Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
15. maj 2018

Input fra borgere til Grøn Plan

I slutningen af 2017 startede arbejdet med en kommende Grøn Plan i Frederikssund Kommune, der skal indeholde fem grønne udviklingsplaner for områderne: Haugemølleengen, Græse Ådal, Skoleskoven i Skibby, Kulhuse Havn og Sillebro Ådal. Siden da har en række borgere deltaget i forskellige arbejdsgrupper med henblik på at komme med forslag til hvordan Frederikssund Kommune skal drive og udvikle disse grønne områder.

Input i Græse Ådal

Forleden havde Frederikssund Kommunes Naturafdeling så inviteret interesserrede borgere til naturvandring i Græse Ådal for at få yderligere input til den fremtidige anvendelse og pleje af området. Ca. 30 borgere mødte frem, hvoraf nogle også havde deltaget i den arbejdsgruppe, der har været nedsat.

- Nogle ville have, at Græse Ådal skal gives tilbage til naturen, mens andre er af den opfattelse, at der fortsat skal være en række rekreative formål i området, som i dag rummer både svæveflyveklub samt flere hundeklubber. Men trods uenigheder var de fremmødte villige til at lytte til hinandens holdninger, og da vandringen var slut, var de fremmødte nået til enighed omkring flere emner, fortæller Sigurd Falck Gansted, der er projektleder for Grøn Plan-projektet.

De forskellige input fra borgerne vil nu blive samlet i en plan, som vil komme i høring på Frederikssund Kommunes hjemmeside.

Projektleder Sigurd Falck Gansted fortæller under vandringen om de forskellige naturtyper i området.Projektleder Sigurd Falck Gansted fortæller under vandringen om de forskellige naturtyper i området.

Ca. 30 borgere på naturvandring i Græse Ådal.Ca. 30 borgere tog med på naturvandring i Græse Ådal.