
Unge, fritid og idræts møde den 12. januar 2022
Mødelokale F6 kl. 15.00
1Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Godkendt.
2Opfølgning Budget 2022-2025
Sagsfremstilling
Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske ændringsforslag.
Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske ændringsforslag.
Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 ændringer, hvoraf 30 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 23 ændringer som er delvis implementeret (gul) og 24 ændringer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - januar", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.
Specifikt i forhold til Unge, fritid og idræt indeholder bilag 2 én ændring, som er delvis implementeret. Det er ændringen "Reetablering af fodboldbane Pedershave".
Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på maj-, september-, og november-møderne.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2022, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.
Indstilling
Center for Økonomi fremsender første status på implementering af aftalen om budget 2022-2025 til orientering for Unge, fritid og idræt.
Beslutning
Taget til efterretning.
3Introduktion til fagudvalgene 2022
Sagsfremstilling
Med denne sag indledes introduktionen til fagudvalgets område.
Introduktionen til udvalgene forløber efter en fælles skabelon, som dog afpasses efter behovet til det enkelte udvalg.
Der vil blive givet en bred præsentation af udvalgets områder - eksempelvis hvad præger området, hvilke store beslutninger blev taget i den forgangne byrådsperiode, og mulige kommende projekter og tiltag på området.
Udvalgsmedlemmerne bliver bekendt med, hvor de store udfordringer er, hvilke store sager der sætter retning på området (eksempelvis udmøntning af den nye Børne og Ungepolitik) og hvilke større tiltag, der er på vej i forbindelse med nationale dagsordener.
Introduktionen kan strække sig over flere møder, afhængig af hvad der giver bedst mening i udvalget.
Ud over introduktionen målrettet de enkelte udvalg, gives der også introduktion til det samlede Byråd. Der planlægges et introduktionsseminar, og der vil blive afholdt temadrøftelser – ofte om de større tværgående temaer eksempelvis Vinge, klima mv. Temadrøftelserne for Byrådet afholdes i timerne lige før byrådsmøderne.
Indstilling
Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kulturfremsender sagen til orientering for Unge, fritid og idræt.
Beslutning
Taget til efterretning.
Introduktionen til idræts- og fritidsområdet forsættes på kommende møde.
4Meddelelser
Sagsfremstilling
- Drøftelse af deltagelse i KLs kultur- og fritidstræf 2022 den 27. april i Næstved - læs nærmere her: https://tilmeld.kl.dk/kf22
- Status på Covid-19
Beslutning
Taget til efterretning.
5Underskrifter
Indstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.
Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.
Beslutning
-