Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo
19. april 2017

Velkommen til KOL-café

Deltag i et spændende foredrag af Bjarne Lenau Henriksen, der i 42 år har arbejdet som præst for Kirkens korshær og som i hele sit virke har kæmpet for bedre vilkår for alkoholikere, hjemløse og prostituerede. Han har gennem tiden undervist på Pastoralseminariet, sygeplejeskoler og sociale højskoler og er forfatter til flere bøger, blandt andet bogen ”Livskvalitet”. I dag har Bjarne selv fået konstateret KOL.

KOL-caféen foregår:

Tirsdag den 2. maj kl. 15.30-17.30

på Nordsjællands Hospital Frederikssund, Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund, Kantinen

I KOL caféen får du lejlighed til at udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation, som du selv. Du kan også få gode råd af KOL-ressourcepersonerne fra Halsnæs Kommune, Frederikssund Kommune og Nordsjællands Hospital, Frederikssund.

KOL-caféen er åben for alle

Alle interesserede er velkomne, så kom og tag gerne en pårørende med. Vi modtager gerne tilmelding. Kontakt Henriette Lose på hlose@frederikssund.dk eller 40 49 06 26.

KOL-Caféerne arrangeres i et samarbejde mellem Nordsjællands Hospital - Frederikssund, Halsnæs Kommune, Frederikssund Kommune og Danmarks Lungeforening.

Seneste KOL-café blev holdt på Elværket i Frederikssund.Seneste KOL-café blev holdt på Elværket i Frederikssund.