Uddannelsesudvalget 2018-2021s møde den 03. februar 2021

Godkendt.

Serviceloven § 19, stk. 2 samt punkt 19-21 i tilhørende vejledning.

Administrationen vurderede primo september 2020, at den nye Børne- og Ungepolitik ville kunne være færdig med udgangen af 1. kvartal 2021. Denne vurdering blev foretaget på et tidspunkt, hvor situationen med coronasmitte i samfundet så lysere ud. Tids- og procesplanen tog imidlertid ikke højde for de nyeste restriktioner, som betyder, at der ikke er muligt at gennemføre workshops og mødes fysisk i øjeblikket, i formodentlig en rum tid endnu.

Det giver nogle udfordringer i forhold til at bearbejde og facilitere de mange input, der er kommet fra fokusgruppeinterviewene, idet det har vist sig ikke at være en helt enkelt proces at skulle en udvikle en politik online i samarbejde med en fagligt tværgående gruppe.

Desuden er vi nødt til at planlægge med en længere høringsperiode, der muliggør, at alle relevante aktører kan give deres besyv med, til trods for det benspænd som corona-restriktionerne fortsat giver.

Administrationens vurdering er således, at vi er nødt til at revidere planen. Med afsæt i den politiske kalender for 2021 fremlægges derfor følgende reviderede tids- og procesplan:

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Taget til efterretning.

Frederikssund Kommune deltog fra 2016 til 2020 i frikommuneforsøget ’Én Plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren’. Slutevalueringen af forsøget er nu færdiggjort og i denne sag orienteres kort om hovedpointerne koblet med lokale erfaringer med forsøget og den fortsatte udvikling af arbejdet med sammenhængende borgerforløb. 

Hovedpointer fra frikommuneforsøgets slutevaluering

Handlekraft og relationer er centralt

Som forventet er der større succes i de borgerforløb, hvor det lykkes at skabe kontinuitet, gensidig tillid og fælles mål i samarbejdet om og med borgeren. Samt når der aktivt støttes op om borgernes handlekraft, enten ved hjælp af borgerinddragende metoder eller ved at systemet udviser handlekraft og vedholdenhed i forhold til at forfølge de fælles opstillede mål. Handlekraft har således en nøglerolle i forhold til at lykkes med at skabe progression hos borgeren.

Lovfritagelserne gav muligheder, men det handler i høj grad også om kulturændringer

Frikommuneforsøgene har skabt et rum, hvor kommunerne har kunnet udvikle og tænke ud over deres forforståelser af arbejdsgange og organisering. Særligt lovfritagelserne vedr. proceskrav på beskæftigelsesområdet gav mulighed for at arbejde mere fleksibelt og borgerinddragende.

Men det viste sig også at nogle af bindingerne, man troede var lovgivning, handlede ligeså meget om kulturændringer i måden at arbejde på som forudsætter nye roller både for medarbejdere, ledere og borgerne. Der er fortsat kulturforskelle mellem afdelingerne, der giver udfordringer i borgersamarbejdet eksempelvis på tværs af jobcenter og det sociale område.

Der er stadig systembarrierer der hæmmer helhedsorienterede indsatser

Det at lovgivning, økonomistyring og IT stadig er sektoropdelt understøtter det sektoropdelte sigte og udgør dermed en barriere for at arbejde helhedsorienteret. Det giver anledning til konflikter om, hvem der skal betale for ydelser til borgerne og så kan det være svært at finde lovhjemler til løsninger, hvor der tænkes i nye baner. Der er også et dilemma i, at lovhjemler er bygget op om borgerens mangler. Det er således mangler, diagnoser, handikap og store trivselsudfordringer, der udløser midler til støtte. Det vanskeliggør en ressourceorienteret tilgang med fokus på borgerens styrker fremfor udfordringer.

Sammenhængende indsatser for nogen eller alle

Evalueringen viser at der er et dilemma i at implementere helhedsorienterede borgerforløb for nogle borgere ved siden af ’almindelig drift’ for øvrige borgere, da det giver anledning til diskussioner om ressourcer, serviceniveauer, fagligheder og et stort koordinationsbehov.

Erfaringer i vores frikommuneforsøg - læring og udvikling

Frikommuneforsøget én plan i Frederikssund Kommune omfattede en relativt lille gruppe af unge i alderen 16-23 år og havde primært fokus på at sikre at de unge fik én sammenhængende sagsbehandling på tværs af beskæftigelsesområdet og Serviceloven, særligt i overgangen fra børne- til voksenområdet.

De unge der var med i forsøget havde én sagsbehandler der kunne bevilge på tværs af beskæftigelsesloven og Serviceloven. Det gav fleksibilitet og hurtighed i indsatserne da der ikke skulle bruges tid på afklaring og kommunikation mellem flere afdelinger. Det krævede dog at sagsbehandlerne satte sig godt ind i flere lovområder og fagsystemer og havde mulighed for tæt sparring med kollegaer i de afdelinger.

Ligesom slutevalueringen viser, havde den gode og inddragende samarbejdsrelation mellem borger og stor betydning for at lykkes med at få borgerne tættere på uddannelse/job og god trivsel. Dette er gældende i alle borgerforløb men det bliver særlig vigtigt når indsatser fra flere lovgivninger samles hos færre sagsbehandlere.

Slutevalueringen peger på udfordringer ved at implementere sammenhængende borgerforløb parallelt med almindelige borgerindsatser og drift. Dette var også gældende i Frederikssund, idet forsøget omfattede relativt få borgere, så alle sagsbehandlere der deltog, også havde almindelige sager ved siden af frikommunesagerne. Det betød, at der opstod dilemmaer i forhold til prioritering af frikommunesager overfor almindelige samt ledelsesfokus og serviceniveau.

På baggrund af blandt andet erfaringerne frikommuneforsøget er der gennemført flere organisationsændringer i direktørområdet for Velfærd, Sundhed og Arbejdsmarked for at sikre bedre understøttelse af sammenhængende borgerforløb for borgere der har indsatser og støtte på både beskæftigelses- og socialområdet.

Etablering af Frontløbernetværket

Inspireret af erfaringerne omkring Frikommuneforsøget En Plan og de gode erfaringer med det tværkommunale samarbejde, er der i efteråret 2020 taget initiativ til etablering af et tværkommunalt netværk med fokus på Helhedsorienterede indsatser sammen med borgerne.

Kommunerne Allerød, Ballerup, Frederikssund, Gladsaxe, Hillerød, Høje-Taastrup og Rødovre har etableret et forpligtende netværk omkring udviklings- og implementeringsopgaven af helhedsorienterede indsatser. Indenfor det samlede netværk, kan kommunerne arbejde med lokale projekter selvstændigt eller på tværs af et mindre antal kommuner.

Samarbejdet er bygget op i et overordnet netværk med et fælles udviklingsprogram. Samarbejdet fungerer som en ’pick’n’choose’ model, hvor den enkelte kommune afgør, hvilke udviklingsfelter de ønsker at prioritere i det fælles udviklingsprogram.

Netværket skal sikre et ambitiøst fokus på fortsat udvikling og implementering af: En Plan, sammenhængende borgerforløb og helhedsorienterede indsatser. Med Frontløbernetværket kan kommunerne sætte stærkere handlekraft ind i de forskellige udviklingsfelter, som er nødvendige for at implementeringen realiseres og effekten for borgerne slår igennem.

Frontløbernetværket ønsker desuden at være en stærk stemme i den landspolitiske udvikling på området. Frontløbernetværket rummer således et strategisk samarbejde, som rækker ud mod omverdenen og et mere praksisorienteret samarbejde, som handler om at skabe de bedste hvilkår for at opnå høj effekt af de helhedsorienterede indsatser i netværkets kommuner.

Frontløbernetværket har til formål at sikre et fortsat fokus på:

• at udvikle og implementere helhed og sammenhæng i borgersamarbejdet
• at den ønskede progression og effekt opnås for borgerne
• at understøtte en effektiv udnyttelse af ressourcer
• at sikre stærkt politisk fokus på området

De 7 kommuner i netværket samfinansierer en programchefchef for netværket. Endvidere er der allokeret interne ressourcer i hver kommune til koordinering og projektledelse vedrørende Frontløbernetværket.

Frontløbernetværket løber over en treårig periode fra januar 2021 til december 2023.

Orientering om slutevaluering af frikommuneforsøget Én Plan og det fremadrettede arbejde med sammenhængende borgerforløb har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

Byrådet besluttede på mødet den 19. december 2018 en ny styring af demografi og specialundervisning på folkeskoleområdet. Derfor skal Uddannelsesudvalget hvert år tage stilling til og tilpasse folkeskoleområdet i takt med faldende/stigende elevtal og i takt med faldende/stigende udgifter til specialundervisning. Uddannelsesudvalget skal med udgangspunkt i sagen tage stilling til klassedannelsen i kommende skoleår, og af bilag fremgår forældrenes ønsker til skoleplacering for deres børn til kommende 0. klasser i skoleåret 2020-21.

Det fremgår af Bilag 3 til Styrelsesvedtægt for Frederikksund Kommunes Skolevæsen:

"Alle børn har efter folkeskoleloven krav på at blive optaget på distriktsskolen. Barnets bopælsadresse bestemmer, hvilket skoledistrikt barnet hører til, og altså hvilken skolebarnet vil blive tilbudt en plads på. Elever til 0. klasse optages som udgangspunkt på skolen i det distrikt, hvor de har bopæl. Der tilstræbes herefter en hensigtsmæssig placering på skolens matrikler i forhold til elevernes bopæl."

"Børn kan efter reglerne om frit skolevalg jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3 optages på andre skoler i kommunen. Optagelsen på en anden skole i kommunen end distriktsskolen sker efter følgende kriterier:

Jf. vedtagelse på Byrådets møde den 29. maj 2019:

Der ikke optages børn fra andre distrikter, hvis elevtallet er 25 elever eller derover i den aktuelle klasse, dog kan Administrationen i helt særlige tilfælde dispensere herfor.

Jf. vedtagelse på Byrådets møde den 29. maj 2019:

"Såfremt det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at optage alle børn, som ønsker at blive indskrevet på en given skole, optages eleverne i følgende rækkefølge:

1. Først optages børn med søskende på den ønskede skole.  

2. Dernæst optages børn, som bor nærmest på den ønskede skole.

3. Dernæst foregår optagelse efter lodtrækning.

Børn fra andre kommuner optages efter samme retningslinjer. Børn som bor i Frederikssund Kommune optages dog altid først."

Hver skole har i samarbejde med Center for Børn og Skole fremlagt nedenstående bud på klassedannelse.

Ådalen skole og Trekløverskolen

Det fremgår af bilaget, at forældre til 109 børn har søgt om skolegang på Ådalen skole, hvoraf to forventes visiteret til specialskoler. Heraf er de 23 bosiddende i andre skoledistrikter. Ud af de 23 børn er 13 søskende, som går på Ådalen skole. Der er 10 børn fra andre skoledistrikter, der har søgt Ådalen skolen:

• 1 elev fra Fjordlandsskolens distrikt
• 1 elev fra Jægerspris Skoles distrikt og
• 8 elever fra Trekløverskolens distrikt.

Hvis 8 elever henvises til Trekløverskolen, betyder det, at der skal oprettes 3 klasser på Trekløverskolen i stedet for 2 klasser ud fra elever fra eget distrikt, der har søgt skolen. Hvis man i stedet vælger at lade samtlige 109 elever påbegynde deres skolegang på Ådalen Skole vil der være bygningsmæssige udfordringer, da skolens opbygning er tilpasset årgange med 4 klasser. Skolen er indrettet med årgangshuse bestående af 4 klasser. Desuden vil Ådalen Skole med 5 klasser i 0. klasse på sigt blive udfordret på kapacitet.

Herudover er er Videnscenteret og Specialklasserækken placeret på Ådalen Skole, hvilket giver elever med specialpædagogisk behov mulighed for et ubrudt skoleforløb. Det vurderes at have betydning for elevernes læring, udvikling og trivsel. Samtidig forestår der en udbygning af Vinge og Oppe Sundby, som potentielt vil give skolen flere elever og heraf følgende kapacitetsudfordringer.

På den baggrund indstiller skolelederen, at der oprettes 4 klasser på Ådalen Skole, så børn, der har søskende på Ådalen skole, optages på skolen som følge af forældrenes ønske.

Som følge heraf vil:

• en elev fra Fjordlandsskolens distrikt optages på Fjordlandsskolen
• en elev fra Jægerspris Skoles distrikt optages på Jægerspris Skole
• otte elever fra Trekløverskolens distrikt optages på Trekløverskolen 

Slangerup Skole

Det fremgår af bilaget at forældre til 73 børn har søgt om skolegang på Slangerup Skole, hvoraf en elev forventes visiteret til specialskole. Heraf er et barn bosat i andet skoledistrikt. Forældreønskerne giver en skæv fordeling mellem de to afdelinger på Slangerup Skole. Af bilaget fremgår det, at Skolelederen på Slangerup Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at der oprettes to 0. klasse på afdeling Lindegård og en 0. klasse på afdeling Byvang, og at 9-10 børn, hvis forældre har søgt afdeling Byvang, tilbydes optagelse på afdeling Lindegård efter gældende regler. Skolen udarbejder en klassefordeling med udgangspunkt i de af skolebestyrelsen fastlagte principper.

Fjordlandsskolen

Det fremgår af bilaget at forældre til 57 børn har søgt om skolegang på Fjordlandsskolen, hvoraf en elev forventes visiteret til specialskole. Forældreønskerne giver en skæv fordeling mellem de tre afdelinger på Fjordlandsskolen. Set fra et fagligt og økonomisk perspektiv kan det anbefales, at der oprettes en 0. klase på hver afdeling. Baggrunden for dette er, at sikre bæredygtige sociale og faglige læringsmiljøer på alle tre matrikler.

Det vil betyde, at 6-7 børn, hvis forældre har søgt Skibby, tilbydes optagelse på enten Skuldelev eller Dalby efter gældende regler. Der vil være tale om børn, som har bopæl i Skibby og derfor vil forældrene skulle transportere børnene til Dalby eller Skuldelev og børnene vil have en mindre tilknytning til deres eget lokalsamfund.

På den baggrund indstilles til Uddannelsesudvalget at tage stilling til, om der skal oprettes en eller to 0. klasser på Fjordlandsskolen, afd. Skibby.

Jægerspris Skole

Det fremgår af bilaget at forældre til 27 børn har søgt om skolegang på Jægerspris Skole, hvoraf to elever forventes visiteret til specialskole. Heraf er tre børn bosat i andet skoledistrikt. Af bilaget fremgår det, at Skolelederen på Jægerspris Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at der oprettes to 0. klasser. Baggrunden for indstillingen er, at der blandt skolestarterne er 5-6 elever, som har brug for specialpædagogisk bistand, som vil kunne varetages i almenklasserne, når skolens personale arbejde systematisk med pædagogiske metoder, der sikrer læring-, udviklings- og deltagelsesmuligheder for alle børn. Indsatserne i klasserne beskrives nærmere i Tilbudsviften, som bliver politisk behandlet senere på foråret og tager sit udgangspunkt i erfaringer fra "Almenklasse med neuroaffektiv tilgang" på Slangerup Skole.

Økonomi

Fordeling af 0. klasser fremgår af bilaget tilknyttet sagen. Af bilaget fremgår tillige det kommende skoleårs elevtal 1.-9. klasser fordelt på skoler og afdelinger. Af nedenstående oversigt ses, hvor mange 0. klasser beslutningerne udløser. At oprette en ekstra klasse koster omkring 1 mio. kr. årligt. Dog med en opmærksomhed på at der alene ved forældreønske kun bliver én klasse på Jægerspris, således blive et større pres på specialundervisningsbudgettet, da de børn med udfordringer på Jægerspris Skole potentielt vil blive udfordret i en klasse med 27 børn.

Center for Økonomi bemærker, at de økonomiske konsekvenser relateret til klassedannelsen fremlægges på kommende udvalgsmøde. Det er dog værd at bemærke, at én ekstra klasse i gennemsnit koster omkring 1 mio. kr. pr. skoleår.

Indstillingspunkt 1:Udvalget besluttede, at der oprettes fire 0. klasser på Fjordlandsskolen med en fordeling med to klasser på afdeling Skibby og en klasse på hhv. afdeling Dalby og afdeling Skuldelev.

Indstillingspunkt 2: Udvalget godkendte herefter klassedannelsen for det kommende skoleår. Udvalget er opmærksom på problemer med kapaciteten Ådalens Skole og vil følge dette tæt.

Aktstykke 190 af 11. juni 2020.

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven har indgået aftale om fordeling af 275 mio. kr. til et generelt løft af landets folkeskoler i 2020, stigende til 807 mio. kr. i 2023.

I 2021 er der afsat 399,6 mio. kr.

Beløbet i 2021 gives som et tilskud til kommunerne med det formål, at det anvendes til ansættelse af flere lærere i folkeskolen. Aftalen indebærer, at tilskuddet i 2021 tildeles direkte til kommunerne uden forudgående ansøgning. Tilskuddet fordeles efter den enkelte kommunes elevtal 0. – 9. klasse i skoleåret 2019/20. Frederikssund Kommunes andel af puljen udgør i 2021 kr. 3.066.000 kr. Den foreløbige fordelingsliste er vedlagt som bilag 1.

Kommunerne skal overfor Børne- og Undervisningsministeriet tilkendegive, om man ønsker at modtage tilskuddet eller ej. Eventuelle tilskud, som kommunerne frasiger sig, fordeles forud for den endelige tilskudsudmelding forholdsmæssigt til de kommuner, der ønsker at modtage et tilskud fra puljen. En eventuel ubrugt del af tilskuddet skal tilbagebetales. Center for Børn og Skole har forud for fristens udløb den 18. januar 2021 tilkendegivet Frederikssund Kommunes ønske om at få del i puljemidlerne. Ressourcerne skal anvendes i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2021.

Puljens formål er at bidrage til et generelt løft af folkeskolen, via ansættelse af flere lærere. Midlerne skal fortrinsvist anvendes til fastansættelser.

Tilskuddet skal fortrinsvist anvendes til løn- og personaleudgifter, men kan i begrænset omfang endvidere anvendes til afledte udgifter i direkte tilknytning til de ansatte lærere – fx til anskaffelse af it-udstyr.

Tilskuddet skal anvendes til lærere i følgende typer af skoler, jfr. folkeskoleloven:

• Almindelige folkeskoler
• Specialskoler
• Interne skoler i Dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder

samt

• Heldagsundervisning i ungdomsskoler
• Kommunale internationale grundskoler

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan og til hvilket formål tilskuddet skal fordeles blandt de omfattede skoletyper.

Tilskuddet skal modsat tidligere ikke nødvendigvis anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter for 2021 på skoleområdet, således kan der fremsendes dokumentation for allerede ansatte lærere, samtidig med at skolernes budgetter reduceres med 3.066.000 kr., og midlerne tilgår kommunekassen.

Fagligt løft med en styrket og tidlig indsats i indskolingen

Center for Børn og Skole samt skoleledergruppen foreslår at midlerne anvendes til et fagligt løft med en styrket og tidlig indsats i indskolingen. Indsatsen har til formål at styrke elevernes faglige resultater og faglige trivsel i indskolingen som afsæt for den videre læring igennem skolegangen. Gennem indsatsen skal eleverne oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne styrkes bl.a. gennem støtte, hjælp og inspiration fra lærerne samt undervisningens tilrettelæggelse.

Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af skolelederrepræsentanter fra Frederikssund Kommunes almene skole og Center for Børn og Skole, som udarbejder beskrivelse af indsatsen.

Rammer for indsatsen

Frederikssund Kommunes andel af puljen for 2021 er 3.066.000 kr. Der forventes 4.219.970 kr. i 2022 og 6.191.847 kr. i 2023. Det skal dog bemærkes at aftalepartierne i begyndelsen af 2021 vil drøfte udmøntningen af midlerne til generelt løft af folkeskolen fra 2022 og frem, så den endelig fordeling og krav til brug af midler for de fremtidige år kendes ikke endnu.

 Det har været et stort ønske fra skolerne om at kunne fastlægge indsatsen over flere år og kendes omfanget af lærere inden skoleårets planlægning.  Nedenstående tabel indeholder derfor både et antal lærere, der kan fastansættes fra 1. august, som er beregnet på det forventede tilskud i 2022 og restbeløbet, skolerne inden for rammen af indsatsen i 2021 kan ansætte tidsbegrænset. Der er midler til tidsbegrænsede ansættelser i 2021, da midlerne først planlægges anvendt fra august, mens midlerne fra 2022 anvendes hele året.

*i 2021 er fastansættelse fra 1 august

Midlerne foreslås fordelt på baggrund af antal klasser i indskolingen og vil fremgå af ressorceudmeldningen til den enkelte skole, som behandles på Uddannelsesudvalget møde den 3. marts 2021.

Center for Økonomi bemærker, at tilskuddet fra ministeriet indtægtsføres under funktion 03.22.01 i 2021, hvorfor den beskrevne opnormering på skolerne i 2021 ikke presser servicerammen yderligere. Midlerne og heraf normeringen til løft af folkeskolen vil fremgå af ressourceudmeldingen til de enkelte skoler, som fremlægges på kommende udvalgsmøde.

I forhold til udmøntningen af midlerne til løft af folkeskolen i 2020 er det ikke noget krav i 2021, at tilskuddet skal anvendes udover kommunes vedtaget budget for 2021.

Udsættes mhp. to forslag for udmøntning af midlerne i 2021.

Økonomiudvalget har den 20. januar modtaget en overordnet orientering vedrørende de Kommunale konsekvenser, som følge af den indgåede finanslov for 2021.

I denne sagsfremstilling beskrives initiativer indenfor det enkelte fagudvalg, den konkrete virkning for Frederikssund Kommune, samt hvorledes den politiske involvering forventes at foregå 2021.

Kendetegnede for de forskellige tiltag er, at de er præget af:

• Mange små tiltag
• Midlerne er afsat til konkrete indsatser
• Krav om ansøgning og opfølgning på indsatserne, for at få andel i midlerne
• De konkrete ansøgningskriterier og krav, er i nogle tilfælde endnu ikke fastsat

Administrationen vil sikre en opfølgning på de enkelte tiltag, i takt med at de nærmere regler og ansøgningsfrister udmeldes. Når det fornødne overblik foreligger, vil relevant fagudvalg blive forelagt en sag, indeholdende de foreslåede indsatser samt bevillingsmæssige konsekvenser for 2021-2025. De eventuelt langsigtede virkninger vil indgå i arbejdet med budget 2022 – 2025.

For at give et første overblik over hvilke sager, som kan forventes behandlet i hvilke fagudvalg, henvises til bilag A, som tager udgangspunkt i de nye tiltag, fordelt pr. fagudvalg.

Bilaget omfatter kun de tiltag, hvor Frederikssund Kommune har initiativpligt, og dermed indflydelse på den afledte økonomi. Hvert tiltag er med udgangspunkt i den nuværende viden, belyst på følgende måde:

• Kort beskrivelse af tiltaget
• Hvilken økonomi i 2021 – 2024 – Samlet pulje afsat i Finansloven, samt vejledende Frederikssund andel
• Kriterier for udmøntning – hvis disse er kendte
• Eventuelle bevillingsmæssige bindinger, og krav til opfølgning
• Administrative bemærkninger

Ud af de 25 tiltag som er nærmere belyst i bilag A, vedrører følgende tiltag Uddannelsesudvalget:

1. Styrket seksualundervisning i folkeskolen

Baggrunden for at der under økonomi er oplyst den vejledende Frederikssund andel – svarende til Kommunens bloktilskudsandel eller anden konkret nøgle, er et forsøg på at illustrere den økonomi der er tilstede i forslaget, såfremt alle Kommuner blev tildelt den samme andel. Idet midlerne som hovedregel fordeles efter ansøgning, vil den faktiske udmøntning selvsagt afvige fra dette vejledende tal. 

Vedlagte bilag B indeholder den oprindelig skrivelse fra Kommunernes Landsforening, som lå til grund for Økonomiudvalgets første orientering den 20. januar 2021. Det er samme bilag, som denne mere uddybende orientering tager udgangspunkt i, men i denne udgave er der foretaget en "overstregning" af de tiltag, som ikke vurderes at kræve en aktiv handling fra Frederikssund Kommune, for at blive igangsat.

Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.

Folkeskoleloven, Dagtilbudsloven og Kommunestyrelsesloven

Den 9. december 2020 blev folkeskolens ældste elever fra 4. – 10. klasse hjemsendt til fjernundervisning på grund af efterårets og vinterens stigende smittetal. I den forbindelse blev landets fritidsklubber også pålagt at holde lukket. Siden er også eleverne fra 0. – 3. klasse blevet hjemsendt og skolernes fritidsordninger (sfo) er som følge heraf også blevet lukket. Indtil videre er forventningen at restriktionerne ophæves den 7. februar 2021.

Det har den konsekvens, at Frederikssund Kommune for nuværende, og frem til at regeringen ophæver de eksisterende restriktioner, ikke kan tilbyde kommunens skolebørn pasning i et fritidstilbud. Forældrene er samtidig opkrævet den fulde betaling for deres børns fritidstilbud i perioden.   

I forbindelse med forårets nedlukning, besluttede regeringen og en række aftalepartier at kompensere kommunerne for Covid-19 relaterede ekstraudgifter, herunder udgifter til tilbagebetaling af forældreandelen af taksten for sfo- og klubtilbud i nedlukningsperioden. Center for Børn og Skole har derfor været i kontakt med Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på at afklare hvorvidt det forventes, at en lignende kompensationsmodel bliver aktuel i forbindelse med vinterens nedlukning. Børne – og Undervisningsministeriet kunne ikke afklare det spørgsmål, hvorfor det for nuværende tilfalder den lokalpolitiske organisation at tage stilling til spørgsmålet.

Det er altså endnu ikke afklaret, om der på et senere tidspunkt træffes beslutning i folketinget om at kompensere kommunerne for udvalgte udgifter i forbindelse med seneste nedlukning, og det må forstås som, at der for nuværende ikke er lagt op til kompensation til kommunerne for eventuelle merudgifter til nedsat forældrebetaling. Uddannelsesudvalget skal derfor træffe beslutning baseret på et scenarie, hvor Frederikssund Kommune afholder alle udgifter forbundet med tilbagebetalingen.

Lovgrundlag

For så vidt angår klub, som er hjemlet i dagtilbudsloven, så følger det af dagtilbudslovens almindelige regler for forældrebetaling, at hvis en kommune ikke tilbyder en dagtilbudsplads til forældre, der ønsker en plads til deres barn, vil forældrebetalingen bortfalde for de forældre, som ikke får en plads i dagtilbud.

For så vidt angår sfo, som henhører under Folkeskoleloven, følger det af reglerne i Kommunestyrelseslovens § 41 a, at beslutninger vedr. betaling for kommunernes skolefritidsordninger skal træffes af kommunalbestyrelsen.

Ydermere har KL den 12. januar 2021 fastslået over for kommunerne, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at nedsætte taksten, men at man som kommune ikke er forpligtede til det.

Frederikssund Kommune har altså både for så vidt angår sfo og klub lovhjemmel til at træffe beslutning om, hvorvidt kommunen ønsker at tilbagebetale forældreandelen for den periode, hvor der grundet restriktionerne ikke tilbydes pasning her.

Det anbefales derfor, at Uddannelsesudvalget drøfter om forældrebetaling til klub i perioden 9. december 2020 til 7. februar og til sfo fra 4. januar til 7. februar bør refunderes, med begrundelse i, at kommunens børn ikke har fået og får det tilbud, de betaler for. Idet restriktionerne risikeres at blive forlænget ud over den 7. februar 2021 anbefales det desuden, at administrationen bemyndiges til at forlænge tilbagebetalingsperioden, således at den bliver gældende for hele nedlukningsperioden.

Økonomi

Nedenfor fremgår af tabel, omkostningerne for Frederikssund Kommune, såfremt forældrebetalingen på klubområdet tilbagebetales i perioden, hvor eleverne har været hjemsendt:

I alt vil det på klubområdet koste 0,56 mio. kr. at tilbagebetale forældrene.

På klubområdet er december medtaget, som det fremgår af tabellen – dog er det for alle børn inkl. 4. klasse, som ellers havde et pasningstilbud, idet det opgøres pr. modul i betalingssystemerne og ikke pr. elev.

I tabellen nedenfor fremgår udgifterne, såfremt Frederikssund Kommune beslutter at tilbagebetale forældreandelen for sfo-tilbud i nedlukningsperioden.

I alt vil det på SFO-området koste 1,45 mio. kr. at tilbagebetale forældrene.

Dvs. i alt 2 mio. kr. for klub og sfo i perioden. 

Suspendering af opsigelsesperioden under nedlukning

Frederikssund Kommune har, i lighed med andre kommuner, en opsigelsesperiode på løbende måned + 1 måned, når forældre ønsker at melde deres barn ud af kommunens dagtilbud, sfo og klubtilbud. Ud over at forældrene har udgifter til sfo og klub-tilbud, som de grundet nedlukningen ikke kan benytte, er der også en række forældre der i denne periode ønsker at opsige deres sfo og klubtilbud. Disse forældre bliver på nuværende tidspunkt opkrævet for en ekstra måned, på trods af at de ikke har kunne bruge tilbuddet længe og ikke kan anvende det i opsigelsesperioden. Center for Børn og Skole anbefaler derfor, at udvalget beslutter at suspendere opsigelsesperioden for sfo og klub gældende fra 1. januar 2021 og frem til at sfo'er og klubber kan genåbne.

Center for Økonomi bemærker, at den eventuelle merudgift på 2 mio. kr. forsøges håndteret indenfor området, men behandles i forbindelse med budgetopfølgningen 31/3. Under alle omstændigheder skal merudgiften medtages i forbindelse med en evt. COVID 19 kompensation.

Det er ikke muligt at komme med et estimat på den merudgift der vil være forbundet med at suspendere opsigelsesperioden for sfo og klub under nedlukningen, idet det ikke er muligt for at estimere hvor mange forældre, der vil gøre brug af muligheden, som ellers ikke ville have opsagt deres fritidstilbud.

Indstillingens punkt 1-3 anbefales, idet udvalget ønsker et forslag til finansiering, som udvalget ønsker at drøfte på et ekstraordinært møde forud for Økonomiudvalgets møde i februar 2021.

• Kommende arrangementer

• Status på høringsproces vedr. ny ledelsesstruktur på klubområdet
• Vidensrundtur til skolerne rykkes grundet Covid-19 til foråret 2021
• Frederikssund Gymnasium - Indvielse af sportshal og 50 års jubilæum

Taget til efterretning. Administrationen orienterede om den forestående genåbning af skolerne fra 0.-4. klasse. Der blev endvidere orienteret om, at Frederikssund Kommune er udtaget til at indgå i undersøgelsen fra Ankestyrelsen vedrørende børnebarometret i 2021.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.