Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
9. maj 2019

Vinge Station klar i 2020

På Stationsvænget i Vinge kunne borgerne onsdag aften nyde en hotdog fra en pølsevogn opstillet til lejligheden. Det var Banedanmark, der bød på pølser og information om byggeriet af Vinge Station. Og ifølge den plan, som blev præsenteret for borgerne, så kan man tage med S-toget fra Vinge Station i sommeren 2020.

- En S-togsstation har hele tiden været et af de helt centrale elementer i vores planer om byudviklingen i Vinge. Derfor er det utroligt glædeligt, at Banedanmark nu melder klar med en tidsplan for et af de vigtigste anlæg i Vinge – og at den tidsplan betyder, at vi kan tage toget fra Vinge Station til næste sommer, udtaler borgmester John Schmidt Andersen.

Mange nysgerrige Vingeborgere var mødt frem til Banedanmarks og Frederikssund Kommunes orienteringsmøde onsdag den 8. maj. Banedanmark gav – udover forplejning – information om det kommende projekt med at etablere stationen i Vinge. Samtidig fortalte kommunen om planerne for adgangsvejene til stationen. Foto: Frederikssund Kommune, Steven Rønnenkamp Holst.Mange nysgerrige Vingeborgere var mødt frem til Banedanmarks og Frederikssund Kommunes orienteringsmøde onsdag den 8. maj. Banedanmark gav – udover forplejning – information om det kommende projekt med at etablere stationen i Vinge. Samtidig fortalte kommunen om planerne for adgangsvejene til stationen. Foto: Frederikssund Kommune, Steven Rønnenkamp Holst.

Begynder til efteråret

Anlægsarbejdet begynder i efteråret med anlæg af arbejdsveje samt faciliteter til byggefolkene. Derefter skal der laves blandt andet kørestrøms- og jordarbejder inden selve perronerne og stationens øvrige udstyr bliver etableret.

Banedanmarks hjemmeside kan du læse mere om projektet.

Mens det er Banedanmark, der skal stå for etableringen af stationen, så er det Frederikssund Kommune, der skal stå for anlæggelsen af adgangsvejene til stationen. Dettte arbejde ventes også at gå i gang i løbet af efteråret.

Sporet spærres i perioder

Banen er spærret for togtrafik på strækningen mellem Ølstykke Station og Frederikssund Station i følgende perioder, mens byggeriet af Vinge Station står på:

2019:
Weekender (fredag aften – mandag morgen):

  • 27. september – 30. september
  • 4. oktober – 7. oktober
  • 11. oktober – 14. oktober

Tre sammenhængende uger:

  • Fredag aften den 18. oktober – mandag morgen den 11. november

2020:

  • Påsken: Torsdag den 9. april – tirsdag 14. april

Fakta om Vinge Station

  • Perronerne bliver 180 meter lange med en bredde på 2,75 meter.
  • Der bliver en gangbro mellem de to perroner via trappe/elevator.
  • Stationen får infoskærme, billetautomater og rejsekortstandere samt læskure og bænke.
  • Anlægsstart: Efteråret 2019.
  • Forventet indvielse: Sommeren 2020.

Daniel Rindorf (med orange vest) er Banedanmarks projektleder på stationsbyggeriet i Vinge. Her forklarer han interesserede borgere fra Vinge, hvordan stationsbyggeriet skal gennemføres. Foto: Frederikssund Kommune, Steven Rønnenkamp Holst.Daniel Rindorf (med orange vest) er Banedanmarks projektleder på stationsbyggeriet i Vinge. Her forklarer han interesserede borgere fra Vinge, hvordan stationsbyggeriet skal gennemføres. Foto: Frederikssund Kommune, Steven Rønnenkamp Holst.