Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
16. januar 2019

Lær at tackle hverdagen som pårørende

Er du pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller nedsat funktionsevne?

Så er kurset ”Lær at tackle hverdagen som pårørende” måske noget for dig. Vi starter et nyt hold i februar 2019. Det er gratis at deltage.

Du får redskaber, som kan hjælpe dig til at tackle de problemer og udfordringer, man ofte oplever som pårørende. Instruktørerne er selv pårørende og har personligt kendskab til de udfordringer, det fører med sig.

Kurset starter fredag den 1. februar

Det strækker sig over syv fredage, alle dage kl. 10.00 – 12.30, og det foregår på De Tre Ege, Parkvej 2, 3630 Jægerspris. Tilmelding fra uge 1, 2019.

Tilmeld dig eller hør mere om kurset

Kontakt sundhedskonsulent Rikke Rossen Hansen, tlf. 24 44 60 73. Der er begrænset antal pladser. Du kan tilmelde dig efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere på www.frederikssund.dk/pårørende.

Kurset udbydes i et samarbejde mellem Frederikssund kommune og Komiteen for Sundhedsoplysning.