Opvækstudvalget 2018-2021s møde den 04. oktober 2021

Godkendt.

I vinteren 2019 blev det besluttet, at der skal afholdes løbende dialogmøder mellem Opvækstudvalget og de fire forældrebestyrelser for hvert dagtilbudsområde. Første dialogmøde blev afhold i april 2020.

Dialogmøderne blev oprettet på baggrund af et ønske fra Opvækstudvalget om at få et tættere samarbejde med forældregruppen i vores børnehuse. Dialogmøderne har som formål at sikre en kontinuerlig dialog mellem udvalget og de forældrevalgte repræsentanter til børnehusenes bestyrelser, således at udvalget systematisk kan have relevante drøftelser om kvaliteten og udviklingen i kommunens børnehuse.

Herved sikres samtidig et forum for et tæt og tillidsfuldt samarbejde om de emner der rør sig på dagtilbudsområdet og et rum hvor det fortsatte arbejde med at omsætte Frederikssund Kommunes børne- og ungepolitik kan ske i dialog mellem politikere og borgere.

Der er en lignende mødestruktur på skoleområdet, hvor Uddannelsesudvalget to gange årligt (forår og efterår) mødes med repræsentanter for skolebestyrelserne.

Møderne er planlagt til at ligge i marts og september måned.

På kommende møde i marts 2021 skal forældretilfredshedsundersøgelsen og madordninger i børnehusene drøftes. Den endelige planlægning af mødet finder sted på et udvalgsmøde forud for dialogmødet.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.

Dagtilbudslovens §§ 8-9 samt Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer

I denne sag præsenteres udvalget for status på arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens børnehuse.

Folketinget vedtog i maj 2018 ændringer i dagtilbudsloven, herunder nye regler om den pædagogiske læreplan, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Kommunerne og dagtilbuddene er herefter forpligtet til at have implementeret de nye elementer i den styrkede pædagogiske læreplan senest den 1. juli 2021.

Den 1. juli blev læreplaner og evalueringer fra Frederikssund Kommunes børnehuse offentliggjort på institutionernes respektive hjemmesider.

Væsentligste ændringer i dagstilbudsloven og bekendtgørelsen

Arbejdet med den pædagogiske læreplan er reguleret i dagtilbudsloven §§ 8-9 samt bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

Nedenfor følger en gennemgang af lovens væsentligste ændringer samt en status på Frederikssund Kommunes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.

• Et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer, eksempelvis leg, børnefællesskaber og et bredt læringsbegreb. Dette grundlag udgør forståelsen for og tilgangen til arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud.

• Etableringen af et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, for eksempel i rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg.

• Beskrivelser af de seks læreplanstemaer (Alsidig personlig udvikling, Natur, udeliv og science, Kommunikation og sprog, Kultur, æstetik og fællesskab, Krop, sanser og bevægelse, Social udvikling) samt af de nye, brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring. Læreplansblomsten er til udvalgets orientering vedlagt som bilag til denne sag.

• At den pædagogiske læreplan skal forholde sig til børn i udsatte positioner, forældresamarbejde om børns læring, sammenhængen til 0. klasse og samarbejdet med det omkringliggende samfund

• Etableringen af en evalueringskultur i dagtilbud.

Arbejdet med implementering af læreplaner frem til nu

I Frederikssund Kommune blev arbejdet med at sikre stærke børnemiljøer i børnehusene igangsat allerede i begyndelsen af 2018 med projektet ”Levende læringsmiljøer”.

Center for Børn og Skole afviklede i den forbindelse en række workshops med det formål at stille skarpt på pædagogiske tematikker for herefter at igangsætte arbejdet med at tilrettelægge og udvikle de pædagogiske læringsmiljøer i børnehusene.

Efter den nye dagtilbudslov trådte i kraft i juli 2018, fortsatte det udviklingsarbejde der allerede var sat i gang – nu med fokus på den styrkede pædagogiske læreplan. Der blev derfor afholdt endnu en runde workshops i børnehusene med afsæt i ændringerne i dagtilbudsloven samt bekendtgørelsen om de pædagogiske mål og indhold i de seks læreplanstemaer.

Primo 2019 blev der afholdt et fyraftensarrangement i Frederikssund Hallen for alle medarbejdere fra dagtilbudsområdet for at kick-starte alle børnehuses arbejde med de nye pædagogiske læreplaner. Her blev hovedtematikker, opgaver for de enkelte børnehuse og tidsperspektivet for implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan præsenteret og drøftet. Ydermere blev det præsenteret, at udvalgte pædagoger fra hvert børnehus skulle tilbydes læringsforløb og uddannes til faglige fyrtårne samt at lederne skulle tilbydes diplomforløb. Alt sammen med det formål at forbedre betingelserne for at arbejde fokuseret og kvalificeret med dagtilbudslovens nye områder og de styrkede pædagogiske lærerplaner.

I foråret 2019 blev de udvalgte pædagoger uddannet som faglige fyrtårne. Formålet med at hvert børnehus har faglige fyrtårne er at sikre en faglig ressourceperson og forandringsagent i dagtilbuddets pædagogiske arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Det er netop aftalt, at der sidst på efteråret vil blive afholdt kursus for nye faglige fyrtårne, da flere af de oprindelig uddannet faglige fyrtårne er stoppet.

For at sikre faglig ledelse, evalueringskultur og kvalitetsudvikling i forbindelse med arbejdet med de pædagogiske læreplaner, har de pædagogiske ledere deltaget i diplommoduler.

Sideløbende med læringsdagene og diplommodulerne er der blevet arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringerne ude i børnehusene.

Status på arbejdet med læreplanerne

De pædagogiske konsulenter har lavet en grundig gennemgang af alle børnehusenes læreplaner og evalueringer. Konklusionen på dette arbejde er, at alle lever op til de formelle krav fra dagtilbudsloven. Gennemgangen har vist, at der er væsentlige indholdsmæssige og sproglige forskelle på, hvordan opgaven er grebet an - både ude i områderne og i de enkelte børnehuse.

Alle læreplaner og evalueringer er udarbejdet ud fra samme skabelon, men når der alligevel ses en stor variation i både form og indhold skyldes det blandt andet, at den skriftlige læreplan er udarbejdet lokalt og dermed repræsenterer det enkelte børnehus.

Generelt set er det Center for Børn og Skoles vurdering, at de skriftlige læreplaner giver en grundig og dybdegående indsigt i den pædagogiske praksis i børnehusene, og viser at opgaven med at skriftliggøre og beskrive arbejdet med intentionerne fra dagtilbudsloven er lykkedes.

I de kommende uanmeldte pædagogiske tilsyn vil sammenhængen mellem den lokale skriftlige pædagogiske læreplan for det enkle børnehus og det læringsmiljø der observeres på tilsynsbesøget blive inddraget som en del af tilsynet. Det materiale der anvendes til at føre tilsyn (KIDS 2. udgave) er i den nyeste udgave blevet tilpasset den nye lovgivning, således er de parametre tilsynet foretages ud fra allerede er relateret til læreplansarbejdet.

Den pædagogiske markedsplads

Det blev på udvalgsmøde den 2. december 2019 besluttet, at det årlige arrangement "Den pædagogiske markedsplads" fremadrettet undergår en forandring, hvor arrangementet i højere grad skal bære præg af faglige oplæg og i mindre grad bestå af "udstillinger" fra de enkelte børnehuse. Udvalget besluttede på mødet, at arrangementet fremadrettet hedder Fælles om dagtilbud.

Den 8. juni 2020 besluttede Opvækstudvalget, at arrangementet Fælles om dagtilbud udsættes og afholdes den 2. november 2020. Arrangementet blev derefter aflyst grundet COVID-19 restriktioner. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt et arrangement.

Der er fastsat en ny dato for arrangementet, som bliver mandag den 2. maj 2022.

Opmærksomhed

Børnehuset Gyldensten har som det eneste kommunale børnehus ikke fået offentliggjort deres læreplan og evaluering. CBS og relevante områdeledere er i dialog med STUK, om hvorvidt det nye børnehus skal have to år til at udarbejde en læreplan og evaluering.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.

Dagtilbudsloven § 11

I denne sag præsenteres Opvækstudvalget for resultaterne af de årlige sprogvurderinger af de 3-årige og 5-årige børn.

Lovgivning

Kommunerne har pligt til at følge og vurdere børns sproglige udvikling, herunder at foretage sprogvurderinger.

Som led i arbejdet med at understøtte børns sproglige udvikling skal kommunen sprogvurdere børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Med 3-års alderen menes der alderen fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder. Lovgivningen tilskriver herudover, at alle børn der ikke er tilmeldt et dagtilbud skal sprogtestes ved 3-års alderen.

Den lovpligtige sprogvurdering for 3-årige børn er reguleret i dagtilbudsloven § 11. Øvrige sprogvurderinger er ikke lovpligtige, herunder sprogvurderingen af 5-årige, og skal kun foretages ved bekymring.

Arbejdet med sprogvurderinger i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune tester vi som udgangspunkt alle tre-årige og alle før-skolestartere (5-årige). Der kan være enkelte børn, som ikke kan testes eller som på grund af manglende sprog i det hele taget ikke giver mening at sprogteste, for disse børn findes andre redskaber, hvor fagpersonalet kan vurdere barnets udvikling.Arbejdet med børns sproglige udvikling i dagtilbud tager overordnet afsæt i den pædagogiske læreplan. Den styrkede pædagogiske læreplan lægger op til, at børns sproglige udvikling er noget, der som udgangspunkt skal tænkes ind den pædagogiske praksis hele tiden, og ikke er noget der alene skal arbejdes med isoleret set, i et bestemt tidsrum. Arbejdet med børnenes sproglige udvikling skal altså være en integreret del af hele det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

Jo yngre barnet er, og jo mindre et sprogligt fundament barnet har, desto mere afhængig er barnet af den voksnes viden, evne og initiativ til at tage ansvar for barnets sproglige udvikling. Den voksne har en afgørende rolle i at skabe rum og rammer for, at barnet får optimale forudsætninger for at tilegne sig sprog og viden om verden. Den voksnes viden om og erfaringer med barnets sprogtilegnelse er derfor udgangspunkt for refleksion og støtte til barnets forsatte sproglige udvikling. Ikke alle børn møder den samme mængde ord og begreber i hjemmet, og det hænger ofte sammen med social baggrund. Den ulighed, som nogle børn oplever i forhold til deres sprogudvikling, kan de voksne udligne ved at sætte særligt fokus på sprog i dagtilbuddet.

I Frederikssund Kommune er det derfor besluttet, at alle børnehuse har pædagoger, der er udpeget til at være sprogpædagoger/sprogansvarlige. Det er primært disse pædagoger der gennemfører sprogvurderinger af børnene ved tre- og femårsalderen. Resultaterne af sprogvurderingerne drøftes mellem pædagogisk leder, sprogpædagog og logopæd én gang årligt på børnehusniveau. Derudover drøftes områdets resultater én gang årligt, på et fælles møde mellem områdeleder, pædagogiske ledere og distriktets logopæder.

Der vil dog altid i tilfælde af børn med bekymrende sprogudvikling være direkte dialog mellem børnehusets ledelse og kommunens logopæder.

Sprogvurderingerne

Barnets sprogresultater vises på en skala fra 0 til 100%. Generelt forventes 5% af alle børn at blive vurderet til at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats foregår i Frederikssund Kommune i et tæt samarbejde mellem børnehuset, forældrene og den logopæd, som er tilknyttet børnehuset. 10% af alle børn forventes at have brug for en fokuseret indsats indenfor mindst et sprogområde. Disse børn bruger sproget og viser at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. De øvrige 85 % forventes at have en alderssvarende sproglig udvikling, hvor det fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget. Denne fordeling kaldes en normfordeling og beskrives desuden grafisk i bilaget. Normfordelingen er brugbar både i forhold til projektering af forventelige udgifter til området, men er også brugbar som sammenligningsgrundlag i forhold til Frederikssund Kommunes egne resultater.

Resultaterne af sprogvurderingerne opgøres i to overordnede temaer med underlæggende delscorer. De to overordnede temaer er "Talesproglige færdigheder" og "Før-skriftlige færdigheder". Sidstnævnte anvendes dog ikke ved testning af de tre-årige, som kun får en overordnet score for de talesproglige færdigheder. Resultaterne for Frederikssund Kommunes sprogvurderinger af 3-årige og 5-årige i 2020 og 2021 er præsenteret i bilaget.

Børnene sprogvurderes igen i 0. klasse. Der pågår således et kontinuerligt arbejde med at følge op på kommunens børns sproglige udvikling, hvilket sikrer muligheden for at opdage de børn der har brug for særlig støtte i deres sproglige udvikling tidligt, således at en tidlig og forebyggende indsats kan iværksættes.

Da testen bygger på en normmodel vil den altid synliggøre de børn, som ligger under normen og derfor har brug for en indsats.

Ved at følge en årgang fra deres resultater i sprogvurderingen som 3-årige til deres sprogvurdering som 5-årige (før-skole) vil man kunne se på udviklingen i resultaterne om der fra første test til anden test er sket en positiv udvikling. Dette kan give en indikation af, at det arbejde der pågår med børnene på baggrund af deres sprogvurderinger som 3-årige har en positiv effekt på deres sproglige udvikling.

Man kan eksempelvis se, at de børn der blev sprogvurderet som 3-årige i 2019 havde en normfordeling på 81 % i generel indsats, 8 % i fokuseret indsats og 8 % i særlig indsats. Den samme årgang, som fylder fem år i 2021 har ved 5-års vurderingen nu en fordeling på 85 % i generel indsats, 10 % i fokuseret indsats og 6 % i særlig indsats. Med forbehold for at hele årgangen ikke er testet endnu, indikerer de foreløbige resultater, at arbejdet med børnenes sproglige udvikling har resulteret i, at børnene på årgangen placerer sig tættere på normfordelingen, og under alle omstændigheder har færre børn med behov for en indsats.

* Det er afrundinger, der gør at resultatet i 2021 er 101 %. I 2019 var 3 % ikke var placeret og derfor er resultatet 97 %.

Vurdering af resultaterne

Når man ser på resultaterne er det særligt ved sprogvurderingen af de 3-årige, at Frederikssund Kommune afviger fra normfordelingen. Således var der i 2020 21 flere børn i Frederikssund Kommune, end man på baggrund af normfordelingen kan forvente, som krævede en særlig indsats. Det vurderes at være en stor afvigelse, som Center for Børn og Skole vil gå i dialog med områdelederne og kommunens logopæderne om.

For så vidt angår de 5-åriges talesprogs-færdigheder i 2020 var der 8 flere børn i Frederikssund Kommune som krævede en særlig indsats, end man på baggrund af normfordelingen kunne forvente. Til gengæld er de 5-åriges før-skriftlige færdigheder væsentligt bedre i Frederikssund Kommune end normfordelingen forventer, svarende til cirka 18 børn som har brug for en mindre indsats.

For så vidt angår sprogvurderingerne af de 5-årige, vurderes det at være et opmærksomhedspunkt, hvorfor der ses en relativ stor forskel på talesprogsfærdigheder og før-skriftlige færdigheder i sprogvurderingerne. Center for Børn og Skole vil gå i dialog med områdelederne og logopæderne om dette.

Desuden er der ved at blive planlagt en temadag for alle sprogpædagoger og logopæder i kommunen, som skal afholdes i foråret 2022. Her vil der være fokus på at udarbejde funktionelle handleplaner, som gør sprogpædagogerne i stand til at have et særlig fokus på det enkelte barns sproglige udvikling og behov.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.

I følgende sag orienteres udvalget om status på projektet ”Børneliv i sund balance”, som Frederikssund Kommune er en del af i perioden 2020-2024.

Baggrund

Den 27. november 2019 traf Byrådet beslutning om Frederikssund Kommunes deltagelse i projekt Børneliv i sund balance og efterfølgende blev der den 29. november 2019 givet tilsagn til KL om Frederikssund Kommunes deltagelse.

Projekt Børneliv i sund balance er forankret i KL og støttet af Nordea-Fonden, og er et tværgående projekt på tværs af tre kommuner. Frederikssund Kommune deltager i projektet sammen med Aalborg og Albertslund kommuner.

Projektet løber over en 5-årig periode fra 2020 til 2024. Kommunerne har derudover forpligtet sig til en målrettet implementering, der betyder at kommunerne skal arbejde med projektets målsætninger i yderligere 5 år efter projektperioden.

Viden og erfaring fra projektet vil blive delt med landets øvrige kommuner.

Indhold i projektet

I projekt Børneliv i sund balance arbejder kommunale og civile aktører i ti lokalområder på tværs af de tre deltagende kommuner for et børneliv i sund balance ud fra tre gennemgående målsætninger:

• Leg og bevægelse sammen
• Sund mad og drikke sammen
• Oplevelser og nærhed sammen

Udgangspunktet for projekt Børneliv i sund balance er at gøre op med den ulighed, der kan være i sundhed - børns sundhed skal således ikke skal være påvirket af, hvor de vokser op.

Frederikssund Kommune deltager med to lokalområder:

• Frederikssund Nord, her deltager Trekløverskolen, afdeling Falkenborg samt børnehusene Stenhøjgård og Troldehøjen samt sundhedsplejen.

Slangerup, her deltager Slangerup skole, afd. Byvang samt børnehusene Strandstræde, Kroghøj og Troldhøj, samt sundhedsplejen.

Projektet bygger på vidensbaserede indsatser, der fremmer børnefamiliers muligheder for at være fysisk aktive, spise sundt og trives i fællesskaber. Målgruppen er børn fra 0-10 år, og målet er, at alle relevante voksne i lokalsamfundet – herunder forældre, sundhedspleje, dagtilbud, skole, lokale idrætsforeninger og erhvervsliv – arbejder sammen og tager et fælles ansvar for at styrke sundheden og trivslen hos børnene i målgruppen.

På sigt vil de lokale erfaringer fra de to lokalområder, der deltager fra Frederikssund Kommune, samt erfaringerne fra set samlede projekt kunne udbredes som en ny og virksom praksis for arbejdet med sundhedsfremme for børn og unge i hele Frederikssund Kommune. På den måde er projektet både nu og fremadrettet med til at understøtte og sikre realiseringen af Frederikssund Kommunes nye Børne- og ungepolitik, hvor udviklingsområdet ”forebyggelse og sundhedsfremme” forpligter alle professionelle omkring vores børn og unge på at arbejde målrettet med, at alle børn får en god start på livet og støttes undervejs i deres mentale og fysiske sundhed og udvikling.

Status på projektet

Projektet har nu været i gang i halvandet år. Tiden er blevet brugt på at udvikle indsatser i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i de tre kommuner. Udviklingsarbejdet har været udfordret af Covid-19 situationen, der har gjort det vanskeligt at mødes på tværs af kommuner og meget er derfor foregået virtuelt.

I Frederikssund Kommune har det betydet at der udover planlagte tværkommunale møder, også er afholdt møder internt, som har sikret sparring og gensidig inspiration i forbindelse med at udarbejde de enkelte handleplaner og at omsætte principper til praksis lokalt.

Indsatserne består af:

En sund start for alle børnefamilier – indsatsen i sundhedsplejen

Styrket fokus på tumlelege, måltidet og skærmvaner samt nærvær og oplevelser i lokalområdet ved sundhedsplejens besøg hos familierne, når barnet er 4-6 måneder. Derudover vil der også være en proaktiv indsats for sårbare familier ift. At fremme at flere børn ammes, samt sundere vaner i familien.

Mad, bevægelse og brug af naturen i dagtilbud

De deltagerende dagtilbud har udviklet nogle få, fælles principper. Principperne handler blandt andet om at være nysgerrig på maden, samt hvor den kommer fra, at børnene oplever glæde ved at udfordre kroppen og få pulsen op hver dag, samt at institutionen samarbejder med lokalsamfund og forældrene om sjove og gode oplevelser for børnene

Bevægelse i en sundhedsfremmende skole og SFO

Skolerne har udarbejdet lokale handleplaner for hvordan projektets tre målsætninger foldes ud på den enkelte skole. Handleplanen er et dynamisk værktøj for den enkelte skole, som skal bruges til at beskrives skolens arbejde med de tre målsætninger. Det er samtidig en plan som skolen og SFO efter noget tid skal følge op på, tilpasse samt danne baggrund for en ny plan for den kommende periode.

Indsatserne Flere aktive børn i et styrket foreningsliv og Sunde fællesskaber i lokalsamfundet

Der er afholdt møder med kultur- og fritidsområdet for at tale om hvilke synergier, der kan være til fritidslivet i lokalområderne.

I den kommende tid, vil der blive taget kontakt til forskellige aktører for at fortælle dem om projektet og høre om de kunne have interesse i at bidrage ind i projektets målsætninger for et børneliv i sund balance

Materialer der gør Børneliv i sund balance synligt i lokalsamfundene

Der er blevet produceret plakater, klistermærker og forældrebreve mm., der kan informere og skabe opmærksomhed om projektet og de tre målsætninger i lokalområderne. Materialet er sendt ud til skole, dagtilbud samt sundhedsplejen og klar til at blive lanceret i forbindelse med Børneliv i sund balance-festivalen i uge 41.

Børneliv i sund balance festival

For at sætte særligt fokus på projektets målsætninger og understøtte det lokale samarbejde, afholder hver af de tre kommuner en børnelivsfestival, som vil være en årlig tilbagevendende begivenhed i hvert af lokalområderne. I Frederikssund Kommune ligger festivalugen i uge 41 og vil i år indeholde en række aktiviteter, som især afholdes i forbindelse med skole, SFO og dagtilbud. Nogle aktiviteter vil kun afvikles i forbindelse med festivalen, mens andre aktiviteter vil være startskuddet til et nyt og spændende lokalt samarbejde på tværs af skole, dagtilbud og foreningsliv - samt det lokale erhvervsliv.

Festivalugen er stadig i planlægningsfasen, men der arbejdes bl.a. med:

• ”Drik vand kampagne” på skolen
• Bevægelsesfremmende aktiviteter i dagtilbud og skoler
• Inddragelse af foreningslivet i dagtilbud og skole
• Fælles motionsløb på tværs af skole og dagtilbud
• Inddragelse af øvrige dagtilbud i de to områder
• Aktiviteter i samarbejde med kulturinstitutioner
• Udeundervisning og naturoplevelser

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.

I denne sag orienteres Opvækstudvalget om resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet for 2021.

I perioden fra den 10. - 30. maj 2021 blev der gennemført forældretilfredshedsundersøgelse i de kommunale børnehuse og kommunale dagplejere. Undersøgelsen blev gennemført i alle børnehuse og ved alle dagplejere gennem et elektronisk spørgeskema, som forældrene havde adgang til via Tabulex. Undersøgelsen bygger på et tværkommunalt spørgeskema.

Det er fjerde gang, at dagtilbuddene gennemfører denne undersøgelse. Undersøgelsen er også gennemført i 2016, 2017, 2018 og nu 2021.

Samlet set lå svarprocent på 65 % i 2021, hvilket er højere sammenlignet med 2018, hvor svarprocenten var 61,8 %.

Rapporter og opfølgning herpå

På baggrund af dataindsamlingen er der udarbejdet rapporter i form af en fælles kommunal rapport, en rapport for hvert enkelt børnehus samt en rapport for dagplejen. Der er også udarbejdet rapporter på områdeniveau og børnehusniveau.

Med udgangspunkt i rapporterne har områdelederne haft dialoger med de enkelte børnehuse og drøftet rapporternes resultater med de respektive forældrebestyrelser i området. Udgangspunktet for disse drøftelser er altid, hvordan vi sikrer så høj forældretilfredshed med vores dagtilbud som muligt, samt hvilke indsatser der kan være relevante at iværksætte for at forældrene oplever dagtilbuddene endnu bedre på de forskellige parametre.

I denne sag er følgende rapporter vedhæftet:

Bilag 1: Fælles kommunal rapport

Bilag 2: Rapport for alle Børnehuse

Bilag 3: Rapport for Dagplejen

Resultater

Det kan konkluderes, at dagtilbuddene har fastholdt den høje forældretilfredshed der har været gennem alle de undersøgelser der har været fortaget. Således er 89 % stadig meget tilfredse eller tilfredse med deres barns dagtilbud. I 2018 var fordelingen 41 % meget tilfredse og 48 % tilfredse. I 2021 var fordelingen 42 % meget tilfredse og 47 % tilfredse.

Generelt set ligger resultaterne fra 2021 på niveau med 2018 på de fleste spørgsmål. Der er dog også enkelte spørgsmål, der ligger væsentlig anderledes. Disse variationer vurderes i vid udstrækning at kunne forklares af Covid-19.

Det drejer sig primært om tre spørgsmål:

1. På spørgsmålet "Hvor tilfreds er du med dialogen og/eller samarbejde med jer forældre og personalet " var 80 % tilfredse eller meget tilfredse i 2018, i 2021 var det 68 %, som var tilfredse eller meget tilfredse. Desuden skriver mange forældre i kommentarerne, at aflevering udenfor har gjort at de manglede information om deres barns dag. Områdelederne vil have et særligt fokus på dette og alle børnehuse skal igen have aflevering indenfor.

2. På spørgsmålet "Hvor tilfreds er du med rengøringsstandarden " var 64 % tilfredse eller meget tilfredse i 2018, i 2021 var det 72 %, som var tilfredse eller meget tilfredse. Det er således tydeligt, at den ekstra rengøring har kunne ses og mærkes af forældrene.

3. På spørgsmålet "Hvor tilfreds er du med åbningstiderne" var 84 % tilfredse eller meget tilfredse i 2018, i 2021 var det 91 %, som var tilfredse eller meget tilfredse. Da åbningstiderne har været de samme i de to år er det muligvis, fordi forældrene i de tre uger under nedlukningen i marts 2020 lærte at sætte stor pris på at dagtilbuddene er åbne.

Herudover kan det fremhæves, at 89 % er tilfredse eller meget tilfredse med personalet indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad. I 2018 var det 88 %. Procenterne er de samme for børnehusene. På dette spørgsmål gør dagplejen sig ekstra godt bemærket, hvor 97 % af forældrene svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med personalets indsats. Det er en stigning på 4 % point fra 93 % i 2018.

Generelt vider forældretilfredshedsundersøgelsen, at dagplejen vurderes højt på tilfredshed. 98 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres dagpleje, dette gælder for 88 % af forældrene i børnehusene.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.Udvalget ønsker at drøfte forældretilfredshedsundersøglsen med forældrebestyrelserne, første gang på kommende møde i marts måned 2022.

Uddannelsesudvalget godkendte på deres møde den 8. september 2021 en ændring af Frederikssund Kommunes ”Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge”. Med denne sag fremsendes den ændrede beredskabsplan til orientering i Opvækstudvalget.

Beredskabsplanen træder i kraft, når der er mistanke om, at børn og unge i alderen 0 – 18 år har været udsat for overgreb. Overgreb omfatter i denne forbindelse såvel seksuelle overgreb som fysisk og psykisk vold.

Den seneste beredskabsplan blev godkendt af Uddannelsesudvalget 3. april 2019. I forbindelse med det netop gennemførte Task Force-forløb i Center for Familie & Rådgivning er der foretaget ændringer i beredskabsplanen.

Ved opstarten af Task Force-forløbet gennemførte Task Forcen en indledende analyse af myndighedsarbejdet i Center for Familie & Rådgivning. I den forbindelse konstaterede Task Forcen, at kommunens ”Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge” lever op til de formelle krav i lovgivningen. Men også at beredskabsplanen ikke indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af kommunens forebyggelse på området, herunder initiativer til at forebygge, at der sker overgreb mod børn og unge, mens de opholder sig i kommunens institutioner og/eller døgntilbud, samt en præcisering af, hvordan arbejdspladserne forventes at arbejde med forebyggelse.

På baggrund af Task Forcens tilbagemelding har Center for Familie & Rådgivning og Center for Børn & Skole udvidet beredskabsplanen med et afsnit om forebyggelse og med konkrete handleanvisninger i forhold til både det organisatoriske niveau, det faglige niveau og det personlige niveau. Det nye afsnit fremgår af bilag 1. Af bilag 2 fremgår den samlede beredskabsplan. Det nye afsnit starter på side 6, under overskriften ”Forebyggelse af vold og overgreb mod børn og unge”.

Det er vigtigt, at viden om den ændrede beredskabsplan, når ud til alle relevante aktører. Derfor orienteres alle relevante politiske udvalg om ændringen af beredskabsplanen, og der afholdes en årlig temaeftermiddag om beredskabsplanen, for relevante medarbejdere og ledere. I forbindelse med ændringen af beredskabsplanen vil alle relevante MED-udvalg desuden blive orienteret om ændringen, og opfordret til at drøfte den og sikre, at de lokale handleplaner er opdaterede og implementerede.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.

• Kommende arrangementer
• Slangerup Børnehus
• Status på børne- og ungepsykologerne
• Sager på vej (årshjul)

Taget til efterretning.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-