Opvækstudvalget 2018-2021s møde den 01. november 2021

Godkendt.

Lov om kommunernes styrelse § 40

Administrationen har udarbejdet en budgetopfølgning pr. 30. september 2021 for Opvækstudvalgets samlede område.

Drift

Pr. 30. september er der forbrugt 138,8 mio. kr. ud af et budget på 187,1 mio. kr. Det svarer til en forbrugsprocent på 74 %, hvilket skal sammenholdes med, at forbrugsprocenten ville udgøre 75 %, hvis forbruget fordeler sig jævnt over året.

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget dækker over et merforbrug på Center for Børn og Skole på 0,25 mio. kr., der modsvares af et mindreforbrug på Uddannelsesudvalget, hvorfor Opvækstudvalget får tillagt 0,25 mio. kr. via en tillægsbevilling mellem udvalg. Desuden er der et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på resten af Opvækstudvalgets budget, som vil blive fratrukket Opvækstudvalgets budget via en egentlig tillægsbevilling. Mindreforbruget dækker primært over, at der er færre, der får økonomisk friplads end budgetteret svarende til 0,6 mio. kr. samt at der er færre indskrevne børn end forventet svarende til 0,9 mio. kr.

På dagtilbudsområdet forventes et forbrug i relation til COVID 19 i 2021 på 1,5 mio. kr. Dette forbrug skyldes udgifter til vikarer for at kunne opretholde retningslinjerne for mindre grupper i foråret samt forventet kompensation til privatinstitutioner. COVID 19 forbruget forventes p.t. at kunne finansieres indenfor den eksisterende ramme.

Se vedlagte noter for yderligere information.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reducering af anlægsbudgettet på 5,9 mio. kr. som udelukkende vedrører bruttoanlægsudgifterne.

Tillægsbevillingen vedrører følgende anlægsprojekter:

• 1,6 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Pavillon på Marbækvej (Kølholmgrund). Ændret godkendt tidsplan betyder, at pavillonerne først kan fjernes i december 2021 og reetableringen vil strække sig ind i 2022, hvorfor mindreforbruget overføres hertil.
• 2,5 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Ombygning af Kølholm. Der er afsat midler til etablering af legeplads, som først kan laves i foråret 2022, hvorfor mindreforbruget overføres hertil.
• 1,8 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Ombygning til dagtilbud, som overføres til 2024, idet der i investeringsplanen 2022-2031 allerede er afsat midler til projektet i 2022 og 2023.

Der er desuden vedlagt et bilag ”Anlægsoversigt – Opvækstudvalget” hvori de anlægsprojekter, der hører under udvalget fremgår med angivelse af nuværende budget, forbrug samt resterende budget. I samme bilag knyttes der korte bemærkninger til de enkelte projekter.

Budgetopfølgningen viser samlet set et mindreforbrug på 1,1 mio. kr., som således giver anledning til, at Opvækstudvalgets budget fratrækkes en egentlig tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. og tillægges en tillægsbevilling mellem udvalg på 0,25 mio. kr. på driften.

Budgetopfølgningen på anlæg viser samlet set et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 5,9 mio. kr. Heraf overføres 4,1 mio. kr. til 2022, mens 1,8 mio. kr. overføres til 2024.

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales.

Udvalget beder om en sag til mødet i december om Slangerup børnehus, foranlediget af det i sagen oplyste underskud i børnehuset.

Nærværende sagsfremstilling er fjerde og sidste status på implementering af aftalen om budget 2021-2024 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske ændringsforslag.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske ændringsforslag.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 ændringer, hvoraf 27 er implementeret på nuværende tidspunkt. De øvrige 11 ændringer er delvis implementeret og den fortsatte proces hen i mod en implementering er kort beskrevet under kolonnen "statustekst" pr. 30. september.

Specifikt i forhold til Opvækstudvalget indeholder bilag 2 tre ændringer, hvor alle er implementeret.

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2021, der behandles på samme møde.

Taget til efterretning.

I budgetaftalen fremgår det, at der investeres sammenlagt 17 mio. kr. på dagtilbudsområdet henover en fireårig periode fra 2022-2025. Midlerne fordeler sig således, at 2,9 mio. kr. bevilges i 2022 og øges i de efterfølgende år og udgør 5 mio. kr. i 2025. Udover de 17 mio. kr. tilføres dagtilbudsområdet også demografimidler i forhold til antallet af børn.

I 2022 foreslås det, at de 2,9 mio. kr. udmøntes ved prioritering af følgende områder:

• 1,3 mio. kr. til rekruttering, uddannelse og fastholdelse
• 1 mio. kr. til Special- og udviklingspædagoger, svarende til to fuldtidsstillinger
• 0,6 mio. kr. til proces- og lederunderstøttelse mhp. at bidrage målrettet til et lavere sygefravær

Uddybende om de tre områder

• 1,3 mio. kr. til rekruttering, uddannelse og fastholdelse foreslås opdelt til 0,7 mio. kr. til vikarudgifter i børnehuset i forbindelse med uddannelse og 0,6 mio. kr. til initiativer om øget brug af Pædagogisk Assistent Uddannelse (PAU), meritpædagoguddannelse. Initiativerne sker med afsæt i den rekrutterings-, uddannelses- og fastholdelsesstrategi som udvalget har besluttet skal udarbejdes.

• 1 mio. kr. udmøntes til to ekstra Special- og Udviklingspædagoger, som alene skal være tilknyttet dagtilbudsområdet. Således vil udmøntningen betyde, at både den oprindelige normering af Special- og Udviklingspædagogerne i dagtilbuddene samt antallet af timer som Special- og Udviklingspædagogerne varetager som overgangspædagoger, kan fastholdes. Det vil således stadig være en overgangspædagog til hver klasse og der ændres ikke i antal timer pr. klasse før evalueringen er udarbejdet. Da det samlede antal årsværk øges bliver andelen ind i skolen 18 % og andel på dagtilbud 82 %.

• 0,6 mio. kr. anvendes til proces- og lederunderstøttelse af arbejdet med at nedbringe sygefraværet blandt ansatte i dagtilbud. Indsatsen fokuseres på dagtilbudsområdet, men kan gå på tværs af dagtilbud/skole/klub/SFO, hvor det er relevant. Eksempelvis kan der med fordel udbredes den viden og de erfaringer vedr. effektive metoder til at nedbringe sygefraværet på arbejdspladsen, som midlerne bibringer.

Den ovenfor foreslåede fordeling af de 2,9 mio. kr. vil kunne justeres mellem de tre indsatsområder - afhængigt af de politiske prioriteringer.

Dagtilbudsbudgettet

Budgettet til dagtilbud er siden 2020 blevet påvirket dels gennem effektiviseringer, dels gennem tilførsel af midler. Det er den konkrete implementering, som afgør hvorvidt midlerne påvirker minimumsnormeringerne eller ej. Nedenstående tabel indeholder oversigt over ændringer i budgettet og om de indarbejdet i minimumsnormeringer eller ej.

Tabel 1: Implementering af midler på dagtilbud budget 2020-2022

Effektivisering i forbindelse med nedbringelse af sygefravær

Også budget 2022 indeholder en effektivisering i forbindelse med nedbringelse af sygefraværet på Skole, Klub og Dagtilbud med 1 mio. kr. i 2022 og øges i de efterfølgende år og udgør 4,1 mio. kr. i 2025. Grundlag for fordelingen mellem skole, dagtilbud og klub er antal timers sygefravær fra januar 2021 til august 2021. Fordelingen betyder at det dagtilbud skal implementeres med 414.299 kr.

I budget 2021 var der jf. ovenfor også en sygefraværsbesparelse og ved brug af samme metode bliver det yderligere 53.000 kr. til fordeling i børnehusene og i alt 467.000 kr. som det fremgår af tabel 1.

De kommende år

Af hensynet til planlægning og ansættelse af medarbejdere samt muligheden for at iværksætte og forfølge en målrettet indsats, er det nødvendigt at der nu træffes beslutning om udmøntning også for overslagsårene.

I 2023 er der afsat 3,8 mio. kr., og det foreslås udmøntet som:

2023:

• 1,3 mio. kr. til rekruttering, uddannelse og fastholdelse
• 1,5 mio. kr. til sociale normeringer til Skuldshøj og Vandkunsten, svarende til tre fuldtidsstillinger
• 1 mio. kr. til special og udviklingspædagoger, svarende til to fuldtidsstillinger

I 2024 og frem er der afsat 5,0 mio. kr., og det foreslås udmøntet som:

2024 og frem:

• 1,5 mio. kr. til rekruttering, uddannelse og fastholdelse
• 1,5 mio. kr. til sociale normeringer til Skuldshøj og Vandkunsten svarende til tre fuldtidsstillinger
• 2 mio. kr. til special og udviklingspædagoger, svarende til fire fuldtidsstillinger

I øvrigt gælder for udmøntningen for 2023 og frem, at den foreslåede fordeling af midlerne vil kunne justeres mellem indsatsområderne, afhængigt af de politiske prioriteringer.

Minimumsnormeringer

Ved en implementering af budget 2022, som beskrevet overfor vil Frederikssund også i 2022 leve op til minimumsnormeringer. Minimumsnormeringer er defineret ved at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.

Tabel 3: Opgørelse af normering pr. barn i budget 2022

Forudsætningerne for ovenstående er de kommunale og selvejende børnehuses budgetter samt forventede antal børn, der er udgangspunktet for beregningerne. For vikarbudgettet er der regnet med en gennemsnitsløn på 338.000 kr., hvilket svarer til det nuværende lønniveau på vikarkontiene fremskrevet til 2022-priser.

For fastlønsbudgettet for pædagogisk personale er der indregnet en gennemsnitsløn på 412.000 kr., hvilket svarer til det nuværende lønniveau på fastløn med en fordeling på 62 procent uddannet og 38 procent ikke-uddannet fremskrevet til 2022-priser.

For pædagogstuderende er der indregnet en gennemsnitsløn på 146.000 kr., hvilket svarer til den kommunale udgift for pædagogstuderende på dagtilbudsområdet fremskrevet til 2022-priser. Der er indregnet 50 procent af budgettet til pædagogstuderende, da halvdelen af de pædagogstuderende er placeret på andre områder som SFO, klub og specialområdet. Af de 50 procent er det kun 43 procent af arbejdstiden, der indgår i normeringerne, hvilket følger modellen fra Danmarks Statistik.

For PAU-elever er der indregnet en gennemsnitsudgift på 145.000 kr., hvilket svarer til det nuværende kommunale udgift for PAU-elever fremskrevet til 2022-priser. Der er indregnet hele budgettet til PAU-elever, da alle er placeret på dagtilbudsområdet. Det er kun 25 procent af PAU-elevernes tid, der indgår i normeringerne, hvilket følger modellen fra Danmarks Statistik.

I normeringsberegningen indgår 80 procent af special- og udviklingspædagogernes tid, hvilket blev fastlagt i forbindelse med budget 2021, hvor der blev besluttet, at 20 procent af special- og udviklingspædagogernes tid skal bruges på skoleområdet. I budget 2020 blev der indregnet 100 procent af special- og udviklingspædagogernes tid. Som beskrevet tidligere er der indregnet en opnormering af special- og udviklingspædagogerne sådan, at procentdelen af deres tid, der indregnes i normeringerne, hæves fra 80 til 82 procent.

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, da midlerne allerede er afsat i budgettet for 2022. Sagen vedrører alene en udmøntning af de afsatte midler.

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, idet de foreslåede beløb til sociale normeringer fra 2023 og frem fastholdes, men at den konkrete udmøntning fra 2023 sker med politisk beslutningssag i første kvartal 2022 med objektive kriterier og på en måde, som kan gøre en positiv forskel for børnene i det/de pågældende børnehuse.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i oktober 2021 et udkast til Sammen om sundhed - Sundhedspolitik 2022-2026 til at blive sendt i høring. Efter høringen forventes politikken forelagt Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse i december 2021.

Sammen om sundhed sendes i høring i perioden 5. oktober - 5. november 2021. Sagen forelægges parallelt i Vækstudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Udvalget for By og Land, Teknisk udvalg, Velfærdsudvalget, Fritids- og kulturudvalget, Folkeoplysningsudvalget og Uddannelsesudvalget.

Politikken er også sendt i høring i relevante råd, bestyrelser, sygdomsbekæmpende foreninger, kulturforeninger og frivillige foreninger, se vedlagte overblik. Derudover lægges udkastet til Sammen om sundhed endvidere på Frederikssund Kommunes hjemmeside med henblik på borgerhøring.

Om sundhedspolitikken

Sammen om sundhed er blevet til i et samarbejde på tværs af kommunens centre og med afsæt i en bred inddragelsesproces. Der er blevet afholdt temamøder for relevante politiske udvalg og workshops for både med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen. Derudover er afholdt syv fokusgruppeinterview med repræsentanter fra sociale og sygdomsbekæmpende foreninger, idrætsforeninger, pårørende og brugergrupper fra det socialpsykiatriske område, Ældreråd og Handicapråd, samt med private sundhedsaktører i Frederikssund Kommune.

Den brede inddragelse afspejler, at politikkens målgruppe er meget bred. Med politikken ønsker vi at forbedre både børn, unge, voksne og ældres sundhed; sundhedspolitikken henvender sig også til de raske, sårbare og syge borgere; og endelig sidestiller politikken borgere med fysiske og psykiske lidelser.

Sammen om Sundhed indledes med at fastslå at: Alle borgere i Frederikssund Kommune skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår.

Hvert mål tager afsæt i politikkens gennemgående temaer: Sundhedsfremme og forebyggelse, Mental sundhed og Det nære sundhedsvæsen. Under hvert mål og tema er der derudover fastsat to til tre målsætninger. Målsætningerne fokuserer dels på indsatser, der når ud til alle borgere i kommunen og dels på indsatser, der er målrettet sårbare borgere. Politikkens mål og målsætninger er:

1. Borgerne i Frederikssund skal opleve, at det er nemt at leve sundt, længe og godt (Sundhedsfremme og forebyggelse)

• Vi tænker sundhed og forebyggelse ind alle steder, hvor borgerne møder kommunen i deres hverdag
• Vi støtter sårbare og syge borgere i at leve sundt med udgangspunkt i deres egne ressourcer

2. Borgerne skal opleve fællesskab og tidlig støtte i forbindelse med mistrivsel (Mental sundhed)

• Vi synliggør og understøtter aktiviteter og initiativer, der fremmer fællesskaber
• Vi træder tidligt til for at undgå, at mistrivsel opstår og forværres
• Vi samarbejder på tværs og sammen med borgere, der har en psykisk sygdom

3. Borgerne skal opleve sammenhæng og høj kvalitet i forbindelse med sygdom (Det nære sundhedsvæsen)

• Vi arbejder sammen om borgerens sundhed både i kommunen og med de praktiserende læger og hospitalerne
• Vi målretter og tilpasser vores sundhedstilbud til borgeren, så borgeren får den rette hjælp
• Vi etablerer et tværsektorielt sundhedshus sammen med Region Hovedstaden

Målsætningerne omsættes til konkrete indsatser og målbare mål via flerårige handleplaner i de kommende år. Handleplanerne vil blive udarbejdet med inddragelse af fagpersonale, samarbejdspartnere, brugere og borgere. Inddragelsen skal gøre, at handleplanernes indsatser er konkrete og mulige at omsætte til handlinger.

Handleplanerne vil blive baseret på data fra blandt andet Sundhedsprofilen 2021, som præsenteres på et større Kick off-arrangement i foråret 2022 og indeholde klare effektmål, så det sikres, at vi kan følge op på og indfri de opstillede mål både i handleplanerne og i Sammen om sundhed.

Sammen om sundhed er i høringsudkastet sat op med få billeder, modeller mv. Den endelige udgave af politikken sættes grafisk op, så den kommer til at ligne Fritidspolitikken og Børne- og Ungepolitikken i sit udtryk. I den forbindelse sikres, at politikken indeholder en stor bredde af billeder med borgere i forskellige situationer og vil tage højde for parametre som alder, køn og etnicitet.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Drøftet, idet udvalget ser frem til samarbejdet om realisering af sundhedspolitikkens målsætninger, særligt hvor disse spiller sammen med ambitionerne i Børne- og Ungepolitikken.

Udvalget er optaget af, at erfaringerne med Børneliv i Sund Balance også inddrages i det videre arbejde med sundhedspolitikken, samt at der er fokus på forældre fremfor alene mor i tilbud til småbørnsforældre.

Opvækstudvalget orienteres hermed om status på arbejdet med at revidere Frederikssund Kommunes Sprog- og læsestrategi (2015-2019) samt Matematikstrategi (2016-2020).

Begge strategier er udløbet, hvorfor de begge skal undergå en revidering, herunder en tilpasning til ny viden og praksis på områderne.

Grundet COVID-19 har det ikke været prioriteret at igangsætte et samarbejde med områdernes parter om en revision af de udløbne strategier. De gamle strategier er således gældende frem til arbejdet med at revidere disse er tilvejebragt.

StatusBegge strategier har forstærket samarbejdet om børns læring mellem dagtilbud og skole, og bidrager dermed kontinuerligt til at sikre den gode sammenhæng i børn og unges liv. Sammenhæng og gode overgange er af afgørende betydning for børn og unge, og det er således væsentligt at både sprog- og læsestrategi og matematikstrategi har et sådant sigte for øje. Det er desuden et centralt fokusområde i Frederikssund Kommune og fremgår således også af kommunens nye børne- og ungepolitik; ’Et godt sted at vokse op’.

Kommunens børnehuse oplever, at strategierne har øget bevidstheden om det pædagogiske arbejde med sprog og matematik. Kvaliteten af arbejdet med eksempelvis sprog og læsning er løftet ved eksempelvis sprogpædagogernes systematiske indsats samt opfølgning på sprogvurderingerne. Matematikstrategien har været med til at sætte fokus på matematisk udvikling i daginstitutionerne.

På skoleområdet har strategierne medvirket til i højere grad at ensarte kvaliteten på tværs af kommunens skoler og bidraget til en stærkere faglighed i bestræbelsen på at gøre eleverne så dygtige som muligt. Sprog- og læsestrategien er i øvrigt suppleret af en række politisk besluttede initiativer på ordblindeområdet.

Det kommende arbejde med formulering af nye strategierMålet fremadrettet er, at der udarbejdes to nye strategier med det formål fortsat at styrke og videreudvikle det gode arbejde med matematik og sproglighed i daginstitutioner og på skoler.

Der nedsættes der to arbejdsgrupper, som skal udarbejde strategier på begge områder, som tager afsæt i den aktuelle Børne- og ungepolitik. Den nye sprog- og læsestrategi skal også omfatte de kommunale indsatser for ordblindhed (dysleksi).

For at sikre ejerskab i dagtilbud og skoler samt sammenhæng med den eksisterende pædagogiske praksis, vil arbejdsgruppen arbejde målrettet på at inddrage et bredt udsnit af ledere og fagprofessionelle fra dagtilbud- og skoleområdet.

Arbejdet påbegyndes ultimo november 2021 og forventes afsluttet i foråret 2022. Det forventes dermed, at begge strategier vil kunne fremlægges til politisk godkendelse i 2. kvartal 2022.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning, idet det bemærkes, at der tale om en opdatering af de eksisterende strategier.

Byrådet godkendte på deres møde den 25. august 2021, at kommunens borgerrådgiverfunktion omlægges til en ordning etableret efter § 65e i styrelsesloven med virkning fra den 1. november 2021. I den forbindelse er der foretaget en revidering af de retningslinjer for borgerrådgiverens virksomhed, der blev vedtaget af Byrådet i 2014.

Erfaringsmæssigt har de eksisterende retningslinjer været gode, hvorfor de stort set er videreført i de nye retningslinjer. Der er således alene tilføjet enkelte præciseringer, herunder som konsekvens af, at borgerrådgiverfunktionen fra den 1. november 2021 fremover vil være forankret direkte under Byrådet.

Med afsæt i de erfaringer som Borgerrådgiveren har haft igennem sit virke samt med inspiration fra andre kommuners vedtægter og retningslinjer for deres borgerrådgiverfunktion, er der tilføjet et afsnit om muligheden for at iværksætte undersøgelser på eget initiativ. Den mulighed kan være relevant at anvende, hvis Borgerrådgiveren bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til bekymring, og såfremt det vil være i overensstemmelse med borgerrådgiverfunktionen. Det kan f.eks. være, hvis der er formodning om væsentlige eller gentagende fejl, eller hvis der formodes at foreligge et principielt aspekt.

Styrelseslovens § 65e sætter rammen for, hvilke opgaver borgerrådgiverfunktionen kan varetage. Det indebærer således, at borgerrådgiverfunktionen alene kan varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration. Ud over de grænser, som § 65 e, stk. 4 fastsætter for opgaverne for en borgerrådgiverfunktion, kan en sådan funktion ikke varetage opgaver, der ikke er kommunale, herunder opgaver, der er henlagt til en anden myndighed. Dette indebærer bl.a., at Borgerrådgiveren ikke kan varetage opgaver, der er henlagt til en rekursmyndighed (dvs. en forvaltningsmyndighed, hvortil en afgørelse fra kommunen kan påklages). Kan en sag, der rejses over for borgerrådgiverfunktionen, således indbringes for en rekursmyndighed, må borgerrådgiverfunktionen efter omstændighederne enten videresende sagen til rekursmyndigheden eller vejlede borgeren om muligheden herfor.

Borgerrådgiverens opgaver kan endvidere ikke gøre indgreb i de opgaver, der ved kommunens styrelsesvedtægt er henlagt til Økonomiudvalget eller et stående udvalg. Dette indebærer, at borgerrådgiverfunktionen ikke kan træffe afgørelser i sager inden for et område, der efter styrelsesvedtægten er henlagt til et stående udvalg. Således kan borgerrådgiverfunktionen ikke i et tilfælde, hvor f.eks. en borger retter henvendelse og udtrykker utilfredshed med en kommunal afgørelse inden for et udvalgs område, foretage en ny vurdering af sagen og eventuelt ændre afgørelsen.

Borgerrådgiverfunktionens opgave i et sådant tilfælde er derimod enten at rådgive borgeren om, hvortil i kommunen vedkommende skal rette henvendelse, eller at videregive sagen til den relevante forvaltningsgren. Tilsvarende kan borgerrådgiverfunktionen ikke som led i sit tilsyn med den kommunale opgavevaretagelse gribe ind i denne, f.eks. ved at ændre en afgørelse.

Borgerrådgiverfunktionens opgaver kan inden for de angivne rammer falde i de to dele, der fremgår af bestemmelsen. Den ene del er rådgivning og vejledning af borgere, der retter henvendelse til kommunen, herunder at hjælpe borgere videre i klagesystemet. Den anden del er tilsyn med, at kommunens øvrige administration varetager deres opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, god forvaltningsskik, de af byrådet og udvalgene fastsatte retningslinjer og i øvrigt på en hensigtsmæssig måde.

Borgerrådgiveren kan som led i sit tilsyn vejlede kommunens administration.

De reviderede retningslinjer forelægges udvalget til drøftelse med henblik på eventuelle bemærkninger inden sagen forelægges hele byrådet.

De reviderede retningslinjer vedlægges.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Drøftet, idet udvalget gerne vil kunne følge udviklingen på børneområdet i Borgerrådgiverens årsrapport til Byrådet.

• Kommende arrangementer
• Sager på vej 2021 - årshjul
• Indstilling af lærer og pædagog til Novo Nordisk Fondens naturpris
• Status på Slangerup Børnehus
• Status på byggeriet og indvielse af Børnehuset Gyldensten

Taget til efterretning.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-