Uddannelsesudvalget 2018-2021s møde den 03. november 2021

Godkendt.

Folkeskoleloven § 41

I denne sag orienteres Uddannelsesudvalget om Fjordlandsskolens igangværende arbejde med at udvikle læringsmiljøer på skolens små matrikler, afdeling Dalby og afdeling Skuldelev. Udvalget får med sagen også mulighed for at drøfte skolens fremtidige udvikling.

Historik

Byrådet prioriterer opretholdelsen af kommunens små undervisningsmatrikler og har derfor gennem flere års budgetter afsat midler specifikt til driften af skoleafdelinger. Til skoleåret 2019/2020 blev der vedtaget en ny klassebaseret tildelingsmodel med henblik på at sikre, at særligt Fjordlandsskolen kunne opretholde driften af sine små klasser. Den klassebaserede tildelingsmodel betyder, at skolerne tildeles ressourcer til at drive det antal klasser de har, uanset hvor få elever der måtte være i hver klasse. Dermed bliver Fjordlandsskolen ikke økonomisk udfordret af deres lave elevtal pr. klasse på skolens små matrikler, afdeling Dalby og afdeling Skuldelev.

Det er dog ikke kun i et økonomisk perspektiv, at det at have relativt små skoleafdelinger med få elever pr. årgang kan være udfordrende for driften og udviklingen af en skole. At skabe læring, trivsel og udvikling for alle elever forudsætter, at der kan sikres bæredygtige og udviklende læringsmiljøer for alle elever På afdeling Skuldelev og afdeling Dalby er der få elever pr. årgang, hvilket kan være en udfordring for det faglige læringsmiljø for både elever og medarbejdere, ligesom der er færre sociale og faglige fællesskaber for børnene indenfor deres egen aldersgruppe. læringsmiljøerne sårbare for bl.a. uhensigtsmæssige sociale og/eller faglige konstellationer.

Af aftaleteksten vedrørende Budget 2021 fremgår det, at forligspartierne ønsker at sikre, at de små undervisningsmatrikler fortsat er bæredygtige og attraktive skoletilbud til kommunens børn og unge. Forligspartierne har derfor ønsket, at der specifikt på Fjordlandsskolens afdeling Skuldelev og afdeling Dalby i skoleåret 2021/2022 arbejdes med nye attraktive læringsmiljøer, der sikrer høj faglig kvalitet og trivsel for eleverne.

Fjordlandsskolen har, på baggrund af budgetaftalen, gennem det seneste år arbejdet med at udvikle og iværksætte initiativer, der dels sikrer eleverne på alle skolens matrikler mest mulig læring og dels bidrager til, at læringsmiljøerne på Fjordlandsskolens små matrikler er attraktive for distriktets børn og forældre.

Indsatser

Fjordlandsskolen har frem mod indeværende skoleår arbejdet med at udvikle og beskrive særlige pædagogiske og didaktiske profiler for både afdeling Skuldelev og afdeling Dalby.

Afdeling Dalby:

På afdeling Dalby arbejder de under temaet: Fjordlandsskolen afdeling Dalby – en skole i nærmiljøet

Heri ligger, at undervisningen på afdeling Dalby i vid udstrækning er bygget op over temaer, som hovedsageligt er hentet fra skolens nærmiljø. Afdeling Dalby ønsker at styrke og cementere sig som en skole i lokalsamfundet og som omdrejningspunktet for lokalmiljøet ønsker at inddrage vores lokalsamfund.

Profilen kommer både til udtryk i projektarbejdsformer og temauger/faguger, og er også den røde tråd i den daglige undervisning. Der arbejdes i højere grad projektorienteret og med innovation og iværksætteri.

Der arbejdes med samme tema på en årgang, henover et helt skoleår, så alle elever har været igennem alle temaer, når de afslutter 6. klasse.

Målet for eleverne er, at de med udgangspunkt i deres lokalmiljø lærer at arbejde projektorienteret, undersøgende og nyskabende i samarbejde med andre.

Målet for skolen er at åbne skolen op for lokalsamfundet, således at skolen bliver et naturligt samlingspunkt for forældre, elever og lokalsamfund. Herudover er målet at øge det naturlige samarbejde mellem skole og hjem.

Afdeling Skuldelev:

På afdeling Skuldelev arbejder de under overskriften; Fjordlandsskolen afdeling Skuldelev - Udeskole i landsbyen

Med udeskole-profilen er det afdeling Skuldelevs formål at tage konkret afsæt i lokalmiljøet og nærområdet og sikre en tæt sammenhæng mellem skolens aktiviteter og undervisning og lokalsamfundet.

Der er særligt fokus på at bringe undervisningen ud til de omkringlæggende områder, der kan være kilde til elevernes læring i autentiske omgivelser – og således er også undervisningen i klasserne baseret på gennemgående tematikker. Blandt andet vil nærområder som Skuldelev strand, Aasen og Skuldelev landsby skulle danne rammen om elevernes undervisning.

Det er en forudsætning for arbejdet med udeskole på afdeling Fjordlandsskolen, at undervisningen i det hele taget tager udgangspunkt i elevernes interesser, nysgerrighed, spørgsmål og i deres kropslige og sanselige oplevelser i naturen.

For at sikre optimale betingelser for udeskolen prioriteres der samarbejdstid med SFO og Klub. Herudover inddrager afdeling Skuldelev lokalsamfundet ved at indgå samarbejder med de lokale virksomheder og fritidsorganisationer samt lokale ildsjæle, der kan aktualisere elevernes undervisning ved at inddrage dem i projekter og aktiviteter.

Fremadrettet

Fjordlandsskolen arbejder målrettet, blandt andet gennem ovenfor beskrevne profiler, på at sikre at læringsmiljøerne på afdeling Dalby og afdeling Skuldelev er attraktive og tilbyder eleverne optimale betingelser for deres faglige, sociale og personlige trivsel og udvikling. Skolen er dog kontinuerligt udfordret af, at de små matrikler og lave elevtal gør det vanskeligt at sikre bæredygtige læringsmiljøer og skabe de bedst mulige betingelser for mangfoldige og varierede læringsfællesskaber.

I Uddannelsesudvalgets drøftelse af sagen deltager Fjordlandsskolens skoleleder med henblik på at præsentere og uddybe skolens arbejde med nye attraktive læringsmiljøer på afdeling Skuldelev og afdeling Dalby, samt bidrage med skolens perspektiver på, hvordan der fremadrettet skal sikres bæredygtige og attraktive læringsmiljøer på Fjordlandsskolens små matrikler.

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Drift

Overordnet resultat

Pr. 30. september er der forbrugt 493,1 mio. kr. ud af et budget på 672,5 mio. kr. jf. bilag. Det svarer til en forbrugsprocent på 73 %, hvilket skal sammenholdes med, at forbrugsprocenten ville udgøre 75 %, hvis forbruget fordeler sig jævnt hen over året.

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug på 4,7 mio. kr. som udmøntes via en egentlig tillægsbevilling. De samlede COVID 19 udgifter på Uddannelsesudvalget udgør et merforbrug på 3,7 mio. kr. i 2021, heraf udgør 0,123 mio. kr. merudgifter på overførselsudgifter. Merforbruget er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning pr. 30/6-21, hvor der i den forbindelse blev givet en tillægsbevilling på 0,4 mio. kr.

Den egentlige tillægsbevilling består af følgende:

• Mindreforbrug på 2,4 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på skole-klub området.
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende overførelsesudgifter på skole-klub området.
• Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på familieområdet.

Skole-klub

Samlet set forventes der p.t. et mindreforbrug på skole- og klubområdet på 2,7 mio. kr., der primært kan henføres til mindre aktivitet på området end forventet. Heraf er 0,3 mio. kr. overførselsudgifter.

Mindreforbruget på 2,7 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. er overførelsesudgifter, kan forklares ved:

• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som følge af lavere gns. Løn på Skoler og SFOer end forventet.
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende færre mellemkommunale elever på skoler, klubber og SFOer.
• Mindreforbrug svarende til 0,1 mio. kr. på forældrebetaling, friplads og søskendetilskud i klubber og SFOer.
• Mindreforbrug på Ungdomsskolen svarende til 0,1 mio. kr. som følge af mindre aktivitet.
• Mindreforbrug svarende til 0,2 mio. kr. pga. færre SFO børn end forventet.
• Mindreforbrug på Center for børn og skole svarende til 0,25 mio. kr. på Uddannelsesudvalget, men Center for børn og skole går samlet i balance, når Opvækstudvalgets andel af Center for børn og skole medtages.
• Mindreforbrug svarende til 0,750 mio. kr. på Center for Børn og Skole grundet vakante stillinger og mindre aktivitet, hvoraf 0,350 mio. kr. overføres til budget 2022.
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. grundet uforbrugte midler på central uddannelse. Disse midler overføres til budget 2022.
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. (overførelsesudgifter) vedr. færre elever i EGU praktik under FGU end forventet i 2021.

På skole-klub området forventes et merforbrug i forhold til COVID 19 i 2021 svarende til 3,6 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning, hvor der i den forbindelse blev givet en tillægsbevilling på 0,4 mio. kr.

Overskuddet på de 2,7 mio. kr. vil blive fratrukket Uddannelsesudvalgets budget og lagt i kassen via en egentlig tillægsbevilling.

Familieområdet

Samlet set forventes der p.t. et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på familieområdet. Mindreforbruget kan henføres til mindreforbrug på serviceudgifterne.

Mindreforbruget på 2,0 mio. kr. kan forklares ved:

• Mindreforbrug på serviceudgifter som følge af færre anbringelser end tidligere forventet svarende til i alt 2 mio. kr.

I relation til COVID 19 har der på nuværende tidspunkt været et merforbrug på 0,138 mio. kr., som afholdes indenfor den eksisterende ramme.0,015 mio. kr. vedrører serviceudgifter og skyldes kostpenge til kostskolebørn, mens de resterende 0,123 mio. kr. vedrører overførselsudgifter og skyldes ekstra udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med nedlukning.

Mindreforbruget på 2,0 mio. kr. vil blive fratrukket Uddannelsesudvalgets budget og lagt i kassen via en egentlig tillægsbevilling.

For yderligere information se vedlagte bilag.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reducering af anlægsbudgettet på 2,2 mio. kr. som udelukkende vedrører bruttoanlægsudgifterne.

Tillægsbevillingen vedrører følgende anlægsprojekt:

• 2,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Klub. Flytningen forventes ultimo februar 2022, hvorfor restbudgettet overføres til 2022.

Der er desuden vedlagt et bilag ”Anlægsoversigt – Uddannelsesudvalget” hvori de anlægsprojekter, der hører under udvalget fremgår med angivelse af nuværende budget, forbrug samt resterende budget. I samme bilag knyttes der korte bemærkninger til de enkelte projekter.

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen et mindreforbrug på 4,7 mio. kr., hvoraf der er merudgifter relateret til COVID 19 på 3,7 mio. kr. Mindreforbruget på de 4,7 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. er mindreforbrug på overførelsesudgifterne og 4,4 mio. kr. er mindreforbrug på serviceudgifter vil blive tillagt Uddannelsesudvalgets budget via en egentlig tillægsbevilling.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en negativ tillægsbevilling vedrørende bruttoanlægsudgifterne på 2,2 mio. kr.

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2-4: Anbefales.

Nærværende sagsfremstilling er fjerde og sidste status på implementering af aftalen om budget 2021-2024 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske ændringsforslag.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske ændringsforslag.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 ændringer, hvoraf 27 er implementeret på nuværende tidspunkt. De øvrige 11 ændringer er delvis implementeret og den fortsatte proces hen i mod en implementering er kort beskrevet under kolonnen "statustekst" pr. 30. september.

Specifikt i forhold til Uddannelsesudvalget indeholder bilag 2 fire ændringer, hvor alle er implementeret.

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2021, der behandles på samme møde.

Taget til efterretning.

I budgetaftalen 2022 fremgår det, at der investeres 22,4 mio. kr. på skoleområdet i alt i den fireårige periode fra 2022-2025. Der er i 2022 4,1 mio. kr. og i de øvrige 6,1 mio. kr. Udover de 22,4 mio. kr. tilføres skoleområdet også demografimidler i forhold til antallet af børn.

I 2022 foreslås det, at de 4,1 mio. kr. prioriteres til følgende indsatser:

• 2,5 mio. kr. styrket tidlig indsats i indskolingen
• 1,2 mio. kr. til rekruttering og fastholdelse
• 0,4 mio. kr. til vejledere til naturformidling fra 1. august 2022.

Den foreslåede fordeling af de 4,1 mio. kr. vil kunne justeres mellem de tre indsatsområder, afhængigt af de politiske prioriteringer.

Uddybning af de tre indsatser:

Styrket og tidlig indsats i indskolingen

Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2022. Indsatsen har til formål at styrke de mindste elevers faglige resultater og faglige trivsel i indskolingen som afsæt for den videre læring, dannelse og trivsel igennem skolegangen. Gennem indsatsen skal eleverne oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne styrkes bl.a. gennem støtte, hjælp og inspiration fra lærerne samt undervisningens tilrettelæggelse. Ved ressourceudmelding for 2021/2022 blev der kun afsat midler til en styrket og tidlig indsats i indskolingen i 2021. De 2,5 mio. kr. dækker således over indsatsen hele 2022. Indsatsen fra jan-juli 2022 bliver fordelt på samme måde mellem skolerne, som august-december 2021, så det bliver ens hele skoleåret 2021/2022.

Rekruttering, uddannelse og fastholdelse af medarbejdere

Der afsættes 1,2 mio. kr. til rekruttering, uddannelse og fastholdelse af medarbejdere. I lighed med resten af landet og i særdeleshed Nordsjælland opleves lav og endda vigende søgning til læreruddannelsen og dermed stadigt færre kvalificerede ansøgere til ledige lærerstillinger ved vores folkeskoler. Uddannelsesudvalget har på mødet 8. september 2021 (punkt 107) besluttet, at der skal udarbejdes en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for lærer og pædagoger på skoleområdet i Frederikssund Kommune.På Økonomiudvalgets og efterfølgende Byrådets møde i december måned vil der i øvrigt blive lagt op til udvikling af en samlet rekrutterings-, uddannelses- og fastholdelsesstrategi for Frederikssund Kommune med det formål at styrke rekrutteringsgrundlaget, samt at udvikle kommunen som uddannelsessted og som en attraktiv arbejdsplads, hvor både nyansatte og øvrige ansatte har lyst til at være medarbejder. Der lægges op til udvikling af delstrategier inden for de relevante sektorområder, herunder eksempelvis netop skoleområdet.

Vejledere til naturformidling

Der afsættes 0,4 mio. kr. om året til understøttelse af den kommunale indsatser med naturformidling for at styrke forankringen i elevernes undervisning på skolerne.

Effektivisering i forbindelse med nedbringelse af sygefravær.

Budget 2022 indeholder en effektivisering i forbindelse med nedbringelse af sygefraværet på Skole, Klub og Dagtilbud med 1 mio. kr. i 2022 og øges i de efterfølgende år og udgør 4,1 mio. kr. i 2025. Grundlag for fordelingen mellem skole, dagtilbud og klub er antal timers sygefravær fra januar 2021 til august 2021. Fordelingen betyder at det skal implementeres med 510.373 kr. på skoleområdet.

Budget 2021 indeholdte også en effektivisering i forbindelse med nedbringelse af sygefraværet på 187.748 kr. i alt for Center for Børn og Skoles området, som skal udmøntes i budget 2022-2025.

Dermed bliver den samlede sygefraværsbesparelse på 1.219.748 kr.

De kommende år, 2023-2025

Af hensynet til planlægning af ansættelse af medarbejdere og en målrettet indsats er det nødvendigt at der nu træffes beslutning om udmøntning også for overslagsårene.Der er afsat 6,1 mio. kr. i 2023, 2024 samt 2025 og de foreslås udmøntet med:

2,8 mio. kr. styrket tidlig indsats i indskolingen

1,3 mio. kr. til rekruttering og fastholdelse

1,0 mio. kr. til Makervejledere

1,0 mio. kr. til Naturformidlingsvejledere

Ved at afsætte en mio. kr. til henholdsvis Makervejleder og Naturvejleder fra 2023 sidestilles de to indsatser med øvrige vejlederindsatser. Derved fortsætter indsatsen med Makerværket efter projektperioden, som slutter august 2023. Midler anvendes så der på alle skoler fortsat afsættes vejledertimer, som er afgørende for at makerindsatsen også i de kommende år bliver stadigt stærkere og bredere forankret i elevernes hverdag på skolerne.

* Der er afsat midler til indsatsen med Makerværket i 2022, jævnfør Byrådet, 28. april 2021 punkt 91

** Skolerne kan implementere ressourcerne fra skoleåret 2022/2023

I øvrigt gælder udmøntningen for 2023 og frem, at den foreslåede fordeling af midler vil kunne justeres mellem de tre indsatsområder, afhængigt af de politiske prioriteringer.

Center for Økonomi bemærker, at der i budget 2022 er afsat 4,1 mio. kr. til løft af folkeskolen stigende til 6,1 mio. kr. i 2023 og frem på skoleområdet jf. budgetaftale 2022-2025, således har denne sag ingen bevillingsmæssige konsekvenser. De politisk prioriterede midler til skolerne vil blive indarbejdet i den årlige ressourcetildeling til almen skolerne.

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, idet det i forbindelse med planlægning for skoleåret 2022/23 skal afdækkes om finansiering af Makerværk kan ske indenfor skolernes budget. I givet fald omfordeles beløbet afsat til Makerværket i 2023 til styrket og tidlig indsats i indskolingen og til rekruttering, uddannelse og fastholdelse. Udvalget anbefaler, at Byrådet bemyndiger udvalget til at foretage omprioriteringer indenfor rammen.

Uddannelsesudvalget behandlede den 22. juni 2021 muligheden for at forenkle kvalitetsrapporten i forbindelse med de øgede frihedsgrader. Udvalget besluttede at fastholde kvalitetsrapporten 2020- 2021, dog i et stærkt forenklet format hvor der alene udarbejdes en rapport med de tilgængelige data og nøgletal på skoleområdet (afgangskarakterer, resultat af trivselsundersøgelse, elevsammensætning mv.). Forslag til indhold i datarapporten skulle forelægges udvalget ultimo 2021. Samtidig skulle forslag til, hvordan denne datarapport kunne anvendes som afsæt for dialog mellem udvalget og skolebestyrelserne i første halvår af 2022.

Bilaget indeholder forslag til datarapport.

Rapporten indeholder:

Resultat af Folkeskolens afgangsprøver i 9 kl. 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021 med og uden specialklasser opdelt på skoler.

Det kommunale gennemsnit har været stigende i perioden fra 2018/2019 til 2020/2021 fra 6,7 til 7,6. Det gælder stort set også på alle skoler i Frederikssund. Fjordlandsskolen har markant lavere gennemsnit end de øvrige skoler. Grundet Covid-19 er standpunktskarakter ophævet helt eller delvis til prøvekarakter skal sammenligninger med prøvekarakter for tidligere år foretages med varsomhed.

Andel elever med mindst 2 i matematik og dansk opdelt på skoler

Grundet Covid-19 er standpunktskarakter ophævet helt eller delvis til prøvekarakter har væsentlige flere elever fået 2 eller derover i dansk og matematik. I 2020/2021 var det 95,6 % af eleverne, men det i 2018/2019 var 89,8 % som fik 2 eller derover i dansk og matematik. Trekløverskolen har i 2021 en markant mindre andel med 89 %, hvor alle andre skoler er over 96 %. Over hele perioden har Trekløverskolen den mindste andel.

Resultater fra trivselsmåling i 2019, 2020 og 2021

0.-3. klasse

På spørgsmålet "Er du glad for din skole?" svarede 98 % af eleverne "Ja, tit" eller "Ja, lidt". Dette resultat var 97 % i målingen fra 2020. Der er et fald i andelen af elever, der føler, at de bliver drillet, så de bliver kede af det, fra 52 % i 2020 til 49 % i 2021. Selv om andelen af elever, der føler, at de er blevet drillet er forholdsvis stor, skal det bemærkes, at næsten alle elever er glade for deres skole og klasse.

4.-9. klasse

Der er 4 overordnede temaer i undersøgelsen, og her viser resultaterne, at Frederikssund Kommune samlet set:

Opnår status quo i "Social trivsel" fra 4,0 i 2020 til 4,0 i 2021

Opnår mindre tilbagegang i "Faglig trivsel" fra 3,7 i 2020 til 3,6 i 2021

Opnår mindre fremgang i "Ro og orden" fra 3,7 i 2020 til 3,8 i 2021

Opnår status qua i "Støtte og inspiration" fra 3,2 2020 til 3,2 i 2021

På flere centrale spørgsmål er tendensen ikke tydelig, og dette kan skyldes, at COVID-19 har haft både positive og negative effekter.

Opgørelse af elever i folkeskole, privatskole og øvrige skoler på kommuneniveau for 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021

Andel af privatskoleelever er steget fra 19,7 % i 2018/2019 til 21,1 i 2020/2021. Da andelen i øvrige skoler er stabile i perioden er andel i folkeskolen tilsvaret faldet til 72,1 % fra 73,7 %.

Søgning til ungdomsuddannelse fra 9 kl. og 10 kl. på kommuneniveau for 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021

Søgning til ungdomsuddannelse i 2019, 2020 og 2021 er tendensen stort set den samme for de gymnasiale uddannelser, hvor 70 % søger til. Der er større variation i søgning til erhvervsuddannelser, hvor særlig 2020 var højt. Søgning til FGU og STU er stigende, men øvrige er faldende.

Opgørelse af inklusionsgrad på kommuneniveau

Der er sket et fald i inklusionsgraden på 0,9 % point fra 2018/2019 til 2020/2021. Inklusionsgraden har været stabil i 2019/2020 og 2020/2021.

Antal elever i specialtilbud opgjort pr. tilbud 2019/2020 og 2020/2021

Der er sket en stigning på 4 elever i alt fra august 2019 til august 2020. 2 i decentrale tilbud på skolerne og 2 i segregerede tilbud. Det er få ændringer mellem antal elever i de enkelte tilbud på skolerne.

Elevfravær opdelt på klassetrin for skoleårene 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021

Der er generelt et fald i fraværet fra 2018/2019 til 2020/2021 for 0.-9. årgang. Grundet Covid-19 skal fraværsregistrering tages med forbehold. Center for børn og Skole har sammen med skoleledere har i juni måned drøftet registrering af fravær fremadrettet, således at data fra indeværende skoleår er valide. Der ses en stor stigning i fraværet på 10. årgang.

Næste skridt

Center for Børn og Skole er i samarbejde med skolelederne i gang med at skitsere en ny proces for hvordan data skal bruges i forbindelse med kvalitetsudvikling. Herudover vil kvalitetsrapporten bliver inddraget i det kommende skoletopmøde (jf. budget 2022 – 2025).

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Godkendt.

Folkeskoleelever

Af nedenstående tabel fremgår Frederikssund Kommunes elev- i henhold til prognose 2021 samt faktisk optalte elever pr. 05.09.2021

Prognosen for 2021 forudsagde 3.530 elever i folkeskolen. Det faktiske, optalte elevtal pr. 05.09.2021 er 3.530 elever eksklusiv Skolen i Herred på Jægerspris Skole samt Videnscenter og Specialklasserækken på Ådalens Skole. Der er således ikke forskel på den samlede prognosen og de faktisk optalte elever. Der er dog forskel på de enkelte skoler. Ådalen har 25 elever flere end forventet og Slangerup har to elever flere. De øvrige skoler har henholdsvis 14 elever færre på Fjordlandsskolen, fem færre elever på Jægerspris Skole og otte færre elever på Trekløverskolen.

Der er pr. 05.09.2021 i alt 171 almenklasser på de fem folkeskoler i Frederikssund Kommune. Samlet er der 1 klasse mindre end sidste år, hvilket dækker over ændring af klassetallet på alle skoler undtagen Fjordlandsskolen, som har det samme antal klasser. Ådalen Skole har tre klasser mere, Trekløverskolen har to klasser mindre. Jægerspris Skole og Slangerup Skole har én klasse mindre. Et samlet overblik over alle elev- og klassetal fordelt på afdelinger for skoleåret 2021/2022 fremgår af bilag 1.

Privatskoleelever

Pr. 05.09.2021 gik der 1.132 børn fra Frederikssund Kommune i privatskole. Pr. 05.09.2020 gik der 1.147 børn fra Frederikssund Kommune i privatskole. Det er således en fald fra 2020 til 2021 i antallet af elever fra Frederikssund Kommune i privatskole på 15 elever.

Efterskoleelever

Pr. 05.09.2021 gik 186 børn fra Frederikssund Kommune på en efterskole, hvilket er et fald på 12 elever i forhold til 05.09.2020, hvor antallet var 198.

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

I denne sag orienteres Uddannelsesudvalget om status på arbejdet med at udarbejde en strategi for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune. Herudover orienteres udvalget om den afsluttende proces henimod den endelige vedtagelse af strategien.

Temadrøftelse med interessenter

Onsdag den 6. oktober 2021 blev der afholdt den anden temadrøftelse for områdets interessenter. Der var deltagelse af medarbejdere fra fritidsklub og ungdomsklub, ledere fra klubberne, ledere fra skoler, leder fra ungdomsskolen og Campus U10, BUPL, Center for Børn og Skole, Center for Ejendomme og IT, Center for Kultur og Fritid, Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse (SSP) og Uddannelsesudvalget.

Temaaftenen var en opfølgning på den første temadrøftelse, som blev afholdt i september, hvor deltagerne identificerede alle de aspekter de finder vigtige og skal kendetegne fremtidens klubber i Frederikssund Kommune. Her tegnede der sig overordnet fire tematikker, jf. sag nr. 111 på Uddannelsesudvalgets møde den 8. september 2021.

Ved den netop afholdte anden temadrøftelse var formålet at gå mere i dybden med de fire temaer, og der blev arbejdet fokuseret med at prioritere, udfolde og skærpe de væsentligste temaer til strategien for fremtidens klubber

Workshop for medarbejdere

Torsdag den 7. oktober blev der afholdt workshop for alle medarbejdere i Frederikssund Kommunes klubber.

Formålet var at få medarbejdernes perspektiver på, hvad der skal tegne fremtidens klubber i Frederikssund Kommune og være omdrejningspunkterne i den kommende strategi.

Medarbejderne arbejdede i grupper på tværs af klubberne med at prioritere og udfolde temaerne fra første temadrøftelse - med et særligt fokus på, hvad man som medarbejder mener er det væsentligste at fremhæve i den strategi, der skal tegne fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Interviews med børn og unge i klubberne

Det er afgørende for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune, at den kommende strategi afspejler børnene og de unges perspektiver og også tager udgangspunkt i, hvad de mener at deres klubtilbud skal være.

Derfor har medarbejderne i klubberne interviewet børnene og de unge med udgangspunkt i spørgsmål der kredser omkring de overordnede tematikker, som blev afledt fra den første temadrøftelse.

Der tegner sig overordnet et billede af, at både børnene og de unge i klubberne finder samværet med deres venner og de andre børn/unge i klubberne meget værdifuldt og som en af de væsentlige årsager til, at de kommer i klubben. Børnene og de unge peger i en forbindelse særligt på, at det er muligheden for både at være sammen med sine venner om sjove aktiviteter og samtidig at kunne slappe af sammen og lave det man selv har lyst til, som de finder særligt værdifuldt.

Det er herudover interessant, at de voksnes betydning i klubben var gennemgående for mange af børnene og de unge, og at flere i den forbindelse pegede på, at det er værdifuldt, at de voksne ser og hører børnene/de unge og fremstår som nogle der oprigtigt er interesserede i dem. De fortæller, at de voksne i klubben er nogen man kan snakke med. Børnene beskriver de voksne som søde, lyttende og venlige. Næsten alle børn fortæller at de bruger de voksne, når de har brug for hjælp og det kan både være praktisk eller brug for hjælp til konfliktløsning eller til noget, der er svært.

Fokusgruppeinterview med forældrerepræsentanter

Forældrerepræsentanterne fra klubbernes forældrebestyrelse er blevet inviteret til et fokusgruppeinterview, hvor de får anledning til at prioritere og perspektivere i forhold til de fire overordnede temaer der skal kendetegne fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Forældrene vil herudover specifikt blive spurgt ind til, hvad der er de væsentlige argumenter for, at indmelde sine børn i klub og hvad man som forældre prioriterer, at ens barn får ud af at komme i klub.

Fokusgruppeinterviewet afholdes den 3. november 2021.

Udarbejdelse af forslag til strategi til høring

På baggrund af den inddragende proces frem til nu, udarbejder administrationen et udkast til en strategi for fremtidens klubber, som udvalget vil drøfte og sende i høring på et ekstraordinært udvalgsmøde den 18. november 2021.

Efter høringsperioden vil Uddannelsesudvalget på ekstraordinært møde den 16. december beslutte strategien, hvorefter den sendes til godkendelse i Byrådet i januar 2022.

Den fortsatte proces

• 3/11: Ordinært udvalgsmøde med en statussag efter workshop 2
• 18/11: Ekstraordinært udvalgsmøde
• 19/11-6/12: Høring af forslag til strategi for fremtidens klubber
• 16/12: Ekstraordinært udvalgsmøde– beslutning om strategi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

Folkeskoleloven

Uddannelsesudvalget orienteres hermed om status på skolernes arbejde med ordblindhed (dysleksi).

I august 2017 godkendte Uddannelsesudvalget ”Vejledning vedrørende ordblinde elever i Frederikssund Kommune”, som beskriver en række initiativer, der skal bidrage til at forstærke indsatsen for elever med ordblindevanskeligheder.

Vejledningen har særligt fokus på tidlig opsporing og test af elever med risiko for ordblindhed med henblik på at iværksætte en tidligere læseindsats. Blandt indsatserne er indførelsen i 2017 af ordblinderisikotesten for elever i 0. – 1. klasse, og at DVO-screeninger for ordblindhed blev fremrykket fra 3. til 2. klasse. Endvidere skal skolerne udarbejde handleplaner for elever med risiko for ordblindhed (indskolingen). Skolerne har siden 2017 arbejdet med at implementere indsatserne i vejledningen.

Skema 1 nedenfor beskriver de forskellige test/screeninger, som skolerne arbejder med i indskolingen.

Skema 1: Beskrivelse af Frederikssund Kommunes test af elever i indskolingen med risiko for ordblindhed

Data for den nationale digitale ordblindetest i Frederikssund Kommune og nationalt

Som det fremgår af skema 1 har 16 pct. af folkeskoleeleverne i Frederikssund Kommune, som gik i folkeskolens 3.-10. klasse i skoleåret 2019/2020 (de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet), på et tidspunkt i deres skoleforløb gennemført den nationale digitale ordblindetest. Tallet på landsbasis er 12 pct.

I skoleåret 2019/2020 var 9 pct. af eleverne i Frederikssund Kommune konstateret ordblinde, dvs. at de var i rød kategori (se skema 1). På landsbasis var tallet 8 pct.

Frederikssund Kommune tester således 4 procentpoint over landsgennemsnittet og ligger på niveau med landsgennemsnittet i forhold til antallet af ordblinde.

Skolernes arbejde med elever, der er konstateret ordblinde i den nationale test (mellemtrinnet og udskolingen)

Det fremgår af skema 1, at der bliver iværksat forskellige indsatser for elever, der gennem test i indskolingen viser, at være i risiko for ordblindhed.

Hvis den nationale ordblindetest på mellemtrinnet identificerer en elev som ordblind, tilrettelægger skolen indsatser gennem en individuel skriftlig handleplan omkring fortsat læse- og skrive-udvikling samt kompenserende it-hjælpemidler.

Skolerne i Frederikssund Kommune arbejder efter den samme handleplansskabelon, som er udarbejdet af Center for Børn og Skole. Handleplanen er et redskab, der sikrer, at arbejdet med eleven sker kontinuerligt og med ensartet systematik, samt at der er løbende dialog mellem elev, forældre og skole om elevens faglige udvikling.

Handleplanerne skal evalueres med jævne mellemrum og mindst en gang om året, ligesom der skal ske tæt opfølgning i klassen. Evalueringen sker løbende i lærerteamet samt på møde mellem skolen og forældrene. Skolens læsevejleder indgår også i evalueringsprocessen. På baggrund af møder og løbende drøftelser om elevens faglige udvikling bliver indsatserne justeret.

Indsatserne i handleplanerne for mellemtrinnet omfatter især supplerende undervisning i læsning og skrivning samt kompenserende it og tæt opfølgning i klassen.

Indsatserne i handleplanerne for udskolingen har især fokus på implementering af kompenserende it-værktøjer. Det indebærer, at eleven efter behov anvender CD-ord og IntoWords til læsning og skrivning. Indsatser er også tilbud om supplerende undervisning, fx i form af it-kurser og forberedelse til eksamen på særlige vilkår.

Skolerne i Frederikssund Kommune stiller en bærbar computer til rådighed for alle ordblindelever elever, og alle elever med ordblindhed indmeldes i et digitalt bibliotek NOTA. Frederikssund Kommune råder over læse- og skriveprogrammer til alle elever.

Det er skolernes specialiserede læseundervisere, ofte specialpædagogiske vejledere eller læsevejledere, der varetager arbejdet med indsatser i forhold til læsning og stavning. Det gælder både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Undervisningen er tilrettelagt ud fra de principper, der understøtter læse- og skriveindlæringen bedst, herunder undervisning i læsestrategier.

Skolernes indsatser omkring læsning og stavning understøttes af Frederikssund Kommunes Videnscenter for tale, sprog og læsnings supportlærere, der gennemfører forskellige kurser for eleverne efter individuelle behov. Det mest omfangsrige kursus er læse- og it-kursus (LIT-kursus) på sammenlagt 6 uger, svarende til 150 lektioner. LIT-kurset tilbydes nogle elever i 4.-6. klasse.

Supportlærerne tilbyder også at gennemføre en læsefaglig vurdering af eleven. Videnscenter for sprog, læsning og tale har oplyst, at op til indeværende skoleår gennemgik cirka 70 elever en læsefaglig vurdering. Eleverne bliver på baggrund af vurderingen tilbudt målrettede indsatser.

Skolernes samarbejde med forældre til børn/unge med risiko for ordblindhed

Den enkelte skole er i dialog med både forældre til elever i risiko for ordblindhed, og forældre til elever der er konstateret ordblinde. Det kan være dialog på daglig basis og løbende netværksmøder, hvor blandt andet forældrene er med til at udarbejde handleplaner, og effekten af indsatserne bliver drøftet.

Forældre og øvrige borgere kan på Frederikssund Kommunes hjemmeside finde information om ordblindhed og kommunens tilbud i relation hertil, samt hvad forældre til børn, der er i risiko for ordblindhed, kan gøre.

Betydningen af COVID-19 for skolernes arbejde med ordblindhed

Folkeskolerne har gennem cirka 1½ skoleår været underlagt restriktioner på grund af COVID-19. I perioder har elever som bekendt været hjemsendt, og i andre perioder har det ikke været tilladt at blande elever på tværs af klasser. Undervisning på små hold på tværs af klasser kendetegner skolernes supplerende undervisning. Den intensive læseundervisning fra marts 2020 til sommerferien 2021 har været vanskelig at gennemføre. Det betyder, at en del elever, der er i risiko for ordblindhed, ikke har modtaget den kontinuerlige indsats, som var planlagt, herunder er der også blevet gennemført betydeligt færre test. Skolerne arbejder i indeværende skoleår på at følge op på denne gruppe af elever.

Frederikssund Kommunes strategi i forhold til ordblindhed hos folkeskoleelever fremadrettet

I slutningen af november 2021 går arbejdet med at udarbejde en ny strategi for sprog og læsning for børn/unge fra 0 til 18 år i gang. Strategien afløser Frederikssund Kommunes Sprog- og Læsestrategi 2015-2019.

Den nye sprog- og læsestrategi skal også omfatte ordblindeområdet og de kommunale indsatser i relation hertil. De initiativer, som Uddannelsesudvalget besluttede i 2017, vil i den forbindelse blive evalueret og revideret som en del af den samlede strategi for sprog- og læseområdet. En ny strategi skal blandt andet være med til at styrke og ensarte kvaliteten i arbejdet med elever med ordblindhed på tværs af kommunens skoler.

Arbejdet med en ny strategi bliver påbegyndt i slutningen af november 2021 og forventes afsluttet i foråret 2022.

Uddannelsesudvalget er orienteret om den nye sprog- og læsestrategi på udvalgsmøde 3. november 2021, dagsordenspunkt 132.

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

BEK nr 1350 af 22/06/2021 - "Bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid19 i skoleåret 2021/22"

Denne sag fremsendes til orientering for Uddannelsesudvalget som opdatering på sag nr. 97 på udvalgets møde den 11. august 2021. Der gives hermed en status på arbejdet i forhold til de udvidede frihedsgrader og fagligt løft på folkeskoleområdet, grundet Covid-19.

Formålet med aftalen var at understøtte, at skoler og kommuner i skoleåret 2021/22 kunne håndtere det faglige efterslæb, som nogle elever i folkeskolen oplevede, fordi nødundervisning og sundhedsmæssige retningslinjer havde forandret elevernes hverdag og undervisning under Corona-krisen.

Med aftalen blev der desuden udmøntet en række økonomiske midler med den hensigt at understøtte skolerne i deres arbejde med at understøtte elevernes faglige udvikling og eventuelle efterslæb efter længere perioder med fjernundervisning og restriktioner grundet Covid-19.

Nedenstående tabel giver et overblik over hvilke udvidede frihedsgrader skolerne har gjort brug af samt hvordan de økonomiske midler benyttes til at sikre fagligt løft på de respektive folkeskoler.

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

I aftaleteksten for Budget 2022-2025 tydeliggjorde aftalepartierne, at "partierne ønsker, at børn, som rammes af sorg, har en voksen at tale med. Som supplement til eksisterende tilbud til børn i målgruppen har partierne derfor aftalt, at der bliver indgået aftale om at stille undervisningsmateriale og mulighed for kompetenceudvikling om børn og sorg til rådighed for skolerne."

I denne sag orienteres Uddannelsesudvalget i henhold til ovenstående aftaletekst om beslutningen om at kompetenceudvikle medarbejdere på kommunens folkeskoler med henblik på at sikre, at Frederikssund Kommunes skoler har medarbejdere, der har den fornødne viden og relevante metoder til at hjælpe børn/unge, der oplever alvorlig sygdom i hjemmet eller mister en forælder/søskende.

Kompetenceudviklingen sker blandt andet gennem efteruddannelse og udbredelse af tilgængeligt materiale om børn i sorg. Efteruddannelsen af skolens medarbejdere sker i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som en del af udmøntningen af Budget 2022, hvori aftalepartierne ønsker at sikre, at der er de nødvendige kompetencer til stede på skolerne, således at elever der er i sorg understøttes af voksne der har relevante værktøjer til at kunne hjælpe barnet eller den unge.

Kræftens Bekæmpelse har i en årrække arbejdet med børn i sorg gennem projektet OmSorg. Formålet med projektet er at få voksne, der møder børn i sorg til at tage ansvar for at hjælpe børn, uanset om de har mistet en nærtstående, oplever alvorlig sygdom i hjemmet eller selv er alvorlig syg. Målet er, at ingen børn skal være alene med deres sorg. Projektet henvender sig især til lærere, pædagoger, sundhedspersonale og andre voksne, der til dagligt møder børn gennem deres arbejde.

Der indgås således en fælles kommunal aftale med Kræftens Bekæmpelse om et tilbud til Frederikssund Kommunes folkeskoler om opkvalificering af medarbejdere til på relevant vis at kunne håndtere og hjælpe børn i sorg lokalt på skolen, herunder at kunne varetage lokale sorggrupper, såfremt det er relevant at oprette sådanne på den enkelte skole. Det afgørende er, at der er en øget opmærksomhed på børn i sorg og på skolernes muligheder for at kunne tale med børnene på en måde der er gavnlig for dem.

Opkvalificeringen og samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse herom bidrager således både til, at der sikres en målrettet indsats for at kunne støtte de børn og unge der i deres skoletid oplever sorg, samt til en generel øget opmærksomhed på børn og unge i sorg. Udover udvalgte medarbejderes deltagelse på kursus vil der også være fokus på formidling af materiale fra projektet OmSorg til relevante faggrupper, hvilket sikrer til en øget opmærksomhed på børn og unge i sorg.

Indsatsen understøtter desuden arbejdet med at omsætte udviklingsområdet ’forebyggelse og sundhedsfremme’ fra Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik til egentlige indsatser og initiativer i praksis, samt til realisering af den kommende sundhedspolitik 2022-26.

Administrationen bemærker, at skolernes udarbejdede skoleplaner betyder, at det for nogle skolers vedkommende vil være vanskeligt at afsætte den fornødne tid til efteruddannelse i indeværende skoleår, hvorfor det forventeligt vil være en indsats der iværksættes med kommende skoleår.

Det er dog forudsat, at alle skoler indgår i arbejdet med at opkvalificere medarbejderne og arbejder med at implementere den viden det afstedkommer. Hvordan den enkelte skole arbejder med indsatsen og den konkrete implementering på skolen aftales i tæt samarbejde mellem skolens ledelse, MED-udvalget og skolebestyrelsen.

Indsatsen evalueres efter ét skoleår. Her vil både være fokus på graden af efteruddannelse og udbredelse af den relevante viden, samt på i hvor høj grad opkvalificeringen har bidraget positivt til skolernes evne til relevant og rettidigt at hjælpe elever i sorg.

Finansiering vil ske indenfor Børn og Skoles budget 2022.

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Godkendt, idet sagen oversendes til orientering til Social- og Sundhedsudvalget

Uddannelsesudvalget orienteres hermed om status på arbejdet med at revidere Frederikssund Kommunes Sprog- og læsestrategi (2015-2019) samt Matematikstrategi (2016-2020).

Begge strategier er udløbet, hvorfor de skal undergå en revidering, herunder en tilpasning til ny viden og praksis på områderne.

Grundet COVID-19 har det ikke i den forgange periode været prioriteret at igangsætte et samarbejde med områdernes parter om en revision af de udløbne strategier. De nuværende strategier er derfor gældende frem til arbejdet med at revidere disse er tilvejebragt og nye strategier er vedtaget.

StatusEn væsentlig årsag til at udarbejde fagspecifikke strategier er at sikre, at der på tværs af alle skoler arbejdes systematisk og målrettet med de indsatser og den viden, man ved virker på det enkelte område. Hertil kommer, at strategier sikrer en enshed i tilgangen til arbejdet med eksempelvis sprog, læsning og matematik i skolerne. Det er vigtigt, for det medvirker til, at områderne prioriteres på alle kommunens skoler, samt at der er opmærksomhed på det vi ved, der virker.

De eksisterende strategier har hertil forstærket samarbejdet om børns læring mellem dagtilbud og skole, og bidrager dermed kontinuerligt til at sikre den gode sammenhæng i børn og unges liv. Sammenhæng og gode overgange er af afgørende betydning for børn og unge, og det er således væsentligt at både sprog- og læsestrategi og matematikstrategi har et sådant sigte for øje. Både Sprog- og læsestrategien og Matematikstrategien understøtter i øvrigt arbejdet med at sikre et læringsmiljø præget af høj faglighed og fokus på progression og læring. Dette er et centralt fokusområde i Frederikssund Kommune og fremgår af kommunens nye børne- og ungepolitik; ’Et godt sted at vokse op’.

På dagtilbudsområdet oplever kommunens børnehuse, at strategierne har øget bevidstheden om det pædagogiske arbejde med sprog og matematik. Kvaliteten af arbejdet med sprog og læsning er eksempelvis løftet ved sprogpædagogernes systematiske indsats samt opfølgning på sprogvurderingerne. Matematikstrategien har været med til at sætte fokus på matematisk udvikling i det pædagogiske arbejde i børnehusene.

På skoleområdet har strategierne medvirket til i højere grad at ensarte kvaliteten på tværs af kommunens skoler og bidraget til en stærkere faglighed i bestræbelsen på at gøre eleverne så dygtige som muligt. Sprog- og læsestrategien er i øvrigt suppleret af en række politisk besluttede initiativer på ordblindeområdet.

Det kommende arbejde med formulering af nye strategierMålet fremadrettet er, at der udarbejdes to nye strategier med det formål fortsat at styrke og videreudvikle det gode arbejde med matematik og sproglighed i daginstitutioner og på skoler.

Der nedsættes to arbejdsgrupper, som skal udarbejde strategier på begge områder. Begge strategier skal tage afsæt i den aktuelle Børne- og ungepolitik. Den nye sprog- og læsestrategi skal også omfatte de kommunale indsatser for ordblindhed (dysleksi).

For at sikre ejerskab i børnehuse og på skoler samt sammenhæng med den eksisterende pædagogiske praksis, vil arbejdsgruppen arbejde målrettet på at inddrage et bredt udsnit af ledere og fagprofessionelle fra begge områder.

Arbejdet påbegyndes ultimo november 2021 og forventes afsluttet i foråret 2022. Det forventes dermed, at begge strategier vil kunne fremlægges til politisk godkendelse i 2. kvartal 2022.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

Denne sag behandles både i Uddannelsesudvalget og Vækstudvalget.

På Uddannelsesudvalgets møde den 8. september 2021 drøftede udvalget vedtægterne for Foreningen MakerVærket, sag 106. På baggrund af udvalgets kommentarer på mødet, er vedtægterne nu justeret og vedlægges denne sag til udvalgets endelige godkendelse.

Specifikt ønskede udvalget, at administrationen adresserede spørgsmålet om medlemskontingent, herunder undersøgte behovet for - og størrelsen af - et eventuelt medlemskontingent.

Udgangspunktet for etableringen af Foreningen Makerværket er, at medlemmer betaler et årligt medlemskontingent for at være med i foreningen. Der er tale om et symbolsk kontingent, som også andre medlemmer som måtte komme til på sigt (virksomheder, organisationer mv.) vil skulle betale. Kontingentet betales med det formål, at foreningen har et økonomisk råderum der gør den i stand til at afholde medlemsarrangementer, hvor der eksempelvis kan være let forplejning. Medlemsskabskontingent skal således anses som et almindeligt foreningskontingent. Kontingentets størrelse og den øvrige betalingsmodel lægges fast i forretningsordenen (se §7 stk. 7.2 og 7.8 i vedtægterne). Forretningsordenen forventes forelagt Uddannelsesudvalget primo 2022.

Det er foreningens formål at drive MakerVærkets værksteder og faciliteter til glæde for skoler, uddannelsessteder og arbejdsliv, som i mødet med forskellige fagligheder kan arbejde på at løse problemstillinger på nye måder.

Desuden er det foreningens formål:

• At elever i grundskolen, lærlinge og unge på Campus Frederikssund kan mødes i MakerVærket som led i deres undervisning/uddannelse
• At MakerVærket inddrager relevante brugergrupper
• At MakerVærket arbejder for at integrere håndværk og digitale værktøjer, og for at give plads til STEAM fag (Science, Technology, Engineering, Arts, Mathematics) i bestræbelsen på at øge brugernes engagement i problemløsningen i fremtidens arbejdsliv
• At MakerVærket er et løsningsfokuseret eksperimentarium for nye måder at arbejde på

Frederikssund Kommune, Campus Frederikssund og Frederikssund Erhverv er fødte medlemmer af foreningen. Foreningen ledes af en bestyrelse, som udpeges af Campus Frederikssund, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune. Hver stiftende part udpeger 2-3 medlemmer til bestyrelsen og er til enhver tid forpligtet til at sikre repræsentantskab i bestyrelsen.

Det forventes, at der kan afholdes stiftende generalforsamling i efteråret 2021, hvorefter der udarbejdes en forretningsorden.

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Anbefales.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i oktober 2021 et udkast til Sammen om sundhed - Sundhedspolitik 2022-2026 til at blive sendt i høring. Efter høringen forventes politikken forelagt Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse i december 2021.

Sammen om sundhed sendes i høring i perioden 5. oktober - 5. november 2021. Sagen forelægges parallelt i Vækstudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Udvalget for By og Land, Teknisk udvalg, Velfærdsudvalget, Fritids- og kulturudvalget, Folkeoplysningsudvalget og Opvækstudvalget.

Politikken er også sendt i høring i relevante råd, bestyrelser, sygdomsbekæmpende foreninger, kulturforeninger og frivillige foreninger, se vedlagte overblik. Derudover lægges udkastet til Sammen om sundhed endvidere på Frederikssund Kommunes hjemmeside med henblik på borgerhøring.

Om sundhedspolitikken

Sammen om sundhed er blevet til i et samarbejde på tværs af kommunens centre og med afsæt i en bred inddragelsesproces. Der er blevet afholdt temamøder for relevante politiske udvalg og workshops for både med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen. Derudover er afholdt syv fokusgruppeinterview med repræsentanter fra sociale og sygdomsbekæmpende foreninger, idrætsforeninger, pårørende og brugergrupper fra det socialpsykiatriske område, Ældreråd og Handicapråd, samt med private sundhedsaktører i Frederikssund Kommune.

Den brede inddragelse afspejler, at politikkens målgruppe er meget bred. Med politikken ønsker vi at forbedre både børn, unge, voksne og ældres sundhed; sundhedspolitikken henvender sig også til de raske, sårbare og syge borgere; og endelig sidestiller politikken borgere med fysiske og psykiske lidelser.

Sammen om Sundhed indledes med at fastslå at: Alle borgere i Frederikssund Kommune skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår.

Hvert mål tager afsæt i politikkens gennemgående temaer: Sundhedsfremme og forebyggelse, Mental sundhed og Det nære sundhedsvæsen. Under hvert mål og tema er der derudover fastsat to til tre målsætninger. Målsætningerne fokuserer dels på indsatser, der når ud til alle borgere i kommunen og dels på indsatser, der er målrettet sårbare borgere. Politikkens mål og målsætninger er:

1. Borgerne i Frederikssund skal opleve, at det er nemt at leve sundt, længe og godt (Sundhedsfremme og forebyggelse)

• Vi tænker sundhed og forebyggelse ind alle steder, hvor borgerne møder kommunen i deres hverdag
• Vi støtter sårbare og syge borgere i at leve sundt med udgangspunkt i deres egne ressourcer

2. Borgerne skal opleve fællesskab og tidlig støtte i forbindelse med mistrivsel (Mental sundhed)

• Vi synliggør og understøtter aktiviteter og initiativer, der fremmer fællesskaber
• Vi træder tidligt til for at undgå, at mistrivsel opstår og forværres
• Vi samarbejder på tværs og sammen med borgere, der har en psykisk sygdom

3. Borgerne skal opleve sammenhæng og høj kvalitet i forbindelse med sygdom (Det nære sundhedsvæsen)

• Vi arbejder sammen om borgerens sundhed både i kommunen og med de praktiserende læger og hospitalerne
• Vi målretter og tilpasser vores sundhedstilbud til borgeren, så borgeren får den rette hjælp
• Vi etablerer et tværsektorielt sundhedshus sammen med Region Hovedstaden

Målsætningerne omsættes til konkrete indsatser og målbare mål via flerårige handleplaner i de kommende år. Handleplanerne vil blive udarbejdet med inddragelse af fagpersonale, samarbejdspartnere, brugere og borgere. Inddragelsen skal gøre, at handleplanernes indsatser er konkrete og mulige at omsætte til handlinger.

Handleplanerne vil blive baseret på data fra blandt andet Sundhedsprofilen 2021, som præsenteres på et større Kick off-arrangement i foråret 2022 og indeholde klare effektmål, så det sikres, at vi kan følge op på og indfri de opstillede mål både i handleplanerne og i Sammen om sundhed.

Sammen om sundhed er i høringsudkastet sat op med få billeder, modeller mv. Den endelige udgave af politikken sættes grafisk op, så den kommer til at ligne Fritidspolitikken og Børne- og Ungepolitikken i sit udtryk. I den forbindelse sikres, at politikken indeholder en stor bredde af billeder med borgere i forskellige situationer og vil tage højde for parametre som alder, køn og etnicitet.

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Drøftet, idet udvalget ser frem til samarbejdet om realisering af sundhedspolitikkens målsætninger, særligt hvor disse spiller sammen med ambitionerne i Børne- og Ungepolitikken. Udvalget bemærker i øvrigt, at sundhed er andet end fravær af sygdom og at uddannelse har stor positiv betydning for borgerens sundhedstilstand gennem hele livet.

Byrådet godkendte på deres møde den 25. august 2021, at kommunens borgerrådgiverfunktion omlægges til en ordning etableret efter § 65e i styrelsesloven med virkning fra den 1. november 2021. I den forbindelse er der foretaget en revidering af de retningslinjer for borgerrådgiverens virksomhed, der blev vedtaget af Byrådet i 2014.

Erfaringsmæssigt har de eksisterende retningslinjer været gode, hvorfor de stort set er videreført i de nye retningslinjer. Der er således alene tilføjet enkelte præciseringer, herunder som konsekvens af, at borgerrådgiverfunktionen fra den 1. november 2021 fremover vil være forankret direkte under byrådet.

Med afsæt i de erfaringer som borgerrådgiveren har haft igennem sit virke samt med inspiration fra andre kommuners vedtægter og retningslinjer for deres borgerrådgiverfunktion, er der tilføjet et afsnit om muligheden for at iværksætte undersøgelser på eget initiativ. Den mulighed kan være relevant at anvende, hvis borgerrådgiveren bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til bekymring og såfremt det vil være i overensstemmelse med borgerrådgiverfunktionen. Det kan f.eks. være, hvis der er formodning om væsentlige eller gentagende fejl, eller hvis der formodes at foreligge et principielt aspekt.

Styrelseslovens § 65e sætter rammen for, hvilke opgaver borgerrådgiverfunktionen kan varetage. Det indebærer således, at borgerrådgiverfunktionen alene kan varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration. Ud over de grænser, som § 65 e, stk. 4 fastsætter for opgaverne for en borgerrådgiverfunktion, kan en sådan funktion ikke varetage opgaver, der ikke er kommunale, herunder opgaver, der er henlagt til en anden myndighed. Dette indebærer bl.a., at borgerrådgiveren ikke kan varetage opgaver, der er henlagt til en rekursmyndighed (dvs. en forvaltningsmyndighed, hvortil en afgørelse fra kommunen kan påklages). Kan en sag, der rejses over for borgerrådgiverfunktionen, således indbringes for en rekursmyndighed, må borgerrådgiverfunktionen efter omstændighederne enten videresende sagen til rekursmyndigheden eller vejlede borgeren om muligheden herfor.

Borgerrådgiverens opgaver kan endvidere ikke gøre indgreb i de opgaver, der ved kommunens styrelsesvedtægt er henlagt til økonomiudvalget eller et stående udvalg. Dette indebærer, at borgerrådgiverfunktionen ikke kan træffe afgørelser i sager inden for et område, der efter styrelsesvedtægten er henlagt til et stående udvalg. Således kan borgerrådgiverfunktionen ikke i et tilfælde, hvor f.eks. en borger retter henvendelse og udtrykker utilfredshed med en kommunal afgørelse inden for et udvalgs område, foretage en ny vurdering af sagen og eventuelt ændre afgørelsen.

Borgerrådgiverfunktionens opgave i et sådant tilfælde er derimod enten at rådgive borgeren om, hvortil i kommunen vedkommende skal rette henvendelse, eller at videregive sagen til den relevante forvaltningsgren. Tilsvarende kan borgerrådgiverfunktionen ikke som led i sit tilsyn med den kommunale opgavevaretagelse gribe ind i denne, f.eks. ved at ændre en afgørelse.

Borgerrådgiverfunktionens opgaver kan inden for de angivne rammer falde i de to dele, der fremgår af bestemmelsen. Den ene del er rådgivning og vejledning af borgere, der retter henvendelse til kommunen, herunder at hjælpe borgere videre i klagesystemet. Den anden del er tilsyn med, at kommunens øvrige administration varetager deres opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, god forvaltningsskik, de af byrådet og udvalgene fastsatte retningslinjer og i øvrigt på en hensigtsmæssig måde.

Borgerrådgiveren kan som led i sit tilsyn vejlede kommunens administration.

De reviderede retningslinjer forelægges udvalget til drøftelse med henblik på eventuelle bemærkninger inden sagen forelægges hele byrådet.

De reviderede retningslinjer vedlægges.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Drøftet.

• Kommende arrangementer
• Fælles retning for folkeskolen - materiale fra KL
• Forberedelse af fælles drøftelse med Vækstudvalget om unge og uddannelse

• Indstilling af lærer og pædagog til Novo nordisk fondens naturpris

• Sager på vej 2021 - årshjul

Orientering om driftsoverenskomst om Danners Børn med Kong Frederik den Syvende Stiftelse.

Orientering om ny politisk aftale vedrørende det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem for folkeskolen.

Taget til efterretning.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-