Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Procedure ved ansøgning

Ledige stillinger skal søges elektronisk via vores rekrutteringssystem. Hver annonce indeholder et unikt link til systemet

Du vil modtage en bekræftelse for modtagelsen af din ansøgning fra systemet.

Alle stillinger opslås som minimum internt. Ved ekstern annoncering anvendes Frederikssund Kommunes hjemmeside samt eksterne jobdatabaser evt. suppleret med annoncering i relevante dagblade/fagblade.

Screening

Den rekrutterende leder har i samarbejde med medarbejderrepræsentanter ansvaret for gennemlæsning af ansøgningerne samt for udvælgelse af de kandidater, som skal til samtale.

Samtaler

Der inviteres typisk tre til fem personer til en uddybende samtale. I samtalen deltager den rekrutterende leder og udvalgte medarbejder repræsentanter (ansættelsesudvalg).
Formålet med samtalen er at

  • Ansøgeren bliver bekendt med jobbets rammer og muligheder og får en kort introduktion af kommunen
  • Ansøgeren får mulighed for at uddybe præsentationen af sig selv
  • Lederen skal sikre sig nok information til at vurdere, om kompetencerne matcher de opstillede krav til jobbet
  • Ansøgeren får mulighed for at vurdere, om jobbet matcher egne forventninger.

Ansættelse

Forud for ansættelsen kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgivere. Dette sker dog kun med din forudgående accept. Beslutningen om ansættelsen ligger endegyldigt hos den rekrutterende leder, og du får mundtlig besked, hvis vi tilbyder dig ansættelse. Kontrakt mm. sendes snarest efter.

Afslag

Bliver du ikke inviteret til samtale, vil du normalt få et skriftligt afslag. Du er altid velkommen til at kontakte den rekrutterende leder, hvis du ønsker at få uddybet dit afslag. Har du været til samtale får du så vidt muligt en mundtlig tilbagemelding.