Uddannelsesudvalget 2018-2021s møde den 02. juni 2021

Godkendt.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Folkeskoleloven § 20, stk. 2

På møde den 6. januar 2021 behandlede Uddannelsesudvalget en evaluering af Kølholmgrupperne, som er et specialundervisningstilbud for elever med autismespektrumforstyrrelse eller ADHD. Tilbuddet var organisatorisk forankret under specialskolen Kærholms afdeling Kølholm, men fysisk placeret på Slangerup Skole, afdeling Lindegård. Med udgangspunkt i evalueringens konklusioner besluttede udvalget på mødet at overflytte Kølholmgrupperne til en fysisk placering sammen med afdeling Kølholm, beliggende på Møllevej 100 i Jægerspris.

På møde den 3. marts 2021 drøftede Uddannelsesudvalget de nærmere aspekter af denne flytning, herunder den fremtidige organisering af Kølholmgrupperne i relation til afdeling Kølholm, samt de økonomiske aspekter heraf, herunder den økonomiske styringsmodel for tilbuddet. Udvalget blev desuden præsenteret for et scenarie, hvor afdeling Kølholm, som for nuværende er en del af KLs KKR-samarbejde, udtræder af KKR og bliver et lokalt, kommunalt specialtilbud.

Udvalget besluttede på møde den 7. april 2021 at sammenlægge afdeling Kølholm og Kølholmgrupperne til ét tilbud under ledelse af Kærholms ledelse. Således findes der fremadrettet kun ét Kølholm-tilbud, hvor ledelsen planlægger og tilrettelægger undervisningen og den specialpædagogiske indsats i relevante elevgrupper, for at den enkelte elevs behov imødekommes relevant.

Udvalget ønskede en efterfølgende orientering om status på sammenlægningen af de to tilbud.

Der er 15 elever, der flytter fra Kølholmgrupperne i Slangerup til afdeling Kølholm på Møllevej 100.

Det overordnede fokus for sammenlægningen af de to elevgrupper er den enkelte elevs trivsel og udvikling - både fagligt, personligt og socialt. Processen tager derfor også sigte på at være så inddragende og åben som muligt. Med én samlet elevgruppe på samme matrikel på Møllevej 100, er der mulighed for at sammensætte elevgrupper på tværs af de to tidligere grupperinger - ud fra pædagogiske og faglige vurderinger baseret på eksisterende viden fra skoleåret 2021-22.

Torsdag den 20. maj 2021 var alle forældre fra Kølholmgrupperne inviteret til åbent hus på afdeling Kølholm for at få en rundvisning og se hvor deres barns skal gå i skole. Der blev lavet individuelle rundvisninger, hvor der med hver familie deltog en medarbejder der eleven. Ni familier deltog - nogle havde deres barn med. De familier der ikke kunne deltage den 20. maj, får alle en alternativ aftale om en rundvisning og fremvisning.

I perioden frem til sommerferien vil Kølholmgrupperne lave besøg på Møllevej med eleverne for at give eleverne så tryg og glidende en overgang som muligt.

Herudover er processen overordnet den samme, som den normalvis er. Der gennemføres en proces med inddragelse af alle medarbejdere, hvor der sammensættes nye elevgrupper baseret på det professionelle personales samlede vurdering af, hvordan hver enkelt elevs behov imødekommes bedst.

Herudover er der fokus på at sikre det helt rigtige og optimale fysiske rammer for den sammenlagte elevgruppe. Med flytningen af Kølholmgrupperne er der brug for at inddrage og istandsætte lokaler der hidtil ifølge helhedsplanen har stået som disponible. Planen, for hvordan lokalerne skal ændres og istandsættes, er lavet og håndværkerne har påbegyndt arbejdet.

I uge 31 vil der ske flytning af inventar fra Kølholmgrupperne til Møllevej.

Skoleleder Anders Scott-Rohde deltager på dette punkt og giver en uddybende orientering på sammenlægningen, herunder om hensynet til elevernes læring og trivsel i processen.

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Folkeskoleloven

Udvalget har udtrykt ønske om at få anledning til at drøfte kvaliteten af folkeskolerne i Frederikssund Kommune, hvorfor der i bilag til nærværende sag præsenteres relevant data, der skal give udvalget et bredt indblik i, hvordan status er på kommunens folkeskoler, for så vidt angår en lang række relevante parametre. Disse data kan give anledning til en tematisk drøftelse i udvalget, hvor udvalget kan få øje på de områder, hvor folkeskolerne i Frederikssund Kommune er står stærkt, og de områder, hvor der med fordel kan fokuseres både centralt og decentralt fremadrettet.

Formålet med temadrøftelsen er altså, at Uddannelsesudvalget på baggrund af viden om - og status på folkeskolernes kvalitet i Frederikssund Kommune, samt indsigt i forhold der har betydning for kvaliteten i folkeskolen, får anledning til at drøfte både status for Frederikssund Kommunes skolevæsen samt ambitioner og ønsker for fremtiden.

Nedenfor beskrives overskrifter for drøftelsen, og vedlagt som bilag 1 er programmet for temadrøftelsen i udvalget.

Status på folkeskolen i Frederikssund Kommune

• Data om folkeskolen (se bilag 2)
• Vurdering af folkeskolens udfordringer og muligheder

Hvilke forhold har betydning for kvaliteten i folkeskolen?

• Undervisningskvalitet
• Ambitioner på alle børn og unges vegne
• Inkluderende læringsmiljøer
• Faglig og pædagogisk ledelse tæt på praksis, herunder ledelse af medarbejdernes samarbejde om undervisningen
• Lærernes læring – fokus på medarbejdernes kompetencer herunder feedback og muligheder for efteruddannelse
• Professionel kapital

Arbejdet med læringslyst og sammenhæng mellem social og faglig trivsel

• Faglige resultater
• Social og faglig trivsel

Resultatopfølgning

• På hvilken måde skal resultaterne følges, så det giver mening for dels politikere og for den vedvarende kvalitetsudvikling?
• På hvilken måde inddrages elevernes perspektiv og hvordan skal eleverne og deres familier opleve et øget fokus på folkeskolen og igangsatte initiativer?

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Læreruddannelsen udbydes inden for rammerne af den gældende Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 1068 af 08/09/2015). Prækvalifikationen besluttes inden for rammerne af den gældende Akkrediteringsbekendtgørelse (BEK nr. 853 af 12/08/2019) under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Indledende bemærkninger

Efter denne sag er blevet produceret har regeringen den 27. maj 2021 fremlagt sit nye uddannelsesudspil, hvor der lægges op til at der skal oprettes 25 nye uddannelsessteder rundt om i landet fra 2025, herunder en læreruddannelse i Hillerød. Forhandlingerne i Folketinget vil pågå i efteråret 2021.

På baggrund af regeringens udspil har styregruppen for det tværkommunale samarbejde om etablering af en læreruddannelse i Hillerød (bestående af direktører fra de nordsjællandske kommuner og KP) foretaget nogle ændringer i kommissoriet, herunder indarbejdet et perspektiv der tager særligt højde for en af de udfordringer der bliver omtalt i dagspressen, nemlig rekrutteringsaspektet.

Baggrund

Der er i øjeblikket mangel på uddannede lærere over hele landet. Efterspørgslen ses også i høj grad i Nordsjælland, hvor hele områdets kommuner oplever problemer med at rekruttere lærere til folkeskolerne. Ifølge en opgørelse fra tænketanken Kraka og Deloitte i 2019 er Nordsjælland det område i Danmark med den laveste andel af læreruddannede undervisere, og hele 4 nordsjællandske kommuner udgør top 5 over de kommuner i Danmark med flest lærere uden læreruddannelse. Tilsvarende viser nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at kompetencedækningen i Nordsjælland ligeledes er i den lave ende (se bilag 1 og 2).

Læreruddannelsen udbydes p.t. i Region Hovedstaden i København på Campus Carlsberg af Københavns Professionshøjskole (KP). Erfaringer fra andre velfærdsuddannelser viser, at en placering af en fuld uddannelse i nærområdet kan bidrage til flere uddannede. Hillerød og Halsnæs kommuner har derfor henvendt sig til KP for at afdække muligheden for at etablere en fuld læreruddannelse i Hillerød, grundet gode transportmuligheder for hovedparten af unge i Nordsjælland. KP er positivt indstillet overfor tiltaget, men oplyser, at det kræver en prækvalificering før de kan udbyde uddannelsen i Nordsjælland.

Prækvalifikationen finder sted i foråret 2022, og i forbindelse hermed skal KP kunne dokumentere, at udbuddet af den fulde læreruddannelse i Nordsjælland er bæredygtig både fagligt og økonomisk. KP er formel ansøger på prækvalifikationen, og de forventer, at deres ansøgning vil stå stærkere, hvis omegnskommunerne, herunder Frederikssund Kommune, kan bakke op ved bl.a. at underskrive et aftalepapir på de fagpakker, som vi er interesseret i at samarbejde om og som kan vedlægges ansøgningen. For at sikre dette er det derfor nødvendigt, at kommunerne indgår et forpligtende samarbejde med KP, som kan bidrage til et samlet økonomisk grundlag for læreruddannelsen og dermed et positivt udfald af prækvalifikationen.

Som en del af prækvalificeringen er det afgørende, at KP kan dokumentere at rekrutteringspotentialet er stort nok til en fuld læreruddannelse i Hillerød. Dvs. det er ikke nok bare at flytte de nuværende studerende fra Campus Carlsberg til Hillerød, men at der skal være tale om en egentlig udvidelse af antallet af lærerstuderende. KP vurderer, at antallet af studerende fra de nordsjællandske kommuner udgør ca. 3 % af en årgang, svarende til 155-200 studerende. Ved at øge andelen til 4 % vil det være muligt at kunne oprette en læreruddannelse i Hillerød. På baggrund af data fra KP udgør den øgede andel ca. 60 studerende om året for hele Nordsjælland.

Formelt samarbejde om fagpakker

KP har brug for, at de nordsjællandske kommuner indgår i et forpligtende samarbejde om at øge rekrutteringen til læreruddannelsen. En underskreven samarbejdsaftale skal indgå i ansøgningen om prækvalificeringen og kan dermed bidrage til et forhåbentlig positivt resultat. Derfor har otte nordsjællandske kommuner (Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Frederikssund, Allerød, Rudersdal, Furesø og Fredensborg) på forvaltnings- og direktørniveau drøftet, hvordan kommunerne kan samarbejde med KP om otte temaer, såkaldte fagpakker.

En fagpakke beskriver et samarbejdstema mellem kommunen og KP. En fagpakke er fx et tema, der har fokus på efteruddannelse af lærere og skoleledere (fagpakke 6), et tema, der har fokus på etablering af trainee-meritlæreransættelser (fagpakke 3), eller et tema, der har fokus på hvordan kommunerne kan bruge lærerstuderende som vikarer (fagpakke 8).

Idet kommunerne samarbejder om fagpakkerne, kan vi øge rekrutteringen og det økonomiske grundlag for at KP kan udbyde læreruddannelsen i Hillerød. Med henblik på at styrke ansøgningen, således at der fremadrettet kan etableres en læreruddannelse i Hillerød, har Center for Børn og Skole tilkendegivet ønske om at indgå i et samarbejde om udvalgte fagpakker. I bilag 3 er beskrevet de fagpakker, som kommunerne ønsker at deltage i. Beskrivelsen af fagpakkerne og den kommunale deltagelse vedlægges KPs prækvalifikation.

Kommunernes forpligtelser ift. fagpakker og samarbejde med KPIft. prækvalifikationen er der ikke tale om, at kommunerne indgår en egentlig kontrakt med KP, da vi ikke kan garantere fx leverance af flere studerende eller tage højde for ændringer i politiske og økonomiske prioriteringer lokalt. Kommunen skal dog i udgangspunktet kunne forpligte sig til et længerevarende strategisk samarbejde med KP over minimum 4 år, da der vil blive lagt vægt på dette ved prækvalifikationen. Det betyder desuden, at kommunerne i udgangspunktet skal kunne afsætte nødvendige ressourcer på sigt til at kunne indgå i fagpakkerne, såfremt prækvalifikationen godkendes af ministeriet. Når udfaldet af prækvalifikationen kendes, indgår kommunerne en endelig samarbejdsaftale og fastsætter organiseringen omkring fagpakkerne. Hvis udfaldet af prækvalifikationen er positivt, forventes læreruddannelsen at kunne udbydes fra august 2022 eller senest august 2023.

Samarbejdet om fagpakkerne vil i første omgang bestå af en samarbejdsaftale mellem den enkelte kommune og KP. Ved at flere kommuner indgår et sådan samarbejde med KP om de samme fagpakker kan man opnå en volumen, der kan gøre læreruddannelse fagligt og økonomisk bæredygtig. Derudover samarbejder kommunerne med hinanden om indholdet i en fagpakke, således at der er en nogenlunde ensartethed i fagpakkerne og at samarbejdet med KP bygger på de samme grundsten i hver fagpakke. Bl.a. har kommunerne i fællesskab beskrevet fagpakkerne i bilag 3. Hvordan samarbejdet mellem kommunerne konkret skal se ud, afdækkes når udfaldet af prækvalifikationen kendes, da dette kan afhænge af eventuelle betingelser eller rammer for udbuddet.

Vurdering af samarbejdsmulighederne

Center for Børn og Skole kan se en række fordele ved at indgå et formelt samarbejde med KP og vores omegnskommuner om at få etableret en læreruddannelse i Hillerød, idet Frederikssund Kommunes folkeskoler lige som regionens øvrige kommuner, har vanskeligt ved at rekruttere lærere. Dette kan blandt andet skyldes en relativt lav arbejdsløshed på lærerområdet, og derved at nyuddannede lærere hurtigt finder beskæftigelse på skoler tæt ved deres bopæl, som for størstedelen også er tæt på deres uddannelse. I vores område udbydes læreruddannelsen pt. kun centralt i København, og det må antages at en stor del af uddannelsens studerende er bosat her. Det betyder også, at skoler i umiddelbar nærhed heraf, alt andet lige, vil have forholdsmæssigt nemmere ved at rekruttere de nye lærere. Såfremt en læreruddannelse oprettes i Hillerød, er det forventningen, at flere af de studerende vil blive boende i Nordsjælland under uddannelse eller bosætte sig i Hillerød og omegn - og derved vil Frederikssund Kommune have lettere ved at rekruttere disse, både som vikarer under uddannelse, og som lærere når de har færdiggjort deres uddannelse.

Med udgangspunkt i ovenstående har Center for Børn og Skole vurderet de foreslåede fagpakker, og har indtil videre tilkendegivet ønske om at indgå i et samarbejde om fagpakke 1 og fagpakke 2. Samarbejdet om fagpakke 2 forudsætter dog en opbakning fra Campusrådet.

Center for Økonomi bemærker, at samarbejdet med KP om fagpakkerne forventes finansieret indenfor den nuværende budgetramme.

Godkendt.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Folkeskoleloven § 20, stk. 2

Historik

På møde den 6. januar 2021 behandlede Uddannelsesudvalget en evaluering af Kølholmgrupperne, som er et specialundervisningstilbud for elever med autismespektrumforstyrrelse eller ADHD. Tilbuddet var organisatorisk forankret under specialskolen Kærholms afdeling Kølholm, men fysisk placeret på Slangerup Skole, afdeling Lindegård. Med udgangspunkt i evalueringens konklusioner besluttede udvalget på mødet at overflytte Kølholmgrupperne til en fysisk placering sammen med afdeling Kølholm, beliggende på Møllevej 100 i Jægerspris.

På møde den 3. marts 2021 drøftede Uddannelsesudvalget de nærmere aspekter af denne flytning, herunder den fremtidige organisering af Kølholmgrupperne i relation til afdeling Kølholm, samt de økonomiske aspekter heraf, herunder den økonomiske styringsmodel for tilbuddet. Udvalget blev desuden præsenteret for et scenarie, hvor afdeling Kølholm, som for nuværende er en del af KLs KKR-samarbejde, udtræder af KKR og bliver et lokalt, kommunalt specialtilbud.

Udvalget besluttede på møde den 7. april 2021 at sammenlægge afdeling Kølholm og Kølholmgrupperne til ét tilbud under ledelse af Kærholms ledelse. Således findes der fremadrettet kun ét Kølholm-tilbud, hvor ledelsen planlægger og tilrettelægger undervisningen og den specialpædagogiske indsats i relevante elevgrupper, for at den enkelte elevs behov imødekommes relevant.

På samme møde den 7. april besluttede udvalget at sende administrationens forslag om at lade Kølholm overgå til at være et lokalt, kommunalt tilbud, og dermed udtræde af KKR, i høring i skolens MED-udvalg og Skolebestyrelse. Administrationen sendte desuden forslaget i høring i Frederikssunds Handicapråd, som er et rådgivende organ, som kommune rådfører sig med i sager om handicappedes forhold i de kommunale tilbud.

Kærholms skolebestyrelse og MED-udvalg samt Handicaprådet blev derfor inviteret til at afgive høringssvar om afdeling Kølholms status som KKR-institution forud for, at Uddannelsesudvalget træffer afgørelse i sagen på møde den 2. juni 2021.

Høringssvar

Høringsperioden blev fastsat fra den 16. april 2021 til den 26. april 2021 kl. 12.00 – efterfølgende forlænget til den 12. maj 2021 kl. 12.00.

Der er indkommet to høringssvar. Et fra Kærholms skolebestyrelse og et fra B-siden af Kærholms MED-udvalg. Disse er vedlagt som bilag til denne sag.

Flere pointer går igen i begge høringssvar, og begge høringssvar er overordnet set kritiske overfor en udtrædelse af KKR og peger først og fremmest på en bekymring i forhold til konsekvensen for serviceniveauet og fremtidige besparelser i forhold hertil.

Følgende seks pointer går igen i begge høringssvar:

• Bekymring for at en udtrædelse af KKR åbner muligheder for, at Byrådet senere kan beslutte nedskæringer, omstruktureringer og takstændringer uden tanke på hverken kvaliteten af skoletilbuddet, konsekvenserne eller langsigtede planer.

• Betoning af, at ved udtrædelse af KKR, vil Kølholm ikke længere kunne modtage elever fra andre kommuner, og at det uundgåeligt vil medføre et svingende elevtal, når der ikke kan suppleres med elever fra andre kommuner. Det vil betyde et uforudsigeligt skoletilbud, hvor det vil være nødvendigt at fyre/ansætte personale fra måned til måned. Dette vil skabe usikkerhed hos både personalet og uro hos børnene, og vil betyde vanskelige vilkår for rekruttering og fastholdelse af uddannet personale med specialkompetencer.

• Bekymring for, at Byrådet ved udtrædelse af KKR kan ændre målgruppen for skoletilbuddet, så elevgruppen bliver uhomogen.

• Tilfredshed med den nuværende model, hvor Byrådet skal redegøre for ændringer i skoletilbuddet som fx takster, målgrupper, normering osv. over for KL, så der er gennemsigtighed i forhold til samarbejdskommunerne.

• Man ser værdi i, at man ved at være med i KKR, som kommune tager et kollektivt ansvar kommunerne imellem, og er med til at sikre, at der er relevante skoletilbud og pladser til alle elever med særlige behov uanset bopælskommune.

• At det er med til at sikre en høj kvalitet i tilbuddet, at man som medlem i KKR forpligter sig til en fælles standard for faglige ambitioner og kvalitet, som er særdeles vigtige for en specialskole.

Herudover peger B-siden af Kærholms MED-udvalgt på, at:

• Det er en fordel at kunne overføre penge fra et år til et andet, idet det giver fleksibilitet som er yderst vigtig for en specialskole. Det giver ledelsen større mulighed for at tænke langsigtet og optimere driften og kvaliteten og dermed lave den absolut bedste skole.

Og Skolebestyrelsen giver udtryk for, at:

• Man oplever mange kortsigtede løsninger for specialområdet – man ønsker at der ses på langsigtede planer og ambitioner. Samt ro til området.

Administrativ præcisering

Administrationen ønsker på baggrund af de indkomne høringssvar at præcisere følgende forhold:

I Frederikssund Kommune har man én specialskole, nemlig Kærholm. Specialskolen Kærholm har én ledelse, én skolebestyrelse og ét MED-udvalg, men består af to afdelinger med hver deres målgruppe og hver deres specialiseringsgrad i forhold til den givne målgruppe. Afdeling Kølholm og Kæret, som begge er en del af KKR.

KKR (kommunekontaktråd) er en del af KLs politiske organisation og er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne om retning og linje i de opgaver, hvor et tværgående samarbejde anses som en fordel. KL har ét KKR i hver region. Frederikssund Kommune er en del af KKR Hovedstaden, som er et samarbejde mellem de 29 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden.

KKR er et mellemkommunalt samarbejde. Det er opfattelsen flere steder, at det at være en del af KKR giver specialtilbuddet en række sikkerheder, både for så vidt angår deres økonomiske rammer, personalets kvalifikationer samt tilbuddets målgruppe, herunder specialiseringsgraden af tilbuddet.

At være en KKR-institution indebærer dog alene et mellemkommunalt samarbejde om taksterne og muligheden for at sælge pladser i tilbuddet på tværs af kommunegrænser.

I høringssvarene bemærkes det, at en udtræden af KKR vil betyde et mere usikkert elevgrundlag, og dermed større budgetusikkerhed, idet de ikke på samme måde kan tage elever fra andre kommuner.

• Det er isoleret set korrekt og en relevant pointe. Det skal dog hertil understreges, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at Afdeling Kølholm kan indskrive elever fra andre kommuner, såfremt tilbuddet er udtrådt af KKR. Det vil dog i praksis formodes at være vanskeligere at indgå dette samarbejde på tværs af kommuner uden om KKR-fællesskabet. Endvidere er det væsentligt at påpege, at prognoserne indikerer, at Frederikssund Kommune har elever nok til tilbuddet, i hvert fald en rum tid frem. Dertil kan det tilføjes, at der for nuværende kun er fire børn fra andre kommuner indskrevet på afdeling Kølholm. I skoleåret 2019/20 var der fem elever indskrevet, og i kommende skoleår 2021/22 er der forventet fire elever. Det er således generelt set en meget lille del af afdeling Kølholms elevgrundlag, der udgøres af elever fra andre kommuner.

I høringssvarene bemærkes det, at en udtræden af KKR ikke medfører en reel besparelse, idet det bare er en flytning af ressourcer mellem kommunens kasser.

• Der er en reel besparelse at hente ved at udtræde af KKR, idet Frederikssund Kommune (specialundervisningsbudgettet) ikke længere skal betale til bygningsomkostninger mv., da en udtræden af KKR vil betyde, at dette ikke vil være med i taksten. De eksisterende bygningsomkostninger er allerede for nuværende et fast budget.

I høringssvarene bemærkes det, at en udtræden af KKR vil betyde uanede muligheder for nedskæringer for Byrådet og mindre gennemsigtighed.

• Muligheden for at foretage ændringer i Afdeling Kølholms tilbud er ikke bundet op på dets status som KKR-institution eller ej. Uanset om et undervisningstilbud er en del af KKR eller ej, er det stadig muligt for den enkelte kommune at foretage ændringer og politiske prioriteringer ift. både takst, målgruppe og serviceniveau (også i nedadgående retning ift. taksten) Disse skal bare fremsendes til KKRs styregruppe og heroverfor forklares og være gennemsigtige. Disse skal altså ikke godkendes af KKR som det fremgår af høringssvarene. Såfremt Afdeling Kølholm udtræder af KKR, vil der fortsat være gennemsigtig i forhold til eksempelvis budgetprocessen og tilbudsviften. En udtrædelse af KKR-samarbejdet har altså ikke per automatik nogle direkte konsekvenser for hverken tilbuddets økonomiske ramme, for den målgruppe der går her eller for den specialiseringsgrad man antager at tilbuddet har. Dog gør det sig gældende, at skoler i KKR-regi alt andet lige har en sikkerhed for over/underskud i forbindelse med regnskabet bliver overført direkte til skolen.

Center for økonomi bemærker, at en udtrædelse af KKR samarbejdet for Kølholm vil medføre en samlet effektivisering på 0,8 mio. kr. Hvis Uddannelsesudvalget beslutter, at Afdeling Kølholm skal udtræde af KKR samarbejdet, tages herudover stilling til hvorvidt effektiviseringen skal indgå i handlingskataloget i budgetproces 2022-2025 eller forblive på området.

Indstillingspunkt 1: Indstillingen ikke godkendt.

Indstillingspunkt 2: Bortfalder.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Uddannelsesudvalget behandlede den 6. januar 2021 en evaluering af Kølholmgrupperne, som er et specialundervisningstilbud for elever med autismespektrumforstyrrelse eller ADHD. Tilbuddet er organisatorisk forankret under specialskolen Kærholms afdeling Kølholm - Jægerspris, men fysisk placeret på Slangerup Skole, afdeling Lindegård.

Uddannelsesudvalget besluttede på dette møde at overflytte Kølholmgrupperne, til en fysisk placering sammen med afdeling Kølholm, beliggende på Møllevej 100 i Jægerspris.

Uddannelsesudvalget besluttede endvidere den 7. april 2021, at Afdeling Kølholm og Kølholmgrupperne sammenlægges til ét tilbud, med én elevgruppe, således at ledelsen på skolen har den fulde organisatoriske, personalemæssige og indholdsmæssige ledelseskompetence.

Flytningen skal ske i forbindelse med det nye skoleår 2021/2022.

Flytningen til Møllevej 100 i Jægerspris af Kølholmgrupperne kræver en renovering af nye lokaler på Møllevej 100, som endnu ikke er taget i brug.

Center for Ejendomme og IT har udarbejdet et overslag vedr. renoveringen svarende til 1,028 mio. kr. Heraf vil Afdeling Kølholm selv finansiere 0,2 mio. kr. til inventar mv. Dvs. der er behov for en yderligere finansiering på 0,828 mio. kr. for at flytningen af Kølholmgrupperne til Afdeling Kølholm på Møllevej 100 kan blive en realitet.

Administrationen anbefaler at Uddannelsesudvalget lægger driftsmidler svarende til 0,828 mio. kr. i kassen og at der samtidig oprettes en tillægsbevilling til anlæg på 0,828 mio. kr. under udvalget. Tillægsbevillingen på anlæg bevilliges til ombygningsarbejdet og søges frigivet med det samme.

I den afsatte tillægsbevilling på anlæg er der afsat 3 % til intern projektering.

Tillægsbevillingen på anlæg kan finansieres indenfor Skole-klub områdets driftsramme, idet der bl.a. forventes lavere gennemsnitsløn end budgetlagt på skolerne.

Der oprettes en tillægsbevilling til merudgift på anlæg på 0,828 mio. kr., som modsvares af en reducering på et tilsvarende beløb under udvalgets driftsramme (mindreforbrug på drift). Samtidig søges tillægsbevillingen på anlæg frigivet.

Mindreudgiften vedrører servicedriftsudgifter og merudgiften vedrører anlæg. For både serviceudgifter og anlæg skal kommunerne overholde en ramme svarende til det oprindelige budget, hvilket sikres i forbindelse med det løbende budgetarbejde.

Indstillingspunkt 1: Anbefales med bemækning om, at udvalget anmoder om en kassefinanseret tillægsbevilling til anlæg på 0,828 mio.kr. Mindreforbruget på drift lægges i kassen ved kommende budgetopfølgning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Serviceloven § 19, stk. 2 samt punkt 19-21 i tilhørende vejledning.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik er gældende for en fireårig periode fra 2017-2020 og står derfor over for at skulle fornys i indeværende år.

Børne- og Ungepolitikken er lovmæssigt forankret i Serviceloven og udgøres af Servicelovens afsnit 4, kapitel 6, § 19, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Forslag til den nye Børne- og Ungepolitik er blevet udarbejdet i en tid, hvor COVID-19 har haft stor betydning for processen. Eksempelvis har involverende processer med mange deltagere i samme rum ikke været muligt.

Derfor er den høring, der løb af staben fra den 5. april til den 7. maj 2021 på tværs af politiske udvalg, bestyrelser, MED-udvalg, Råd, fagcentre og andre relevante aktører, af stor betydning for at få skabt kendskab og ejerskab til den nye Børne- og Ungepolitik, så de politiske ambitioner bliver omsat i al praksis, der vedrører børn og unge i Frederikssund Kommune.

I alt er der kommet 40 høringssvar, der kan ses i Bilag 4, Samlede høringssvar.

Høringssvarene fordeler sig på følgende måde:

• 4 høringssvar fra politiske udvalg
• 10 høringssvar fra forældre- og skolebestyrelser
• 19 høringssvar fra administrative fagcentre, skoler, institutioner og MED-organisationen (1 høringssvar fra ledelse og 18 høringssvar fra medarbejdersiden)
• 5 høringssvar fra øvrige aktører/Råd
• 2 høringssvar fra aktører, der ikke fremgår af Bilag 2, Liste over interne og eksterne aktører, som deltager i høringen

Helt overordnet er der i høringssvarene opbakning til udkastet til Børne- og Ungepolitikken. Dog peger flere høringssvar på (Se Bilag 5, Overblik efter endt høringsperiode), at politikken helt overordnet mangler lokaltilknytning og der er flere relevante aktører, herunder fritids- og ungdomsklubber, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, det frivillige foreningsliv og kunst- og kulturinstitutioner, der ikke er blevet nævnt i politikken som et aktiv i børn- og unges liv og udvikling. Overordnet mener deltagerne i høringen, at forældresamarbejdet skal stå tydeligere i politikken, da forældrene er det vigtigste i børn og unge livs og har det primære ansvar.

En del høringssvar foreslår, at politikken tillægger et mere ressourceorienteret perspektiv på børn og unge med fokus på alle børn og unge og med afsæt i FNs Verdensmål og FNs Børnekonvention. Ligesom der er en del høringssvar, der foreslår, at forebyggelse af mobning og skole og læring skal fremhæves mere. Som følge af Covid19 nedlukningens konsekvenser blandt børn og unge, er der også forslag til, at politikken især har fokus på ensomhed.

Med afsæt i de mange indkomne høringssvar, vil der i den kommende tilretningsproces blive indarbejdet de nævnte fokusområder. F.eks. vil der i starten af politikken være et særskilt afsnit om det børnesyn, der skal danne grundlag for den videre dialog og implementering af politikken blandt ledelse og medarbejdere. Det vil være et ressourceorienteret børnesyn i tråd med værdierne i forslag til Børne- og Ungepolitik samt den kommende lov ”Barnets Lov”, der er det bærende element i Regeringens nye reform Børnene Først på børne- og ungeområdet.

Udvalget bedes på baggrund af de indkomne høringssvar drøfte tilretninger der skal foretages i den nye Børne- og Ungepolitik.

Med de efterfølgende tilretninger kan Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2021-2024 færdiggøres, hvor den forventes endeligt besluttet i Byrådet den 25. august 2021 (se Bilag 3, Revideret tids-og procesplan).

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Drøftet.

Fraværende:

Inger Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Status ferieaktiviteter 2021

I 2021 er der afsat 350.000 kr. til ferieaktiviteter i Frederikssund Kommune. De 300.000 kr. er bevilget fra Center for Børn og Skole og de resterende 50.000 kr. fra Kulturpuljen.

På baggrund af erfaringerne fra 2020 og den ekstraordinære pulje fra Børne- og Undervisningsministeriet har administrationen nedsat en arbejdsgruppe bestående af:

Klubberne, SFO’erne, Ungdomsskolen, Forebyggelse og Kriminalitet/Gadeteamet, Center for Familie og Rådgivning, Kultur- og Fritidssekretariatet samt Idrætsanlæggene.

Samarbejdet skal sikre, at der etableres relevante tilbud i ferierne for målgruppen 6-18 år, og der gennemføres aktiviteter for og med udsatte børn og unge. Derudover skal samarbejdet have de lokale netværk for øje med henblik på fx tilknytning til foreningslivet, overgang mellem SFO, klub og ungdomsskole mm.

Status på arbejdet i maj er, at:

Der er besluttet en overordnet ramme for aktiviteter:

• Tirsdag er der Aktiv Tirsdag i Idrætsbyen i uge 26-31, hvor klubberne har fri og eksklusiv adgang til bassinerne i formiddagstimerne. Derudover kobles andre foreningsaktiviteter på.
• Onsdage i uge 26-31 har Selsø Slot, Nationalparken Skjoldungernes Land og Skibby Aktive sammensat et program med natur- og spøgelsesaktiviteter mm.
• Uge 25-27 vil der blive etableret et stort vægmaleri i Jægerspris. Værket skabes professionel kunstner sammen med lokale børn og unge. Derudover planlægges der i samme uger forskellige aktiviteter ved aktivitetsbåndet.
• Uge 27 byder på skateskole med dage i Slangerup, Jægerspris og Frederikssund.
• Uge 31 byder på Vandaktiviteter ved Marbæk Strand, hvor ungdomsskolen er primus motor.

• Klubberne har arrangeret 12 busture ud i landet (Sommerland Sjælland, Bakken etc.). Turene var en stor succes sidste år og gav mange gode oplevelser for både personale og børn/unge, der mødtes på nye måder.
• Kulturinstitutioner og foreninger gennemfører åbne aktiviteter for målgruppen.

Læringssamarbejder - SFO’er og kulturinstitutioner

SFO’erne har lavet konkrete aftaler med de lokale kulturinstitutioner, som også er en del af kulturstier (Musikskolen, Bibliotekerne, Musikskolen og Willumsen).

Formålet er at skabe en relation og et kendskab til hinanden, så SFO’erne fremadrettet vil benytte kulturinstitutionerne i ferier, såvel som udenfor ferierne, med henblik på at styrke børnenes faglighed og kendskab til lokalområdet.

Ligesom i Kulturstier er der tilløb til at forløbene udvikles i fællesskab, så det bliver en gensidig gevinst for kulturinstitutioner såvel som for SFO’erne og skolernes personaler og i sidste enden for børnene.

For børn og unge i udsatte positioner

• Center for Familie og Rådgivnings personale planlægger forskellige aktiviteter og udflugter for børn og familier, der har behov for det. Både ud af kommunen men også til særlige aktiviteter på de lokale kulturinstitutioner.
• Klubberne laver særlige ture for unge i udsatte positioner, der normalt ikke kommer afsted i sommerferien.
• Gadeteamet vil være opsøgende på børn og unge i gadebilledet, der af forskellige årsager ikke er tilmeldt aktiviteter i nærområdet og brobygge dem ind i de planlagte aktiviteter, der sker i sommerferien.

Markedsføring

• Kommunikation har oprettet en ny side med navnet: ferieifrederiksund.dk. Siden blev lanceret torsdag den 20. maj?? Navnet er blevet til ved en afstemning blandt arbejdsgruppens egne forslag hos 10. klasse. De var ikke imponerede og kom med dette forslag, som vi valgte at tage i brug.
• Ungdomsskolens graffitihold maler de store fysiske tavler fra sidste år, så de kan komme rundt i alle kommunens byer for at gøre opmærksom på, hvad der sker. Der gøres plads til, at der kan komme et nyt ugeprogram op, hver uge.
• Der kommer info ud via aula og skolebørn vil få en flyer med hjem i tasken (ultimo maj).
• Derudover vil der være konkrete opslag på de ”arbejdsgruppens” sociale medier for at gøre målgrupper opmærksomme på relevante aktiviteter.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet ferieaktiviteterne afholdes indenfor de eksisterende budgetrammer.

Taget til efterretning.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Efter en lang periode, hvor mange aktiviteter i samfundet har været sat i bero, er genåbningen af Danmark i gang. Gradvist åbnes der op for, at vi kan vende tilbage til det liv, som vi kendte før COVID-19.

Den lange nedlukning har imidlertid haft konsekvenser. Detailhandlen har brug for at blive stimuleret, der er brug for en indsats i forhold til ledige, ensomme ældre kan have brug for en håndsrækning, børn og unge som har været alene hjemme i lang tid, har brug for igen at være sammen med deres klassekammerater osv.

Som kommune ser vi det som en vigtig opgave at understøtte den gradvise genåbning af Danmark. Vi er tæt på borgerne - på børn, elever, ældre, de ledige, erhvervslivet og detailhandlen indenfor kommunens grænser og vil gerne bidrage til, at vi allesammen kommer godt tilbage til en mere normal hverdag.

Byrådet har på deres møde den 26. maj 2021 truffet beslutning om en samlet pakke af genåbningsinitiativer for Frederikssund Kommune (jvf. sag 125 på Byrådets dagsorden). Initiativerne formuleres gennem drøftelser og beslutninger i alle fagudvalg i maj og juni måned. Byrådet beder således hvert fagudvalg om at vurdere, hvor der indenfor deres område kan gøres en særlig indsats i forhold til at understøtte genåbningen. En række udvalg er allerede i fuld gang med dette, mens andre udvalg drøfter det i løbet af juni måned. Det er således op til det enkelte fagudvalg at drøfte og tage stilling til, hvilke særlige indsatser, der kan være brug for indenfor udvalgets område

Som udgangspunkt skal initiativer sættes i gang indenfor udvalgets eksisterende budget. Skulle der være forslag, der rækker udover eksisterende budget, må det drøftes i forligskredsen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet initiativer som udgangspunkt sættes i gang indenfor det enkelte udvalgs eksisterende budget.

Drøftet, idet udvalget ønsker at prioritere de netop afsatte ekstra midler fra Folketinget (aftale af 1. juni 2021) til håndtering af faglige udfordringer mv. i skoler, SFO'er mv. til at styrke elevernes faglige og sociale trivsel i resten af 2021.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Undervisningsministeriet har offentliggjort kommunernes tilmeldingstal til ungdomsuddannelserne for skoleåret 2021/2022.

Uddannelsesudvalget og vækstudvalget orienteres hermed om hhv. tilmeldingstal til ungdomsuddannelserne samt et geografisk overblik over hvilke kommuner og uddannelsesinstitutioner eleverne vælger.

Tilmelding til 10. klasse

I Frederikssund Kommune vælger 190 elever ud af 497 elever et 10. klasses tilbud. Dette indebærer efterskoler, folkeskoler og privatskoler.

Tilmeldingstal til ungdomsuddannelser

I forhold til de nuværende 9. klasser i Frederikssund Kommune fordeler tilmeldingstallene sig for 2021 sig således:

I forhold til de nuværende 10. klasser i Frederikssund Kommune fordeler tilmeldingstallene sig for 2021 sig således:

Som det fremgår af tallene ligger Frederikssund Kommune over landsgennemsnittet i forhold til andelen af tilmeldte på en erhvervsuddannelse (24,7 pct.). Det er særligt elever, der efter 10. klasse har tendens til at tilmelde sig en erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriets har en målsætning om, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025.

Udvikling i tilmelding til ungdomsuddannelser

Nedenstående graf viser udviklingen i afgangselevernes uddannelsesvalg de seneste fire år.

Kilde: UVM /www.uddannelsesstatistik.dk

Tilmeldingsandelen til gymnasiale uddannelser er steget fra 64,5 pct. til 69,5 pct. siden 2018. Samtidig er andelen af tilmeldinger til erhvervsuddannelserne faldet en smule siden 2018. Det er dog værd at nævne, at der i 2020 var 28,2 pct. der tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, og kommunen derfor levede op til 25 pct. målsætningen i 2020.

Geografisk overblik

48,1 pct. af eleverne i Frederikssund har i 2021 valgt en ungdomsuddannelse i kommunen efter endt 9. klasse og 33 pct. har valgt en ungdomsuddannelse i Frederikssund efter 10. klasse.

Udover kommunens egne uddannelser, er det særligt Egedal Kommune (pct. 12,4), Hillerød Kommune (pct. 16,4) og Roskilde Kommune (pct. 15,9), der tiltrækker elever til deres ungdomsuddannelser.

Se vedhæftet bilag for hvilke kommuner og uddannelsesinstitutioner eleverne tilmelder sig.

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

• Kommende arrangementer
• Politisk aftale om Børnene Først
• Rapport ”Hør godt efter!” om børneinddragelse i kommunerne
• Ankestyrelsens Danmarkskort over omgørelsesprocenter
• Task Force afslutning i Byrådet 24. juni
• Driftoverenskomst med Kong Frederik VII´s stiftelsen
• Orientering om klubproces
• Sagsårshjul

Taget til efterretning.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Pelle Andersen-Harild (Ø)

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-