Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
21. april 2015

Cyklistprøver for 6. klasserne

Frederikssund Kommune gennemfører i den kommende tid cyklistprøver for kommunens 6. klasser sammen med Nordsjællands Politi og kommunens skoler.

Program og ruter

I Frederikssund afholdes der prøve den 28. og 30. april ved Frederikssund Private Realskole - Se rute.

I Skibby afholdes der prøve den 5. maj ved Marbækskolen - Se rute.

I Slangerup afholdes der prøve den 7. maj ved Byvangskolen - Se rute.

Teoretisk og praktisk prøve

Eleverne gennemfører en teoriprøve på egen skole og en praktisk prøve. Den praktiske prøve består af en ca. 5 km lang rute som eleverne sendes ud på enkeltvis. På ruten vil elevernes viden om færdselsreglerne blive testet.

Eleverne kører på deres egne cykler, og før de sendes ud på ruten checker politiet at cyklerne lever op til lovens krav om reflekser, bremser, ringeklokke mv.

Klasserne måles på den samlede pointhøst i teoriprøve og praktisk prøve, deltagelsesprocent og procent godkendte cykler. De tre bedste klasser i kommunen vinder en pengepræmie til klassekassen.