Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
19. april 2015

Søsætning et tilløbsstykke

Søndag kl. 14 blev Aprilfestival formelt skudt i gang i hele centrum af Frederikssund by – en begivenhed som tiltrak tæt ved 1.000 borgere.

Søsætningen tog sit begyndelse på land – som sådan en typisk gør. I dette tilfælde fra Torvet i Frederikssund, hvor borgmester John Schmidt Andersen (V) startede løjerne.

Borgmesteren bliver afbrud i sin velkomst af en gruppe unge. Foto Kenneth Jensen.
Borgmesteren bliver afbrudt i sin velkomst af en gruppe unge.

Hele åbningen var anlagt som et teaterstykke arrangeret af det lokale teater, TeaterTasken. Det udspillede sig dels på Torvet, dels ved Vandkunsten på Gågaden, i baggården til Frederikssund Bibliotek, på Bløden og endelig på havnen, hvor der bogstavelig talt blev søsat skibe.

Borgmester tabte mælet

Som sagt åbnede borgmesteren løjerne – men han tabte ganske mælet da en gruppe spejdere og formand for Fritidsudvalget, Morten Skovgaard (V), ikke alene stjal scenen fra ham, men også huggede hans program over de 800 gratis teaterforestillinger.

Morten Skovgaard snupper borgmesteren program. Foto Kenneth Jensen.
Morten Skovgaard snupper borgmesteren program.

En spejder guider folk videre fra torvet, mens spejderpige giver stævningsprogram et festivalprogram. Foto Kenneth Jensen
En spejder tager ordet, og guider folk videre fra torvet mens en spejderpige giver stævningsmanden et festivalprogram.

Herefter bevægede folkemængden sig videre til Vandkunsten i Gågaden hvor Musikskolen spillede, og en gruppe unge optrådte på deres løbehjul.

Optoget på vej fra Torvet til Vandkunsten. Foto Preben Gøttsche.
Optoget på vej fra Torvet til Vandkunsten.

Unge optræder på løbehjul ved Vandkunsten. Foto Preben Gøttsche.
Unge optrådte på løbehjul ved Vandkunsten.

Baggårdsteater

Tredje stop på ruten rundt i byen var gården bag Frederikssund Bibliotek. Her optrådte en gruppe unge på balkonerne og i vinduerne på biblioteket. Deres lille stykke bød på fakta om Aprilfestival – bl.a. at den er for alle aldre, og at alle kan bestille gratis billetter på www.aprilfestival.dk.

Skuespil på alternene i biblioteksgården. Foto Kenneth Jensen.

Skuespil på alternene i biblioteksgården. Foto Kenneth Jensen.

Skuespil på alternene i biblioteksgården. Foto Kenneth Jensen.
Skuespil på alternene i biblioteksgården.

Optoget fortsatte herefter til Bløden, hvor Dalby Idrætsforening, Shaolin Kung Fu fra Frederikssund og Græse-Sigerslevvester Gymnastikforening gav opvisning på deres kunnen.

Shaolin Kung Fu på Bløden. Foto Kenneth Jensen.
Shaolin Kung Fu på Bløden.

Og så skulle folk folde deres eget papirskib, som jo er Aprilfestivalens logo. Det fik de nøjagtig syv minutter til inden turen gik videre til først opvisning ved Unicyklisterne, og så en tur igennem Føtex på havnen, hvor der var sang og musik.

Der foldes papirsbåde på Bløden. Foto Preben Gøttsche.
Der foldes papirsbåde på Bløden.

Unicyklister i Servicegaden. Foto Preben Gøttsche.
Unicyklister i Servicegaden.

Kor og musik i Føtex. Foto Preben Gøtttsche.
Kor og musik i Føtex.

Båd med overraskelse

Vel fremme på havnen kunne Morten Skovgaard, der var ankommet i festivalens reklamebil, afslører den båd Produktionsskolen PFFU har fremstillet og opstillet. Og her havde borgmesteren søreme gemt sig, for i fred at få lov at læse i et program, og vælge hvad han selv vil se i den kommende uge.

Morten Skovgaard afslører festivalbåden med borgmesteren i. Foto Kenneth Jensen.
Morten Skovgaard afslører festivalbåden med borgmesteren i. 

Borgmesteren læser festivalprogram. Foto Kenneth Jensen.
Borgmesteren læser festivalprogram.

Han blev dog lokket ud af båden, og med ned til havnetrappen hvor folk var i gang med at søsætte deres papirsbåde.

Søsætning af papirsbåde i hvanen. Foto Kenneth Jensen.
Søsætning af papirsbåde i havnen.

Foto: Preben Gøttsche og KEJE.