Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Valgkort

Du vil modtage dit valgkort til folketingsvalget senest fredag den 31. maj 2019 - altså fem dage før valgdagen. De bliver udsendt som B-post, og leveres af Post Danmark.

Er I flere i husstanden der modtager valgkort, kan I eventuelt opleve at modtage valgkortene på forskellige dage.

Valgkortet skal medbringes til afstemningsstedet.

På valgkortet står:

  • Vælgerens navn og adresse
  • Nummer på valglisten
  • Afstemningsstedets beliggenhed
  • Dag og tid for afstemningen

På valgstederne bliver der benyttet elektroniske valglister, som forventes at smidiggøre valgafviklingen. På valgkortene står der stadig bordnummer, men du kan frit vælge hvilket stemmebord du henvender dig til, for at få udleveret stemmesedlerne.

Bordnummer på valgkortet skal kun bruges hvis stømmen svigter på afstemningsstedet, og valgkort skal registreres manuelt i valglisterne.

For at øge sikkerheden om din identitet, vil der blive stillet kontrolspørgsmål ved aflevering af valgkortene.

Hvis du ikke har modtaget dine valgkort til brug på valgdagen den 5. juni 2019, møder du blot op på dit afstemningssted og medbringer legitimation i form af sundhedskort, kørekort eller pas. Der bliver derefter udskrevet et valgkort til dig. Du skal henvende dig til en af valgsekretærene for at få udskrevet et valgkort. Du kan altså godt stemme uden at have valgkortet med.

På valgdagen har afstemningsstederne overalt i landet åbent fra kl. 8 til kl. 20, og de holder åbent, indtil der ikke er flere, som ønsker at afgive deres stemme.

Hvis du allerede har afgivet din stemme som brevstemme, kan du ikke også møde op på valgdagen og afgive stemme.