Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
31. december 2018

Nyt varsel om forhøjet vandstand

Kommunen og beredskabet har dagen igennem fulgt DMIs prognose for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjorden. De seneste timer er det steget, hvorfor situationen vurderes på ny.

Varsel om 122 cm i begge fjorde

Siden mandag morgen er varslet gået fra 111 cm vandstand til 122 cm, og hvor det først kun var Roskilde Fjord der var i risikozonen, så er nu også Isefjord omfattet, med en forventet vandstand på 122 cm cirka kl. 19.30 tirsdag aften.

DMIs prognose for vandstand ved Frederikssund, stigende til 122 cm ved midnat mellem den 1. og 2. januar 2019

DMIs prognose for vandstand ved Jægerspris, stigende til 122 cm ved midnat mellem den 1. og 2. januar 2019

DMIs prognose for vandstand ved Kyndby, stigende til 122 cm om aftenen den 1. januar 2019

Krisestaben vurderer situationen

I lyset af det nye varsel vurderer kommunens krisestab og beredskabet situationen i løbet af natten og morgenen, og er om nødvendigt klar til at iværksætter det fornødne beredskab i morgen. 

I lyset af den korte tidsfrist udsendes der nytårsnat også varsel til berørte områder i kommunen via SMS, med opfordring om at følge situationen på kommunens hjemmeside og facebookside.

Se også kommunens infosider om, hvilke forholdsregler man som borger selv kan tage, når et uvejr truer.