Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
30. september 2019

Tak for en god brofest

Lørdag den 28. september blev Kronprinsesse Marys Bro indviet, og sikke en fest det blev. 35.000 mennesker lagde vejen forbi festpladsen, enten for at løbe, hilse på kronprinsessen eller for at deltage i festen.

Der skal lyde et stort tak til alle, der deltog på dagen. Både til de 35.000 gæster, til de mere end 60 foreninger, der bidrog med en aktivitet, de mange lokale virksomheder, der sørgede for, at der kunne købes mad og drikke på pladsen, og til de mange frivillige, der hjalp med at få alting til at gå så godt, som det overhovedet kunne lade sig gøre.

- Det var en rigtig dejlig dag. Jeg er glad for, at så mange mennesker mødte op, og jeg oplevede, at stemningen var god hele dagen. Jeg glæder mig meget over den store opbakning fra foreningslivet, erhvervslivet og de mange gæster. Stor tak til dem og især til alle de frivillige, der gav en hånd med på dagen. At kronprinsessen og transportministeren også kom og deltog i indvielsen kastede ekstra glans over dagen og vores nye flotte bro. Nu er broen åben for trafik og jeg håber, at mange vil benytte sig af den og få glæde af den kortere rejsetid til og fra arbejde i København og omegn, siger borgmester John Schmidt Andersen.

Herunder ses et udpluk af billeder fra dagen og de mange forskellige aktiviteter og udstillinger, man kunne besøge.

Jægerspris Cykelartister viser deres evner på den ethjulede cykel.Jægerspris Cykelartister viser deres evner på den ethjulede cykel.

Asperup Pool Club havde sørget for poolborde, så der var mulighed for at prøve et slag pool.Asperup Pool Club havde sørget for poolborde, så der var mulighed for at prøve et slag pool.

Kronprinsesse Mary var med til den officielle åbning af broen, der er navngivet efter hende. Hun var på besøg i udstillingsteltet og i børneteltet, hun var med under talerne og hun var oppe på broen og klippe den røde snor over samt skyde broløbet i gang.Kronprinsesse Mary var med til den officielle åbning af broen, der er navngivet efter hende. Hun var på besøg i udstillingsteltet og i børneteltet, hun var med under talerne og hun var oppe på broen og klippe den røde snor over samt skyde broløbet i gang. Der var stor interesse for at se kronprinsessen, også fra den fremmødte presse.

Rigtig mange mennesker ville op og gå på Kronprinsesse Marys Bro efter indvielsen.Rigtig mange mennesker ville op og gå på Kronprinsesse Marys Bro efter indvielsen.

Mens kronprinsessen gik rundt på pladsen var hun sammen med blandt andre borgmester John Schmidt Andersen, formand for Teknisk Udvalgt Tina Tving Stauning og transportminister Benny Engelbrecht. Med i følget, men ikke med på billedet, var også projektchef Henrik Vincentsen og bestyrelsesformand Leif Tullberg.Mens kronprinsessen gik rundt på pladsen var hun sammen med blandt andre borgmester John Schmidt Andersen, formand for Teknisk Udvalgt Tina Tving Stauning og transportminister Benny Engelbrecht. Med i følget, men ikke med på billedet, var også projektchef Henrik Vincentsen og bestyrelsesformand Leif Tullberg.

Frederikssund Volleyballklub lagde op til spil og leg og ikke mindst et indblik i volley og den glæde, der er forbundet med spillet.Frederikssund Volleyballklub lagde op til spil og leg og ikke mindst et indblik i volley og den glæde, der er forbundet med spillet.

Skibby Ride- og Voltigeklub viste, hvor dygtige de er til akrobatik på en hesteryg - i dagens anledning på en træhest, og gæster var velkommen til at gøre et forsøg.Skibby Ride- og Voltigeklub viste, hvor dygtige de er til akrobatik på en hesteryg - i dagens anledning på en træhest, og gæster var velkommen til at gøre et forsøg.

På Østersvej kunne man få et kig på en lang række flotte veteranbiler, busser og motorcykler. Otte forskellige veteranbilforeninger var til stede på dagen.På Østersvej kunne man få et kig på en lang række flotte veteranbiler, busser og motorcykler. Otte forskellige veteranbilforeninger var til stede på dagen.

Madboderne var et velbesøgt område hele dagen.Madboderne var et velbesøgt område hele dagen.

Sidst på dagen var der sæbekassebilløb på broen. Løbet var arrangeret af Frederikssund Rotary, og var et velgørenhedsløb.Sidst på dagen var der sæbekassebilløb på broen. Løbet var arrangeret af Frederikssund Rotary, og var et velgørenhedsløb.

Der var også mulighed for at cykle en tur på broen. En af de mere bemærkelsesværdige cykler var denne væltepeter.Der var også mulighed for at cykle en tur på broen. En af de mere bemærkelsesværdige cykler var denne væltepeter.

Foto: Frederikssund Kommune