Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
2. januar 2019

Alfrida taber langsomt pusten

Vandstand og vind er onsdag eftermiddag langsomt aftagende. Vejdirektoratet har fejet vej, fortov og cykelsti ved Kronprins Frederiks Bro. Vi opfordrer alligevel fortsat gående og cyklende  til kun at benytte sydsiden af broen, da vindretningen og den forholdsvis høje vandstand fortsat betyder at bølger og vand slår ind over dæmningen frem mod Færgegårdsvej.

Novafos pumper fortsat vand ved Strandvej, men den er nu farbar i et spor fra J.F. Willumsensvej.

Fejemaskinen er i gang på Kronprins Frederiks Bro onsdag eftermiddag. Foto: Kenneth Jensen.Fejemaskinen er i gang på Kronprins Frederiks Bro onsdag eftermiddag.

Vind og vandstand aftager

Vandstanden i både Roskilde Fjord og Isefjord er aftaget i dagens løb, og er kl. 15.30 på 88 cm over dagligt vande ved Kyndbyværket og 101 cm over dagligt vande ved Frederikssund.

Først i løbet af aftenen og natten ventes vandstanden at aftage yderligere. Det sker i takt med at også vinden aftager og vender fra kuling i nord til let til frisk vind omkring nordvest.

DMIs prognose for vandstand ved Kyndbyværket i IsefjordDMIs prognose for vandstand ved Kyndbyværket i Isefjord.

DMIs prognose for vandstand ved Frederikssund i Roskilde FjordDMIs prognose for vandstand ved Frederikssund i Roskilde Fjord.

Foto: Kenneth Jensen,
Frederikssund Kommune