Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
17. august 2015

Kignæshallen tager form

Alle gode gange ... fristes man næsten til at sige, når talen falder på Kignæshallen i Jægerspris. Heldet har i hvert fald ikke forfulgt hallen på Smedeengen og dens brugere de sidste par år. 

Således blev den først ødelagt af stormfloden Bodil i december 2013, og da den endelig kunne genåbnes med officiel indvielse den 8. novbember 2014, ja, så brændte den allerede dagen efter.

Det syntes som lang tid, men har også været et stort projekt, hvor alle hansyn er forsøgt tilgodeset ved genopbygningen.

Licitation afsluttet. Fundament er lagt

Genopbygningen er da også i fuld gang nu. Ifølge specialkonsulent for idræt og fritid, Ole Munch, er fundamentet lagt, så nu drejer det om det der bliver synligt for brugerne.

 - Licitationen på de fem udbudte delområder er således afsluttet, og alle entrepriser er gået til lokale firmaer der således har vist sig konkurrencedygtige, fortæller Ole Munch.

Beredsksbat i gang med at fjerne det brændene tag. Foto: Kenneth Jensen.J
Beredskabet i gang med at fjerne det brændene tag den 9. november 2014.

Kignæshallen i sin nye udformning.
Kignæshallen i sin nye udformning fra 2016.

Åbner til januar

Genopbygningen skrider da også frem som forudsat i tidsplanen, hvilket betyder at der kan forventes en genåbning af de faciliteter som blev totaltskadede under branden blot otte dage efter genåbningen af hallen efter stormen Bodil. Åbningen forventes at ske til januar næste år.

 - Det skal dog understreges at selve halgulvet, der har været i brug siden januar 2015, stadigvæk er anvendeligt for de mange foreninger der er tilknyttet hallen, siger Ole Munch.

Til forskel fra efter stormfloden har mange, men desværre ikke alle, hallens brugerforeninger nemlig kunnet gennemføre deres aktiviteter i hallen efter branden.

 - Med de nuværende begrænsede, alternative velfærdsfaciliteter i form af toiletter og badekabiner, og med manglen på lokaler og plads til sociale aktiviteter, glæder foreninger, borgere og kommunen sig naturligvis til at hele halkomplekset bliver genopbygget, siger Ole Munch i en afsluttende kommentar.

Den totalt udbrændte café. Foto: Kenneth Jensen.
Den totalt udbrændte café den 9. november 2015.

Den nye café i Kignæshallen.
Og sådan kommer det til at se ud fra januar næste år.

Beredskabet i gang med at fjerne det brændene tag. Foto: Kenneth Jensen.
Den totalt udbrændte café i hallen.

Den nye café.
Den nye café anno 2016.

Foto: KEJE.
Grafik: Tegne-Stuen ApS.