Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Uddannelsesudvalgets møde den 4. marts 2020

Mødelokale F6 kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 8.

Normalforretningsordenen § 3.

Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen

Sagsfremstilling

I henhold til Bekendtgørelse af lov om folkeskoleloven § 40 a skal Frederikssund Kommune hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport for skolevæsenet. I den forbindelse fremlægges Frederikssund Kommunes kvalitetsrapport 2020, som afdækker resultater for skoleåret 2018/2019, samt tilhørende handlingsplan.

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på både et overordnet kommunalt niveau samt på et lokalt niveau på de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten skal i den sammenhæng fungere som grundlag for en fælles kommunal samt lokal dialog og kvalitetsudvikling, der skal sikre øget trivsel og faglige udvikling på skolerne.

Kvalitetsrapporten indeholder resultater på følgende indikatorer:

  • Elevernes faglige niveau

     - Nationale test

     - Folkeskolens afgangsprøver

  • Elevernes trivsel
  • Skole-hjem samarbejdet
  • Fordeling af kommunens elever på henholdsvis de almene kommunale folkeskoler og private skoler 
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Inklusion og specialpædagogisk bistand
  • Elevfravær
  • Kompetencedækning
  • Klager
  • Skolernes dispensation til afkortelse af skoledagen

Hertil har hver skolebestyrelse udarbejdet en udtalelse baseret på egen skoles resultater i kvalitetsrapporten.

Handleplan

Jævnfør folkeskolelovens § 40 a, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan, hvis niveauet med baggrund i rapportens resultater ikke er tilfredshedsstillende.

Som det fremgår af Kvalitetsrapporten (herunder i afsnit 14) oplever Frederikssund Kommunes skolevæsen et utilfredsstillende resultat på flere af rapportens parametre, og det vurderes derfor, at der er behov for, at der udarbejdes en samlet handlingsplan for skolevæsenet. Med baggrund i dette har Center for Børn og Skole i samarbejde med skolelederne udarbejdet en handlingsplan.

Handlingsplanen, som indgår i vedlagte Kvalitetsrapport, indeholder en opfølgning på handlingsplanen fra den forrige kvalitetsrapport fra 2018 samt en beskrivelse af fremadrettede tiltag, der skal understøtte en positiv udvikling i resultaterne.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Børne- og Skolechefen indstiller, at Uddannelsesudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Kvalitetsrapporten 2018/2019 godkendes.
Beslutning

Anbefales, idet nummerering af afsnit korrigeres.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Sagsfremstilling

Ultimo 2018 blev en ny styringsmodel på folkeskoleområdet besluttet. Dette betyder, at Uddannelsesudvalget én gang om året skal tage stilling til at tilpasse folkeskoleområdet i takt med faldende/stigende elevtal og i takt med faldende/stigende udgifter til specialundervisning.

Uddannelsesudvalget skal på baggrund af indstilling fra skoleledergruppen godkende antal klasser for næstkommende skoleår. Disse blev godkendt på mødet i februar 2020.

Nærværende sag omhandler ressourcetildeling til almen skolerne og de deraf forventede udgifter på baggrund af antal godkendte klasser for det kommende skoleår i forhold til den samlede undervisningsramme i 2021. Herudover et forslag til anvendelse af eventuelle midler.

Ressourcetildeling

Der er følgende forudsætninger i den klassebaserede tildelingsmodel til almen skolerne:

  • Fagopdelt og understøttende undervisning gives med udgangspunkt i en klassebaseret model:
    • Antal klasser for næstkommende skoleår = 173 klasser
    • Antal undervisningstimer på de enkelte klassetrin
    • Antal fagopdelte undervisningstimer pr. årsværk (755)
    • Antal understøttende undervisningstimer pr. årsværk (1.019)
    • Understøttende undervisningstimer gives 50 % pædagoger/50 % lærer
    • Der gives samme undervisningsressource pr. klasse uanset klassestørrelse
  • Lejrskole:
    • 50 timer *2 lærer pr. 6. klasse (valgfri årgang, valgt pba. beregning)
    • 1 lejrskole pr. ”skoleliv”
  • Vejleder/PLC/Praktikkoordinator:
    • 42 timer pr. uge i 40 skoleuger som fagopdelt undervisning
  • Budget til elever med dansk som andet sprog (1 normering)
  • Ekstraressourceprocent = 29,86 % af fagopdelt og understøttende udgifter, som fordeles til skolerne på baggrund af elever på skolen.

Med ovenstående forudsætninger betyder det følgende ressourcer til undervisning til de 5 almen skoler:

Tabel 1: Ressourceudmelding til skolerne (jf. bilag 1)

I forhold til sidste skoleår, hvor der blev uddelt 315 årsværk, betyder det en reduktion på 5 årsværk. Dette skyldes primært, at antal klasser er faldet fra 178 i skoleår 2019/2020 til 173 i skoleår 2020/2021. Herudover kan nævnes, at elevtallet er faldet med 186 elever fra 3.948 elever i skoleår 2019/2020 til 3.762 elever i skoleår 2020/2021.

Herudover gives der i modellen budget til uddannelse, øvrige personaleomkostninger og materialer. Campus U10 indgår ikke i ovenstående model, men tildeles ud fra samme antal elever som sidste skoleår.

Forventede udgifter til ressourceudmeldingen i forhold til den samlede undervisningsramme:

Til undervisning er der i alt en ramme på 177,5 mio. kr. i 2021.

Ressourceudmeldingen svarende til de 310 årsværk koster for skoleår 2020/2021 172,9 mio. kr. i 2021. Dette giver samlet følgende over/underskud i forhold til den samlede undervisningsramme for 2021:

Tabel 2: Økonomi almen området i 2021

I 2021 er der et overskud på 5 mio. kr. i forhold til den samlede ramme for almen området.

Finansieringsbehov til Privat/friskoler, efterskoler, mellemkommunale mv.:

I 2021 forventes et mindre finansieringsbehov på skoler i andre kommuner svarende til 1,2 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Udgifterne til elever på privat/friskoler og efterskoler for 2021 kendes endnu ikke.

Tabel 3: Finansieringsbehov

Dvs. i alt ved ovenstående ressourcetildeling og finansieringsbehov forventes et overskud på 6,2 mio. kr. (5 +1,2 mio. kr.). i 2021 på skoleområdet. Det forventes, at specialundervisningsområdet balancerer.

Der skal jf. den nye styringsmodel på Folkeskoleområdet tages politisk stilling til, hvordan disse midler skal anvendes i 2021.

Anvendelse af midlerne

Naturværksted:

Af Budgetaftalen i forbindelse med Budget 2020 fremgår det, at Byrådet ønsker, at der etableres et naturværksted for dagtilbud og skoler. Uddannelsesudvalget ønsker at igangsætte dette fra skoleår 2020/2021. (se bilag for beskrivelse af naturværksted).

Som det fremgår af den selvstændige sag vedr. Naturfag (Uddannelsesudvalgsmødet sag 24 i februar) er der behov for en naturfagsvejleder på hver af de 5 almen skoler. Til denne vejlederfunktion gives 7 timer pr. skoleuge (svarende til de øvrige vejledere på skolerne) på hver skole. Dette koster 1 mio. kr. (indgår endnu ikke i den vedlagte ressourcetildeling). Herudover er der behov for 2 naturfagskonsulenter svarende til 1,2 mio. kr. I alt 2,2 mio. kr., som finansieres indenfor rammen på skoleområdet i 2020 og i 2021.

Dansk som andet sprog:

Antallet af elever med dansk som andet sprog er endnu usikkert, hvorfor der afsættes 0,4 mio. kr. til en evt. stigning i antal elever.

I nedenstående tabel fremgår den rest der er tilbage med ovenfor nævnte anvendelse af midlerne.

Tabel 4: Tilpasning folkeskoleområdet 2021

Dvs. hvis det besluttes at anvende midlerne som ovenfor foreslået er der en rest på 3,6 mio. kr. i 2021 på skoleområdet. Idet den nye befolkningsprognose endnu ikke kendes og derfor heller ikke udmøntningen af demografireguleringen i budget 2021, anbefales det at afvente med stillingtagen til en evt. tilpasning af folkeskoleområdet.

Økonomi

I denne sag præsenteres ressourcetildelingen til de fem almen skoler for skoleår 2020/2021 samt et overblik over det forventede resultat på almen området svarende til 6,2 mio. kr. inkl. mindre finansieringsbehov på de mellemkommunale elever.

De 2,2 mio. kr. til naturfagsværksted finansieres indenfor rammen på skoleområdet i 2021.

De nærmere bevillingsmæssige konsekvenser af overskuddet på 3,6 mio. kr. drøftes efter udmøntningen af demografireguleringen.

I forhold til rammen på skoleåret for 2020 er der for nuværende et forventet mindreforbrug på ca. 3 mio. kr. som håndteres i forbindelse med de løbende budgetopfølgninger.

Indstilling

Børne- og Skolechefen indstiller, at Uddannelsesudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Ressourceudmeldingen for skoleår 2020/2021 til de fem almen skoler godkendes.
  2. Økonomien på almenområdet tages til efterretning, og finansieringen af den ønskede anvendelse af midlerne godkendes.
  3. De bevillingsmæssige konsekvenser drøftes efter udmøntningen af demografireguleringen.
Beslutning

Anbefales.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Sagsfremstilling

Uddannelsesudvalget skal med denne sag tage stilling til et forslag om at samle Videnscenterets taleklasser på Slangerup Skole afd. Lindegård. Formålet hermed er dels at imødekomme kapacitetsudfordringen på Ådalens Skole og skabe den fornødne plads til, at Ådalens Skole fortsat kan leve op til lovgivningen og dels at imødekomme den erfaringsopsamling af taleklassernes placering, som blev foretaget i foråret 2019. Ydermere er baggrunden for at flytte tilbuddene til netop Slangerup Skole, at Slangerup Skole har den fornødne fysiske kapacitet, ligesom der allerede nu er etableret et specialiseret miljø på skolen med Videnscenterets læsetilbud.

Den primære baggrund for forslaget om at samle Videnscenterets Læseklasser er, at Ådalens Skole oplever massive kapacitetsudfordringer. Ådalens Skole har tidligere rettet henvendelse til Center for Børn og Skole, da skolen oplever en udfordring vedrørende kapaciteten i skolens klasser og begrænsninger i de fysiske rammer i forhold til at løse denne udfordring. Konkret oplever Ådalens Skole, at der i mange klasser er høj elevbelægning, samtidig med at skolen ikke har ledige undervisningslokaler.

Ligger man til grund for beregningen, at der i udgangspunktet skal være maksimalt 25 elever i hver klasse, for at sikre plads til tilflyttere, så har Ådalens Skole på nuværende tidspunkt 62 pladser fordelt på skolens 0.-9. klasse. Heraf er 23 af de ledige pladser i 9. klasse, og er dermed ikke i realiteten aktuelle for elevtilstrømningen. Det efterlader Ådalens Skole med 28 ledige pladser fra 0.-8. klasse.

På Ådalens Skole er der for nuværende 37 klasser i alt fra 0.-9. klasse. Heraf er der 25 elever eller derover i 19 klasser. Ud af disse er der mere end 25 elever i samtlige 5., 6., 7. og 8. klasser med undtagelse af én. Hvis den 29. elev begynder i en klasse, er skolen forpligtet på at dele klassen i to, og således presse lokalekapaciteten yderligere.

Ådalens Skole har p.t. kun to ledige undervisningslokaler, hvilket betyder at den fysiske kapacitet på skolen ikke kan rumme en fortsat øget tilgang af elever. Ligesom de fysiske rammer begrænser Ådalens Skole i forhold til at arbejde med undervisningsdifferentiering, bevægelse og generelt variation i undervisningen. Således skaber den manglende fysiske kapacitet på skolen ganske ufleksible undervisningsrammer. Dette rammer også Videnscenteret og Specialklasserækkerne, såfremt Ådalens Skole er nødsaget til at optimere brugen af skolens lokaler.

Ovenstående udfordring er beskrevet for Uddannelsesudvalget på møde den 5. februar 2020.

Herudover oplever Ådalens Skole, på baggrund af nye lovkrav, et øget pres på skolens faglokaler, hvilket Uddannelsesudvalgets blev orienteres om på samme møde.

På baggrund af øgede udfordringer med kapaciteten på Ådalens Skole, og dermed udsigter til at Ådalens Skole ikke kan rumme distriktets elever, herunder sikre både dem og de elever der modtager et specialisteret undervisningstilbud, optimale fysiske rammer, har Center for Børn og Skole tidligere forelagt Uddannelsesudvalget en række mulige løsningsforslag. Et af disse er at flytte de to specialiserede undervisningstilbud, Videnscenteret og Specialklasserækken, der på nuværende tidspunkt fysisk ligger på Ådalens Skole, til Slangerup Skole. På baggrund af en nærmere analyse og dialog med skolelederne på hhv. Ådalen Skole og Slangerup Skole foreslår Center for Børn og Skole, at Læseklasserne fra Videnscenteret flyttes til Slangerup Skole afdeling Lindegård, hvor der allerede i dag er placeret én af taleklasserne fra Videnscenteret.

Forslaget om at samle Videnscenterets taleklasse på afd. Lindegård referer ind i resultaterne af den erfaringsopsamling, som blev foretaget i foråret af taleklassens placering. Erfaringsopsamlingen peger på, at den høje kvalitet i Videnscenteret er bevaret med en placering af en klasse på afd. Lindegaard. Eleverne fungerer godt i SFO'en og har stor glæde af det almene miljø.

Opsamlingen peger desuden på, at:

  • der er en vis sårbarhed ved at placerer én klasse fra Videnscenteret på en anden skole end de øvrige taleklasser. En sårbarhed, som særligt viser sig ved personalets sygdom og fravær samt i visitering til gruppen.
  • Lærerteamet er med placeringen flyttet længere væk fra det faglige miljø, som er etableret omkring læseklasserne, hvor kompetenceudvikling og det faglig niveau sikres.
  • Generelt peges der på, at strukturen med en taleklasse på Lindegaard ikke er langtidsholdbar

En samling af taleklasserne på Slangerups Skole, afd. Lindegår vil sikre den nødvendige kapacitet på Ådalen skole. Den ledelsesmæssige forankring bevares på Ådalen Skole for at sikre kontinuitet og sammenhæng.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Børne- og Skolechefen indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

  1. Udvalget drøfter sagen og sender forslag om at samle Videnscenterets taleklasser på Slangerup Skole, afd. Lindegård med virkning fra skoleåret 2020/21 i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg.
Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Sagsfremstilling

Uddannelsesudvalget orienteres med denne sag om, at folkeskolerne i Frederikssund Kommune har indgået samarbejde med Frederikssund Gymnasium om valgfag i 9. klasse.

I skoleåret 2020-21 udbyder Frederikssund Gymnasium to valgfag som et tilbud til elever i folkeskolens 9. klasser, som er fagligt motiverede og akademisk talentfulde. Programmet tilbyder eleverne faglige udfordringer, der rækker ud over folkeskolen. Valgfagene henvender sig til elever, der udviser en særlig interesse for deres egen læring og har et fagligt potentiale, som rækker ind i en gymnasial ungdomsuddannelse. Eleverne vil opleve lidt anderledes valgfag i helt nye rammer. Elever, som tilbydes valgfag på Frederikssund Gymnasium, indstilles af deres lærer.

Gennem valgfagene får eleverne mulighed for at snuse til en hverdag på Frederikssund Gymnasium og valgfagene vil hermed bidrage til, at eleverne bliver klar til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. Valgfaget vil kunne indgå i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Lige nu arbejdes der på at etablere to valgfag; Psykologi-C og Teknologi-C.

Eksempel på en beskrivelse til eleverne af valgfaget Teknologi-C

Valgfaget vil have en naturvidenskabelig vinkel og undervisningen vil kunne tage udgangspunkt i det kommende Makerspace.

"Er du glad for at fremstille løsninger til problemer? Så er teknologi nok noget for dig.

I teknologi kombinerer vi teknisk og naturvidenskabelig viden med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. I projektgrupper finder og undersøger I et samfundsfagligt problem. Næste trin er at udvikle og udtænke en løsning, som I enten fremstiller i vores værksted for Proces eller Digital design og udvikling.

Det kan f.eks. være at fremstille legetøj til børn, der ikke indeholder farlig kemi, fødevarer til diabetikere eller at programmere en robot, som en løsning til at undgå menneskeligt ensformigt arbejde.”

Det forventes, at der i skoleåret 2020-21 etableres to hold á max 28 elever. Valgfagene oprettet kun, hvis der er interesse og tilslutning fra eleverne.

Valgfagene finansieres inden for skolernes ramme.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Børne- og Skolechefen fremsender sagen til orientering for Uddannelsesudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Bekendtgørelse om valg af ungdomsuddannelse og erhverv

Sagsfremstilling

I henhold til EUD-aftalen fra november 2018 og økonomiaftalen for 2020 skal kommunerne fra 2020 årligt udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne.

Måltallene skal sammen med de seneste års søgetal offentliggøres på Frederikssund Kommunes hjemmeside efter godkendelse fra Uddannelsesudvalget.

Formålet med måltallene er blandt andet at understøtte de krav fra EUD-aftalen, der specifikt retter sig mod søgningen til erhvervsuddannelserne.

Center for Børn og Skole har med udgangspunkt i de historiske søgningstal samt en analyse af igangværende og kommende indsatser udarbejdet følgende måltal for Frederikssund Kommune:

2015

2016

2017

2018

2019

Måltal 2020

Erhvervsuddannelser

22,1

19,5

23,5

24,9

23,1

24,0

Gymnasiale uddannelser

69,5

72,9

66,5

64,5

69,8

69,0

Øvrige

8,4

7,7

10,0

10,6

7,0

7,0

Som det fremgår, er måltallet for søgningen til det kommende skoleår 2020/2021 sat til, at 24,0 % af de afsluttede 9. og 10. klasseelever søger en erhvervsuddannelse. Det er en stigning i forhold til de 23, 1 %, der søgte en erhvervsuddannelse i 2019/2020.

Selv om Frederikssund Kommune har et højere ambitionsniveau i forhold til de kommende års søgninger til erhvervsuddannelserne, fastlægges måltallet for 2020/2021 nu på 24,0 %. Årsagen hertil er, at Center for Børn og Skole vurderer, at de igangværende og kommende indsatser, der er rettet mod at øge søgningen til erhvervsuddannelserne, først vil slå igennem om 1-2 år.

De pågældende indsatser er kort beskrevet i vedhæftede bilag.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Børne- og skolechefen indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

  1.  De opstillede måltal for søgningen til erhvervsuddannelserne for skoleåret 2020/2021 godkendes.
Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Dagtilbudsloven

Serviceloven

Sagsfremstilling

Folkeskoleloven fastslår, at omfanget af kommunens specialtilbud til børn med behov for støtte i mindst 9 timer ugentligt skal vedtages af kommunalbestyrelsen. På den baggrund fremlægges "Tilbudsviften - Specialtilbud på børneområdet" til Uddannelses- og Opvækstudvalgenes behandling. Tilbudsviften beskriver Frederikssund Kommunes specialklasser, specialskoler, specialgruppeordninger på almenskoler samt specialtilbud på dagtilbudsområdet.

Efter folkeskoleloven skal beslutningen om omfanget af kommunens specialpædagogiske bistand træffes efter høring af skolebestyrelserne, hvorfor Tilbudsviften sendes i høring i folkeskolernes bestyrelser fra den 5. marts til 13. april.

Behovet for specialpædagogisk bistand varierer, idet børnegruppen løbende ændrer sig. På den baggrund foreslås det, at Tilbudsviften fungerer som et dynamisk dokument, der justeres efter behovet for specialundervisning og specialpædagogisk bistand for børn og unge i Frederikssund Kommune. Tilbudsviften foreslås dermed at blive fremlagt til politisk behandling, kun når der er foretaget væsentlige ændringer i omfanget af kommunens specialtilbud, eksempelvis når nye tilbud kommer til.

Tilbudsviften er vedlagt som bilag.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Børne- og Skolechefen indstiller til Opvækstudvalget, at:

  1. Tilbudsviften sendes i høring i skolernes bestyrelser.
Historik

Opvækstudvalget, 2. marts 2020, pkt. 19:

Godkendt.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Sagsfremstilling

Byrådet har i forbindelse med Budget 2020 i Aftaleteksten formuleret følgende mål for Fritids- og Ungdomsklubområdet: "På klubområdet skal den udvikling, der blev igangsat med budget 2019, fortsætte. Klubberne er fortsat et frit rum for de unge, hvor de unge kan mødes. Klubberne skal blive tydeligere i forhold til, hvordan de bidrager til at alle unge tager en ungdomsuddannelse og indgår i positive relevante fællesskaber."

Sammen med løbende drøftelser over de sidste år med klublederne, medarbejderne og de faglige organisationer omkring mål og rammer for Fritids- og Ungdomsklubområdet kalder Byrådets ambitioner for klubområdet på en drøftelse af, hvordan fremtidens Fritids- og Ungdomsklubområde i Frederikssund Kommune skal organiseres.

På den baggrund foreslår Center for Børn og Skole, at der igangsættes en proces med en stærk medarbejderindflydelse, der med baggrund i Budget 2020 og budgetaftalen i løbet af foråret skal komme med oplæg til fremtidig organisering af klubområdet. Arbejdsgruppens opgave bliver ud over at komme med bud på en organisering, at komme med en evaluering og videreudvikling af de Mål og Rammer der i dag er for arbejdet i Fritids- og Ungdomsklubberne.

Det indstilles til Uddannelsesudvalget, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af TR på klubområdet, AMR’ere på klubområdet, FTR for BUPL, en distriktsklubleder (Hornsherred) og Børne- og Skolechefen. Derudover tilknyttes en konsulent fra Center for Børn og Skole til opgaven.

Fortsat sagsfremstilling til Uddannelsesudvalgets møde den 4. marts 2020:

Som opfølgning på udvalgsmødet den 15. januar 2020 har Center for Børn og Skole udarbejdet en projektbeskrivelse for Servicetjek af Fritids- og Ungdomsklubområdet. Projektbeskrivelsen er godkendt af arbejdsgruppen. Udvalget protokollerede på januar mødet, at udvalget ønsker en temadrøftelse om området på marts mødet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Børne- og Skolechefen indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

  1. Der nedsættes en arbejdsgruppe som beskrevet ovenstående, og arbejdsgruppen igangsætter arbejdet som skitseret ovenstående.
  2. Arbejdsgruppen fremlægger sit arbejde på udvalgets maj møde.
Historik

Beslutning, Uddannelsesudvalget den 15. januar 2020, pkt. 12:

Indstillingspunkt 1 og 2: Godkendt, idet udvalget ønsker en temadrøftelse om emnet på martsmødet, samt de skitserede temaer og overvejelser herfra indgår i arbejdsgruppen videre arbejde, og sagen fremlægges på udvalgets junimøde.

Fraværende:

Tobias Weische (O)

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Drøftet.

Lovgrundlag

Servicelovens § 42

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune blev ved brev fra Social- og Indenrigsministeriet den 6. februar 2020 orienteret om, at der har været fejl i Social- og Indenrigsministeriets årlige vejledning om regulering af satsen for ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 side 2012.

Tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse, der gives til forældre, der passer et barn med et betydeligt fysisk eller psykisk handicap i hjemmet. Der er et ydelsesloft for tabt arbejdsfortjeneste, som sætter en grænse for, hvor høj en indkomst ydelsen kan beregnes på baggrund af.

Fejlen har betydet, at loftet for hele perioden burde være 3,2 % højere, end de offentliggjorte satser. Det betyder fx at loftet i 2019 har været kr. 31.249,- om måneden, men burde have været ca. kr. 1.000,- højere. Fejlen er rettet for 2020 og frem.

Frederikssund Kommune har typisk udgifter for ca. 10-12 mio. om året til tabt arbejdsfortjeneste, dog med 50 % statslig refusion.

Kommunens opgave

Fejlen betyder, at der kan søges om genberegning af ydelse for de sager om tabt arbejdsfortjeneste, som siden 2012 har været beregnet på baggrund af ydelsesloftet.

Kommunen har pligt til at genoptage sager på eget initiativ, medmindre identifikation af sagerne vil være forbundet med betydelige, administrative vanskeligheder.

Administrationen har undersøgt, hvad en kortlægning ville indebære. Ved hver sag om tabt arbejdsfortjeneste bliver der lavt et beregningsgrundlag, hvor de relevante informationer fremgår. Beregningerne er ikke registreret systematisk, så det vil være nødvendigt at gennemgå samtlige sager om tabt arbejdsfortjeneste siden 2012 for at lave en fuldstændig kortlægning. På grund af en sammenblanding af faktorer (tabt arbejdsfortjeneste på nedsat tid, borgere som modtagere tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af tidligere ordninger etc.) er det ikke muligt at identificere de berørte borgere alene på baggrund af registreringerne i økonomi- og lønsystemerne. Social- og Indenrigsministeriet fremhæver derudover, at sager fra fx 2012 kan være kasserede jf. arkivlovgivningen og det derfor kan være nødvendigt at indhente den oprindelige afgørelse samt dokumentation for løn, skat etc. fra borger selv.

Det er altså ikke muligt uden betydelige, administrative vanskeligheder at identificere sagerne. Hvis kommunen ikke via systemer kan finde de relevante sager, kan kommunen i stedet annoncere f.eks. på hjemmeside og i lokalaviser, så de berørte på denne måde gøres opmærksom på, at de kan have et krav på at få deres sag genoptaget. KL har i samarbejde med Social- og Indenrigsministeriet udarbejdet en annoncetekst for at gøre borgere opmærksom på, at de i visse tilfælde har krav på at få deres tabt arbejdsfortjeneste genberegnet.

Kommunens opgave er dermed enten at lave en manuel gennemgang af nyansøgninger fra 2012 og frem eller informere offentligt om, at borgere kan have krav på at få deres sag genberegnet

Forældelsesfrist

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at krav som udgangspunkt er omfattet af en almindelig forældelsesfrist på 3 år. Det vil sige, at efterregulering skal ske for sager tilbage til og med februar 2017. Men ministeriet beskriver også, at forældelsesfristen kan være suspenderet i visse tilfælde, dog uden at beskrivelsen gør klart, hvilket sager, der vil være tale om. Ved henvendelse vil kommunen skulle træffe konkret afgørelse om forældelsesfristen. Administrationen er i løbende dialog med ministeriet og andre kommuner om fortolkningen af forældelsesfristen,

Konsekvenser

På grund af uklarhederne i forhold til forældelsesfrist og antal omfattede sager er skønnet for størrelsen på de samlede krav samt ressourcetrækket til den konkrete sagsbehandling behæftet med betydelige usikkerheder.

- Administrationen skønner, at det samlede udgift for hele perioden fra 2012-19 kan være mellem ½ og 1½ mio. kr.

- Administrationen skønner, at det samlede udgift indenfor forældelsesfristen på 3 år kan være på mellem 250.000 til 600.000 kr.

Derudover vil genberegningerne kræve sagsbehandlerressourcer af en betydelig, men ukendt størrelse. Det kan blive nødvendigt at fremfinde beregningsgrundlag på sager tilbage fra 2012, som ikke har været aktive siden da, hvilket er meget ressourcekrævende. Administrationen skønner, at behandlingen i gennemsnit vil kræve ca. 2 medarbejderdage pr ansøgning. Et meget usikkert skøn er, at det vil kræve ca. 1-1½ årsværk at gennemgå de sager fra 2012 og frem, som det er muligt at gennemgå og som potentielt kan være omfattet af fejlen.

Samlet set er der tale om en opgave af betydelig, men ukendt omfang, som vil påvirke den almindelige drift i Center for Familie og Rådgivning.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at eventuelle økonomiske konsekvenser skal finansieres indenfor den eksisterende ramme for at undgå en negativ påvirkning af likviditeten og servicerammen.

Indstilling

Familie- og rådgivningschefen indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

  1. Informere offentligt om muligheden for, at borgere kan få deres sag genberegnet.
Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Erhvervsfremmeloven kapitel 7.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har udarbejdet et udkast til en regional udviklingsstrategi for 2020-2023 - En region for den næste generation. Med denne sag lægges op til en drøftelse af indholdet i et høringssvar fra Frederikssund Kommune. Sagen forelægges i alle relevante fagudvalg med henblik på efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Regionale udviklingsstrategier kan, jævnfør erhvervsfremmeloven omfatte regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområder, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende samarbejder. Den regionale udviklingsstrategi må ikke omhandle erhvervsfremme, herunder turisme.

Med strategien ønsker Region Hovedstaden at bidrage til et bæredygtigt samfund og til, at borgerne på tværs af regionen kan leve et godt og sundt liv - både nu og i fremtiden. Samtidig er strategien en invitation til et bredt samarbejde om hovedstadsregionens udvikling.

Strategien har fire fokusområder:

  • Klima og miljø i balance
  • Uddannelser og kompetencer til fremtiden
  • Effektiv og bæredygtig mobilitet
  • Nye muligheder for et sundt liv

Klima og miljø

Imødegåelse af klimaforandringer og mangel på ressourcer nævnes som store udfordringer.

I strategien angives tre ambitioner:

  • Bidrage til at reducere klimaforandringerne og tilpasse os et ændret klima
  • Medvirke til at anvende ressourcer bedre
  • Sikre grundvandet.

Uddannelser og kompetencer

Mangel på uddannet arbejdskraft nævnes som en stor udfordring. I 2025 vil der være en udækket behov på 17.000 medarbejdere med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering & Mathematics) og 32.500 faglærte i hovedstadsregionen.

I strategien angives fire ambitioner:

  • Medvirke til at flere får naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer
  • Bidrage til flere faglærte
  • Sikre adgang til attraktive uddannelser
  • Arbejde for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Mobilitet

Stigningen i biltrafik fremhæves som en stor udfordring.

I strategien angives tre ambitioner:

  • Gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere
  • Bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere
  • Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen

Sundt liv

Stress, kroniske sygdomme, overvægt og flere ældre nævnes blandt udfordringerne.

I strategien angives tre ambitioner:

  • Øge folkesundheden hos borgerne
  • Sundere borgere via samarbejde om forskning og innovation
  • Forebygge mere og give den enkelte patient målrettet behandling

Administrationen anbefaler, at der fremsættes følgende bemærkninger:

Frederikssund Kommune ser frem til samarbejdet om konkretisering af strategien. Der er allerede et tæt og godt samarbejde på mange områder herunder med Hillerød Hospital om udviklingsopgaver og samarbejde om bl.a. udvikling af det nære sundhedsvæsen, hjemtagning af borgere, akutte sygeplejeopgaver og digital monitering af KOL-patienter mv.

Kommunen finder det derudover væsentligt, at der er lokale ungdomsuddannelser at tilbyde de unge. Igennem de senere år er ungdomsuddannelser åbnet og lukket og centraliseret i store enheder. Usikkerheden i forhold til, hvilke ungdomsuddannelser de unge kan tilbydes lokalt år for år skaber usikkerhed om de unges uddannelsesmuligheder. I de kommende år bør der arbejdes for en bedre lokal forankring og, når den er skabt, en større stabilitet. Frederikssund Kommune er derudover enig i, at der skal større fokus på bidrage til flere faglærte.

På råstofområdet bør der tages alle de skridt frem mod omstillingen til en langsigtet, bæredygtig råstofforvaltning og -planlægning, som regionen har mulighed for under den gældende lovgivning, således at skadevirkningerne for borgere og natur minimeres. I den sammenhæng vil det være et vigtigt skridt, hvis råstofgrave ikke stod åbne i 30-40 år eller mere, men kun var åbne i en kort årrække. Derudover skal det bemærkes, at råstofplanlægningen bør tage nogenlunde samme hensyn til borgere, byudvikling, landskaber og natur i hovedstadsregionen som i andre regioner.

Hovedstadsregionen, som har stor byggeaktivitet og et begrænset landareal, oplever et voldsomt pres i forhold til andre regioner, hvilket kalder på at råstofforsyningen i højere grad må tilrettelægges på nationalt niveau. Råstofplanlægningen og de lovgivningsmæssige rammer den foregår indenfor skal kunne give plads til fornuftige samfundsmæssige afvejninger, men det er ikke det Frederikssund Kommune oplever i den aktuelle råstofplanlægning.

Frederikssund Kommune skal endelig bemærke, at færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen, etablering af et vendespor på Frederikssundbanen og udbygning af de tværgående kollektive trafiksystemer er vigtige led i forbedringen af mobiliteten i Frederikssundfingeren.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

  1. Drøfte sagen, og at ovenstående bemærkninger indarbejdes i et høringssvar, som vil foreligge til møderne i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling
  • Aftalepartierne bag forliget om folkeskolen har indgået aftale om nationale test. Aftaleteksten kan findes her
  • Kommende arrangementer
Beslutning

Taget til efterretning.