Uddannelsesudvalget 2018-2021s møde den 03. marts 2021

Godkendt.

Frederikssund Kommune er, sammen med 13 andre kommuner, blevet udvalgt til at være samarbejdskommune med Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom – KOMBU. Det er Psykiatrifonden, der sammen med Region Nordjylland og Region Hovedstaden står bag KOMBU.

I forlængelse af samarbejdets tværfaglige og tværsektorielle karakter fremsendes sagen til orientering i Uddannelsesudvalget, Opvækstudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Vækstudvalget.

Konkret vil KOMBU styrke indsatserne og fremme trivsel blandt børn, som vokser op i familier med psykisk sygdom. Dette vil bl.a. ske ved at udbrede viden om - og konkrete værktøjer til - fagpersoner i kommuner. KOMBU´S vision er: ”At børn og unge, som vokser op i en familie med psykisk sygdom, får samme muligheder som andre for at leve et selvstændigt liv i trivsel”, jf. bilag 1 Forandringsmodel.

Kontakten med KOMBU blev etableret allerede i foråret 2020. Her foretog KOMBU en kortlægning af hjælp og støtte til børn og unge, der vokser op i familier med psykisk sygdom i alle danske kommuner. KOMBU var på besøg i Frederikssund Kommune for at høre om kommunens ”Popcorngrupper”- for børn der vokser op i familier med psykisk sygdom og/eller misbrug og Søskendegrupper – for børn der har en søskende med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Grupperne har igennem mange år været et direkte tilbud til målgruppen. KOMBU konkluderede på baggrund af kortlægningen, at Frederikssund Kommune har et kvalificeret tilbud målrettet børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom.

Som samarbejdskommune vil Frederikssund Kommune styrke indsatsen yderligere overfor børn og unge, der vokser op i familier med psykisk sygdom. I projektperioden vil der derfor blive udviklet en samarbejdsmodel på tværs af de forskellige afdelinger og centre i kommunen. Dette med henblik på at understøtte, at der arbejdes med en systematisk og tidlig opsporing af de børn og unge, der vokser op i en familie med psykisk sygdom samt at der sker en udbredelse af viden om psykisk sygdom og de tilbud og handlemuligheder, der er i og udenfor kommunen.  I samarbejdsmodellen vil der bl.a. indgå beskrivelser af procedurer og arbejdsgange for de fagpersoner/afdelinger der møder hhv. barnet/den unge og den voksne, beskrivelser af procedurer og arbejdsgange for ”frontpersonale” på skoler og i daginstitutioner og beskrivelse af snitflader og forventninger i forhold til samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner og centre i kommunen. Derudover vil der i samarbejdsmodellen indgå en beskrivelse af de tilbud og handlemuligheder, der er i forhold til målgruppen i og udenfor kommunen.

Som samarbejdskommune med KOMBU får Frederikssund Kommune uddannet 28 faglige fyrtårne, der skal være med til at implementere samarbejdsmodellen i kommunen. Uddannelsen vil primært være for medarbejdere fra skole- og dagtilbudsområdet, men der vil også blive uddannet faglige fyrtårne fra de andre involvererede afdelinger/centre i kommunen.

Derudover får 4 medarbejdere en 4- dages uddannelse til børnegruppeledere. På uddannelsen får medarbejderne redskaber til at afholde og lede grupper for børn og unge af forældre med psykisk sygdom. I projektperioden gennemføres der er ”et servicetjek” af de allerede eksisterende gruppetilbud til målgruppen. I projektperioden vil der ligeledes blive etableret en Popcorn ungegruppe for unge i alderen 14-16 år (den nuværende aldersgrænse for Popcorngrupperne er 13 år).

Der vil blive udarbejdet et e-learningsmodul til fagpersoner til at udbrede viden om psykisk sygdom og viden om, hvordan man kan handle, hvis man er bekymret for et barn. Modulet kan bruges på personalemøder, fx i daginstitutioner og på skoler, og i introprogrammer til nye medarbejdere.       

Samarbejdsprojektet med KOMBU er forankret i Center for Familie og Rådgivning, men er et tværgående projekt, der også involverer medarbejdere og ledere fra Center for Børn og Skole, Center for Sundhed og Forebyggelse og Job- og Borgercenter. Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe til projektet.   

Samarbejdsprojektet med KOMBU er finansieret af puljemidler, hvorfor der, udover medarbejderkræfter, ikke er nogen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.

Samarbejdet med KOMBU starter i februar 2021 og vil vare frem til udgangen af 2022.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

Sagen videresendes til orientering i Opvækstudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Vækstudvalget.

Lov om Social Service

Center for Familie og Rådgivning (CFR) har igennem de seneste år, jf. diverse sager på Uddannelsesudvalgets dagsordener, arbejdet målrettet på at skabe ny administrativ styring, journalisering og generelle rammer for sagsbehandlingen mhp. lovoverholdelse og kvalitet. Der blev i første omgang igangsat et større ”styrings- og oprydningsprojekt” i CFR – centralt i det var en genopsætning af SBsys som fag- og journalsystem, herunder omlægning af alle sager i den nye systemopsætning. Sideløbende hermed har CFR i perioden 2019-20 samarbejdet med Social- og Ankestyrelsens Task Force om udvikling og genopretning af kvaliteten i sagsbehandlingen.

CFRs lovgrundlag er børneparagrafferne i Serviceloven. CFRs opgaver kan sådan lidt overordnet inddeles i tre kategorier Forebyggelse og Rådgivning (SEL kap. 3), Økonomiske tilskud (SEL kap. 9) og Særlig støtte til børn og unge (SEL kap. 11).

Sagsbehandlingen af de økonomiske tilskud (primært Merudgifter og Tabt Arbejdsfortjeneste, SEL §41-42) har ikke været omfattet af Task force-forløbet. Det er generelt en mere stringent, om end meget juridisk kompliceret, sagsbehandling der kræves. Sagerne behandles i CFRs Specialteam, der p.t. er normeret til 10 rådgivere, hvoraf 5 rådgivere alene behandler §§ 41-42-sager, inkl. håndtering af udbetalinger.

Ledelsen i CFR besluttede ultimo 2018, at lave en egentlig specialisering/organisering omkring behandlingen af denne type sager. Derudover ændredes kompetenceprofilen på flere stillinger, så de i dag er besat med jurister.

I forbindelse med oprydning og omlægning af §§ 41-42-sagerne i SBsys blev der afdækket en lang række fejl i sagsbehandlingen i eksisterende sager, som kræver opfølgning og efterregulering. Der var f.eks. ikke foretaget ferieafregningen i § 42-sagerne siden 2015. Dertil kommer gamle ansøgninger og hjemvisninger, der ikke er behandlet og derfor skal sagsbehandles og oplyses på ny. Hertil kommer løbende nye ansøgninger, samt ikke mindst krav om efterregulering af ældre § 42-sager grundet fejl i Socialministeriets udmeldte takst.

Meget af sagsbehandlingskapaciteten benyttes de facto pt. på forsat oprydning i ”gamle” ansøgninger, genopretning af fejl, ensretning af beregningsgrundlag og efterregulering i eksisterende sager m.v.  Alt i alt har det givet et stort pres på sagsbehandlingen af nye sager – og dermed også sagsbehandlingstiden i den type sager og ansøgninger.

Afviklingen af efterslæb samt sagsbehandling generelt følges ledelsesmæssigt tæt. Det har imidlertid først siden primo 2020 med omlægninger af sager i SBsys været muligt, ledelsesmæssigt, at få et samlet overblik over genopretningens omfang.

Der er aktuelt (januar 2021) 217 sager på §§ 41-42-området. Den konkrete driftsafvikling af efterslæb, m.v. omhandler:

• 65 ”nye” ansøgninger på §§ 41 og 42 som mangler at blive behandlet. Tilgangen på dette område er 1-2 pr. uge. Her ligger aktuelt ansøgninger fra perioden 2018 -2021
• 140 opfølgninger på §§ 41 og 42 som skulle have været fulgt op. Her ligger aktuelt opfølgninger som burde have været foretaget i perioden 2016 - 2021
• 52 reguleringssager ift. loftet på § 42 som mangler at blive beregnet

CFR har ledelsesmæssigt lavet en lang række tiltag/handleplaner i forhold til håndtering af situationen. I den forbindelse også overflyttet to vakante årsværk til opgaven. Det har imidlertid ikke haft den fornødne effekt, idet CFR i 2020, jf. i øvrigt sag 126, december 2019, forsat har haft meget, meget svært ved at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. I perioden 2018-2020 har Specialteamet oplevet en personaleomsætning på 60-70 pct.

Det har således på grund af hhv. stor omsætning af medarbejdere samt rekrutteringsproblemer vist sig svært, at få etableret en stabil driftsafvikling af §§ 41-42-sager, herunder afvikling af eksisterende sagsefterslæb. Dertil kommer at det er en meget specialiseret sagsbehandling, der skal laves, og som oftest kræver grundig oplæring og kompetenceudvikling.

 Nedenstående tabel viser personaleomsætningen i Specialteamet i perioden 2018-2020.

Den nuværende situation har flere samtidige konsekvenser. Sagsbehandlingstiden på § 41-42-ansøgninger er meget lang, der foregår formentlig ukorrekt udbetaling i en række sager, idet der bl.a. kan være fejl i beregningsgrundlaget, manglende regulering af ydelsen og ferieafregningen. Alt sammen forhold der har betydning og implikationer for borgernes retssikkerhed og fører til afledte merudgifter på overførelsesudgifter i 2021 qua efterreguleringer.  På sigt vil der formentlig samtidig også være en mindre besparelse for kommunen.

Der er således behov for, at få tilført yderligere ressourcer for at sikre en fremadrettet stabil sagsbehandling, driftsafvikling og økonomistyring. Rammerne for den fremtidige sagsbehandling, dvs. sagstal pr. sagsbehandler, ser fornuftige ud.  Problemet er efterslæb i reguleringer og opfølgninger, ekstra opgaver qua fejl i takster og ikke mindst rekrutteringsproblemer. Det er vurderingen, at CFR og medarbejderne i Specialteamet ikke på nuværende tidspunkt kan få afviklet efterslæbet og sagspuklen, så den fremadrettede sagsbehandling kan gå i ”normal” drift.

Det er samtidig vurderingen, at løsningen ikke qua rekrutteringsproblemer er en yderligere opnormering af Specialteamet, men derimod et køb af ydelsen hos et eksternt revisionsfirma i forhold til opfølgning og regulering af sagerne. 

Det anslås, at merudgiften til hhv. køb af eksternt revisionsfirma samt merudgifter udgør anslået 2,6 mio. kr.: 1 mio. kr. til sagsbehandling og 1,6 mio. kr. i afledte merudgifter til overførsler, hvorfor den reelle udgift vil være 800.000,- kr.

Merudgiften er som udgangspunkt en enkelt udgift i 2021, men der er ved nøjere gennemgang og oprydning i budgettet på overførselsområdet fundet generelle budgetudfordringer, idet budgettet de facto ikke er reguleret gennem de seneste mange år. Dette sammenholdt med en fordobling af nydiagnosticerede over en 10 års periode og fremadrettet rettidig sagsbehandling indikerer en varig udgiftsforøgelse på overførselsområdet. Der vil blive udarbejdet konkret sag vedr. dette til første budgetopfølgning.

Serviceudgifter: Finansieringen vedr. eksternt køb af sagsbehandling kan afholdes indenfor egen ramme ved at overføre midler fra konto 5 til konto 6, hvorfor servicerammen ikke forøges.

Overførselsudgifter: Finansiering af afledte merudgifter til overførsler kan imidlertid ikke afholdes indenfor rammen. De 800.000,- kr. indgår i første budgetopfølgning. Ændringerne påvirker ikke servicerammen.

Det eksterne indkøb af sagsbehandling afholdes inden for familieområdets eksisterende ramme, hvorfor der ikke er en påvirkning på servicerammen. Finansiering af de afledte merudgifter på overførsler indarbejdes som en egentlig tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021, der foreligges udvalget i på mødet i maj.

Taget til efterretning.

Folkeskoleloven

Ultimo 2018 blev en ny styringsmodel på folkeskoleområdet besluttet. Dette betyder, at Uddannelsesudvalget én gang om året skal tage stilling til at tilpasse folkeskoleområdet i takt med faldende/stigende elevtal og i takt med faldende/stigende udgifter til specialundervisning.

Uddannelsesudvalget skal på baggrund af indstilling fra skoleledergruppen godkende antal klasser for næstkommende skoleår. Disse blev godkendt på mødet i februar 2021.

Nærværende sag omhandler ressourcetildeling til almen skolerne og de deraf forventede udgifter på baggrund af antal godkendte klasser for det kommende skoleår i forhold til den samlede undervisningsramme i 2022. Herudover et forslag til anvendelse af eventuelle midler.

Ressourcetildeling

Der er følgende forudsætninger i den klassebaserede tildelingsmodel til almen skolerne:

• Fagopdelt og understøttende undervisning gives med udgangspunkt i en klassebaseret model:
  • Antal klasser for næstkommende skoleår = 170 klasser
  • Antal undervisningstimer på de enkelte klassetrin
  • Antal fagopdelte undervisningstimer pr. årsværk (755)
  • Antal understøttende undervisningstimer pr. årsværk (1.019)
  • Understøttende undervisningstimer gives 50 % pædagoger/50 % lærer
  • Der gives samme undervisningsressource pr. klasse uanset klassestørrelse

• Lejrskole:
  • 50 timer *2 lærer pr. 6. klasse (valgfri årgang, valgt pba. beregning)
  • 1 lejrskole pr. ”skoleliv”

• Vejleder/PLC/Praktikkoordinator:
  • 42 timer pr. uge i 40 skoleuger som fagopdelt undervisning

• Budget til elever med dansk som andet sprog som basisklasse og to sprogs indsats generelt
• Ekstraressourceprocent = 29,86 % af fagopdelt og understøttende udgifter, som fordeles til skolerne på baggrund af elever på skolen.

Med ovenstående forudsætninger betyder det følgende ressourcer til undervisning til de 5 almen skoler:

Tabel 1: Ressourceudmelding skoleår 21/22 (se bilag 1)

I forhold til sidste skoleår, hvor der blev uddelt 310,30 årsværk, betyder det en reduktion på omkring 4 årsværk. Dette skyldes primært, at antal klasser er faldet fra 173 i skoleår 2020/2021 til 170 i skoleår 2021/2022. Herudover kan nævnes, at elevtallet er faldet med 116 elever fra 3.762 elever i skoleår 2020/2021 til 3.646 elever i skoleår 2021/2022.

Herudover gives der i modellen budget til uddannelse, øvrige personaleomkostninger og materialer. Campus U10 indgår ikke i ovenstående model, men tildeles ud fra samme antal elever som sidste skoleår.

Forventede udgifter til ressourceudmeldingen i forhold til den samlede undervisningsramme:

Til undervisning er der i alt en ramme på 176,6 mio. kr. i 2022.

Ressourceudmeldingen svarende til de 306,68 årsværk koster for skoleår 2021/2022 169,2 mio. kr. i 2022. Dette giver samlet følgende over/underskud i forhold til den samlede undervisningsramme for 2022:

Tabel 2: Økonomi almen området i 2022

I 2022 er der et overskud på 7,7 mio. kr. i forhold til den samlede ramme for almen området.

Finansieringsbehov til Privat/friskoler, efterskoler, mellemkommunale, FGU mv.:

I 2022 forventes nedenstående regulering for privat/friskoler, efterskoler, skoler i andre kommuner samt FGU på samlet 1,6 mio. kr.

Tabel 3: Finansieringsbehov

Dvs. i alt ved ovenstående ressourcetildeling og regulering forventes et overskud på 9,3 mio. kr. (7,7 +1,6 mio. kr.). i 2022 på skoleområdet. Det forventes, at specialundervisningsområdet balancerer.

Der skal jf. den nye styringsmodel på Folkeskoleområdet tages politisk stilling til, hvordan disse midler skal anvendes i 2022.

Anvendelse af midlerne

Maker Værket

I forbindelse med Maker Værket er der en egenfinansiering udover de bevilligede midler fra Villumfonden. Egenfinansieringen består af midler til diplomuddannelse af lærer, fondsmoms og tilskud til Frederikssund erhverv. Diplomuddannelsen på 0,3 mio. kr. finansieres af Skole-klub områdets centrale uddannelsesmidler og tilskuddet til Frederikssund erhverv på 0,2 mio. kr. er på nuværende tidspunkt kun i 2021 og finansieres indenfor Skole-klub områdets ramme. Det indstilles, at fondsmomsen på i alt 0,245 mio. kr. i 2022 finansieres indenfor ovennævnte ramme.

Herudover lægges der op til at hver af de 5 almen skoler tildeles 7 vejledertimer pr. uge til Maker Værket svarende til i alt 1 mio. kr. i 2022 (dette er på nuværende tidspunkt ikke medregnet i ovenstående ressourcetildeling).

Naturvejledning

I budget 2021 processen blev Uddannelsesudvalget og Opvækstudvalget hver tildelt 1,1 mio. kr. til Naturvejledning i 2022 og frem. Ligesom der tidligere er afsat 2,3 mio. kr. til indsats, som nu er en del af den samlede ramme til almen skolerne. Det foreslås, at hver af de 5 almen skoler tildeles 7 vejledertimer pr. uge til Naturvejledning svarende til i alt 1 mio. kr. i 2022 (dette er på nuværende tidspunkt ikke medregnet i ovenstående ressourcetildeling). Der gøres opmærksom på, at naturfagsindsatsen på området beskrives nærmere i en sag i foråret hvor det endelige ressourceforbrug for skoler og aktiviteter, herunder samarbejdsaftaler og materialer fastlægges.

Børneliv i sund balance

Byrådet vedtog ultimo 2019 dette KL projekt "Børneliv i sund balance". KLs Center for Forebyggelse i Praksis har inviteret Frederikssund Kommune til at deltage i projektet Børneliv i Sund Balance. Projektet skal styrke kommunale og civile aktører i udsatte lokalområder til at stå sammen om at skabe et godt og sundt børneliv. Nordea Fonden finansierer projektet med ca. 1.110.000 mio. kr. pr. lokalområde, som dækker projektledelse, frikøb af medarbejdere til deltagelse i temamøder mv. Udover denne finansiering vil Slangerup og Trekløverskolen blive tildelt hver 20 pædagogtimer og 20 lærertimer svarende til i alt 0,05 mio. kr. Der gøres opmærksom på, at projektet beskrives nærmere i en sag i foråret.

I nedenstående tabel fremgår den rest der er tilbage med ovenfor nævnte anvendelse af midlerne.

Tabel 4: Tilpasning folkeskoleområdet 2022

Dvs. hvis det besluttes at anvende midlerne som ovenfor foreslået er der en rest på 7 mio. kr. i 2022 på skoleområdet. Idet den nye befolkningsprognose endnu ikke kendes og derfor heller ikke udmøntningen af demografireguleringen i budget 2022, anbefales det at afvente med stillingtagen til en evt. tilpasning af folkeskoleområdet.

Løft af folkeskolen

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven har indgået aftale om fordeling af 275 mio. kr. til et generelt løft af landets folkeskoler i 2020, stigende til 807 mio. kr. i 2023. Frederikssund Kommunes andel af puljen for 2021 er 3.066.000 kr. Der forventes 4.219.970 kr. i 2022 og 6.191.847 kr. i 2023. Udmøntningen af midlerne til de enkelte skoler afventer beslutning på sagen vedr. løft af folkeskolen på dette møde. Midlerne til løft af folkeskolen indarbejdes i ressourceudmeldingen til skolerne, når fordelingen kendes.

I denne sag præsenteres ressourcetildelingen til de fem almen skoler for skoleår 2021/2022 samt et overblik over det forventede resultat på almen området svarende til 9,3 mio. kr. inkl. finansieringsbehov på privat/friskoler, efterskoler, FGU og mellemkommunale elever.

De 2,4 mio. kr. til Maker Værket , naturvejledning og Børneliv i sund balance finansieres indenfor rammen på skoleområdet i 2022.

De nærmere bevillingsmæssige konsekvenser af overskuddet på 7 mio. kr. drøftes efter udmøntningen af demografireguleringen.

Indstillingspunkt 1 - 3: Anbefales.

Dagtilbudsloven

Sagsfremstilling Uddannelsesudvalget den 2. december 2020

Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 4. marts 2020 (sag nr. 35) at igangsætte et servicetjek af Fritids- og Ungdomsklubområdet. Det blev besluttet, at der skulle igangsættes en proces med en stærk medarbejderindflydelse, der med baggrund i Budget 2020 og budgetaftalen skal komme med oplæg til fremtidig organisering af klubområdet. Herudover skal servicetjekket komme med et bud på, hvordan fremtidens fritids- og ungdomsklubområde skal se ud. Nærmere komme med et bud på hvad den skal indeholde.

På Uddannelsesudvalgets møde i november blev udvalget præsenteret for arbejdsgruppens foreløbige tanker om, hvordan fremtidens fritids- og ungdomsklubområde kunne se ud således, at udvalget kunne komme med umiddelbare kommentarer som nu er tilrettes oplægget.

Medarbejderrepræsentanterne i arbejdsgruppen fremlægger på udvalgsmødet arbejdsgruppens oplæg til et fremtidigt indhold og til en fremtidig organisering af ledelsesstrukturen. Forslaget til organisering af ledelse på Fritids- og Ungdomsklubområdet vedhæftes dagsordenen.

Center for Børn og Skole indstiller efter aftale med udvalgsformanden og efter at have aftalt processen med fritids- og ungdomsklubområdet, at forslaget til fremadrettet organisering af ledelse sendes i en kort høring i klubbernes MED-udvalg og i klubbernes forældrebestyrelse. Høringsfristen foreslås til at løbe fra 3. december 2020 og frem til 20. december 2020 kl. 12.00. Uddannelsesudvalget forelægges sagen igen til januar. På dette møde tager Uddannelsesudvalget på baggrund af de indkomne høringssvar endelig stilling til og over for Økonomiudvalget og Byrådet. at anbefale forslaget til fremadrettet organisering af ledelse på Fritids- og Ungdomsklubområdet.

Fortsat sagsfremstilling Uddannelsesudvalget den 6. januar 2021:

Forhandlingen om en ny ledelsesstruktur med BUPL Nordsjælland er gennemført og afsluttet. Naturligvis under forudsætning for endelig politisk godkendelse jf. protokolleringen fra mødet 2. december. Samlet set medfører forhandlingen ikke øgede udgifter til lønninger. Der vil være et øget timeforbrug på ledelse. Center for Børn og skole vurdere sammen med klublederne, at det øgede forbrug vil være i størrelsesordenen 21 timer om ugen. Det er Center for Børn og Skole vurdering, at det øgede tidsforbrug er nødvendigt, når de øgede faglige udviklingsambitioner for klubområdet skal leves ud i livet.

Center for Børn og Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at forslaget til ny ledelsesstruktur på fritids- og ungdomsklubområdet sendes i høring i klubbernes MED-udvalg samt i klubbens forældrebestyrelse. Høringsperioden fastsættes til 7. januar 2021 - 21. januar 2021.

Fortsat sagsfremstilling, Uddannelsesudvalget den 3. marts 2021:

På Uddannelsesudvalgets møde den 6. januar 2021 besluttede udvalget at sende forslaget til ny ledelsesstruktur i høring i klubbernes MED-udvalg og forældrebestyrelser. Ledelsesstrukturen har været i høring i perioden fra 14. januar 2021 til 10. februar 2021. Der er indkommet fire høringssvar; et fra klubbernes forældrebestyrelse og tre fra medarbejdergrupper.

Herudover har Center for Børn og Skole i høringsperioden været i dialog med BUPL Nordsjælland om opfølgning på den forhandling om ny ledelsesstruktur, der blev gennemført i december mellem BUPL og Frederikssund Kommune. Det er planen, at forhandlingerne genoptages, når udvalget/byrådet har truffet beslutning omkring fremtidig ledelsesstruktur på klubområdet. På baggrund af dialogen som beskrevet, har BUPL ligeledes udarbejdet et høringssvar til denne høring.

Høringssvarene er vedlagt som bilag og peger overordnet set på tre forhold; en bekymring omkring sikringen af den daglige ledelse, en positiv stemning omkring samlingen af forældrebestyrelsen og ligeledes en positiv holdning til forslaget om ét samlet MED-udvalg.

Høringssvarene adskiller sig særligt ved, at Forældrebestyrelsen stiller sig meget kritisk over for forslaget om én fælles klubleder, hvorimod medarbejderrepræsentanterne generelt set ser positivt på muligheden for at skabe en fælles retning for klubberne med kun én klubleder - dog med en del nuancer og forbehold. På tværs af høringssvarene rejses en generel bekymring omkring sikringen af nærværende, daglig ledelse og økonomien hertil.

I høringssvarene peges der også på et behov for, at den fremtidige ledelsesstruktur løser udfordringen med en oplevet skævvridning af ledelsesressourcerne på tværs af kommunens distrikter, samt at udvalget tager stilling til det samlede servicetjek fremlagt af arbejdsgruppen.

Høringssvarene findes i bilag til denne sag.

Center for økonomi har ingen bemærkninger. De ekstra løntimer forventes finansieret indenfor rammen.

Uddannelsesudvalget, 2. december 2020, pkt. 108 - indstilling:

Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

1. Orienteringen fra arbejdsgruppen om det fremtidige indhold på Fritids- og Ungdomsklubområdet godkendes.
2. Forslaget til fremtidig organisering af ledelsesstrukturen på Fritids- og Ungdomsklubområdet sendes i høring som beskrevet i sagsfremstillingen, og sagen genoptages på mødet i januar 2021.

Uddannelsesudvalget, 2. december 2020, pkt. 108 - beslutning:

Indstillingens punkt 1 blev taget til efterretning, og forslaget til det fremtidige indhold på Fritids- og ungdomsklubområdet sendes i høring, og sagen genoptages på mødet i februar. januarmødet.

Indstillingens punkt 2 blev drøftet, og udvalget ønsker indledt en forhandling vedrørende ledelsesstrukturen mhp. afklaring af de økonomiske konsekvenser forud for, at forslaget forventes sendt i høring i januar i forbindelse med udvalgets møde.

Uddannelsesudvalget, 6. januar 2021, pkt. 4 - indstilling:Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

1. Forslag til fremtidig organisering af ledelsesstrukturen på Fritids- og Ungdomsklubområdet sendes i høring som beskrevet i sagsfremstillingen, og sagen sendes i høring

Uddannelsesudvalget, 6. januar 2021, pkt. 4 - beslutning:

Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med klub og ledelsesstrukturen, som afsluttes inden budgetprocessen for 2022, men ønsker på nuværende tidspunkt at sende forslaget om en fælles klubleder i høring i januar 2021.

Udvalget beslutter den fremtidige overordnede ledelse af klubområdet med en fælles klubleder, en fælles forældrebestyrelse og et fælles MED-udvalg.

Udvalget drøfter på efterfølgende møde den underliggende klubledelsesstruktur samt politiske mål for indhold i klubtilbuddene.

Sagsfremstilling til Uddannelsesudvalgets møde den 6. januar 2021

Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 4. december 2019 at oversende sagen om flytning af Klub Mix til udvalgets prioriteringsdrøftelser i foråret 2020. Efterfølgende er der i budget 2021 prioriteret 41 mio. kr. til en ny moderne klubstruktur i Frederikssund. Det er forventningen at etableringen eller opførelsen af en ny klub tidligst kan være gennemført om 3 år.

I sag nr. 170 den 23. maj 2018 på Økonomiudvalget besluttede udvalget, at der arbejdes henimod et salg af bygningen, hvor Klub mix i dag har sin aktivitet. Spørgsmålet om en ny placering af aktiviteterne i bygningen tages op i Uddannelsesudvalget.

Klub Mix er en af 3 fritidsklubber i Frederikssund by. Udover Klub Mix udgøres fritidsklubområdet i Frederikssund By af Klub 107 ved Ådalens Skole og Dyreklubben ved Marbæk strand.

Klub Mix ligger i øjeblikket på adressen A.C Hansensvej 12 A, 3600 Frederikssund. 

Kommunale Ejendomme oplyser, at bygningsarealet er 1.081 m2. En forholdsvis stor del af arealet benyttes som lege/aktivitets areal med bl.a. Hoppepude, pga. at der er et meget begrænset udeareal tilknyttet ejendom.

Bygningens kvalitet er vurderet til kategorien dårlig, og vedligeholdelses niveauet er tilsvarende vurderet til dårlig. Der er i 2010 udført energimærkning på ejendommen. Dengang blev energiniveauet vurderet til E. Bygninger der lever op til bygningsreglementets krav, vurderes til B, mens A er bedre end de krav der stilles i byggeloven. E er til gengæld et udtryk for en meget energiforbrugende bygning.

I 2017 har firmaet Bøgh og Helstrup undersøgt bygningen for fugt og skimmelsvamp. Undersøgelserne viser, at der er grundlæggende problemerne med bygningens konstruktioner og at der, hvis den nuværende anvendelse skal fortsætte, skal ske en gennemgående renovering inden for de kommende 5 år (dvs. i 2022).

Med beslutningen om dels at sælge lokalerne som rummer Klub Mix, den dårlige bygningsmæssige standard og med beslutningen om at opfører en ny klub og tidshorisonten på dette skal der findes en ny midlertidig placering til Klub Mix. Center for Børn og Skole har igennem 2020 undersøgt adskillige lokaliteter og lejemål i Frederikssund uden at finde en egnet placering. På den baggrund foreslås det at genoptage forslaget om en placering på Trekløverskolen afd. Falkenborg. Denne gang dog for en midlertidig 3-årige periode.

Det foreslås at anvende de nuværende lokaler til skolebiblioteket i bygning F til klublokaler (se bilag). Der indrettes klubopholdslokaler i kælderetage og stue. Kælderen benyttes i øjeblikket til hhv. bogdepot og depot for teknisk service.

Biblioteket flyttes til 1. sal i bygning F. Depot for skolebøger etableres på 1. sal i bygning G. Her er handicapkonsulenterne p.t. placeret. De ønsker at flytte til anden placering grundet arbejdsmiljø, og det formodes derfor, at lokalerne vil være tomme, når det bliver aktuelt at rykke skolebøgerne.

Depot for teknisk service, etableres i kælderen på bygning G.

For at lette håndteringen af bøger, vil der være mulighed for at etablere en lift udvendig på bygning G.

De nye lokaler vil give:

• 414 m2 opholdsareal
• Mulighed for at inddrage faglokalerne i bygning F/ G til klubaktiviteter i klubbens åbningstid. bl.a.
• Mulighed for at udnytte skolen øvrige faciliteter bl.a. multihal og udearealer med legeplads, boldbane og multibane.

Da der er SFO på afd. Falkenborg også, vil dele af anvendelse af udearealer skulle aftales mellem Klub og SFO.

De forventede samlede udgifter til ombygningen er 2,2 mio. kr.

Som option kan man bygge en lift til kr. 1,3 mio. uden på bygning G. Det anbefales, at man afprøver behovet for en lift, inden den etableres.  

Sagen har tidligere været sendt i høring. Høringssvarene vedhæftes sagen som bilag. Forud for endelig politisk stillingtagen om flytning af Klub Mix til en midlertidig placering på Trekløverskolen Afd. Falkenborg indstiller Center for Børn og Skole, at forslaget sendes i høring i Skolebestyrelsen på Trekløverskolen samt i forældrebestyrelsen og i MED-udvalget i klubberne. Høringsperioden foreslås til at løbe fra 7. januar 2021 til den 21. januar 2021.

Fortsat sagsfremstilling til Uddannelsesudvalgets møde den 3. marts 2021:

På Uddannelsesudvalgets møde den 6. januar 2021 anmodede udvalget om, at administrationen, ud over de allerede fremlagte forslag, undersøgte midlertidige pavillonløsninger som erstatning for Klub Mix, herunder forslag til placering af pavillonerne. Udvalget anmodede om, at sagen blev forelagt på mødet i marts 2021. Administrationen har derfor undersøgt muligheden for midlertidigt at huse Klub Mix i pavilloner, samt afdækket forskellige mulige placeringer heraf.

I bilaget præsenteres tre mulige midlertidige placeringer af Klub Mix, hvoraf ét scenarie er pavillonløsninger og to scenarier er i eksisterende bygninger.

Administrationen har foruden at afsøge mulighederne for pavillonløsning undersøgt og beregnet alle relevante forhold, også for de tidligere fremlagte forslag til midlertidig placering af Klub Mix. Der kan derfor opleves variation i anslåede omkostninger fra tidligere sager. På baggrund undersøgelser og beregninger ser administrationen tre mulige placeringer for værende realistiske, når både pædagogiske, økonomiske og ejendomstekniske forhold inddrages. I vedlagte bilag har administrationen beskrevet disse tre mulige placeringer af Klub Mix, som i forskellig grad vurderes som relevante. De placeringer der fremlægges er dog alle nogle, der i forskellig udstrækning lever op til både pædagogiske, økonomiske og ejendomsmæssige krav, og derfor er mulige midlertidige placeringer af Klub Mix.

Center for Børn og Skole og Kommunale Ejendomme har sammen med relevante parter afsøgt alle mulige placeringer i Frederikssund by, og det er således administrationens vurdering, at der ikke er reelle alternativer til de fremlagte forslag i Bilag 1. Det er i den forbindelse væsentligt at betone, at Trekløverskolens ledelse har været tæt involveret i udpegningen af de løsningsforslag, hvor en placering på afdeling Falkenborg er foreslået. Her understreger skolens ledelse, at man er særligt positiv over for en midlertidig placering i bygning F. Hertil kommer, at der ikke ændres på placeringen af biblioteket i dette scenarie.

Bilaget illustrerer overordnet set, at pavillonløsningen er forholdsmæssigt dyr set i forhold til de to løsninger, hvor man udnytter en allerede eksisterende bygning til en midlertidig placering. Her er der dog også stor forskel på omkostningerne, idet en placering i bygningen på Kalvøvej er væsentligt dyrere end en placering på Trekløverskolen, afdeling Falkenborg, idet der vil være lejeudgifter forbundet med Kalvøvej.

Der er i budget 2021 afsat 1,030 mio. kr. til håndtering af den midlertidige udfordring med placering af Klub Mix. Heraf er der afsat 3 % til intern projektering svarende til 0,03 mio. kr. Der er i øvrigt afsat 15,45 mio. kr. i 2022 og 25,75 mio. kr. i 2023. Heraf er der afsat 3 pct. til intern projektering svarende til 0,45 mio. kr. i 2022 og 0,75 mio. kr. i 2023. 

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Der forventes en politisk sag snarest muligt med henblik på at frigive anlægsmidlerne.

Forsat sagsfremstilling til Uddannelsesudvalgets møde den 3. marts 2021:

Der er i budget 2021 afsat 1,030 mio. kr. til håndtering af den midlertidige udfordring med placering af Klub Mix. Heraf er der afsat 3 % til intern projektering svarende til 0,03 mio. kr. Der er i øvrigt afsat 15,45 mio. kr. i 2022 og 25,75 mio. kr. i 2023. Heraf er der afsat 3 pct. til intern projektering svarende til 0,45 mio. kr. i 2022 og 0,75 mio. kr. i 2023.

I nærværende sag søges 1,03 mio. kr. frigivet svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2021.

Uddannelsesudvalget, 6. januar 2021, pkt. 10 - indstilling:

Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

1. Forslaget om at flytte Klub Mix til en midlertidig placering på Trekløverskolen Afd. Falkenborg sendes i høring i MED-udvalget og i Skolebestyrelsen på Trekløverskolen samt i forældrebestyrelsen og i MED-udvalget i klubberne. Høringsperioden løber fra 7. januar 2021 til den 21. januar 2021.
2. Sagen genoptages på udvalgsmødet i februar 2021.

Uddannelsesudvalget, 6. januar 2021, pkt. 10 - beslutning:

Indstillingens punkt 1 blev drøftet. Administrationen anmodes om at undersøge en midlertidig pavillionløsning som erstatning for Klub Mix, herunder et forslag til en placering af pavillionerne. Udvalget forelægges denne sag i marts 2021.

Indstillingspunkt 1 - 2: Drøftet. Sagen genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde, da Uddannelsesudvalget ønsker sagen yderligere belyst, forud for høring hos relevante parter. Indstillingspunkt 3: Afventer fornyet drøftelse i Uddannelsesudvalget. 

Folkeskoleloven.

Undervisningsministeriet er kommet med en præcisering i forhold til den taleundervisning, som kommunerne leverer til private skoler. I denne sag orienteres Uddannelsesudvalget om præciseringen og konsekvenserne af denne.

Elever, der har brug for støtte i mindre end ni undervisningstimer ugentligt skal have støtte inden for den almindelige undervisning.

I undervisningen kan blandt andet anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse, tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. Det fremgår af folkeskolelovens § 3a, at børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes i den almindelige undervisning, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Et eksempel på supplerende undervisning er taleundervisning. Taleundervisning varetages vedlagsfrit af logopæderne i Center for Børn og Skole for alle børn i dag. Undervisningsministeriet har præciseret overfor kommunerne, at taleundervisning ikke er en del af den PPR-betjening, som kommunerne er forpligtet til at give private skole. Taleundervisningen skal betragtes som supplerende undervisning.

Staten yder de frie grundskoler et særligt tilskud til supplerende undervisning og på den baggrund vil Center for Børn og Skole fremover opkræve de frie grundskoler 736 kr. pr. undervisningstime, taksten er inkl. forberedelse. Det er kun taleundervisning, der opkræves for fremadrettet. Almindeligt samarbejde, som eksempelvis netværksmøder er stadig en del af logopædæderne vedlagsfrie betjening af de frie grundskoler. Inden betalingen opkræves, vil Børn og Skole sikre en dialog med de private skoler om ændringen.

Center for Økonomi bemærker, at indtægten for taleundervisning bogføres på funktion 03.22.04, hvor udgifterne til logopæderne ligeledes bogføres.

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Aktstykke 190 af 11. juni 2020.

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven har indgået aftale om fordeling af 275 mio. kr. til et generelt løft af landets folkeskoler i 2020, stigende til 807 mio. kr. i 2023.

I 2021 er der afsat 399,6 mio. kr.

Beløbet i 2021 gives som et tilskud til kommunerne med det formål, at det anvendes til ansættelse af flere lærere i folkeskolen. Aftalen indebærer, at tilskuddet i 2021 tildeles direkte til kommunerne uden forudgående ansøgning. Tilskuddet fordeles efter den enkelte kommunes elevtal 0. – 9. klasse i skoleåret 2019/20. Frederikssund Kommunes andel af puljen udgør i 2021 kr. 3.066.000 kr. Den foreløbige fordelingsliste er vedlagt som bilag 1.

Kommunerne skal overfor Børne- og Undervisningsministeriet tilkendegive, om man ønsker at modtage tilskuddet eller ej. Eventuelle tilskud, som kommunerne frasiger sig, fordeles forud for den endelige tilskudsudmelding forholdsmæssigt til de kommuner, der ønsker at modtage et tilskud fra puljen. En eventuel ubrugt del af tilskuddet skal tilbagebetales. Center for Børn og Skole har forud for fristens udløb den 18. januar 2021 tilkendegivet Frederikssund Kommunes ønske om at få del i puljemidlerne. Ressourcerne skal anvendes i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2021.

Puljens formål er at bidrage til et generelt løft af folkeskolen, via ansættelse af flere lærere. Midlerne skal fortrinsvist anvendes til fastansættelser.

Tilskuddet skal fortrinsvist anvendes til løn- og personaleudgifter, men kan i begrænset omfang endvidere anvendes til afledte udgifter i direkte tilknytning til de ansatte lærere – fx til anskaffelse af it-udstyr.

Tilskuddet skal anvendes til lærere i følgende typer af skoler, jfr. folkeskoleloven:

• Almindelige folkeskoler
• Specialskoler
• Interne skoler i Dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder

samt

• Heldagsundervisning i ungdomsskoler
• Kommunale internationale grundskoler

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan og til hvilket formål tilskuddet skal fordeles blandt de omfattede skoletyper.

Tilskuddet skal modsat tidligere ikke nødvendigvis anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter for 2021 på skoleområdet, således kan der fremsendes dokumentation for allerede ansatte lærere, samtidig med at skolernes budgetter reduceres med 3.066.000 kr., og midlerne tilgår kommunekassen.

Fagligt løft med en styrket og tidlig indsats i indskolingen

Center for Børn og Skole samt skoleledergruppen foreslår, at midlerne anvendes til et fagligt løft gennem en styrket og tidlig indsats i indskolingen. Indsatsen vil have til formål at styrke elevernes faglige resultater og faglige trivsel i indskolingen, for på den måde at skabe et godt afsæt for den videre læring igennem skolegangen. Indsatsen skal bidrage til, at elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne styrkes bl.a. gennem støtte, hjælp og inspiration fra lærerne samt på baggrund af undervisningens tilrettelæggelse.

Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af skolelederrepræsentanter fra Frederikssund Kommunes almene skoler og Center for Børn og Skole, som udarbejder detaljeret beskrivelse af indsatsen og dens formål.

Rammer for indsatsen

Frederikssund Kommunes andel af puljen for 2021 er 3.066.000 kr. Der forventes 4.219.970 kr. i 2022 og 6.191.847 kr. i 2023. Det skal dog bemærkes at aftalepartierne i begyndelsen af 2021 vil drøfte udmøntningen af midlerne til generelt løft af folkeskolen fra 2022 og frem, så den endelig fordeling og krav til brug af midler for de fremtidige år kendes ikke endnu.

Der har været et stort ønske fra skolelederne om at kunne fastlægge indsatsen over flere år og dermed kende omfanget af den tilførte lærerkapacitet inden skoleårets planlægning.

Nedenstående tabel indeholder derfor både et antal lærere, der kan fastansættes fra 1. august, som er beregnet på det forventede tilskud i 2022 og restbeløbet, skolerne inden for rammen af indsatsen i 2021 kan ansætte tidsbegrænset. Der er midler til tidsbegrænsede ansættelser i 2021, da midlerne først planlægges anvendt fra august, mens midlerne fra 2022 anvendes hele året.

*i 2021 er fastansættelse fra 1 august

Midlerne foreslås fordelt på baggrund af antal klasser i indskolingen og vil fremgå af ressourceudmeldningen til den enkelte skole, som behandles på Uddannelsesudvalget møde den 3. marts 2021.

Fortsat sagsfremstilling til Uddannelsesudvalget den 3. marts 2021:

Uddannelsesudvalget anmodede på møde den 3. februar 2021 om, at administrationen fremlægger to forslag til hvordan midlerne fra Fagligt Løft af Folkeskolen kan udmøntes. De ønskede forslag som beskrives nedenfor er derfor:

• Fagligt løft med en styrket og tidlig indsats i indskolingen
• Indsats ift. elever, som har været hjemsendt i forbindelse med COVID-19

Fagligt løft gennem en styrket og tidlig indsats i indskolingen

Indsatsen har til formål at styrke elevernes faglige resultater og faglige trivsel i indskolingen som afsæt for den videre læring igennem skolegangen. Gennem indsatsen skal elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne styrkes, blandet andet gennem støtte, hjælp og inspiration fra lærerne samt via undervisningens tilrettelæggelse.

Fagligt løft gennem en styrkelse af fagligheden for udskolingselever, som har været omfattet af nedlukning grundet Covid-19

Indsatsen har til formål at give et fagligt boost og styrke den faglige trivsel for elever, som vurderes at have behov for et fagligt løft som følge af en længere hjemsendelse i forbindelse med COVID-19. Det er en indsats som kan målrettes udvalgte elever/elevgrupper i 0.-10. klasse.

Herudover offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet d. 18. februar 2021 en politisk aftale, hvor der er afsat 600 millioner kroner til at understøtte et fagligt løft og trivslen. Som en del af aftalen afsættes der 390 millioner kroner i 2021 til et fagligt løft frem mod sommerferien – særligt til de elever og kursister, der skal til afsluttende prøver i løbet af foråret og sommeren, eller som har særlige behov. Initiativerne omfatter både grundskolen og ungdoms- og voksenuddannelser. Det er hensigten fra aftaleparterne, at det skal være op til den enkelte skole og institution at vurdere, om pengene for eksempel bedst bruges til supplerende undervisning, to-lærerordninger eller turboforløb.

Det vides endnu ikke, hvordan midlerne bliver fordelt mellem kommunerne. Uddannelsesudvalget orienteres, når udmøntningen af aftalen kendes.

Økonomisk ramme

Frederikssund Kommunes andel af puljen for 2021 er 3.066.000 kr. Der forventes 4.219.970 kr. i 2022 og 6.191.847 kr. i 2023.

Da midlerne fra puljen skal anvendes i kalenderåret vil der i hhv. 2021 og 2023 være midler, som ikke nødvendigvis kan anvendes til varige indsatser og ansættelser, men må anvendes til målrettede indsatser, som styrker elevernes faglige resultater.

Center for Økonomi bemærker, at tilskuddet fra ministeriet indtægtsføres under funktion 03.22.01 i 2021, hvorfor den beskrevne opnormering på skolerne i 2021 ikke presser servicerammen yderligere. Midlerne og heraf normeringen til løft af folkeskolen vil fremgå af ressourceudmeldingen til de enkelte skoler, som fremlægges på kommende udvalgsmøde.

I forhold til udmøntningen af midlerne til løft af folkeskolen i 2020 er det ikke noget krav i 2021, at tilskuddet skal anvendes udover kommunes vedtaget budget for 2021.

Fortsat sagsfremstilling til Uddannelsesudvalget den 3. marts 2021:

Fordelingen af midlerne til løft af folkeskolen til de enkelte skoler vil blive indarbejdet i ressourcetildelingen, når fordelingen kendes.

Indstilling, Uddannelsesudvalget, 3. februar 2021, pkt. 17:

Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

1. Midlerne til et generelt løft af folkeskolen anvendes til en styrket faglig indsats i indskolingen.

Beslutning, Uddannelsesudvalget, 3. februar 2021, pkt. 17:

Udsættes mhp. to forslag for udmøntning af midlerne i 2021.

Indstilingspunkt 1-3: Godkendt.Der tages stilling til udmøntning af de økonomiske midler til Løft af folkeskolen for 2022 og frem i forbindelse med budget 2022.

Folkeskoleloven

Videnscenteret for tale, sprog og læsning på Ådalen Skole er et KKR tilbud til elever med tale og/eller læsevanskeligheder.

Videnscentret tilbyder på nuværende tidspunkt fuldtidsundervisning for visiterede elever i:

Taleklasser fra 0. - 4. klasse, for elever med svære vanskeligheder indenfor tale og sprog

Læseklasser fra 4. - 9. klasse, for elever med svære vanskeligheder indenfor læsning og retskrivning

Det har på det senest været en tendens til at de elever der visiteres til tale- og læseklasser har et mere flerspektret behov end tidligere. Det er derfor relevant at tilpasse beskrivelsen af tilbuddet til de faktiske forhold. Desuden er taleklasserne er det eneste specialtilbud i Frederikssund Kommune, der stopper midtvejs i skoleforløbet, selv om eleverne vurderes som velplacerede. Dette stop kan for nogen børn og forældre medføre usikkerhed. Samtidig er det en udfordring at finde kvalificerede tilbud til eleverne efterfølgende. Derfor forslås det at ændre målgruppen til Videnscenteret, således at det bliver den samme målgruppe for 0.-9. klasse og beskrivelse vil således ændres til:

Elever med sproglige og skriftsproglige samt andre specifikke indlæringsvanskeligheder.

• Elever med sproglige vanskeligheder, herunder udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (DLD), der påvirker deres kommunikation både gennem udtale og forståelse.
• Elever med skriftsproglige vanskeligheder, herunder ordblindhed.
• Introverte elever med autismelignende udfordringer og vanskeligheder inden for kommunikation og socialt samspil samt mentalisering.
• Andre specifikke vanskeligheder, herunder hukommelse- og hørevanskeligheder.

Taksten for taleklasser og læseklasser fastholdes på det nuværende niveau, således har forslaget ikke indvirkning på Ådalens Skoles ressourcer eller på udgifterne for specialundervisningsbudgettet. Ligesom tilbuddet stadig vil have en kapacitet på 34 pladser. De 34 børn er fordelt i fem klasser, hvor af den ene er beliggende på Slangerup Skole.

Placering

Fra skoleår 2019/2020 er en klasse fra Videnscenter flyttet til Slangerup skole, da langt de fleste elever i klassen har bopæl i Slangerup. Uddannelsesudvalget behandlede spørgsmålet om læseklassens placering 4. marts 2020, hvor et forslag om at flytte yderligere en klasse til Slangerup Skole blev sendt i høring. Da landet blev lukket ned en uge senere blev høring aldrig effektueret, det bliver den i stedet nu. Placeringen vedtages uddannelsesudvalgets møde i april.

Center for økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Godkendt.

Folkeskoleloven § 20, stk. 2

Uddannelsesudvalget besluttede den 6. januar 2021 at Kølholmgrupperne fra Slangerup til Kærholm, afdeling Kølholm (Møllevej 100 Jægerspris). Udvalget ønskede i denne forbindelse en sag vedr. økonomi og takst.

På baggrund af beslutningen om at flytte Kølholmgrupperne og de indkomne høringssvar i denne forbindelse bedes udvalget drøfte en samling af de to afdelinger under Kærholm, afdeling Kølholm; Kølholm og Kølholmgrupperne, som pr. 1. august er på samme matrikel på Møllevej 100, Jægerspris. Derfor ønskes det, at udvalget tager stilling til om:

• Kølholmgrupperne og Kølholm sammenlægges til en organisatorisk enhed med en takst (gennemsnit af de nuværende takster)
• Kølholm fortsat skal være en KKR institution eller overgå til et tilbud for Frederikssund Kommune.

Samling af Kølholmgrupperne og Kølholm

Skoleledelsen på Kølhollm og Center for Børn og Skole vurderer, at der vil være en række pædagogiske og administrative fordele ved en samling af de to afdelinger under Kærholm, afd. Kølholm, som foldes ud i nedenstående.

Ved en organisatorisk samling af de to afdelinger, som er placeret på samme matrikel forventes det, at opnå en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoleåret, klassedannelsen og undervisningen. Desuden vil skolen som en samlet enhed med ét budget opnå en lettelse i de administrative arbejdsgange samt give mulighed for en mere fleksibel visitationsproces.

Det vil være muligt at lave klassedannelser med udgangspunkt i elevernes behov, faglige hensyn samt elevernes mulighed for relationsdannelse. Det er et ønske, at skolens ledelse kan arbejde med en klassedannelse, der til enhver tid sikrer de bedste læringsmiljøer og -fællesskaber. Desuden vil man ved en sammenlægning få mere optimal og fleksibel anvendelse af medarbejdernes ressourcer og kompetencer, fx i forbindelse med at en faglærer fra Kølholm læser timer i Kølholmgrupperne.

Der vil ske en lettelse i de administrative processer med ét budget ift. de nuværende to budgetter. Desuden sker der i dag en opdeling af udgifter ift. til fx udendørsarealer, undervisningsmaterialer og materialer i de fælles faglokaler.

Med den nuværende opdeling skal visitationsudvalget sikre, at elever med et specialpædagogisk behov, som matcher hhv. Kølholmgrupperne og Kølholm tilbydes plads i det relevante tilbud. Det kan i praksis betyde, at der fx er ledige pladser i Kølholmgruppernes mellemtrin, mens der er indskolingselever med et specialpædagogisk behov, som ikke kan få plads på skolen. Desuden opnås en større fleksibilitet i klassedannelsen, når elevernes behov ændrer sig over tid, hvilket i dag vil kræve en re-visitation i det centrale visitationsudvalg.

Kølholms samlede budget og serviceniveauet vil være uændret. Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder. Således kan de nye takster tidligst gælde fra 1. januar 2022. Hvis gennemsnittaksten kunne beregnes for 2021 ville det være 476.912 kr. I 2021 er taksten for Kølholm - skole+SFO del 528.434 kr. for 58 børn, mens den for Kølholmgrupperne er 290.147 kr., for 16 børn. I dag er Kølholm taksten indregnet bistand fra psykolog, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt logopæderne, mens det for Kølholmgruppe varetages inden den eksisterende ramme for de forskellige faggrupper. Hvis Kølholmgruppetaksten skulle tillægges bistand for psykolog, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt logopæderne på samme niveau som Kølholm ville gennemsnitstaksten være 479.699 kr. Det betyder at psykologbistanden stiger fra 0,89 til 1,14 stilling, Fys/ergo stiger fra 0,38 stilling til 0,48 stilling samt en stigning i Logopædbistand fra 0,11 stilling til 0,14 stilling.

Tilbudsviften beskriver i dag to forskellige målgrupper til hhv. Kølholmgrupperne og Kølholm. Ved en organisatorisk sammenlægning af enhederne vil der være behov for en bredere beskrivelse af målgruppen til et kommende Kølholm, som indeholder den nuværende målgruppe for hhv. Kølholmgrupperne og Kølholm.

På den baggrund indstilles til udvalget at tage stilling til, om skolen fra skoleåret 2021/22 kan arbejde som en enhed med klassedannelser på tværs af Kølholmgrupperne og Kølholm samt at taksten for Kølholm ændres pr. 1. januar 2022, således at den udgør et gennemsnit af de nuværende takster, således at serviceniveauet og kvaliteten af tilbuddet opretholdes. Målgruppen i Kølholmgrupperne skal ændres som følge heraf.

Økonomiske konsekvenser ved at overgå fra KKR-institution til et tilbud i Frederikssund Kommune

Kølholm er i dag en KKR-institution. Hvilket betyder, at Kølholms tekster ikke må overstige de af KKR fastlagte takster. En omdannelse af Kølholm til et tilbud i Frederikssund Kommune, vil ikke få betydning for den økonomiske ramme eller det serviceniveau, der i dag ses samlet i Kølholmgrupperne og Kølholm. Skolen vil fortsat have de samme midler, at drive skole for. Der vil være alligevel være en mindreudgift på 3,0 mio. kr. for specialundervisnings-budgettet, men da indtægtsforventningen på 2,2 mio. kr. på Økonomiudvalget skal udlignes er den reelle besparelse 0,8 mio. kr. Kølholms budget vil være er uændret. Baggrunden er at specialundervisningsrammen gennem KKR-taksten til Kølholm betaler et overhead, som i dag tilbageføres til Økonomiudvalgets ramme.

Hvis Kølholm omdannes til et Frederikssund tilbud, vil mulighederne for takstberegning og fleksibilitet i tilbuddet øges. Hvis udvalget vælger at lade Kølholm overgå til et tilbud i Frederikssund Kommune skal en ny styringsmodel med takstberegning vedtages.

Center for Børn og Skole har i samarbejde med Center for Økonomi rettet henvendelse til KKR, Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde og specialundervisning for at få overblik over konsekvenser og tidsfrister i forhold til en evt. udtrædelse af KKR. I rammeaftalens afsnit 4.8: Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere.

Ved at omdanne Kølholm til et Frederikssund tilbud leves op til aftalen, ved at de 4 elever på Kølholm, der i dag er bosat i andre kommuner, fortsat kan gå på Kølholm, så længe de er velplacerede. Desuden fremgår af afsnit 3.6, der handler om kendte og fast takster, at ”Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres". Således kan de nye takster tidligst gælde fra 1. januar 2022.

Center for økonomi bemærker, at der i alt er en mindreudgift på 3 mio. kr. ved at omlægge tilbuddet. Der er dog en indtægtsforventning på Økonomiudvalget som skal udlignes svarende til 2,2 mio. kr., hvilket betyder der skal overføres 2,2 mio. kr. fra Uddannelsesudvalget til Økonomiudvalget fra 2022. Den reelle besparelse på Uddannelsesudvalget er 0,8 mio. kr. ved at omlægge fra et KKR tilbud til et Frederikssund tilbud.

Hvis Kølholmgruppetaksten tillægges bistand for psykolog, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt logopæderne på samme niveau som Kølholm finansieres det indenfor den økonomiske ramme af skole-klubområdet.

Udsat til ekstraordninært møde med henblik på yderligere belysning af indstillingens pkt. 2-4.

Serviceloven § 19, stk. 2 samt punkt 19-21 i tilhørende vejledning.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik er gældende for en fireårig periode fra 2017-2020, og står derfor over for at skulle fornys i indeværende år.

Børne- og Ungepolitikken er lovmæssigt forankret i Serviceloven, og udgøres af Servicelovens afsnit 4, kapitel 6, § 19, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

I perioden ultimo oktober – primo december 2020 har der været afholdt fokusgruppeinterviews om den nye Børne- og Ungepolitik. Følgende politiske udvalg har deltaget: Uddannelsesudvalget, Fritids- og Kulturudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Opvækstudvalget, Vækstudvalget og Folkeoplysningsudvalget.

Formålet med at gennemføre fokusgruppeinterviews har været at give det enkelte udvalg en intern afklaring og et fælles ståsted, hvad angår politiske visioner, målsætninger og prioriteringer for børn og unges liv, trivsel og udviklingsmuligheder i Frederikssund Kommune.

Administrationen vurderer, at fokusgruppeinterviewene har affødt gode, konstruktive samtaler, og der er kommet mange input fra politikerne, som efterfølgende har givet retning for det administrative skrivearbejde.

Med afsæt i de mange input fra fokusgrupperne foreligger der nu et 1. udkast til en ny børne- og ungepolitik (se bilag 1), som Uddannelsesudvalget bedes vurdere med henblik på at sende udkastet i høring hos de relevante aktører (se bilag 2) i perioden 10. marts – 23. april 2021, jf. den reviderede tids- og procesplan (se bilag 3).

Center for økonomi har ingen bemærkninger.

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Godkendt, idet klubberne tilføjes som høringspart.

Indstillingspunkt 3: Godkendt.

Lov om retssikkerhed på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 3, stk. 2.

Byrådet skal på det sociale område fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelse af en ansøgning, til der er truffet en endelig afgørelse (jævnfør retssikkerhedslovens §3, stk. 2). De gældende sagsbehandlingsfrister blev godkendt af Byrådet i marts 2019.

Denne sag med forslag til sagsbehandlingsfrister på det sociale område skal før endelig fastsættelse i Byrådet behandles i følgende fagudvalg: Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Velfærdsudvalget og Vækstudvalget. Herefter behandles fristerne i Økonomiudvalget forud for endelig godkendelse i Byrådet i marts 2021.

Sagsbehandlingsfrister pr. 1. april 2021

Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp på det sociale område så hurtigt som muligt. De foreslåede sagsbehandlingsfrister (vedlagt som bilag til sagen) er fastsat, så de er realistiske og ud fra en vurdering af den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagerne inden for den pågældende sagstype. Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har indgivet sin ansøgning, eller kommunen bliver klar over, at en borger har brug for hjælp, og omfatter tiden indtil borgeren har fået sin afgørelse.

De foreslåede sagsbehandlingsfrister følger langt overvejende de frister, som Byrådet fastsatte i 2019.

Der foreslås følgende ændringer:

Generelt:

Det foreslås tilføjet, at sagsbehandlingstiden som udgangspunkt regnes i kalenderdage, -uger eller -måneder. Ved helligdage kan sagsbehandlingsfristen dog være forlænget svarende til antallet af helligdage, hvilket særligt er relevant ved korte sagsfrister.

Ændringer på Uddannelsesudvalgets område:

• Sagsbehandlingsfristen for Servicelovens § 41, merudgifter, og § 42, dækning af tabt arbejdsfortjeneste foreslås forlænges fra 8 til 12 uger. Der er typisk tale om ansøgninger, der skal oplyses af tredjepart, for eksempel læger, Børnepsykiatrisk Center og skoler, før sagsbehandler kan vurdere, om borgeren er omfattet af personkredsen for §§ 41-42. Selve vurderingen og beregningen af økonomisk støtte er dertil kompleks. Sagsbehandlingen kan derfor i langt hovedparten af ansøgninger ikke afsluttes inden for 8 uger.

Ændringer på Vækstudvalgets område:

Som følge af ændringer i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats er henvisningerne til paragrafferne i loven konsekvensrettet. Dertil kommer følgende forslag til ændringer af sagsbehandlingsfristerne:

• Ændring i sagsbehandlingsfrist i sager om enkeltydelser efter Lov om aktiv socialpolitik § 81 fra 3 til 5 uger. Forslaget skyldes stigende kompleksitet og krav til dokumentation i sagerne, som medfører længere sagsbehandling.
• Sagsbehandlingsfristen i sager om sygebehandling efter Lov om aktiv socialpolitik § 82 har hidtil været 4 uger. Dette ønskes ændret til 4-6 uger, hvilke skyldes, at der især ved tandbehandlinger er tale om særligt komplekse sager, der kan kræve længere sagsbehandling.
• Fristen for behandling af sager vedr. flyttehjælp efter Lov om aktiv socialpolitik § 85 foreslås forlænget fra 2 til 3 uger. Flyttehjælp søges oftest samtidig med en ansøgning om hjælp til depositum eller indskud (enkeltydelse efter Lov om aktiv socialpolitik § 81), hvor sagsbehandlingsfristen er 3 uger. Det er derfor ikke sammenhængende, at der forinden skal være taget stilling til flyttehjælpen, da afgørelsen oftest træffes i samme sag/afgørelse.

Ændringer på Social- og Sundhedsudvalgets område:

På en række områder efter Lov om Social Service har den angivne sagsbehandlingsfrist hidtil været betinget af, at alle relevante oplysninger er modtaget. Det drejer sig om socialpædagogisk støtte (§ 85), borgerstyret personlig assistance (§ 96), ledsageordning (§ 97), merudgifter (§ 100), beskyttet beskæftigelse (§ 103), aktivitets- og samværstilbud (§ 104), midlertidigt botilbud (§ 107) og længerevarende botilbud (§ 108). Det foreslås at fjerne dette forbehold, da det gør det vanskeligt for borgerne at gennemskue, hvilken sagsbehandlingstid de skal forvente. Det vil dog være nødvendigt at forlænge sagsbehandlingsfristen i sager om borgerstyret personlig assistance (§ 96) og merudgifter efter Lov om Social Service (§ 100), da det ellers ikke vil være muligt at overholde sagsfristen i 80-90 procent af sagerne. På de øvrige sagsområder kan der fortsat være tilfælde, hvor manglende oplysninger hindrer, at sagsbehandlingsfristen overholdes, men de 80-90 procent af sagerne vil kunne holdes inden for sagsfristen.

• Sagsbehandlingsfristen i sager om borgerstyret personlig assistance efter Servicelovens § 96 foreslås forlænget fra 3 til 5 måneder. I sagsbehandlingen skal der både tages stilling til borgerens støttebehov og arbejdslederevne. Vurderingen af arbejdslederevne kan tage længere tid, særligt når det inkluderer, at ansøgeren skal på arbejdslederkursus.
• Sagsbehandlingsfristen i sager om merudgifter efter Servicelovens § 100 ønskes forlænget fra 3 til 5 måneder. Sagsbehandlingen er i disse sager afhængig af oplysninger fra tredje part, for eksempel læge. Selve vurderingen af, om borger tilhører personkredsen for støtten, samt beregningen af økonomisk støtte er dertil kompleks.  

Ændringer på Velfærdsudvalgets område:

Administrationen foreslår ingen ændringer på Velfærdsudvalgets område.

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Sagsbehandlingsfristerne vil - i henhold til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 - blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Center for økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Anbefales.

Serviceloven

Takstbekendtgørelsens § 14 stk. 1

I denne sag forelægges udvalget økonomimodel til udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde til godkendelse. Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt Uddannelsesudvalget.

Der foreligger nu en økonomimodel, som KKR Hovedstaden har efterspurgt den 7. februar 2020, og som de 29 kommunalbestyrelser i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har besluttet med Rammeaftale 2021-2022. Med modellen gives underskudsgaranti på de pladser, som kommuner eller region opretter for fællesskabet.

KKR Hovedstaden har gennem flere år arbejdet på at udvikle tilbudsviften. I Rammeaftale 2019-2020 indgik fokus på udvikling af tilbudsviften og et fælleskommunalt samarbejdsspor om de målgrupper på det specialiserede socialområde, som kommunerne har svært ved at finde pladser til. Beslutningen om at lave en økonomimodel blev første gang behandlet af KKR Hovedstaden den 7. februar 2020 og bekræftet den 19. juni 2020. Ligesom der før Covid-19 har været afholdt politiske dialogmøder om bl.a. tilbudsviften for kommunale udvalgsmedlemmer og borgmestre.

Økonomimodellen bidrager konstruktivt til den aktuelle nationale bevågenhed på handicapområdet og borgernes retssikkerhed. Kommunerne har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, og kommunerne har et fælles ansvar for at have relevante tilbud til borgerne.

Underskudsgarantien kan gives til driftsherrer, som i forvejen har erfaring med målgruppen, og som udvider med nye pladser til målgruppen.

Garantien træder kun i kraft, hvis der bliver ledige pladser på de nye pladser. I så fald garanterer de 29 kommuner dækning af faste omkostninger i tre år. Faste omkostninger fastlægges til 50 pct. af taksten for det enkelte tilbud.

Underskudsgarantien bygger på øvrige gældende regler og aftaler for området.

Økonomimodellen bygger på bekendtgørelsens mulighed for, at kommunerne kan indgå forpligtende købsaftale med driftsherrer om køb af et antal pladser i en periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre.

Baggrund

KKR Hovedstaden har godkendt økonomimodellen, og at modellen sendes til godkendelse i de 29 kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.

I arbejdet med økonomimodellen er involveret KL, Social- og Indenrigsministeriet, Socialtilsynet samt bruger- og handicaporganisationer gennem Regionalt Dialogforum.

Økonomimodellen skal i første omgang bruges til at oprette nye pladser til den målgruppe, hvor behovet er størst: ”voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd el.lign.”. Størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden mangler pladser til denne målgruppe. De nye pladser skal oprettes på eksisterende driftssikre tilbud i Hovedstadsregionen, og borgernes muligheder for frit at vælge tilbud styrkes ved mindre udvidelser i hele geografien.

KKR Hovedstaden anbefaler, at der til en start etableres 16-20 pladser løbende henover en passende periode. Den løbende udvidelse med pladser skal sikre, at kommunerne kan få borgerne klar til de nye pladser, og at driftsherrer kan nå at etablere pladserne, herunder ansætte yderligere personale mv. Det er vurderingen, at der er en meget høj efterspørgsel efter disse pladser, og at det derfor ikke er sandsynligt, eller kun i meget begrænset omfang sandsynligt, at økonomimodellen kommer i anvendelse.

Den videre proces

I det videre arbejde tager kommunerne og Region Hovedstaden i fællesskab ansvar for udviklingen af det specialiserede socialområde. Derfor indgår en række værdier i det videre samarbejde, såsom at tage ansvar, at udvise respekt for tilbuds evne til at sikre økonomisk rentabelt og fælles interesse i kvalitet overfor borgerne, mv.

KKR Hovedstaden vil på sit møde den 19. april 2021 blive forelagt status for de 29 kommuners politiske behandling af økonomimodellen.

Fristen for de 29 kommuners behandling sættes derfor til den 15. april 2021. Det muliggør, at KKR Hovedstaden kan orienteres på sit møde 19. april 2021 og tage stilling til forslag om konkret brug af modellen, herunder en nærmere afsøgning af, hvordan en konkret efterspørgsel kan blive dækket af mulige driftsherrer. Dette med henblik på, at de forpligtende købsaftaler for nye pladser kan behandles på møde i KKR Hovedstaden den 15. oktober 2021. Herefter starter etablering og løbende ibrugtagning af de nye pladser. Der planlægges en evaluering i efteråret 2022. Det er hensigten, at man i regi af rammeaftalen fremadrettet skal kunne udpege nye målgrupper, som der kan laves nye tilbud til med brug af økonomimodellen.

I regi af KKR Hovedstadens embedsmandsudvalg for det specialiserede socialområde og specialundervisning udarbejdes tekniske vejledninger, som er nødvendige for at kunne indgå forpligtende købsaftaler, herunder hjælp til beregning af takster mv. Der afholdes et informationsmøde for fagdirektører og -chefer for at sikre god involvering af samtlige kommuner og Region Hovedstaden. Herudover inviteres til en workshop i maj, som skal kvalificere dialogen mellem kommuner og driftsherrer om kvaliteten af de nye pladser. Helt konkret er det målet med workshoppen at afdække den aktuelle efterspørgsel og muligheder for at etablere nye pladser, at så de bliver benyttet.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, idet sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Anbefales.

• Kommende arrangementer
• Ændringer i Tilbudsviften (Frederikssund Kommunens specialpædagogiske tilbud) er udskudt til mødet i april, da de specialpædagogiske udviklingsmøder vil være afholdt på det tidspunkt.
• Endelig implementeringsplan for naturfagsstrategi kommer på til aprilmødet
• Opfølgning på tilbagebetalingen af forældrebetalingen for SFO og klub
• Status på genåbning af folkeskolerne

Taget til efterretning.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-