Opvækstudvalget 2018-2021s møde den 29. november 2021

Godkendt.

Dagtilbudsloven

I perioden fra den 1. november til den 17. november 2021 blev årets børnetrivselsundersøgelse i Frederikssund Kommunes børnehuse gennemført. Alle kommunale børnehuse deltog i undersøgelsen, hvor alle 4-6-årige børn blev inviteret til at svare.

Dataindsamling

Undersøgelsen blev gennemført i kommunens elektroniske evalueringsværktøj.

Det er op til områdebestyrelserne at beslutte om børnene skal besvare spørgeskemaet mens de er i børnehuset eller om forældrene skal gennemføre undersøgelsen med børnene derhjemme. I de tilfælde, hvor børnene skal besvare undersøgelsen mens de er i institution, er det personalet der stiller dem spørgsmålene og hjælper dem med deres besvarelse.

Områderne Frederikssund Nord og Slangerup valgte, at børnene skulle svare på spørgeskemaet i børnehuset, mens områderne Frederikssund Syd og Hornsherred valgte, at besvarelserne skulle foretages derhjemme.

Samlet opnåede børnehusene en svarprocent på 63 %, hvilket er 6 % mere end i 2019. Den øgede svarprocent kan primært tilskrives, at område Slangerup modsat sidste år, i år valgte at udfylde undersøgelsen i Børnehuset, da der generelt er en markant højere svarprocent de steder, hvor undersøgelsen gennemføres i børnehuset.

Rapporter og resultater

På baggrund af de indsamlede besvarelser er følgende rapporter blevet udarbejdet:

• Én samlet rapport for Frederikssund Kommune, hvor kommunens samlede resultat fremgår i relation til resultaterne fra 2019.
• En samlet områderapport for hvert område, hvor områdernes resultater fremgår individuelt.
• En områderapport for hvert område, hvor resultaterne for områdets børnehuse fremgår.
• Rapporter for hvert børnehus, hvor børnehusets resultat for 2019 også indgår.

Nedenfor fremgår udvalgte resultater fra undersøgelsens to første rapporter; den samlede for Frederikssund Kommune og områderapporten, hvor områdernes data fremgår. Disse to rapporter er desuden vedlagt som bilag til nærværende sag.

De følgende resultater omhandler i høj grad børnenes trivsel i forhold til relationer.

• Overordnet kan man ud konstatere, at der er høj trivsel i børnehusene. Således svarede 92 % af børnene, at de er glade for at gå i børnehave. Det er status quo i forhold til 2019, hvor andelen også lå på 92 %.

• På spørgsmålet "Har du nogen venner i børnehaven?" svarede 97% "Ja", hvilket er identisk med resultaterne i 2019.

• Andelen af børn der savner nogen at lege med i børnehuset er faldet med 5 %, hvor tallet i 2019 fra 43 % er det nu i 2021 38 %.

• Andelen af børn, der føler at de bliver drillet, så de bliver kede af det er næsten konstant med 67 % i 2021 mod 68 % i 2019. Selv om det stadig er en høj andel, er det værd at bemærke, at 73 % giver udtryk for, at man hurtigt bliver venner igen, når man har været uvenner. Dette er en stigning i forhold til 2019, hvor andelen lå på 71 %.

• 93 % af børnene svarer, at de kan lide de voksne i børnehuset, mens 89 % synes, at de voksne laver noget spændende med dem.

• Der er en markant stigning i forhold til hvor mange børn, der syntes at de voksne er gode til at lytte til dem. Fra 84 % i 2019 til 89 % i 2021.

Hvad angår det æstetiske og fysiske miljø i børnehusene ser resultaterne også tilfredsstillende ud.

• 89 % af børnene synes, at der er flot i børnehaven (6 % svarer "nej", 6 % svarer "ved ikke") og 94 % synes, at legepladsen er god at lege på. På begge spørgsmål er der pæn fremgang i forhold til 2019.

• Der er dog samtidig en stigning i andelen af børn, der synes at der er beskidt i børnehuset. I 2019 var der 28 % af børnene der synes der er beskidt i børnehuset. Denne er steget til 31 % i 2021.

• 74 % af børnene synes, at der er for meget larm inde i børnehaven, hvilket svarer nogenlunde til resultatet i 2019 (73%).

Forskelle og ligheder i resultaterne

Når man sammenligner resultaterne på områderne, er der generelt set ikke de store forskelle mellem områderne. Dog viser der sig en forskel på resultaterne på spørgsmålene om, om børnene savner nogen at lege med, om de får skældud og om de kan lide at bruge toiletterne. Nedenfor udfoldes nogle af disse forskelle nærmere.

På spørgsmålet om, om børnene savner nogen at lege med, er der markant forskel områderne imellem. Væsentligt flere børn i Slangerup svarer ”ja” til at de savner nogen at lege med – her er andelen 47 %. Også Frederikssund Nord ligger lidt over gennemsnittet med 41 % der svare ”ja”. I Frederikssund Syd ligger man lidt under gennemsnittet med 34 % af børnene der svarer ”ja” til at de savner nogen at lege med, mens det er i område Hornsherred, hvor færrest børn svarer ja til det spørgsmål - her er det 24 %.

På spørgsmålet ”Er de voksne gode til at trøste dig, når du er ked af det? ” svarer 92 % af børnene i kommunen ja. Også her er der dog en bemærkelsesværdig forskel. Område Slangerup har den største andel af børn, som svarer ja, den er 97 %. Også Frederikssund Nord ligger lidt over gennemsnittet med 94 % af børnene der svarer ja til at de voksne er gode til at trøste, når man bliver ked af det. Hornsherred ligger lige under gennemsnittet med 91 %, mens der i område Frederikssund Syd, er markant færre børn der svarer ja til det spørgsmål, her er det 81 %.

På spørgsmålet ”Får du tit skæld ud af de voksne i børnehaven? ” svarer 25 % af børnene i kommunen ja. Område Slangerup har den største andel af børn, som svarer ja, den er 33 %. Også Frederikssund Nord ligger lidt over gennemsnittet med 27 % og Frederikssund Syd lidt under med 21 %. Det er i område Hornsherred, hvor færrest børn svarer ja til det spørgsmål, her er det 21 %.

På spørgsmålet ”Kan du lide at bruge toiletterne i børnehaven? ” svarer 84 % af børnene i kommunen ja. Område Slangerup har den største andel af børn, som svarer ja, den er 92 %. Frederikssund Nord ligger præcis på gennemsnittet med 84 % og Område Hornsherred lidt under med 82 %. Det er i område Frederikssund Syd, hvor færrest børn svarer ja til det spørgsmål,her er det 70 %.

Når resultaterne fra Slangerup og Frederikssund Nord sammenlignes med undersøgelsen fra 2019 og med de andre områder i kommunen, skal der tages højde for, at besvarelserne blev foretaget i børnehuset fremfor derhjemme. Dette kan have indflydelse på, hvordan børnene har svaret, især i forhold til de spørgsmål der direkte omhandler de voksne i børnehaven. Dette skal ses i lyset af, at det netop er de voksne i børnehuset, der hjælper med at svare på skemaet ved at oplæse spørgsmålene. Det skal samtidig understreges, at det ikke er ensbetydende med, at det har påvirket besvarelserne, men blot at der kan forekomme en sandsynlighed for dette. Antagelsen om, at det har en vis betydning, hvem der stiller børnene spørgsmålene, underbygges af, at der er markant flere børn som svarer, at de godt kan lide de voksne i børnehaven i de to områder, hvor det er de voksne i børnehusene der hjælper børnene med besvarelserne i forhold til de børn der har siddet med forældrene derhjemme. Dette fremgår af tabel 8 i bilag 2.

Opfølgning

På baggrund af rapporterne - herunder områdernes og børnehusenes egne rapporter - vil områdelederne følge op på resultaterne ude i de enkelte børnehuse. I den forbindelse involveres områdebestyrelserne, hvorefter der udarbejdes en handlingsplan for hvert børnehus.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

Dagtilbudsloven

Uddannelsesudvalget besluttede den 6. september 2021 at arbejde videre med afdækning af muligheder for udviklingen af kvaliteten og variationen af madordninger i de kommunale dagtilbud i Frederikssund Kommune. Udvalget ønskede i den forbindelse en tids- og procesplan - inklusiv en plan for dialog med forældrebestyrelserne, en vurdering af eventuelt afledte konsekvenser i forhold til indretning af køkkener, økonomi mv.

Udvalget har ønsket arbejdet afsluttet således, at eventuelle ændringer kan tages med i næste forældreafstemning om madordning i børnehusene (efterår 2022).

Nuværende tilbud i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune tilbydes madordning i daginstitutionerne ikke som en del af dagtilbudsydelsen. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er madordning i kommunens daginstitutioner. I stedet tilbydes en 100 % forældrefinansieret løsning i form af en tilvalgs- og tilkøbsløsning, hvor forældrene i de enkelte børnehuse kan beslutte, om man ønsker at tilvælge den madordning, som Frederikssund Kommune tilbyder. Frederikssund Kommune tilbyder en kold frokostordning leveret af det fælleskommunale køkken Mad til Hver Dag, som har til huse i Hillerød. Ét børnehus har valgt denne løsning.

Daginstitutioner er ideelle arenaer for arbejdet med at fremme sunde kostvaner blandt de yngste børn, og undersøgelser og forskning peger da også på, at et fælles sundt måltid mad i daginstitutionen har flere positive effekter på børnenes sundhed og generelle trivsel og udvikling. Uanset om der tilbydes en kommunal madordning som en del af dagtilbudsydelsen, om forældrene vælger en tilkøbsløsning eller børnene spiser deres egne medbragte madpakker, er det afgørende at der er fokus på, at børnene får sund og nærende mad, der lever op til myndighedernes anbefalinger, samt at der arbejdes pædagogisk med den gode spisesituation i kommunens børnehuse.

Økonomi i forskellige modeller ifm. etablering af madordning

I det følgende afsnit præsenteres forskellige mulige modeller, hvis man ønsker at etablere madordninger som en del af dagtilbudsydelsen i kommunens børnehuse.

Udgifterne til at etablere madordning varierer alt efter, hvilken model der vælges. Uanset løsning kræver det en grad af ombygning i de enkelte børnehuse. For at få en ide om hvad de bygningsmæssige forberedelser til at etablere madordning kan koste, afhængig af hvilken model der vælges, fremlægges nedenfor en række relevante nøgletal:

• Den fulde løsning, hvor der sker en udbygning af institutionen med nyt køkken, med i gennemsnit 40 m2 tilbygning, koster ca. 1,4 mio. kr. pr. institution.
• Nye hvidevarer i eksisterende køkken ca. 80.000 kr. pr. institution.
• Hygiejnisk indretning, stålborde mv. 120.000 kr. pr. institution.
• Mindre renoveringer, nedtagning af eksisterende inventar, udskiftning og opsætning af andet ca. 150.000 kr. pr. institution.

Sammenlagt estimeres en løsning, hvor alle børnehuse udbygges med fuldt produktionskøkken at beløbe sig til koste ca. 48 mio. kr., mens en mindre løsning hvor der alene investeres i hvidevarer og inventar, men ikke foretages ombygninger/renovationer estimeret vil koste 10-15 mio. kr. for alle børnehuse. Indenfor dette vil beløbet kunne reduceres yderligere, hvis der differentieres mellem børnehusene.

Spørgsmål til drøftelse

Der er behov for, at der politisk markeres tydelige pejlemærker for ønsket i forhold til fremtidige madordninger, således at der er mulighed for at snævre projektet ind og foretage de relevante undersøgelser. Opvækstudvalget bedes derfor drøfte nedenstående spørgsmål og på baggrund heraf give administrationen en pejling i forhold til, hvilken størrelse og type projekt der politisk er ønske om, at der arbejdes videre med at afdække og beskrive.

Det har eksempelvis betydning for køkkenets udformning, om maden laves helt fra bunden, eller om der er tale om forarbejdet mad, der skal håndteres i mindre grad, ligesom antallet af portioner afgør behovet for opbevaringsplads og størrelsen på hvidevarer.

Hertil er det et opmærksomhedspunkt, at såfremt der er ønske om, at maden er produceret klimavenligt og bæredygtigt, så er det ikke tilstrækkeligt, at den er økologisk. I det tilfælde er der også krav om, at der reduceres markant i forbruget af kød, og madspild reduceres lokalt - eksempelvis ved at anvende restprodukter fra madproduktionen af ét måltid i andre retter.

Følgende spørgsmål er relevante i udvalgets drøftelse:

• Er der ønske om en kommunalt finansieret madordning?
• Skal madordningen gælde både vuggestue og børnehave?
• Såfremt børnehavebørn skal tilbydes mad; skal der tilbydes forskellige løsninger for de to aldersgrupper? Eksempelvis mad der tilberedes i institutionen for vuggestuebørn og mad udefra til børnehavebørn?
• Kan der differentieres institutionerne i mellem? Således at de institutioner, som har køkkenfaciliteter tilbyder andre madordninger end de institutioner som ikke har køkkenfaciliteter?
• Kan der arbejdes med forslag til en indfasning over en kortere og/eller en længere årrække?
• Skal madordningen kun omfatte frokost eller skal ordningen også indeholde formiddagsmad og eftermiddagsmad?
• Hvor stor andel af økologi skal maden være? (Bronze 30-60 %, Sølv 60-90 % og Guld 90-100 %)
• Skal madordningen være klimavenlig og bæredygtig?
• Skal der være et kødløst tilbud? Eller en kødfri dag for alle børn?

Proces

På baggrund af den politisk pejling, udarbejdes et forslag til oplæg til Opvækstudvalgets møde i februar.

Det reviderede oplæg drøftes på dialogmødet mellem Opvækstudvalget og områdebestyrelserne i marts, hvor madordning er på dagsorden.

Derefter vedtages de endelige principper på Opvækstudvalgets møde i april 2022.

På baggrund af principperne beregnes økonomien, således at det kan indgå som anlægsønske til budget 2023.

Bilaget indeholder forslag til procesplan med en treårige indfasning. Dette er blot et eksempel på hvordan en implementeringsplan kan se ud, hvis madordning besluttes. Ved en beslutning vil administrationen udarbejde et bud på en egentlig indfasningsplan.

Center for Økonomi bemærker, at der ikke er afsat midler til eventuelle ændringer, og afhængig af, hvad der besluttes, kan det således medføre økonomiske konsekvenser på både anlæg og drift.

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Opvækstudvalget foreslår, at der i 2022 arbejdes videre med at belyse forskellige madordningers muligheder og udfordringer. Herunder blandt andet mulige leverandører inkl. Mad Til Hver Dag, forældrebetalingens størrelse, madens kvalitet og graden af økologi, afledt kommunal økonomi til både anlæg og drift, mulig indfasning over tid m.v. Udvalget ser fortsat for sig, at der er tale om valgmuligheder i de enkelte børnehuse.

I denne sag redegøres der for, hvordan Frederikssund Kommune vil arbejde strategisk med rekrutteringsudfordringerne på tværs af kommunen.

Frederikssund Kommunes allervigtigste ressource er først og sidst medarbejderne. Rekrutteringsudfordringerne er stigende, især på velfærdsområderne, men også andre fagområder oplever rekrutteringsvanskeligheder. Den demografiske udvikling med flere ældre (+85-årige), stigende børnetal og mange ansatte, der nærmer sig pensionsalderen betyder, at rekrutteringsudfordringerne vil stige de kommende år. Det gælder i hele landet; kampen om arbejdskraften er intensiveret.

Rekrutteringsudfordringer er et centralt tema i budgetaftalen 2022-25, og var et tema på Hoved MED-udvalgets møde med Økonomiudvalget i august 2021.

Hertil kommer, at Uddannelsesudvalget på mødet den 8. september 2021 besluttede, at der skal udarbejdes en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for lærere. Opvækstudvalget besluttede i juni 2021, at der skal udarbejdes en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for dagtilbudsområdet, og Velfærdsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget har behandlet temaet på møderne i november 2021.

På den baggrund igangsætter Frederikssund Kommune nu et strategiske arbejde om Rekruttering, Uddannelse og Fastholdelse på tværs af den kommunale organisation. Rekruttering og fastholdelse er tillige en central del af "Sammen om Frederikssund" ikke mindst i sporet om attraktiv arbejdsplads.

Strategiarbejdet skal resultere i en overordnet strategi, som dels indeholder tværgående indsatser, dels supplerer og understøtter de sektorspecifikke indsatser (jf. figur 1):

• Sikre koordination, samarbejde og videndeling mellem de sektorspecifikke indsatser,
• Understøtte og supplere de sektorspecifikke indsatser
• Identificere og handle på de tværgående behov, fx en fælles employer branding, stillingsannoncer, fælles indsatser i fh.t. kommunen som uddannelsessted, samarbejde med professions- og erhvervs-akademierne, kobling til bosætningsstrategien m.m.
• Levere en lokal uddannelsesstrategi til KKR-Hovedstaden

Figur 1 Rekrutterings-, Uddannelses- og Fastholdelsesstrategi for Frederikssund Kommune

Lokal uddannelsesstrategi til KKR-Hovedstaden:

I regi af KKR-Hovedstaden er det aftalt, at kommunerne i Hovedstadsregionen skal udarbejde lokale uddannelsesstrategier, der beskriver kommunernes varetagelse af opgaven som med-uddanner af elever og studerende, samt peger på, hvor kommunerne særligt ser behov for en fælleskommunal indsats. Den lokale uddannelsesstrategi skal være klar til KKR i februar 2022.

Indholdet i de tre hovedtemaer: Rekruttering, Uddannelse og Fastholdelse:

Strategiarbejdet indeholder tre hovedtemaer: Rekruttering, Uddannelse og Fastholdelse. Strategien vil indeholde både sektorspecifikke tiltag og generelle indsatser for hele organisationen. Der tilstræbes en arbejdsform, som sikrer, at der kan handles både på kort og lang sigt. Således skal indsatser der kan iværksættes hurtigt ikke vente på, at hele strategiarbejdet er klart, idet kampen om arbejdskraften allerede er i fuld gang.

Strategien handler om, hvordan Frederikssund Kommune kan tiltrække arbejdskraft og gøre sig attraktiv for nye medarbejdere. Her er fokus på branding på branding af kommunen som arbejdsplads og som et godt sted at bosætte sig. Rekrutteringselementet handler eksempelvis også om, hvad der skal til for at gøre det attraktivt for de ansatte at til at gå op i tid og/eller udskyde pensionstidspunktet.

Kommunen er med-uddanner og uddannelsessted for mange studerende og elever, der har deres praktik/klinik på kommunens arbejdspladser. Det drejer sig om lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedselever, pædagogiske assistenter, kontorelever og enkelte andre elevuddannelser. Uddannelse er en vigtig kanal til at tiltrække fremtidens arbejdskraft. Elever og studerende, der oplever gode praktikforløb, vil kunne fastholdes i faget og endnu bedre i Frederikssund Kommune. Kommunen har mange gode praktikforløb og arbejder løbende på at forbedre uddannelsen af fremtidens arbejdskraft, men også her potentiale i brande uddannelserne og jobbene stærkere, og i at styrke vores samarbejde med professionshøjskoler og øvrige uddannelsesudbydere

Selvom det lykkes at rekruttere og uddanne er det helt afgørende at vi kan fastholde både nuværende og kommende medarbejdere. Det handler om at være en attraktiv arbejdsplads, idet de fleste kvalificerede medarbejdere i dag har let ved at finde et nyt job. Fastholdelse og attraktiv arbejdsplads handler om mange temaer. Faglighed og fokus på kerneopgaven og det at lykkes med opgaven i samarbejde med borgere, virksomheder og kollegaer betyder meget for de fleste medarbejdere – det at være en del af fagligt velfungerende arbejdsfællesskab med god ledelse er helt afgørende for, om arbejdspladsen opleves attraktiv. Derfor handler attraktiv arbejdsplads i høj grad om faglig udvikling, arbejdspladsfællesskab og om ledelse. Også andre forhold som f.eks. fleksibilitet, indflydelse på egen arbejdstid, efteruddannelsesmuligheder mv. har betydning.

Videre procesEt vigtigt element er at engagere organisationen i arbejdet, hvorfor ledere, medarbejdere, trioer (det lokale samarbejde på arbejdspladsen mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder), MED og de faglige organisationer inviteres ind via workshops, fokusgruppeinterviews mv. til at skabe ideer og finde løsninger på, hvordan vi sikrer, at Frederikssund Kommune står så stærkt som muligt i kampen om arbejdskraften, ved at være en attraktiv arbejdsplads. Organisatorisk er arbejdet med strategien forankret i direktionen og en vigtig del af realisering af "Sammen om Frederikssund".

Det politiske niveau har både direkte og indirekte indflydelse på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. I forlængelse af Økonomiudvalgets rolle som personaleudvalg vil der derfor også i arbejdet med rekruttering, uddannelse og fastholdelse være relevant at hvordan udvalg og/eller Byrådet kan understøtte rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på Frederikssund Kommunes arbejdspladser. Derfor planlægger administrationen i foråret 2022 blandt andet et temamøde i Byrådet om arbejdet med rekruttering, uddannelse og fastholdelse.

De relevante fagudvalg vil blive involveret i formuleringen af delstrategier i forhold til de relevante medarbejdergrupper.

Der er vedhæftet bilag, slides der viser tilrettelæggelsen af arbejdet med strategien.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

Opvækstudvalget er bl.a. optaget af muligheder for intern jobrotation og karriereveje mellem fagområder i kommunen, hensigtsmæssighed i lokale lønaftaler ift at opkvalificere sig som medarbejder, samt professionel anvendelse af sociale medier. Også mulighederne for at åbne dagtilbud yderligere op for frivllige og civilsamfund kan bidrage til dagtilbudsområdets attraktivitet som eventuel fremtidig arbejdsplads.

Dagtilbudsprognosen som Opvækstudvalget behandlede på møde den 10. maj 2021, sag 35, og som viser det forventede antal børn i dagtilbudsalderen i en årrække frem, viste at der samlet set burde være 2.637 enheder i hele kommunen i 2021. På nuværende tidspunkt viser de faktiske børnetal i kommunens børnehuse, at vi forventeligt har 2.628 enheder i vores dagtilbud i 2021.

Dermed fremgår det, at dagtilbudsprognosen er meget præcis, da der kun er en forskel på 10 enheder, svarende til 5 vuggestuebørn eller 10 børnehavebørn i forskel på tværs af hele kommunen. Nedenstående tabel viser dog, at på trods af at tabellen samlet set er meget præcis, så er der væsentlige forskydninger mellem områderne.

Tabellen herunder viser således kapaciteten, forventede antal passede enheder i gennemsnit i 2021 og prognosens forventede enheder i 2021, alle fordelt pr. område.

I tabellen ovenfor fremgår det, at når de faktiske enheder fordeles på de forskellige områder i kommunen, så bliver det synligt, at der er 178 enheder flere i Frederikssund Nord end prognosen forudsagde, men til gengæld er der 87 enheder færre i Frederikssund Syd. Dette skyldes primært, at det på grund af kapacitetsudfordringer i Frederikssund Syd, har været nødvendigt at anvise flere børn fra Frederikssund Syd til en institutionsplads i Frederikssund Nord. For hele Frederikssund by er der således 97 enheder flere end prognosen forudsagde. Efter merindskrivning i Frederikssund Nord er der dog stadig 163 ledige enheder i området.

Der blev i budget 2022 afsat 7 mio. kr. til liggehaller i henholdsvis Pilehaven og Troldehøjen i Frederikssund Nord, herudover blev det besluttet at udvide Børnehuset Ørnestenen i Frederikssund Syd.

Med de børn der på nuværende tidspunkt fremgår af prognosen, vil der fortsat være ledig kapacitet i Børnehuset Gyldensten i hele 2022, hvorfor administrationen finder det hensigtsmæssigt at sætte renoveringen af Børnehuset Ørnestenen på pause. I stedet vil administrationen afsætte 0,5 mio. kr. af de 7. mio. kr. til at gøre stuen i Børnehuset Pilehaven i stand, således at kapaciteten her udvides.

Da det primært er vuggestuepladser der generelt set er mangel på i Frederikssund Syd, er det fortsat relevant fastholde beslutningen om at udvide de to liggehaller i Pilehaven og Troldehøjen.

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

I budget 2022 er der afsat 7 mio. kr. til Ombygning til dagtilbud, alle midlerne er frigivet.

Idet projektet vedrørende renovering af Børnehuset Ørnestenen foreslås at blive sat på pause, bliver de 0,5 mio. kr. til renovering af stuen i Børnehuset Pilehaven i 2022 afholdt inden for det eksisterende budget til ombygning til dagtilbud.

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Byrådet har den 27. oktober 2021 (pkt. 246) besluttet, at udkast til Naturstrategi og Strategi for Naturforvaltning for 2022-2027 skal sendes i offentlig høring i 8 uger i et samlende udkast til naturstrategi. Byrådet besluttede samtidig at sende udkastet i høring i relevante fagudvalg.

Udvalget bedes således drøfte og evt. kommentere vedlagte udkast til naturstrategi.

Efter behandling af høringssvar vil strategierne blive forelagt Byrådet i starten af 2022 til endelig godkendelse sammen med et forslag til proces for udmøntning af strategierne.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Drøftet.

Opvækstudvalget bakker op om at give alle børn og unge naturoplevelser. Udvalget foreslår, at det bliver præciseret, hvordan de foreslåede indsatser tænkes iværksat, herunder hvad det eventuelt forudsætter af økonomi. Kan begrebet 'trusler' erstattes med 'opmærksomhedspunkter' (side 36). Det kan nævnes, at Byrådet med budget 2022 har besluttet at bevilge penge til uddannelse af vejledere til naturformidlingsindsatsen (side 36).

Der er i budget 2021 afsat 0,3 mio. kr. til færdiggørelse af Skibby børnehus.

Børnehuset er taget i brug i 2019, men der er fortsat et udestående omkring samlingerne i gulvet.

Økonomien er i tilfælde af, at der er behov for advokatbistand i forbindelse med reklamation over gulvbelægningen.

Der er p.t. dialog med leverandøren.

Fejlen bliver ikke udbedret i 2021, hvorfor restbudgettet på 0,3 mio. kr. søges overført til 2022.

Idet årsregnskabet og overførselssagen først afsluttes ultimo april, søges midlerne overført med nærværende sag for at sikre budget første kvartal 2022.

Der er i budget 2021 afsat bruttoanlægsudgifter for 0,3 mio. kr. til Skibby børnehus, som med nærværende sag søges overført til 2022.

Anbefales.

Opvækstudvalgets drøftede på møde den 7. juni 2021, sag 39, udfordringerne med rekruttering på dagtilbudsområdet, herunder at arbejde med at rekruttere pædagoger og pædagogmedhjælpere bliver en del af en fælles kommunal rekrutteringsstrategi, jævnfør sag nr. 86 på dette møde.

Personaleomsætning

Under drøftelserne i juni efterspurgte udvalget data om, hvor stor en del af personaleomsætningen på dagtilbudsområdet, der drejer sig om personaler der skifter mellem stillinger internt i kommunen. I denne sag udfoldes dette perspektiv.

I 2020 var personaleomsætningen for pædagoger på 14 % i Frederikssund Kommune, heraf var 2 % indenfor kommunen. Til sammenligning var personaleomsætningen for pædagogmedhjælpere på 18 %, heraf var 6 % indenfor kommunen. Det er således den største andel, som finder arbejde et andet sted end Frederikssund Kommune.

Hvis man sammenligner Frederikssund Kommune med landsplan, så er personaleomsætningen for pædagoger 10% på landsplan. Generelt ser man dog, at personaleomsætningen er højere i Region Hovedstaden end i andre regioner. Der er dog meget begrænset data om interne skift inden for samme kommune, og der er således ikke data der kan understøtte en sammenligning af, hvor stor andel der skifter inden for samme kommune på landsplan.

Korrektion af data om pædagogratio

Af sagen på udvalgets møde i juni 2021 fremgik fordelingen mellem uddannede pædagoger og ikke-uddannede medarbejdere for 2020. Desværre var tallene ikke renset for COVID-19 ansatte. Nedenstående viser den korrigerede ratio for uddannede pædagoger og ikke uddannede medarbejdere:

• Område Hornsherred korrigeres til 60 % uddannede pædagoger og 40 % ikke uddannede medarbejdere (60/40), hvor tidligere opgørelse var 58/42.

• Frederikssund Nord korrigeres til 57 % uddannede pædagoger og 43 % ikke uddannede medarbejdere (57/43), hvor tidligere opgørelse var 56/44.

• Frederikssund Syd korrigeres til 61 % uddannede pædagoger og 39 % ikke uddannede medarbejdere (61/39), hvor tidligere opgørelse var 59/41.

• Slangerup korrigeres til 66 % uddannede pædagoger og 34 % ikke uddannede medarbejdere (66/34), hvor tidligere opgørelse var 64/36.

• Hele kommunen korrigeres til 60 % uddannede pædagoger og 40 % ikke uddannede medarbejdere (60/40), hvor tidligere opgørelse var 59/41.

I Frederikssund Kommunes budgetmodel for dagtilbudsområdet har forudsætningen frem til 2020 været, at der i kommunens børnehuse er 60% uddannede pædagoger og 40% ikke uddannede medarbejdere. I forbindelse med vedtagelsen af minimumnormeringer i dagtilbud i 2020 blev området tilført ekstra midler, og i Frederikssund Kommune blev det besluttet, at disse ekstra midler skulle gå direkte til at øge andelen af pædagoger i kommunens børnehuse.

Med Budget 2020 blev fordelingen således, at der i budgettet er forudsat 62 % uddannede pædagoger og 38 % ikke uddannede medarbejdere (62/38). Da 2020 var et specielt år på grund af Covid-19 var rekruttering af uddannede pædagoger ikke i fokus og derfor blev andelen ikke øget i løbet af 2020. Dette arbejde er nu i fokus igen og skærpet yderligere i arbejdet med den nye rekruttering-, uddannelse- og fastholdelsesstrategien.

Fremadrettet arbejde

I den kommende rekruttering-, uddannelse- og fastholdelsesstrategi er der dels fokus på, hvordan vi kan rekruttere nye medarbejdere, samt hvordan vi kan fastholde de nuværende ansatte. Center for Børn og Skole har en forventning om, at en målrettet indsats vil sikre at de nye målsætninger imødekommes.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

• Status på Covid-19
• Minimumsnormeringer 2020, 2021 og 2022

• Børne- og Undervisningsministeriets korrigerede normeringstal på dagtilbudsområdet

• Slangerup Børnehus (opfølgning på notat)
• Indvielse af Gyldensten d. 3. december.

Taget til efterretning.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-