Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Frederikshøj

Frederikshøj kan besøges i forbindelse med besøget ved Ravnekilde, da de to seværdigheder ligger tæt på hinanden.

Kommer du fra Ravnekilden, fortsætter du ad den samme vej mod vest og lidt længere henne ser man på højre hånd, godt gemt inde i den tætte granskov, en stor gravhøj.

Går du op på højen, som med sine 51 meter over havet er skovens højeste punkt, ser du et tydeligt eksempel på hvordan man på Frederik den V’s tid udgravede gravhøje. Gravhøjen bærer spor af at være gravet tværs igennem, hvorefter man har undladt at føre den tilbage til sin oprindelige stand.

Gravhøjen er opkaldt efter Frederik den V, som var en stor ynder af Færgelunden.