Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
2. september 2019

Erhvervs- og Vækstpolitik i høring

Frederikssund Kommune ønsker et stærkt samarbejde med erhvervslivet. 

Formålet med Erhvervs- og Vækstpolitikken er at fastholde et stærkt fokus på erhvervslivet. Det er målsætningen at tilbyde erhvervsdrivende attraktive rammer for at starte, udvikle og drive virksomhed i kommunen.

Erhvervs- og Vækstpolitikken beskriver, hvordan Frederikssund Kommune vil arbejde for at styrke det lokale, private erhvervsliv. Der er taget udgangspunkt i anerkendt national og international viden om, hvad der skaber vækst i det private lokale erhvervsliv.

Med udgangspunkt i disse forhold har Byrådet valgt at fokusere på følgende temaer:

  • Kvalificeret arbejdskraft
  • Digitalisering
  • Infrastruktur
  • Uddannelse og Videnbroer
  • Iværksætteri
  • Tværgående samarbejder

Der vil efterfølgende blive udarbejdet en handleplan, der beskriver de konkrete indsatser samt organisering og rollefordeling blandt de implicerede erhvervsfremmeaktører – både offentlige og private - som følge af den nye erhvervsfremmelov.

Den nye erhvervsfremmelov, der trådte i kraft 1. januar 2019, medførte en ændret fordeling af erhvervsfremmeopgaverne mellem stat, region og kommune. Konsekvenserne af den ændrede fordeling af opgaver er endnu ikke helt kendt. Det kan derfor blive nødvendigt efterfølgende at foretage ændringer i nærværende forslag til Erhvervs- og Vækstpolitik.

Byrådet vedtog den 28. august at fremlægge forslag til Erhvervs- og Vækstpolitik i offentlig høring. Forslaget er i offentlig høring fra 2. september til den 27. oktober 2019.

Læs Erhvervs- og Vækstpolitikken her.

Har du bemærkninger til politikken, skal de sendes til Frederikssund Kommune på mail erhverv@frederikssund.dk