Frederikssund Kommunes logo

Unge, fritid og idræts møde den 06. september 2022

SIK, Slangerup Idrætscenter, Idrætsvej 5, 3600 Frederikssund kl. 16.00

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

Denne sag handler om fornyelse af brugsretsaftaler for foreninger der ene råder over et eller flere lokaler i kommunale bygninger. Formålet med fornyelsen er et skabe gennemsigtighed i aftalerne. Udvalget for Unge, fritid og idræt skal træffe beslutning om grundskabelon for brugsretsaftaler, samt om tilskud til rengøring for folkeoplysende foreningerne der ene råde over et eller flere lokaler i kommunale bygninger. 

Fritidskonsulent Malene Kusk vil deltage i fremlæggelsen af sagen for udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Godkende principperne bag standardbrugsretsaftalen.
  2. Træffe beslutning om tilskud til rengøring.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Vedtaget som i vedlagte bilag. Status på rengøringsaftaler fremlægges for udvalget i 2023.

Sagsfremstilling

Unge, fritid og idræt drøftede den 29. marts 2022 (sag 43), den 31. maj 2022 (sag 85) og den 16. juni 2022 (sag 92) fornyelse af brugsrets- og driftsaftaler for foreninger, der ene råder over et eller flere lokaler i kommunale bygninger samt modeller for fremtidige brugsretsaftaler.

Fornyelse af brugsretsaftale

Fornyelse af brugsretsaftaler sker i samarbejde mellem Center for Ejendomme og IT og Center for Kultur og Fritid samt berørte foreninger. Formålet med fornyelsen er at skabe gennemsigtighed i aftalerne både for kommunen og for foreningerne.

Foruden de foreninger, hvor der ikke forligger en underskrevet skriftlige aftale, er der foreninger, som har indgået skriftlige aftaler, der ligger mange år tilbage i tiden. Der er behov for at gennemse disse aftaler, og få bekræftet de dele af aftalen, der forsat skal være gældende og få rettet til hvor der er behov for det.

Unge, fritid og idræt besluttede d. 16. juni 2022 (sag 92), at der udarbejdes nye brugsretsaftaler gældende fra 2023. Det daværende Fritids- og Kulturudvalg drøftede den 30. august 2021 oplæg til grundskabelon for fornyede brugsretsaftaler på dialogmøde med Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes Samråd, Kulturrådet i Frederikssund samt Børne- og Ungeorganisationernes Samråd.

Administrationen har revideret udkastet til grundskabelon for brugsretsaftaler (se bilag). Centralt for grundskabelonen er ligestilling og gennemsigtighed foreningerne imellem for så vidt angår vilkår og aftaler. Ved udarbejdelsen af de endelige brugsretsaftaler inddrages hver foreningen, således at foreningens daglige virke så vidt muligt fremgår af aftalen.

Administrationen anbefaler, at udvalget godkender principperne bag grundskabelonen.

Beregningsgrundlag for rengøringstilskud

Unge, fritid og idræt besluttede 16. juni 2022 (sag 92), at folkeoplysende foreninger som ene råder over et eller flere lokaler i kommunale bygninger skal have valgfrihed i forhold til, om de selv ønsker at varetage rengøringen eller om de ønsker at lade kommunens rengøringsselskab varetage rengøringen. Udvalgets beslutning træder i kraft den 1. januar 2023.

Unge, fritid og idræt besluttede endvidere den 16. juni 2022 (sag 92), at administrationen skulle arbejde videre med beregning af rengøringstilskud. Kommunens rengøringskonsulent har besøgt alle folkeoplysende foreninger som ene råder over et eller flere lokaler i kommunale ejendomme for at få det bedst mulige vurderingsgrundlag.

Administrationen har arbejdet med at danne et beregningsgrundlag for rengøringstilskud baseret på fire parametre:

  1. Lokalernes størrelse
  2. Lokalernes funktion (klublokale, køkken, hygiejnerum med videre)
  3. Lokalernes brug (antal brugere samt hyppighed)
  4. Lokalernes stand

Administrationen vil på udvalgets møde den 9. september 2022 fremlægge beregninger på rengøringstilskud gældende for de folkeoplysende foreninger, som ene råder over et eller flere lokaler i kommunale bygninger.

Kommunale ejendomme med flere foreninger

I juli måned 2022 blev foreninger som ene råder over et eller flere lokaler i kommunale ejendomme orienteret om beslutningen truffet på udvalgsmødet for Unge, fritid og idræt den 16. juni 2022 (sag 92). Administrationen har været i dialog med nogle foreninger omkring beslutningen.

I dialogen med foreningerne er administrationen blevet bekendt med en udfordring, ved den valgte model (valgfrihed i forhold til kommunal rengøring eller et tilskud til rengøring). Udfordringen gør sig gældende i de kommunale bygninger, hvor flere foreninger har til huse på samme adresse. Her råder foreningerne ene over et eller flere lokaler, men der er også lokaler som er fælles og dermed benyttes af flere foreninger. Lokalerne er således svære at dele mellem foreningerne ved beregning af tilskud.

Udfordring kommer specifikt til udtryk for Klub Nord, hvor foreningerne AK Falken og Frederikssund Esport har til huse. Der er lokaler som benyttes af begge foreninger, men ligeledes aflukkede lokaler som kun benyttes af en part. Foreningerne ønsker ikke samme rengøringsmodel, og har ikke samme brugsmønstre. Samtidig er der lokaler på Klub Nord som endnu ikke er taget i brug. Det betyder, at flere foreninger/brugere på sigt kan få til huse på adressen. Udgangspunktet, for at kunne tilbyde foreninger et valg mellem kommunal rengøring eller et rengøringstilskud, er at lokalerne kun bruges af en forening. Som følge heraf vurderer administrationen at foreningerne ikke kan få tilbudt valgfrihed i forhold til rengøring, da bygningen ikke muliggør denne løsning. Administrationen vurderer at bygningen og dermed foreningerne fortsat bør modtage kommunal rengøring.

Inddragelse

Administration afholdt i 4. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022 møder med folkeoplysende foreninger i Frederikssund Kommune, der har eneret over foreningslokale(r) i kommunale bygninger eller på kommunal grund. Møderne blev afholdt hos foreningerne og omhandlede foreningens brug, drift, muligheder og udfordringer ved lokaler og bygningen.

Det daværende Fritids- og Kulturudvalget drøftede den 30. august 2021 oplæg til grundskabelon for fornyede brugsretsaftaler med Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes Samråd, Kulturrådet i Frederikssund samt Børne- og Ungeorganisationernes Samråd på dialogmøde. På dialogmødet var der opbakning fra samrådene til det videre arbejde med brugsaftaler. I den forbindelse en ligestilling foreningerne imellem for så vidt angår vilkår og aftaler, herunder at alle aftaler kun bør omhandle tilskud til rengøring.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en driftstillægsbevilling på -0,2 mio. kr. vedrørende overførselsudgifter svarende til et mindreforbrug på Skole og klub.
  2. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Sagsfremstilling

DRIFT

Budgetopfølgningen på Unge, fritid og idræt giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug vedrørende overførselsudgifter på politikområdet Skole- og klub grundet færre FGU-elever, hvorfor der søges en driftstillægsbevilling på -0,2 mio. kr. i 2022.

Skole og klub

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen viser, at der forventes balance på området.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2022, idet der forventes færre elever på FGU.

Beskæftigelsesindsats (serviceudgifter)

Budgetopfølgningen viser, at der forventes balance på området.

Social service (serviceudgifter)

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 0,3 mio. kr., som finansieres inden for eksisterende ramme.

Merforbruget vedrører særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvor enhedspriserne er steget i forhold 2021 og er højere end budgetgrundlaget tillader.

Kultur og fritid (serviceudgifter)

Budgetopfølgningen viser, at der forventes balance på området.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning (UFI) beskrives budgetopfølgningen nærmere.

ANLÆG

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på anlægsprojekterne under Unge, fritid og idræt.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (UFI) beskrives de enkelte anlæg under Unge, fritid og idræt nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Der søges samlet tillægsbevilling på -0,2 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på overførselsudgifter på 0,2 mio. kr. på Skole- og klubområdet.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på ét velfærdsområde.

De fire kommuner, der frisættes på beskæftigelsesområdet, er endnu ikke udpeget. Med denne sag skal fagudvalgene drøfte mulighederne i frisættelse på fagområderne, med henblik på byrådets beslutning om prioriteret ansøgning.

Ansøgning på fagområderne bliver udelukkende aktuel hvis Frederikssund Kommune ikke frisættes som ansøgt på beskæftigelsesområdet. Halvdelen af landets kommuner – helt præcis 49 – havde ved fristens udløb meddelt KL, at de ønsker at blive en af de fire velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet.

Frisættelsen skal forberedes i efteråret 2022 og implementeres i 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Ansøge regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet, hvis Frederikssund Kommune ikke gives velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

Beslutning

Anbefales, idet udvalget ønsker en frisættelse på folkeskoleområdet, og at 10. klasse indholdes.

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. Borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfærden løftes.

Skiftende regeringer har gennem mange år arbejdet for at nedbringe mængden af bureaukrati i den offentlige sektor med henblik på at skabe bedre velfærd for borgerne. På trods af forskellige initiativer er ambitionerne dog ikke blevet indfriet, og mængden af reguleringer er tværtimod tiltaget over tid.

Med mulighed for frisættelse gennem velfærdsaftaler vendes processen så at sige ”på hovedet”, så udgangspunktet er så få regler som muligt – såkaldte ”hegnspæle”. Velfærdsaftaler bygger på en tro på, at det er muligt at få velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. Det er medarbejderne og lederne på de kommunale arbejdspladser, som får friheden – under hensyn til, at det fortsat er Byrådet, som har det lokale ansvar for økonomi og velfærd. Det politiske niveau sætter dermed retning for velfærden, mens opgaven med at skabe bedre kvalitet i den velfærd, som borgerne modtager, gives fri til medarbejdere og ledere.

Syv kommuner har allerede indgået velfærdsaftaler og er blevet sat fri af alle statslige regler på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet med undtagelse af få udvalgte hegnspæle. De syv kommuner har samtidigt forpligtiget sig til at gøre op med unødige lokale regler og krav. Med udbredelse af velfærdsaftaler til alle landets kommuner ønsker Folketingets aftalepartier at bygge videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort, med henblik på i endnu højere grad at udnytte det store potentiale, som findes i den offentlige sektor.

Frisættelse fra regler indenfor det enkelte fagområde skal bidrage til at skabe bedre løsninger for borgerne. Den frigjorte tid ved frisættelsen skal endvidere give medarbejderne tid og nærvær sammen med borgerne, ligesom det er målet, at den faglige frihed skal veksle sig til højere motivation og arbejdsglæde. Det er derfor også en fælles ambition, at velfærdsaftalerne bidrager til at imødekomme arbejdskrafts- og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder.

Ligesom i de eksisterende velfærdsaftaler frisættes hver kommune på ét område, nemlig dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Der igangsættes endvidere forsøg med velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet i fire udvalgte kommuner. Kommunerne vil efter prioriteret ansøgning blive fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af de forskellige fagområder. Derudover skal der i videst muligt omfang være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af velfærdsområderne.

Frisættelse indenfor et område indebærer, at statslige regler der regulerer det pågældende område, sættes ud af kraft - men området skal fortsat efterleve f.eks. forvaltningsloven, regler om datasikkerhed, overenskomster og ansættelsesretlige regler. Samtidigt forpligtes kommunen til at gøre op med unødige lokale regler og krav på det pågældende område.

KL og regeringen er enige om, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal give inspiration til indretningen af fremtidens velfærdssamfund på de omfattede velfærdsområder.

Dagtilbudsområdet

På dette centrale velfærdsområde kommer frisættelsen de enkelte dagtilbud til gode, så ledere og pædagogisk personale får betydelig frihed til at tilrettelægge dagtilbuddene efter lokale ønsker og behov til gavn for børnene og deres forældre. Det vil blive forudsat, at forældrene, herunder i forældrebestyrelserne, inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Forældrene skal fortsat være trygge ved at sende deres børn i dagtilbud.

På dagtilbudsområdet er antallet af regler og proceskrav relativt begrænset. Udgangspunktet for velfærdsaftalerne forventes at være frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser, dog med nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve. Eksempelvis krav om Byrådets ansvar for dagtilbud, kommunalt tilsyn, lovgivningens formålsbestemmelse, forældrebetaling, pasningsgaranti, børneattest, støtte til børn med særlig behov mv.

Frisættelsen forventes derfor at betyde, at det enkelte dagtilbud ikke er forpligtet til at følge de proces- og formkrav, som ligger i den pædagogiske læreplan, til at gennemføre sprogvurdering og sprogstimulering, til at tilbyde et sundt frokostmål mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område, og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på skole- og klubområdet.

Skoleområdet

Folkeskolen er gennem årene i stigende omfang blevet reguleret gennem lovgivning og centrale aftaler.

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet forventes at være, at skolerne frisættes fra store dele af reglerne i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Lokalt kan man vælge også at lade frisættelsen gælde 10. klasse. Det vil være en forudsætning for aftalen, at der gives mest mulig frihed til de enkelte skoler.

Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve, herunder Byrådets ansvar for folkeskolen, lovgivningens formålsbestemmelse, den vederlagsfri folkeskole, undervisningspligt, frit skolevalg, børneattest, folkeskolens afgangsprøve, støtte til elever med særlige behov, elevernes ret til et godt undervisningsmiljø, elevråd og skolebestyrelsens tilsynsforpligtigelse m.v.

Dermed vil kommuner og folkeskoler få betydelige frihedsgrader, som de ikke har i dag. Frisættelsen forventes at betyde, at skolerne ikke er forpligtede til at følge reglerne om undervisningens indhold og omfang, herunder Fælles Mål, krav om bestemte elementer (fx understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt bevægelse), bestemte fag på bestemte klassetrin, nationale test og trivselsmålinger, underretning om ulovligt fravær, kvalifikationskrav til det undervisende personale, klasse og holddannelsesregler mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

Se bilag 1 for Fælles perspektiver på velfærdsaftaler på skoleområdet fra KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på skoleområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på dagtilbuds- og klubområdet.Ældreområdet

På ældreområdet er der i juni 2022 indgået aftale mellem aftalepartierne om udbredelse af velfærdsaftaler.

Udgangspunktet er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

Det bemærkes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle mennesker med nedsat funktionsevne uanset alder, det vil sige også på handicapområdet og for mennesker med psykiske lidelser. For at sikre, at det alene er ældreområdet, som indgår i velfærdsaftalerne, foretages en negativ afgrænsning, således at en borger ikke er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis den pågældende ud over de typer af hjælp, som er omfattet af velfærdsaftalerne, tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Se bilag 2 for Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet.Forudsætninger, muligheder og krav

Velfærdsaftaler er velfærdsinnovation på en helt ny måde for alle involverede: Lokalpolitikere, borgere, medarbejdere, ledere, ministerier, regering m.fl.

Det er en omfattende forandringsproces at gennemgå og nytænke et helt velfærdsområde. Det kræver energi og engagement blandt politikere, ledere og medarbejdere, og det forudsætter god ledelse lokalt – ikke mindst på den enkelte arbejdsplads - at blive sat fri. Det er derfor væsentligt ikke at betragte frisættelsen som ”et projekt” men som en udviklingsretning og en ny måde at udvikle både velfærd og attraktive arbejdspladser på - helt i tråd med intentionerne bag ”Sammen om Frederikssund”.

Når Frederikssund Kommune har fået svar på ansøgning om frisættelse gennem velfærdsaftale på et givent velfærdsområde, vil den nærmere planlægning af den videre proces blive igangsat, herunder:

  • Dialog mellem politikere, medarbejdere, ledere og relevante andre aktører med henblik på formulering af lokalt formål med frisættelsen
  • Beslutning om lokale hegnspæle på det givne velfærdsområde samt størst mulig frisættelse fra lokale regler og procedurer
  • Prioritering og organisering af understøttelse af deltagende afdelinger og institutioner fra stabe og centre mv.
  • Konkret forberedelse af de første prøvehandlinger på de enkelte arbejdspladser inkl. design af proces for igangsættelse, opfølgning og evaluering
  • Kommunikationsstrategi

Foreløbige erfaringer fra de syv frisatte kommuner

De første syv kommuner har nu været frisat på hver ét velfærdsområde i et års tid. De foreløbige tilbagemeldinger og erfaringer er positive. Lokalpolitikerne i de deltagende kommuner oplever et skift i den politiske rolle til en tillidsbaseret politisk ledelse af de kommunale kerneopgaver, hvor politikerne som ansvarlige for det kommunale fællesskab sætter den overordnede retning og følger op på resultaterne, fremfor at detailstyre. Erfaringen er også, at formuleringen af et klart lokalt formål med frisættelsen giver fælles fokus og forståelse for, hvad frihed skal bruges til – fremfor hvad man bliver frisat fra m.v.

Tilbagemeldinger fra medarbejdere og ledere i de syv kommuner peger på, at friheden kræver, at man får stillet skarpt på, hvad kerneopgaven er, og hvordan den løses bedst, så det giver mest mulig velfærd og effekt for borgerne. De oplever også, at frisættelsen er et kultur- og forandringsprojekt, som mere handler om at gentænke egne procedurer, vaner og kultur end om lovgivning.

VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, har fået til opgave at følge og evaluere velfærdsaftalerne. En foreløbig erfaringsopsamling fra juni 2022 viser at:

  • På ældreområdet ser man, at de medarbejdere, som er tættest på borgeren, får mere frihed til selv at bestemme, hvordan borgeren skal hjælpes. Det skal ikke være regler, der bestemmer for eksempel, hvornår borgeren skal modtage forebyggende besøg fra kommunen, men en faglig vurdering udøvet af de medarbejdere, der er tæt på borgeren.
  • I mange daginstitutioner har frisættelsen også skabt en masse energi. Ude i den enkelte daginstitution arbejder man blandt andet med at udvikle forældresamarbejdet og i højere grad inddrage forældres og børns perspektiver på praksis i dagtilbuddene. Det er op til den enkelte leder og de enkelte pædagoger at finde de bedst mulige måder at gøre det på.
  • Tilsvarende ser man på folkeskoleområdet en lang række aktiviteter på de enkelte skoler. Det er op til den enkelte skole, det enkelte team på skolen og den enkelte lærer eller pædagog at tage initiativ til at lave skoledagen og de enkelte fag om. Statslig lovgivning dikterer i langt mindre grad, hvad man skal.

Se bilag 3: Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner (VIVE, 2022).

Endeligt viser de foreløbige erfaringer, at arbejdet med frisættelse kræver procesunderstøttelse, god kommunikation og ikke mindst omfattende involvering af medarbejdere, ledere, borgere og andre relevante aktører på de enkelte arbejdspladser.

Koordineret understøttelse fra KL og relevante ministerier

Der etableres i øvrigt et fælles sekretariat mellem Kommunernes Landsforening (KL) og relevante ministerier, som skal understøtte kommunernes implementering, opsamle og formidle erfaringer fra frisatte kommuner samt understøtte erfaringsudveksling og videndeling.

KL igangsætter endvidere et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg, blandt andet for at sikre stærkt fokus på de strategiske gevinster og udfordringer i forhold til velfærdsaftalerne, bidrage til inspiration og vidensdeling mellem kommunerne og bidrage til kommunal interessevaretagelse overfor folketingspolitikere, faglige organisationer m.fl.

Primo 2023: Velfærdsaftaler indgås mellem regeringen og deltagende kommuner. I perioden 2023 til 2026 implementeres velfærdsaftalerne.

Inddragelse

Når det er afklaret, på hvilket område Frederikssund Kommune bliver frisat på, vil der ske en bred inddragelse af interessenter i den videre proces. Bl.a. kan nævnes råd og nævn, MED-organisationen, de faglige organisationer, øvrige samarbejdspartnere m.m.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Godkende udkast til politisk mødekalender for udvalgets møder i 2023.
  2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes.
  3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Udvalget ønsker ikke udvalgsmøder i samme uger, som der er byrådsmøder.

Indstillingspunkt 2: Drøftet. Møderne ønskes som udgangspunkt på rådhuset. Udvalget ønsker, at der udarbejdes årshjul med dialogmøder, temadrøftelser i udvalgene, KL møder mv. Indstillingspunkt 3: Udvalget ønsker, at der afsættes den fornødne tid til dialogmøder med samråd m.fl.

Udvalget ønsker, at der som udgangspunkt afsættes tre timer til udvalgsmøderne.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de 8 fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

  1. Udgangspunkt i den godkendte kalender for 2022
  2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
  3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (om muligt).
  4. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen i tidsrummet 13.00 til 17.00. Møderne berammes til at vare 2 timer pr. møde.

Principperne er baseret på de drøftelser om arbejdsformer, som Byrådet har haft i løbet af byrådsperioden 2018-2021. Principperne er også et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2023 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfte, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Brug af virtuelle møder

Virtuelle møder (video eller telefonmøder) opfylder kravet til et møde, som det forstås efter lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1. For at der er tale om et møde, skal alle medlemmer være indkaldt, de skal deltage i en forhandling, og de skal have mulighed for at træffe beslutning. Et virtuelt møde giver også mulighed for den mundtlige udveksling af synspunkter, som er karakteristisk for et møde.

Hvis der er enighed i udvalget kan et planlagt møde ændres til et virtuelt møde. Virtuelle møder er især velegnede til at træffe hurtige konkrete beslutninger, hvorimod bredere drøftelser bedre kan udfoldes ved et fysisk møde.

I særlige tilfælde kan udvalgsformanden beslutte, at et udvalgsmedlem deltager virtuelt i et møde der i øvrigt er planlagt som og afholdes som fysisk møde.

Inddragelse

Der er ikke sket inddragelse.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag skal udvalget drøfte mulige investeringer, når Idrætsbyen skal udvikles i kommende år.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Drøfte de præsenterede muligheder for mindre udviklingstiltag i perioden 2023-2025.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Unge, Fritid og Idræt drøftede den 29. marts 2022 under punkt 47 udviklingen af Frederikssund Idrætsby. Temaer som drøftelserne omhandlede var delt i to spor: Investeringsmuligheder på kort sigt og på langt sigt. De to spor har afsæt i Frederikssund Kommunes investeringsplan, hvori der er afsat to mio. kr. årligt til anlægsinvesteringer i Idrætsbyen i perioden 2023-25 og en samlet investering på 78,2 mio. kr. i perioden 2026-31.

Temaerne, for de investeringsmuligheder der er på kortsigt, er:

  • Natur, sammenhæng og ophold
    • Udvikling af det nordlige område mellem svømmehal og Bonderupvej
    • Beplantning ved kunstgræsbane og aktivitetsplads, især for at skabe læ.
  • Attraktiv svømmehal for alle
    • Adgangsvej fra Strandvangen - Flyttet i anlægsbudgettet til etablering i 2023
    • Optimering af omklædningsfaciliteter
  • Mere liv og flere aktiviteter
    • Giv plads til nye aktiviteter, fx gennem udvikling af det nordlige område
    • Mulighederne for den kolde hal

Unge, fritid og idræt har efterfølgende drøftet mulighederne for optimering af svømmehallens omklædningsfaciliteter den 3. maj 2022 i sag 61.

I denne sag præsenteres udvalget for et oplæg (vedlagt som bilag), der indeholder tre elementer:

  1. Etablering af læskabende hegn og lunde
  2. Sandområde til beachhåndbold og -volley
  3. Frugthaven med petanque, krolf og krocket

Oplægget indeholder også økonomioverslag på de forskellige elementer.

Oplægget vil - sammen med tidligere oplæg om optimering af omklædningsfaciliteter - give udvalget mulighed for at prioritere blandt disse i budgetterne for 2023 og frem.

Ad. 1 Etablering af læskabende hegn og lunde

Materialet beskriver, hvordan man med rette valg af plante kan give mere læ for aktiviteter på kunstgræsbanen og den udendørs gymnastiksal. Samt hvordan man kan etablere lunde i området mellem gymnastiksalen og kunstgræsbanen. Begge tiltag vil forbedre brugeroplevelsen i Idrætsbyen.

Ad. 2 Sandområde til beachhåndbold og -volley

Materialet beskriver, hvordan arealet umiddelbart nord for svømmehallen kan gøres til aktivt område med indretning til både beachvolley og -håndbold. Desuden indeholder det placering af arealer til ophold, som kan benyttes af tilskuere såvel som aktive.

Ad. 3 Frugthaven med petanque, krolf og krocket

Materialet beskriver her det største af de tre initiativer. Det indeholder både beplantning med frugttræer, etablering af baner til de tre aktiviteter, samt opførsel af et træfpunkt for de aktive i dette område. Et træfpunkt er en lokation, hvor brugerne af et område kan mødes. Et træfpunkt indeholder typisk faciliteter som depot, mødested og andre foreningsnødvendigheder. Det kan også indeholde tekøkken, toilet- og omklædningsfaciliteter. Dette første træfpunkt i Idrætsbyen vil formodentlig danne model for de træfpunkter der måtte komme senere. Eksempelvis er det let at etablere toilet med rindende vand ved denne placering, da det ligger tæt på rørføring til svømmehallen. For andre kommende træfpunkter vil der være meget længere til en eksisterende kloak. Det vil derfor gøre det væsentligt dyrere at etablere toilet med rindende vand.

Udgifterne til etablering af dette element nr 3 overstiger de i perioden 2023-26 årligt afsatte midler til Idrætsbyen, og derfor vil der skulle arbejdes med en faseopdeling.Hvis der træffes beslutning om at arbejde videre med element nr 3, skal de berørte foreninger inddrages i forhold til indretning, behov og udviklingsmuligheder. Det har disse foreningerne seneste været ved udarbejdelse af helhedsplanen for Idrætsbyen. Derfor er en fornyet involvering påkrævet inden gennemførelse.

Driftsomkostninger

Alle elementerne i oplægget vil udover anlægsomkostninger også medføre driftsomkostninger. Disse er ikke estimeret på nuværende tidspunkt. Men vil blive det efterfølgende. Særligt de forskellige beplantninger beskrevet i oplægget, skal vurderes af Park og Vej. Det kan medføre anbefalinger om valg af andre plantetyper for at holde omkostningerne til pleje nede. F.eks. i forhold til frugttræer kan det være et væsentligt element.

Inddragelse

Administrationen er løbende i dialog med idrætsforeninger, der er i eller er på vej til Idrætsbyen. I forbindelse med planlægning og etablering af svømmehallen var der fx tæt samarbejde med svømmeklubberne og i forbindelse med etablering af kunstgræsbanen blev fodboldklubber og amerikansk fodboldklub inddraget. Håndboldklubben HK73 har fremsendt ønske om at etablere beachhåndboldbaner til facilitetspuljen.

I arbejdet med udvikling af helhedsplanen i 2016 var Idrætsrådet samt de idrætsforeninger, der skulle blive en del af Idrætsbyen, tæt inddraget i processen. Idrætsrådet fungerede som projektets følgegruppe og idrætsforeningerne deltog i en række workshops omkring prioriteringer af fælles faciliteter og faciliteter til den enkelte sportsgren, ligesom de deltog i studietur til henholdsvis svømmehaller og større idrætsanlæg. Borgere, der bor i området omkring Idrætsbyen, var også inddraget i helhedsplanprocessen. Dels blev der afholdt informationsmøde, hvor skitser til helhedsplan blev præsenteret og drøftet, dels var der mulighed for at indsende høringssvar i offentlighedsfasen.

Genbesøget af helhedsplanen i 2021 indebar blandt andet en dialogproces med deltagelse af Frederikssund Idrætsråd og Fritids- og Kulturudvalget, hvor de på en række workshops drøftede den fremtidige udvikling af Idrætsbyen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Til orientering er der i oplægget til investeringsplanen 2023-2032 afsat 2 mio. kr. årligt til Idrætsbyen fra 2023-2025, mens der i 2027-2032 er afsat 79,8 mio. kr.

Resume

Med denne sag præsenteres Unge, fritid og idræt for en status for fritidspolitikken 2022.

.Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.
  2. Sende orienteringen til Folkeoplysningsudvalget.

Beslutning

Udsat – bilag med handleplaner tilføjes som bilag.

Sagsfremstilling

Denne sag sendes til orientering for udvalgene Unge, fritid og idræt og Job, erhverv og kultur, da fritidspolitikken omhandler idræts-, fritids- og kulturlivet i Frederikssund Kommune.

Byrådet vedtog 29. april 2020 en ny Fritidspolitik for Frederikssund Kommune gældende for perioden 2020 – 2023 (se politikken i vedhæftet bilag).

I forlængelse af Fritidspolitikken blev der udarbejdet en handleplan til udmøntning af handlinger, som skal understøtte de fastlagte mål i Fritidspolitikken. Handlingerne iværksættes og afsluttes i løbet af perioden 2020-2023.

Med denne sag præsenteres udvalget for en status for 2022 (se bilag). Handleplanen og status er opbygget i forhold til de fem hovedafsnit i Fritidspolitikken. De enkelte handlinger er beskrevet ud for hvert af de målsætninger, der er beskrevet i de enkelte afsnit i Fritidspolitikken. Status er beskrevet ud for hver enkelt handling.

Overordnet set er der fremdrift i arbejdet med realiseringen af fritidspolitikken. I det følgende afsnit fremhæves handlinger, som er blevet implementeret i 2021/2022 som har særlig stor betydning for fritidslivet i Frederikssund Kommune i indeværende år og fremadrettet.

Oplev Frederikssund

Oplev Frederikssund er valgt som kommunikationsstrategi for oplevelser, begivenheder og events med offentlig adgang. Platformen er blevet udviklet og lanceret den 30. juni 2022.

Foreninger opfordres til at melde ind til hjemmesiden KultuNaut, som leverer information til Oplev Frederikssund.

Nyt booking system

KMD-booking er implementeret som nyt bookingsystem, som gør det mere tilgængeligt for brugerne. Faciliteterne er synliggjort med beskrivelser på KMD, således at brugere kan orientere sig om faciliternes indhold direkte på hjemmesiden. Administrationen har modtaget positive tilkendegivelser fra foreningerne, som er de primære brugere af bookingsystemet.

Renovering og opgradering af Willumsens Museum

Med fondsstøtte på i alt 36,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, VILLUM FONDEN og Louis-Hansen Fonden bliver det nu muligt at realisere en ambitiøs renovering og opgradering af museets bygninger, så forholdene for både kunsten og publikum forbedres markant. Renoveringen vil også gøre det lettere for museet at udstille værker fra samarbejdsmuseer fra ind og udland.

Fritidspas til børn og unge

Fritidspas er finansieret med puljemidler på i alt 1.678.390 kr. fra Socialstyrelsen, samt 259.426 kr. fra Folkeoplysningsudvalget (målrettet børn og unge med flygtninge- eller asylstatus).

Fritidspas yder støtte til at styrke børn og unges (0-18 år), som befinder sig i en udsat eller sårbar position, muligheder for at deltage i fritidsaktivitet. Fritidspas er en kombination af fritidsvejledning og økonomisk støtte til børn og unge til kontingent og udstyr. Projektperioden løber fra d. 1. januar 2022 til 31. december 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Orienteringspunktet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 30/6-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 45 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 14 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Unge, fritid og idræt bilag 2 et initiativ, som er delvis implementeret. Det er initiativet "Reetablering af fodboldbane Pedershave", da reetableringen af banen er sat i gang.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Resume

I denne sag gives et overblik over indholdet af anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indledning

Hensigten med aftalen "ret til tidlig pension" (2020) også kendt som "Arnepensionen" var indførelsen af en mere retfærdig og værdig ret til tidlig pension for danskere med lange og hårde arbejdsliv bag sig. Som led i aftalen skulle beskæftigelsesindsatsen nytænkes med henblik på en bedre udnyttelse af jobcentrenes ressourcer der, hvor der er størst effekt og kommer flest borgere til gavn. Aftalen er delt op i 2 delaftaler, som tilsammen skal tilvejebringe besparelser på 0,3 mia. kr. i 2022 stigende til 0,75 mia. kr. i 2023 og yderligere til 1,1 mia. kr. i 2024 og frem.

Der er endnu udelukkende tale om en politisk aftale, og der foreligger endnu ikke et lovforslag. Tilpasninger og ændringer kan forekomme i processen til den endelige lovvedtagelse.

Delaftale 1

Med den første delaftale (bilag 1) indfries besparelser for 0,344 mia. kr. fra 2022 og 0,371 varigt. Besparelserne i Frederikssund udgjorde forholdsmæssigt ca. 2,7 mio. kr. og skulle findes ved;

  • Færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere
  • Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse af uddannelse
  • Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for uddannelseshjælpsmodtagere
  • Samtaler over video eller telefon

Delaftale 1 er implementeret med virkning fra 2022.

Delaftale 2

Med den anden delaftale (bilag 2) indfries besparelser for 0,345 mia. kr. fra 2023 stigende til 0,760 mia. kr. i 2024 og varigt. Besparelserne skal findes ved;

  • Mere ansvar til a-kasserne og et forenklet kontaktforløb - Gældende fra 2024 og besparelserne i Frederikssund udgør forholdsmæssigt ca. 1,2 mio. kr.
  • Større fokus på den virksomhedsrettede indsats/ordinær uddannelse - Gældende fra 2023 og besparelserne i Frederikssund udgør forholdsmæssigt ca. 2,8 mio. kr.
  • Afskaffelse af krav til beskæftigelsesplan og resultatrevision - Gældende fra 2023 og besparelserne i Frederikssund udgør forholdsmæssigt ca. 0,04 mio. kr.
  • Udvidet mulighed for digitale samtaler (i forhold til delaftale nr. 1) - Gældende fra 2023 og der ydes medfinansiering fra Staten, som forholdsmæssigt udgør ca. - 0,2 mio. kr.
  • Lempelse af uddannelsespålægget - Gældende fra 2024 og besparelserne i Frederikssund udgør forholdsmæssigt ca. 0,1 mio. kr.
  • Mindre administration i jobcentrene - Gældende fra 2024 og besparelserne i Frederikssund udgør forholdsmæssigt ca. 1,8 mio. kr.

Beskæftigelsesministeriet og KL vil i efteråret 2022 påbegynde en undersøgelse med henblik på, hvordan der kan gennemføres effektiviseringer på jobcenterdele, herunder ved tværkommunal læring og forenkling af de statslige krav til indsatsen. Blandt andet undersøges:

  • Hvordan digitale værktøjer kan anvendes i jobcentrenes vejledning
  • Hvordan jobcentermedarbejdernes registreringsbyrde kan gøres mindre
  • Behov om et mere smidigt og fleksibelt forløb for sygemeldte borgere
  • Krav om lægeerklæring afskaffes, hvis sagen er tilstrækkelig oplyst
  • Drøftelse af forenkling af kravene til rehabiliteringsteamet

I Job og Rådgivning vil der i efteråret 2022 være særlig fokus på at nytænke beskæftigelsesstrategien med henblik på at sikre, at beskæftigelsesindsatsen bliver mere målrettet henimod virksomhedspraktikker, flere ordinære timer og ordinær uddannelse.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede aftale om nytænkning af beskæftigelsesplanen indebærer samlede besparelser på 1,1 mia. kr. ved fuld indfasning fra år 2024. Besparelserne udmøntes i kommunerne ved en reduktion i bloktilskuddet (indtægtssiden). I bilag 3 skitseret de forventede økonomiske konsekvenser fordelt på delaftale 1 og 2 både på landsplan og specifikt for Frederikssund kommune.

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant.

Økonomi

Den første delaftale er allerede økonomisk udmøntet som en reduktion af budgetgarantien, herunder balancetilskuddet (indtægtssiden). En tilsvarende reduktion på udgiftssiden er gennemført. Anden delaftale vil først blive udmøntet i 2023 og 2024 og administrationen vil i de kommende måneder arbejde med mulige reduktioner på udgiftssiden. Disse forslag vil blive præsenteret i løbet af budgetprocessen for 2024-2027.

Resume

Med budget 2022-25 valgte Byrådet at prioritere den tidlige forebyggende indsats i Frederikssund Kommune. I marts 2022 (sag nr. 19) godkendte Børn, familier og forebyggelse et kommissorium for processen med at styrke og omlægge til en tidligere forebyggende indsats, herunder i første omgang udarbejdelse af en strategi for området. På udvalgsmødet i august 2022 drøftede Børn, familier og forebyggelse nærværende sag vedr. processen for arbejdet med strategien. I forlængelse af drøftelsen i Børn, familier og forebyggelse sendes sagen hermed til orientering i hhv. Skole, Klub og SFO, Unge, fritid og idræt samt Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Styrkelse af og omlægning til en tidligere forebyggende indsats kan skabe en stærkere fælles indsats for børn og unge i udsatte position og dem, der er i risiko for at komme det. Dette er med henblik på, at flere børn og unge oplever gode opvækstbetingelser og den trivsel, sundhed og læring, der skal til for at klare sig godt i barndommen og senere ind i voksenlivet.

Af vedlagte rapport (bilag 1) fremgår erfaringer fra andre kommuner med omlægning til en tidligere og forebyggende indsats (Læsevejledning til bilaget - det anbefales at læse sammenfatningen side 6 - 9 og rapportens kapitel 4). Erfaringerne viser bl.a., at en styrket, helhedsorienteret og koordineret indsats på tværs af fagområder er centralt i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Det kræver politisk fokus på og opbakning til omlægningen ligesom det er en forudsætning, at ledelsen på tværs af fagområderne er tydelig og samstemt. I Frederikssund Kommune arbejdes der allerede tidligt og forebyggende i hverdagens praksis. Det foregår dog oftest på de enkelte fagområder, hvorfor der er behov for vedvarende helhedsorienteret og koordineret fokus og udvikling af den tidlige forebyggende indsats.

Første skridt i arbejdet med tidlig forebyggende indsats er udarbejdelse af en tværgående strategi. Efterfølgende skal der udvælges og iværksættes prøvehandlinger og konkrete initiativer samt arbejdes med en omfattende kulturudviklingsproces i forhold til oparbejdelsen af et fælles "mindset" på tværs af fagligheder. Strategien vil være gældende for perioden 2023-27.

Status siden sidst

Kommissoriet beskrev projektorganiseringen herunder ansættelse af en projektleder og nedsættelse af en administrativ styregruppe (jf. bilag 2). Pr. 1. juni startede projektlederen, og det første styregruppemøde blev afholdt senere i juni måned. Styregruppen drøftede her den kommende strategiproces, hvor én drøftelse blandt mange omhandlende, at der er tale om både tidligt ift. alder (når børnene er så små som muligt) og tidligt ift. problemudvikling (når problemerne er så små som muligt), når der arbejdes med tidlig forebyggende indsats. Før sommerferien blev der også nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som bl.a. har til opgave at sikre fremdrift i den samlede proces, herunder strategiprocessen jf. kommissoriet sammen med projektlederen.

I andet halvår af 2022 skal udkast til strategien udarbejdes. Det bliver en inddragende proces, hvor medarbejdere og ledere vil blive involveret gennem bl.a. forskellige workshops, dialoger på personalemøder og på et fælles lederseminar for direktørområdet Opvækst, Uddannelse og Kultur i oktober. Der vil desuden blive arbejdet med involvering af relevante frivillige organisationer, som kommunen allerede samarbejder med omkring tidlige, forebyggende indsatser, og det planlægges at gennemføre en bred høringsproces af strategiudkastet for dermed at sikre mange perspektiver.

Det politiske niveau vil ligeledes blive inddraget i strategiprocessen, og dermed i tilblivelsen af strategien. Der planlægges bl.a. politiske temadrøftelser i efteråret samt et fællesmøde mellem de involverede udvalg. I forbindelse med disse drøftelser, vil der være mulighed for indlæg ved og dialoger med fagpersoner, inddragelse af erfaringer fra andre kommuner mv. Strategien forventes at blive forelagt til politisk vedtagelse i første halvår 2023.

Inddragelse

Medarbejdere, ledere og relevante frivillige organisationer vil blive inddraget i strategiprocessen. Desuden planlægges en bred høringsproces af strategiudkastet.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Oplæg for skolernes 7. klasser v. Trivsel & Kriminalitetsforebyggelse

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-