Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
17. september 2019

Demensvenner og –værter på tur

Frederikssund Kommune har gennem snart nogle år haft en samarbejdsaftale med Ældre Sagens demensvenner, som er en særlig besøgsordning, hvor en frivillig demensven matches med en hjemmeboende borger med demens – en demensvært.

Besøgsordningens deltagere var lørdag den 14. september 2019 – for tredje år i træk - på udflugt til Hundested og Liseleje. I Hundested var der besøg på den årlige sandskulpturfestival, hvor deltagerne fik set de mange forskellige skulpturer. Derefter gik turen til Liseleje, hvor man fik serveret hjemmelavet is.

Turen gennemføres med støtte fra Værdighedspuljen, hvor der er afsat en lille pulje under indsatsområdet livskvalitet til at understøtte aktiviteter til ældre i eget hjem.

Ældre Sagen søger nye demensvenner

I øjeblikket søger Ældre Sagen i Frederikssund nye demensvenner, så hvis du er interesseret i at gøre en forskel for et andet menneske som besøgsven kan du kontakte:

Kirsten Holst, aktivitetsleder for demensvennerne på mkholst@mail.dk  eller tlf.: 40 36 59 66.

Demensvenner og -værter var på sandskulpturfestival i Hundested den 14. september 2019. Foto: Frederikssund kommune.Demensvenner og -værter var på sandskulpturfestival i Hundested den 14. september 2019. Foto: Ældre Sagen.