Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
16. august 2019

Stor interesse for Planstrategi 2019

Hvert fjerde år skal en kommune vedtage og offentliggøre en planstrategi. Inden vedtagelsen er strategien i offentlig høring i ni uger - indtil den 3. september. Som led i høringen blev der torsdag den 15. august holdt borgermøde i administrationscenteret i Slangerup, hvor alle interesserede kunne møde op og høre mere om strategien og deltage i workshops

Gode forbindelser og verdensmål

Efter en velkomst af borgmester John Schmidt Andersen fortalte formanden for Plan og Miljøudvalget, Jørgen Bech om Planstrategiens indhold. Strategien præsenterer Byrådets vision og strategi for udviklingen af byerne, fjordlandet, grøn omstilling og infrastruktur i Frederikssund Kommune. Det er politisk besluttet, at strategien skal tage udgangspunkt i Byrådets vision om de Gode Forbindelser fra 2015 og FN’s 17 verdensmål.

Formanden for Plan- og Miljøudvalget, Jørgen Bech (V), bød velkommen og fortalte om Planstrategiens indhold. Foto: Frederikssund Kommune.Formanden for Plan- og Miljøudvalget, Jørgen Bech (V), bød velkommen og fortalte om Planstrategiens indhold. Foto: Frederikssund Kommune.

Borgernes aften

Derefter var det borgernes tur til at deltage i workshops om fire overordnede temaer: Grøn omstilling, fjordlandet, infrastruktur og vore byers fremtid. Under snakken om temaerne kunne borgerne udfylde gule sedler med forslag og ideer til Planstrategien, som kommer med i den videre politiske behandling af strategien. Og der var godt gang i både snak og gule sedler i løbet af aftenen. En del byrådsmedlemmer deltog også i dialogen ved bordene, men lod borgerne formulere og vurdere de nye ideer og forslag, der kom frem på mødet.

Borgerne deltog i workshops, hvor de kunne komme med forslag og ideer til Planstrategi 2019. Foto: Frederikssund Kommune.Borgerne deltog i workshops, hvor de kunne komme med forslag og ideer til Planstrategi 2019. Foto: Frederikssund Kommune.

Vedtages endeligt senere på året

Efter bearbejdning af inputtet fra borgermødet og de høringssvar, der kommer ind, kan Byrådet vedtage den endelige planstrategi og efterfølgende revidere kommuneplanen. Planstrategien forventes endeligt vedtaget senest den 1. december 2019, og en ny kommuneplan skal være vedtaget senest ved udgangen af 2021.

Giv et høringssvar

Her kan du læse mere om Planstrategi 2019 og afgive et høringssvar. Sidste frist for høringssvar er den 3. september 2019.

Omkring 70 deltagere havde fundet vej til borgermødet. Foto: Frederikssund Kommune.Omkring 70 deltagere havde fundet vej til borgermødet. Foto: Frederikssund Kommune.