Uddannelsesudvalget 2018-2021s møde den 07. april 2021

Godkendt.

Byrådet har på deres møde den 24. februar 2021 godkendt formål, hovedspor og tidsplan for en evaluering af byrådsperioden.

Af tidsplanen fremgår det, at der på møder i fagudvalg og Økonomiudvalget i april måned gennemføres en drøftelse indenfor tre temaer:

• Politisk organisering og arbejdsform
• Understøttelse af Byråd og udvalg
• Det gode samarbejde og politikernes arbejdsvilkår

Med afsæt i input og pointer fra drøftelserne i udvalgene tilrettelægges et temamøde for det samlede Byråd i maj måned.

Til brug for drøftelserne i udvalgene er der udarbejdet nedenstående oplæg med forslag til understøttende spørgsmål. Spørgsmålene er tænkt som inspiration, som udvalgene kan tage udgangspunkt i.

Det er ikke tanken, at udvalgene skal besvare samtlige spørgsmål, men anvende dem til at fokusere drøftelserne på, hvad der optager udvalgets medlemmer. Input, der ligger udover spørgsmålene, er selvfølgelig også velkomne.

Alle kan frit dele deres egne overvejelser og erfaringer. Udvalget skal således ikke nå til enighed om noget.

Tema 1: Politisk organisering og arbejdsform

I dette tema er fokus på drøftelse vedr. fordele og ulemper ved den nuværende udvalgsstruktur samt en række spørgsmål, der knytter sig til udvalgenes og Byrådets arbejdsform.

Organisering og struktur:

• Hvilke overvejelser kan der gøres om den nuværende udvalgsstruktur?
  • Hænger udvalgets opgaver godt sammen? Er der en tilstrækkelig "opgavevolumen"?
  • Er der tilstrækkeligt klare snitflader til de øvrige udvalg? Er der steder, hvor udvalgsstrukturen udfordrer håndteringen af visse tværgående sager?

• Vi har i indeværende byrådsperiode ét § 17, stk. 4-udvalg (ad hoc-udvalg) i form af Udvalget for By og Land.
  • Er der et ønske om at etablere flere § 17, stk. 4-udvalg (ad hoc-udvalg) udvalg - eventuelt mere midlertidige § 17, stk. 4 udvalg (fx ét eller to-årige udvalg) til varetagelse af mere afgrænsede, konkrete projekter, og hvor brugere/borgere evt. indgår i selve udvalget?
  • Er det oplevelsen, at der er en klar afgrænsning mellem § 17, stk. 4 udvalget og de stående udvalg?

• Overvejelser og ønsker vedr. mødestruktur og arbejdsform mere generelt.
  • Hvad fungerer godt, og hvad fungerer mindre godt i forhold til udvalgets arbejds- og mødeformer? Herunder mødekadence, brug af temamøder, virtuelle møder, fællesmøder mellem flere udvalg m.v.
  • Byrådet besluttede sidste år en ændring af reglerne for Byrådets spørgetid. Hvordan opleves de nye regler fungerer? Hvad er fordele og ulemper ved disse?

• Ønsker til øget inddragelse af borgere og brugere i forhold til politikudvikling m.v.
  • Hvilke overvejelser kan der gøres om inddragelsen af borgere og brugere i udvalgets arbejde?
  • Hvilke positive erfaringer har udvalget gjort sig med inddragelse af borgere og brugere? Er der sager, som er mere velegnet til inddragelse end andre?
  • Er der konkrete forslag til områder/sager, hvor borgere eller brugere burde inddrages mere eller på andre måder?

Tema 2: Understøttelse af Byråd og udvalg

Under dette tema fokuseres på en erfaringsopsamling vedr. sekretariatsbetjening af Byråd og udvalg, dagsordner og sagsfremstillinger til de politiske møder.

• Hvordan opleves sekretariatsbetjeningen af udvalg og Byråd? Hvad fungerer godt og mindre godt?
  • Er der konkrete forslag til ændringer? Eller elementer, der er vigtige at holde fast i fremadrettet?

• Et vigtigt element i det politiske arbejde er dagsordnerne til møderne - og det er samtidig også qua dagsordnerne, at omverdenen kan følge med i det politiske arbejde.
  • Er der synspunkter vedr. dagsordnerne til de politiske møder, herunder evt. ønsker til ændring af dagsordenskabelonen?

Tema 3: Det gode samarbejde og politikernes arbejdsvilkår

Temaet lægger op til en drøftelse af det gode samarbejde samt politikernes arbejdsvilkår.

• Hvad er vigtigt i samarbejdet med politiske kollegaer?
• Hvilke gode råd kan der gives videre til nyvalgte byrådskollegaer?
• Hvilke overvejelser kan der gøres omkring arbejdsvilkårene som udvalgs- og byrådsmedlem?
  • Er der evt. svære arbejdsvilkår, som der kan ændres på ved at tilrettelægge arbejdet i udvalg og byråd på en anden måde?
  • Er der forslag, som kan indgå i introduktion af medlemmer til det kommende Byråd?

Som inspiration til drøftelserne vedr. tema 3 er der vedlagt "Beskrivelse af god tone og forebyggelse af sexisme i Frederikssund Byråd", som er vedtaget som opfølgning på Byrådets temamøde i januar 2021 om forebyggelse og håndtering af sexisme.

Med afsæt i input og pointer fra drøftelserne i udvalgene tilrettelægges et temamøde for det samlede Byråd i maj måned. Endvidere vil opsamlingerne fra de enkelte udvalgsmøder blive gjort tilgængelige i First Agenda.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Drøftet.

Folkeskoleloven § 20, stk. 2

På møde den 6. januar 2021 behandlede Uddannelsesudvalget en evaluering af Kølholmgrupperne, som er et specialundervisningstilbud for elever med autismespektrumforstyrrelse eller ADHD. Tilbuddet er organisatorisk forankret under specialskolen Kærholms afdeling Kølholm, men fysisk placeret på Slangerup Skole, afdeling Lindegård.

Med udgangspunkt i evalueringens konklusioner besluttede udvalget på mødet at overflytte Kølholmgrupperne til en fysisk placering sammen med afdeling Kølholm, beliggende på Møllevej 100 i Jægerspris.

På møde den 3. marts 2021 drøftede Uddannelsesudvalget de nærmere aspekter af denne flytning, herunder den fremtidige organisering af Kølholmgrupperne i relation til afdeling Kølholm, samt de økonomiske aspekter heraf, herunder den økonomiske styringsmodel for tilbuddet. Udvalget blev desuden præsenteret for et scenarie, hvor afdeling Kølholm, som for nuværende er en del af KL's KKR-samarbejde, udtræder af KKR og bliver et lokalt, kommunalt specialtilbud.

Udvalget ønskede yderligere belysning af, hvad det indebærer at være et KKR-tilbud, herunder fordele og ulemper ved at være en del af KKR kontra at være et kommunalt tilbud. Ydermere anmodede udvalget administrationen om en nærmere præcisering af de økonomiske aspekter ved dette.

I det følgende uddybes derfor ovenstående to forhold. Øvrige forhold er beskrevet i tidligere mødedagsordener.

Det er på baggrund af udvalget beslutning på møde den 6. januar 2021 om at flytte Kølholmgrupperne til afdeling Kølholm i Jægerspris, nødvendigt for den videre drift og organisering af Kølholmtilbuddet, at der træffes beslutning om den overordnede organisatoriske og ledelsesmæssige styring af afdeling Kølholm og Kølholmgrupperne. Derfor vil administrationens vurdering af dette forhold også blive beskrevet i nærværende sag.

Beslutninger vedrørende sammenlægning af kølholmtilbuddene og en eventuel udtrædelse af KKR vil slutteligt kalde på at der vedtages en økonomisk styringsmodel og takst for et samlet Kølholm-tilbud til målgruppen.

KKR og rammeaftale – fordele og ulemper ved KKR-samarbejdet

Den nuværende afdeling Kølholm er en del af KKR, hvorimod Kølholmgrupperne som satellit til afdeling Kølholm, ikke er en del af KKR, men alene er et lokalt, kommunalt tilbud.

KKR (kommunekontaktråd) er en del af KLs politiske organisation og er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne om retning og linje i de opgaver, hvor et tværgående samarbejde anses som en fordel. KL har ét KKR i hver region.

Frederikssund Kommune er en del af KKR Hovedstaden, som er et samarbejde mellem de 29 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden. I KKR Hovedstaden mødes borgmestrene og flere kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de 29 kommuner for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere kommunernes fælles politiske indsats. KKR Hovedstaden arbejder for at fremme kommunernes fælles rammer og betingelser, så den enkelte kommunalbestyrelse kan levere den bedst mulige service til sine borgere - og arbejde strategisk med udvikling af kommunen.

Formålet med rammeaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen to år frem for de tilbud i kommunerne, der er omfattet af samarbejdet. Det betyder, at en institution i KKR-regi, som fx afdeling Kølholm, i henhold til rammeaftalen er underlagt en ramme for hvor meget taksterne kan stige. I rammeaftalen for 2021-2022 er rammen den generelle pris og lønudvikling. Hvis taksten afviger fra pris- og lønfremskrivningen (pga. øget eller nedsat takster) skal dette forklares til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede social- og specialundervisningsområdet. Det betyder, at selvom en skole/institutionen er en del af KKR, så har driftskommunen stadig muligheden for at foretage ændringer i tilbuddet, herunder regulere taksten – der skal blot redegøres herfor, således at der er gennemsigtighed i forhold til samarbejdskommunerne i regionen.

Endvidere fremgår følgende af rammeaftalen:

• Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Dvs. rammer for hvordan taksten skal beregnes, bl.a. skal indregnes overhead på 6 % (administration mv), forretningen og afskrivning af bygninger, beregnede tjenestemandspensioner mv.
• Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.
• Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi.
• Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.
• Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.
• Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af Styringsaftalen.

Rammeaftalen er altså en styringsaftale, som fungerer som et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er dog overordnet tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den konkrete dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser i et specialiseret tilbud.

Desuden fremgår det at ”Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres". Således kan de nye takster tidligst gælde fra 1. januar 2022.

I det tilfælde afdeling Kølholm udtræder af KKR, kan Frederikssund Kommune ikke længere sælge pladser til andre kommuner.

Økonomi

I det følgende vil to overordnede forhold blive udfoldet. Dels vil de økonomiske aspekter af at være en del af KKR-samarbejdet kontra at udtræde af KKR-samarbejdet, blive beskrevet.

Herefter vil perspektiver i forhold til den økonomiske styringsmodel for afdeling Kølholm, herunder Kølholmgrupperne, blive udfoldet, med henblik på politisk beslutning herom.

Overordnet gælder, at når en skole/institution er en del af KKR, er tilbuddet takstfinansieret. Det vil sige, at der beregnes en takst pr. elev, og skolen tildeles budget ud fra antal elever gange taksten. Hvis én elev stopper eller visiteres til skolen, reduceres eller øges skolens budget med den pågældende takst.

Taksterne i KKR-regi beregnes med udgangspunkt i rammeaftalen, hvori rammerne for beregningen af taksten fremgår. Bl.a. fremgår det, at der i taksten skal indregnes alle direkte omkostninger, som fx løn, materialer, bygningsomkostninger mv. samt et overhead på 6 % af de direkte omkostninger. Dette overhead dækker bl.a. over administrationsudgifter, udvikling mv. Dette overhead tilfalder ikke skolen, men bogføres centralt under Økonomiudvalget, hvortil der er et indtægtsbudget.

Hvis Kølholm udtræder af KKR vil taksten alt andet lige blive mindre, idet der ikke skal regnes 6 % overhead, bygningsomkostninger mv., hvilket vil betyde færre omkostninger for specialundervisningsrammen, idet Frederikssund Kommune betaler for størstedelen af pladserne på Kølholm.

Der vil i alt være en mindreudgift på 3 mio. kr., men da indtægtsbudgettet på 2,2 mio. kr. på Økonomiudvalget til overheadet skal udlignes vil den reelle besparelse være 0,8 mio. kr. ved at udtræde af KKR.

Besparelse på de 0,8 mio. kr. dækker over, at det ikke længere er nødvendigt at medregne bygningsomkostninger, så som servicekorps, energi, udearealer mv. i taksten. Dvs. selve besparelsen påvirker alt andet lige ikke skolens budget. Men besparelsen vil som nævnt betyde færre udgifter på specialundervisningsbudgettet.

En anden væsentlig forskel, set ud fra et økonomisk perspektiv, på at være en KKR-institution/skole og kommunal institution/skole er, at det fremgår af rammeaftalen i KKR, at over/underskud inden for 5 % af institutionens budget er institutionens eget. Over/underskud ud over de +/- 5 % af budgettet efterreguleres i taksten for det kommende år, hvilket betyder at over/underskud skal blive på området. Dette er forskelligt fra de øvrige kommunale institutioner, hvor over/underskud kan tilfalde kommunekassen.

Der er altså klare overførselsregler for skolernes over-/underskud, når de er en del af KKR. En direkte konsekvens for den økonomiske styring ude på afdeling Kølholm vil altså være, at skolens ledelse ikke kan være sikker på at få overført et eventuelt overskud til det efterfølgende år. Skolens ledelse kan altså ikke inddrage i deres økonomiske styring af skolen, at ubrugte midler/overskud bliver overført til skolens egne budgetter ved kommende budgetår. Såfremt afdeling Kølholm overgår til at blive en kommunal institution kan eventuel mer/mindreforbrug tilfalde kommunekassen.

Hvis afdeling Kølholm alene anvendes af Frederikssund Kommune og ikke sælger pladser til andre kommuner, vil det altså ud fra et rent økonomisk perspektiv ikke være relevant, at afdeling Kølholm indgår KKR-rammeaftalen. I det tilfælde vil afdeling Kølholm kunne styres på samme måde som de øvrige kommunale skoler. Hvis Kølholm på et senere tidspunkt ønsker at sælge pladser til andre kommuner anbefales det, at indtræde i KKR regiet igen.

En omdannelse af Kølholm til et kommunalt tilbud i Frederikssund Kommune vil i udgangspunktet ikke få betydning for den økonomiske ramme eller det serviceniveau, der i dag ses i Kølholmgrupperne og afdeling Kølholm. Såfremt tilbuddet samles og tages ud af KKR, vil tilbuddet fortsat have de samme midler at drive skole for. Kølholms budget vil altså alt andet lige være uændret, såfremt Byrådet ikke ændrer markant på tildelingsmodellen i tilfælde af, at man udtræder af KKR-samarbejdet. Der vil således ikke i udgangspunktet være forskel på de økonomiske rammer til at drive afdeling Kølholm, og med mindre Byrådet beslutter at ændre målgruppen eller serviceniveauet for Kølholm, vil der heller ikke være forskel på det specialundervisningstilbud eleverne tilbydes her.

Det skal dog nævnes, at der på nuværende tidspunkt er morgen åbent for elever i Kølholmgrupperne. Dette vil som udgangspunkt bortfalde, når Kølholmgrupperne sammenlægges med Kølholm, da der ikke er morgen åbent på Kølholm. I forbindelse med takstberegningen for 2022 vil der blive kigget på en evt. morgenåbning for det samlede Kølholmtilbud.

I dag er der i Kølholm taksten indregnet bistand fra psykolog, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt logopæderne, mens det for Kølholmgrupperne varetages inden den eksisterende ramme for de forskellige faggrupper. I forbindelse med takstberegningen for 2022 vil der blive kigget på normeringen for psykolog, fys/ergo og logopæd for det samlede Kølholmtilbud.

Hvis Kølholm omdannes til et kommunalt tilbud i Frederikssund Kommune, vil mulighederne for takstberegning og fleksibilitet i tilbuddet øges. Hvis udvalget vælger at lade Kølholm overgå til et tilbud i Frederikssund Kommune, skal en ny økonomisk styringsmodel efterfølgende vedtages politisk.

Der skal altså med denne sag tages stilling til, hvorledes den økonomiske styring skal være på skolen – skal de have en fast normering, hvor elevantallet kan svinge op og ned, men normeringen fastholdes, som fx Skolen i Herredet eller skal skolen fortsat være takstfinansieret, således at normeringen stiger/falder med antal elever.

I og med specialiseringsgraden på tilbuddet er forholdsvis høj og der som regel er udsving i antal elever i løbet af et skoleår indstiller administrationen, at den økonomiske styringsmodel på tilbuddet fortsat skal være en takstfinansieret model. Dette bevirker, at budgettet kan variere måned efter måned alt afhængig af antal elever til forskel for en fast ramme for skoleåret, hvor budgettet kendes hele skoleåret.

Øvrige konsekvenser ved udtrædelse af KKR

I tilfælde af at Frederikssund Kommune beslutter at udtræde af KKR fremgår det af rammeaftalen, at driftsherre, altså Frederikssund Kommune, selv skal afholde alle udgifter forbundet hermed.

Udtræder afdeling Kølholm af KKR og omdannes til et kommunalt tilbud, kan Frederikssund Kommune leve op til rammeaftalen ved, at de fire elever på afdeling Kølholm, der i dag er bosat i andre kommuner, fortsat kan gå på afdeling Kølholm, så længe de er velplacerede.

Præcisering af indstillingspunkter

Ad 1) Sammenlægning til ét tilbud

Med udgangspunkt i udvalgets beslutning på møde den 6. januar 2021 om at flytte Kølholmgrupperne til afdeling Kølholm, ønskes at udvalget godkender en egentlig sammenlægning af afdeling Kølholm og Kølholmgrupperne til ét tilbud, således at ledelsen på skolen får de fulde beføjelser til at organisere tilbuddet og elevgruppen til på bedste vis at imødekomme den aktuelle elevgruppes behov. Det er afgørende for ledelsens muligheder for at sammensætte det allerbedste tilbud til den enkelte elev, at ledelsen kan organisere tilbuddet, herunder medarbejderressourcerne, de fysiske rammer mv. til den konkrete elevgruppe, og løbende tilpasse forholdene, i takt med at de nuværende elevers behov ændrer sig, eller at elevgruppen ændrer sig. Det er således administrationens og Kølholms ledelses vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt at operere med to forskellige elevgrupper.

Ved en egentlig sammenlægning af afdeling Kølholm og Kølholmgrupperne vil målgruppen være den samme, nemlig børn og unge indenfor autismespektrumforstyrrelses- og ADHD-området. Det betyder dog, at tilbuddet samlet set vil indeholde en større spredning i sværhedsgraden af disse elevers udfordringer og behov. Dette understøtter også behovet for, at skolens ledelse har mulighed for at tilrettelægge og organisere tilbuddet så alle elever imødekommes relevant.

Ad 2) Omlægge Kølholm til et lokalt, kommunalt tilbud og dermed udtræde af KKR

Som beskrevet i det tidligere, er KKR et mellemkommunalt samarbejde. Det er opfattelsen flere steder, at det at være en del af KKR giver specialtilbuddet en række sikkerheder, både for så vidt angår deres økonomiske rammer, tilbuddets målsætning, herunder specialiseringsraden af tilbuddet.

KKR indebærer dog alene et mellemkommunalt samarbejde om taksterne og muligheden for at sælge pladser i tilbuddet på tværs af kommunegrænser.

Når et undervisningstilbud er en del af KKR, står det altså kommunerne fuldstændig frit for at foretage ændringer i både takst, målgruppe og serviceniveau. Disse skal blot fremsendes til orientering for KKR’s styregruppe.

En udtrædelse af KKR-samarbejdet har altså ikke nogle direkte konsekvenser for hverken tilbuddets økonomiske ramme, for den målgruppe der går her eller for den specialiseringsgrad man antager at tilbuddet har. Dog som ovenfor nævnt har skolen i KKR regi alt andet lige sikkerhed for over/underskud i forbindelse med regnskabet bliver overført til skolen.

Ad 3) Budget for Kølholmtilbuddet

Hvis Kølholmgrupperne og afdeling Kølholm sammenlægges til ét samlet tilbud, betyder det også en sammenlægning af to tilbud, der indtil nu har haft forskellig takst. Der er på nuværende tidspunkt forskel på taksten for en plads i Kølholmgrupperne og på afdeling Kølholm, hvor sidstnævnte er dyrere end førstnævnte.

Såfremt de to tilbud slås sammen, foreslår administrationen, at taksten for tilbuddet ændres til at udgøre gennemsnittet af de to tilbuds takster, korrigeret for elevantallet hvert sted, således at det nuværende budget for skolen bibeholdes.

En regulering af taksten er ikke afhængig af, hvorvidt Kølholm bliver i – eller udtræder af – KKR. Taksten kan reguleres som følge af den ændrede målgruppe, uanset om Kølholm forbliver i KKR. Det vil dog være relevant at tage stilling til, hvorvidt Frederikssund Kommune skal tage det økonomiske provenu, der er forbundet med at udtræde af KKR, når hovedparten af elevgrundlaget på Kølholm udgøres af elever fra Frederikssund Kommune. Samarbejdet med KKR er væsentligt mindre relevant for Kølholm, end det havde været, hvis en større del af elevgrundlaget bestod af mellemkommunale børn.  

Ad 4) Økonomisk styringsmodel

Såfremt Kølholmtilbuddet udtræder af KKR vil der skulle tages stilling til den økonomiske styringsmodel på skolen, dvs. hvorvidt Kølholm fremadrettet skal være takstfinansieret som på nuværende tidspunkt eller, om det skal være rammestyret med et fast budget pr. skoleår, som eksempelvis Skolen i Herredet er det i dag.

Såfremt de to tilbud slås sammen, foreslår administrationen og skolen, at skolen fortsat skal være takstfinansieret, således at budgettet stiger og falder en til en med antal elever.

Ad 5) Beslutning om høring

Det er administrationens vurdering at beslutning om sammenlægning af de to kølholmtilbud samt om udtrædelse af KKR ikke nødvendiggør en høring i MED og Skolebestyrelse. Omvendt kan en høring give MED og skolebestyrelse mulighed for at bidrage med opmærksomhedspunkter, som kan indarbejdes i endeligt forslag til politisk beslutning.

Center for økonomi bemærker, at der i alt er en mindreudgift på 3 mio. kr. ved at omlægge tilbuddet. Der er dog en indtægtsforventning på Økonomiudvalget som skal udlignes svarende til 2,2 mio. kr., hvilket betyder der skal overføres 2,2 mio. kr. fra Uddannelsesudvalget til Økonomiudvalget fra 2022. Den reelle besparelse på Uddannelsesudvalget er 0,8 mio. kr. ved at omlægge fra et KKR tilbud til et Frederikssund tilbud.

Hvis Kølholmgruppetaksten tillægges bistand for psykolog, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt logopæderne på samme niveau som Kølholm finansieres det indenfor den økonomiske ramme af skole-klubområdet.

Uddannelsesudvalget , 3. marts 2021, pkt. 34:

Udsat til ekstraordninært møde med henblik på yderligere belysning af indstillingens pkt. 2-4.

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Sendes i høring jf., indstillingens pkt. 5 med henblik på efterfølgende godkendelse.

Indstillingspunkt 3: Godkendt.

Indstillingspunkt 4: Godkendt.

Indstillingspunkt 5: Godkendt.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen afsnit 7.2.

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2020. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Inventar i folkeskolen.

Anlægsprojektet giver folkeskolerne mulighed for at indkøbe nyt inventar til klasselokalerne. Der er tale om et fremrykket anlægsprojekt, der er 100 % lånefinansieret.

Der er i alt givet anlægsbevillinger på 10 mio. kr. på Byrådets møde den 28. oktober 2020.

Der er anvendt 9,610 mio. kr. til anlægsprojektet, hvorfor projektet er afsluttet med en mindreudgift på 0,390 mio. kr. i forhold til afgivet anlægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 4,06 pct. Beløbet vil blive behandlet i forbindelse med overførselssagen på mødet i april.

Anlægsmidlerne er anvendt til indkøb af møbler samt montering heraf.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2020.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge, at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Anbefales, med den tilføjelse at udvalget efterfølgende får tilsendt oversigt over de konkrete anlægsinvesteringer.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen afsnit 7.2.

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2020. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Etablering af MakerSpace. Da anlægsbevillingen blev bevilliget var overskriften makerspace, mens projektet med Villumfonden er døbt Makerværket. Det er således to forskellige anlægsprojekter, og dette regnskab beskriver anvendelsen af de 2 mio. kr., der er bevilliget i september 2020.

Anlægsprojektet er med til at understøtte arbejdet med at styrke og udvikle attraktive uddannelsesmiljøer på Campus. Anlægsmidlerne er afsat til etablering af MakerSpace på Campus.

Der er i alt givet anlægsbevillinger på 2 mio. kr. på Byrådets møde den 30. september 2020.

Der er anvendt 2,047 mio. kr. til anlægsprojektet, hvorfor projektet er afsluttet med en merudgift på 0,047 mio. kr. i forhold til afgivet anlægsbevilling svarende til en overskridelse af budgettet på 2,3 pct. Beløbet vil blive behandlet i forbindelse med overførselssagen på mødet i april.

Anlægsmidlerne er anvendt til el-arbejde, murerarbejde, ventilationsarbejde samt indkøb af inventar.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2020. Afvigelsen på 47.000 kr. finansieres af kassen.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge, at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Anbefales, med den tilføjelse at udvalget efterfølgende får tilsendt oversigt over de konkrete anlægsinvesteringer.

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Center for Økonomi har sammen med fagområderne gennemgået årets resultat for 2020 med henblik på en opgørelse af resultatets konsekvens for overførsler til efterfølgende år på Uddannelsesudvalget.

Drift

Serviceudgifterne under Uddannelsesudvalget er som udgangspunkt omfattet af overførselsadgang. Formålet med overførselsadgangen er at skabe en incitamentsstruktur, der sikrer, at enhederne agerer økonomisk og aktivitetsmæssigt rationelt i forhold til deres bevillinger. Samtidig er det vigtigt, at overførslerne ses i sammenhæng med budget- og regnskabssanktionslovgivningen, idet overførsler - til næstkommende år - teknisk set er en tillægsbevilling til det oprindelige vedtagne budget, som udgør sigtepunktet i forhold til regnskabssanktionen vedrørende serviceudgifter. Ligesom overførslerne skal ses i forhold til likviditetsmæssige forhold mv.

På Uddannelsesudvalget var der i 2020 et mindreforbrug på 16,3 mio. kr. Der overføres i alt 4,5 mio. kr. til 2021 og -0,3 mio. kr. til 2022.

Overførslen er sammensat på følgende måde:

• På skole-klubområdet overføres samlet et overskud på 5,3 mio. kr., hvoraf 5,3 mio. kr. overføres til 2021 og 0,013 mio. kr. til 2022. Dette som følge af lovgivning vedr. statslige kompetencemidler til folkeskolen, KKRs (kommunekontaktråd) retningslinjer for takstfinansierede institutioner samt mindreforbrug på Skoler, SFOer og klubber.

• På familieområdet overføres et samlet underskud på 1,1 mio. kr., hvoraf 0,8 mio. kr. overføres til 2021 og 0,31 mio. kr. til 2022 som følge af KKRs retningslinjer for takstfinansierede institutioner.

For nærmere gennemgang af overførslerne henvises til vedlagte bilag.

Anlæg

På Uddannelsesudvalget var der et samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr., hvoraf der samlet set overføres 0,6 mio. kr. til 2021. Overførslen vedrører:

• 0,065 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Bygningsoptimering på skoleområdet. Der er fortsat udeståender, hvorfor mindreforbruget overføres til 2021 til færdiggørelse af projektet.
• 0,037 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Ådalens skole. Der er fortsat udeståender, hvorfor mindreforbruget overføres til 2021 til færdiggørelse af projektet.
• 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Faglokaler på Ådalens skole. Der er fortsat udeståender, hvorfor mindreforbruget overføres til 2021 til færdiggørelse af projektet.
• 0,25 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Faglokaler på Trekløverskolen Der er fortsat udeståender, hvorfor mindreforbruget overføres til 2021 til færdiggørelse af projektet.

For nærmere gennemgang af overførsler henvises til vedlagte bilag "Overførsler 2020 Anlæg (UDD)".

Drift

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling i 2021 på 4,5 mio. kr., mens det oprindelige budget for 2022 opskrives med -0,3 mio. kr.

Anlæg

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling i 2021 på 0,6 mio. kr.

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Administrationen fremlægger Uddannelsesudvalgets regnskab for 2020 til orientering. Kommunens samlede regnskab fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet.

Drift

I løbet af 2020 er det oprindelige budget under Uddannelsesudvalget på 663,9 mio. kr. blevet reduceret med 9,2 mio. kr. Dette skyldes primært mindre aktivitet og færre forbrugte stillinger på Skole-klub området.

Herefter udgør det korrigerede budget 654,7 mio. kr. og med et forbrug på 638,4 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 16,3 mio. kr. svarende til 2,5 % af det korrigerede budget.

Årets samlede resultat er fordelt på følgende måde:

• Mindreforbrug på 15,1 mio. kr. angående serviceudgifter
• Mindreforbrug på 1,013 mio. kr. angående overførelsesudgifter, som primært skyldes færre udgifter til FGU (forberedende grunduddannelse)
• Merindtægt på 0,178 mio. kr. angående den centrale refusionsordning, som skyldes flere indtægter på baggrund af gennemgang af særligt dyre enkeltsager.

Resultatet vedrørende serviceudgifter kan overordnet forklares ved følgende:

• Mindreforbruget på familieområdet på 3,9 mio. kr., svarende til 2,4 % af det korrigerede budget, som primært skyldes, at der har været færre sager og lavere enhedspriser for anbringelse end budgetgrundlaget tillader.
• Mindreforbrug på skole-klub området på 11,2 mio. kr., svarende til 2,3 % af det korrigerede budget, som skyldes færre forbrugte stillinger og lavere aktivitet på både almen – og specialundervisningsområdet

De samlede COVID 19 udgifter på Uddannelsesudvalget området udgør 4,5 mio. kr. i 2020, hvilket er blevet finansieret indenfor rammen.

For en nærmere gennemgang af årets resultat henvises til vedlagte bilag.

Anlæg

Den oprindelige samlede anlægsramme under Uddannelsesudvalget var i 2020 4 mio. kr., men blev korrigeret med 28,6 mio. kr. til 32,6 mio. kr.

Dette skyldes:

• 2,8 mio. kr. i relation til overførselssagen fra april (vedrørende Bygningsoptimering på skoleområdet samt Ådalens skole).
• 25,9 mio. kr. i tillægsbevilling til de fremrykkede anlægsinvesteringer vedrørende Faglokaler Ådalens skole, Faglokaler Trekløverskolen samt Inventar i folkeskolen.

Med et samlet forbrug på 29,2 mio. kr. ender årets resultat med et mindreforbrug på 3,5 mio. kr.

Mindreforbruget vedrører:

• 0,047 mio. kr. (merforbrug) vedr. Etablering af Makerspace på Campus. Projektet er afsluttet i 2020.
• 0,065 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Bygningsoptimering på skoleområdet. Projektet er afleveret, men der er fortsat udeståender på projektet.
• 0,037 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Ådalens skole. Projektet er afleveret, men der er fortsat udeståender på projektet.
• 1,8 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Faglokaler Ådalens skole. Projektet er afleveret, men der er fortsat udeståender.
• 1,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Faglokaler Trekløverskolen. Projektet er afleveret, men der er fortsat udeståender.
• 0,4 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Inventar i folkeskolen. Projektet er afsluttet i 2020.

For nærmere gennemgang af regnskabet henvises til vedlagte bilag "Regnskab 2020 Anlæg (UDD)".

 Regnskabssagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Taget til efterretning.

Befolkningsprognosen er en vigtig forudsætning i forhold til budgetlægningen, idet befolkningsudviklingen er afgørende i forhold til udgifts- og indtægtsgrundlaget. På udgiftssiden anvendes befolkningsprognosen til beregninger af demografireguleringer i forhold til ændringen i befolkningsprognosen på udvalgte områder bl.a. skoleområdet. På den baggrund opdateres befolkningsprognosen hvert år.

Befolkningsprognose 2021 viser, at antallet af 6-16 årige har være faldende og fortsat vil falde frem mod 2026. Faldet vil opleves i alle skoledistrikter på nær Frederikssund Syd og Nord. Fra primo 2027 forventes udviklingen at vende, og det samlede antal børn og unge i den skolepligtige alder forventes at stige i samtlige skoledistrikter i kommunen. Antallet af 6-16 årige udgør 1. januar 2021 5.818 personer. Frem mod 2025 forventes antallet af 6-16 årige at falde med 244 personer, hvorefter antallet af 6-16 årige forventes at stige med 498 personer frem mod 2033. Der forventes således 254 flere 6-16 årige i 2033 end i 2021.

Befolkningsprognose 2021 viser samme tendens for befolkningsprognose 2020, men Frederikssund Kommune har i 2020 fået 32 færre 6-16 årige end forventet i sidste års prognose svarende til en afvigelse på -0,5 %.

Som nævnt foretages der i Frederikssund Kommune regulering af budgetterne på en række områder efter udviklingen i antallet af borgere og alderssammensætningen af borgerne i kommunen. Disse budgetreguleringer kaldes demografireguleringer og indebærer, at ændringer i f.eks. antal børn eller ældre modsvares af en regulering af budgettet i op- eller nedadgående retning for f.eks. døgnpleje og dagtilbud. Reguleringerne skal sikre, at serviceniveauet over for borgerne holdes uændret, selvom efterspørgslen efter en serviceydelse stiger eller falder som følge af et stigende eller faldende antal ældre eller børn. Demografimodellen tager i prognosen for 2022 højde for den realiserede befolkningsændring i 2020 samt en opdateret prognose for 2021 og 2022. Da ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet nu er klassebaseret og ikke længere elevtalsbaseret, er der kun i mindre grad sammenhæng mellem udviklingen i antallet af 6-16 årig og udgiftsudviklingen på skoleområdet. Dette gælder i såvel situationer, hvor den beregnede demografiudvikling vil tilføre eller reducere midler til skoleområdet.

Specifikt i forhold til Uddannelsesudvalget reduceres budgettet med 5,3 mio. kr. mellem 2021 og 2022 og 0,7 mio. kr. mellem 2022 og 2023. Mellem 2023 og 2024 er der ingen ændring, mens budgettet reduceres med 0,8 mio. kr. mellem 2024 og 2025 som følge af færre 6-16 årige. Det er en opjustering på 1,3 mio. kr. i 2022 i forhold til prognosen udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen fra 2020 fordelt med 0,4 mio. kr. vedrørende skoleområdet og 0,9 mio. kr. vedrørende SFO.

På budgetseminariet den 24. juni indgår en status for teknisk budgetgrundlag for budget 2022-2025.

Budgetreguleringerne på baggrund af befolkningsprognosen for 2021 indarbejdes i budgetarbejdet for 2022-2025.

Befolkningsudviklingen reducerer budgettet med 5,3 mio. kr. fra 2021-2022, 0,7 mio. kr. fra 2022-2023, ingen ændring fra 2023-2024 samt en reduktion på 0,8 mio. kr. fra 2024-2025.

Taget til efterretning.

Folkeskoleloven

Dagtilbudsloven

Serviceloven

Folkeskoleloven fastslår, at omfanget af kommunens specialtilbud til børn med behov for støtte i mindst 9 timer ugentligt skal vedtages af kommunalbestyrelsen. På den baggrund fremlægges "Tilbudsviften - Specialtilbud på børneområdet" til Uddannelses- og Opvækstudvalgenes behandling. Tilbudsviften beskriver Frederikssund Kommunes specialklasser, specialskoler, specialgruppeordninger på almenskoler samt specialtilbud på dagtilbudsområdet.

Behovet for specialpædagogisk bistand varierer, idet børnegruppen løbende ændrer sig. Derfor foreslås det, at Tilbudsviften fungerer som et dynamisk dokument, der justeres efter behovet for specialundervisning og specialpædagogisk bistand for børn og unge i Frederikssund Kommune. Tilbudsviften foreslås fremlagt til politisk behandling hvert år.  

På den baggrund er der foretaget nogle ændringer i Tilbudsviften, så de er justeret til de problemstillinger kommunen p.t. står overfor. Desuden er tilbudsviften opdateret med takster og øvrige faktuelle oplysninger.

De indholdsmæssige ændringer er:

Videnscenteret

Taleklasserne og læseklasserne på Videncenteret for tale, sprog og læsning er slået sammen og har i den forbindelse ændret målgruppe, således at målgruppen er blevet bredere, jævnfør beslutning på Uddannelsesmøde den 1. marts.

Basen 2

Der oprettes pr. 1. august ”Basen 2” på Trekløverskolen, som i modsætningen til den nuværende Basen et heltidsundervisningstilbud under ungdomsskoleloven, hvor målgruppen er elever fra 8. og 9. klasse, der har behov for en særlig indsats frem i mod afgangsprøven i 9. kl. Eleverne har typisk udfordringer som skolevægring samt forskellige typer af diagnoser.

Gruppeordning, Fjordlandsskolen

Der er yderligere tilføjet et tilbud på afdeling Skuldelev, Gruppeordning, hvor målgruppen er elever, der har svært ved at være en del af almenklassen og kræver ekstra voksenopmærksomhed. Tilbuddet er tiltænkt til børn der har vanskeligheder inden for autismeforstyrrelser, børn der har behov for selvopbyggende miljøer samt børn der har skolevægring.

Gruppeordning, Jægerspris Skole

Ny gruppeordning for 0. klasse oprettes på Jægerspris Skole.

Kølholmgruppen/Kølholm

Tilbudsviften indeholder to udgaver af Kølholmgrupperne og Kølholm. Den ændrede tilbudsvifte kommer til at indeholde den beslutning, som afspejler udvalgets beslutning om Kølholm.

Følgende tre tilbud er nedlagt: Dagtilbud Stjernen,  Læsetilbud, Jægerspris Skole og Talegruppen på Slangerup Skole.

Tilbudsviften er vedlagt som bilag.

Center for økonomi har ingen bemærkninger, idet sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Oprettelsen af nye gruppetilbud håndteres indenfor rammen af skole-klub budgettet.

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Godkendt, med den bemærkning at Uddannelsesudvalget orienteres ved større tilpasninger.

Indstillingspunkt 3: Godkendt.

Nærværende sagsfremstilling omhandler tillæg om Grøn Omstilling til Erhvervs- og Vækstpolitikken og tilhørende handleplan (bilag).

Frederikssund Kommunes fagudvalg har med denne sag mulighed for at komme med høringssvar til tillæg om Grøn Omstilling.

Grøn omstilling tilføjes Erhvervs- og vækstpolitikken og den tilhørende handleplan

I forbindelse med den politiske behandling og tidligere høring om Erhvervs- og Vækstpolitikken har Frederikssund Erhverv og flere politiske partier i Byrådet ønsket et fokus på ”den grønne omstilling”. En formulering om grøn omstilling er på den baggrund tilføjet som tillæg til Erhvervs- og Vækstpolitikken og den tilhørende handleplan.

Til Vækstudvalgsmødet den 4. marts 2021 besluttede udvalget at sende tillægget vedrørende "grøn omstilling" i Erhvervs- og Vækstpolitikken i høring i kommunens fagudvalg og i offentlig høring fra den 5. marts til den 4. april 2021.

Høringsmaterialet

Der er to tillæg om Grøn Omstilling. Et tillæg for Erhvervs- og Vækstpolitikken, hvor det andet tillæg er for Erhvervs- og Vækstpolitikkens handleplan. Det er disse to tillæg om Grøn Omstilling (bilag), som kommunens fagudvalg har mulighed for at komme med høringssvar til.

Erhvervs- og Vækstpolitikken (bilag) blev godkendt af Byrådet i efteråret 2019, hvor dertilhørende handleplan (bilag) blev godkendt af Vækstudvalget i september 2020. Disse to dokumenter er vedlagt sagen til orientering.

Den videre proces

Vækstudvalget vil på et ekstraordinært udvalgsmøde medio april drøfte høringssvarene med henblik på videresendelse til Økonomiudvalget og Byrådet og evt. tilretning af bilaget.

Center for økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Udvalget foreslår fokus på at minimere madspild fra skolekøkkener samt på affaldssortering og klimaoptimal bygningsdrift indenfor Uddannelsesudvalgets område (varme, ventilation, belysning o.lign.)

Fagudvalgene skal med denne sag drøfte klimaindsatsen. Teknisk Udvalg drøftede bilagte sagsfremstilling om klimaindsatsen på møde den 3. februar 2021. Teknisk Udvalg anbefalede en temadrøftelse i Byrådet med en efterfølgende høring i fagudvalgene. Temadrøftelsen i Byrådet blev afholdt den 24. februar 2021.

Drøftelserne i Byråd og i fagudvalg skal give Teknisk Udvalg input til, hvorledes klimaindsatsen skal prioriteres, således Teknisk Udvalg kan forelægge en realiserbar klimahandleplan til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Resume af dagsordenpunkt 14, Teknisk Udvalg:Der skal udarbejdes en klimhandleplan, som skal beskrive indsatser for at opnå visionen om, at Frederikssund Kommune som geografisk område skal være skal være CO2-neutral i 2045. Der er behov for at få præciseret og forventningsafstemt ambitionsniveauet i forhold til ressourcer for, at de foreslåede indsatser i klimahandleplanen kan blive realiseret. For at komme tættere på klimhandleplanens indhold, er der udfærdiget et omfattende idékatalog i samarbejde med kommunens Klimaråd og medarbejdere i By og Landskab. Idékataloget skal ses som et inspirationskatalog og danne grundlaget for de klimaindsatser, der ønskes gennemført inden for de sektorer, der bidrager til CO2-udledningerne. Idékatalog er bilagt sagen, hvor der også er en oversigt over, hvilket ambitionsniveau de enkelte idéer hører under. Der er desuden gennemført en kortlægning af CO2-emissioner i kommunens geografiske område. De største udledninger kommer fra transport- og energisektoren. Energisektoren udgør 46 % af CO2-udledningerne og transportsektoren udgør 40 %. Det er vigtigt at igangsætte initiativer på disse områder nu, da indsatserne er langsigtede og kræver strategisk planlægning. Nærmere redegørelse for kortlægningen fremgår af kortlægningsnotat, som er bilagt sagen.

Tre ambitionsniveauer for klimaindsatsen:

Målet om CO2-neutralitet i 2045 har et langsigtet perspektiv at arbejde ud fra, og derfor er det nødvendigt at have en overordnet prioritering af klimaindsatsen frem mod 2045. Det giver fx mening, at klimahandleplanen prioriterer indsatser i forhold til transport- og energisektoren, hvor der er størst potentiale for at reducere CO2-udledningen.

Der er beskrevet tre ambitionsniveauer, hvor niveau 1 er det mest ambitiøse og 3 det mindst ambitiøse. Niveau 1 er således også det dyreste ambitionsniveau, mens niveau tre kræver færrest ressourcer.

Ambitionsniveau 1: Ambitionsniveau 1 er den mest ambitiøse indsats, hvor der gennemføres en omfattende klimaindsats, hvor omgivelserne involveres. Omstillingsprocessen er en forandringsproces, som kræver involvering af medarbejdere, borgere og virksomheder. Arbejdet med klima foregår på tværs af forvaltninger, og der afsættes tid til gennemførelse af indsatser blandt medarbejdere i alle afdelinger. Projektorganisationen består af fagligheder indenfor klima, transport, energi, landbrug, kommunikation, projektledelse og procesfacilitering. Klimaindsatsen indeholder desuden indsatser i ambitionsniveau 2 og 3. Det anslås, at den samlede ressourceindsats består af seks årsværk (inkl. de 2 årsværk, der i dag er afsat), og at medarbejdere i alle forvaltninger deltager i arbejdet.

Ambitionsniveau 2:Der gennemføres en fokuseret indsats for CO2-reduktioner i transport- og energisektoren, der står for 86 % af CO2-udledningerne i Frederikssund. Klimaindsatsen indeholder desuden indsatser i ambitionsniveau 3. Det anslås, at den samlede ressourceindsats består af 4 årsværk; dvs. 2 mere end, hvad der i dag er afsat.

Ambitionsniveau 3: Der gennemføres en klimaindsats, hvor der er fokus på egen drift og gennemførelse af kampagner i fællesskab med kommunerne i hovedstadsregionen. Indsatsen vil kunne gennemføres med nuværende årsværk.  

Anbefaling (ambitionsniveau 2).

Det anbefales, at der frem mod 2025 arbejdes ud fra ambitionsniveau 2, da det er vigtigt at igangsætte initiativer i energi- og transportsektoren nu, da indsatserne er langsigtede og kræver strategisk planlægning. Indsatser for at omstille transport og energisektoren har størst effekt, da potentialet er højest.

Det anbefales desuden, at klimaindsatsen opdeles i etaper, således at den kommende klimahandleplan omhandler indsatser i perioden fra 2020-2024 (og inkludere indsatser fra klimahandleplanens del 1- Fossilfri virksomhed). Hvert år fremlægges en statusrapport, som følger op indsatserne og inddrager eventuelle nye indsatser som følge af indsatser fra fx DK2020-initiativet eller statslige rammebetingelser ændres.

I 2024 foretages en evaluering af den hidtidige indsats i forhold til fremtidige ambitionsniveau, ressourcer mv. med henblik på at fastlægge rammerne for klimahandleplan 2025-2029. Tilsvarende foretages en evaluering i 2029 med henblik på at fastlægge rammerne for klimahandleplan 2030-2045.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Udvalget foreslår fokus på at minimere madspild fra skolekøkkener samt på affaldssortering og klimaoptimal bygningsdrift indenfor Uddannelsesudvalgets område (varme, ventilation, belysning o.lign.)

På Uddannelsesudvalgets møde den 3. marts 2021 besluttede udvalget en fremtidig overordnet organisering af klubområdet, således at området fremadrettet har én fælles klubleder, én fælles forældrebestyrelse og ét fælles MED-udvalg.

Udvalget besluttede desuden at fortsætte drøftelsen af den øvrige klubledelsesstruktur samt politiske mål for indhold i klubtilbuddene på et efterfølgende møde.

På baggrund heraf fremlægger administrationen i det følgende et indledende overordnet forslag til en samlet, inddragende proces for udarbejdelse af mål og indholdsmæssige pejlemærker for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Rød tråd til servicetjek

Arbejdet med at skabe fremtidens klubber i Frederikssund Kommune er allerede godt i gang. Der har henover 2020 været nedsat en bred og tværgående arbejdsgruppe, hvis formål var at sikre grundig og fyldestgørende indledende afdækning og servicetjek af klubområdet som det ser ud i dag.

Processen for det videre arbejde med at udvikle fremtidens klubber i Frederikssund Kommune tager derfor afsæt i den viden, som dette arbejde har givet os.

Servicetjekgruppen har sikret en grundig og tværgående belysning af de klubtilbud, som Frederikssund Kommune på nuværende tidspunkt tilbyder kommunens børn og unge. Både den overordnede organisering, de fysiske rammer og det egentlige indhold er blevet afdækket i den forbindelse. Dette stiller os på en solid platform af viden, som er afgørende for den videre proces henimod en egentlig beskrivelse- og forankring af, fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Der sikres en rød tråd ved, at den proces der nu sættes i gang, vil tage udgangspunkt i det vi allerede ved på baggrund af servicetjekket, således at vi på tværs af området og dets interessenter kan beslutte, hvad klub skal være for et tilbud for børn og unge i kommunen i fremtiden – både hvad angår de fysiske rammer, de faglige pejlemærker og den overordnede vision vi styrer efter.

Inddragende proces

Det er helt afgørende, at fremtidens klubber i Frederikssund Kommune, hviler på et stærkt fundament af viden, både fra forskning og undersøgelser på området, samt fra klubbernes brugere og interessenter, herunder børnene og de unge, forældre, medarbejdere, ledelse og politikere.

Alle disse parter skal være en stor del af at beskrive, hvad vi ønsker der skal definere klubberne i Frederikssund Kommune – både fordi det er afgørende for at sikre at vi får skabt klubtilbud som børnene og de unge ønsker at bruge, og fordi vi som kommune skal være garanter for at klubberne bærer præg af et fagligt og pædagogisk indhold af højt niveau. Ydermere er en tæt inddragelse af medarbejdere og ledere på området, afgørende for at vision og faglige pejlemærker implementeres og forankres i det daglige arbejde ude i klubberne.

Der vil således blive faciliteret en interessentinddragelsesproces, herunder en politisk proces med det formål at frembringe de faglige pejlemærker og den overordnede vision for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Herudover vil der blive hentet inspiration fra andre kommuners klubområder.

Figuren nedenfor illustrerer dette.

Implementering af ny ledelsesstruktur og overordnet organisering

På Uddannelsesudvalgets møde den 3. marts 2021 besluttede udvalget en fremtidig overordnet organisering af klubområdet, således at området fremadrettet har én fælles klubleder, én fælles forældrebestyrelse og ét fælles MED-udvalg.

Administrationen anbefaler at der snarest, med tæt inddragelse af BUPL og MED-udvalget, igangsættes en proces, hvor den nye ledelsesstruktur implementeres. Herunder at der ansættes en overordnet klubleder og organiseres passende ledelse ude i de enkelte klubber, der tager højde for antallet af daglige brugere og det konkrete behov de enkelte steder.

Faseplan

I vedlagte bilag præsenteres en faseplan der tager sit afsæt i det som servicetjek-arbejdsgruppen afleverede og den viden der foreligger. Det første skridt er at få implementeret den nye ledelsesstruktur.

Der vil sideløbende hermed blive udarbejdet og faciliteret en inddragende proces for områdets interessenter, herunder ledere, medarbejdere, forældre og børn/unge.

Desuden vil eksisterende viden fra forskning og undersøgelser blive afdækket, mens der ligeledes vil blive søgt erfaringer fra andre kommuner.

Med udgangspunkt i de temaer der viser sig i forbindelse med forsknings- og erfaringsafdækningen og den inddragende proces, vil der blive planlagt og faciliteret en temadrøftelse for Uddannelsesudvalget, hvor udvalgte på baggrund af overordnede tematikker kan drøfte de politiske visioner og mål for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune.

Herefter vil alle disse input blive indarbejdet i en egentlig strategi for klubberne i Frederikssund Kommune som fremlægges for Uddannelsesudvalget i oktober 2021. Planen implementeres og forankres i klubberne med støtte fra Center for Børn og Skole.

Samtidigt med at ovenstående proces pågår, vil der være et samarbejde med Center for IT og Ejendomme med henblik på, at finde egnede lokaliteter for kommende klub som kan understøtte de faglige hensigter og arbejdet med en ny moderne klubstruktur.

Økonomi

Økonomi i relation til den nye ledelsesstruktur afholdes inden for den eksisterende ramme.

Idet udgifterne i forbindelse med arbejdet med den nye ledelsesstruktur afholdes inden for eksisterende rammer har Center for Økonomi ikke yderligere bemærkninger.

Indstillingspunkt 1: Godkendt.Indstillingspunkt 2: Godkendt, med den præcisering at Uddannelsesudvalget involveres i processen med temadrøftelse før sommerferien, og at der sker en bred involvering af børn og unge, Ungerådet, samt af SSP, Ungdomsskolen, relevante aktører fra fritids- og kulturlivet, m.fl.

Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven

Budget 2021-24

Af budgetaftalen i forbindelse med Budget 2021 er der afsat rammer til at etablere en ambitiøs naturformidlingsindsats for alle børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler. Af budgetaftalen fremgår det, at "der etableres en naturvejledningsindsats til alle børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler, som ud over en naturvejledningsindsats indeholder en række oplevelsespunkter fordelt geografisk ud over kommunen, hvor børn og unge kan opleve og få pirret deres nysgerrighed og opleve naturen i endnu tættere samarbejde mellem pædagoger og naturvejledere."

Indsatsen tager afsæt i det forslag, som blev behandlet på Uddannelsesudvalget i februar 2020. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Nationalparken Skjoldungelandet og er vedlagt som bilag i denne sag. Med denne sag orienteres Uddannelsesudvalget om den igangværende proces med at udvikle og virkeliggøre visionerne og tankerne fra det oprindelige oplæg, så børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler kan opleve og få pirret deres nysgerrighed op opleve naturen med udgangspunkt i oplevelsespunkter, der er geografisk fordelt ud over kommunen.

En naturvidenskabelig forståelse og evne til at begribe verden med en undersøgende og udforskende tilgang gør børn og unge i stand til at tilgå autentiske problemstillinger og forholde sig kritisk og kreativt til de muligheder, der knytter sig til en hastigt accelererende videnskabelig og teknologisk udvikling i samfundet.

Ydermere bidrager naturvidenskaben til at øge børn og unges nysgerrighed på verden og giver forundringsparathed, skaberglæde og nysgerrighed. Egenskaber der gennem hele livet giver gode betingelser for læring og udvikling.

Mange danske børn og unge interesserer sig instinktivt for teknologi og naturvidenskab. Det er et godt udgangspunkt, for det er interessen, der skal drive værket, men jo ældre børnene bliver, jo mere risikerer den umiddelbare interesse at aftage. PISA-undersøgelsen fra 2015 viser således, at der er færre danske 15-16-årige, der forestiller sig en karriere inden for naturvidenskab, sammenlignet med gennemsnittet i OECD. Naturformidlingsindsatsen skal bidrage til at fastholde børn og unges interesse for naturvidenskab gennem hele deres opvækst i Frederikssund Kommune.

Center for Børn og Skole har igangsat følgende proces for at virkeliggøre intentionerne i naturformidlingsindsatsen

Marts 2021: Dialog med Nationalparken Skjoldungelandet om et samarbejde om indsatsen

Marts 2021: Involvering af områdeledergruppen og skoleledergruppen

April 2021: Etablering af arbejdsgruppe for forankring af naturformidlingsindsatsen i den pædagogiske praksis med deltagelse fra børnehuse og skoler

Juni 2021: Ansættelse af to naturkonsulenter for hhv. dagtilbud og skole i Center for Børn og Skole

Juni 2021: Kommunikationsplan udarbejdes

August 2021: Naturformidlingsindsatsen behandles i Opvækstudvalget og Uddannelsesudvalget

Efterår 2021: Beliggenheden og indholdet af oplevelsespunkterne udvikles og beskrives nærmere

Juni 2022: Opvækstudvalget og Uddannelsesudvalget orienteres om erfaringsopsamling vedr. naturformidlingsindsatsen og evt. justeringer til kommende skoleår

Kickoff arrangementer af naturformidlingsindsatsen

Der planlægges med en række kickoff arrangementer i september 2021. Uge 39 er afholdes en national Naturfagsfestival, som har til formål at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge. Festivalen finder sted hvert år i uge 39 og har over 150.000 deltagende elever. Frederikssund Kommune afholder i denne uge fire nedslagsarrangementer, hvor udvalgte dagtilbud og skoler afprøver aktiviteter inden for de fire ovenstående områder. Arrangementerne har til formål at afprøve aktiviteter under de fire temaer, som er beskrevet i vedlagte bilag. De vil desuden skabe synlighed om naturformidlingsindsatsen i Frederikssund Kommune.

Procesplan for indsatsen er uddybet i vedlagte bilag.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da midlerne til indsatsen er afsat i forbindelse med budgettet for 2021.

Taget til efterretning.

• Kommende arrangementer

• Mindreforbrug på FGU

• Status for projekt Børneliv i sund balance. Bilag vedlagt.
• Henvendelse fra Naturvidenskabernes hus til Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune
• Kommende sager 2021. Bilag vedlagt.

• Invitation til virtuelle møder om sammenhæng mellem almen- og specialområdet (børne-og ungeområdet)
  • Dels for udvalgsformænd og direktører 20. eller 21. april 2021 kl. 15.00-17.00
  • Dels regionalt møde mellem KL udvalg og kommunale udvalg 14. juni 15.30-17.00

Taget til efterretning.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-