Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
9. juli 2018

Ny bro på Tørslevvej åben for trafik

Broen på Tørslevvej over motortrafikvejen til Fjordforbindelsen blev åbnet for trafik fredag den 6. juli efter cirka et års arbejde. Broen er tosporet ligesom Tørslevvej.

Åbningen af broen over motortrafikvejen ved Tørslevvej er en af milepælene i forbindelse med anlægget af Fjordforbindelsen.

På den østlige side af broen er der anlagt et areal til cyklister. I første omgang vil dette areal til cyklister fungere som cykelsti for dem, der kommer fra syd ad Tørslevvej og skal mod nord.

Den nordlige del af den forlagte Tørslevvej vil blive fjernet efter at broen er blevet åbnet. Den sydlige del af den forlagte Tørslevvej vil fortsat blive benyttet til arbejdstrafik til Fjordforbindelsen.

I begyndelsen af august forventes den nye vejstrækning samt den bro, der også går over Fjordforbindelsen, og som forbinder Svanevængets forlængelse med Gl. Færgegårdsvej, at åbne.

Den nye bro på Tørslevvej over motortrafikvejen til Fjordforbindelsen.Den nye bro på Tørslevvej over motortrafikvejen til Fjordforbindelsen.