Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo
21. januar 2019

Har du rotter?

Teknisk Udvalg har på sit møde den 16. januar vedtaget en ny handlingsplan for bekæmpelse af rotter i Frederikssund Kommune. Den er en følge af en ny bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen og giver blandt andet mulighed for, at man kan få besøg af rottebekæmperen i weekender.

Du kan læse mere om handlingsplanen under pkt. 10 i referatet fra Teknisk Udvalgs møde den 16. februar.

Sådan anmelder du rotter

Hvis du har rotter på din ejendom skal du melde det til kommunen. Det gør du ved at udfylde formularen på vores hjemmeside. 

Mulighed for privat bekæmpelse

Der er med den nye bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (udstedt af Miljøstyrelsen og gældende fra 1. jan. 2019) indført en ny autorisation for privat bekæmpelse. En Såkaldt R2 autorisation giver mulighed for bekæmpelse af rotter med visse kemiske bekæmpelsesmidler på egen erhvervsejendom.

Det er Miljøstyrelsen som kan give autorisationen. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kommunen skal føre tilsyn med, at den private rottebekæmpelse er effektiv og overholder de lovgivningsmæssige krav. Privat rottebekæmpelse SKAL anmeldelse til kommunen inden påbegyndelse af bekæmpelsen.