Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
25. december 2016

Beredskab ved forhøjet vandstand

Beredskabet og kommunen er i fuld gang med sine forebyggende foranstaltninger i lyset af den forhøjede vandstand i fjordene, der ifølge prognoserne natten til tirsdag kan nå op på omkring 160-170 cm.

Frederikssund Kommune og beredskabet har sat gang i en række forbyggende foranstaltninger på baggrund af de prognoser og varsler om kommende storm og forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord.

Seneste prognose fra DMI søndag på den forventede højeste vandstand natten til tirsdag 27.12 er 167 cm. for Frederikssund Syd (målestationen ved Marbæk), Roskilde 172 cm. samt for Isefjord (Holbæk 162 cm. og Hundested 146 cm.)

Lokale forhold i kommunen

I Hyllingeriis vil beredskabet lægge watertubes ud fra søndag eftermiddag, og dette mobile dige vil være etableret senest mandag ved middagstid.

Mandag vil der ligeledes blive lagt watertubes ud i dele af Frederikssund midtby og Toldboden samt på sydsiden af JF Willumsens Vej og ad Færgevej samt nordsiden af Willumsens Vej opad Strandvej og videre hen ad Søvej. Vurderes der at være behov for yderligere steder, vil dette blive iværksat og meddelt.

Der er i 2016 etableret en sluse ved Sillebro Ådal i 2016 og vil blive benyttet.

Parkeringspladsen øst for Ågade nr. 16 skal rømmes for biler.

I disse områder vil der kunne hentes sandsække fra sidst på eftermiddagen i dag:

  • Kulhuse: For enden af Barakvejen ved bus-vendepladsen.
  • Tørslev Hage: Hjørnet af Granbrinken/Gammel Færgegårdsvej
  • Færgevej, Fasanvej, Harevej og Egernvej i Frederikssund: Hjørnet af Fasanvej og Slåen Bakke Alle
  • Dalby Huse: Dalby Strandvej ved p-pladsen for enden af vejen.
  • Over Dråby Strand: Lille Strandvej ved p-pladsen

P.t. vurderes Kronprins Frederiksbro at være farbar under den kommende storm og forhøjede vandstand.

Beredskabet kan kontaktes på 47 37 61 00.