Uddannelsesudvalget 2018-2021s møde den 06. januar 2021

Lov om kommunernes styrelse § 8.

Normalforretningsordenen § 3.

Godkendt.

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2021-2024 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske ændringsforslag.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske ændringsforslag.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 ændringer, hvoraf 14 er implementeret på nuværende tidspunkt. For de resterende 24 ændringer er den fortsatte proces hen i mod en implementering kort beskrevet under kolonnen "statustekst".

Specifikt i forhold til Uddannelsesudvalget indeholder bilag 2 fire ændringer, hvoraf tre er implementeret, men én fortsat er i proces.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på maj-, september-, og november-møderne.

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2021, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2022-2025.

Taget til efterretning.

De centrale parter KL og LC indgik den 11. august 2020 en ny arbejdstidsaftale. De lokale parter (Frederikssund Lærerkreds og Frederikssund Kommune) har på den baggrund gennemgået vores lokale arbejdstidsaftale og foretaget justeringer ud fra intentionerne i den centrale aftale afstemt ift. de lokale behov. Efter et langt forhandlingsforløb er der indgået to aftaler:

• Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere
• Aftale om arbejdstid for logopæder

Den tidligere lokale aftale indeholdt i forvejen mange af de elementer, som de centrale parter nu har indgået en aftale om. Der er derfor tale om mindre tilpasninger. Såvel den nye som den gamle aftale bygger på et forpligtende samarbejde mellem kommune og kreds med henblik på at understøtte lærernes muligheder for at kunne lykkes med opgaven.

Med den lokale aftale ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer. Den lokale aftale skal skabe gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne samt styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø.

Det nye er, at der på kommuneniveau kommer et endnu tættere samarbejde mellem kommunen og Frederikssund Lærerkreds med det formål at styrke udviklingen af skolen og understøtte sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver.

Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere – det indeholdt den gamle aftale allerede, og vi har derfor et grundlag for kvalificerede drøftelser af prioriteringer og et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer. Der er udarbejdet et årshjul for skoleårets planlægning, som er vedlagt aftalen (jf. bilag)

Aftalen for logopæderne er bygget op på samme måde som aftalen for lærerne, blot tilpasset de særlige opgaver, som logopæderne udfører i kommunen. Logopæderne har tidligere været omfattet af samme aftale som lærerne, da de er ansat under samme overenskomst. Erfaringerne har vist, at der har været behov for at tilpasse aftalen ift. logopædernes opgaver, hvorfor der er indgået en særlige aftale for deres arbejdstid.

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

Dagtilbudsloven

Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 4. marts 2020 (sag nr. 35) at igangsætte et servicetjek af Fritids- og Ungdomsklubområdet. Det blev besluttet, at der skulle igangsættes en proces med en stærk medarbejderindflydelse, der med baggrund i Budget 2020 og budgetaftalen skal komme med oplæg til fremtidig organisering af klubområdet. Herudover skal servicetjekket komme med et bud på, hvordan fremtidens fritids- og ungdomsklubområde skal se ud. Nærmere komme med et bud på hvad den skal indeholde.

På Uddannelsesudvalgets møde i november blev udvalget præsenteret for arbejdsgruppens foreløbige tanker om, hvordan fremtidens fritids- og ungdomsklubområde kunne se ud således, at udvalget kunne komme med umiddelbare kommentarer som nu er tilrettes oplægget.

Medarbejderrepræsentanterne i arbejdsgruppen fremlægger på udvalgsmødet arbejdsgruppens oplæg til et fremtidigt indhold og til en fremtidig organisering af ledelsesstrukturen. Forslaget til organisering af ledelse på Fritids- og Ungdomsklubområdet vedhæftes dagsordenen.

Center for Børn og Skole indstiller efter aftale med udvalgsformanden og efter at have aftalt processen med fritids- og ungdomsklubområdet, at forslaget til fremadrettet organisering af ledelse sendes i en kort høring i klubbernes MED-udvalg og i klubbernes forældrebestyrelse. Høringsfristen foreslås til at løbe fra 3. december 2020 og frem til 20. december 2020 kl. 12.00. Uddannelsesudvalget forelægges sagen igen til januar. På dette møde tager Uddannelsesudvalget på baggrund af de indkomne høringssvar endelig stilling til og over for Økonomiudvalget og Byrådet. at anbefale forslaget til fremadrettet organisering af ledelse på Fritids- og Ungdomsklubområdet.

Fortsat sagsfremstilling Uddannelsesudvalget den 6. januar 2021:

Forhandlingen om en ny ledelsesstruktur med BUPL Nordsjælland er gennemført og afsluttet. Naturligvis under forudsætning for endelig politisk godkendelse jf. protokolleringen fra mødet 2. december. Samlet set medfører forhandlingen ikke øgede udgifter til lønninger. Der vil være et øget timeforbrug på ledelse. Center for Børn og skole vurdere sammen med klublederne, at det øgede forbrug vil være i størrelsesordenen 21 timer om ugen. Det er Center for Børn og Skole vurdering, at det øgede tidsforbrug er nødvendigt, når de øgede faglige udviklingsambitioner for klubområdet skal leves ud i livet.

Center for Børn og Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at forslaget til ny ledelsesstruktur på fritids- og ungdomsklubområdet sendes i høring i klubbernes MED-udvalg samt i klubbens forældrebestyrelse. Høringsperioden fastsættes til 7. januar 2021 - 21. januar 2021.

Center for økonomi har ingen bemærkninger.

Uddannelsesudvalget, 2. december 2020, pkt. 108 - indstilling:

Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

1. Orienteringen fra arbejdsgruppen om det fremtidige indhold på Fritids- og Ungdomsklubområdet godkendes.
2. Forslaget til fremtidig organisering af ledelsesstrukturen på Fritids- og Ungdomsklubområdet sendes i høring som beskrevet i sagsfremstillingen, og sagen genoptages på mødet i januar 2021.

Uddannelsesudvalget, 2. december 2020, pkt. 108:

Indstillingens punkt 1 blev taget til efterretning, og forslaget til det fremtidige indhold på Fritids- og ungdomsklubområdet blev drøftet. Udvalget genoptager drøftelsen på januarmødet.

Indstillingens punkt 2 blev drøftet, og udvalget ønsker indledt en forhandling vedrørende ledelsesstrukturen mhp. afklaring af de økonomiske konsekvenser forud for, at forslaget forventes sendt i høring i januar i forbindelse med udvalgets møde.

Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med klub og ledelsesstrukturen, som afsluttes inden budgetprocessen for 2022, men ønsker på nuværende tidspunkt at sende forslaget om en fælles klubleder i høring i januar 2021.

Sommeraktiviteter 2020

På septembermødet fik Uddannelsesudvalget og Fritids- og Kulturudvalget en orientering om udmøntningen af de ekstraordinære midler til sommeraktiviteter, som blev tilbudt kommunerne fra Børne- og Undervisningsministeriet i begyndelsen af juni 2020.                                                                               

Der var afsat 200 mio. kr. til alle landets kommuner – og heraf 1,6 mio. kr. til Frederikssund Kommune.

I forbindelse med de ekstraordinære midler blev der hurtigt sammensat en midlertidig, tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kultur og Fritidsområdet, klubber, SFO’er, Ungdomsskolen, SSP og familieafdelingen.

De koordinerende møder og de mange aktiviteter har givet anledning til et tværgående ønske om et bredere samarbejde med de nævnte parter til gavn for alle børn og unge i alderen 6-17 år.

Oplæg til fremtidig afvikling af Ferieaktiviteter

Administrationen vil i 2021 bygge videre på erfaringerne fra sommeren 2020 og styrke det tværgående samarbejde, der skal understøtte arbejdet med børn i alderen 6-17 år generelt.

Formålet med det tværgående samarbejde er, at:

• Styrke børn og unges tilknytning til lokalområdet.
• Arbejde med brobygning mellem de forskellige ”steder” (skole, SFO, Klub, Ungdomsskole, forenings- og kulturliv).
• Uddanne gode rollemodeller med henblik på at understøtte gode ungemiljøer.

Metodisk tilgang

Tiltaget baseres på et koordineret samarbejde mellem interessenter med fokus på konkrete aktiviteter. Aktiviteterne skal i høj grad bygge på brugerinddragelse, hvor børn og unge, som er målgruppen, tages med på råd og får medbestemmelse.

Udvikling og planlægning af aktiviteter i god tid skal sikre bedre vilkår for personaleplanlægning, rekruttering og forløb, der kan understøttes af rollemodeller og ungeambassadører for konkrete aktiviteter. 

Arbejdsgruppen ønsker at forme samarbejdsstrukturen i løbet af 2021 med henblik på aktiviteter for børn og unge i påskeferien/forår, sommerferien og efterårsferien.

Ressourcer

Det tværfaglige samarbejde og en fælles økonomi skal være med til at skabe større sammenhæng mellem planlagte ferieaktiviteter samt målgruppen og sikre, at der er personalemæssige såvel som økonomiske ressourcer hertil. Økonomien skal være med til at gøre det attraktivt for lokale foreninger og kulturinstitutioner at deltage, hvilket viste sig muligt med de ekstra midler. Derudover har arbejdsgruppen en ambition om at skabe rammer for en eller flere mindre events, der samler flere aktiviteter og aktører på et sted i løbet af særligt sommerferien.

Center for Børn og Skole vil allokere ca. 300.000 kr. og Center for Kultur og Fritids foreslår, at Fritids- og Kulturudvalgets disponering på 50.000 kr. fra Kulturpuljen bliver en del heraf, jf. beslutningen om disponering hertil 5. december 2019 sag nr. 144. 

Sagen fremlægges for Uddannelsesudvalget og Fritids- og Kulturudvalget.

Fortsat sagsfremstilling den 6. januar 2021:

Regnskabet, som det er indsendt til Børne- og Undervisningsministeriet til godkendelse i december 2020, er vedlagt som bilag.

Derudover kan tilføjes, at arbejdsgruppen vil arbejde på at integrere naturtilbud i ferieaktiviteterne.  

De ekstraordinære midler gav mulighed for at iværksætte en lang række nye aktiviteter, men måtte ikke anvendes til at finansiere allerede planlagte aktiviteter. Aktørerne bag de allerede planlagte sommeraktiviteter i Frederikssund Kommune fremgår derfor kun af regnskabet i det omfang, de har haft mulighed for at opgradere deres aktivitet.

De allerede planlagte sommeraktiviteter, som de så ud i 2020, kan ses i vedlagte flyer.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Uddannelsesudvalget, 2. december 2020, pkt. 117:

Udsættes til januarmødet mhp. at få økonomien belyst på baggrund af aktiviteterne i 2020.

Godkendt.

Fagudvalgene skal med denne sag drøfte udkast til Bosætningsstrategi 2021.

Fagudvalgenes drøftelser af udkast til bosætningsstrategi skal give Udvalget for By og Land input til strategien inden den forelægges til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Proces

Til udarbejdelse af udkast til Bosætningsstrategi 2021 har Udvalget for By og Land fulgt nedenstående proces; i første omgang de 4 første trin:

1. Gennemførelse af en beboeranalyse samt en til- og fraflytteranalyse
2. På baggrund af analyserne vurderes hvilke tendenser, indsatsområder og målgrupper, kommunen ønsker at prioritere
3. Vurdering af kommunens markedsposition
4. Analyse af de målgrupper, der ønskes prioriteret
5. Forslag til konkrete initiativer og aktiviteter, der adskiller/differentierer Frederikssund Kommune fra konkurrerende kommuner
6. Kommunikation

En udvidet beskrivelse af den metodiske fremgangsmåde og de 6 trin samt processen for bosætningsstrategien fremgår af bilag 1.

Udvalget for By og Land har arbejdet sig igennem trin 1-4, der er grundlaget for selve udarbejdelsen af bosætningsstrategien. Trin 5 og 6 i ovenstående proces relaterer sig til handleplanen for bosætningsstrategien, hvorfor trin 5 og 6 først vil blive behandlet efter vedtagelse af strategien, hvor arbejdet med handleplanen påbegyndes. Bosætningsstrategiens proces kan ses på bilag 2.

Bosætningsstrategien er Byrådets beslutning om overordnede mål og strategiske indsatser for fremme af bosætningen i kommunen. En opfølgende handleplan vil pege på konkrete indsatser, som skal iværksættes for at opnå målene i strategien.

Bosætningsstrategiens tilblivelse

Den 27. maj 2020 besluttede Byrådet, at målgruppen for bosætningsstrategien skal være de 25-40 årige og børnefamilier. Administrationen har derfor taget udgangspunkt i denne målgruppe i udarbejdelsen af udkast til bosætningsstrategien.

Grunden til dette valg skyldes, at det er den målgruppe, som allerede vælger at flytte til Frederikssund Kommune, fordi kommunen matcher gruppens præferencer. Med lidt større indsats kan Frederikssund Kommune formentligt få endnu flere fra denne målgruppe til at vælge kommunen som fremtidigt hjemsted.

Udvalget for By og Land har foretaget mange analyser, fået inspiration fra Statens Byggeforskningsinstitut og afholdt adskillige møder og workshops med by- og landsbylaug. Alle disse forberedende arbejder har givet inspiration til bosætningsstrategien.

Herudover har udvalget foretaget undersøgelser blandt ejendomsmæglere, tilflyttere, fraflyttere mv. På den baggrund er der udarbejdet en analyse, der viser hvilke værdier og præferencer borgerne har i forhold til Frederikssund Kommune (de stedbundne værdier - kommunens styrker):

• Unik beliggenhed i et landskab med adgang til natur og hele 3 kyststrækninger
• Både land- og bysamfund med gode boliger til fornuftige priser
• Attraktive lokalsamfund med lokale ildsjæle og gode muligheder for aktivt friluftsliv
• Plads til bolig- og erhvervsudvikling i nye moderne bydele
• Skoler og institutioner i by og på land
• Varieret handelsliv i flere af kommunens byer
• Gode forbindelser og nem adgang til regionalt arbejdsmarked og uddannelse i Hovedstadsregionen

Ovenstående styrker har stor betydning for målgruppen 25-40 årige og børnefamilier (og mange andre), når de skal flytte og vælge Frederikssund Kommune som hjemsted, jf. analyserne som Udvalget for By og Land har udarbejdet i 2018-2020 (bilag 3 og bilag 4). Derfor er dette grundlaget for udkastet til bosætningsstrategi, som også er i tråd med en række allerede vedtagede politikker, planer og strategier i kommunen, herunder kommunens planstrategi, kommunens vision om gode forbindelser mv.

I udkast til Bosætningsstrategi 2021 er der også fundet inspiration hos de kommuner, som Udvalget for By og Land har besøgt (Inspirationsmateriale fra Lejre, Halsnæs, Silkeborg, Odsherred kommuner kan ses på bilag 5).

Udkast til Bosætningsstrategi 2021 kan ses på bilag 6.

Målsætninger for befolkningstilvækst

Frederikssund Kommunes befolkningsprognose viser 48.000 indbyggere i 2032, bilag 7.

Udvalget for By og Land har peget på, at befolkningstilvæksten må forventes yderligere styrket, såfremt en ny motorvej realiseres, og boligudviklingen i Vinge kommer godt i gang. Bosætningsstrategien rummer derfor en politisk målsætning om, at kommunen har 65.000 indbyggere i 2050.

Hvis målet om at blive 65.000 indbyggere i 2050 skal nås, skal den gennemsnitlige nettotilflytning til kommunen fra år 2020 være på 670 borgere/året. Nettotilflytningen var i 2018 på 135 og i 2019 på 39. Politiske strategier åbner mulighed for at sætte ambitiøse mål, og det har været et ønske med Bosætningsstrategi 2021 at fastlægge et mere ambitiøst mål for befolkningsudviklingen i Frederikssund Kommune.

Med udgangspunkt i udkast til Bosætningsstrategi 2021 ønsker Udvalget for By og Land, fagudvalgets drøftelse af nedenstående spørgsmål:

• Hvilke overvejelser afstedkommer bosætningsstrategien i forhold til fagudvalgets fremtidige virke, og hvorledes ser fagudvalget på øget bosætning i relation til at skabe yderligere tilbud i Frederikssund Kommune?
• Hvorledes kan fagudvalget anvende bosætningsstrategiens værdier i sit øvrige strategi- og politikarbejde? 
• Har fagudvalget allerede nu forslag til indsatser og aktiviteter til Udvalget for By og Land, som skal indgå i det videre arbejde med bosætningsstrategien? 

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bosætningsstrategien blev drøftet, og Uddannelsesudvalget ønsker et fokus på Campus, Makerværket og at ungdomsuddannelsesmiljøet i Frederikssund generelt indarbejdes i strategien.

Villum Fonden har besluttet at støtte MakerVærket i Frederikssund Kommune med 6,7 millioner kroner. Ambitionen med MakerVærket er at fixe fremtidens skole og arbejdsliv ved at hjælpe nye generationer og erhverv til sammen at løse udfordringer på nye måder. Teknologiforståelse er afgørende i fremtidens skole, men teknologier skal forstås i en sammenhæng. Det sikres ved, at eleverne arbejder med højaktuelle og virkelige problemstillinger fra især erhvervslivet i MakerVærket. Udover teknologiforståelse er forventningen, at de metodiske tilgange i MakerVærket vil løfte elevernes kapacitet indenfor innovation, kreativitet, designtænkning og projektbaseret læring. Uddannelsesudvalget har 5. februar 2020 godkendt projektbeskrivelsen og 12. august 2020 godkendt konceptet for MakerVærket, samt frigivelse af FUEL overhead til skolerne samt 9. september 2020 frigivet 2 mio. kr. i anlægsmidler til indretning af MakerVærket.

Fondens midler anvendes til teknologi, materialer, indretning, udvikling af undervisningsmaterialer og en digital platform samt to projektansættelser med fokus henholdsvis på det tekniske og det pædagogiske aspekt. Nedenstående tabel viser anvendelsen i projektårene 2021-2023

Da teknologi, materialer og indretning er anlægsudgifter gives en tillægsbevilling på 2.525.000 kr. til øgede bruttoanlægsudgifter og en tillægsbevilling på -2.525.000 kr. i øgede bruttoanlægsindtægter over de tre år.

Fondsmoms (tilbagebetalingsreglen) er en del af kommunernes momsrefusionsordning, der er implementeret for at sikre en konkurrencemæssig ligestilling mellem kommunernes interne produktion og køb af eksterne varer eller ydelser. Fondsmomsen sikrer, at kommunerne ikke medvirker til, at foreninger og andre organisationer opnår refusion fra ordningen, uden at dette er tiltænkt. For at gøre fondsmomsordningen så enkel som muligt, benyttes en gennemsnitssats på 17,5 % Ved drifts- og anlægstilskud fra fonde, som kommunen modtager til finansiering af udgifter omfattet af momsrefusionsordningen, skal der derfor tilbagebetales 17,5 pct. i fondsmoms jf. reglerne omkring fondsmoms i momsrefusionsbekendtgørelsen. Det betyder at den reelle bevilling udbetalte bevilling fra Vilumfonden er 6.775.000-1.168.025 kr. = 5.506.878 kr. for at ovenstående udgifter kan finansieres er det en del af den indsendte ansøgning at egen finansiere de 1.168.025 kr. Denne egenfinansiering afholdes indenfor rammen.

Den væsentligste egenfinansering af projektet består af udgiften til kompetenceudvikling af lærerne. Vi vil diplomuddanne lærere fra forskellige faggrupper på alle skoler til Makervejledere. Diplomuddannelsen udvikles i samarbejde med en professionshøjskole og tilpasses MakerVærkets tredobbelte fokus på maker-didaktik, teknologiforståelse og erhverv. Udgiften til diplomuddannelsen afholdes af det centrale uddannelsesbudget.

I MakerVærket arbejdes med højaktuelle og reelle problemstillinger, som er repræsenteret af en problemejer (i MakerVærket især erhvervslivet), der også tager stilling til de fremkomne løsninger. Det kræver et erhvervslivsengagement og et koncept for opdrag, rolle og indpas fra problemejers side. Der udbetales i 2021, 200.000 kr. til Frederikssund Erhverv til, i tæt samarbejde med erhvervene og MakerVærkets partnere, at løfte denne opgave i projektet. Dette tilskud finansieres indenfor rammen. Forslag til konkrete leverancer fra Frederikssund Erhverv som modydelse for de 200.000 kr. vedlægges sagen som bilag.

I forbindelse med fondsmidler fra Villumfonden gives en tillægsbevilling til øgede bruttoanlægsudgifter på 2,5 mio. kr., som modsvares af en tillægsbevilling til øgede bruttoanlægsindtægter på 2,5 mio. kr. i perioden 2021-23. Midlerne på 2 mio. kr. i 2021 søges frigivet i nærværende sag.

Indstillingerne anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet.

Folkeskoleloven § 20, stk. 2

1. maj 2019 blev der oprettet en specialklasse for mellemtrinet ved navn Kølholmgruppen på Slangerup Skoles afdeling Lindegård. Den 1. august 2019 blev der udvidet med en indskolingsklasse. Organisatorisk er de specialklasser en del af Kølholm. Der er 16 elever i tilbuddet, hvoraf 75 % har en autusimespektrum-forstyrrelse, og nogle af eleverne har komorbiditet med ADHD. 25 % eleverne er diagnosticeret med ADHD, nogle med komorbiditet med belastningsreaktioner, angst m.m. 50 % af eleverne i Kølholmgruppere er bosiddende i Slangerup, 25 % bor i Frederikssund, 19 % bosat i Jægerspris og 6 % i Skibby. Seks af eleverne skal i 7 klasse efter sommerferien, og indtil videre indeholder Kølholmgruppen ikke en udskolingsklasse.

Center for Børn og Skole har iværksat en evaluering af gruppen, hvis formål er at danne grundlag for en evt. justering af Kølholmgrupperne som tilbud og tilbuddets organisering. Herudover sker evalueringen for at afdække erfaringer til brug for den kommende visitation og revisitation/skoleplacering af eleverne i de nuværende grupper i skoleåret 2021/2022. Der er i april måned gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Ud af 32 mulige respondenter har 12 forældre svaret på undersøgelsen. For at kvalificerer evalueringen yderligere er der i oktober 2020 gennemført interview med alle medarbejdere i Kølholmgrupperne, repræsentanter for ledelsen på Kærholm og Slangerup Skole samt seks forældre, repræsentanter for fire børn. Alle forældre fik mulighed for at stille op til interview.

Evalueringen viser at:

• Kølholmgrupperne er et tilbud med moderat høj forældretilfredshed, der særlig skyldes gruppens størrelse og kompetente medarbejdere.
• Tilbuddets beliggenhed på en almenskole har ikke haft en betydning for børnene, da børnene ikke har mulighed for at deltage ind i almenskolens aktiviteter.
• For få af børnene og deres forældre har det haft en betydning, at det har været et lokalt tilbud, som børnene / de selv har kunnet transportere sig til og fra.
• For medarbejderne har det været svært at have de nærmeste kollegaer på en anden matrikel.
• Potentialet for vidensdeling mellem medarbejderne på Slangerup Skole og i Kølholmgrupperne har ikke været foldet tilstrækkeligt ud, selv om begge parter er interesserede heri.
• Desuden vil en anden målgruppe af børn muligvis have mere gavn af at være beliggende på en almenskole end de nuværende børn i Kølholmgrupperne. Målgruppen for et sådan tilbud, kan dog være svær at finde.

Evalueringen af Kølholmgrupperne beskriver således hvilke parametre der er væsentligt ud fra henholdsvis forældrenes og medarbejderes perspektiv. På den baggrund er der udarbejdet tre scenarier, som indeholder muligheden for at prioriterer mellem de fire parametre:

• Mulighed for at være selvtransporterende til et lokalt specialtilbud vs. en nødvendig transporttid til det rigtige tilbud.
• Mulighed for at spejle sig i jævnbyrdige eller jævnaldrende børn, enten specialbørn eller almenbørn, herunder deltagelse i en skolegangs traditionsrige aktiviteter, som morgensang og motionsdag.
• Vurdering af om en elevernes fleksibilitet bedst støttes i et tilbud knyttet til almenskolen eller i det beskyttede miljø på specialskolen
• Mulighed for at udvikle samarbejdet mellem Kølholmgrupperne og Slangerup Skole i et inkluderende perspektiv

Derudover er de økonomiske konsekvenser beregnet for hvert scenarie.

Scenarie 1: Tilbuddet forsætter, som nu under Kølholm og udvides med en udskolingsgruppe på Slangerup Skole/Vendepunktet

De få børn der i dag er selvtransportende vil i dette scenarie stadig selv kunne komme i skole. Hvis udskolingsgruppen placeres på afdeling Lindegård, vil der opstå et behov for faglokaler til Kølholmgrupperne, og udskolingsbørnene vil være endnu mere anderledes, da de også aldersmæssigt vil skille sig ud. Hvis udskolingsgruppen placeres på afdeling Kingo, vil faglokaler og jævnaldrende børn til stede, men det vil være svært at skabe sammenhængskraft mellem grupperne, da de er beliggende på to forskellige matrikler. En placering på Slangerup Skole, afdeling Byvang vil give mulighed for at samle de tre grupper, samtidig med at udskolingsbørnene er tæt på faglokaler. Udskolingsbørnene vil i dette scenarie få almenbørn på egen alder at spejle sig i det omfang, der skabes kontakt og nærhed og kun i gruppen genkende egne udfordringer i klassekammerater. Det ville være fordelagtigt med et fastlagt samarbejde med Slangerup skole og Kølholmgrupperne. Samarbejdet i de rette rammer kunne være til gavn både for almenbørn og specialbørn. Dette kræver muligvis at der visiteres børn med mindre behov for afskærmning til tilbuddet, da potentialitet med de nuværende børn er relativt beskedent. Dog er målgruppen for et sådan tilbud meget snæver. Der er to meget forskellige målgrupper på Vendepunktet og i Kølholmgrupperne. De to grupper vil ikke umiddelbart kunne samles, og det er forskellige personalekompetencer, de to grupper af børn har brug for. Der er således brug for en analyse af Vendepunktet og af evt. potentialerne i samarbejdet med Kølholm inden der kan oprettes en Kølholmgruppe i Vendepunktet. At have visiteret de 16 børn til Kølholmgrupperne udgør i 2021 en udgift på 4,6 mio. kr. for specialundervisningsbudgettet. I scenarie 1 vil udgiften for de 16 børn kunne fastholdes på det nuværende niveau, forudsat at taksten for udskolingsgrupperne bliver det samme som indskoling og mellemtrins grupperne har været.

Scenarie 2: Kølholmgruppernes tilbud nedlægges. Børn og medarbejdere flytter til Kølholm. Kølholms har kun én takst, som sættes ned (gennemsnit af de to takster), men er stadig en KKR institution.

De tre børn, som bor i Slangerup, vil miste muligheden for at gå i skole i deres lokalområde. Børnene vil i dette scenarie være visiteret til en specialskole og dermed ikke kunne spejle sig i børn fra almenområdet i dagligdagen. Evalueringen peger dog også på at potentialitet med de nuværende børn er relativt beskedent, således har langt de fleste af børnene brug for afskærmningen og de vil kunne fastholde deres høje læringsudbytte ved at komme på Kølholm. Desuden vil alle skoleaktiviteter være tilrettelagt, så alle disse børn kan være med til motionsdag, morgensamling, fastelavn mn. At have visiteret 68 børn til et Kølholm, som både rummer Kølholmgrupperne og Kølholm vil være en merudgift på 0,5 mio. kr. en del af merudgiften er finansieret at den øgede indtægtsforventning på Økonomiudvalget på 0,3 mio. kr. Den samlede merudgift bliver derfor 0,2 mio. kr. I merudgiften er således både en takststigning for Kølholmgruppebørnene og takstnedsættelsen for de nuværende Kølholmbørn, men ikke indregnet psykologbistand og Fys-ergo bistand på Kølholmgruppe eleverne, da dette i forvejen finansieres af specialundervisningsbudgettet. Kølholms budget er uændret. At øge pladserne på Kølholm til 72 pladser er en markant udvidelse, som sandsynligvis får den indvirkning at pladserne i fremtiden bliver fyldt op. Dette vil på sigt skabe øgede udgifter på specialundervisningsbudgettet. Når Kølholm stadig er en KKR institution vil mulighederne for takstberegning og fleksibilitet i tilbuddet være mere træge end i scenarie, hvor Kølholm er et Frederikssund tilbud. Desuden vil der være etableringsomkostninger ved at renoverer to lokaler.

Scenarie 3: Kølholmgruppernes tilbud nedlægges. Børn og medarbejdere flytter til Kølholm. Kølholms har kun én takst, som sættes ned (gennemsnit af de to takster) og omdannes til et tilbud for Frederikssund Kommune. 

De tre børn, som bor i Slangerup, vil miste muligheden for at gå i skole i deres lokalområde. Børnene vil i dette scenarie være visiteret til en specialskole og dermed ikke kunne spejle børn fra almenområdet i dagligdagen. Evalueringen peger dog også på at potentialitet med de nuværende børn er relativt beskedent, således har langt de fleste af børnene brug for afskærmningen og de vil kunne fastholde deres høje læringsudbytte ved at komme på Kølholm. Desuden vil alle skoleaktiviteter være tilrettelagt, så alle disse børn kan være med til motionsdag, morgensamling, fastelavn mn. At have visiteret 68 børn til et Kølholm, som både rummer Kølholmgrupperne og Kølholm vil være en mindreudgift på 3,0 mio. kr. I merudgiften er således både en takststigning for Kølholmgruppebørnene og takstnedsættelsen for de nuværende Kølholmbørn.

Dette scenarie indeholder således en mindreudgift på 3,0 mio. kr. for specialundervisnings-budgettet, men da indtægtsforventningen på 2,2 mio. kr. på Økonomiudvalget skal udlignes er den reelle besparelse 0,8 mio. kr.  Kølholms budget er uændret. At udvide Kølholm til 72 pladser er en markant udvidelse, som sandsynligvis får den indvirkning at pladserne i fremtiden, bliver fyldt op. Dette vil på sigt skabe øgede udgifter på specialundervisningsbudgettet, især fordi mulighederne for at sælge pladserne til elever fra andre kommuner bliver mindre. Hvis Kølholm omdannes til et Frederikssund tilbud vil mulighederne for takstberegning og fleksibelt i tilbuddet øges. Det skal vedtages hvilken styringsmodel et sådan tilbud skal have. Der kan både være en ramme, som Skolen i Herred eller fortsætte med en takst pr. barn.  Denne fleksibilitet kan muliggøre at udgifterne på specialundervisningsbudgettet på længere sigt bliver mindre end i scenariet 2, hvor Kølholm er en samlet KKR-institution. Desuden vil der være etableringsomkostninger ved at renoverer to lokaler.

Center for Børn og Skole peger på scenarie 3, men ønsker skolebestyrelserne og MED-udvalgenes udtalelse inden endelig indstilling. Center for Børn og Skole peger på scenarie 3, fordi det vil give flere børn mulighed for at få et specialtilbud af høj kvalitet, da prisen pr. plads falder. Prisen falder, fordi specialundervisningsbudgettet ikke længere skal betale overhead til Frederikssund Kommune. På sigt vil et samarbejde med Jægerspris Skole også give mulighed for at de børn i udskolingen, som vil profiterer af at have enkelte timer på en almen skole, kan få det. Samtidig vil et Kølholm med 72 pladser have en størrelse hvor dannelsen af grupper, som giver børnene mulighed for at spejle sig i hinandens udfordringer være forbedret.

Forsat sagsbehandling, Uddannelsesudvalget den 6. januar 2021:

Der er indkommet høringssvar fra:

• Medarbejderne i MED-udvalget på Kærholm
• Skolebestyrelsen, Kærholm
• Skolebestyrelsen, Slangerup Skole

Medarbejderne i MED-udvalget på Kærholm peger på en videreudvikling af scenarie 2, hvor Kølholmgrupperne flytter sammen med Kølholm og forbliver en KKR institution, dog fortsat med 2 forskellige takster. I det oprindelig scenarie 2 var det foreslået én takst. De ønsker to takster, fordi de mener at ved en gennemsnitstakst bliver det et dårligere tilbud, fordi Kølholm får en mindre takst ved en overbelægning, hvilket vil sige, at der skal være flere børn i overbelægning, før der kan opnormeres personalemæssigt. Argumentet er teknisk korrekt, men da et Kølholm med 72 børn vil være den maksimale kapacitet og derfor vil overbelægning være meget sjælden efter udvidelsen. MED-udvalget, synes en flytning af Kølholmgrupperne til Kølholm er en god ide, da Kølholm bliver et større tilbud med samling af faglig ekspertise; nemmere adgang til ledelse, da den ikke er delt over to matrikler. De ønsker at forblive en KKR institution, da de er i tvivl om besparelsen i scenarie 3 betyder besparelser på Kølholm. Center for Børn og Skole vurderer ikke, at denne tvivl er berettiget, da budgettet på Kølholm vil være det samme.

Skolebestyrelsen på Kærholm peger på en videreudvikling af scenarie 2, hvor Kølholmgrupperne nedlægges, men børnene visiteres til Kølholm til den nuværende takst, og at personalet følger med. Samt at Kølholm forbliver en KKR institution. Skolebestyrelsen er af den opfattelse at beregningsgrundlaget ikke er korrekt, og at det derfor vil medføre besparelse på Kølholm. Beregningen er foretaget på den forudsætning, at Kølholm skal beholde sit nuværende budget og niveau af betjening fra logopæder, ergoterapeuter og psykologer. Det er korrekt at den nuværende Kølholmgruppe har et mindre driftsbudget, men ved et gennemsnitlig driftsbudget til 72 børn vil det være en meget lille nedgang pr. barn. Således vurderer Center for Børn og Skole, at den bekymring, som kommer til udtryk ikke er af de proportioner, som bestyrelsen giver udtryk for.

Slangerup Skoleskolebestyrelse forholder sig ikke til scenarie 2 og 3 i forhold til Kølholmgrupperne, men kan godt forstå at forældre i Slangerup har stor gevinst af en kortere skolevej. Desuden finder bestyrelsen organiseringen, hvor elever fra normalområdet og specialområdet er tæt på hinanden i hverdagen rigtig god, men savner klar plan for hvor potentialet udnyttes bedre. I forhold til scenarie 1 og den fremtidige analyse af vendepunktet har bestyrelsen rigtig svært ved at se gruppen som en integreret del af nuværende Vendepunkt, da elevgrupperne som udgangspunkt er meget forskellige. Skolebestyrelsen påpeger også, at personalet i Vendepunktet også er en del af personalet på afd. Kingo. De underviser begge steder. Det gør, at Slangerup Skole kan fastholde en høj faglig kvalitet i undervisningen, idet alle lærere har liniefagskompetencer i de fag de underviser i. Skolebestyrelsen er bekymret om det kan fastholdes, hvis Vendepunktet bliver en del af Kølholm med placering på Kingo. Ligesom Bestyrelsen har svært ved at se, hvordan det kan fastholdes at børnene i Vendepunktet er del af almenmiljøet og indskrevet i almene klasser på Slangerup Skole, hvis det er under Kærholms ledelse.

Center for Børn og Skole har i samarbejde med Center for Økonomi rettet henvendelse til KKR, Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde og specialundervisning for at få overblik over konsekvenser og tidsfrister i forhold til en evt. udtrædelse af KKR. I rammeaftalens afsnit 4.8: Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Da scenarie 3, som omdanner Kærholm til et Frederikssund tilbud indeholder muligheden for at de 4 børn, der i dag er fra andre kommuner kan blive på Kølholm, så længe de er velplacerede, forventes det at scenariet lever op til aftalen. Desuden fremgår af afsnit 3.6, der handler om kendte og fast takster, at ”Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres". Således kan de nye takster tidligst gælde fra 1. januar 2022. Dog kan Kølholmgrupperne godt flytte ind til sommer og beholde deres egen økonomi hele 2021.

Center for Børn og Skole peger også efter høringssvarene på scenarie 3. Center for Børn og Skole peger på scenarie 3, fordi det vil give flere børn mulighed for at få et specialtilbud af høj kvalitet, da prisen pr. plads falder. Prisen falder, fordi specialundervisningsbudgettet ikke længere skal betale overhead til Frederikssund Kommune. På sigt vil et samarbejde med Jægerspris Skole også give mulighed for at de børn i udskolingen, som vil profitere af at have enkelte timer på en almen skole, kan få det. Samtidig vil et Kølholm med 72 pladser have en størrelse hvor dannelsen af grupper, som giver børnene mulighed for at spejle sig i hinandens udfordringer være forbedret. 

Center for økonomi bemærker, at hvis scenarie 3 besluttes, er der i alt en mindreudgift på 3 mio. kr. Der er dog en indtægtsforventning på Økonomiudvalget som skal udlignes svarende til 2,2 mio. kr., hvilket betyder der skal overføres 2,2 mio. kr. fra Uddannelsesudvalget til Økonomiudvalget fra 2022. Den reelle besparelse på Uddannelsesudvalget er 0,8 mio. kr. ved at omlægge fra et KKR tilbud til et Frederikssund tilbud. Hvorvidt denne besparelse skal lægges i kassen vil indgå i budget 2022-2025 processen.

Indstilling, Uddannelsesudvalget, 2. december 2020, pkt. 118:

Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

1. Evaluering og scenariebeskrivelse sendes til udtalelse i MED-udvalg og Skolebestyrelse på Kærholm og Slangerup Skole.
2. Der igangsættes analyse af målgrupperne i Vendepunktet.

Beslutning, Uddannelsesudvalget, 2. december 2020, pkt. 118:

Indstillingens punkt 1 godkendt.

Indstillingens punkt 2 godkendt.

Indstillingens punkt 1 blev drøftet, og udvalget ønsker at Kølholm Slangerup flytter til Kærholm, afdeling Kølholm (Møllevej 100 Jægerspris). Udvalget drøfter på et kommende møde økonomi og takst.

Indstillingens punkt 2 blev besluttet på mødet i december 2020.

Anbringelse på eget værelse jf. Serviceloven § 66 stk. 1 nr. 5

Denne sag udgør en status på implementering af den nye anvendelse af ungdomsboligerne i Birkevænget. Ungdomsboligerne har historisk været anvendt til at anbringe unge efter reglerne om anbringelse på eget værelse. Boligerne administreres af boligselskabet Domea. Økonomiudvalget godkendte den 21. oktober 2020, at der over en prøveperiode på ét år blev mulighed for, at en andel af lejlighederne i ungdomsboligerne blev lejet ud til unge efter indstilling fra rektorerne på Campus. Frederikssund Kommune har anvisningsretten til samlet set 14 lejemål beliggende i Ungdomsboligerne Birkevænget. Med den ny praksis vil beboersammensætningen blive en blanding af studerende fra campus og unge, der er anbragt af Frederikssund Kommune.

Efter behandlingen af sagen er der blevet lagt individuelle planer for de unge, der var bosat i Birkevænget. Der er blevet lavet en samarbejdsaftale mellem Center for Familie og Rådgivning og rektorerne på Campus. Proceduren fremadrettet er, at når et værelse bliver ledigt, vil det enten blive besat af en ung gennem Center for Familie og Rådgivning eller af ung efter indstilling fra rektorerne på Campus. Målsætningen over tid er, at halvdelen af boligerne skal være besat af unge efter indstilling fra Campus, og de første 2 lejligheder er ved at blive lejet ud til unge fra denne målgruppe. Det er usikkert hvor lang tid, der vil gå, før beboersammensætning er helt blandet, da det vil komme an på, hvor ofte lejemål ophører.

Som orienteret om i sagen fra oktober, er der tilknyttet en social vicevært til lejlighederne, som har til opgave at stå til rådighed for de unge og opfange eventuelle problemer tidligt. Sammen med stabsfunktionen i Center for Familie og Rådgivning koordinerer den sociale vicevært mellem Frederikssund Kommune, rektorerne på Campus og Domea, som administrerer lejemålene. Center for Familie og Rådgivning har oplevet et godt samarbejde med både rektorerne og Domea.

Da bygningen nu anvendes til andre formål end tidligere, så indstiller Center for Familie og Rådgivning, at navnet på ungdomsboligerne ændres. Det er for at signalere, at fokus nu er på sammensætning med unge uddannelsessøgende og anbragte på eget værelse. Center for Familie og Rådgivning har afholdt en intern konkurrence for finde på et navn og på baggrund af konkurrencen vil administrationen forslå, at lejemålene kaldes fx:

• Birkevængets Ungdomsboliger
• Ungevænget
• Birkekollegiet

Overordnet er status, at ændringerne er ved at blive implementeret, og det vil være muligt at evaluere prøveperioden til efteråret med henblik på at drøfte, om ordningen skal gøres permanent.

Sagen er en opfølgning på sager i Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2020 og Økonomiudvalget den 21. oktober 2020.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Udvalget ønsker, at boligerne skal hedde Birkekollegiet.

Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 4. december 2019 at oversende sagen om flytning af Klub Mix til udvalgets prioriteringsdrøftelser i foråret 2020. Efterfølgende er der i budget 2021 prioriteret 41 mio. kr. til en ny moderne klubstruktur i Frederikssund. Det er forventningen at etableringen eller opførelsen af en ny klub tidligst kan være gennemført om 3 år.

I sag nr. 170 den 23. maj 2018 på Økonomiudvalget besluttede udvalget, at der arbejdes henimod et salg af bygningen, hvor Klub mix i dag har sin aktivitet. Spørgsmålet om en ny placering af aktiviteterne i bygningen tages op i Uddannelsesudvalget.

Klub Mix er en af 3 fritidsklubber i Frederikssund by. Udover Klub Mix udgøres fritidsklubområdet i Frederikssund By af Klub 107 ved Ådalens Skole og Dyreklubben ved Marbæk strand.

Klub Mix ligger i øjeblikket på adressen A.C Hansensvej 12 A, 3600 Frederikssund. 

Kommunale Ejendomme oplyser, at bygningsarealet er 1.081 m2. En forholdsvis stor del af arealet benyttes som lege/aktivitets areal med bl.a. Hoppepude, pga. at der er et meget begrænset udeareal tilknyttet ejendom.

Bygningens kvalitet er vurderet til kategorien dårlig, og vedligeholdelses niveauet er tilsvarende vurderet til dårlig. Der er i 2010 udført energimærkning på ejendommen. Dengang blev energiniveauet vurderet til E. Bygninger der lever op til bygningsreglementets krav, vurderes til B, mens A er bedre end de krav der stilles i byggeloven. E er til gengæld et udtryk for en meget energiforbrugende bygning.

I 2017 har firmaet Bøgh og Helstrup undersøgt bygningen for fugt og skimmelsvamp. Undersøgelserne viser, at der er grundlæggende problemerne med bygningens konstruktioner og at der, hvis den nuværende anvendelse skal fortsætte, skal ske en gennemgående renovering inden for de kommende 5 år (dvs. i 2022).

Med beslutningen om dels at sælge lokalerne som rummer Klub Mix, den dårlige bygningsmæssige standard og med beslutningen om at opfører en ny klub og tidshorisonten på dette skal der findes en ny midlertidig placering til Klub Mix. Center for Børn og Skole har igennem 2020 undersøgt adskillige lokaliteter og lejemål i Frederikssund uden at finde en egnet placering. På den baggrund foreslås det at genoptage forslaget om en placering på Trekløverskolen afd. Falkenborg. Denne gang dog for en midlertidig 3-årige periode.

Det foreslås at anvende de nuværende lokaler til skolebiblioteket i bygning F til klublokaler (se bilag). Der indrettes klubopholdslokaler i kælderetage og stue. Kælderen benyttes i øjeblikket til hhv. bogdepot og depot for teknisk service.

Biblioteket flyttes til 1. sal i bygning F. Depot for skolebøger etableres på 1. sal i bygning G. Her er handicapkonsulenterne p.t. placeret. De ønsker at flytte til anden placering grundet arbejdsmiljø, og det formodes derfor, at lokalerne vil være tomme, når det bliver aktuelt at rykke skolebøgerne.

Depot for teknisk service, etableres i kælderen på bygning G.

For at lette håndteringen af bøger, vil der være mulighed for at etablere en lift udvendig på bygning G.

De nye lokaler vil give:

• 414 m2 opholdsareal
• Mulighed for at inddrage faglokalerne i bygning F/ G til klubaktiviteter i klubbens åbningstid. bl.a.
• Mulighed for at udnytte skolen øvrige faciliteter bl.a. multihal og udearealer med legeplads, boldbane og multibane.

Da der er SFO på afd. Falkenborg også, vil dele af anvendelse af udearealer skulle aftales mellem Klub og SFO.

De forventede samlede udgifter til ombygningen er 2,2 mio. kr.

Som option kan man bygge en lift til kr. 1,3 mio. uden på bygning G. Det anbefales, at man afprøver behovet for en lift, inden den etableres.  

Sagen har tidligere været sendt i høring. Høringssvarene vedhæftes sagen som bilag. Forud for endelig politisk stillingtagen om flytning af Klub Mix til en midlertidig placering på Trekløverskolen Afd. Falkenborg indstiller Center for Børn og Skole, at forslaget sendes i høring i Skolebestyrelsen på Trekløverskolen samt i forældrebestyrelsen og i MED-udvalget i klubberne. Høringsperioden foreslås til at løbe fra 7. januar 2021 til den 21. januar 2021.

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Der forventes en politisk sag snarest muligt med henblik på at frigive anlægsmidlerne.

Indstillingens punkt 1 blev drøftet. Administrationen anmodes om at undersøge en midlertidig pavillionløsning som erstatning for Klub Mix, herunder et forslag til en placering af pavillionerne. Udvalget forelægges denne sag i marts 2021.

• Kommende arrangementer
• Børne- og Ungetopmøde 2021

Taget til efterretning.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-