Frederikssund Kommunes logo

Fakta om Frederikssund

Sammenlægningen af Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup kommuner skabte i januar 2007 den nye Frederikssund Kommune. Kommunen har en høj erhvervsfrekvens, en lav ledighed og et varieret erhvervsliv.

Arealmæssigt er Frederikssund Kommune den næststørste i Nordsjælland, og giver med sine landskaber  let adgang til kyst og natur.

Med en beliggenhed en times kørsel fra København er Frederikssund Kommune en attraktiv bosætningskommune.

Visionen er at kommunen skal være en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret del af Hovedstadsregionen, og et centrum for udvikling af spændende bo-områder og erhvervsudvikling.

Frederikssund Kommune har det største udviklingspotentiale i hele Hovedstadsområdet, idet kommunen ved Store Rørbæk rummer det største samlede område for bolig- og erhvervsudvikling i regionen.

Det drejer sig om den nye by Vinge  på ca. 350 hektar.

Kommunen i tal:

  • Indbyggertal pr. 1. januar 2017: 45.038 
  • Arbejdsstyrken: 23.029
  • Antal km2: 248,63
  • Kirkeskat: 0,96 %
  • Kommunal skatteprocent: 25,4 %
  • Sundhedsbidrag: 5,00 %
  • Kommunal dækningsafgift: 0,00 ‰
  • Kommunal grundskyld: 32,5 ‰

Se kort over Frederikssund Kommune