Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
30. oktober 2017

Drama før årets store Halloweenfest

Alle kræfter var sat til for at markere SFO Græse Bakkebys 10 års Halloween jubilæumsarrangement. Hele dagen havde SFO-personalet været i gang med at forvandle den store skolehal til en stor indbydende Halloweenfest med plads til 400 spisende gæster. Alt var timet og tilrettelagt. Nærmest som en plan efter Olsen Banden. Men så skete det, som ikke måtte ske. Kl. ca. kl. 15.30 tog det hele en drejning. Strømmen gik. Ikke bare på skolen men i store dele af Græse.

Mange forældre var på daværende tidspunkt hjemme for at tilberede en Halloweenret eller bage en kage, men alt gik i stå, for strømmen manglede. Store følelser var i spil, nu da der måske var en aflysning på tale. Der blev ringet ind fra nær og fjern. Alle spurgte: "Bliver årets Halloweenfest aflyst?"

Halloweenkage.Kreativiteten var stor.

Halloweenkage.Så er der serveret.

Helt magisk og nærmest som ved et trylleslag kom strømmen tilbage Kl. 17.35, bare 25 minutter før arrangementet skulle starte. Derfor var det en kæmpe lettelse, at SFOén kunne sende en SMS til alle forældre med teksten: ”Strømmen er kommet igen på skolen. Vi ses om 25 minutter. Vi glæder os til at se jer alle."

Udklædte børn og voksne.Det var ikke en fest for sarte sjæle.

Få minutter efter ankom de første udklædte børn og voksne. Der var hekse, flagermus, mumier og alverdens godtfolk fra det hinsides. De kom i hobetal, og festen kunne begynde som planlagt. Der var mange flotte og særdeles kreative udklædninger, og det var ikke bare børnene, der var udklædte. Mange forældre havde også valgt, at netop denne aften også var deres Halloweenfest. Trods strømafbrydelsen var der mange lækkerier på bordene, og flere havde lavet flotte Halloweenkager. Der var præmier for de bedste udklædninger og vildeste kager. Som afslutning på det storslåede arrangement gik alle børnene i et stort Halloweenoptog.

Halloweenoptog.Halloweenoptog.

Det var en dejlig aften, som udover de mange flotte udklædninger, også vil blive husket for den dag, da strømmen gik på Trekløverskolen, afd., Græse Bakkeby og omegn.