Frederikssund Kommunes logo

Museer

Frederikssund Museum, Færgegården

Et kulturhistorisk museum for Frederikssund Kommune, og er en del af Roskilde Museum. Åbent tirsdag-fredag kl. 10-16 og søndag kl. 13-16.

Frederikssund Vikingeboplads

Frederikssund Vikingeboplads er et Frilandsmuseum, hvortil der normalt ikke opkræves entre af de besøgende. Pladsen er åben hele døget.

J.F. Willumsens museum

Frederikssunds museum for J.F. Willumsen. Åbent tirsdag-søndag kl. 10-17. Se video-omtale af særudstilling.

Jægerspris Slot

Frederik den Syvendes Stiftelse driver Jægerspris Slot, Slotsmuseet og parken og skovene omkring. Åbent tirsdag-søndag kl. 11-16.

Selsø Slot

Selsø Gods historie går helt tilbage til 1170'erne (Absalon).
Det nuværende slotsanlæg er opført 1576 af Jacob Ulfeldt i renæssance-stil. Ombygget til barok i 1734 af Christian Ludvig Scheel von Plessen. Enkelte rum er ændret til empire omkring 1800 af Agathe von Qualen Plessen.

Skuldelev Dukkemuseum

Landsbyen Skuldelev huser en af Danmarks største private samlinger af legetøj med mere end 6000 dukker, stort mekanisk tableau med smedje, bageri, fort og bjergscene befolket med Steiff-tøjdyr, store samlinger af legetøj gennem mere end 100 år og stor modeljernbane.
Lukket i vintersæsonen.

Slangerup Gamle Smedje

Smedje-museet drives af Slangerup Lokalhistorisk Forening (telefon 47 35 23 72). Smedens bolig er museum med faste og vekslende udstillinger. Åbent mandag, onsdag og torsdag kl. 9-12 ved henvendelse i Lokalhistorisk Arkiv, Kongensgade 18. Der er også åbent og tilmed ild i essen tirsdag kl. 17-20.

Slangerup Miniby

Foreningen bygger historiske huse i skalaen 1:10, har værksted på Højagergård med fire udstillede huse og har i øvrigt fem huse stående bag den gamle smedje i Kongensgade, to huse i haven ved Aktivitetshuset Kongshøj, et hus i Nordea og et i Slangerup Brugsforening.

Veteranskibet Skjelskør

Veterandamperen er hjemmehørende i havnen i Frederikssund og sejler rundture søndage i sommermånederne.

Via VisitFrederikssund kan du finde flere seværdigheder og arrangementer i Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby