Social og sundheds møde den 11. august 2022

Beslutning

Godkendt.

Resume

Som led i implementeringen af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed skal der udarbejdes en handleplan for den ældremedicinske borger. Rammen for udarbejdelsen af handleplanen, der har til formål at sætte de politiske hegnspæle for arbejdet, og lægges nu til godkendelse i Social og sundhed.

Rammen for udarbejdelse af handleplanen forelægges parallelt til godkendelse i Omsorg og ældre, idet de har ansvar for hovedparten af indsatser i handleplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Sundhed og social, at:

1. drøfte input til tiltag, der kan være med til at sikre, at den ældre medicinske borger oplever sammenhæng og høj kvalitet i kommunens omsorgs- og sundhedstilbud,
2. godkende rammen for udarbejdelse af Handleplan for den ældre medicinske borger.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Godkendt idet udvalget ønsker, at det som led i udarbejdelse af handleplanen skal undersøges, i hvilket omfang der er behov for fokus på fysisk funktionsniveau i forhold til bevægelse.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte i marts 2022 Social og sundheds anbefaling om at formulere tværgående handleplaner som et led af implementering af sundhedspolitikken, Sammen om sundhed, i 2022 (jf. sag nr. 43), herunder en handleplan for samarbejde med og om den ældre medicinske patient. Handleplanen knytter sig til politikkens tema Det Nære Sundhedsvæsen, der har det overordnede formål, at borgernes skal opleve sammenhæng og høj kvalitet i forbindelse med sygdom.

Formålet med handleplanen er at skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet med den ældre medicinske borger i Frederikssund Kommune i de kommende år. Der zoomes særligt ind på overgange og snitflader mellem sektorer og forskellige sundhedstilbud, idet flere undersøgelser peger på, at der i det danske sundhedsvæsen særligt er udfordringer her.

Handleplanen tager udgangspunkt i borgerens rejse i sundhedsvæsnet og følger forløbet på tværs af hospital, kommune, almen praksis og øvrige private aktører – og også på tværs af de forskellige tilbud i Frederikssund Kommune. Borgerne skal ses ud fra et helhedssyn. Der skal ikke kun være fokus på den enkeltes sygdom/me. Derfor omtales målgruppen for handleplanen ”den ældre medicinske borger” – fremfor ”den ældre medicinske patient”.

Handleplanen vil både bidrage til at synliggøre eksisterende tiltag og foreslå nye tiltag til at styrke borgernes oplevelse af sammenhæng og høj kvalitet.

Rammen for udarbejdelse af handleplanen

Ramme for udarbejdelse af Handleplan for den ældre medicinske borger (vedlagt sagen) har til formål at sætte de politiske hegnspæle for tilblivelsen af handleplanen. Den indeholder forslag til afsættet for handleplanen samt organisering og tids- og procesplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i politikkens grundlæggende principper, anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og i data om borgernes sundhed. Herunder data fra Sundhedsprofilen, Sundhedsdatastyrelsen og Frederikssund Kommunes egen ledelsesinformation m.fl. Indsatserne i handleplanen udarbejdes på tværs af centrene Voksenstøtte og Ældre samt Sundhed og Forebyggelse og tager afsæt i nyeste dokumenterede viden om metoder og effekter, samt nyeste viden om god praksis og erfaringer fra andre kommuner. Eksempler på indsatser er: videreudvikling af den kommunale akutfunktion, et fælles projekt med almen praksis og apotekerne om en styrkelse af medicinområdet og forsøg med at styrke videndelingen på tværs af borgerens forløb, samt en styrket palliativ indsats.

Handleplanen vil desuden følge op på konkrete inputs fra den inddragelsesproces, som blev afholdt i forbindelse med udarbejdelse af sundhedspolitikken. Handleplanen strækker sig over minimum 2 år.

Ansvaret for sundhedspolitikken – og handleplanerne herunder – ligger i Social og sundhed, men da ældreområdet ligger under Omsorg og ældre forventes de at få ansvaret for de fleste af indsatserne i Handleplan for den ældre medicinske borger. Rammen for udarbejdelse af handleplanen lægges derfor parallelt til godkendelse i de to udvalg.

Social og sundhed og Omsorg og ældre præsenteres for et udkast til Handleplan for den ældre medicinske borger primo 2023.

Inddragelse

For at sikre, at handleplanens indsatser er konkrete og mulige at omsætte til virkelige handlinger vil fagpersonale, samarbejdspartnere, brugere og borgere blive inddraget i udarbejdelsen. I forbindelse med kickoff af Sundhedspolitikken den 10. maj 2022 blev der afviklet en workshop om forslag til fokusområdet og indsatser i handleplanen. Herudover vil der blive sikret inddragelse på flere måder i det fremadrettede arbejde, bl.a.: Interview med borgere, praktiserende læger med praksis i Frederikssund Kommune og nøglepersoner i regionen, herunder lederen af akutteamet på Nordsjællands Hospital, involvering af brugerrådene på omsorgscentrene, fokusgruppeinterviews samt temaopdelte workshops med medarbejdere fra Visitation og Hjælpemidler, Døgnplejen, Rehabilitering og de midlertidige pladser, omsorgscentrene, Forebyggelse og Træning, almen praksis, apotekerne og øvrige private aktører i sundheds- og plejesektoren i kommunen samt pårørende, patientforeninger, Ældresagen og andre foreninger. Det skal dels sikre en kortlægning af borgerrejsen i det nære sundhedsvæsen og de udfordringer – og også ting, der skal holdes fast i – som borgerne møder i deres forløb på tværs af sektorer og sundhedstilbud.

Derudover skal det sikre input til de konkrete indsatser i handleplanen.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det er positivt, at der er fokus på overgange mellem hospital, kommune, almen praksis og private tilbud – hvilket erfaringsmæssigt giver store udfordringer.

Handicaprådet savner dog fokus på andre målgrupper, som i lige så høj grad har brug for sammenhæng og kvalitet i forbindelse med sygdom som de ældre – eksempelvis den yngre/midaldrende kræftpatient eller den unge med psykiske vanskeligheder. Disse målgrupper bør indtænkes på lige fod med de ældre – lige som det fremgår af Sundhedspolitikken (Det nære Sundhedsvæsen s. 13).

Handicaprådet synes, det er positivt, at handleplanen tager afsæt i alle tilgængelige data, og at den udarbejdes på tværs af forvaltningerne, ligesom der sikres bred inddragelse af relevante aktører herunder foreninger til at sikre input til de konkrete indsatser i planen.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet værdsætter igangsættelsen af udarbejdelse af en handleplan for ældre medicinske borgere i kommunen og ser frem til at modtage udkast til en sådan plan primo 2023.

Hvis der undervejs i processen er mulighed for at præsentere delelementer af en sådan plan, er Seniorrådet naturligvis interesseret i at blive inddraget i processen.

Seniorrådet vil godt anbefale at der laves forløbsprogrammer for store problemer for ældrebefolkningen:

• slidgigt, artrose

• faldulykker og faldforebyggelse

Al erfaring fra bl.a. kræftpakker erfaring viser at dette har stor effekt for den rette behandling i rette tid, samtidig er der stort besparelsespotentiale for sundhedsvæsenet.

Økonomi

Godkendelse af rammen for udarbejdelse af Handleplan for den ældre medicinske borger har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Faktaark Sundhedsprofil 2021 Frederikssund Kommune Kronisk sygdom
• Ramme for udarbejdelse af handleplan for den ældre medicinske borger_endelig

Resume

I denne sag forelægges Social og Sundhed et forslag til procesplan for udarbejdelse af Frederikssund Kommunes kvalitetsstandarder 2023 på udvalgets områder til godkendelse. Desuden bedes udvalget drøfte eventuelle ønsker til kvalitetsstandarderne for 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Godkende procesplan for udarbejdelse af kvalitetsstandarder 2023 på udvalgets område.
2. Drøfte eventuelle ønsker til kvalitetsstandarder 2023.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Godkendt med de faldne bemærkninger. Udvalget ønsker, at der udarbejdes et samlet katalog for de to udvalgsområder opdelt i kapitler på henholdsvis voksensocialområdet og ældreområdet for at øge læsevenligheden for borgeren. Udvalget ønsker, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for §§ 98, 100, 102.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven inden for Omsorg og ældres ressortområde. Kvalitetsstandarderne godkendes i Byrådet efter indstilling fra Omsorg og ældre og er gældende for et år ad gangen. De gældende kvalitetsstandarder for 2022 blev godkendt i Byrådet den 15. december 2021 (sag 357).

Kvalitetsstandarderne indeholder information til borgerne om den støtte, de kan forvente at få fra kommunen. Samtidig er en kvalitetsstandard et arbejdsredskab for kommunens medarbejdere, når der skal visiteres til eller leveres indsatser. Kvalitetsstandarderne har som udgangspunkt fire målgrupper og formål:

• Som information og forventningsafstemning i forhold til de indsatser og det serviceniveau, man som borger kan forvente.
• Som politisk styringsværktøj for kommunalpolitikerne.
• Som værktøj i forhold til afgørelser og udførelse af støtte for medarbejderne.

Kvalitetsstandarderne skal sikre, at det er tydeligt for både borgerne og for kommunens medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne inden for lovgivningens rammer har vedtaget i Frederikssund Kommune. Kvalitetsstandarderne bygger på forskellig lovgivning, men særligt serviceloven ligger til grund for mange af kvalitetsstandarderne. Konkret beskriver kvalitetsstandarderne hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at blive visiteret til en indsats i Frederikssund Kommune, ligesom de beskriver, hvad indsatsen indeholder, og hvad formålet med den er.

Kvalitetsstandarderne omfatter de mest anvendte former for støtte. Kvalitetsstandarderne afspejler samtidig, hvilke ydelser og indsatser de politiske udvalg over en årrække har fundet mest relevante at fastsætte et tydeligt serviceniveau for. Samtidig med, at serviceniveauet skal være så tydeligt som muligt, lægges også vægt på, at enhver persons liv er forskelligt, og enhver afgørelse fra kommunens side skal derfor samtidig være konkret og individuel i forhold til borgerens behov og den enkeltes mål og muligheder.

Kvalitetsstandarder inden for Social og sundheds område

Ifølge serviceloven er kommunerne forpligtiget til at udarbejde kvalitetsstandarder for henholdsvis kvindekrisecentre og herberger efter servicelovens § 109 og § 110.

For øvrige bestemmelser i serviceloven inden for Social og sundheds ressortområde er der ikke lovkrav om udarbejdelse af kvalitetsstandarder. Frederikssund Kommune har dog udarbejdet kvalitetsstandarder inden for følgende bestemmelser i serviceloven:

• Forebyggende hjemmebesøg (SEL § 79a)
• Gruppebaseret og individuel tidsbegrænset støtte (SEL §§ 82a, 82b, 82d)
• Afløsning og aflastning (SEL § 84)
• Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)
• Borgerstyret personlig assistance (SEL § 96)
• Ledsageordning (SEL § 97)
• Behandling for stofmisbrug (SEL § 101)
• Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103)
• Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104)
• Midlertidige botilbud (SEL § 107)
• Længerevarende botilbud (SEL § 108).

Dertil er der inden for udvalgets område udarbejdet kvalitetsstandarder på følgende områder:

• Behandling for alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141
• Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
• Individuelt planlagt job med støtte (IPS)
• Specialtandpleje
• Socialtandpleje.

Derudover er der enkelte bestemmelser i serviceloven inden for udvalgets område, hvor Frederikssund Kommune ikke har udarbejdet kvalitetsstandarder:

• Kontante tilskud (SEL § 95)
• Kontaktperson til personer, som er døvblinde (SEL § 98)
• Dækning af nødvendige merudgifter (SEL § 100)
• Tilbud af behandlingsmæssig karakter (SEL § 102).

På møde den 2. juni 2022 (sag 60) ønskede Social og sundhed, at der udarbejdes en kvalitetsstandard for § 95, som kan fremlægges til politisk behandling sammen med et udkast til en revideret kvalitetsstandard for 2023.

Kommunen skal efter servicelovens § 98 i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Der er tale om en lille målgruppe, hvorfor bestemmelsen kun sjældent kommer i anvendelse.

Kommunen skal efter servicelovens § 100 yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Afgørelser om dækning af merudgifter skal træffes på baggrund af individuelle vurderinger af borgerens behov og udgifter og er baseret på gældende lovgivning samt Ankestyrelsens praksis.

Kommunen kan efter servicelovens § 102 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Bestemmelsen kommer således kun i anvendelse i de tilfælde, hvor borgeren ikke kan tilbydes behandling efter anden lovgivning og kommer dermed sjældent i anvendelse.

Forslag til procesplan

I forhold til de foregående år lægger administrationen op til, at arbejdet med kvalitetsstandarderne forløber selvstændigt i henholdsvis Social og sundhed samt Omsorg og ældre, og at kataloget over kvalitetsstandarder opdeles i to selvstændige dokumenter på de to udvalgs ressortområder. På denne måde sikres det, at de enkelte udvalg har større fleksibilitet i forhold til at kunne tilpasse form og indhold af kvalitetsstandarderne til behov og ønsker inden deres områder.

De seneste år er der gennem inddragelse af borgere og interessenter blevet arbejdet med at gøre kvalitetsstandarderne mere tilgængelige og fleksible for kommunens borgere. Der er således blev arbejdet med form og sprog i standarderne, ligesom der er blevet arbejdet med at gøre kvalitetsstandarderne mere rammesættende for at understøtte muligheden for at sammensætte indsatser skræddersyet den enkelte borgeres behov og ønsker. I forbindelse med kommunens deltagelse i Socialstyrelsens task force forløb på voksenhandicapområdet blev der desuden foretaget en række justeringer af kvalitetsstandarderne i maj 2022. På denne baggrund foreslår administrationen, at der til 2023 foretages en administrativ revision af kvalitetsstandarderne i henhold til gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis. Herunder udarbejdelse af kvalitetsstandard for servicelovens § 95.

Administrationen foreslår derfor følgende proces for udarbejdelse af kvalitetsstandarder 2023:

• 11. august 2022: Social og sundhed behandler procesplan samt eventuelle forslag til kvalitetsstandarder for 2023.
• August-oktober 2022: Administrativ gennemgang af kvalitetstandarderne og udarbejdelse af forslag til reviderede standarder for 2023.
• 3. november 2022: Social og sundhed førstebehandlerudkast til kvalitetsstandarder for 2023.
• November-december 2022: Udkast til kvalitetsstandarder 2023 i offentlig høring, herunder i Handicapråd, seniorråd, bruger-/pårørenderåd.
• Januar 2023: Social og sundhed andenbehandler udkast kvalitetsstandarder 2023.
• Januar 2023: Godkendelse af kvalitetsstandarder 2023 i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse

Udkast til kvalitetsstandarder vil blive sendt i offentlig høring i november-december 2022, herunder i Handicapråd, Seniorråd og bruger-/pårørenderåd.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Forslag til nye kvalitetsstandarder:

§ 94 ansættelse som personlig hjælper bør beskrives

Inddragelse af pårørende

I forbindelse med Taskforcens arbejde kom det frem, at pårørendeinddragelse kunne understøttes i forbindelse med udredning og især opfølgning herpå gennem udsendelse af dagsordener og efterfølgende korte referater af møder med kommunen. Handicaprådet anser inddragelse for en væsentlig del af handicap-og psykiatripolitikken – og ikke mindst af ”Det gode samarbejde med pårørende”, og det bør derfor være udmøntet i kvalitetsstandarderne. Vi vil derfor foreslå, at der tilføjes et afsnit herom.

Kommentarer til afsnit

IPS (s 96)

Handicaprådet anser IPS-ordningen som meget perspektivrig men synes, det er uheldigt, at den alene er målrettet psykisk syge borgere, som er tilknyttet og i behandling på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Handicaprådet opfordrer til, at målgruppen udvides, så disse indsatser også gøres tilgængelige for borgere med alvorlige funktionsnedsættelser, som er i behandling hos private psykiatere (oftest som følge af for lange ventelister på det offentlige tilbud).

Akutophold (s 107)

Det fremgår, at dette tilbud alene er rettet mod somatiske sygdomme. Handicaprådet vil gerne gøre opmærksom på, at også psykisk syge – og især deres familie – kan have behov for akut hjælp, når det brænder på. Bedre kommunal akuthjælp er den indsats, som flest pårørende i Frederikssund efterspørger hos kommunen. Det skyldes bl.a., at ansvaret ender hos de pårørende, når de syge ikke kan få hjælp akut. Omvendt kan hurtig hjælp og støtte forhindre alvorlig behandlingskrævende sygdom og selvmordsrisiko.

Afslutningsvis er det for Handicaprådet en forudsætning, at det sikres, at kvalitetsstandarderne er i overensstemmelse med lovgrundlaget, og at de er kendte i kommunen og ikke mindst anvendes i praksis – ligesom det blev anbefalet af Taskforce Handicaps analyserapport.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet ser med tilfredshed på den proces der er forelagt for udarbejdelse af kvalitetsstandarder 2023.

Vi imødeser den offentlige høring til november-december, og bakker op om, at kvalitetsstandarderne bliver opdelt i 2 selvstændige dokumenter i hhv. Social og sundhed samt Omsorg og ældre.

Vi imødeser ligeledes, at der fortsat bliver arbejdet med form og sprog, så det både er let læseligt, forståeligt og kan skræddersyes den enkelte borgers behov og ønsker.

Økonomi

Godkendelse af procesplan for udarbejdelse af kvalitetsstandarder 2023 på udvalgets område har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Støtte til voksne - kvalitetsstandarder 2022

Resume

På baggrund af en plan for afvikling af ventelister til tandreguleringen i forbindelse med implementering af budget 2022-25 bad Social og sundhed den 3. marts 2022 (jf. sag nr. x) administrationen om at undersøge mulighederne for at indgå et samarbejde med andre kommuner om et eventuelt fremtidigt samarbejde om tandreguleringen. Samtidig bad udvalget administrationen om at undersøge muligheden for at afvikle ventelisten via en privat leverandør. Formålet er at sikre flest mulige børn rettidig behandling.

Med denne sag får Social og sundhed en tilbagemelding på mulighederne for at afvikle ventelisten hurtigere og fremtidssikre tandreguleringen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Bemyndige administrationen til at fortsætte dialogen med relevante kommuner om et fælles kommunalt samarbejde.
2. Beslutte ikke at anvende en privat tandlæge til afvikling af ventelisten.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Afvist idet udvalget ønsker at oversende afvkling af ventelisten for tandregulering til budgetprocessen for Budget 2023.

Sagsfremstilling

Formålet med tandreguleringsbehandling er at forebygge og behandle tandstillingsfejl, hvor der er forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger jf. Tandplejebekendtgørelsen. Den primære målgruppe for tandregulering er børn og unge i alderen 6-18 år. Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 25 % af børnene i en årgang bliver tilbudt tandreguleringsbehandling på landsplan.

Status på tandregulering

Tandplejen har i en del år arbejdet med at nedbringe ventelisten til tandreguleringsbehandlinger. Det er forventeligt at have en venteliste svarende til ca. 6 måneders behandlinger. Med tandreguleringens nuværende normering svarer det til 100 børn og unge. Når man ser bort fra det acceptable niveau på en venteliste vurderer Tandplejen, at der pr. 1. januar 2023 vil være 100 børn og unge på ventelisten til tandregulering i Frederikssund Kommune. Det betyder, at børn og unge kommer til at vente ca. et år fra det planlagte behandlingstidspunkt til behandlingen igangsættes. Med den bevilligede opnormering i Budgetaftalen for 2022-25 forventer Tandplejen at have nedbragt ventelisten i 2025 til et acceptabelt niveau under forudsætning af stabilt personale og at tilgangen af nye børn ikke afviger fra det estimerede.

Eventuelt fremtidigt samarbejde med andre kommuner

Social og sundhed har bedt administrationen om at undersøge mulighederne for at indgå et samarbejde med andre kommuner om tandregulering. Ved at indgå et samarbejde med andre kommuner, ønsker Frederikssund Kommune at opnå et bedre, rettidigt og mindre sårbart tilbud til vores børn og unge. Det vil også betyde, at vi kan fremtidssikre vores tilbud, så vi får en faglig stærk arbejdsplads med mulighed for sparring til vores ansatte i tandreguleringen. Administrationen har taget kontakt til syv af de omliggende kommuner og er i dialog med disse om et muligt samarbejde hen over sommeren:

• Halsnæs Kommune (har pt. aftale med Hillerød om at varetage Tandregulering for børn i Halsnæs)
• Hillerød Kommune (varetager tandregulering for børn i Halsnæs og Hillerød kommuner)
• Allerød Kommune
• Egedal Kommune (fælles Tandregulering med Ballerup og Furesø kommuner i Ballerup)
• Ballerup Kommune (Fælles Tandregulering med Egedal og Furesø kommuner i Ballerup)
• Roskilde Kommune – er pt i gang med en analyse af hele tandplejen og vil derfor gerne vente med dialog til denne er færdig i efteråret 2022.
• Lejre Kommune (Tandreguleringen varetages af en privatleverandør i København)

Der gives en mundtlig status på denne dialog på selve udvalgsmødet.

Mulighed for at aftale med privat leverandør

For at nedbringe ventelisten til det ønskede antal hurtigere, har administrationen undersøgt muligheden for at indgå en aftale med en privat specialtandlæge om behandling af 100 børn og unge i tandregulering i 2023.

På baggrund af lignende aftaler i andre kommuner vurderes et behandlingsforløb ved en privat specialtandlæge i gennemsnit koste ca. 35.000 kr. Det forventes derfor at det ca. vil koste i alt 3.5 mio. kr. (100 børn på venteliste x 35.000 kr. = 3.5 mio. kr.) at anvende en privat leverandør. Der er i årene 2023-25 bevilget i alt 1,305 kr. til afvikling af ventelister i Tandreguleringen, jf. budgetaftalen for 2022-15. Der udestår dermed en finansiering på i alt 2,682 mio.kr.

En sådan løsning vil forudsætte, at der er specialtandlæger specialiseret i tandregulering med tilstrækkelig kapacitet. Der er specialtandlæger i Roskilde og i København, men deres ledige kapacitet kendes ikke.

Anvendelse af en privat leverandør vil forudsætte et udbud. Er udbuddet under 5,6 mio.kr. kan det udarbejdes som et light-udbud indenfor sociale og visse andre ydelser i de tilfælde. Tandregulering falder ind under sådanne ydelser. Forskellen mellem et light-udbud og en almindelig tilbudsindhentning er primært, at kontrakten ikke er underlagt udbudspligt; kommunen kan selv vælge, hvem kommunen indhenter tilbud hos og der er ikke de samme krav til offentliggørelse af udbuddet samt frister. Alt formalia i form af kravsspecifikation med videre er dog stadig gældende.

På grund af prisen og den formodede afstand til en privat leverandør, anbefaler administrationen, at der ikke arbejdes videre med en sådan løsning.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicap og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt.

Handicapådets høringssvar:

Handicaprådet bakker op om beslutningen om at afvikle ventelisten gennem samarbejde med omkringliggende kommuner. Da vi ikke kender indholdet af dette samarbejde, ser vi os ikke i stand til at kommentere det yderligere.

Økonomi

Orienteringen vedr. dialog med andre kommuner og eventuel beslutning om ikke at anvende en privat tandlæge til afvikling af venteliste har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Som led i implementeringen af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed afholdte Frederikssund Kommune kickoff den 10. maj. Sagen her samler op på mødet og foreslår en proces for det videre arbejde med temaet sundhedsfremme og forebyggelse i Sammen om sundhed.

Sagen forelægges parallelt i udvalget Unge, fritid og idræt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Orienteringen om opsamlingen på kickoff for Sammen om sundhed tages til efterretning.
2. Godkende plan for arbejdet med temaet Sundhedsfremme og Forebyggelse, herunder iværksættelse tobaksrelaterede indsatser i 2022.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Godkendt idet udvalget ønsker, at der også arbejdes med sporet om overvægt.

Sagsfremstilling

Til Kickoff den 10. maj 2022 skød Frederikssund Kommune officielt den nye Sundhedspolitik for 2022-26: Sammen om sundhed. Her fik de ca. 50 fremmødte et indblik i borgernes sundhed i Frederikssund Kommune med to oplæg. Det ene oplæg præsenterede de nyeste sundhedsdata fra Sundhedsprofilen 2021. Det andet oplæg præsenterede undersøgelsen Danmark i Bevægelse, som har lokale tal for borgernes bevægelsesvaner. Slides fra begge oplæg er vedlagt sagen.

Efter oplæggene blev der delt viden og ideer til, hvordan fysisk og mental sundhed kan øges for kommunens borgere i tre workshops svarende til politikkens tre temaer: Det nære sundhedsvæsen, mental sundhed og sundhedsfremme og forebyggelse. Et opsamlingsnotat for drøftelserne under kickoff er vedlagt sagen.

Sundhedsprofilen som prioriteringsredskab

Som et led af implementering af Sammen om sundhed godkendte Byrådet i marts 2022 Social og sundheds anbefaling om at formulere tre tværgående handleplaner i 2020 (jf. sag nr. 43):

1. Handleplan for flere i fællesskaber (Ramme for udarbejdelse godkendt af Social og sundhed den 31. marts 2022 sag nr. 36)
2. Handleplan for Den ældre medicinske patient (Ramme for udarbejdelse forelægges i sag nr. 74 på denne dagsorden).
3. En handleplan med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hvor det konkrete emne skulle prioriteres med afsæt i den nyeste data fra sundhedsprofilen 2021.

Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2021 udkom i marts 2022. Region Hovedstadens kommuner er i profilen fordelt i fire kommunesocialgrupper baseret på uddannelseslængde, erhvervstilknytning og indkomst. Kommunesocialgruppe 1 indeholder kommuner, hvis borgere er socialt bedst stillet, mens kommunesocialgruppe 4 indeholder kommuner, hvis borgere er socialt dårligst stillet. Frederikssund Kommune er en del af kommunesocialgruppe 3. Kommunerne som ligger i samme kommunesocialklasse som Frederikssund Kommune, er derfor sammenlignelige kommuner. Disse kommuner er: Ballerup; Glostrup; Helsingør; Herlev; KBH Amager øst; Kbh Nørrebro; Kbh Vesterbro/Kongens Enghave; Rødovre og Tårnby.

Sundhedsprofilen viser, at der generelt ses social ulighed i forekomsten af dårlig trivsel og helbred samt uhensigtsmæssig sundhedsadfærd på tværs af kommuner. Det betyder, at der er en større andel af borgere i kommuner fra kommunesocialgruppe 4 sammenlignet med kommuner fra kommunesocialgruppe 1, som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og udfordringer med sundhedstilstanden

Sundhedsprofilen viser også, at der i Frederikssund Kommune er samme tendens som på landsplan, nemlig at flere og flere har dårligere mentalt helbred. Det kan være ensomhed, stress og social isolation. Derudover viser undersøgelsen, at Frederikssund Kommune adskiller sig fra sammenlignelige kommuner ved at have den højeste andel af

• svært overvægtige (22 procent),
• borgere der hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelse (43 procent)
• borgere der har et usundt kostmønster (19 procent).

Dertil kommer, at Frederikssund Kommune også har de højeste forekomster af diabetes og hjertesygdom sammenlignet med kommuner, der ligner Frederikssund.

Sundhedsprofilen viser desuden, at der er færre, der ryger og drikker mere alkohol end det anbefalede antal genstande, ligesom flere er blevet fysisk aktive i fritiden. Samtidig viser undersøgelsen, at der er et stort forebyggelsespotentiale, idet en del borgere gerne vil ændre deres adfærd og flere ønsker hjælp fra kommunen til dette. Det gælder både i forhold til rygning, alkoholforbrug, kostvaner og vægttab med mere.

Undersøgelsen Danmark i Bevægelse undersøger, hvor meget vi bevæger os i hverdagen og tæller alt med fra støvsugning og hundeluftning til cykling og sport. Undersøgelsen viser, at flere derfor bevæger sig mere, end de tror. Undersøgelsen påpeger dog også, at der er nogle områder, hvor man kan undre sig over, at borgerne ikke udnytter muligheden for at bevæge sig mere. Eksempelvis ved transport, hvor den ligesom Sundhedsprofilen viser, at mange borgere i Frederikssund ikke er fysisk aktive, når de skal transportere sig fra A til B. Samtidig viser den, at trods den smukke natur og det meget vand i Frederikssund Kommune, så bruger mange borgerne det ikke til at bevæge sig i, selvom de mener, at de har gode muligheder for det.

Idrætsdeltagelse og det fysiske aktivitetsniveau hænger både sammen med personlige karakteristika – især køn, alder og uddannelsesmæssig og socioøkonomisk baggrund – og mulighederne for at dyrke idræt og være fysisk aktiv, herunder faciliteter, organiserede tilbud samt fysiske omgivelser. Rapporten sammenligner derfor Frederikssund Kommune med lignende oplandskommuner såsom eksempelvis Favrskov, Hedensted, Lejre, Gribskov med flere.

Som det fremgår af sundhedsprofilen og bevægelsesundersøgelsen har Frederikssund Kommune en særlig udfordring – og potentiale - når det kommer til overvægt, kost og til dels motion. Samtidig ses en særlig høj forekomst for nogle af de livsstilssygdomme, som man har større risiko for at udvikle, ved for lidt fysisk aktivitet, for meget usund kost og overvægt. Det foreslås derfor, at der i de kommende år arbejdes videre med temaer vedrørende overvægt, kost og fysisk aktivitet. Dog foreslås udarbejdelse af en handleplan herom først igangsat i 2023 af hensyn til udarbejdelsen og iværksættelsen af de to allerede igangsatte handleplaner (Flere i fællesskaber og Den ældre medicinske borger).

Forslag til indsats vedr. unge og tobak

I forbindelse med implementering af den foregående sundhedspolitik har Frederikssund Kommune i de seneste år arbejdet med tobaksrelaterede indsatser. Det foreslås, at vi i andet halvår af 2022 følger op på denne indsats - særligt i forhold til børn og unge. Frederikssund Kommune indgik ved årsskiftet 2021/22 et partnerskab med Røgfri fremtid, som arbejder for ikke at give tobakken videre til vores børn og har en målsætning om, at ingen børn og unge ryger i 2030 (besluttet i Uddannelsesudvalget den 1. december 2021 sag nr. 150 og i Social- og Sundhedsudvalget den 29. november 2021 sag nr. 138). Desuden er der sket meget både lokalt og nationalt på udviklingen af tobaksområdet, siden Frederikssund Kommune begyndte at arbejde fokuseret på dette område i 2018 under den tidligere sundhedspolitik. Nationalt blev der i 2020 indgået en aftale om en handleplan mod børn og unges rygning, som blandt andet betød røgfri skoletid på alle folkeskoler og ungdomsuddannelser og højere priser på tobak. Der anbefales særligt at arbejde med to indsatser:

1. Frederikssund Kommune går i dialog med Campus om indsatser målrettet forebyggelse af brugen af snus. Desværre ser vi både på landsplan og i Frederikssund Kommune en stigning blandt unge borgeres brug af snus og lignende tyggetobak. Der gives i efteråret 2022 en status på indsatsen. Til orientering har Frederikssund Kommune og Campus Frederikssund gennem de seneste år samarbejdet omkring forebyggelse af tobak bl.a. omkring røgfri skoletid pr. 1. januar 2020.

2. I tråd med Partnerskabet Røgfri Fremtids anbefaling og i forlængelse af indførelse af røgfri skoletid udarbejdes i løbet af efteråret 2022 et beslutningsgrundlag for at indføre røgfrihed på kommunens offentlige legepladser og idrætsanlæg. Idrætsbyen har allerede indført røgfri matrikel og et kommende beslutningsgrundlag vil tage afsæt i erfaringerne herfra og indeholdende dispensations- og sanktionsmuligheder.

Inddragelse

Der har været inddragelse i forbindelse med afholdelse af Kickoff arrangementet, hvor borgere, foreningsliv og sygdomsbekæmpende organisationer var inviteret med til at give deres input.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i, at der skal sættes ind ift overvægt, kost og motion ved at sikre sund kost, bevægelse og forebyggelse. Det er dog vigtigt at gøre en særlig indsats for at gøre op med den stigende ulighed – og indtænke at f.eks. sårbare borgere ikke selv har de nødvendige ressourcer og derfor har brug for særlig støtte for at leve sundt og aktivt.

Det er derfor nødvendigt med særlige indsatser i forhold til de grupper, der er mindst aktive (førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, borgere med funktionsnedsættelse, mv.) – hvilket primært skyldes deres sociale situation.

Handicaprådet synes, det er fornuftigt at følge op på indsatsen vedr. tobak blandt børn/unge i 2022 og efterfølgende igangsætte arbejdet med de øvrige tiltag i handleplanen i 2023.

Seniorrådets høringssvar:

I det videre arbejde i 2022 på baggrund af kickoff møde den 10. maj i Frederikssund kommune forholder seniorrådet sig til Sundhedsprofilen 2021 samt Danmark i bevægelse, hvoraf det fremgår, at Frederikssund Kommune er en socialgruppe 3 kommune bestående af.

• en stor andel af kortuddannede
• en stor andel udenfor arbejdsmarked
• middelhøj gennemsnitlig bruttoindkomst
• Blandt sammenlignelige kommuner har Frederikssund højeste andel af
• svært overvægtige, 22pct
• borgere med lav fysisk aktivitet, 43 pct
• borgere med usundt kostmønster, 19 pct
• højeste forekomst af diabetes og hjertesygdomme

Blandt risikofaktorer peges på rygning blandt børn og unge. Frederikssund Kommune indgår i partnerskabet Røgfri fremtid, der betyder røgfrie folkeskoler og ungdomsuddannelser. Fremadrettet ønsker man også røgfrihed på kommunens offentlige legepladser og idrætsanlæg. Desuden vil Frederikssund Kommune indlede samarbejde med Campus om målrettet forebyggelse af snus, som er i stigning blandt unge.

Seniorrådet tager orientering om Sammen om sundhed til efterretning og anbefaler at udvalget godkender planen for sundhedsfremme og forebyggelse med fokus på tobaksrelateret indsats i 2022.

Seniorrådet kan henvise til tidligere høringssvar til Social og Sundhedsudvalget den 29. nov. 2021 samt beslutning om indgåelse i partnerskab om røgfri fremtid i Uddannelsesudvalget den 1. dec. 2021.

Økonomi

Orientering om opsamlingen på kickoff for Sammen om sundhed og godkendelse af plan for arbejdet med temaet Sundhedsfremme og Forebyggelse, herunder iværksættelse tobaksrelaterede indsatser i 2022, har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet indsatser forudsættes afholdt inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Bilag

• Bilag 1 Opsamling fra Kickoff FINAL
• Kommuneoplæg Frederikssund SP21_100522
• Frederikssund - Bevægelsesmøde

Resume

Behandling af ansøgning til § 18 puljen fra foreningen Færgegårdens Venner på 18.000 kr. til arrangementet " Tilbage til 1940'erne - mad, mode, musik og dans (Jazz i Museumshaven)". Arrangementet afholdes den 6. august 2022.

Efter lov om Social Service § 18 er det muligt for frivillige foreninger/organisationer at søge tilskud til aktiviteter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og Sundhed, at:

1. Drøfte og træffe beslutning om ansøgningen fra Færgegårdens Venner, om tilskud fra § 18 puljen.

Beslutning

Drøftet. Udvalget imødekommer ansøgningen med 18.000 kr.

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune kan foreningerne søge om tilskud via § 18 puljen én gang årligt. Ansøgningsfristen er den 1. november for det kommende års budget.

På udvalgsmødet den 3. februar 2022 besluttede udvalget, at restbeløbet fra årets fordeling af § 18-puljen 2022 reserveres til eventuel senere udmøntning.

Budgettet for § 18 puljen var i alt på 474.497 kr. for 2022. Udvalget besluttede at uddele et samlet tilskud på 434.476 kr. På udvalgsmødet den 31. marts besluttede udvalget at imødekomme to ansøgninger på hhv. 13.000 kr. og 17.200 kr, hvilket efterlader et restbeløb på 9.821 kr. Flere foreninger har i mellemtiden tilbagebetalt uforbrugte § 18 midler fra 2021, hvorfor det samlede restbeløb for § 18 puljen 2022 er på 79.385 kr.

Ansøgningen fra Færgegårdens Venner på 18.000 kr. til arrangementet "Tilbage til 1940'erne" forelægges udvalget med henblik på beslutning om evt. udmøntning af tilskud fra § 18 puljens restbeløb.

Målgruppen er 16-100 årige borgere i Frederikssund Kommune med interesse for musik og kulturhistorie. Der forventes mellem 100-200 deltagere, og ca. 15-20 frivillige seniorer tilknyttes aktiviteten.

Foreningen beskriver formålet med arrangementet således:

"Ved afholdelse af arrangementet sigter FGV og museet mod at skabe en hyggelig aften, som

1. Appellerer til kommunens seniorer og ældre
2. Binder folk sammen på tværs af generationer og styrker de sociale netværk i lokalsamfundet. Der er tale om en aften i 1940'ernes tegn med alt hvad det indebær af sanselige oplevelser. Særligt musikken er i fokus, og formålet er, at skabe fællesskaber blandt deltagerne på tværs af generationer og sociale grupper samt åbne øjnene for fælles interesser. Musik og musikglæde er noget mange deler, og den er et sted, vi kan mødes uanset alder eller sociale baggrund. (se bilag for uddybende beskrivelse). Aktiviteten vil styrke de sociale netværk blandt kommunens beboere på tværs af generationer og sociale tilhørsforhold. Den vil hjælpe deltagerne til at finde fællesskaber i interesser på tværs af generationer og gruppetilhørsforhold, som ikke umiddelbart er synlige".

Budget, foreningens samlede økonomi og vedtægter er vedhæftet som bilag. Foreningen oplyser, at der vil være brugerbetaling på 100 kr. pr. person.

Målene med arbejdet omkring § 18 midlerne er:

Efter lov om Social Service §18 er det muligt for frivillige foreninger/organisationer at søge tilskud til aktiviteter, der sigter mod:

• Forebyggelse af sociale problemers opståen.
• Styrkelse af det sociale netværk.
• Inddragelse af borgerne i løsning af sociale problemer.

Kriterier for anvendelse af puljemidlerne:

Det er en forudsætning for tildeling af midlerne, at indsatsen/aktiviteten foregår i eller tager udgangspunkt i Frederikssund Kommune. Det er et krav, at den frivillige indsats skal være kernen i aktiviteten.

Ligeledes er det en forudsætning for at opnå støtte, at indsatsen er rettet mod særligt sårbare borgere i kommunen, herunder eksempelvis de svageste medborgere med et ringe netværk indenfor nedenstående kriterier:

• Aktiviteter, der virker forebyggende i forhold til sociale problemer
• Støtte til frivillige sociale foreninger
• Rådgivning og telefonkæder
• Besøgsvennetjenester
• Støtte- og kontaktpersoner og ledsageordninger på frivillig basis
• Foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper
• Væresteder og beskyttede aktivitetscentre.

Indsatsområderne for frivillige sociale aktiviteter i 2022 er vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget, og er især rettet mod følgende indsatsområder i vilkårlig rækkefølge:

• Flygtninge og indvandrere
• Aktiviteter på tværs af generationer
• Sindslidende og handicappede
• Vanskeligt stillede børn og unge samt deres familier
• Seniorer og ældre
• Borgere med risiko for, eller har let nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne, samt ved lettere sociale problemer.

Administrationens vurdering:

• Indenfor kriterierne
• Delvis indenfor kriterierne
• Ikke indenfor kriterierne

Administrationen vurderer, at ansøgningen er indenfor kriterierne for anvendelse af § 18 puljen.

De gældende rammebetingelser for det frivillige sociale arbejde, herunder kriterierne for anvendelse af puljemidlerne, er vedlagt som bilag.

Centerchef for Kultur og fritid Anders Munch Skovgren og frivillighedskonsulent Katrine Hastrup Jakobsen deltager under punktets behandling.

Inddragelse

Handicaprådet og Seniorrådet er høringsparter i sagen. Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i, at såvel aktiviteten som målgruppen herfor ligger indenfor de opstillede kriterier for tilskud fra § 18-puljen.

Seniorrådets høringssvar:

Foreningen Færgegårdens venner vil gerne søge 18.000, - kr. af § 18 midler til afholdelse af en aften i museumsgårdens have, hvortil kommunens seniorer og alle generationer inviteres til musik og dans – også med flygtningene. En aften i 1940 tegn.

Aktiviteten skal styrke de sociale netværk på tværs af generationer og tilhørsforhold.

Arrangementet afholdes 6. august – og vil derfor være afholdt, inden beslutningen tages.

Seniorrådet tager bevilling til efterretning.

Økonomi

Imødekommelse af ansøgningen fra Færgegårdens Venner om tilskud fra § 18 puljen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet beløbsstørrelsen er inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

Bilag

• Ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde
• Budget for aktiviteten-Budget for aktiviteten.pdf
• Uddybende beskrivelse af aktiviteten-Bilag - beskrivelse af aktiviteten og dens formål.pdf
• Foreningensorganisationens samlede økonomi-FV regnskab 2021.pdf
• Rammerne for det frivillige sociale arbejde vedtaget august 2019

Resume

Udvalget har inviteret frivillighusets brugerråd til en fælles drøftelse af frivillighusets fremtidige virke og udvikling

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og Sundhed, at:

1. Drøfte frivillighusets fremtidige virke og udvikling.

Beslutning

Drøftet idet udvalget imødekommer Frivillighusets ønske om permanent at nedlægge vagtordningen.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 5. maj 2022 drøftede udvalget frivillighusets ønske om ophør af vagtordningen. I den forbindelse ønskede udvalget at indlede en dialog med frivillighusets brugerråd om frivillighusets fremtidige virke og udvikling.

Baggrund:

Frivillighusets vedtægter blev godkendt i Social- Ældre- og Sundhedsudvalget den 9.11.2016. Vedtægterne beskriver formålet med Frivillighuset således:

"§ 1 Hovedmålsætningen for Frivillighuset er, at støtte, inspirere, formidle og udvikle det frivillige arbejde lokalt. Frivillighus skal være et lokalt videnscenter for frivilligt socialt arbejde.

Frivillighuset skal opsamle og facilitere de initiativer, der retter sig mod det frivillige sociale arbejde og det patientmæssige område.

Målsætningen er endvidere, at skabe endnu bedre vilkår og rammer for det frivillige sociale- og patientrettede arbejde i Frederikssund kommune og åbne op for, at flere organisationer og foreninger kan udnytte hinandens ressourcer igennem en fælles rådgivningsfunktion". Vedtægterne er vedhæftet sagen som bilag.

Ved oprettelse af Frivillighedsstedet i 2011 blev det politisk besluttet, at alle foreninger, der benytter huset, forpligter sig til at deltage i vagter, så borgerne kan komme ind fra gaden og søge viden. Frivillighedsstedet har gennem alle årene ført statistik over antal besøgende. De faste åbningsdage består af to faste dage om ugen samt den sidste lørdag i måneden.

Vagtordningen har været sat på pause siden marts 2020 som følge af Corona.

På social- og sundhedsudvalgets møde den 2. marts 2020 drøftede udvalget brugerrådets ønske om ophør af den faste vagtordning og de faste åbningsdage. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes en kommunikationsplan i forbindelse med flytningen til Lundevej 7. Samt at fortsætte med den nuværende åbningstid med vagtordning, da formålet med flytningen var at understøtte udviklingen af det frivillige arbejde. Udvalget vurderede, at vagtordningen er med til at understøtte denne udvikling. I den sammenhæng understregede udvalget, at det er væsentligt, at det er alle foreningerne, som bruger huset, der bidrager til vagtordningen.

Som følge af Covid-19 har Frivillighuset i store dele af 2020 og 2021 været lukket og vagtordningen har været suspenderet. På Frivillighusets forhenværende adresse og pre-Corona var der årligt mellem 100 - 110 besøgende borgere, der benyttede sig af "drop ind" muligheden i Frivillighuset. Frivillighusets brugerrådet mener, at langt de fleste i dag søger deres viden på nettet. Frivillighuset mener derfor, at der ikke er samme behov for en "drop ind" vagtordning.

Frivillighusets brugerråds ønske om at nedlægge vagtordningen blev behandlet af Social- og Sundhedsudvalget på møde d. 5. maj 2022 med beslutning om:

"Udvalget ønsker at imødekomme foreningernes ønske og at nedlægge vagtordningen. I første omgang midlertidig med henblik på, at der indledes en dialog mellem foreningerne og udvalget hvor udviklingen af frivillighedshuset kan drøftes. "

I perioden med Corona-nedlukning i 2020 og 2021 har administrationen vurderet, at det ikke har været relevant at udarbejde en kommunikationsplan.

Centerchef for Kultur og fritid Anders Munch Skovgren og frivillighedskonsulent Katrine Hastrup Jakobsen deltager under punktets behandling

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet bakker op om Brugerrådets forslag om at nedlægge vagtordningen og åbent hus. Frivillighuset lever i høj grad op til den del af målsætningen, som handler om at skabe gode vilkår og rammer for de frivillige foreninger samt medvirke til at udvikle det frivillige sociale arbejde.

Målsætningen om at stille viden til rådighed til borgerne, kan efter vores vurdering ske gennem en udbygning af Frivillighusets hjemmeside med oplysning om de enkelte medlemsforeninger (f.eks. med links til foreningernes hjemmesider og kontaktdata til dem).

Seniorrådets høringssvar:

Frivillighusets vagtordning har været suspenderet under Coronaepedemien og Brugerrådet ønsker at nedlægge vagtordningen.

Seniorrådet tager nedlæggelsen af vagtordningen til efterretning.

Økonomi

Drøftelse af frivillighusets fremtidige virke og udvikling har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frivillighus Vedtægter

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende alle bestemmelser i serviceloven. Byrådet skal træffe en beslutning om hvorvidt danmarkskortet giver anledning til, at der skal udarbejdes en særskilt handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i Frederikssund Kommune.

Sagen behandles sideløbende i Børn, familie og forebyggelse med henblik på viderebehandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen forelægges Omsorg og ældre til orientering.

I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2021 for det samlede sociale område faldet med 11 procentpoint, til 34,6 procent, hvilket er knap 3 procentpoint over landsgennemsnittet. På voksenhandicapområdet ses en omgørelsesprocent på 46,7 procent, hvilket er 12,4 procentpoint over landsgennemsnittet. Som led i taskforceforløb fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen arbejdes der i disse år målrettet med korrekt forståelse og anvendelse af regler og lovgivning på både voksenhandicapområdet og det specialiserede børneområde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

• Der, i lyset af de allerede iværksatte tiltag om korrekt forståelse og anvendelse af regler og lovgivning, ikke udarbejdes en særskilt handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne Sofie Uhrskov (V), Therese Henfelt (C), Jesper Wittenburg (A), Anne-Lise Kuhre (A).

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (D) med den begrundelse, at Nye Borgerlige ønsker at der laves en mere ambitiøs handleplan, så det sikres at fejlprocenten nedbringes på handicapområdet.

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2021 blev offentliggjort i juni 2022.

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven, der kan påklages til Ankestyrelsen
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45

De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside: Link til de interaktive danmarkskort. Nedenfor gennemgås omgørelsesprocenterne for det samlede socialområde og for voksenhandicapområdet.

Social og sundhed blev orienteret om resultaterne af danmarkskortet for voksenhandicapområdet på udvalgsmøde den 2. juni 2022 (sag 60).

Folketinget har i juni 2021 vedtaget et lovforslag, der skærper kravene til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet. Ændringen betyder, at byrådet skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en særskilt handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Såfremt byrådet beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.

107 sager er behandlet i Ankestyrelsen på det samlede sociale område i 2021

Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse, og omfatter det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen. Inden for serviceloven forekommer hjemvisninger tre gange så ofte som ændringer/ophævelser.

Omgørelsesprocenten omfatter ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten viser dermed ikke hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

Nedenstående tabel viser en oversigt over omgørelsesprocenter for alle bestemmelserne i serviceloven fordelt på Frederikssund Kommune og landsgennemsnittet i årene 2019-2021.

Som det fremgår, er der i Frederikssund Kommune sket en mindre stigning i det samlede antal realitetsbehandlede sager fra 2020 til 2021. Omgørelsesprocenten er i samme periode faldet med 11 procentpoint. På landsplan er omgørelsesprocenten faldet med knap 4,5 procentpoint fra 2020 til 2021.

Kilde: Ankestyrelsen tal og statistik 12.05.2022 – Alle paragraffer serviceloven

15 sager er behandlet i Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet i 2021

Ankestyrelsen har i 2021 realitetsbehandlet 15 sager fra Frederikssund Kommune inden for servicelovens § 95, 96, 97, 100, hvilket er en nedgang på 4 afgørelser i forhold til 2020. Frederikssund Kommune har pt. i alt 134 aktive sager inden for de fire paragrafområder.

7 sager er hjemvist. Det betyder at omgørelsesprocenten i 2021 for Frederikssund Kommune er 46,7 procent, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 34,3 procent.

Kilde: Ankestyrelsen tal og statistik 12.05.2022 – Servicelovens § 95,96,97,100

Jævnfør ovenstående tabel fordeler de 15 behandlede afgørelser i 2021 sig således:

• 8 afgørelser er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.

• 7 afgørelser er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at 7 sager er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse.

• 0 afgørelser er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at der ikke har været nogle dele af sagerne, hvor Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af de 15 afgørelser, hvoraf 7 afgørelser er blevet hjemvist. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 46,7 procent.

Se vedlagte bilag "Voksenhandicapområdet 2021 - uddybning af tallene bag omgørelsesprocenten fra Ankestyrelsen" for yderligere oplysninger.

Igangværende tiltag i regi af taskforce for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Voksenhandicapområdet og det specialiserede børneområde har henholdsvis gennemført eller er i gang med et længerevarende udviklingsforløb med bistand fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, som bidrager til en højere kvalitet i sagsbehandlingen, herunder den juridiske kvalitet.

• Voksenhandicapområdet får i år 2022-2023 støtte fra Socialstyrelsens og Ankestyrelsens Taskforce til udvikling af den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen. Der er udarbejdet en udviklingsplan, som i særskilte afsnit beskriver mål og udvikling mhp. en højere juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Udviklingsplanen er godkendt af Taskforcen. Frederikssund kommune har dermed indgået en aftale om at der arbejdes målrettet med de elementer, der fremgår af udviklingsplanen, herunder en struktureret gennemgang af regler og lovgivning, der er specifikke for det specialiserede voksenområde.

• Det specialiserede børneområde var en del af et forløb med Socialstyrelsens og Ankestyrelsens Taskforce i perioden 2019 - 2021. I forløbet blev der arbejdet målrettet med at sikre lovmedholdelighed, faglig kvalitet og systematik i sagsbehandlingen, og der blev foretaget en lang række ændringer, som medførte en højere juridisk kvalitet i sagsbehandlingen. Med offentliggørelsen af Danmarkskortet i 2021 viste det sig dog, at der var en omgørelsesprocent på børnehandicapområdet på 81%. Udover de tiltag, der allerede var iværksat med Taskforceforløbet blev der derfor i 2021 iværksat yderligere tiltag, som skulle styrke sagsbehandlingen, herunder øget faglig udvikling, skærpede strukturer for sagsbehandlingen og faglig ledelse endnu tættere på sagsbehandlingen. Der arbejdes fortsat målrettet med disse tiltag. I første omgang har udviklingen også vist sig positiv, idet omgørelsesprocenten i 2022 lyder på 47 procent og dermed et fald på 34 procentpoint sammenlignet med sidste år.

På baggrund af de eksisterende tiltag til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, anbefaler administrationen, at der ikke iværksættes yderligere handleplaner på baggrund af Danmarkskortet for 2021.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet savner et tal for det samlede antal afgørelser i kommunen.

Handicaprådet har noteret sig, at der på voksenhandicapområdet er en meget høj omgørelsesprocent, idet knap halvdelen af afgørelserne (46,7%) omgøres – hvilket er 12,4 % over landsgennemsnittet. Derudover er der særligt på børnehandicapområdet store udfordringer.

Handicaprådet vurderer, at der på baggrund af de høje omgørelsesprocenter er behov for at styrke kommunens afgørelser ift lovmedholdelighed, faglig kvalitet og systematik i sagsbehandlingen.

Uanset at omgørelsesprocenter ikke fortæller noget om den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling – men alene om rigtigheden af de kommunale afgørelser, så er det Handicaprådets vurdering, at der enten er tale om utilstrækkelig sagsoplysning, eller at afgørelserne ikke er inden for lovens rammer – hvilket er alvorligt nok i sig selv.

Handicaprådet vil gerne udbede sig en redegørelse for substansen i sagerne (ud over en opremsning af, hvilke §§’er i loven de vedrører): er der tale om afgørelser vedr. personlig/praktisk hjælp, botilbud, tabt arbejdsfortjeneste – eller noget helt andet?

Handicaprådet ser frem til resultaterne af den før-efter-måling, som laves ved begyndelsen og afslutningen af Taskforce-forløbet og håber, at forløbet kan bidrage til at sænke fejlprocenterne på handicapområdet i kommunen.

Handicaprådet anbefaler, at der udarbejdes en særskilt handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Seniorrrådets høringssvar:

Beslutning om handlingsplan i forbindelse med Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på det sociale myndighedsområde

Seniorrådet ser med bekymring på, at så mange sager ændres i Ankestyrelsen.

Samtidig er det glædeligt at se at Ankestyrelsen har sendt en taskforce for at fremme fælles læring hos sagsbehandlerne på baggrund af kommunens klagesager, med henblik på at udvikle den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Økonomi

Orientering om Social- og Ældreministeriets Danmarkskort 2021 over omgjorte sager i Ankestyrelsen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Voksenhandicapområdet 2021 - Uddybning af tallene bag omgørelsesprocenterne
• Bilag - Uddybning af omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet

Resume

I budgetaftale 2022-25 bad aftalepartierne administrationen om at undersøge mulighederne for at samle Rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital med dele af kommunernes genoptræning. I indeværende sag orienteres Social og sundhed om arbejdet, idet udvalget har ansvar for udvikling af et eventuelt kommende sundhedshus.

Sagen er ved møde 11. august 2022 til beslutning i Omsorg og ældre ift. at godkende den videre proces med regionen om mulighed for at flytte rehabiliteringsafdelingen og dele af genoptræningen. Dette da Omsorg og ældre har ansvaret for de midlertidige pladser.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I budgetaftale 2022-25 er det aftalt undersøge mulighederne for at samle Rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital med dele af kommunernes genoptræning for at optimere kørslen for borgere og skabe større sammenhæng i rehabiliterende indsatser og overgange for borgerne.

Undersøgelsen skal ses i sammenhæng med, at aftalepartierne tillige i budgetaftalen ønskede at indgå i en konkret dialog med Region Hovedstaden om mulighederne for at etablere et sundhedshus på Dybendal, Frederikssund Hospital. For at sikre et solidt grundlag for denne dialog har en arbejdsgruppe med deltagelse af Frederikssund Kommune, Nordsjællands Hospital og ejendomsområdet i Region Hovedstaden udarbejdet et fælles oplæg til anvendelse af Frederikssund Hospital som fysisk ramme for et kommende tværsektorielt sundhedshus. Oplægget forventes forelagt politisk i september 2022. I forbindelse med dette oplæg indgår også en analyse af behovet for midlertidige pladser i fremtiden, herunder krav til den fysiske indretning af pladserne.

Region Hovedstaden har oplyst administrationen om, at de netop har revideret tidsplanen for ibrugtagelse af nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød, således at de nu forventer at fraflytte Frederikssund Hospital ultimo 2025. Med denne sag foreslår administrationen at undersøgt mulighederne for at flytte Rehabiliteringsafdelingen og genoptræningen tidligere end i 2025.

Potentialer for at samle Rehabiliteringsafdelingen og genoptræning

Når en borger udskrives fra hospitalet foretager den udskrivende afdeling en vurdering af, hvilken opfølgning, der er behov for efter udskrivelsen. Er der behov for genoptræning sendes en genoptræningsplan (GOP) til bopælskommunen. I Frederikssund Kommune er det afdelingen for Forebyggelse og Træning, der modtager GOP fra hospitalet og står for, at tilbyde borgerne den henviste genoptræning.

I de tilfælde, hvor borgeren ikke udskrives til eget hjem, men tilbydes et midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen, opstartes den henviste genoptræning her. Det er borgere, der har behov for omsorg, pleje og genoptræning i et omfang, hvor Visitationen vurderer, at det uhensigtsmæssigt eller vanskeligt at levere den nødvendige hjælp i borgerens eget hjem. Efter opholdet på Rehabiliteringsafdelingen fortsætter borgerne typisk deres genoptræningsforløb i tilbud hos Forebyggelse og Træning.

Der ses en tendens til, at kompleksiteten blandt de borgere, der udskrives fra hospitalet stiger. Samtidig ses en større differentiering i borgernes behov. Det betyder, at der er brug for en bred vifte af kompetencer indenfor genoptræningsområdet – både på Rehabiliteringsafdelingen og i Træning og Forebyggelse.

Administrationen vurderer, at en samling på Frederikssund Hospital vil øge muligheden for at bringe de rette kompetencer ind i alle forløb og samtidig øge muligheden for specialisering blandt medarbejderne, hvis dele af genoptræningen flytter sammen med Rehabiliteringsafdelingen. Der opstår nye muligheder for tværfaglige konferencer og sparring og Rehabiliteringsafdelingen vil nemmere kunne trække på specialiserede terapeuter under Træning og Forebyggelse. Konkret er der en forventning om at overgangen til eget hjem for forbedres, hvis forberedelsen af udskrivelsen og planlægningen af den fortsatte genoptræning i eget hjem sker i fællesskab. Samtidig gør en fælles lokalisering, at borgere indlagt på Rehabiliteringsafdelingen kan starte på det hold, de skal gå på efter udskrivelsen allerede under opholdet. Det giver en mere glidende overgang for borgerne mellem opholdet på Rehabiliteringsafdelingen og det efterfølgende genoptræningstilbud. Potentialerne uddybes i vedhæftede notat.

Flytning af genoptræningstilbud til Frederikssund Hospital

Der er ledige træningslokaler på Frederikssund Hospital, som er tomme. Lokalerne er på i alt ca. 1.000 m2 og placeret på etagen under Rehabiliteringsafdelingen i tilknytning til den tidligere Neurorehabiliteringsafdeling.

Til sammenligning råder Træning og Forebyggelse i dag over 1.530 m2 fordelt mellem lokaler på henholdsvis omsorgscentret Solgården i Slangerup (792 m2) og omsorgscentre Nordhøj i Skibby (738 m2).

I forbindelse med en samling af Rehabiliteringsafdelingen og dele af genoptræningstilbuddene på Frederikssund Hospital vil man kunne flytte genoptræningstilbud fra Solgården i Slangerup til Frederikssund Hospital. Der vil dog ikke være tale om en en-til-en flytning af tilbuddene. Afhængig af den fremtidige model kan der også være tilbud, der flytter fra lokationen i Nordhøj i Skibby til Frederikssund Hospital og tilbud, der flytter fra Slangerup til Skibby. Der er endnu ikke lavet en fuld analyse af, hvilke tilbud, der vil skulle flytte hvorhen. Det afhænger af, hvilke lokaler, det vil være muligt at leje af Region Hovedstaden på Frederikssund Hospital. Som udgangspunkt vil det dog, jf. vedlagte notat, være oplagt at flytte apopleksi, neurologi samt kræft til hospitalet, så det kan ligge ved Rehabiliteringsafdelingen.

En eventuel flytning af al genoptræning fra Solgården eller samling af hele genoptræningen på Frederikssund Hospital vil betyde en lejeudgift og eventuelle etableringsudgifter. Idet der dog muligvis vil være tale om midlertidig placering frem til endelige indretning af et sundhedshus, bør ombygninger begrænses i videst muligt omfang.

De fraflyttede lokaler på Solgården forventes at kunne benyttes til at udvide antallet plejeboliger, til at sikre lokaler til Døgnplejen og/eller andre kommunale tilbud. Beslutningsoplægget vedr. en flytning af genoptræningen vil indeholde forskellige scenarier for den fremtidige brug lokalerne.

Det vedlagte notat beskriver potentialerne ved en samling, herunder kørsel.

Forslag om flytning af Rehabiliteringsafdelingen til stueplan

Rehabiliteringsafdelingen er fysisk placeret i førstesalsniveau (plan 3) på den tidligere barselsgang på Frederikssund Hospital. Afdelingen rummer fem firsengsstuer, fem tosengsstuer og en enkelt ensengsstue. Fællesarealerne bruges fleksibelt. For eksempel serveres måltider i fællesrummet, som samtidig fungerer som indgang, og hvor bordene efter morgenmaden flyttes ud til siden, så der kan laves gymnastik, mens træningslokalet ud over træning også bruges til personalemøder og startsamtaler med borgere og pårørende mv. Træningslokalet er samtidig vokset ud på gangen for at få plads til de nødvendige træningsfaciliteter. De fysiske rammer for afdelingen er mere er detaljeret beskrevet nærmere i det vedlagte notat Rehabiliteringsafdelingens fysiske rammer.

Rammerne sætter en række begrænsninger for arbejdet på afdelingen og i perioder også i forhold til kapacitetsudnyttelsen, når der er behov for enestuer til isolation og terminale ophold eller andre individuelle eller arbejdsmiljømæssige behov, der skal imødekommes. Samtidig synes det ikke muligt med en sammenlægning med dele af genoptræningen i de nuværende fysiske rammer.

En eventuel flytning til stueplan vurderes at give en stor forbedring af det eksisterende tilbud på Rehabiliteringsafdelingen. Dels vil der blive adgang til en stor terrasse og en særskilt spisestue, der kan bruges til servering af måltider, besøg fra pårørende, afslapning og træning i Almindelig Daglig Levevis (ADL-træning). Dels giver det nemmere adgang til de øvrige omkringliggende udendørsfaciliteter.

Samtidig vil det også give plads til, at dele af genoptræningen kan flytte ind i lokaler ved siden af Rehabiliteringsafdelingen, så potentialerne ved en samling kan indfris.

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Til budgetaftalen 2022-25 blev administrationen bedt om at undersøge muligheden for at samle Rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund hospital med dele af kommunens genoptræning.

I denne sag orienteres udvalget om administrationens arbejde.

Administrationen vurderer, at en samling på Frederikssund vil have mange fordele for såvel personale som borgere.

Seniorrådet er positive over for administrationens arbejde og glæder sig til at følge udviklingen.

Økonomi

Orientering om mulighederne for at samle Rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital med dele af kommunernes genoptræning har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Potentialer ved flytning og samling af Rehabiliteringsafdelingen og dele af genoptræningen i samme hus
• De fysiske rammer for Rehabiliteringsafdelingen

Resume

De daværende Social- og Sundhedsudvalg og Velfærdsudvalg godkendte i 2021 retningslinjen for ”Det gode samarbejde med pårørende”. I denne sag orienteres om status på implementering af retningslinjen.

Indstilling

Administrationen indstiller over for Social og sundhed, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De daværende Social- og Sundhedsudvalg og Velfærdsudvalg godkendte i februar 2021 retningslinjen for ”Det gode samarbejde med pårørende” (henholdsvis 1. februar 2021 i sag 21 og 2. februar 2021 i sag 15). Retningslinjen er vedlagt som bilag til sagen.

I august 2021 godkendte de to udvalg en plan for implementering af retningslinjen (sag 92 på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 9. august 2021 og sag 111 på Velfærdsudvalgets møde den 10. august 2021).

I denne sag gives en status på implementering af retningslinjen. Sagen forelægges parallelt i Omsorg og ældre samt Social og sundhed.

Retningslinjen handler om samarbejdet med pårørende til borgere, som er over 18 år og søger om eller modtager hjælp eller støtte på social-, sundheds- eller ældreområdet. Der blev besluttet en lokal implementeringsmodel for at tage hensyn til forskellige behov og vilkår for samarbejdet med de pårørende. Implementeringen tager udgangspunkt i et eller flere af fem kritiske tidspunkter, som er beskrevet i retningslinjen, og hvor samarbejdet med pårørende er ekstra vigtigt for at skabe de bedste forudsætninger for borgeren.

De kritiske tidspunkter er:

• Når en borger begynder i et tilbud eller starter i en indsats.
• Når en borger er i et tilbud eller en indsats.
• Ved væsentlige ændringer i borgerens tilstand.
• Ved overgange mellem tilbud, indsatser og sektorer.
• Når en borger ophører i et tilbud eller en indsats.

Eksempler på udvikling af samarbejdet med pårørende

Da de tilbud, der er omfattet af retningslinjen, er forskellige, er implementeringen grebet forskelligt an. Der har mange steder været fokus på det samarbejde, der foregår lige inden og mens borger begynder i et tilbud eller starter i en indsats samt på det løbende samarbejde, mens borgeren er i indsatsen.

Det er borgerens selvbestemmelse og ønsker, der danner udgangspunkt for støtte fra Frederikssund Kommune og inddragelse og samarbejde med pårørende i den konkrete sag skal altid ske med borgerens samtykke og under hensyn til den enkeltes ret til personlig integritet, selvbestemmelse og rettigheder. Derimod kan pårørende altid kan få generel information om indsatsen eller tilbuddet, og en del af indsatserne handler derfor om at styrke den generelle information.

Nedenfor gives en række eksempler på, hvordan samarbejdet med pårørende er blevet udviklet.

• Omsorgscentrene arbejder med at implementere Dialognet og VitaComm, som skal understøtte samarbejdet med de pårørende. De Tre Ege og Nordhøj har for eksempel på beboer- og pårørendeaftener haft workshops, hvor de pårørende er blevet instrueret i brugen af Dialognet og VitaComm, hvor de pårørende havde tablet eller mobil med, så de kunne downloade app’en og få udleveret koder. Der er udarbejdet en folder, som også udleveres ved indflytningssamtalen.
• Botilbuddet Klintegården har opdateret pjecen ”Pårørende og samarbejde”, som både er til nuværende og kommende pårørende. Pjecen handler blandt andet om indflytning, hverdagen på Klintegården og om tilbuddets faglige udgangspunkt.
• Ungekontakten er på vej til at oprette et tilbud for pårørende/forældre til unge, der får en ydelse eller støtte fra Ungekontakten. Formålet er at give forældre/pårørende til de unge viden om indsatser og muligheder på ungeområdet og at skabe rammer for et godt samarbejde omkring de unge. Det første forløb forventes at starte efter sommerferien.
• Støtte og Udvikling har udviklet deres gruppeforløb til borgere med autismespektrumforstyrrelser, så pårørende inviteres til sidste session i forløbet, hvis borgeren ønsker det. Dette giver den pårørende viden om de redskaber, borgeren har fået, så den pårørende lettere kan støtte borgeren i det videre forløb.
• Voksenstøtte er i gang med et udviklingsforløb af sagsbehandlingen i samarbejde med Socialstyrelsens Taskforce. Voksenstøtte vil som en del af udviklingsforløbet sætte særligt fokus på inddragelse af både borger og pårørende, hvor afdelingen skal lære om og arbejde med nye metoder til inddragelse af borgerne og pårørende/netværk. Herunder vil der være fokus på at udvikle den konstruktive og ligeværdige dialog med borger og pårørende, så møder og dialog er givende for både borger og for den sag, som dialogen handler om.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, at der foregår mange spændende initiativer på kommunens institutioner og i forvaltningerne mhp at lære, hvordan man kan arbejde med nye metoder til inddragelse af borgere og pårørende. Særligt Ungekontaktens initiativ med tilbud til forældre/de pårørende om at få viden om de tilbud, der eksisterer, virker perspektivrigt ikke mindst set i lyset af målgruppen.

Handicaprådet vil dog gerne understrege, at uanset at informationsmateriale og it-portaler er fine redskaber til at udbrede budskabet om pårørendeinddragelse generelt og særligt i første fase– så er kendskab til retningslinjerne ikke tilstrækkeligt: det er i det daglige samarbejde med borgeren og hans/hendes pårørende og medarbejderne, at det gode samarbejde for alvor skal stå sin prøve og retningslinjerne omsættes til praksis. Og det kræver målrettet og systematisk udvikling af den enkelte medarbejders kompetencer og redskaber til pårørendekontakt og pårørendeinddragelse.

Eksempelvis er det vigtigt at udarbejde en plan for systematisk inddragelse af de pårørende, så indsatsen ikke står og falder med den enkelte medarbejder, og så man kan evaluere på indsatsen.

Endelig er det vigtigt at have sig for øje, at alle pårørendes behov IKKE er ens – men eksempelvis afhænger meget af den enkeltes situation og erfaring som pårørende: er der tale om en debuterende pårørende, er der typisk stort behov for viden om sygdommen og dens evt. udvikling samt rettigheder, mens en erfaren pårørende kan indgå som vigtig medspiller med sit indgående kendskab til borgeren – og selv typisk kan have brug for aflastning/afløsning, gruppeforløb for pårørende etc.

Denne synsvinkel savner vi i implementeringsplanen.

Seniorrådets høringssvar:

I denne sag gives en orientering om status på implementering af retningslinjerne for det gode samarbejde med pårørende, der blev godkendt i august 2021.

Et eks. på hvordan samarbejdet er udviklet er, at plejehjemmene har arbejdet med og fået oprette et digitalt Dialognet, så de pårørende fremover vil kunne se information fra plejehjemmet og dermed kunne følge med i hverdagen.

Seniorrådet tager informationen til efterretning.

Økonomi

Orientering om implementering af retningslinjen for ”Det gode samarbejde med pårørende” har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Retningslinjer for det gode samarbejde med pårørende_Godkendt 110221

Resume

Social og sundhed og Unge, fritid og idræt i starten af marts at afholde en Sundhedsuge i uge 34 i 2022 for at skabe synlighed om tilbud og aktiviteter, som er med til at forbedre sund levevis. For at skabe det fornødne engagement i forbindelse med sundhedsugen besluttede formændene for henholdsvis Social og Sundhed og Unge, fritid og idræt inden sommerferien at udsætte ugen til foråret. De to udvalg blev i mail af den 4. juli 2022 orienteret herom.

Indstilling

Administrationen indstiller over for Social og sundhed, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Formålet med Sundhedsugen er at samle kommunale, kommercielle og frivillige aktører om at tilbyde borgerne indblik i et bredt udvalg af sundhedstilbud og sundhedsfremmende aktiviteter. Afvikling af selve ugen forudsætter derfor et stort engagement fra de frivillige foreninger og fra andre sundhedsaktører.

For at skabe et bredt og levende program etablerede administrationen på kommunens hjemmesiden et særligt site for Sundhedsugen 2022 (www.frederikssund.dk/sundhedsuge). Her opfordres aktører til at oprette events via den digitale kulturkalender KultuNaut, som Frederikssund Kommune i forvejen bruger til at vise, hvilke arrangementer der er i nærområdet. Fordelen ved at bruge KultuNaut er, at aktørerne selv kan styre omfanget af eventet, hvis der eksempelvis stilles krav til et maksimum for antal tilmeldte borgere. Med KultuNaut kan alle få mulighed for at arrangere et event, som kan designes specifikt til enhver målgruppe. Alle kommunens foreninger (herunder idrætslivet, naturforeninger, folkeoplysende, sygdomsbekæmpende og sociale foreninger), relevante råd og nævn, sundhedsaktører (apoteker, læge- og fysioterapiklinikker mv. og erhvervs- og handelsliv har modtaget et brev fra udvalgsformændene, hvor de opfordres til at byde ind med arrangementer i forbindelse med Sundhedsugen. Endelig holdt administrationen et velbesøgt informationsmøde i Frivillighedshuset i for kommunens sociale- og sygdomsbekæmpende foreninger.

Der er flere events, som allerede står i det digitale program for Sundhedsugen 2022 og en del af dem ville i forvejen blive gennemført og forventes derfor stadig gennemført. Det gælder fx Frederikssund Stafetten og Kids Tour, et cykelløb for børn, hvorefter idrætsprisen for foreninger uddeles af Folkeoplysningsudvalget.

Administrationen har forsøgt at etablere en række aktiviteter, herunder bl.a. en sundhedsmarkedsdag, et fællesspisningsarrangement, som skulle sætte fokus på fællesskaber i tilknytning til handleplanen mod ensomhed og et borgermøde vedr. det nære sundhedsvæsen på Frederikssund Hospital. Men af forskellige årsager har der ikke været tilstrækkeligt med opbakning hertil.

Generelt var der ved sommerferiens begyndelse kun få arrangementer i programmet, som tilsammen næppe kan udgøre en sundhedsuge. For at skabe et større engagement i en kommende sundhedsuge besluttede formændene for henholdsvis Social og Sundhed og Unge, fritid og idræt fredag den 1. juli 2022 at udsætte ugen til foråret 2023. Administrationen har med afsæt i beslutningen underrettet de tilmeldte arrangører.

En sundhedsuge forudsætter et stort engagement fra civilsamfundet. Tilbagemeldingerne fra foreningerne er at tidspunktet i uge 34 ikke er helt velvalgt. Alle foreninger – både i idrætsverdenen og de sociale og sygdomsbekæmpende foreninger lukker ned fra maj til september. Det er derfor vanskeligt at mobilisere frivillige i august måned. Samtidig kræver det tid at planlægge en sundhedsuge – både for administrationen og de frivillige foreninger. På et dialogmøde med de sociale og sygdomsbekæmpende foreninger i efteråret vil administrationen drøfte ideer og muligheder i forbindelse med afvikling af en sundhedsuge i foråret. I efteråret forelægges en sag for begge udvalg om beslutning om ny dato for afholdelse af sundhedsuge i foråret 2023.

Til udvalgenes orientering er der ikke afsat særskilte ressourcer til at gennemføre ugen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Orientering om udsættelse af Sundhedsugen til foråret 2023.

Seniorrådet erkender, at grundlaget for et gennemfører Sundhedsugen ikke synes at være til stede på nuværende tidspunkt, hvorfor en udsættelse til foråret forekommer nødvendig, men man må undre sig over, at der ikke er udgået tilstrækkelige initiativer med henblik på at aktivere de berørte parter i gennemførelsen af Sundhedsugen, således at denne kunne gennemføres som planlagt i 2022. Man kan frygte, at samme situation vil kunne opstå i foråret 2023.

Økonomi

Udsættelse af Sundhedsugen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag orienteres udvalget om status på projektet 'Børneliv i sund balance'. Frederikssund Kommune indgår i projektet i perioden 2020-2024, og har derudover forpligtet sig til at arbejde med projektets målsætninger yderligere 5 år. I projektet arbejder kommunale og civile aktører i Slangerup og Frederikssund Nord for et børneliv i sund balance ud fra tre målsætninger:

Leg og bevægelse sammen, sund mad og drikke sammen og oplevelser og nærhed sammen.

Udvalgene Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO orienteres ligeledes om status.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med denne sag orienteres udvalget om status på projektet 'Børneliv i sund balance', som Frederikssund Kommune er en del af i perioden 2020-2024. Derudover har deltagende kommuner forpligtet sig til at arbejde med projektets målsætninger i yderligere 5 år.

I november 2019 traf Byrådet beslutning om Frederikssund Kommunes deltagelse i projekt 'Børneliv i sund balance'. Projektet er forankret i KL og støttet af Nordea-fonden. Projektet er et projekt på tværs af tre kommuner. Frederikssund deltager i sammen med Aalborg og Albertslund kommuner [tilføjes 1 linje om at der også er fondsfinansiering].

I projektet arbejder kommunale og civile aktører i ti lokalområder på tværs af de tre deltagende kommuner for et børneliv i sund balance ud fra tre målsætninger:

• Leg og bevægelse sammen
• Sund mad og drikke sammen
• Oplevelser og nærhed sammen

Udgangspunktet for projektet er at gøre op med den ulighed, der kan være i sundhed. Børns sundhed ikke skal være påvirket af, hvor de vokser op.

Vedlagt som bilag er uddybende status af projektet. Bilaget er udarbejdet af arbejdsgruppen bag projektet og er en fælles status til de tre deltagende kommuner. Læs også om projektet på Kommunernes Landsforenings hjemmeside Børneliv i sund balance (kl.dk)

Fremadrettet er opgaven at fastholde engagement og sikre udbredelse af indsatser og aktiviteter blandt relevante ledere og medarbejdere. Samt i højere grad at engagere forældre og for eksempel flere frivillige til at tage medansvar for børneliv i sund balance.

Frederikssund deltager med to lokalområder:

• Frederikssund Nord: her deltager Trekløverskolen, afdeling Falkenborg samt børnehusene: Stenhøjgård, Troldehøjen samt sundhedsplejen.
• Slangerup: her deltager Slangerup Skole, afdeling Byvang samt børnehusene Strandstræde, Kroghøj og Troldhøj samt sundhedsplejen.

Status på projektet

Projektet har været i gang i mere end to år. Indsatserne består af en række konkrete indsatser:

En sund start for alle børnefamilier - indsatsen i sundhedsplejen

Sundhedsplejen har fokus på projektets målsætninger ved et hjemmebesøg, som alle familier får, når barnet er 4-6 måneder. Det betyder, at der i dialogen med forældre er fokus på tumlelege, måltidet og skærmvaner samt nærvær og oplevelser i lokalområdet. Desuden får sårbare familier en særlig indsats.

Mad, bevægelse og brug af naturen i dagtilbud

Alle dagtilbud i projektet arbejder med 7 fælles principper, der beskriver hvad det betyder at være en del af Børneliv i sund balance. Dagtilbuddene har i hverdagen et øget fokus på at være nysgerrige på, hvor maden kommer fra, og hvordan den smager. Der er også fokus på, at børnene hver dag kommer udenfor og oplever glæden ved at udfordre i kroppen og få pulsen op.

Bevægelse i en sundhedsfremmende skole og SFO

Alle skoler og SFO'er i projektet har formuleret en handleplan for, hvordan de vil arbejde med projektets tre målsætninger. Skolerne arbejder eksempelvis med mere bevægelse i skoledagen som en del af undervisningen, bevægelsesbånd eller såkaldte 'brainbreaks', der er små fysisk aktive pauser, der er lagt ind i undervisningen. Skolerne arbejder også med sunde madpakker, skolehaver og mad og måltidspolitikker.

Flere aktive børn i et styrket foreningsliv

I marts 2022 blev der afholdt workshop sammen med kultur- og idrætsaktører på tværs af de tre kommuner. På baggrund af indsatsen bliver der nu udviklet en konkret indsats, der skal give børn, der i dag ikke er aktive i en forening, mulighed for at opleve glæde ved at bruge kroppen igennem et foreningsfælleskab.

Flere sunde fællesskaber i et styrket lokalsamfund

Der er begyndende samarbejder i gang med boligsociale foreninger, kulturinstitutioner og foreninger.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Børneliv pol 2022

Resume

I denne sag forelægges Social og sundhed en redegørelse om indberettede magtanvendelser over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse for 2021 til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller over for Social og sundhed, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social og Sundhed modtager årligt en redegørelse om antallet af indberettede magtanvendelser foretaget over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse. Redegørelsen omfatter både sundheds- og plejeområdet samt handicap- og psykiatriområdet og er vedlagt som bilag. I nærværende sagsfremstilling er der fremhævet den del af indberetningerne, der relaterer sig til Social og sundheds ressortområde.

Baggrund

Magtanvendelsesudvalget under Center for Voksenstøtte og Ældre har til opgave, på vegne af kommunalbestyrelsen, at administrere bestemmelserne i servicelovens kapitel 24 -24 b om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Formålet med lovgivningen er at begrænse magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige samt at øge retssikkerheden. I erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i borgerens ret til selvbestemmelse, er der i serviceloven fastsat nærmere regler om, i hvilke situationer og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt.

Pr. 1. januar 2020 trådte nye regler om magtanvendelse i kraft. Reglerne om magtanvendelse omfatter blandt andet afværgehjælp (§ 124 c), fastholdelse, tilbageholdelse eller føren af personen tilbage til dennes bolig eller andet opholdsrum (§ 124 d), Særlige døråbnere ved yderdøre (§ 125), Anvendelse af stofseler (§ 128), Tryghedsskabende velfærdsteknologi, for eksempel i form af fald- og anfaldsalarmer eller lokaliserings- og sporingssystemer til personer (§ 128 b), Kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 136 a). Der er med lovændringen blevet tilføjet regler, der særligt gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

De nye regler stiller større krav til medarbejdernes vurderinger i de akutte situationer, hvor magtanvendelse i sidste ende kan blive en løsning. På samme måde stiller regelændringerne krav til de lokale lederes ansvar for kontinuerligt at forebygge magtanvendelser og bistå evaluering og refleksion, i situationer, hvor magtanvendelse er blevet udført. Endvidere betyder de ændrede regler, at de lokale ledere har et større ansvar for at vurdere nødvendigheden af de magtanvendelser, som der ikke længere skal forhåndsansøges om. Dette gælder eksempelvis kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer af personer med demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det skal pointeres, at magtanvendelse er en undtagelsesvis mulighed, når alt andet er afprøvet. Udgangspunktet for det faglige arbejde er (i henhold til serviceloven) altid, at den faglige indsats skal ske med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse. Magtanvendelser skal begrænses mest muligt og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk støtte. Indgrebet skal endvidere stå mål, med det der søges opnået.

Indberettede magtanvendelse i 2021, der har fundet sted på tilbud beliggende i kommunen i årene 2020 - 2021.

Magtanvendelser på handicap- og psykiatriområdet uden for Frederikssund Kommune 2020 og 2021. Frederikssund Kommune er handlekommune.

Administrationens vurdering

Med den nye lovgivning er der sket en ændring af, hvilke indgreb der skal søges om på forhånd samt indberettes. Der foreligger på nuværende tidspunkt alene data for 2020 og 2021. Det er på baggrund af data for de to år usikkert, om der er en tendens til ændringer i opad- eller nedadgående retning i antallet af foretagne magtanvendelser. Magtanvendelserne foretages over for et lille antal personer. Eksempelvis vedrører indberetningerne uden for Frederikssund Kommune for 2021 seks forskellige borgere. Heraf blev syv af de indberettede indgreb om fastholdelse m.v. efter § 124 d foretaget over for én enkelt borger.

Det er administrationens vurdering, at der – set i forhold til målgruppen og antallet af borgere – er tale om relativt få magtanvendelser set hen over et år. Det er desuden vurderingen, at der på de tilbud i kommunen, hvorfra der er indberettet magtanvendelser, arbejdes pædagogisk med at forebygge disse.

Administrationen arbejder løbende for at sikre, at rammerne for både kompetenceudvikling og den nødvendige opmærksomhed på lovgivning og forebyggelse er til stede i kommunens tilbud. Ligeledes vil administrationen fortsat arbejde på at sikre, at tilbuddene har let adgang og kendskab til vejledningsmulighederne i magtanvendelsesudvalget samt undervisning vedrørende reglerne om magtanvendelse i e-learningsmodulet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er tilfreds med, at der samlet set er tale om relativt få tilfælde af magtanvendelse – og at det på grund af de ændrede regler kan være svært at vurdere udviklingen i antallet.

Handicaprådet har den opfattelse, at magtanvendelse aldrig kan stå alene, men ALTID skal ses i sammenhæng med en socialpædagogisk faglighed og indsats. Derfor er det helt nødvendigt, at der i kommunen arbejdes pædagogisk og med undervisning med henblik på forebyggelse heraf.

Seniorrådets høringssvar:

I 2021 har der været 3 magtanvendelser på pleje og sundhedsområdet samt 2 ansøgninger om magtanvendelse, hvoraf den ene vedrører en borger fra anden kommune.

Seniorrådet ser positivt på de relativt få magtanvendelser og bifalder, at der arbejdes pædagogisk med at forebygge disse.

Seniorrådet er endvidere tilfredse med, at det er demenskonsulenterne der bidrager til at medarbejderne finder nye

pædagogiske metoder til at håndtere de svære situationer.

Økonomi

Orientering om indberettede magtanvendelser over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsredegørelse for magtanvendelser 2021, august

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• Invitation til KL's Ældrekonference 20. september 2022. Program kan ses her: KL's Ældrekonference 2022

Meddelelser:

• Byrådsmedlem Inger Messerschmidt (O) har henvendt sig vedrørende muligheden for at oprette et udsatteråd i kommunen.
• Referatet for møde i Kommunallægeligt udvalg (KLU) den 16.juni 2022 er vedlagt til orientering.

Bilag

• Referat KLU juni 2022

Åben beslutning

Udsat.

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.