Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
8. august 2017

Oplever du tegn på angst eller depression?

Nu tilbyder Frederiksund Kommune kurset "lær at tackle angst og depression. På kurset bliver du præsenteret for redskaber, som kan medvirke til, at det er dig, og ikke symptomerne, der styrer dit liv.

Emner, som indgår i kurset, er blandt andet:

• Årsager og advarselssignaler
• Forebyggelsesstrategier
• Problemløsning
• Bedre kommunikation
• Fysisk aktivitets betydning for humøret

Tid og sted:
Første gang er fredag d. 1/9 2017.
Kurset foregår på De tre Ege, Parkvej 2 i Jægerspris, hvor deltagerne mødes syv fredage i tidsrummet 10.00 – 12.30. Det er gratis at deltage.

Tilmelding er nødvendig

Hvis du ønsker at deltage skal du kontakte sundhedskonsulent Rikke Rossen Hansen på tlf. 24 44 60 73, som vil indkalde dig til en visiterende samtale af ca. 1 times varighed.

Samtalen vil ligge i uge 32, 33, 34 og 35 og foregå på Østergården i Frederikssund.

Du kan tilmelde dig fra uge 32.

Kurset udbydes i et samarbejde mellem Frederikssund kommune og Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset erstatter ikke et behandlingsforløb og kan ses som et supplement.

Læs mere om kurset.