Frederikssund Kommunes logo
11. september 2017

Influenzavaccination 2017

Influenzasæsonen står for døren. Fra 1. oktober er der atter tilbud om vaccination til borgere, der har særlig risiko for at blive alvorligt syge af influenza.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret, hvis du:

Hører du til en af de fire grupper, eller er du førtidspensionist, kan du få vaccinationen gratis fra den 1. oktober og året ud.

For gravide, der er mere end 12 uger henne, samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter er vaccinationen dog gratis i perioden 1. oktober 2017 til og med udgangen af februar 2018.

Du får størst effekt af vaccinationen, hvis du bliver vaccineret inden influenzasæsonen starter.

Der går to-tre uger før vaccinen beskytter mod smitte. Derfor er det bedst at blive vaccineret fra starten af oktober til slutningen af november. Beskyttelsen varer i cirka seks måneder.

Man kan godt få influenza, selv om man er vaccineret, men sjældent i alvorlig grad, og vaccinen i sig selv giver ikke influenzasygdom.

Du kan blive vaccineret hos din egen læge eller på Frederikssund Apotek. Nogle ældreorganisationer arrangerer også fælles vaccinationer. Det kan du orientere dig om i lokalpressen.

Undgå smitte

Er du blevet syg med influenza eller anden luftvejsvirus, kan du beskytte omgivelserne mod smitte ved grundig håndhygiejne og ved at dække mund og næse ved host og nys. Dæk enten med engangslommetørklæder eller til nød med et ærme.