Opvækstudvalget 2018-2021s møde den 12. april 2021

Godkendt.

Byrådet har på deres møde den 24. februar 2021 godkendt formål, hovedspor og tidsplan for en evaluering af byrådsperioden.

Af tidsplanen fremgår det, at der på møder i fagudvalg og Økonomiudvalg i april måned gennemføres en drøftelse indenfor tre temaer:

• Politisk organisering og arbejdsform

• Understøttelse af Byråd og udvalg

• Det gode samarbejde og politikernes arbejdsvilkår

Med afsæt i input og pointer fra drøftelserne i udvalgene tilrettelægges et temamøde for det samlede Byråd i maj måned.

Til brug for drøftelserne i udvalgene er der udarbejdet nedenstående oplæg med forslag til understøttende spørgsmål. Spørgsmålene er tænkt som inspiration, som udvalgene kan tage udgangspunkt i.

Det er ikke tanken, at udvalgene skal besvare samtlige spørgsmål, men anvende dem til at fokusere drøftelserne på, hvad der optager udvalgets medlemmer. Input der ligger udover spørgsmålene er selvfølgelig også velkomne.

Alle frit kan dele deres egne overvejelser og erfaringer. Udvalget skal således ikke nå til enighed om noget.

Tema 1: Politisk organisering og arbejdsform

I dette tema er fokus på drøftelse vedr. fordele og ulemper ved den nuværende udvalgsstruktur samt en række spørgsmål, der knytter sig til udvalgenes og Byrådets arbejdsform.

Organisering og struktur:

• Hvilke overvejelser kan der gøres om den nuværende udvalgsstruktur?
  • Hænger udvalgets opgaver godt sammen? Er der en tilstrækkelig "opgavevolumen"?
  • Er der tilstrækkeligt klare snitflader til de øvrige udvalg? Er der steder, hvor udvalgsstrukturen udfordrer håndteringen af visse tværgående sager?

• Vi har i indeværende byrådsperiode ét § 17, stk. 4-udvalg (ad hoc-udvalg) i form af Udvalget for By og Land.
  • Er der et ønske om at etablere flere § 17, stk. 4-udvalg (ad hoc-udvalg) udvalg - eventuelt mere midlertidige § 17, stk. 4 udvalg (fx ét eller to-årige udvalg) til varetagelse af mere afgrænsede, konkrete projekter, og hvor brugere/borgere evt. indgår i selve udvalget?
  • Er det oplevelsen, at der er en klar afgrænsning mellem § 17, stk. 4 udvalget og de stående udvalg?

• Overvejelser og ønsker vedr. mødestruktur og arbejdsform mere generelt.
  • Hvad fungerer godt, og hvad fungerer mindre godt i forhold til udvalgets arbejds- og mødeformer? Herunder mødekadence, brug af temamøder, virtuelle møder, fællesmøder mellem flere udvalg m.v.
  • Byrådet besluttede sidste år en ændring af reglerne for Byrådets spørgetid. Hvordan opleves de nye regler fungerer? Hvad er fordele og ulemper ved disse?

• Ønsker til øget inddragelse af borgere og brugere i forhold til politikudvikling m.v.
  • Hvilke overvejelser kan der gøres om inddragelsen af borgere og brugere i udvalgets arbejde?
  • Hvilke positive erfaringer har udvalget gjort sig med inddragelse af borgere og brugere? Er der sager, som er mere velegnet til inddragelse end andre?
  • Er der konkrete forslag til områder/sager, hvor borgere eller brugere burde inddrages mere eller på andre måder?

Tema 2: Understøttelse af Byråd og udvalg

Under dette tema fokuseres på en erfaringsopsamling vedr. sekretariatsbetjening af byråd og udvalg, dagsordner og sagsfremstillinger til de politiske møder.

• Hvordan opleves sekretariatsbetjeningen af udvalg og byråd? Hvad fungerer godt og mindre godt?
  • Er der konkrete forslag til ændringer? Eller elementer, der er vigtige at holde fast i fremadrettet?

• Et vigtigt element i det politiske arbejde er dagsordnerne til møderne - og det er samtidig også qua dagsordnerne, at omverdenen kan følge med i det politiske arbejde.
  • Er der synspunkter vedr. dagsordnerne til de politiske møder, herunder evt. ønsker til ændring af dagsordenskabelonen?

Tema 3: Det gode samarbejde og politikernes arbejdsvilkår

Temaet lægger op til en drøftelse af det gode samarbejde samt politikernes arbejdsvilkår.

• Hvad er vigtigt i samarbejdet med politiske kollegaer?
• Hvilke gode råd kan der gives videre til nyvalgte byrådskollegaer?
• Hvilke overvejelser kan der gøres omkring arbejdsvilkårene som udvalgs- og byrådsmedlem?
  • Er der evt. svære arbejdsvilkår, som der kan ændres på ved at tilrettelægge arbejdet i udvalg og byråd på en anden måde?
  • Er der forslag, som kan indgå i introduktion af medlemmer til det kommende Byråd?

Som inspiration til drøftelserne vedr. tema 3 er der vedlagt "Beskrivelse af god tone og forebyggelse af sexisme i Frederikssund Byråd", som er vedtaget som opfølgning på Byrådets temamøde i januar 2021 om forebyggelse og håndtering af sexisme.

Med afsæt i input og pointer fra drøftelserne i udvalgene tilrettelægges et temamøde for det samlede Byråd i maj måned. Endvidere vil opsamlingerne fra de enkelte udvalgsmøder blive gjort tilgængelige i First Agenda.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Drøftet.

Lov om kommunernes styrelse § 40

Center for Økonomi har sammen med fagområdet gennemgået årets resultat for 2020 med henblik på en opgørelse af resultatets konsekvenser for overførsler til efterfølgende år.

Drift

Serviceudgifterne under Opvækstudvalget er som udgangspunkt omfattet af overførselsadgang. Formålet med overførselsadgangen er at skabe en incitamentstruktur, der sikrer, at enhederne agerer økonomisk og aktivitetsmæssigt rationelt i forhold til deres bevillinger. Samtidig er det vigtigt, at overførslerne ses i sammenhæng med budget- og regnskabssanktionsloven, idet overførsler - til næstkommende år - teknisk set er en tillægsbevilling til det oprindelige vedtagne budget, som udgør sigtepunktet i forhold til regnskabssanktionen vedrørende serviceudgifter. Ligesom overførslerne skal ses i forhold til likviditetsmæssige forhold mv.

På Opvækstudvalget var der i 2020 et merforbrug på 2,396 mio. kr. på serviceudgifterne. På trods af et samlet merforbrug overføres på baggrund af driftsoverenskomster og KKR retningslinjer således i alt 1,541 mio. kr. til 2021, som er sammensat på følgende måde:

• 1,356 mio. kr. til selvejende institutioner og puljeinstitutioner jf. institutionernes driftsoverenskomst, som overføres til 2021.
• 0,185 mio. kr. vedrørende specialbørnehaven Åkanden, som overføres til 2021 som følge af KKRs retningslinjer.

For nærmere gennemgang af overførslerne henvises til vedlagte bilag.

Anlæg

På Opvækstudvalget var der et samlet merforbrug på 0,047 mio. kr., hvoraf der samlet set overføres -0,038 mio. kr. til 2021. Overførslen vedrører:

• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Nyt børnehus i Skibby. Der er fortsat udeståender, hvorfor mindreforbruget overføres til 2021 til færdiggørelse af projektet.
• 0,0012 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Kølholm pavillon. Projektet fortsætter i 2021, hvorfor mindreforbruget overføres hertil.
• 0,354 mio. kr. (merforbrug) vedr. Kølholm ombygning. Projektet fortsætter i 2021, hvorfor merforbruget overføres hertil.

For nærmere gennemgang af overførsler henvises til vedlagte bilag "Overførsel 2020 anlæg (OPV)".

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling i 2021 på 1,541 mio. kr. på drift.

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling i 2021 på -0,038 mio. kr. på anlæg.

Anbefales.

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Administrationen fremlægger Opvækstudvalgets regnskab for 2020 til orientering. Kommunens samlede regnskab fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet.

Drift

Det oprindelige budget på Opvækstudvalget er på 186,2 mio. kr. I løbet af 2020 er budgettet under Opvækstudvalget samlet set reduceret med 2,0 mio. kr. Denne reduktion dækker over en reducering på 4,6 mio. kr. som følge af færre forventede antal indmeldte børn, en udvidelse på 2,4 mio. kr. overført fra sidste år som følge af institutionernes overskud i 2019 samt en udvidelse på 0,3 mio. kr. i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30.09.

Herefter udgør det korrigerede budget 184,2 mio. kr. Forbruget udgør 186,6 mio. kr., hvorefter årets resultat viser et merforbrug på 2,4 mio. kr. svarende til 1,3 procent af det korrigerede budget. Merforbruget skyldes primært merforbrug på den mellemkommunale afregning som følge af, at der har været flere børn indskrevet i andre kommuner end budgetlagt. Samtidig er der sket en stigning i antallet af børn, der får tilskud til private pasningsordninger i de sidste måneder af 2020, som har medført et merforbrug. I januar 2020 blev der udbetalt tilskud til 51 børn og i december 2020 til 66 børn. I januar 2021 blev der udbetalt tilskud til 69 børn.

For en nærmere gennemgang af årets resultat henvises til vedlagte bilag.

Anlæg

Den oprindelige samlede anlægsramme under Opvækstudvalget var i 2020 1 mio. kr., men blev korrigeret med 8,061 mio. kr. til 9,061 mio. kr.

Dette skyldes:

• 0,9 mio. kr. i relation til overførselssagen fra april (vedrørende det nye børnehus i Skibby).
• 7,15 mio. kr. i tillægsbevilling til de fremrykkede anlægsinvesteringer vedrørende Kølholm ombygning og Kølholm Pavillon.

Med et samlet forbrug på 9,108 mio. kr. ender årets resultat med et merforbrug på 0,047 mio. kr.

Merforbruget vedrører:

• 0,009 mio. kr. (merforbrug) vedr. Ny daginstitution. Projektet er afsluttet i 2020.
• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Nyt børnehus i Skibby. Der er enkelte udeståender, hvorfor projektet fortsætter i 2021.
• 0,0012 mio. kr. (mindreforbrug) vedr. Kølholm pavillon. Projektet fortsætter i 2021.
• 0,354 mio. kr. (merforbrug) vedr. Kølholm ombygning. Projektet fortsætter i 2021.

For nærmere gennemgang af regnskabet henvises til vedlagte bilag "Regnskab 2020 anlæg (OPV)".

Regnskabssagen har i sig selv ingen bevillingsmæssige konsekvenser for 2020 og frem. De afledte bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af separat sag vedr. overførsler.

Taget til efterretning.

Befolkningsprognosen er en vigtig forudsætning i forhold til budgetlægningen, idet befolkningsudviklingen er afgørende i forhold til udgifts- og indtægtsgrundlaget. På udgiftssiden anvendes befolkningsprognosen til beregninger af demografireguleringer i forhold til ændringen i befolkningsprognosen på udvalgte områder bl.a. skoleområdet. På den baggrund opdateres befolkningsprognosen hvert år.

Befolkningsprognose 2021 viser, at antallet af 0-5 årige har være faldende frem til 2020, hvorefter udviklingen er ændret, og der vil frem mod 2033 være en stigning i denne aldersgruppe samlet set for hele kommunen og for samtlige skoledistrikter. Antallet af 0-5 årige udgør 1. januar 2021 2.469 personer. Frem mod 2025 forventes antallet af 0-5 årige at stige med 265 personer, hvorefter antallet af 0-5 årige forventes at stige yderligere med 374 personer frem mod 2033. Der forventes således 639 flere 0-5 årige i 2033 end i 2021.

Befolkningsprognose 2021 viser samme tendens for befolkningsprognose 2020, men Frederikssund Kommune har i 2020 fået 11 færre 0-5 årige end forventet i sidste års prognose svarende til en afvigelse på -0,4 %.

Som nævnt foretages der i Frederikssund Kommune regulering af budgetterne på en række områder efter udviklingen i antallet af borgere og alderssammensætningen af borgerne i kommunen. Disse budgetreguleringer kaldes demografireguleringer og indebærer, at ændringer i f.eks. antal børn eller ældre modsvares af en regulering af budgettet i op- eller nedadgående retning for f.eks. døgnpleje og dagtilbud. Reguleringerne skal sikre, at serviceniveauet over for borgerne holdes uændret, selvom efterspørgslen efter en serviceydelse stiger eller falder som følge af et stigende eller faldende antal ældre eller børn. Demografimodellen tager i prognosen for 2022 højde for den realiserede befolkningsændring i 2020 samt en opdateret prognose for 2021 og 2022.  

Specifikt i forhold til Opvækstudvalget opjusteres budgettet med 4,9 mio. kr. mellem 2021 og 2022, 4,5 mio. kr. mellem 2022 og 2023, 3,7 mio. kr. mellem 2023 og 2024 og 4,4 mio. kr. mellem 2024 og 2025 som følge af flere 0-5 årige. Det er en opjustering på 0,4 mio. kr. i 2022 i forhold til prognosen udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen fra 2020 fordelt med -0,2 mio. kr. vedrørende dagplejen og 0,6 mio. kr. vedrørende dagtilbud.

På budgetseminariet den 24. juni indgår en status for teknisk budgetgrundlag for budget 2022-2025.

Budgetreguleringerne på baggrund af befolkningsprognosen for 2021 indarbejdes i budgetarbejdet for 2022-2025.

Befolkningsudviklingen opjusterer budgettet med 4,9 mio. kr. fra 2021-2022, 4,5 mio. kr. fra 2022-2023, 3,7 mio. kr. fra 2023-2024 og 4,4 mio. kr. fra 2024-2025.

Taget til efterretning.

Nærværende sagsfremstilling omhandler tillæg om Grøn Omstilling til Erhvervs- og Vækstpolitikken og tilhørende handleplan (bilag).

Frederikssund Kommunes fagudvalg har med denne sag mulighed for at komme med høringssvar til tillæg om Grøn Omstilling.

Grøn omstilling tilføjes Erhvervs- og vækstpolitikken og den tilhørende handleplan

I forbindelse med den politiske behandling og tidligere høring om Erhvervs- og Vækstpolitikken har Frederikssund Erhverv og flere politiske partier i Byrådet ønsket et fokus på ”den grønne omstilling”. En formulering om grøn omstilling er på den baggrund tilføjet som tillæg til Erhvervs- og Vækstpolitikken og den tilhørende handleplan.

Til Vækstudvalgsmødet den 4. marts 2021 besluttede udvalget at sende tillægget vedrørende "grøn omstilling" i Erhvervs- og Vækstpolitikken i høring i kommunens fagudvalg og i offentlig høring fra den 5. marts til den 4. april 2021.

Høringsmaterialet

Der er to tillæg om Grøn Omstilling. Et tillæg for Erhvervs- og Vækstpolitikken, hvor det andet tillæg er for Erhvervs- og Vækstpolitikkens handleplan. Det er disse to tillæg om Grøn Omstilling (bilag), som kommunens fagudvalg har mulighed for at komme med høringssvar til.

Erhvervs- og Vækstpolitikken (bilag) blev godkendt af Byrådet i efteråret 2019, hvor dertilhørende handleplan (bilag) blev godkendt af Vækstudvalget i september 2020. Disse to dokumenter er vedlagt sagen til orientering.

Den videre proces

Vækstudvalget vil på et ekstraordinært udvalgsmøde medio april drøfte høringssvarene med henblik på videresendelse til Økonomiudvalget og Byrådet og evt. tilretning af bilaget.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Drøftet.

Fagudvalgene skal med denne sag drøfte klimaindsatsen. Teknisk Udvalg drøftede bilagte sagsfremstilling om klimaindsatsen på møde den 3. februar 2021. Teknisk Udvalg anbefalede en temadrøftelse i Byrådet med en efterfølgende høring i fagudvalgene. Temadrøftelsen i Byrådet blev afholdt den 24. februar 2021.

Drøftelserne i Byråd og i fagudvalg skal give Teknisk Udvalg input til, hvorledes klimaindsatsen skal prioriteres, således Teknisk Udvalg kan forelægge en realiserbar klimahandleplan til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Resume af dagsordenpunkt 14, Teknisk Udvalg:Der skal udarbejdes en klimhandleplan, som skal beskrive indsatser for at opnå visionen om, at Frederikssund Kommune som geografisk område skal være skal være CO2-neutral i 2045. Der er behov for at få præciseret og forventningsafstemt ambitionsniveauet i forhold til ressourcer for, at de foreslåede indsatser i klimahandleplanen kan blive realiseret. For at komme tættere på klimhandleplanens indhold, er der udfærdiget et omfattende idékatalog i samarbejde med kommunens Klimaråd og medarbejdere i By og Landskab. Idékataloget skal ses som et inspirationskatalog og danne grundlaget for de klimaindsatser, der ønskes gennemført inden for de sektorer, der bidrager til CO2-udledningerne. Idékatalog er bilagt sagen, hvor der også er en oversigt over, hvilket ambitionsniveau de enkelte idéer hører under. Der er desuden gennemført en kortlægning af CO2-emissioner i kommunens geografiske område. De største udledninger kommer fra transport- og energisektoren. Energisektoren udgør 46 % af CO2-udledningerne og transportsektoren udgør 40 %. Det er vigtigt at igangsætte initiativer på disse områder nu, da indsatserne er langsigtede og kræver strategisk planlægning. Nærmere redegørelse for kortlægningen fremgår af kortlægningsnotat, som er bilagt sagen.

Tre ambitionsniveauer for klimaindsatsen:

Målet om CO2-neutralitet i 2045 har et langsigtet perspektiv at arbejde ud fra, og derfor er det nødvendigt at have en overordnet prioritering af klimaindsatsen frem mod 2045. Det giver fx mening, at klimahandleplanen prioriterer indsatser i forhold til transport- og energisektoren, hvor der er størst potentiale for at reducere CO2-udledningen.

Der er beskrevet tre ambitionsniveauer, hvor niveau 1 er det mest ambitiøse og 3 det mindst ambitiøse. Niveau 1 er således også det dyreste ambitionsniveau, mens niveau tre kræver færrest ressourcer.

Ambitionsniveau 1: Ambitionsniveau 1 er den mest ambitiøse indsats, hvor der gennemføres en omfattende klimaindsats, hvor omgivelserne involveres. Omstillingsprocessen er en forandringsproces, som kræver involvering af medarbejdere, borgere og virksomheder. Arbejdet med klima foregår på tværs af forvaltninger, og der afsættes tid til gennemførelse af indsatser blandt medarbejdere i alle afdelinger. Projektorganisationen består af fagligheder indenfor klima, transport, energi, landbrug, kommunikation, projektledelse og procesfacilitering. Klimaindsatsen indeholder desuden indsatser i ambitionsniveau 2 og 3. Det anslås, at den samlede ressourceindsats består af seks årsværk (inkl. de 2 årsværk, der i dag er afsat), og at medarbejdere i alle forvaltninger deltager i arbejdet.

Ambitionsniveau 2:Der gennemføres en fokuseret indsats for CO2-reduktioner i transport- og energisektoren, der står for 86 % af CO2-udledningerne i Frederikssund. Klimaindsatsen indeholder desuden indsatser i ambitionsniveau 3. Det anslås, at den samlede ressourceindsats består af 4 årsværk; dvs. 2 mere end, hvad der i dag er afsat.

Ambitionsniveau 3: Der gennemføres en klimaindsats, hvor der er fokus på egen drift og gennemførelse af kampagner i fællesskab med kommunerne i hovedstadsregionen. Indsatsen vil kunne gennemføres med nuværende årsværk.  

Anbefaling (ambitionsniveau 2).

Det anbefales, at der frem mod 2025 arbejdes ud fra ambitionsniveau 2, da det er vigtigt at igangsætte initiativer i energi- og transportsektoren nu, da indsatserne er langsigtede og kræver strategisk planlægning. Indsatser for at omstille transport og energisektoren har størst effekt, da potentialet er højest.

Det anbefales desuden, at klimaindsatsen opdeles i etaper, således at den kommende klimahandleplan omhandler indsatser i perioden fra 2020-2024 (og inkludere indsatser fra klimahandleplanens del 1- Fossilfri virksomhed). Hvert år fremlægges en statusrapport, som følger op indsatserne og inddrager eventuelle nye indsatser som følge af indsatser fra fx DK2020-initiativet eller statslige rammebetingelser ændres.

I 2024 foretages en evaluering af den hidtidige indsats i forhold til fremtidige ambitionsniveau, ressourcer mv. med henblik på at fastlægge rammerne for klimahandleplan 2025-2029. Tilsvarende foretages en evaluering i 2029 med henblik på at fastlægge rammerne for klimahandleplan 2030-2045.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Drøftet, idet udvalget bakker op om ambitionsniveau 2 og ønsker fokus på grønne transportmuligheder til/fra kommunale dagtilbud, klimaoptimal bygningsmasse på dagtilbudsområdet, klimainitiativer målrettet børn samt en klimavenlig måltidspolitik.

Folkeskoleloven

Dagtilbudsloven

Serviceloven

  Folkeskoleloven fastslår, at omfanget af kommunens specialtilbud til børn med behov for støtte i mindst 9 timer ugentligt skal vedtages af kommunalbestyrelsen. På den baggrund fremlægges "Tilbudsviften - Specialtilbud på børneområdet" til Uddannelses- og Opvækstudvalgenes behandling. Tilbudsviften beskriver Frederikssund Kommunes specialklasser, specialskoler, specialgruppeordninger på almenskoler samt specialtilbud på dagtilbudsområdet.

 Behovet for specialpædagogisk bistand varierer, idet børnegruppen løbende ændrer sig. Derfor foreslås det, at Tilbudsviften fungerer som et dynamisk dokument, der justeres efter behovet for specialundervisning og specialpædagogisk bistand for børn og unge i Frederikssund Kommune. Tilbudsviften foreslås fremlagt til politisk behandling, hvert år.

På den baggrund er der foretaget nogle ændringer i Tilbudsviften, så de er justeret til de problemstillinger kommunen pt. står overfor. Desuden er tilbudsviften opdateret med takster og øvrige faktuelle oplysninger.

De indholdsmæssige ændringer er:

Videnscenteret

Taleklasserne og læseklasserne på Videncenteret for tale, sprog og læsning er slået sammen og har i den forbindelse ændret målgruppe, således at målgruppen er blevet bredere, jævnfør beslutning på uddannelsesmøde d. 1. marts.

Basen 2

Der oprettes pr. 1. august ”Basen 2” på Trekløverskolen, som i modsætningen til den nuværende Basen et heltidsundervisningstilbud under ungdomsskoleloven, hvor målgruppen er elever fra 8. og 9. klasse, der har behov for en særlig indsats frem i mod afgangsprøven i 9. kl. Eleverne har typisk udfordringer som skolevægring samt forskellige typer af diagnoser.

Gruppeordning, Fjordlandsskolen

Der er yderligere tilføjet et tilbud på afdeling Skuldelev, Gruppeordning, hvor målgruppen er elever, der har svært ved at være en del af almenklassen og kræver ekstra voksenopmærksomhed. Tilbuddet er tiltænkt til børn der har vanskeligheder inden for autismeforstyrrelser, børn der har behov for selvopbyggende miljøer samt børn der har skolevægring.

Gruppeordning, Jægerspris Skole

Ny gruppeordning for 0. klasse oprettes på Jægerspris Skole.

Kølholmgruppen/Kølholm

Tilbudsviften indeholder to udgaver af Kølholmgrupperne og Kølholm. Den ændrede tilbudsvifte kommer til at indeholde den beslutning, som afspejler udvalgets beslutning om Kølholm.

Følgende tre tilbud er nedlagt: Dagtilbud Stjernen,  Læsetilbud, Jægerspris Skole og Talegruppen på Slangerup Skole.

Tilbudsviften er vedlagt som bilag.

Center for Økonomi bemærker, at Dagtilbud Stjernen blev besluttet lukket i forbindelse med budget 2021, hvorfor nedlæggelsen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstillingspunkt 1: Godkendt, idet Opvækstudvalget ønsker, at tilbudsviften giver mulighed for, at alle børn 0-6 år får det rette tilbud.Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Orientering til opvækstudvalget vedr. forlængelse af tildeling af midler fra Socialstyrelsen til institutioner med mange børn i udsatte positioner i Børnehuset Skuldshøj.

Den 1. februar 2021 fik Frederikssund Kommune besked fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, at det som følge af aftalen mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer er blevet besluttet, at projektperioden for tildeling af midler til daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner forlænges til udgangen af 2022. Samlet er denne ekstra bevilling til ansættelse af flere pædagoger på i alt 2.269.577 kr. Børnehuset Skuldshøj fortsætter i den forlængede projektperiode arbejdet med den forandringsmodel, der blev udarbejdet i forbindelse med første tildeling af projektmidler i 2018.

Center for Børn og Skole har fra august 2018 deltaget med praksisnær vejledning på opgaven i forhold til de tildelte midler fra Socialstyrelsen. Foruden den af styrelsen vedtagende ramme for tilbagemelding og evaluering har Center for Børn og Skole fulgt op med en løbende systematisk evaluering af indsatsen, samt deltaget med sparring ved udarbejdelsen af den forandringsmodel, der arbejdes med i børnehuset.

Forandringsmodellens mål består af to dele: At børnehuset skal være et pædagogisk tilbud af høj kvalitet med gode læringsmiljøer hele dagen samt et mål om, at styrke forældresamarbejde betydeligt og skabe grobund for nytænkning i mødet med forældre til børn i Skuldshøj.

Et indledende besøg i børnehuset i august 2018 i forbindelse med opstart af projektet viste, at der var udfordringer med både lærings- og børnemiljø i Skuldshøj. Et af målene i den forandringsmodel der arbejdes ud fra, handler derfor om, at børnene skal møde pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet gennem hele dagen. Evalueringen af denne indsats fra december 2020 viste, at dette fokus kombineret med et intensivt arbejde med børnemiljøet har medvirket til, at personalet i Skuldshøj har fået skabt en bred vifte af pædagogiske læringsmiljøer, der tilgodeser børnefællesskabets mange forskellige behov på en yderst hensigtsmæssig måde. Et eksempel på dette er, at de ekstra ressourcer blandt andet er blevet brugt målrettet på, at fordele pædagogerne mere jævnt ud over hele dagen. Således er ydertimerne også en tid, der bruges aktivt og målrettet som en del af det pædagogiske arbejde.

Evalueringen af den hidtidige indsats har vist, at gruppen af børn i udsatte positioner i Børnehusets Skuldshøj har haft særlig gavn af denne strukturerede pædagogiske tilgang. Der observeres modsat tidligere et miljø og et børnefællesskab med gode legerelationer og en stor rummelighed blandt børnene. Børnehusets særlige fokus på og arbejde med børnefællesskabet afspejler sig således tydeligt i den daglige pædagogiske praksis og blandt børnene.

Covid-situation og de mange restriktioner har vanskeliggjort udførslen af størstedelen af de tiltag forandringsmodellen lagde op i forhold til målet om fornyelse af forældresamarbejdet. Blandt andet ønsket om, at inddrage forældrene langt mere i børnehusets hverdag og afholde sociale arrangementer, samt tiltag omkring det tætte forældresamarbejde i dagligdagen har været stort set umulige at igangsætte. Så snart det igen kan lade sig gøre er hensigten, at arbejdet med den del af forandringsmodellen vil blive genoptaget. Arbejdet med at udvikle pædagogiske læringsmiljøer og en pædagogisk praksis af høj kvalitet fortsætter og vil fortsat følge målsætningen i forandringsmodellen. 

Center for Børn og Skole vil fortsat følge arbejdet i Skuldshøj, samt bidrage med vejledning og med løbende evaluering af indsatsen. 

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har likviditetsmæssige konsekvenser, da projektet finansieres af den statslige pulje, hvorfor der kommer indtægter fra staten svarende til udgifterne i forbindelse med arbejdet.

Taget til efterretning.

Dagtilbudsloven

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning fra den nuværende Puljeinstitution Børnehuset Svanholm om at overgå til selvejende privat dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 19, stk. 5.

I korte træk er forskellen på en puljeinstitution og en privat institution, at en puljeinstitutioner har en aftale/overenskomst med kommunen og at kommunen kan vælge ikke at indgå en sådan. Med private institutioner forholder det sig anderledes. Her skal der indgås der en kontrakt mellem kommunen og den private leverandør og kommunen kan ikke vælge at afvise leverandøren, hvis alle betingelser er opfyldt.

Svanholm Børnehus har indbetalt depositum på 30.000 kr. sammen med ansøgningen. Beløbet tilbagebetales, når kommunen har truffet afgørelse om ansøgningen. Indbetalingen af depositum er en forudsætning for, at Frederikssund Kommune kan behandle ansøgningen jf. godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. 

Svanholm Børnehus har siden 1. september 2003 eksisteret som puljeinstitution med aftale om driftsoverenskomst med Frederikssund Kommune. Der søges om godkendelse til at fortsætte den gældende aftale for 39 enheder fordelt på 7 vuggestuebørn (0-2 år) og 25 børnehavebørn (3-6 år). I forbindelse med omlægningen til privat dagtilbud, ansøges således ikke om opnormering eller nedskrivning af det aktuelle børnetal.

Børnehusets åbningstid vil, i henhold til ansøgningen, være uændret, og vil som minimum følge den ugentlige åbningstid i de kommunale børnehuse. I ansøgningen beskrives, at bestyrelsen har mandat til at ændre åbningstiden, dog altid indenfor en ramme, der svarer til beregningsgrundlaget for størrelsen af det kommunale tilskud.

Den nuværende tilsynsforpligtelse fortsætter uden ændringer jf. Frederikssund Kommunes rammer for pædagogiske tilsyn med dagtilbud.   

Som beskrevet i Frederikssund Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner skal den private institution stille garanti svarende til 3 måneders tilskud. Der er dog kommet en præcisering fra ministeriet om, at kommunerne kun må opkræve 1 1/2 måneds driftstilskud. Da Svanholm ønsker en normering med 7 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn, vil institutionen således skulle stille en garanti på 360.155 kr. (2021-priser), da det svarer til tilskuddets størrelse for 1½ måned med ovenstående normering. Garantistillelsen skal fremsendes til Frederikssund Kommune, når institutionen er godkendt som privat institution og inden overgangen til privatinstitution.

Center for Børn og Skole har efter modtagelse af ansøgningen gennemgået de forskellige dele af ansøgningen, og det vurderes, at ansøgningen lever op til Frederikssund Kommunes godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud fra maj 2018. I ansøgningen er det grundigt beskrevet, hvordan Svanholm Børnehus forventer fortsat at leve op til den gældende lovgivning på området, herunder samtlige lovbestemmelser, der retter sig mod dagtilbud, samt til de til enhver tid i Frederikssund Kommunes gældende mål og rammer for børns ophold i dagtilbud - herunder de politisk vedtagne beslutninger på dagtilbudsområdet.

Center for Økonomi bemærker, at ændringen fra puljeordning til privatinstitution ikke påvirker kommunens økonomi, da institutionen uanset driftsform afregnes på baggrund af udgifterne pr. plads og antallet af passede børn. Sagen vil således ikke have økonomiske konsekvenser for Frederikssund Kommune.

Indstillingspunkt 1-2: Godkendt.

Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven

Budget 2021-24

Af budgetaftalen i forbindelse med Budget 2021 er der afsat rammer til at etablere en ambitiøs naturformidlingsindsats for alle børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler. Af budgetaftalen fremgår det, at "der etableres en naturvejledningsindsats til alle børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler, som ud over en naturvejledningsindsats indeholder en række oplevelsespunkter fordelt geografisk ud over kommunen, hvor børn og unge kan opleve og få pirret deres nysgerrighed og opleve naturen i endnu tættere samarbejde mellem pædagoger og naturvejledere."

Indsatsen tager afsæt i det forslag, som blev behandlet på Opvækstudvalget i februar 2020. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Nationalparken Skjoldungelandet og er vedlagt som bilag i denne sag. Med denne sag orienteres Opvækstudvalget om den igangværende proces med at udvikle og virkeliggøre visionerne og tankerne fra det oprindelige oplæg, så børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler kan opleve og få pirret deres nysgerrighed op opleve naturen med udgangspunkt i oplevelsespunkter, der er geografisk fordelt ud over kommunen.

En naturvidenskabelig forståelse og evne til at begribe verden med en undersøgende og udforskende tilgang gør børn og unge i stand til at tilgå autentiske problemstillinger og forholde sig kritisk og kreativt til de muligheder, der knytter sig til en hastigt accelererende videnskabelig og teknologisk udvikling i samfundet.

Ydermere bidrager naturvidenskaben til at øge børn og unges nysgerrighed på verden og giver forundringsparathed, skaberglæde og nysgerrighed. Egenskaber der gennem hele livet giver gode betingelser for læring og udvikling.

Mange danske børn og unge interesserer sig instinktivt for teknologi og naturvidenskab. Det er et godt udgangspunkt, for det er interessen, der skal drive værket, men jo ældre børnene bliver, jo mere risikerer den umiddelbare interesse at aftage. PISA-undersøgelsen fra 2015 viser således, at der er færre danske 15-16-årige, der forestiller sig en karriere inden for naturvidenskab, sammenlignet med gennemsnittet i OECD. Naturformidlingsindsatsen skal bidrage til at fastholde børn og unges interesse for naturvidenskab gennem hele deres opvækst i Frederikssund Kommune.

Center for Børn og Skole har igangsat følgende proces for at virkeliggøre intentionerne i naturformidlingsindsatsen

Marts 2021: Dialog med Nationalparken Skjoldungelandet om et samarbejde om indsatsen

Marts 2021: Involvering af områdeledergruppen og skoleledergruppen

April 2021: Etablering af arbejdsgruppe for forankring af naturformidlingsindsatsen i den pædagogiske praksis med deltagelse fra børnehuse og skoler

Juni 2021: Ansættelse af to naturkonsulenter for hhv. dagtilbud og skole i Center for Børn og Skole

Juni 2021: Kommunikationsplan udarbejdes

August 2021: Naturformidlingsindsatsen behandles i Opvækstudvalget og Uddannelsesudvalget

Efterår 2021: Beliggenheden og indholdet af oplevelsespunkterne udvikles og beskrives nærmere

Juni 2022: Opvækstudvalget og Uddannelsesudvalget orienteres om erfaringsopsamling vedr. naturformidlingsindsatsen og evt. justeringer til kommende skoleår

Kickoff arrangementer af naturformidlingsindsatsen

Der planlægges med en række kickoff arrangementer i september 2021. Uge 39 er afholdes en national Naturfagsfestival, som har til formål at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge. Festivalen finder sted hvert år i uge 39 og har over 150.000 deltagende elever. Frederikssund Kommune afholder i denne uge fire nedslagsarrangementer, hvor udvalgte dagtilbud og skoler afprøver aktiviteter inden for de fire ovenstående områder. Arrangementerne har til formål at afprøve aktiviteter under de fire temaer, som er beskrevet i vedlagte bilag. De vil desuden skabe synlighed om naturformidlingsindsatsen i Frederikssund Kommune.

Procesplan for indsatsen er uddybet i vedlagte bilag.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da midlerne til indsatsen er afsat i forbindelse med budgettet for 2021.

Taget til efterretning, idet udvalget lægger vægt på en bredt forankret indsats i samarbejde med relevante interne og eksterne parter.

Uddannelsesudvalget besluttede på deres møde den 3. marts 2021 at sende denne sag til orientering i Opvækstudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Vækstudvalget.

Frederikssund Kommune er, sammen med 13 andre kommuner, blevet udvalgt til at være samarbejdskommune med Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom – KOMBU. Det er Psykiatrifonden, der sammen med Region Nordjylland og Region Hovedstaden står bag KOMBU.

I forlængelse af samarbejdets tværfaglige og tværsektorielle karakter fremsendes sagen til orientering i Uddannelsesudvalget, Opvækstudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Vækstudvalget.

Konkret vil KOMBU styrke indsatserne og fremme trivsel blandt børn, som vokser op i familier med psykisk sygdom. Dette vil bl.a. ske ved at udbrede viden om - og konkrete værktøjer til - fagpersoner i kommuner. KOMBU´S vision er: ”At børn og unge, som vokser op i en familie med psykisk sygdom, får samme muligheder som andre for at leve et selvstændigt liv i trivsel”, jf. bilag 1 Forandringsmodel.

Kontakten med KOMBU blev etableret allerede i foråret 2020. Her foretog KOMBU en kortlægning af hjælp og støtte til børn og unge, der vokser op i familier med psykisk sygdom i alle danske kommuner. KOMBU var på besøg i Frederikssund Kommune for at høre om kommunens ”Popcorngrupper”- for børn der vokser op i familier med psykisk sygdom og/eller misbrug og Søskendegrupper – for børn der har en søskende med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Grupperne har igennem mange år været et direkte tilbud til målgruppen. KOMBU konkluderede på baggrund af kortlægningen, at Frederikssund Kommune har et kvalificeret tilbud målrettet børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom.

Som samarbejdskommune vil Frederikssund Kommune styrke indsatsen yderligere overfor børn og unge, der vokser op i familier med psykisk sygdom. I projektperioden vil der derfor blive udviklet en samarbejdsmodel på tværs af de forskellige afdelinger og centre i kommunen. Dette med henblik på at understøtte, at der arbejdes med en systematisk og tidlig opsporing af de børn og unge, der vokser op i en familie med psykisk sygdom samt at der sker en udbredelse af viden om psykisk sygdom og de tilbud og handlemuligheder, der er i og udenfor kommunen.  I samarbejdsmodellen vil der bl.a. indgå beskrivelser af procedurer og arbejdsgange for de fagpersoner/afdelinger der møder hhv. barnet/den unge og den voksne, beskrivelser af procedurer og arbejdsgange for ”frontpersonale” på skoler og i daginstitutioner og beskrivelse af snitflader og forventninger i forhold til samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner og centre i kommunen. Derudover vil der i samarbejdsmodellen indgå en beskrivelse af de tilbud og handlemuligheder, der er i forhold til målgruppen i og udenfor kommunen.

Som samarbejdskommune med KOMBU får Frederikssund Kommune uddannet 28 faglige fyrtårne, der skal være med til at implementere samarbejdsmodellen i kommunen. Uddannelsen vil primært være for medarbejdere fra skole- og dagtilbudsområdet, men der vil også blive uddannet faglige fyrtårne fra de andre involvererede afdelinger/centre i kommunen.

Derudover får 4 medarbejdere en 4- dages uddannelse til børnegruppeledere. På uddannelsen får medarbejderne redskaber til at afholde og lede grupper for børn og unge af forældre med psykisk sygdom. I projektperioden gennemføres der er ”et servicetjek” af de allerede eksisterende gruppetilbud til målgruppen. I projektperioden vil der ligeledes blive etableret en Popcorn ungegruppe for unge i alderen 14-16 år (den nuværende aldersgrænse for Popcorngrupperne er 13 år).

Der vil blive udarbejdet et e-learningsmodul til fagpersoner til at udbrede viden om psykisk sygdom og viden om, hvordan man kan handle, hvis man er bekymret for et barn. Modulet kan bruges på personalemøder, fx i daginstitutioner og på skoler, og i introprogrammer til nye medarbejdere.       

Samarbejdsprojektet med KOMBU er forankret i Center for Familie og Rådgivning, men er et tværgående projekt, der også involverer medarbejdere og ledere fra Center for Børn og Skole, Center for Sundhed og Forebyggelse og Job- og Borgercenter. Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe til projektet.   

Samarbejdsprojektet med KOMBU er finansieret af puljemidler, hvorfor der, udover medarbejderkræfter, ikke er nogen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.

Samarbejdet med KOMBU starter i februar 2021 og vil vare frem til udgangen af 2022.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Uddannelsesudvalget , 3. marts 2021, pkt. 26:

Taget til efterretning.

Sagen videresendes til orientering i Opvækstudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Vækstudvalget.

Taget til efterretning.

Udvalget blev orienteret om, at Handicaprådet ifm. orienteringssagen på Social- og Sundhedsudvalget den 12. juni 2021 har afgivet følgende høringssvar: "Handicaprådet synes, det er meget positivt at initiativet fokuserer på at styrke indsatserne og fremme trivsel blandt børn, som vokser op i familier med psykisk sygdom, da der ofte er tale om en overset gruppe. Det er særligt vigtigt med en tidlig og ikke mindst systematisk opsporing af disse børn og unge, som har brug for hjælp – samt at der sker en udbredelse af viden om psykisk sygdom. Det er ligeledes positivt, at der bliver oprettet Popcorngrupper for unge (14-16-årige), der lever med psykisk syge i familien.  Det er dog vigtigt at bemærke, at når nye initiativer sættes i gang, er det vigtigt, at der følger finansiering med, når det kommer til frontpersonalets arbejdstid. Skole- og daginstitutionsområdet er presset i forvejen, så når der søsættes nye projekter, uden at der bevilges ekstra personaleressourcer, så udhules systemet. Med disse bemærkninger ser Handicaprådet frem til at følge med i initiativet."

I forbindelse med etableringen af det nye børnehus Gyldensten gives udvalget hermed en kort orientering om projektets stade.

Byrådet besluttede på møde den 24. juni 2020 (sag 120) at bevillige midler til ombygning af de eksisterende bygninger, der tidligere har huset specialskolen Kærholm afd. Kølholm, til et nyt dagtilbud Gyldensten.

Efterfølgende tog Opvækstudvalget på møde den 7. september 2020 (sag 62) til efterretning, at de to eksisterende sorte pavillonbygninger var besluttet nedrevet, og erstattet af to nye træbygninger ligesom den ældre murede bygning (forsøgsbygningen) var besluttet grundigt renoveret.

Tidsplan

Ifølge den tidsplan, der foreligger som en del af udbudsmaterialet, var der forventet afleveringsdato af anlægsarbejdet ultimo august 2021. Imidlertid har forskellige udfordringer, som der redegøres for nedenfor betydet, at der nu i stedet forventes aflevering af anlægget, og dermed indflytning og ibrugtagning i november 2021.

Ændringen i tidsplanen vil ikke få betydning for projektets samlede budget, og driften af Børnehuset vil heller ikke blive påvirket på anden vis end at pavillonerne vil skulle bruges frem til november. Udgiften til længere brug af pavillonerne kan afholdes indenfor den sum, som i projektet er afsat til uforudsete udgifter.

Nedenfor er redegjort for de problemstillinger, der er opstået og som medfører senere aflevering:

• Under jord- og gravearbejdet fremkom faskiner og kloakrør, som der ikke var kendskab til i forbindelse med projekteringen, da der ikke findes nogen dokumentation eller tegninger for dette. Det har betydet, at der skulle graves dybere end forventet for at fjerne eksisterende faskiner og dertil hørende kloakrør.

• I forbindelse med nedbrydningen i det eksisterende damphus fremkom der i vægge, der skal nedrives, såkaldte vindkryds. Det er kryds, der er stabiliserende for bygningen og som skal erstattes af nye jernkonstruktioner som et søjle/bjælke system. Disse vindkryds har ikke fremgået af konstruktionstegninger over den eksisterende bygning.

• Der er indtruffet en del vejrligsdage i januar pga. meget nedbør i form af regn, og i februar pga. sne og frost. Det har forsinket og kompliceret jord- og gravearbejdet generelt og udskudt støbning af randfundamenter og efterfølgende terrændæk. 

Den administrative styregruppe har på baggrund af ovenstående meddelt entreprenøren, at der gives tidsfristforlængelse til november 2021.

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Taget til efterretning.

• Forældretilfredshedsundersøgelse gennemføres i maj-juni og forlægges udvalget i august. Børnetrivselsundersøgelse gennemføres i oktober.
• Status på projekt Børneliv i sund balance. Se vedlagte bilag.
• Kommende arrangementer
• Kommende sager 2021, se bilag.
• Invitation til virtuelle møder om sammenhæng mellem almen- og specialområdet (børne-og ungeområdet)
  • Dels for udvalgsformænd og direktører 20. eller 21. april 2021 kl. 15.00-17.00
  • Dels regionalt møde mellem KL udvalg og kommunale udvalg 14. juni 15.30-17.00

• Dagtilbudskonference, Odense Kongres Center 31. august 2021 kl. 09.00-16.00
  • Deltagelsesgebyr pr. person: 1.995 kr. Hvis konferencen pga. coronarestriktioner afholdes virtuelt, reduceres deltagelsesgebyret svarende til udgiften på forplejning

Status på dagtilbudsområdet vedr. COVID 19

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker på senere møde at drøfte rekrutteringsbehov på dagtilbudsområdet, set i lyset af minimumsnormeringer.

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

-