Uddannelsesudvalget 2018-2021s møde den 08. september 2021

Godkendt.

Fraværende:

Charlotte Drue Aagaard (V).

Nærværende sagsfremstilling er tredje status på implementering af aftalen om budget 2021-2024 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske ændringsforslag.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske ændringsforslag.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 ændringer, hvoraf 21 er implementeret på nuværende tidspunkt. De resterende 17 ændringer er delvis implementeret, hvor den fortsatte proces hen i mod en implementering er kort beskrevet under kolonnen "statustekst".

Specifikt i forhold til Uddannelsesudvalget indeholder bilag 2 fire ændringer, hvoraf alle er implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2021, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2022-2025.

Taget til efterretning.

Fraværende:

Charlotte Drue Aagaard (V).

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Drift

Overordnet resultat

Pr. 30. juni er der forbrugt 284,4 mio. kr. ud af et budget på 667 mio. kr. jf. bilag. Det svarer til en forbrugsprocent på 43 %, hvilket skal sammenholdes med, at forbrugsprocenten ville udgøre 50 %, hvis forbruget fordeler sig jævnt hen over året.

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 5,5 mio. kr. som udmøntes via en egentlig tillægsbevilling. De samlede COVID 19 udgifter på Uddannelsesudvalget området udgør et merforbrug på 3,7 mio. kr. i 2021, heraf udgør 0,123 mio. kr. merudgifter på overførselsudgifter. De 3,3 mio. kr. COVID 19 merudgifter finansieres indenfor rammen.

Den egentlige tillægsbevilling består af følgende:

• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på skole-klub området.
• Mindreforbrug på 1,3 mio. kr. vedrørende overførelsesudgifter på skole-klub området.
• Merforbrug på 6 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på familieområdet.
• Merforbrug på 1,1 mio. kr. vedrørende overførelsesudgifter på familieområdet.

Skole-klub

Samlet set forventes der p.t. et mindreforbrug på skole- og klubområdet på 1,6 mio. kr., der primært kan henføres til mindre aktivitet på området end forventet. Heraf er 1,3 mio. kr. overførselsudgifter.

Mindreforbruget på 1,6 mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. er overførelsesudgifter, kan forklares ved:

• Merforbrug vedrørende aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for styrket trivsel sfa. COVID-19 samt trivselsfremmende aktiviteter i skole, SFO, fritids- og klubtilbud til børn og unge svarende til i alt 0,895 mio. kr. Dette modsvares dog af øget indtægter i forbindelse med bloktilskuddet.
• Mindreforbrug på 0,828 mio. kr. til finansiering af anlægsmidler til renovering af Møllevej 100 (Jægerspris) i forbindelse med flytning af sammenlægning af Kølholm jf. sag på Uddannelsesudvalget den 2. juni 2021.
• Mindreforbrug på SFO området som følge af færre børn end forventet i 2021 svarende til 0,175 mio. kr.
• Mindreforbrug vedr. færre elever på FGU end forventet i 2021 svarende til i alt 1,6 mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. er overførelsesudgifter.
• Merforbrug på naturformidlingsindsats svarende til 0,061 mio. kr. jf. sag på Uddannelsesudvalget den 11/8-21. Merforbruget modsvares af tilsvarende mindreforbrug på Opvækstudvalget.
• Vakante stillinger på ledelse på skolerne svarende til et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.
• Merforbrug på 0,4 mio. kr. som følge af COVID 19 merudgifter på skolerne. COVID 19 merforbruget skyldes udgifter til podere og ekstra personale i SFOerne grundet klassedeling i SFOerne.

På skole-klub området forventes et merforbrug i forhold til COVID 19 i 2021 svarende til 3,6 mio. kr., hvoraf 3,2 mio. kr. finansieres indenfor rammen. Dette merforbrug skyldes primært tilbagebetaling af forældrebetaling i SFO og klub samt merforbrug på skolerne.

Overskuddet på de 1,6 mio. kr. vil blive fratrukket Uddannelsesudvalgets budget og lagt i kassen via en egentlig tillægsbevilling.

Familieområdet

Samlet set forventes der p.t. et merforbrug på 7,1 mio. kr. på familieområdet. Merforbruget kan henføres til merforbrug på serviceudgifterne på 6 mio. kr. og 1,1 mio. kr. på overførselsudgifter.

Merforbruget på 7,1 mio. kr. kan forklares ved:

• Merforbrug på serviceudgifter som følge af flere anbringelser end tidligere forventet samt stigende enhedspris og aktivitet på dagbehandlingstilbud svarende til i alt 6 mio. kr.
• Merforbrug på overførselsudgifter som følge af flere udgifter til tabt arbejdsfortjeneste end tidligere forventet svarende til i alt 1,1 mio. kr.

I relation til COVID 19 har der på nuværende tidspunkt været et merforbrug på 0,138 mio. kr., som afholdes indenfor den eksisterende ramme.0,015 mio. kr. vedrører serviceudgifter og skyldes kostpenge til kostskolebørn, mens de resterende 0,123 mio. kr. vedrører overførselsudgifter og skyldes ekstra udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med nedlukning.

Merforbruget på 7,1 mio. kr. vil blive tillagt Uddannelsesudvalgets budget via en egentlig tillægsbevilling.

For yderligere information se vedlagte bilag.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en justering af anlægsbudgettet på 1,6 mio. kr.

Der er tale om en positiv tillægsbevilling vedrørende bruttoanlægsudgifterne på 0,7 mio. kr. og en tillægsbevilling vedrørende bruttoanlægsindtægterne på 0,9 mio. kr.

Tillægsbevillingen vedrørende bruttoanlægsudgifterne vedrører følgende anlægsprojekter:

• 1,6 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Klub. Midlerne overføres fra 2022 til 2021.
• 0,9 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende MakerVærket. Budgettet opskrives med 0,7 mio. kr. i 2022 og 0,2 mio. kr. i 2023.

Tillægsbevillingen vedrørende bruttoanlægsindtægterne vedrører følgende anlægsprojekt:

• 0,9 mio. kr. (mindreindtægt) vedrørende MakerVærket. Indtægtsbudgettet nedskrives svarende til reduktionen i bruttoanlægsudgifterne på anlægsprojektet, idet der er tale om fondsmidler som følger anlægsudgifterne. Indtægtsbudgettet opskrives i 2022 og 2023 svarende til merforbruget på bruttoanlægsudgifterne.

Der er desuden vedlagt et bilag ”Anlægsoversigt – Uddannelsesudvalget” hvori de anlægsprojekter, der hører under udvalget fremgår med angivelse af nuværende budget, forbrug samt resterende budget. I samme bilag knyttes der korte bemærkninger til de enkelte projekter.

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen et underskud på 5,5 mio. kr., hvoraf der er merudgifter relateret til COVID 19 på 3,7 mio. kr. Merforbruget på de 5,5 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. er mindreforbrug på overførelsesudgifterne og 5,7 mio. kr. er merforbrug på serviceudgifter vil blive tillagt Uddannelsesudvalgets budget via en egentlig tillægsbevilling.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en positiv tillægsbevilling vedrørende bruttoanlægsugifterne på 0,7 mio. kr. og en tillægsbevilling vedrørende bruttoanlægsindtægterne på 0,9 mio. kr.

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2-4: Anbefales.

Opdateret bilag om anlægsoversigt vedlægges referatet.

Fraværende:

Charlotte Drue Aagaard (V).

Etablering af MakerVærket i Frederikssund Kommune sker i et tæt samarbejde mellem især tre parter; Campus Frederikssund, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune. For at sikre en formel organisering omkring udvikling af MakerVærket etableres Foreningen MakerVærket, som skal drifte og udvikle MakerVærket.

Det er foreningens formål at drive MakerVærkets værksteder og faciliteter til glæde for skoler, uddannelsessteder og arbejdsliv, som i mødet med forskellige fagligheder kan arbejde på at løse reelle problemstillinger på nye måder.

Desuden er det foreningens formål:

• At elever i grundskolen, lærlinge og unge på Campus Frederikssund kan mødes i MakerVærket som led i deres undervisning/uddannelse
• At MakerVærket inddrager relevante brugergrupper
• At MakerVærket arbejder for at integrere håndværk og digitale værktøjer, og for at give plads til STEAM fag (Science, Technology, Engineering, Arts, Mathematics) i bestræbelsen på at øge brugernes engagement i problemløsningen af fremtidens arbejdsliv
• At MakerVærket er et løsningsfokuseret eksperimentarium for nye måder at arbejde på

Frederikssund Kommune, Campus Frederikssund og Frederikssund Erhverv er fødte medlemmer af foreningen. Foreningen ledes af en bestyrelse, som udpeges af Campus Frederikssund, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune. Hver stiftende part udpeger 2-3 medlemmer til bestyrelsen og er til enhver tid forpligtet til at sikre repræsentantskab i bestyrelsen.

Det forventes, at der kan afholdes stiftende generalforsamling i efteråret 2021, hvorefter der udarbejdes en forretningsorden.

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen genoptages på næste møde.

Fraværende:

Charlotte Drue Aagaard (V).

Formålet med denne sagsfremstilling er at orientere udvalget om et behov for øget opmærksomhed på rekruttering og fastholdelse af lærere på folkeskoleområdet i Frederikssund Kommune, og heraf afledt at anmode udvalget om at bemyndige administrationen til at udarbejde en egentlig rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for lærere i folkeskolen.

Mangel på lærere

Der er i øjeblikket mangel på uddannede lærere over hele landet, og efterspørgslen ses også i høj grad i Nordsjælland, hvor hele områdets kommuner oplever problemer med at rekruttere lærere til folkeskolerne. Dette billede er også gældende for Frederikssund Kommune, hvor 97 ud af 495 undervisere i Frederikssund Kommunes skoler, i december 2020 ikke var uddannede lærere.

Ifølge en opgørelse fra tænketanken Kraka og Deloitte i 2019 er Nordsjælland det område i Danmark med den laveste andel af læreruddannede undervisere, og hele 4 nordsjællandske kommuner, heriblandt Frederikssund Kommune, udgør top 5 over de kommuner i Danmark med flest lærere uden læreruddannelse. En undersøgelse fra Danmarks lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om uddannede og ikke uddannede lærere i folkeskolen viser, at Frederikssund Kommune havde den laveste andel af lærerudannede ansat i 2019 af alle kommuner i hele landet. Og tendensen fortsætter. En helt ny analyse fra august 2021 foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut viser, at andelen af læreruddannede undervisere i folkeskolen falder, og de erstattes i høj grad af unge uden hverken erfaring eller undervisningskompetencer. Analysen peger på, at hvor det i 2012 blot var hver tiende, er det i dag hver sjette underviser i den danske folkeskole, som ikke har en læreruddannelse. I Frederikssund Kommune viser opgørelserne, at der er 32 % af vores undervisere, der ikke har en læreruddannelse. Fremskrivninger viser samtidig, at der i 2030 kommer til at mangle omkring 13.000 lærere i folkeskolen. Det kalder naturligvis på en særlig opmærksomhed på området.

Denne udfordring er også en af årsagerne til, at Frederikssund Kommune i samarbejde med de øvrige syv kommuner i Nordsjælland samarbejder med Københavns Professionshøjskole (KP) om oprettelsen af den kommende nye læreruddannelse i Hillerød.

Årsager

Der kan være flere årsager til de vanskelige vilkår for at rekruttere lærere, det kan blandt andet skyldes en relativt lav arbejdsløshed på lærerområdet, og derved at nyuddannede lærere hurtigt finder beskæftigelse på skoler tæt ved deres bopæl, som for størstedelen også er tæt på deres uddannelse. Det kan også skyldes, at der generelt set ikke optages det antal studerende på læreruddannelserne, som uddannelserne er dimensioneret til. I vores geografiske område udbydes læreruddannelsen p.t. kun centralt i København, og det må antages at en stor del af uddannelsens studerende er bosat her. Det betyder også, at skoler i umiddelbar nærhed heraf, alt andet lige, vil have forholdsmæssigt nemmere ved at rekruttere de nye lærere.

Løsningsforslag; herunder en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for området

Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre elevers udbytte af undervisning. Kommunernes og skolernes meldinger om, at de i stigende omfang har problemer med at rekruttere lærere med de rette faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer, bør derfor tages meget alvorligt.

Der er flere veje til at løse folkeskolens rekrutteringsproblemer, herunder at gøre det attraktivt for de lærere, der ikke arbejder i folkeskolen at vende tilbage; at fastholde de lærere, som arbejder i folkeskolen; at tiltrække flere til læreruddannelsen; at samarbejde med professionshøjskolerne om muligheden for at tilbyde undervisere uden læreruddannelse opkvalificering mv. Disse er alle perspektiver der skal indtænkes i Frederikssund Kommunes rekrutterings- og fastholdelsesstrategi på folkeskoleområdet.

Både potentialet i en kommende læreruddannelse i Hillerød samt den generelle udfordring med at rekruttere lærere i Frederikssund Kommune kalder på, at der i tæt samarbejde med kommunens skoler, HR, KP, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen mfl. udarbejdes en egentlig rekrutterings- og fastholdelsesstrategi, hvor blandt andet perspektiver som praktiksamarbejdet mellem skoler og læreruddannelser undersøges og betones, ligesom det vil være relevant at forfølge perspektiverne i fastholdelse og efteruddannelse af vores lærervikarer på skolerne. For blot at nævne enkelte relevante elementer i en strategi.

Samlet set skal en rekruttering- og fastholdelsesstrategi for lærere være en del af at sikre at Frederikssund Kommune som helhed er en attraktiv arbejdsplads, ligesom den skal bidrage til et målrettet fokus på at dæmme op for udfordringerne med rekruttering af lærere til vores folkeskoler. Hertil kommer, at en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for lærere i folkeskolen er en naturlig del af det øvrige arbejde, som Frederikssund Kommune indgår i, i samarbejdet med de øvrige nordsjællandske kommuner og KP om læreruddannelsen i Hillerød.

En rekruttering- og fastholdelsesstrategi for lærere vil i øvrigt blive en del af en kommende overordnet strategi for rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen for hele Frederikssund Kommune, jævnfør også drøftelserne mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget på møde i august 2021.

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Godkendt.

Frederikssund Kommune har fået mulighed for at blive værtskommune for Kids Tour i 2022.

Kids Tour er et børnecykelløb for børn i alderen 3 til 10 år.

Oplæg til eventen er vedlagt som bilag.

Det er et arrangement, hvor de lokale cykelklubber inddrages i eventet og derigennem får en indtægt for deres bidrag. Samtidig får de mulighed for at skabe opmærksomhed om deres foreninger. Samtidigt er der mulighed for samarbejde med dagtilbud, SFO og andre relevante for at skabe lokal opmærksomhed og forankring.

Det er Børneulykkes Fonden, der står bag Kids Tour, og overskuddet for salg af billetter (75 kr./deltager) går ubeskåret til fonden.

Administrationen vurderer, at dette er en god mulighed for at få et nationalt event til Frederikssund Kommune. Det vil være et event, særlig rettet mod børnefamilier og med fokus på trafiksikkerhed.

Det koster Frederikssund Kommune 90.000 kr. at deltage i Kids Tour. Administrationen anbefaler, at udgiften deles ligeligt mellem Opvækst-, Uddannelses-, og Fritids- og Kulturudvalgene.

Det vil derved være en finansiering på 30.000 kr. pr. udvalg.

Endelig dato og placering af Kids Tour i Frederikssund Kommune vil blive afklaret efterfølgende, så frem finansieringen kan findes.

Center for økonomi bemærker, at midlerne til gennemførelse af Kids Tour i 2022 finansieres indenfor udvalgets ramme, hvorfor der ingen bevillingsmæssige konsekvenser er.

Godkendt, idet udvalget ønsker begivenheden markedsført som en fælles cykelfestdag.

Værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 6

Kommunestyrelsesloven

Med denne sag bedes Uddannelsesudvalget tage stilling til, om de vil anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at centerchefen for Familie og Rådgivning delegeres kompetence i forhold til værgemålsansøgninger og til at kunne bemyndige afdelingsleder for Myndighed til at underskrive ansøgninger om værgemål for borgere, som vurderes at have behov for at være under værgemål efter det fyldte 18. år.

Hvis en borger ikke kan træffe de nødvendige beslutninger i dagligdagen, kan der være brug for, at borgeren får udpeget en værge, der kan hjælpe borgeren hermed. Behovet for et værgemål kan eksempelvis opstå, hvis en borger på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine egne interesser. Ansøgningen skal sendes til Familieretshuset, der træffer afgørelse om værgemål.

Byrådet kan søge om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål for borgere, der er på vej mod det 18. år. Byrådet kan delegere udøvelse af denne opgave til administrationen.

På nuværende tidspunkt er der ingen personer i Center for Familie og Rådgivning, der er underskriftsberettiget til at søge om værgemål på vegne af borgere. Det forekommer ca. 1 gang om året, at der er behov for at søge om værgemål på vegne af en borger, men når behovet opstår, vil det være hensigtsmæssigt, at kompetencen er delegeret til centerchefen, og med mulighed for at bemyndige afdelingsleder for Myndighed.

Ved at tildele centerchefen kompetencen, samt mulighed for at bemyndige afdelingsleder for Myndighed til at underskrive ansøgninger om værgemål, vil Byrådet ikke fremadrettet blive forelagt sager, hvor Byrådet skal tage stilling til, om en specifik medarbejder skal tildeles underskriftkompetencen. Derudover medfører delegeringen en mere fleksibel ansøgningsproces i de enkelte sager, og til fordel for borgerne. Konkret betyder det, at kompetencen følger centerchef funktionen, og dermed automatisk kan overgå til ny person i samme funktion.

Administrationen foreslår dermed, at centerchefen for Familie og Rådgivning delegeres kompetence i forhold til værgemålsansøgninger, samt at centerchefen bemyndiges til at kunne videredelegere kompetencen til afdelingsleder for Myndighed, som dermed kan søge om værgemål på vegne af Byrådet.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Anbefales.

Frederikssund Kommunes ”Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge” træder i kraft, når der er mistanke om, at børn og unge i alderen 0 – 18 år har været udsat for overgreb. Overgreb omfatter i denne forbindelse såvel seksuelle overgreb som fysisk og psykisk vold.

I forbindelse med det netop gennemførte Task Force-forløb i Center for Familie & Rådgivning, er der foretaget ændringer i beredskabsplanen. Med denne sag forelægges Uddannelsesudvalget ændringen af beredskabsplanen, med henblik godkendelse.

Den seneste beredskabsplan blev godkendt af Uddannelsesudvalget 3. april 2019.

Ved opstarten af Task Force-forløbet gennemførte Task Forcen en indledende analyse af myndighedsarbejdet i Center for Familie & Rådgivning. I forbindelse med analysen konstaterede Task Forcen, at kommunens ”Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge” lever op til de formelle krav i lovgivningen. Men også at beredskabsplanen ikke indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af kommunens forebyggelse på området, herunder initiativer til at forebygge, at der sker overgreb mod børn og unge, mens de opholder sig i kommunens institutioner og/eller døgntilbud, samt en præcisering af, hvordan arbejdspladserne forventes at arbejde med forebyggelse.

På baggrund af Task Forcens tilbagemelding, har Center for Familie & Rådgivning og Center for Børn & Skole, udvidet beredskabsplanen med et afsnit om forebyggelse og med konkrete handleanvisninger i forhold til både det organisatoriske niveau, det faglige niveau og det personlige niveau.

Det nye afsnit fremgår af bilag 1. Af bilag 2 fremgår den samlede beredskabsplan. Det nye afsnit starter på 6, under overskriften ”Forebyggelse af vold og overgreb mod børn og unge”.

Det er vigtigt, at viden om den ændrede beredskabsplan, når ud til alle relevante aktører. Der vil derfor blive orienteret om den ændrede beredskabsplan i hhv. Opvækstudvalget, Fritids- og Kulturudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, og der vil blive afholdt en årlig temaeftermiddag om beredskabsplanen, for relevante medarbejdere og ledere. Derudover vil de relevante MED-udvalg blive orienteret om ændringen og blive opfordret til drøfte den og sikre, at de lokale handleplaner er opdaterede og implementerede.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Godkendt med de faldne bemærkninger.

§ 55, stk. 4, § 64, § 69, stk. 4, og § 77 i "Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge" (dagtilbudsloven) samt "Bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge"

Baggrund

På Uddannelsesudvalgets møde den 3. marts 2021 besluttede udvalget en fremtidig overordnet ledelsesmæssig organisering af klubområdet, således at området fremadrettet har én fælles klubleder, én fælles forældrebestyrelse og ét fælles MED-udvalg.

Udvalget besluttede desuden, at der skulle være en fortsat drøftelse af den øvrige klubstruktur, herunder de politiske mål for indhold i klubtilbuddene og hvad der skal kendetegnet fremtidens gode klubtilbud i Frederikssund Kommune. Udvalget ønskede derfor en proces, der kan sikre disse drøftelser, og at der på baggrund heraf bliver udarbejdet en fælles strategi for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Uddannelsesudvalgets godkendte på møde den 7. april 2021, at der blev igangsat en implementering og forankring af den nye ledelsesstruktur. Desuden godkendte udvalget en procesplan for arbejdet med udviklingen af fremtidens klubber i Frederikssund Kommune, der sikrer både politisk involvering og tæt brugerinddragelse.

Udvalget præciserede i den forbindelse, at man ønskede at være tæt involveret i processen, herunder i form af temadrøftelser sammen med områdets interessenter. Udvalget pegede ligeledes på, at der i processen skal sikres en bred involvering af kommunens børn og unge, Ungerådet, SSP, Ungdomsskolen og øvrige relevante aktører fra fritids- og kulturlivet.

Status på processen

Nedenfor følger et kort overblik over status på arbejdet med at udvikle fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Midlertidig placering af Klub Mix:

Udvalget blev orienteret på møde i august om, at arbejdet med at klargøre bygningen på Trekløverskolen, afdeling Falkeborg pågår, men er udfordret af den generelle store efterspørgsel på rådgivere, håndværkere og materialer. Arbejdet skrider frem uden yderligere forsinkelser og vurderingen er derfor fortsat, at man forventer at være færdige omkring nytår og dermed endeligt at kunne indflytte omkring uge 7, 2022.

Temadrøftelse 1 - herunder relevante pointer:

Uddannelsesudvalget ønskede fælles temadrøftelser om klubområdet med bred deltagelse, heriblandt af udvalget og relevante aktører på området.

Den første temadrøftelse blev afholdt onsdag den 11. august 2021, og havde deltagelse af klubledere, medarbejderrepræsentanter, repræsentanter fra brugerne, BUPL, repræsentanter fra skoleledelserne, forvaltning, ungdomsskoleleder og Uddannelsesudvalget.

Til temadrøftelsen var der oplæg fra ungdomsforsker Søren Østergaard, centerleder ved Center for Ungdomsstudier, og der blev faciliteret drøftelser blandt deltagerne om kvalitet i klubtilbud. Oplæg og temadrøftelser har udmøntet sig i en række relevante perspektiver fra områdets parter og interessenter. Disse blev indsamlet på dagen med henblik på at indarbejde dem i udarbejdelsen af strategien for fremtidens klubber, og vil således blive brugt til at identificere de pejlemærker/de hegnspæle, der skal tegne fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Deltagerne ved den første temadrøftelse havde mange relevante perspektiver og opmærksomhedspunkter i forhold til hvad der skal tegne fremtidens klubber i Frederikssund Kommune, for at vi sikrer at klubberne er attraktive og relevante for kommunens børn og unge – så klubberne altid er et aktivt tilvalg hele vejen fra fritidsklub til ungdomsklub.

Nedenfor er disse forsøgt tematiseret i fire overordnede temaer. Obs! Listningen nedenfor er ikke et udtryk for en prioritering i tematikkerne:

1. Hegn, vandhul eller et mødested

• Vi skal skabe vandhuller, som børnene/de unge aktivt tilvælger

• De unge skal aktivt opsøge klubberne som et vandhul, fordi man ved hvad man får og det man får er relevant og værd at tilvælge.

• Kan vi skabe flere drop-in steder eller pop-up klubber der hvor de unge er? Klub-satellitter.

• Vi skal sikre et bæredygtigt forhold mellem aktiviteter og muligheden for at ”hænge ud” – vi skal hertil være kloge omkring ”hænge ud”-tiden, og bruge den aktivt som anledninger til, at de voksne kan indgå som lyttende, støttende voksne, der bidrager til reflekteret dialog.

• Klubben er en unik arena, hvor børnene og de unge mennesker lærer noget, de ikke vidste at de havde brug for. Det ansvar skal vi tage alvorligt.

• Klubben skal forfølge tværgående initiativer – ind i foreningsliv og kulturlivet. Og arbejde med brobygning f.eks. sammen med ungdomsskolen, nærværsvoksne eller pædagoger ansat til brobygning.

• Det er vigtigt at klubberne er et rum med medbestemmelse og aktiv deltagelse – hvor børnene og de unge kan lære demokrati i virkeligheden.

2. Sammenhæng, samarbejde og gennemsigtighed

• Børnene og de unge er vores fælles børn/unge og det skal afspejles i vores tilgang og vores tætte samarbejde på tværs.

• Vi skal arbejde med mere gennemgående med de samme fritidspædagogiske principper og allerede i sfo-tiden skal der være en rød tråd til klub-tilbuddene, så børnene/de unge ved hvad der venter dem i klub og de dermed får lyst til at fortsætte efter sfo.

• Det skal ikke være ukendt – vi skal sikre at de unge ved, hvad de får i klub. De unge vil vide hvad de går ind til, ellers vælger de bare deres sædvanlige mødesteder, hvor de ved hvad de får.

• Vi skal være gode til at samarbejde – tværgående/sammenhæng i børnenes/de unges liv i Frederikssund Kommune

• Tydeliggøre integration og fællesskab for alle dele – skole, sfo, klub, dagtilbud, ungdomsskole mv.

• Partnerskaber mellem klubber og andre aktører, kan skabe nye muligheder.

3. Tæt på mine venner og voksne tæt på mig

• Det vigtigste samlingspunkt i klubben er vennerne. Hvis vennerne ikke kommer i klubben, gør man heller ikke selv.

• Børn og unge skal opleve, at de voksne de møder i klubben er interesserede og deltagende i deres liv. De skal opleve en autentisk interesse.

• Der skal være et værtsskab – voksne, der byder velkommen og ser den enkelte unge. Det skal ikke bare være et fristed/opholdssted.

• Tryghed, tillid og respekt – der skal stilles krav til eller rammer for det sociale fællesskab i klubberne. Det giver sociale kompetencer og viser at alle har et ansvar for at gøre det rart at være der.

• Det skal bruges som en styrke, at man i klubben mødes i et bredere aldersspænd (næsten den eneste arena, hvor det er tilfældet i børnenes/de unges liv – alt andet foregår aldersopdelt)

• Klubberne skal have medarbejdere med fælles grundværdier, man står på mål for og som børn og unge kan spejle sig i.

• Klubmedarbejderen skal kende sin målgruppe godt

4. Klubben er stedet, hvor alle kan komme – præget af fællesskaber og mangfoldighed

• Vi skal have et mangfoldigt klubtilbud, der kan rumme og være interessant for alle mulige former for børn/unge og deres interesser.

• Vi skal sikre mangfoldighed i aktiviteter – imødekomme alle børn og unge og give alle unge en arena hvor de kan stråle.

• Aktiviteter skal udfordre og være relevante.

• På individniveau skal klubberne tilbyde rammer og aktiviteter, hvor de unge hver især kan blomstre.

• Ung til ung: Lad de unge dele med de andre unge – give fra sig af interesser, viden osv.

• Klubberne kan give børn en oplevelse af mangfoldighed på tværs af alder, køn og interesse.

• At gå i klub betyder at man er en del af et tilvalgt fællesskab – som alle skal investere i.

Den næste temadrøftelse bliver afholdt den 6. oktober 2021. Her er hovedformålet, at alle deltagere på temadagen får anledning til at arbejde specifikt med tematikkerne fra 1. temadrøftelse, med henblik på at tegne strategien for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Trin på vejen i udarbejdelse af strategi

Udvalget skal på dette møde drøfte udbyttet af første workshop med udgangspunkt i de temaer der er fremhævet ovenfor, og på baggrund heraf pege på de perspektiver der er væsentlige for udvalget at sikre der bliver indeholdt i en fremtidig strategi.

Klubbernes fælles forældrebestyrelse inviteres herefter til dialogmøde den 29. september 2021, med henblik på at bidrage med yderligere perspektiver fra forældre og børn/unge.

Dernæst mødes parter og interessenter til temadrøftelse igen 6. oktober 2021, hvor udgangspunktet for drøftelsen er temaerne fra den 1. temadrøftelse og den fremtidige strategi. Drøftelserne her vil altså konkret tage udgangspunkt i de tematikker der er blevet udledt fra 1. temadrøftelse ovenfor, og skal ende ud med at pege på de væsentlige principper der skal udgøre strategien for Fremtidens Klubber i Frederikssund Kommune.

På baggrund af ovenstående proces udarbejdes et endeligt forslag til en strategi, som fremsendes til udvalgets godkendelse, hvorefter den sendes i høring i to uger.

Den endelige strategi kan således godkendes på Uddannelsesudvalgets møde den 1. december 2021.

Strategien implementeres og forankres herefter i klubberne med støtte fra Center for Børn og Skole.

Forslag til dagsorden til dialog med klubbernes forældrebestyrelse den 29. september 2021

1. Kort præsentation af væsentlige pointer fra servicetjek + relevant data om klubområdet
2. Video fra klubbernes brugere (børn/unge fortæller om deres oplevelser med klubberne i Frederikssund Kommune)
3. Præsentation af tematikker fra 1. temadrøftelse
4. Drøftelse med forældrebestyrelsen med udgangspunkt i tematikker

Den videre proces, justeret tidsplan

8. september: Udvalgsmøde – Drøftelse af hovedpointer/input fra workshop 1

29. september kl. 17.00-18.30 - Dialog med klubområdets forældrebestyrelse om den kommende strategi for området

6. oktober: Workshop 2 – Arbejde med temaer og komme tættere på strategien

3. november: Udvalgsmøde – Godkende at sende forslag til strategi i høring samt drøfte oplæg til fysiske rammer

4. november til 17. november – Strategi i høring i 14 dage

1. december: Udvalgsmøde – Godkende klubstrategi inkl. overblik over trin i implementering samt drøfte opdateret oplæg til fysiske rammer

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Drøftet, idet udvalget ønsker en dialog også med ungdomsskolens bestyrelse, og at børn og unge fortsat involveres i processen. I det videre arbejde er udvalget blandt andet optaget af at skabe sammenhæng til ungdomsklubområdet, og af formål og indhold i fremtidens klubtilbud inspireret af ideen om 'attraktive vandhuller' til børn og unge.

Folkeskoleloven.

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Uddannelsesudvalget besluttede på møde 6. januar 2021, at der skulle gennemføres en evaluering af Frederikssund Kommunes specialtilbud Vendepunktet. Center for Børn og Skole har derfor på udvalgets foranledning evalueret Vendepunktet i perioden marts-juni 2021.

Vendepunktet er et aldersintegreret specialtilbud for udskolingselever. Tilbuddet er organisatorisk placeret på Slangerup Skole, afdeling Kingo, som varetager ledelse og administration af tilbuddet.

Formålet med evalueringen er at få viden om elevmålgruppen i Vendepunktet samt om tilbuddets indhold matcher Tilbudsviftens beskrivelse af tilbuddet. Herudover bidrager evalueringen naturligt også til at synliggøre eventuelle behov for kvalitetsforbedrende tiltag.

Analysen og vurderingerne i evalueringen bygger dels på kvalitative data indhentet via interviews med ledelsen ved Slangerup Skole, fire lærere og pædagoger, fem forældre til elever i Vendepunktet og fem elever. Dels på kvantitativ data fra henholdsvis elevadministrationssystemet TEA, Ungdommens Uddannelsesvejledning, elevplaner samt en gennemgang af de årlige psykologfaglige vurderinger af eleverne, der gik i Vendepunktet i skoleåret 2020/2021.

Resultat af evalueringen

På baggrund af interviews med henholdsvis skolens ledelse, lærere og pædagoger, forældre til elever i Vendepunktet og eleverne selv, er det Center for Børn og Skoles overordnede vurdering, at Vendepunktet er et velfungerende specialtilbud, som eleverne profiterer af.

Evalueringen peger mere specifikt på følgende:

• De elever, der er visiteret til Vendepunktet i skoleåret 2020/2021, falder inden for målgruppen i forhold til Tilbudsviftens beskrivelse af tilbuddet.
• Vendepunktets indhold lever op til Tilbudsviftens beskrivelse af indholdet.
• Eleverne udvikler sig fagligt, og alle tager dele af folkeskolens prøver samt fortsætter i videre skolegang, enten i 10. klasse eller i en ungdomsuddannelse.
• Elevernes sociale kompetencer bliver generelt set styrket og elevernes trivsel øges generelt.

Evalueringen synliggør samtidig en række opmærksomhedspunkter, herunder at ledelse, lærere og pædagoger i Vendepunktet ikke arbejder tilstrækkeligt systematisk med elev- og handleplaner. Skolen arbejder i mindre omfang efter nedskrevne læringsmål eller pædagogiske mål for den enkelte elev med en plan for tiltag, samt hvordan og hvornår der skal ske opfølgning.

Tiltag fremadrettet

Center for Børn og Skole arbejder videre med opmærksomhedspunkterne, som evalueringen peger på.

Center for Børn og Skole er i dialog med Slangerup Skole om udviklingspunkter for Vendepunktet. Udviklingspunkterne angår skolens arbejde med elev- og handleplaner samt en styrkelse af dialogen med forældrene til elever i Vendepunktet. Derudover vil der være dialog om den ændrede gruppestruktur for eleverne i skoleåret 2021/2022.

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, idet sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Det bemærkes, at eventuelle tiltag i relation til Vendepunktet vil finansieres indenfor rammen.

Taget til efterretning.

Udvalget har ønsket en orienteringssag om udgifter i 2020 og 2021 afledt af Covid-19 og et bud på eventuelle Covid-19 afledte konsekvenser for budget 2022.

Skole og Klub

På skole-, sfo- og klubområdet har der i perioden med Covid-19 henover 2020 og 2021 været en række ekstra omkostninger i forhold til normalen.

På skolerne og i SFO har der i perioden været øgede udgifter til personale, idet børnene skulle opdeles i mindre enheder, end der normalvis er afsat ressourcer til.

Eksempelvis skulle 0.-5. kl. i foråret 2020 være opdelt i undervisningen i mindre hold, ligesom 0.-4. klasserne i vinteren 2021 ikke måtte blandes i SFO og klub. De øgede personaleudgifter var 2,1 mio. kr. i 2020 og 1,7 mio. kr. i 2021.

I 2020 blev tilbuddet om mini SFO til skolestarter-børnene suspenderet. Det betød, at de børn, der skulle være startet i mini-sfo den 1. maj 2020, først startede i skole og sfo i august ligesom de øvrige skolebørn. Det betød blandt andet manglende forældrebetaling til SFO'en i perioden.

Som følge af nedlukningen af skolerne, herunder sfo og klub (med undtagelse af nødpasning), besluttede Byrådet at tilbagebetale forældrebetalingen for SFO for perioden 4. januar 2021 - 7. februar 2021 og for klub fra 9. december 2020 - 14. marts 2021.

I begge år havde skolerne, SFO'erne og klubberne også andre ekstra udgifter som følge af Covid-19, eksempelvis til håndsprit.

I alt var de øvrige merudgifter 3,7 mio. kr. i 2020 og 2,4 mio. kr. i 2021.

I både 2020 og 2021 har der også været mindreudgifter, eksempelvis sparede vikarudgifter. Dette udgør i 2020 1,7 mio. kr. og i 2021 0,5 mio. kr.

Alt i alt har der i begge år været øgede udgifter på 10 mio. kr. og mindre udgifter på 2,2 mio. kr. Det beløber sig således til merudgifter på 7,8 mio. kr.

Familieområdet

Center for Familie og Rådgivning har haft merudgifter grundet Covid-19 på 350.000 kr. i 2020 og på 150.000 kr. i 2021. Udgifterne har primært centreret sig om ekstra bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste og aflastning afstedkommet af hjemsendelser af børn fra diverse tilbud. Coronasituationen har ikke medført færre udgifter på nogen budgetposter.

Afledte konsekvenser for budget 2022 af COVID-19

Da Covid-19 restriktioner om afvikling af undervisning forhåbentlig ikke er gældende i 2022, forventes hverken mer- eller mindreudgifter til personale i 2022.

Men hensyn til forældrebetalingen er SFO tilbud og klubtilbud tilbage i deres vanlige udformning og der forventes derfor ikke store ekstra udgifter til manglende forældrebetaling. Der kan dog være en bekymring for at aktivitetsniveauet, altså antal indmeldte børn, i SFO og klub ikke er på samme niveau som inden Covid-19. Bekymringen går både på børnenes trivsel ved udmelding af SFO og klub, men også at størrelsen af forældrebetalingen også spiller ind på tilslutningen til tilbuddet. FOA undersøgte i 2019 sammenhæng mellem størrelsen af forældrebetaling og om der var tendens til udmeldelse. Undersøgelsen vidste at forældre med lav indkomst vælger oftere SFO´en eller fritidshjemmet fra, når prisen er høj.

I budget 2021 blev besluttet en takstøgning med 2,6 % udover den generelle pris- og lønfremskrivning i 2021 stigende til det dobbelte i 2022 i forhold taksten for 2020. Dette medfører at heldagstaksten på SFO foreløbigt er sat til 1.990 kr. i 2022, til sammenligning er den foreløbige takst for børnehave 1961 kr. Fritidsklubtaksten er i 2021 på 295 kr. svarende til 20 % af bruttodriftsudgifterne. Med det allerede faldende antal indmeldte børn i fritidsklubberne vil den foreløbige takst svarende til 20 % af bruttodriftsudgifterne være 309 kr. i 2022, dvs. en stigning på 4,75 %. I forhold til forældrebetalingen på SFO området, så er SFOerne børnetals styret, hvilket vil sige, at færre børn betyder mindre normering til SFOerne og dermed alt andet lige midler til at finansiere mindreindtægterne på forældrebetalingen. I forhold til klub er det en anden sag, idet klubberne er rammestyret, så hvis der kommer færre børn, så kan klubberne ikke finansiere den mindre forældrebetaling. Det kræver således at hvis der kommer færre børn i klubberne, at der tilføres midler i de løbende budgetopfølgninger.

Familieområdet forventer ikke nogen afledte konsekvenser for budget 2022 af Covid-19 situationen.

COVID 19 udgifterne i 2021 svarer til 3,7 mio. kr. på Uddannelsesudvalget, hvoraf 3,3 mio. kr. finansieres indenfor rammen af Uddannelsesudvalget jf. sagen vedr. budgetopfølgning pr. 30/6.

Eventuelle afledte konsekvenser i 2022 som følge af COVID 19 vil indgå i de løbende budgetopfølgninger i 2022.

Taget til efterretning.

I perioden den 22. marts - 18. juni 2021 blev årets nationale elevtrivselsmåling gennemført.

Elevtrivselsmålingen er en obligatorisk spørgeskemaundersøgelse, hvor alle skoler og alle klassetrin fra 0.-9. klasse skal deltage. Spørgeskemaerne er udarbejdet centralt af en ekspertgruppe under Undervisningsministeriet og er opdelt i to skemaer målrettet de pågældende elevgrupper for henholdsvis 0.-3. klasse og 4.-9 klasse.

Hermed fremlægges resultaterne for Frederikssund Kommunes skolevæsen i form af tre bilag:

• Rapport med udvalgte resultater - opdelt på skoler og med sammenligning med resultater fra tidligere skoleår

• Samlet rapport for Frederikssund Kommunes 0.-3. klasser (udarbejdet af UVM)

• Samlet rapport for Frederikssund Kommunes 4.-9. klasser (udarbejdet af UVM)

For 0.-3. klasserne lå svarprocenten samlet på 91 %, mens den for 4.-9. klasserne lå på 81 %. Det er en fremgang i forhold til sidste års måling, hvor svarprocenten lå på henholdsvis 89,6 % og 77,8 %.

Resultater

Ud fra de vedlagte rapporter kan følgende resultater fremhæves:

0.-3. klasse

På spørgsmålet "Er du glad for din skole?" svarede 98 % af eleverne "Ja, tit" eller "Ja, lidt". Dette resultat var 97 % i målingen fra 2020.

På spørgsmålet "Er du glad for din klasse?" svarede 97,3 % af eleverne "Ja, tit" eller "Ja, lidt". Det er en marginal fremgang fra 97,2 % i forhold til 2020.

Der er et fald i andelen af elever, der føler, at de bliver drillet, så de bliver kede af det, fra 52 % i 2020 til 49 % i 2021. Selv om andelen af elever, der føler, at de er blevet drillet er forholdsvis stor, skal det bemærkes, at næsten alle elever er glade for deres skole og klasse.

90% af eleverne svarede "Ja, meget" eller "Ja, lidt" til, at de lærer noget spændende i skolen.

I forhold til de fysiske og æstetiske omgivelser giver eleverne udtryk for, at der er den del larm i timerne, således vurderede 28,2 %, at de "Tit" bliver forstyrret af larm i timerne, 55,1 % at de "Nogle gange" bliver forstyrret, mens 16,7 % svarede "Nej" til at de bliver forstyrret af larm. I forhold til dette spørgsmål ligger resultatet fra 2021 højere end i 2020.

Med hensyn til rengøringen af toiletterne svarede 40,6 % "Nej" til at de er rene, 40,2 % svarede "Ja, nogle gange", mens 19,2 % svarede "Ja, for det meste". I forhold til dette spørgsmål oplever flere børn rene toiletter end ved målingen i 2020.

For 4.-9. klasse

For 4.-9. klasserne opgøres resultaterne af spørgeskemaet anderledes end for de mindste elever. Der beregnes her et gennemsnit fra 1-5, hvor 5 er den bedst mulige vurdering og 1 er den dårligste vurdering.

Der er 4 overordnede temaer i undersøgelsen, og her viser resultaterne, at Frederikssund Kommune samlet set:

• Opnår mindre tilbagegang i "Social trivsel" fra 4,0 i 2020 til 4,0 i 2021
• Opnår mindre tilbagegang i "Faglig trivsel" fra 3,7 i 2020 til 3,6 i 2021
• Opnår mindre tilbagegang i "Ro og orden" fra 3,7 i 2020 til 3,8 i 2021
• Opnår mindre tilbagegang i "Støtte og inspiration" fra 3,2 2020 til 3,2 i 2021

På flere centrale spørgsmål er tendensen ikke tydelig, og dette kan skyldes, at COVID-19 har haft både positive og negative effekter.

Nedenfor følger udvalgte resultater:

74 % svarer ”Meget tit” eller ”Tit” til, at de er glade for deres skole. I 2020 lå andelen på 73 %.

Færre elever giver dog samtidig udtryk for, at undervisningen er spændende, da 22 % svarer ”Meget tit” eller ”tit” til det. I 2020 svarede 26 % s det samme.

På spørgsmålet ”Er du glad for din klasse?” svarede 77 %, at de ”Meget tit” eller ”tit” er glade for deres klasse.

På spørgsmålet "Er du blevet mobbet i dette skoleår?" svarede 91 % "Aldrig" eller "Sjældent" til, at de er blevet mobbet.

Der er fra 2020 til 2021 færre som er glade for sin klasse (fra 79 % til 77 %), men også flere som oplever at de aldrig eller sjældent bliver mobbet (fra 90 % til 91 %).

I forhold til de fysiske og æstetiske omgivelser, er der ligesom med 0.-3. klasserne nogle udfordringer i forhold til larm i timerne. 10,8 % af eleverne i 4.-9. klasse vurderede, at de "Meget tit" bliver forstyrret af larm i timerne, 21 % at de "Tit" bliver forstyrret, mens 45,8 % svarede "En gang imellem". 19,2 % svarede at de "Sjældent" bliver forstyrret, mens 3,2 % svarede "Aldrig" til dette. Hvad angår larm i klassen er resultatet for 2021, at flere elever svarer "Meget tit" og "Tit" end i 2020.

Med hensyn til toiletterne var 23,6 % helt uenige i at toiletterne er pæne og rene, 23,8 % var uenige, 31,6 % var hverken/eller, 17 % var enige og 4 % var helt enige. Hvad angår toiletterne, er resultatet for 2021 markant bedre end resultatet i 2020.

Forskelle skolerne i mellem

Kærholm

Trivselsmåling gennemføres ikke på Kæret, da spørgsmålene i trivselsmålingen er af en karakter, så det ikke er muligt for alle eleverne på Kæret at besvare dem. Enkelte elever ville kunne, men det ville ikke være nok til at skabe et datagrundlag. Dette har været drøftet i skolebestyrelsen. Det er således kun elever på Kølholm, som besvarer trivselsundersøgelsen. Generelt kan forståelsen af nogle af spørgsmålene i trivselsmålingen være en udfordring - også for eleverne på Kølhom. Eksempelvis at elever svarer ja på spørgsmålet om at føle sig alene i skolen. Men at det ikke nødvendigvis er udtryk for ensomhed eller mobning, da mange elever har brug for at være alene i løbet skoledagen. Kærholm er derfor ikke en del af nedenstående kommentarer, hvor skolerne sammenlignes. Alle Kærholms resultater fremgår af bilaget.

Folkeskoler

Der er ikke så stor forskel skolerne i mellem på resultaterne for 0.-3. klasse.

Der er dog en tendens til, at Fjordlandsskolen, hvad angår 0.-3. klasse, er under kommunegennemsnittet på de fleste spørgsmål. Ådalens Skole og Trekløverskolen ligger over kommunegennemsnittet på langt de fleste af på spørgsmålene. For Jægerspris Skole og Slangerup Skole er besvarelserne mere varierede.

Den største forskel findes på spørgsmålet "Føler du dig alene i skolen?". Her er det 42 % af børnene på Jægerspris Skole, der svarer ja, tit eller ja, nogle gange, hvor imod det er 57 % på Fjordlandsskolen. Kommunegennemsnittet er 49 % og de tre øvrige skoler er lige under eller lige over gennemsnittet.

Hvad angår resultaterne fra 4.-9. klasse, så er der en generel tendens til, at Fjordlandsskolen ligger under kommunegennemsnittet på de fleste spørgsmål. Ådalen Skole ligger over kommunegennemsnittet på langt de fleste af på spørgsmålene. Slangerup Skole ligger i de fleste spørgsmål også over kommunegennemsnittet eller på kommunegennemsnittet. De to andre er mere blandede, hvor de scorer højere på nogen spørgsmål og lavere på andre. Jægerspris Skole ligger under kommunegennemsnittet på "Er du glad for din skole" og " Er du glad for din klasse", men til gengæld er der færre børn, som føler sig mobbet og ensomme end kommunegennemsnittet. Trekløverskolen scorer højt på om undervisningen er spændende, mens der dog er færre, som aldrig bliver mobbet og aldrig føler sig ensom end på de andre skoler.

Det har ikke været muligt at sammenligne Frederikssund Kommunes resultater med landsgennemsnittet, da dette endnu ikke er beregnet af UVM.

Opfølgning

Skolerne følger op på resultaterne af elevtrivselsmålingen ved, at skoleledelsen sammen med skolebestyrelsen gennemgår resultaterne på møder i august og september.

De enkelte årgangsteams på skolerne følger op på resultaterne ved at gennemgå de resultater, som omhandler deres årgang. På baggrund af det enkelte teams gennemgang og analyse udvælges der indsatser, der skal arbejdes videre med. Ledelsen gennemgår resultaterne og teamenes forslag til indsatser.

Gennemgangen og analysen af resultaterne på ledelses-, bestyrelses- og teamniveau skal både lægge vægt både på det skolerne gør godt, så denne udvikling fastholdes, og det som skolerne kan gøre bedre. Flere af skolerne sætter i løbet af skoleåret desuden fokus på skolens værdisæt, for på den måde sideløbende at arbejde målrettet med at øge trivslen på skolen på et overordnet plan.

Elevfravær 2020/2021

Center for Børn og Skole har trukket foreløbig data for elevfravær i skoleåret 2020/2021. Nedenstående tabel viser elevfraværet på skoleniveau og kommuneniveau.

Fravær inddeles i tre grupper:

Lovligt fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse og lignende. I tabellen omtalt som sygefravær.

Lovligt fravær er fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed).

Ulovligt fravær er alt fravær som ikke skyldes læge og tandlægebesøg og fravær grundet funktionsnedsættelser og fravær uden tilladelse.

Det har ikke været muligt at sammenligne Frederikssund Kommunes resultater for skoleåret 2020/2021 med landsgennemsnittet, da dette endnu ikke er beregnet af UVM. Når landsgennemsnittet er beregnet vil Frederikssunds data også blive verificeret.

I skoleåret 2019/2020 var elevfraværet 6,7 % i Frederikssund Kommune og 5,2 % som landsgennemsnit.

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

• Kommende arrangementer
• Indvielse af skulptur på Ådalens skole

• Børneliv i sund balance - aktiviteter i uge 41
• Sager på vej (årshjul)
• Orientering om Covid-19

Taget til efterretning.

Center for Familie og Rådgivning ansøger i samarbejde med Center for Kultur og Fritid puljemidler fra Socialstyrelsen til fritidspas.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.