Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Social- og Sundhedsudvalgets møde den 30. marts 2020

Via Skype kl. 08.15

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den nuværende sundhedspolitik udløber med 2020, og der skal i løbet af 2020 udarbejdes en ny Sundhedspolitik. Social- og Sundhedsudvalget forelægges med denne sag et kommissorium (bilag 1) for udarbejdelse af den nye sundhedspolitik.

Baggrund

Frederikssund Kommunens nuværende sundhedspolitik gælder til og med 2020. Frederikssund Kommune skal derfor i løbet af 2020 udarbejde en ny Sundhedspolitik. Det bilagte kommissorium for udarbejdelse af ny Sundhedspolitik indeholder forslag til politikkens indhold og vinkling; leverancer; processen for tilblivelse af politikken samt en tidsplan.

Formålet og indhold i en ny sundhedspolitik

Formålet med en sundhedspolitik er, at den skal skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet med sundhed i Frederiksund Kommune i de kommende år.

Afsættet for udarbejdelsen af sundhedspolitikkens indhold er udviklingen af den kommunale sundhedsopgave og konkrete erfaringer fra det sundhedsfaglige arbejde i Frederikssund Kommune. Sundhedspolitikkens konkrete mål og indhold udvikles i løbet af processen i forbindelse med formulering af selve politikken. Med en ny sundhedspolitik foreslår administrationen et bredere fokus på sundhedspolitikkens genstandsfelt; klarere målfastlæggelse; og en bredere politisk og administrativ forankring samt en høj grad af inddragelse af civilsamfundet.

Det anbefales, at der i sundhedspolitikken defineres en vision og 3 - 5 mål for borgernes oplevelser med underliggende konkrete målsætninger og indikatorer for resultatopnåelse og effekt. Det er afgørende, at de igangsatte tiltag under en kommende sundhedspolitik er evidente og at der sikres en prioritering af tiltag, der har størst mulig effekt for borgerne. I arbejdet med målfastlæggelse i den kommende sundhedspolitik prioriteres (muligheden for) resultatopnåelse derfor højt. Det anbefales endvidere, at sundhedspolitikken udmøntes i flerårlige handleplaner.

Med henblik på at sikre en bred politisk forankring, lægges der op til, at den kommende sundhedspolitik har en varighed på fire år, så den gælder fra 2021 – 2024. Der skal således udarbejdes en ny sundhedspolitik i den nye valgperiode.

At arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme i kommunalt regi er en kompleks størrelse med mange snitflader, der lægger op til en høj grad af tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens forvaltningsområder. De forskellige centre i Frederikssund Kommune arbejder allerede for det samme mål – at højne borgernes livskvalitet. Eksempelvis planlægger By og Land byrum og naturområder, der er gode at leve sammen i; Børn og Skole har fokus på børnenes trivsel betingelser for indlæring så børnene i sidste ende kan få en uddannelse, som er et solidt fundament for deres videre liv. Jobcenteret hjælper ledige borgere, med at komme tilbage i beskæftigelse igen. Indsatser, der er en del af de eksisterende kerneydelser og drift af kommunen og uden for det, vi traditionelt betragter som sundhedsområdet.

Med en ny sundhedspolitik skal sundhed og forebyggelse fortsat være en del af de eksisterende kerneydelser som det er nu. Den nye Sundhedspolitik skal skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet strategisk med sundhed og forebyggelse i Frederikssund Kommune i de kommende år.

Sundhedspolitikken er således en tværgående politik, som vedtages af Byrådet. Social- og Sundhedsudvalget er hovedfagudvalg for processen for udarbejdelsen af den nye sundhedspolitik, men implementeringen løftes i høj grad på tværs af kommunens centre. Derfor planlægges en proces omkring tilblivelsen af en ny kommunal sundhedspolitik med en tværgående involvering af flere fagområder, såvel administrativt som politisk, med henblik på at få et bredt ejeskab og forankring af politikken. I tråd med nugældende sundhedspolitiks bærende princip at samarbejde med civilsamfundet og borgerne planlægges en bred borgerinddragelse i den nye Sundhedspolitiks indhold, fx borgermøder mellem politikere og borgere, i løbet af Sundhedsugen i uge 34.

Proces

Administrationen vil bruge et år på at sikre en vedkommende og gennemarbejdet politik, således den nye sundhedspolitik fra 2021 godkendes endeligt i marts 2021. Der er udarbejdet en procesplan, der giver rig mulighed for løbende dialog om den nye sundhedspolitik. I perioden frem til efteråret 2020 gennemføres diverse initiativer, der sikre at alle involveres i udarbejdelse af sundhedspolitikken. Såvel Social- og Sundhedsudvalget som de øvrige udvalg får løbende forelagt politikken. Det forventes, at første udkast til den endelige sundhedspolitik, forelægges udvalget i december 2020.

Temaer og indsatser under Sundhedspolitikken sammentænkes med kommunens øvrige indsatser på eksempelvis Børne- og Ungeområdet og Fritids - og Kulturområdet.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet ser flere positive tiltag i kommissoriet: Rådet er således enige i - det brede fokus, som  bl.a betyder, at også mental sundhed inddrages- inddragelse af andre relevante aktører – herunder også private og frivillige bl.a de sygdomsbekæmpende foreninger samt bred borgerinddragelse- den tværfaglige tilgang-at politikken skal udmøntes i konkrete (toårige) handleplaner.

Høringssvar Ældrerådet:

Ældrerådets kommentarer til ”Godkendelse af kommissorium for ny sundhedspolitik 2021-2024.”

Ældrerådet er enige med administrationen i forslaget om forbedringer til den nuværende Sundhedspolitik: Et bredere fokus på sundhedspolitikkens genstandsfelt; klarere målfastlæggelse; og en bredere politisk og administrativ forankring samt en høj grad af inddragelse af civilsamfundet.

Den nye Sundhedspolitik foreslås således at sætte retning for udvikling af sundhed bredt i Kommunen, herunder særlig udvikling af det nære sundhedsvæsen. Samtidig lægges der op til en inddragelse af mental sundhed.

Ældrerådet finder det fremtidige arbejdet så centralt også i rammerne for ældres sundhed, at vi anmoder om at blive skrevet ind i kommissoriet, så vi på lige fod med udvalgene løbende får forelagt fremdriften i processen og får god tid til at komme med relevante input.

Økonomi

Kommissorium for Frederikssund Kommunes Sundhedspolitik 2021-24 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser vil skulle vurderes i forbindelse med udarbejdelse af konkrete handleplaner.

Indstilling

Afdelingsleder for Sundhed og HR indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Godkende kommissorium for Frederikssund Kommunens Sundhedspolitik 2021- 2024.
Beslutning

Borgerinddragelsen tydeliggøres i procesplanen, og på udvalgets møde den 5. oktober 2020 samles op på sundhedsugen. Høringsperioden indledes med et dialogmøde. Verdensmålene skrives ind i kommissoriet som afsæt for en kommende sundhedspolitik. Udvalget ønsker også at Jobcentret, herunder integrationsindsatsen inddrages i organiseringen.

Sagsfremstilling

I denne sag bedes Social- og Sundhedsudvalget tage stilling til, om Frederikssund Kommune skal indgå i en tværkommunal akutfunktion mellem to eller flere kommuner i Nordsjælland i dag- og aftentimerne. Sagen behandles sideløbende i Velfærdsudvalget.

Kommuneklyngen for planområde Nord i Region Hovedstaden (Nordklyngen) har på administrativt niveau igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for et øget tværkommunalt samarbejde inden for områderne akutfunktion, velfærdsteknologi og Tele-KOL. En arbejdsgruppe i regi af Nordklyngen har nu udarbejdet ’Beslutningsoplæg for en tværkommunal akutfunktion i Nordklyngen’, som anbefaler at etablere flere fælles akutfunktioner i Nordsjælland mellem to eller flere kommuner i dag- og aftentimerne.

Nordklyngen består af Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner. Ovenstående anbefalede scenarie er til politisk behandling i alle otte kommuner i Nordklyngen med politisk beslutning om kommunen vil indgå i en tværkommunal akutfunktion mellem to eller flere kommuner i Nordklyngen i dag- og aftentimerne.

Når det efter politisk beslutning er afklaret, hvilke kommuner, der ønsker at indgå i et samarbejde med andre kommuner i Nordklyngen om en tværkommunal akutfunktion, er det forventningen, at en tværkommunal akutfunktion kan åbne januar 2021. Herefter indledes en implementeringsfase med nedsat drift. Sommer 2021 forventes den tværkommunale akutfunktion at kunne være i fuld drift.

Arbejdsgruppens anbefalinger

i ’Beslutningsoplæg for en tværkommunal akutfunktion i Nordklyngen’ fremgår det, at en tværkommunal akutfunktion vil kunne:

  • Ensrette den akutte sundhedsindsats og kvalitet til borgerne i de involverede kommuner
  • Forenkle kommunikation og samarbejde mellem den tværkommunale akutfunktion og regionen
  • Være en stærkere katalysator for udvikling inden for akutområdet
  • Ruste den enkelte kommune bedre til nye og mere komplekse akutte sygeplejeopgaver.

Desuden fremhæver arbejdsgruppen, at en større medarbejdergruppe og borgervolumen i akutfunktionen vil kunne sikre en højere kvalitet og kontinuitet i behandlingen. Medarbejdere opnår bedre rutine inden for komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver med mulighed for at borgere i højere grad kan undgå unødige indlæggelser på hospital.

Arbejdsgruppen har følgende opmærksomhedspunkter:

  • En fælles akutfunktion kræver en vis grad af harmonisering af de samarbejdende kommuners hjemmesygepleje, hvilket erfaringer har vist, kræver en stor indsats af kommunerne.
  • Nærhedsprincippet udfordres, idet borgeren ikke kender akut-sygeplejerskerne i forvejen. F.eks. gennem kommunens hjemmesygepleje.

Arbejdsgruppen anbefaler ikke en fælles akutfunktion mellem alle otte kommuner i Nordklyngen. Dels kan et stort geografisk område øge responstiden, som er en vigtig faktor for borgerne. Dels vil akutfunktionen skulle agere i en meget høj organisatorisk kompleksitet og samarbejde med de mange kommunale enheder og praktiserende læger vil være en stor opgave. Beslutninger på centerchef-, direktør- og politisk niveau vil ligeledes være udfordret af, at det skal gå igennem otte kommuner.

Arbejdsgruppen anbefaler ikke en fælles tværkommunal akutfunktion, der dækker hele døgnet. Nattaksten er højere end dag- og aftentakst og erfaringer fra etablerede tværkommunale akutfunktioner viser, at der dels er få henvendelser om natten og dels at det er muligt at lægge eventuelle opgaver om natten på andre tidspunkter.

En beregning af en økonomisk effekt ved en tværkommunal organisering af akutfunktioner indgår ikke i beslutningsoplægget. Dog forventer arbejdsgruppen, at der at ville være en stordriftsfordel i en fælles kommunal akutfunktion i forhold til ledelse, indkøb af udstyr og biler mv.

Akutfunktionen i Frederikssund Kommune

Social- Sundhedsudvalget er senest blevet orienteret om varetagelse af akutfunktionen i Frederikssund Kommune på udvalgets møde den 4. november 2019 (sag 112).

Formålet med akutfunktionen er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser samt at hjemtage borgere fra hospital til færdigbehandling i eget hjem. For at kunne varetage akutopgaverne bedst muligt og som beskrevet i formålet, er der lagt vægt på, at akutopgaver kan varetages af alle sygeplejersker på tværs i organisationen og i et fagligt samarbejde. Det betyder, at borgerne, uanset hvor de bor eller opholder sig, vil møde medarbejdere med kompetencer til at varetage akutopgaver.

I forbindelse med etableringen af akutfunktionen har der foregået og foregår stadig en omfattende kompetenceudvikling af sygeplejerskerne i Døgnplejen, ligesom der er foretaget investeringer i udstyr og specialindretning af to akutbiler til formålet.

I dagtimerne varetages opgaverne af to sygeplejersker, med en sygeplejerske på hver side af fjorden. Derudover er der i døgnplejens frem dagdistrikter afsat ressourcer til at kunne varetage akutopgaver i distriktet, som ikke behøver assistance fra en af de to akutsygeplejersker. I aftentimerne er der to sygeplejersker, som ud over planlagte opgaver varetager akutopgaver. Om natten er der en sygeplejerske, som dækker hele kommunen og varetager alle sygeplejeopgaver herunder akutopgaverne.

Siden 1. september 2020 har døgnplejen deltaget i en ordning med akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital i Hillerød omkring et tværsektorielt udekørende akutteam. Ordningen består af et team fra akutmodtagelsen, der mødes i borgeren hjem sammen med den kommunale akutsygeplejerske. Samarbejdet skal bidrage til at sikre, at patienter/borgere med fortsat behov for behandling efter udskrivelse kan blive behandlet i hjemmet. Derudover kan det regionale team også kontaktes telefonisk i dagtimerne, hvis den kommunale akutsygeplejerske har brug for sparring i en konkret opgave. En fordel er, at sygeplejerskerne på akutmodtagelsen har en læge i baghånden, som kan råde og vejlede i konkrete sager.

Administrationens anbefaling

Det er administrationens vurdering, at Frederikssund Kommunens akutfunktion, som den er beskrevet og praktiseres i dag, lever op til Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til en kommunal akutfunktion. Samtidig er de foreløbige tilbagemeldinger fra borgere, som får støtte og behandling i akutfunktionen, er meget positive. Borgerne er trygge ved sygeplejerskerne, og der er stor tilfredshed over, at behandling kan foregå hjemme, således indlæggelse kan undgås. Endelig vurderes samarbejdet med Nordsjællands Hospital om det tværsektorielle akutteam at være velfungerende og bidrager til at skabe nem adgang til sygeplejefaglig og lægefaglig ekspertise på hospitalet.

Arbejdsgruppens opmærksomhedspunkter omkring nærhedsprincip og længere responstider i større geografiske områder vurderes at være særligt aktuelle for Frederikssund Kommune, såfremt kommunen indgår i fælles akutfunktion på tværs af to eller flere kommuner. Kommunens geografi kan betyde længere responstider end i dag, hvor der i dagtimerne er en akutsygeplejerske til stede på begge sider af fjorden.

Selvom der ikke er foretaget en egentlig beregning af de økonomiske effekter ved en fælles akutfunktion, er det administrationens vurdering, at de beskrevne stordriftsfordele ikke nødvendigvis vil være til stede, blandt andet fordi der i dag ikke er ansat særskilt ledelse i akutfunktionen i Døgnplejen. Samtidig vil Frederikssund Kommune også selv skulle opretholde en akutfunktion til at dække nattevagten, som ikke vil være omfattet af den fælles akutfunktion.

Såfremt Region Hovedstaden beslutter at etablere et regionalt sundhedshus i Frederikssund vil give mulighed for et tættere samarbejde med Nordsjællands Hospital og eventuelt de praktiserende læger om det nære sundhedsvæsen. Samarbejdet omkring et sundhedshus i Frederikssund indeholder potentiale til at udvikle varetagelsen af de sygeplejefaglige opgaver i kommunen, og det er administrationens vurdering at et eventuelt sundhedshus bør have høj prioritet i den kommende tid.

På baggrund af ovenstående er det administrationens anbefaling, at den nuværende organisering af akutfunktionen i Døgnplejen fastholdes, og at Frederikssund Kommune dermed ikke indgår i en tværkommunal akutfunktion mellem to eller flere kommuner i Nordsjælland i dag- og aftentimerne.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet noterer sig, at der er stor tilfredshed hos borgerne med den eksisterende ordning og deler den beskrevne bekymring for manglende nærhed og længere responstid ved en fælles akutfunktion.

Høringssvar Ældrerådet:

Ældrerådet må ud fra den modtagne sagsfremstilling, tage administrationens anbefaling til efterretning.

Det er ellers nærliggende at forvente flere fordele ved en stordrift, ud over de nævnte ville der også være flere ressourcer ved spidsbelastninger af enhver art og Frederikssunds nuværende beredskab behøver ikke at blive forringet.

Så længe der ikke indgår beregninger af den økonomiske effekt, kan der ikke tages en forsvarlig beslutning. Ældrerådet mener dog ikke, man helt skal udelukke forslaget, hvis der kan fremlægges et mere oplyst grundlag. Der vil senere, hvis Frederikssund Sygehus bliver Sundhedshus vise sig nogle fordele.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af deltagelse i en tværkommunal akutfunktion er på det foreliggende grundlag uklare og vil skulle vurderes nærmere i en eventuel videre proces. Administrationens anbefaling at Frederikssund Kommune ikke indgår i en tværkommunal akutfunktion, har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Frederikssund Kommune ikke indgår i en tværkommunal akutfunktion.  
Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget forslag til to modeller for den fremtidige tilbudsvifte på botilbudsområdet til drøftelse.

I forbindelse med indgåelsen af Aftale om budget 2019-2022, udtrykte forligspartierne ønske om at understøtte Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om at udarbejde en plan for det samlede botilbudsområdes fremtidige udvikling, der skulle tage højde for kapacitet og organisering i forbindelse med udmøntningen af Handicap- og psykiatripolitikken. Forligspartierne ønskede i den sammenhæng undersøgt, om der med fordel kan anlægges nye botilbud som erstatning for nogle mindre botilbud, der er i ubalance i forhold til beboersammensætning og/eller juridisk konstruktion.

Social- og Sundhedsudvalget vedtog på møde den 4. november 2019 (sag 104) administrationens forslag til Handleplan: Plan for botilbud. Som en del af handleplanen blev udvalget på møde den 13. januar (sag 2) forelagt Vidensgrundlag: Plan for botilbud, der blandt andet indeholder analyse af borgersammensætning, udvikling i målgrupper, fremtidigt behov for tilbud samt udviklingstendenser inden for botilbud.

Derudover er der afholdt inspirationsture for Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og repræsentanter fra beboer-/pårørenderådende til kommunens botilbud mandag den 20. januar 2020 og til eksterne botilbud torsdag den 27. februar 2020. En opsamling for hver tur er vedlagt sagen som bilag.

Inspirationsturene danner sammen med workshop afholdt den 18. juni 2019 og vidensgrundlaget fundamentet for opstillingen af modeller for den nye tilbudsvifte, som udvalget præsenteres for i denne sag.

Principper

På baggrund af vidensgrundlaget og inspirationsturene har administrationen indkredset en række principper, som det er særligt vigtigt at have for øje i etableringen af en ny tilbudsvifte. Principperne skitserer behov og ønskede gevinster ved etableringen af en ny tilbudsvifte:

  • FleksibilitetMedarbejderne skal kunne varetage både pædagogisk støtte samt sundhedsfaglige og plejemæssige ydelser. Medarbejderne skal ligeledes kunne håndtere flere borgere med komplekse behov.Mulighed for løbende at kunne omlægge støtten, kan ruste kommunen til bedre at kunne håndtere borgernes skiftende og komplekse behov. Fleksibel indretning af botilbuddene er en forudsætning for at kunne tilpasse indsatserne i forhold til borgernes skiftende behov og for at kunne understøtte den metodiske og teknologiske udvikling.
  • BorgerneBorgerne skal tilbydes tidssvarende boliger, hvor indretningen kan tilpasses individuelle og skiftende behov. Der skal være mulighed for fællesskab, men også mulighed for at kunne trække sig. Beboerne skal kunne identificere sig med stedet og de andre beboere. Derudover skal der være rum til forskellige typer af aktiviteter samt genkendelighed blandt medarbejdere.
  • Faglighed og personalefaciliteterDer skal skabes et miljø, som styrker den faglige udvikling med fleksible fysiske rammer. Der er i dag flere steder udfordringer med personalefaciliteter og fysisk arbejdsmiljø. Det er afgørende, at der er ordentlige personalefaciliteter, herunder toilet, kontor og mødelokaler.
  • Økonomi Der skal sikres en effektiv og fleksibel ressourceanvendelse, både fagligt og økonomisk. Tilbud bør have en størrelse på minimum 12-20 pladser, eller for eksempel flere individuelle bygninger i denne størrelse.

På baggrund af ovenstående principper samt forligspartiernes ønske om at undersøge, om der med fordel kan anlægges nye botilbud som erstatning for nogle mindre botilbud, er det administrationen vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt fagligt og økonomisk at samle en række af Frederikssund Kommunes mindre bofællesskaber på handicapområdet i færre tilbud, som i højere grad vil kunne imødekomme principperne.

Jævnfør princippet om en minimumsstørrelse på 12 pladser anbefales det, at der i første omgang fokuseres på bofællesskaberne med færre end 12 pladser. Det vil sige bofællesskaberne Vangedevej (8 pladser), Linde alle (5 pladser) og Ungekollegiet (8 pladser) i Frederikssund, Nordmandshusene (5 pladser) i Skibby samt Egeparken (6 pladser) i Jægerspris, i alt 32 pladser. Ved at fokusere på disse tilbud, tages der ligeledes hånd om udfordringerne omkring tilbud, der er i ubalance i forhold til beboersammensætning og/eller juridisk konstruktion.

Der er således tale om, at de mindre botilbud erstattes med et større tilbud, som skal rumme i alt 32 pladser. I udgangspunktet skal det nye tilbud rumme borgere med samme behov som i de fem mindre botilbud, altså primært borgere med fysiske eller psykiske handicap, om end der skal bygges fleksibelt sådan, at tilbuddet kan imødekomme ændringer i borgernes behov, eller tilbuddet helt eller delvist kan omlægges og målrettes andre målgrupper.

Samtidig anbefales, at det i højere grad bliver muligt at tilbyde korterevarende botilbud, hvilket er en udfordring under de juridiske konstruktioner i de nuværende bofællesskaber. Dette stiller dog krav til ejerforhold og finansiering af det nye tilbud. Hvis det etableres som et botilbudslignende tilbud efter almenboligloven og med tilhørende socialpædagogisk støtte, vil beboerne få en lejekontrakt og således være ligestillet med et længerevarende, permanent botilbud. Hvis tilbuddet etableres og finansieres som et kommunalt botilbud vil det derimod være muligt at oprette det som et korterevarende botilbud. Kommunal finansiering vil omvendt betyde en højere finansieringsudgift for kommunen.

En samling af de fem mindre bofællesskaber vil dels betyde omkostninger til etableringen af et nyt tilbud, og dels omkostninger til afvikling af de eksisterende tilbud.  

Rosenfelthusene (17 pladser), Lunden (16 pladser), Møllehaven (13 pladser), Klintegården (67 pladser) og Skibbyhøj (24 pladser) har alle flere end 12 pladser og har således allerede en fagligt og økonomisk gunstig størrelse. På sigt kan der arbejdes med lokale udfordringer eller forbedringer på disse tilbud, fx ved at ombygge Skibbyhøj og dermed sikre tidssvarende boliger med eget bad.

De følgende forslag til modeller tager således udgangspunkt i samling af de fem mindre bofællesskaber.

Model 1 – Klyngestruktur

Model 1 indebærer en klyngestruktur med flere separate boenheder, som placeres på samme grund. Hver boenhed i klyngen vil bestå af et antal lejligheder, fællesarealer og personalefaciliteter som kontor og mødelokaler.

De forskellige boenheder kan målrettes forskellige behov sådan, at kommunen kan tilbyde bolig til borgere med forskellige udfordringer og forskelligt behov for støtte. Boenhederne kunne være inddelt, så eksempelvis borgere med samme udfordringer (fx udviklingshæmning, autisme mv.), borgere i samme livssituation eller borgere med samme støttebehov bor i hver sin boenhed.

Med klyngestrukturen vil personalet kunne arbejde på tværs af boenheder, hvorved medarbejdernes kompetencer kan anvendes bredere. Derudover bliver der bedre mulighed for faglig sparring, ligesom enhederne bliver langt mindre sårbare i forhold til sygemeldinger.

Mere konkret kan klyngestrukturen for eksempel etableres som tre boenheder med hver 12 lejligheder. Dette vil betyde, at der opjusteres fra de nuværende 32 pladser fordelt på fem tilbud til ét tilbud med 36 pladser. I dag er ca. 30 procent af borgere med udviklingshæmning, der bor i botilbud, henvist til botilbud uden for kommunen. Der vurderes således at være et behov, som kan dække de fire ekstra pladser.

Etableringen af de tre boenheder kan eventuelt foregå i tre etaper. Første etape kan bestå af etableringen af en bygning med fællesarealer, de nødvendige personalefaciliteter samt den første boenhed. I anden etape kan anden boenhed etableres, mens den tredje boenhed opføres i tredje etape. Hvis muligt og ønskeligt kan der reserveres arealer til en eventuel senere ekspansion.

Hver boenhed kan med fordel etableres med fællesarealer som fællesstue, terrasse og/eller have. Det bør ligeledes overvejes, hvilke andre faciliteter, der bør være til rådighed, eksempelvis træningslokale, boldbane og aktivitetsrum.

Lejlighederne bør bygges sådan, at de er fleksible og løbende kan indrettes til at tilgodese borgernes skiftende behov, eksempelvis behov for kørestol, hospitalsseng og loftslift. Lejlighederne bør ideelt have to indgange sådan, at de borgere, der profiterer af egen indgang har mulighed for dette, mens de borgere, der profiterer af udgang til fællesarealer har mulighed for dette. Hvis man ønsker at undgå, at de respektive klynger er forbundet af gange, kan klyngerne eventuelt etableres som fritliggende bygninger.

Det skal desuden overvejes, hvor klyngen placeres. Det har stor værdi for nogle borgere, at deres bolig ligger bynært. Dette giver samtidig gode muligheder for social færdighedstræning. Dog trives andre borgere i mere landlige omgivelser, hvor rammerne for den sociale færdighedstræning er mindre intense. Alt andet lige er det afgørende, at der er gode muligheder for offentlig transport sådan, at borgerne kan komme til arbejde og fritidsaktiviteter.

For at visualisere, hvordan en klyngestruktur kan se ud, er plantegning fra Bo- og dagtilbud Bybjergvej 25 i Ballerup Kommune vedlagt sagen som bilag.

Model 2 – Udvidelse af eksisterende tilbud

Model 2 indebærer en udvidelse af et eller flere af kommunens eksisterende botilbud, som med fordel kan bygges ud sådan, at der er minimum 12 pladser i hvert tilbud.

Udvidelsen af et eller flere eksisterende tilbud vil gøre det enkelte tilbuds drift mere effektiv både fagligt og økonomisk, ligesom det vil være muligt at etablere nye tidssvarende og fleksible boliger til en mindre gruppe borgere.

Udvidelsen af et eller flere eksisterende tilbud kan eventuelt tænkes som en form for klyngestruktur alt afhængigt af omfanget af udvidelsen. Dette forudsætter dog, at der kan erhverves grunde i nærheden af det/de eksisterende tilbud til udvidelsen.

Mere konkret kunne model 2 udføres som en udvidelse af Vangedevej. Vangedevej har aktuelt otte pladser og kan med fordel bygges ud sådan, at der er minimum 12 pladser. Ved siden af Vangedevej 13, hvor botilbuddet ligger, er der en tom kommunal grund, som muligvis kan bruges til formålet.

I tillæg til udvidelsen af et eller flere eksisterende tilbud kan der eventuelt erhverves lejligheder i nærtliggende boligområder, der kan fungere som udflytterboliger. Her kan borgerne prøve at bo for sig selv uden for et egentligt botilbud, men med personale i nærheden, som kan understøtte borgeren. Udgangspunktet skal være, at disse boliger er kommunalt ejede for at sikre, at tilbuddet om udflytterbolig bliver midlertidigt.

Udflytterboligerne skal ikke nødvendigvis være placeret i forbindelse med det/de udvidede tilbud, men kan placeres i nærheden af andre af kommunens botilbud.For at etablere udflytterboligerne vil det være nødvendigt enten at udvide den samlede kapacitet eller erstatte et eksisterende botilbud med udflytterboliger.

Ovenstående forslag til modeller for den fremtidige tilbudsvifte på botilbudsområdet skulle have været drøftet på dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og bruger-/pårørenderådene den 2. april 2020. Grundet situationen med COVID-19 er dialogmødet imidlertid blevet aflyst. Administrationen arbejder på at få fastlagt en ny dato for afholdelse af dialogmødet.

Efterfølgende vil administrationen arbejde videre med at beskrive den eller de modeller, som udvalget peger på. Den eller de udvalgte modeller vil dernæst blive forelagt udvalget i juni 2020 med henblik på endeligt valg af model for tilbudsviften i Byrådet den 24. juni 2020.

Overholdelse af denne deadline er dog betinget af, at dialogmødet kan finde sted senest i starten af maj 2020. Alternativt, skal Handicaprådet og bruger-/pårørenderådene afgive eventuelle bemærkninger i en skriftlig høring. Høringsperioden kunne eventuelt løbe fra den 3.-30. april 2020.

Planen for botilbud, herunder etablering af den nye tilbudsvifte indgår som Social- og Sundhedsudvalgets bidrag til Frederikssund Kommunes investeringsplan 2021-2023.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet er enig i de beskrevne principper herunder, at det er vigtigt med fleksible boliger/tilbud, hvor borgerne kan blive boende- men vi vil gerne understrege, at fleksibilitet i tilbuddene stiller større krav til uddannelse af medarbejderne, som skal håndtere borgere med komplekse behov.Handicaprådet er også enig i, at der skal være ordentlige faciliteter til personalet.Endelig er det vigtigt, at målgruppen/beboerne passer til placeringen og rammerne (f.eks i forhold til at bygge i flere plan).Selv om det vælges at fokusere på en samling af de mindre botilbud, er det vigtigt, at der sideløbende hermed sikres en ombygning af de eksisterende store tilbud – især Skibbyhøj – så det bliver tidssvarende boliger med eget bad, som passer til beboernes udfordringer. Det er IKKE hensigtsmæssigt – eller for den sags skyld værdigt - at beboere med psykiske lidelser skal dele badeværelse!

Blandt de foreslåede modeller, vil Handicaprådet pege på model 1 :Klyngestruktur med følgende overvejelser: - det er positivt med små enheder i større fællesskab- det er godt med køkken og madlavning på stedet- det er vigtigt med grønt udeareal og en central placering nær byområde.

Handicaprådet mener ikke model 2 med udvidelse af eksisterende tilbud er realistisk, fordi dette   forudsætter, at der kan erhverves grunde i nærheden af det/de eksisterende tilbud til udvidelsen, hvilket er højst usikkert.

Høringssvar Ældrerådet:

Ældrerådets kommentarer til modeller for en ny tilbudsvifte på botilbudsområdet.

Rapporter fra besøg i henholdsvis kommunens botilbud og besøg botilbud i Helsingør-, Rudersdal- og København kommune tages til efterretning. Ældrerådet afventer Frederikssund kommunes konklusion på erfaringerne, der kan uddrages af disse besøg.Ældrerådet finder de fremsendte plantegninger vedrørende Bybjergvej interessante og afventer nærmere planer for stedet.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af en fremtidig tilbudsvifte på botilbudsområdet vil skulle vurderes nærmere i det videre arbejde og eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser vil blive behandlet i efterfølgende sagsfremstillinger.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Udvalget tilkendegiver, hvilken model eller modeller administrationen skal arbejde videre med.
Beslutning

Udvalget tilslutter sig fortsat principperne for botilbudsplanen.

Udvalget ønsker beskrevet muligheder for udbygning af de små botilbud, samt beskrevet mulighederne for placering af et større botilbud (klyngestruktur). Udvalget ønsker også den fremtidige kapacitet beskrevet. Renoveringen af Skibbyhøj bør indgå i prioriteringen af investeringsplanen.

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger Social- og Sundhedsudvalgets regnskab for 2019 til orientering. Kommunens samlede regnskab fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet.

Drift

I løbet af 2019 er budgettet under Social- og Sundhedsudvalget blevet nedskrevet med 11,8 mio. kr. Budgetreduktionen er sket som følge af fastfrysning af den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet samt reduceret lønbudget i forbindelse med vakancer.

Herefter udgør det korrigerede budget 480,6 mio. kr. Med et samlet forbrug på 505,3 mio. kr. udgør årets resultat et merforbrug på 24,7 mio. kr., svarende til 5 pct. Af det samlede merforbrug på 24,7 mio. kr. vedrører 25,0 mio. kr. serviceudgifter.

Merforbruget er forventet på grund af øgede udgifter på voksenhandicapområdet, som udgør 23,9 mio. kr. og 1,2 mio. kr. vedrørende Sundhed og forebyggelse. Merforbruget på voksenhandicapområdet kan især henføres til øget aktivitet vedrørende botilbud.

Det administrativt skønnede merforbrug har også indgået i budgetprocessen og er indarbejdet i budget 2020-2023.

For en nærmere gennemgang af forbruget henvises til vedlagte bilag: Regnskab 2019 - Social- og sundhedsudvalget og Noter til forbrugsrapport - Social- og sundhedsudvalget - Regnskab 2019.

Anlæg

I 2019 var det oprindelige anlægsbudget på 0,5 mio. kr. under Social- og Sundhedsudvalget. Årets resultat endte på 0,6 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,1 mio. kr.

Dette vedrører projektet:

  • Etablering af 3 klinik struktur i Tandplejen: Tandplejen er blevet samlet på tre matrikler i stedet for fem. Projektet er afsluttet i 2019.

For en nærmere gennemgang af forbruget henvises til vedlagte bilag: "Regnskab 2019 - Anlæg (SSU)".

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar Ældrerådet:

Regnskabet på SSU- området viser et merforbrug på 24. 7 mio. kr. på serviceområdet. De største merforbrug er på botilbud og herberg/hjemløse.Ældrerådet tager regnskabet til efterretning og opfordre til at budgetterne i de kommende år tilrettes de faktiske udgifter, så udvalget ikke skal starte året med et ”budgetteret” underskud.

Økonomi

Regnskabssagen har i sig selv ingen bevillingsmæssige konsekvenser for 2019 og frem. De afledte bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af separat sag på samme møde vedrørende overførsler.

Indstilling

 Direktøren for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Regnskabsforklaringerne tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har sammen med fagområderne gennemgået årets resultat for 2019 med henblik på en opgørelse af resultatets konsekvens for overførsler til efterfølgende år.

Drift

Formålet med overførselsadgangen er at skabe en incitamentsstruktur, der sikrer, at enhederne agerer økonomisk og aktivitetsmæssigt rationelt i forhold til deres bevillinger. Samtidig er det vigtigt, at overførslerne ses i sammenhæng med budget- og regnskabssanktionslovgivningen, idet overførsler – til næstkommende år – teknisk set er en tillægsbevilling til det oprindeligt vedtagne budget.

På Social- og sundhedsudvalget var der i 2019 et merforbrug vedrørende serviceudgifter på 25,0 mio. kr. Der er bundne og øremærkede overførsler på samlet 2,0 mio. kr. Overførslen fordeler sig med 0,8 mio. kr. til 2020, mens 1,1 mio. kr. overføres til 2021. Grunden til, at der sker en overførsel, selvom udvalget viser et samlet merforbrug, er, at overførslerne sker i henhold til gældende retningslinjer vedrørende takstfinansierede institutioner.

Overførslen er sammensat på følgende vis:

  • Satspulje til "Projekt Børnebroen" modtager tilskudsmidler i 2020 for udgifter afholdt i 2019. Underskud på 0,3 mio. kr. overføres derfor til 2020.
  • Overførsel af 2,3 mio. kr. vedrørende institutionerne under social service, hvoraf:
    • Et overskud på 1,1 mio. kr. overføres og indregnes i taksten for 2021, jf. KKR's rammeaftale
    • Overførsel af overskud på 1,2 mio. kr. i forhold til takstberegningsgrundlag på takstfinansierede institutioner i henhold til KKR's rammeaftale og takstbekendtgørelsen.

For nærmere gennemgang af overførslerne henvises til vedlagte bilag: Overførsler 2019 - Social- og Sundhedsudvalget og Noter til overførselsrapport 2019 - Social- og Sundhedsudvalget.

Anlæg

Der er ingen overførsler under anlæg for Social- og Sundhedsudvalget.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet har ingen kommentarer til overførslen.

Høringssvar Ældrerådet:

Overførsel 2019- Social- og Sundhedsudvalget tages til efterretning med følgende kommentarer.

Det dokumenterede merforbrug til voksenhandicapområdet kan der ikke ændres ved. Vi må blot håbe på, at administrationen har været bedre til at forudse udgifterne til dette område i budgettet for 2020, så vi ikke igen til næste år skal stå med samme udfordring.

Økonomi

 Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling i 2020 på 0,832 mio. kr., mens der indregnes 1,138 mio. kr. i budgettet for 2021.

Indstilling

Direktøren for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der på baggrund af regnskab 2019:

  1. Overføres driftsmidler på 0,832 mio. kr. til 2020
  2. 1,138 mio. kr. indregnes i budgettet for 2021.
Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden opfordrer kommunerne i Hovedstaden til at tiltræde bilagte ”Samarbejdsaftale om henvisning til rygestop i Region Hovedstaden” mellem Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden. Regionens udkast til samarbejdsaftale, har været i høring i kommunerne i perioden 18. september til 9. oktober 2019. Den 7. februar 2020 godkendte KKR rygestopaftalen og besluttede at udsende rygestopaftalen til de 29 kommuner med henblik på tiltrædelse.

Baggrund

Rygning er den forebyggelige risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og dødelighed i Danmark, og samfundets omkostninger til behandling, pleje og tabt produktion som følge af rygning er langt større end for andre risikofaktorer. Undersøgelser viser, at der er store sundhedsmæssige gevinster såvel som besparelser for kommunen ved kommunale rygestopforløb. I Frederikssund Kommune er 17 % af befolkningen (over 15 år) dagligrygere.

Region Hovedstaden ønsker som led i ”Plan for styrkelse af Forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden” at indgå en samarbejdsaftale om en systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget.  Samarbejdsaftalen vedr. rygestop skal sikre, at alle rygere, som har kontakt til et somatisk eller psykiatrisk hospital i Region Hovedstaden, og som har et ønske om at deltage i et rygestopforløb, henvises til rygestopforløb i sin hjemkommune.  

Samarbejdsaftalen tager afsæt i erfaringerne fra Vestegnen og Sydamagers del i satspuljeprojekt "Forstærket indsats overfor storrygere" fra 2014-2017.  Det har vist sig effektivt, at hospitalernes sundhedsfaglige medarbejdere henviser til kommunale rygestoptilbud.

Indhold i aftalen

Med aftalen henvises alle rygere, som har kontakt til et somatisk eller psykiatrisk hospital i Region Hovedstaden, og som har ønske om at deltage i et rygestopforløb, til rygestopforløb i sin hjemkommune.

Indsatserne i samarbejdsaftalen har to kerneelementer:  

  1. Hospitalerne opsporer og henviser systematisk patienter til kommunale rygestopforløb.  
  2. Kommunerne kontakter borgeren inden for én uge efter henvisningen er modtaget.

Konceptet tager udgangspunkt i Very Brief Advice-metoden (VBA-metoden), som er den samme metode der bruges i Forebyggelse og Træning. Såfremt patienten ryger, rådgiver sundhedspersonalet om, at den mest effektive rygestopmetode er en kombination af professionel rådgivning og rygestopmedicin. Hvis patienten ønsker det, henviser sundhedspersonalet til det kommunale rygestopforløb. Kommunen kontakter herefter borgeren inden for syv dage. Borgeren bliver tilbudt en uforpligtende, afklarende samtale. På baggrund af den afklarende samtale visiteres borgeren til et relevant rygestoptilbud. Kommunen kan henvise borgere til et netbaseret rygestoptilbud, fx X-hale eller Stoplinien, hvis der vurderes, at dette er bedre til en specifik målgruppe end kommunens egne tilbud.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 2. marts 2020 godkendte udvalget årsplanen for Sundhedspolitikken 2020 (sag nr. 30). I årsplanen fremgår det, at Frederikssund Kommune sigter efter at opnå, at 5 % af rygerne i Frederikssund Kommune (N=315) tager imod et rygestoptilbud. Som led i denne målsætning planlægges at afholde otte rygestopkurser i 2020, mod seks afholdte rygestopkurser i 2019. Nærværende samarbejdsaftale om henvisning til rygestop kan bidrage til at løfte denne målsætning under sundhedspolitikken.

Høring af samarbejdsaftalen

Embedsmandsudvalget for Sundhed har gennemført en høring af samarbejdsaftalen, hvilket også har givet anledning til mindre justeringer, herunder er måltallene bl.a. blevet sat lidt ned. Flere kommuner bemærker, at der kan opstå udfordringer med kapacitet og ressourcer, når hospitalerne henviser flere borgere til kommunale rygestoptilbud. Midtklyngens ni kommuner har indgået et tværkommunalt samarbejde om at benytte hinandens tilbud på tværs af kommunegrænserne. Dette foreslår Midtklyngen, at de andre klynger også gør for at kunne imødegå borgernes behov. Med rygestopaftalen vil det ligesom i dag være op til den enkelte kommune at tilrettelægge og finansiere egne rygestoptilbud - herunder f.eks. omfang, forløbslængde, om det er individuelt eller i grupper osv.

Proces

Den 7. februar 2020 godkendte KKR rygestopaftalen og besluttede at udsende rygestopaftalen til de 29 kommuner med henblik på tiltrædelse.

Den videre godkendelsesproces bliver:

  • Februar-april 2020 - Behandling af aftalen i hver af de 29 kommuner
  • Marts 2020 - Sundhedskoordinationsudvalget orienteres om aftalen
  • Maj 2020 - Aftalen træder i kraft

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet ser positivt på dette sundhedstiltag og har med glæde noteret sig, at det er rettet mod såvel somatiske som psykiatriske patienter.

Høringssvar Ældrerådet:

KKR Hovedstaden opfordrer kommunerne i Hovedstaden til at tiltræde en “Samarbejdsaftale om henvisning til rygestop i Region Hovedstaden “ mellem Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden.

Efter at aftalen har været i høring i kommunerne, godkendte KKR rygestopaftalen den 7. februar 2020 og besluttede at sende rygestopaftalen til de 29 kommuner med henblik på tiltrædelse.

Administrationen indstiller, at rygestopaftalen med Region Hovedstaden godkendes.

Ældrerådet har ikke bemærkninger til dette.

Økonomi

 Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. rygestop har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet tilgangen til rygestoptilbud forudsættes afholdt inden for eksisterende bevilling.

Indstilling

Afdelingslederen for Sundhed og HR indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Godkende rygestopaftalen med Region Hovedstaden.
Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres Social-og Sundhedsudvalget om det driftorienterede tilsyn fra Socialtilsynet Hovedstaden i 2019 i Frederikssund Kommuner.

Tilsynet omhandler elleve botilbud og bofællesskaber for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Socialtilsynet har til opgave at kontrollere og bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene.

Tilsynene gennemføres på baggrund af en lovbestemt kvalitetsmodel, der består af syv tilsynstemaer med tilhørende kriterier og indikatorer.

  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Selvstændighed og relationer
  • Målgruppe, metoder og resultater
  • Organisation og ledelse
  • Kompetencer
  • Fysiske rammer

Ud over ovenstående temaer fører Socialtilsynet tilsyn med tilbuddenes økonomi og godkender herunder budgettet.

Socialtilsynet udvælger for det enkelte tilsynsbesøg, hvilke tilsynstemaer som skal være i fokus. Tilsynsresultaterne skal derfor ses i lyset af, at ikke alle temaer nødvendigvis har været genstand for tilsynets opmærksomhed.

Tilsynet med Parkvej 12 i Jægerspris indgår ikke i årsredegørelsen for 2019. Årsagen er at botilbuddet medio 2019 blev lukket, og beboerne flyttet til nye tilbud. Der henvises til Social- og Sundhedsudvalgets sag nr. 52 fra maj 2019 under punktet meddelelser, og sag 79 august 2019. I begge sager informeres om lukningen af Parkvej 12. Socialtilsynet har i 2019 fulgt Parkvej 12 frem til lukningen og ført tilsyn men lukkeprocessen og i arbejdet med at finde nye tilbud til beboerne.

Årligt, når alle tilsyn er gennemført, afholdes der et møde mellem Frederikssund Kommune og Socialtilsynet Hovedstaden. På mødet deltager ledelsen i Socialtilsynet og de tilsynskonsulenter som har gennemført tilsynene og ledelsen fra Frederikssund Kommune herunder lederne af tilbuddene. På mødet drøftes de gennemførte tilsyn, samarbejdet og socialtilsynet informerer om eventuelle nye tiltag og metoder. Ligeledes informerer Frederikssund Kommune omkring forestående ændringer af betydning for tilsynene. I 2019 blev mødet afhold den 12. december.  

Resultat af tilsynene 2019

Lunden i Frederikssund

Lunden er et kommunalt botilbud efter almenboliglovens § 105 stk. 2 med støtte efter § 85 i serviceloven. Tilbuddet har 16 boliger og målgruppen er voksne med vidtgående fysisk og psykisk handicap. Tilsynet er gennemført den 8. november 2019 som et anmeldt tilsynsbesøg.

Fokus på tilsynet var dokumentation og ny organisation samt tilbuddet generelt.

Konklusionen i tilsynsrapporten er, at tilbuddet i høj grad lever op til kvaliteten indenfor kvalitetsmodellen syv temaer. Borgerne trives i tilbuddet og de mødes med respekt og anerkendelse af medarbejderne. Ledelse og medarbejdere har arbejdet positivt med den faglige dokumentation og tilbuddet generelt.

Rosenfeldthusene i Frederikssund

Rosenfeldthusene er et kommunalt botilbud efter almenboliglovens § 105 stk. 2 med støtte efter servicelovens § 85.

Tilbuddets har 17 boliger og målgruppen er voksne med fysisk og psykisk handicap. Flere borgere har derudover psykiatriske diagnoser og demens.

Tilsynet er gennemført den 9. november 2019 som et anmeldt tilsynsbesøg.

Fokus for tilsynet har været de udviklingspunkter, som blev givet ved tilsynet i 2018, samt borgernes rettigheder og forpligtigelser.

Socialtilsynet konkluderer, at tilsynet har arbejdet relevant med de udviklingspunkter, som blev givet ved tilsynet i 2018, og som omhandler forbedring af indsatsen med dokumentation.

Borgerne trives generelt i tilbuddet og bliver mødt ligeværdigt og respektfuldt. Der er fokus på borgernes selv- og medbestemmelse. Det nævnes, at ledelsen er faglig og kompetent til at varetage den daglige drift. Rosenfeldthusene har en bæredygtig økonomi som er gennemskuelig for de visiterede kommuner.  

Socialtilsynet har i den samlede konklusion ikke givet Rosenfeldthusene opmærksomhedspunkter.

Kongshøj Alle i Slangerup

Kongshøj Alle er godkendt som bofælleskab for fire voksne borgere med udviklingshæmning. Tre borgere er visiteret til tilbud efter servicelovens § 85. En borger er visiteret efter servicelovens § 107. Tilbuddet ejes af LEV.

Tilsynet er gennemført den 20. februar 2019 som et anmeldt tilsynsbesøg.

Socialtilsynet konkluderer at målgruppen for tilbuddet har udviklet sig forskelligt, hvilket giver uligheder blandt beboerne, og giver udfordringer for medarbejdergruppen.

Det konkluderes, at tilbuddet har kompetent ledelse som i samarbejde med medarbejderne sikrer borgernes trivsel, og at borgernes behov dækkes.

Siden tilsynsbesøget i februar 2019 er det besluttet at opsige lejemålet med LEV, og beboerne er flyttet til nye tilbud. Tilbuddet er således ved udgangen af april måned tømt.

Egeparken i Jægerspris

Egeparken er et kommunalt bofællesskab med i alt seks pladser. To pladser efter servicelovens § 107 og fire pladser efter servicelovens § 108.

Tilsynet er gennemført den 7. marts 2019 som et anmeldt tilsynsbesøg.

Socialtilsynet konkluderer, at Egeparken er et tilbud som skaber trivsel for borgerne. Der er positiv faglig udvikling med tydeligt definerede faglige tilgange og metoder. Ledelse og medarbejdere lykkes i samarbedet hvilket skaber synergi der tilfalder borgerne. Der arbejdes emner såsom selv- og medbestemmelse og kost og motion. Der sættes mål for borgerne som understøtter deres udvikling.

Socialtilsynet anbefaler, at der fortsat sættes fokus på arbejdet med konkrete mål for borgerne, og at den faglige dokumentation prioriteres. Anbefalingerne indarbejdes i processen med implementering af nyt fagsystem Cura Social.

Vangedevej i Frederikssund

Socialtilsynet har den 18. november 2019 været på uanmeldt tilsyn på Vangedevej. Vangedevej er et Kommunalt botilbud med otte boliger oprettet efter almenboliglovgivningen § 105. Borgernes visiteres til støtten efter Servicelovens § 85. Borgergruppen er borgere udviklingshæmning og nogle med psykiatrisk lidelse i tillæg.

Fokus for tilsynet var borgernes trivsel og sundhed samt opmærksomhedspunkter fra tilsynet 2018.

Socialtilsynet konkluderer, at borgerne er i trivsel. De har høj grad af bevidsthed om selvbestemmelse og lever et aktivt liv. Der er gode relationer mellem borgerne og til medarbejderne.

Det nævnes, at der er fokus på den pædagogiske udvikling og dokumentation. Der arbejdes forebyggende med magtanvendelse og overgreb.

Vangedevej har bæredygtig økonomi, som er gennemskuelig for socialtilsynet og de visiterede kommuner. Den samlede konklusion er at Vangedevej i høj grad leverer den fornødne kvalitet i tilbuddet.

Nordmandshusene i Skibby

Socialtilsynet har den 6. november 2019 været på anmeldt besøg på Nordmandshusene. Stedet er et bofællesskab med fem pladser, og etableres efter almenboliglovens § 105 stk. 2, og borgerne får støtte jævnfør serviceloven § 85.

Opmærksomhedspunkter for tilsynet er udviklingspunkterne for 2018, samt borgernes trivsel sammenholdt med dokumentationen.

Socialtilsynet konkluderer, at borgerne generelt trives og bliver mødet respektfuldt og anerkendende af medarbejderne.

På tilsynstidspunktet er der usikkerhed om stedets fremtid, hvilket ifølge socialtilsynet præger stedet ved tilsynsbesøget.

Derudover gøres opmærksom på, at der i tilbuddet er borgere som er udenfor den godkendte målgruppe, hvilket har kunnet mærkes af borgerne generelt som manglende tid og opmærksomhed fra medarbejderne.

Det konkluderes, at ledelsen har sikret mere ledelsestid til stedet, og nye medarbejdere vurderes motiverede for at udvikle de faglige tilgange og metoder.

Den samlede konklusion er, at Nordmandshusene i høj grad leverer den fornødne kvalitet i tilbuddet.

Linde Alle i Frederikssund

Socialtilsynet har den 5. december 2019 været på anmeldt besøg på botilbuddet Linde Alle. Stedet er et bofællesskab med fem pladser etableret efter almenboliglovens § 105 stk. 2 og med støtte efter servicelovens § 85. Stedet ejes af LEV.

Opmærksomhedspunkter for tilsynet er dokumentation, ny organisation samt tilbuddet generelt.

Socialtilsynet konkluderer, at borgerne trives. Der er fokus på deres udvikling, livskvalitet herunder fysiske og mentale sundhed. Medarbejdere og ledelses er kompetente og der arbejdes i positiv retning med inddragelse af borgerne og sikring af deres retssikkerhed.

Økonomien på Linde Alle er bæredygtig og gennemskuelig for tilsynet og de visiterede kommuner.

Samlet konklusion er, at bofællesskabet i høj grad leverer den fornødne kvalitet i indsatsen.   

Ungekollegiet Lundevej i Frederikssund

Socialtilsynet har den 22. og 23. august 2019 været på anmeldt besøg på ungekollegiet Lundevej. Stedet er et bofællesskab for unge med udviklingshæmning og psykiske diagnoser. Der er otte pladser etablerestefter almenboliglovgivning § 105 med støtte efter servicelovens § 85.

Stedet ejes af KAB.

Socialtilsynet har ikke opstillet et særligt fokus for tilsynet. Ifølge tilsynet trives beboerne i høj grad. Medarbejderne har et godt pædagogisk fundament, som der udvikles på mellem ledelse og medarbejdere.

Der er arbejdet godt med opfølgning fra 2018, herunder dokumentationen og opstilling af mål for borgerne. Der er ikke beskrevet en samlet konklusion for bofællesskabet.   

Møllehaven i Slangerup

Socialtilsynet har den 8. april 2019 været på anmeldt besøg på Møllehaven. Stedet er et bofællesskab for borgere med udviklingshæmning. Der er ni pladser, som i 2019 er i gang med at blive ændret til alene § 107 og § 108 pladser. Tidligere har der været fire pladser efter almenboliglovens § 105 stk. 2 med § 85 støtte efter serviceloven.

Socialtilsynet har ikke opstillet et særligt fokus for tilsynet.

Socialtilsynet konkluderer at borgerne trives. Medarbejderne er engagerede, og der foregår faglig udvikling. Et højt fravær blandt medarbejderne og dermed nogen gennemstrømning gør, at det borgernære har været prioriteret på bekostning af eksempelvis den faglige dokumentation.  

Der er ikke beskrevet en samlet konklusion for bofællesskabet.   

Skibbyhøj i Skibby

Socialtilsynet har den 26. juni 2019 været på anmeldt tilsyn på Skibbyhøj. Skibbyhøj er et kommunalt tilbud efter servicelovens § 107 med 23 pladser. Målgruppen for tilbuddet er borgere mellem 18 og 50 år med psykiatriske lidelser.  

Borgerne på Skibbyhøj udtrykker stor tilfredshed med tilbuddet. Det gælder hjælp og støtte og den fysiske beliggenhed. Der er relevante aktiviteter og mulighed for fællesskaber.

Tilsynet gør opmærksom på, at Skibbyhøj fysisk fremstår forskelligt. En del er renoveret, mens en anden del er ældre og mere spartansk.

Medarbejderne er kompetente med relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det bemærkes, at de er gode til at sikre den enkelte borgers behov. Der er fokus på efteruddannelse, hvilket tilsynet fremhæver som vigtigt.  

Klintegården i Frederikssund

Socialtilsynet har den 23. oktober 2019 været på anmeldt tilsyn på Klintegården. Klintegården er et kommunalt socialpsykiatrisk botilbud med 68 pladser, oprettet i henhold til servicelovens §§ 107, 108 og 104. Målgruppen er borgere mellem 18 og 65 år med personlighedsforstyrrelser, forandret virkelighedsopfattelse og erhvervet hjerneskade.

Socialtilsynet skriver i deres konklusion, at samtlige borgere, som de har haft kontakt til, giver udtryk for at trives i tilbuddet. Tilsynet beskriver en etisk kultur på stedet, som er med til at understøtte borgernes mulighed for selvbestemmelse og inddragelse. Medarbejderne er professionelle, og borgerne mødes med en respekt, som medvirker til, at borgerne møder hinanden med respekt. Det medvirker til en rolig og tryg dagligdag for borgerne. Tilbuddet anvender ikke magtanvendelse, og der foregår ikke overgreb.

Samlet set er vurderingen, at tilbuddet varetages fagligt og kompetent. Der er høj grad af tillid til ledelsen, ligesom der er høj tillid til medarbejderne fra ledelsen.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Generelt har Handicaprådet noteret sig følgende udfordringer i kommunens botilbud/bofællesskaber:

- det bør være muligt, at få styr på det med lejemålene/lejekontrakter/boligbeviser for den enkelte, det er mere end 10 år siden man begyndte.- med dokumentation- med målgrupper, hvis diagnoser er meget brede eller som falder udenfor målgruppen, og beboernes behov derfor er for forskelligartede (Normandshusene, Møllehaven) – eller tilbuddet ligefrem IKKE er godkendt til diverse tillægsdiagnoser/misbrug (Skibbyhøj). - det forekommer særligt uheldigt, når tilbud målrettet unge (mellem 18-30 år) scorer lavt på faktorer som skolegang, uddannelse og beskæftigelse, som burde være i fokus for netop denne målgruppe (Lundevej).Bortset herfra er det en fornøjelse at læse vurderingerne for en lang række af botilbuddene/bofællesskaberne.

Høringssvar Ældrerådet:

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om de driftsorienterede tilsyn i 2019 på elleve botilbud i Frederikssund.

Generelt lever de elleve botilbud op til de syv fokuspunkter for kvalitet i tilbuddene. To af tilbuddene, Egeparken og Møllehaven har svært ved at udvikle tilbuddene/ faglig sparring pga. sygefravær i de små institutioner med få personaler.  Der er mange små botilbud i Frederikssund Kommune. Størrelsen på botilbuddene kan både være en fordel og en ulempe. De små enheder er dog udfordret når der er sygdom blandt personalet.

Ældrerådet er klar over, at der er politisk fokus på dette og arbejder med en evt. ny struktur for botilbuddene.

Ældrerådet tager tilsynsrapporterne til efterretning.

Økonomi

 Orientering om tilsyn på socialområdet i 2019 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning. Referatet fra evalueringsmødet med Det sociale Tilsyn i november 2019 vedlægges sagen.

Sagsfremstilling

I denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget en redegørelse for gennemførte tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed i 2019.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2019 gennemført to typer tilsyn i Frederikssund Kommune, Risikobaserede tilsyn og Ældretilsyn.

Risikobaserede tilsyn

Der gennemføres risikobaserede tilsyn for alle typer af behandlingssteder i sundhedsvæsnet. Styrelsen udvælger årligt temaer og målepunkter for tilsynet ud fra en vurdering af, hvor der kan være risiko for patientsikkerheden. Udvælgelsen af behandlingsstederne er baseret på stikprøver. Temaerne for 2019 var diagnostik og behandling, sårbare patienter og dokumentation og hygiejne.

På baggrund af en samlet sundhedsfaglig vurdering af patientsikkerheden kategoriserer styrelsen efter et tilsynsbesøg behandlingsstedet i en af følgende kategorier:

  • ?Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden
  • ?Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden
  • ?Større problemer af betydning for patientsikkerheden
  • ?Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.

Ældretilsynet

I satspuljeaftalen for 2018 – 2021 blev der indgået aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed i en forsøgsperiode på fire år skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder. Tilsynene gennemføres efter servicelovens §§ 83-87. Formålet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet, foretage vurdering på den faglige kvalitet på stedet og bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje.

I bekendtgørelsen er der fastsat seks temaer som tilsynet skal omfatte:

  • ?Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død
  • ?Trivsel og relationer
  • ?Målgrupper og metoder
  • ?Organisation, ledelse og kompetencer
  • ?Procedurer og dokumentation
  • ?Aktiviteter og rehabilitering.

På baggrund af en samlet sundhedsfaglig vurdering af patientsikkerheden kategoriserer styrelsen efter et tilsynsbesøg behandlingsstedet i en af følgende kategorier:

  • ?Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet  
  • ?Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet  
  • ?Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet  
  • ?Kritiske forhold af betydning for den fornødne kvalitet.

I Frederikssund Kommune har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført i alt syv sundhedsfaglige tilsyn i 2019. Der er gennemført et Ældretilsyn efter servicelovens §§ 83-87 på Omsorgscenteret Tolleruphøj samt seks risikobaserede tilsyn på følgende behandlingssteder:

  • Omsorgscenteret De Tre Ege  
  • ?Døgnplejen og den kommunale sygepleje – tilsyn med methotrexat
  • ?Døgnplejen opfølgning på reaktivt tilsyn  
  • ?Sundhedsplejen
  • ?Værdig Pleje og Hjemmeservice (privat leverandør)
  • ?Attendo Lærkevej reaktivt tilsyn.

Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag til sagen.

Ældretilsynet på Omsorgscenteret Tolleruphøj

Styrelsen for patientsikkerhed gennemførte den 4. april 2019 et planlagt Ældretilsyn efter servicelovens §§83-87 på Tolleruphøj. Styrelsen har på baggrund af tilsynet vurderet Tolleruphøj inden for kategorien "Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet".

Styrelsen bemærkede ved tilsynet, at ledelsen og medarbejderne var reflekterede og havde stor viden i forhold til kerneopgaven på stedet. Tolleruphøj er ifølge styrelsen velorganiseret med gode procedurer, stor systematik og struktur som danner et godt grundlag for faglig refleksion, vidensdeling og læring. Baggrunden for kategorien var, at tilsynet under temaet ”Målgrupper og metoder” fandt, at vikarer ikke i tilstrækkelig grad dokumenterede i omsorgssystemet Cura. Siden har ledelsen fulgt op med det relevante vikarbureau, og det er lagt tilrette således, at det er muligt for vikarerne at dokumentere i Cura.

Risikobasseret tilsyn på Omsorgscenteret De Tre Ege

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 30. september 2019 gennemført et planlagt tilsyn på De Tre Ege i Jægerspris. Styrelsen har på baggrund af tilsynet vurderet, at De tre Ege indplaceres i kategorien "Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden".

Styrelsen vurderede på baggrund af tilsynet, at De Tre Ege fremstår sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik i opgaverne. De Tre Ege levede op til gældende lovkrav. De mangler, som blev fundet, vedrørte den sundhedsfaglige dokumentation og blev vurderet til let at kunne udbedres. Derudover var der et fund på medicinhåndtering, hvor medicinens aktive stof ikke var noteret korrekt på medicinskemaet. Alle patienter havde fået korrekt medicin.

Reaktivt tilsyn på Attendo Lærkevej

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 12. november 2019 gennemført et planlagt reaktivt tilsyn på Attendo Lærkevej. Tilsynet var foranlediget af en bekymringshenvendelse fra en tidligere ansat på Attendo. Styrelsen har på baggrund af tilsynet vurderet, at Attendo Lærkevej indplaceres i kategorien "Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden".

Derudover er der udstedt påbud, og Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført et kontrolbesøg den 2. marts 2020.

Kritikområderne fra tilsynet den 12. november 2019 på Attendo Lærkevej indeholder følgende:

  • Journalføring og dokumentation
  • ?Patienternes retsstilling
  • ?Medicinhåndtering
  • ?Øvrige fund som indeholder manglende instrukser for dokumentation og urene doseringsæsker

På baggrund heraf er der stillet 24 krav til Attendo om forbedringer. Stedet har på baggrund af kritikken udarbejdet en handleplan og igangsat forbedringsarbejde. Frederikssund Kommune varetager sygeplejeopgaverne på Attendo Lærkevej, og bidrager derfor aktivt i forbedringsarbejdet, ligesom ledelsen af døgnplejen samarbejder med ledelsen på Attendo i forhold til at skabe fremdrift i forbedringsarbejdet. Forbedringsarbejdet indeholder primært udarbejdelse af instrukser, journalføring, retningslinjer og arbejdsgange for eksempelvis medicinhåndtering m.m. Der henvises i øvrigt til sag nr. 34 på Velfærdsudvalgets møde den 3. marts 2020.   

Opfølgende reaktivt tilsyn i Døgnplejen

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 16. april 2019 gennemført et planlagt reaktivt tilsyn i Døgnplejen. Tilsynet er gennemført som et opfølgende besøg efter besøget den 27. februar 2019, hvor styrelsen udstedte et påbud til døgnplejen. Indholdet i påbuddet var kritik på medicinhåndtering og journalføring. Siden påbuddet har døgnplejen arbejdet målrettet med forbedringer af kritikpunkterne.

Styrelsen har på baggrund af tilsynet den 16. april vurderet, at Døgnplejen indplaceres i kategorien "Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden".

Styrelsen vurderede, at Døgnplejen nu er sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik. Der er iværksat tiltag for sikring af korrekt medicinhåndtering, og alle medarbejdere er undervist i medicinhåndtering. Det blev vurderet, at procedurer og arbejdsgange er implementeret.  Derudover er der fra Styrelsen en henstilling til Døgnplejen om fortsat at arbejde med den systematiske og overskuelige journalføring. Som opfølgning har Døgnplejen videreført det gode arbejde siden påbuddet, med eksempelvis struktureret sidemandsoplæring i Fælles Sprog III, Cura og generel journalføring.

Med tilsynet den 16. april 2019 har Styrelsen fra Patientsikkerhed fjernet påbuddet, som blev givet Døgnplejen den 27. februar 2019.

Døgnplejen – tilsyn med methotrexat

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 10. oktober 2019 gennemført et planlagt tilsyn med håndteringen af stoffet methotrexat, som er et lægemiddel mod gigt, i Døgnplejen. Styrelsen har på baggrund af tilsynet vurderet, at Døgnplejen indplaceres i kategorien "Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden".

Stoffet Methotrexat er et højrisikopræparat, som ved forkert håndtering kan forårsage stor skade for patienterne og dermed patientsikkerheden. Styrelsen for Patientsikkerheden gennemfører derfor tilsyn med det formål at sikre, at kommunerne har retningslinjer og procederer for håndtering af stoffet. Frederikssund Kommune har løbende 3 – 4 borgere i behandling med præparatet.

Styrelsen vurderede på baggrund af tilsynet, at døgnplejen fremstår sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og en høj grad af systematik i medicinhåndteringen af methotrexat. Der blev ikke identificeret problemer af betydning for patientsikkerheden.  

Sundhedsplejen

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 19. september 2019 gennemført et planlagt tilsyn i Sundhedsplejen i Frederikssund Kommune. Styrelsen har på baggrund af tilsynet vurderet at sundhedsplejen indplaceres i kategorien "Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden".

Styrelsen vurderer, at sundhedsplejen sundhedsfagligt er velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik. Der er derudover lagt vægt på, at sundhedsplejen har relevante instrukser, og at kommunikationen og samarbejdet fungerer i overgangene i patientforløbene.

En opmærksomhed er, at sundhedsplejen fortsat skal arbejde med at sikre opfølgning og evaluering i dokumentationen.

Værdig pleje og Hjemmeservice

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 30. september 2019 gennemført et planlagt tilsyn i firmaet Værdig Pleje & Hjemmeservice. Firmaet er fritvalgsleverandør i Frederikssund Kommune. Styrelsen har på baggrund af tilsynet vurderet, at Værdig Pleje & Hjemmeservice indplaceres i kategorien "Større problemer af betydning for patientsikkerheden".

På baggrund af tilsynet har styrelsen den 11. november 2019 valgt at udstede et påbud til Værdig Pleje & og Hjemmeservice. Påbuddet indeholder 16 krav til firmaet om forbedringer. Indholdet i kravene er systematisk journalføring, retningslinjer og procedurer og implementering af disse. Derudover forbedringer på medicinhåndtering. Firmaet har på baggrund af påbuddet igangsat forbedringsarbejde. Der er endnu ikke varslet et opfølgende tilsyn fra Styrelsen for Patientsikker.

Firmaet har siden meddelt Frederikssund Kommune, at de pr. 22. maj 2020 opsiger aftalen som leverandør i Frederikssund Kommune, hvilket Velfærdsudvalget blev orienteret om på møde den 3. marts 2020 under meddelelser.

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle Høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar Ældrerådet:

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om de i alt syv risikobaserede tilsyn og et Ældretilsyn, der er fortaget i 2019 af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der har været Ældretilsyn på Plejehjemmet Tolleruphøj og syv risikobaserede tilsyn på, Plejehjemmene De Tre Ege og det private plejehjem Attendo samt i Døgnplejen og den kommunale sygepleje samt opfølgning på tidligere tilsyn, Sundhedsplejen samt den private leverandør Værdig Pleje og Hjemmeservice samt tilsyn vedrørende gigtmedicinen methotrexat.

Ældretilsynet på Tolleruphøj fandt at vikarerne ikke dokumenterede i IT- systemet Cura- dette er der fulgt op på.

Det risikobaserede tilsyn på De Tre Ege havde nogle få mangler på dokumentationen, blandt andet et vedrørende medicin. Alle beboerne har fået korrekt medicin.

Det private plejehjem Attendo havde i november et ”reaktivt” tilsyn, hvor man fandt kritiske problemer med medicinhåndtering, manglende instrukser for dokumentationen af medicin, journalføring og dokumentation. Der blev stillet 24 krav til forbedringer. Der er ikke lavet opfølgende tilsyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte i februar 2019 et påbud til Døgnplejen om medicinhåndtering og journalføring, og gennemførte et opfølgende tilsyn i april 2019. Der er rettet op på kritikpunkterne, der skal dog stadigvæk arbejdes med journalføringen.

I oktober havde Døgnplejen til planlagt tilsyn med stoffet methotrexat, som er et gigtmiddel. Der blev ikke fundet nogen problemer med håndteringen.

Tilsynet har også været på besøg i Sundhedsplejen, som fortsat skal arbejde med evaluering og opfølgning.

Den private leverandør Værdig pleje og Hjemmeservice havde mange problemer med at leve op til kravene, men da de har opsagt kontrakten med Kommunen er tilsynet derfor ikke relevant.

Ældrerådet konkluderer at der generelt er et godt fagligt niveau dog med kritiske problemer på Plejehjemmet Attendo og at der arbejdes relevant med de problemer som tilsynet påpeger.

Ældrerådet tager tilsynsrapporterne til efterretning. Vi afventer opfølgningstilsynet på Attendo.

Økonomi

Orientering om tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed i 2019 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget forelægges med denne sag en orientering om de foreløbige konsekvenser af justeringen af den kommunale medfinansiering, der trådte i kraft den 1. januar 2018.

Baggrund

Den kommunale medfinansiering blev indført med kommunalreformen i 2007. Den medførte, at kommunerne finansierer en del af udgifterne, når en borger bliver indlagt på sygehuset eller modtager ambulant behandling. Formålet er at give kommunerne et incitament til at forebygge sygdom og dermed indlæggelser. I 2018 blev der foretaget en justering af den kommunale medfinansiering på baggrund af en evaluering, jf. sag nr. 50 på Sundhedsudvalget april 2017: Konsekvenser ved ændring i den kommunale medfinansiering. Forventningen var, at kombinationen af de justeringer, der blev gennemført, ville styrke kommunernes incitament til forebyggelse, øge kommunernes budgetsikkerhed og skabe større gennemsigtighed.

De fire justeringer gældende fra 1. januar 2018 er som følger:

  1. Aldersdifferentiering.
  2. En opkrævning pr. indlæggelse.
  3. Et reduceret regionalt incitament til aktivitet.
  4. En mere målrettet tilbagebetaling af kommunal medfinansiering til kommunerne.

Efter justeringerne er trådt i kraft steg kommunernes udgifter som følge af ændringerne. For Frederikssund Kommune var der fra 2017 til 2018 en stigning på 20 mio. kr. svarende til 11 %. Afregningen af den kommunale medfinansiering har været fastfrosset i 2019 og vil fortsat være det i 2020. I stedet betales fastlagte aconto-betalinger på grund af udfordringer i landspatient registeret.

Analyse af udgifter til den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i 2018

Sundheds- og Ældreministeriet har i en analyse belyst årsagen til de udgiftsudsving, som kommunerne har oplevet fra 2017 til 2018 (bilag). Analysen belyser tre faktorer, der har påvirket udgiftsudviklingen i den kommunale medfinansiering, nemlig "aldersdifferentiering af taksterne", "opdateringer og ændringer i takstsystemet" og "udvikling i aktivitet".  

Flere kommuner i Hovedstaden oplevede i 2018 en større forskel mellem de skønnede og de faktiske udgifter for kommunal medfinansiering. Det gælder bl.a. Frederikssund Kommune.

For Frederikssund Kommune er det faktorerne "opdateringer og ændringer i takstsystemet" og "udvikling i aktivitet", der med stigninger på henholdsvis 16 mio. kr. og 11 mio. kr. har haft størst betydning for kommunens udgifter til den kommunale medfinansiering fra 2017-2018.

Analysen tager hensyn til, at kommunerne bliver efterreguleret, hvis der i regionen har været højere eller lavere forbrug end forudsat af staten. Reguleringer fordeles mellem kommunerne efter befolkningstal. I 2018 fik Frederikssund en efterbetaling på 9 mio. kr. vedrørende 2017, mens kommunen i 2019 fik 1 mio. kr. tilbage vedrørende 2018.

Udtalelse fra KL om analysen

KL har sendt et brev til kommunerne i Hovedstaden (Bilag) vedrørende analysen fra Sundheds- og Ældreministeriet. I brevet understreger KL, at de fortsat ikke oplever, at den nuværende model for kommunal medfinansiering fungerer, og at modellen følgeligt bør i dialogen med regeringen om en kommende sundhedsreform.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar Ældrerådet:

Ældrerådet tager orienteringen til efterretning og anmoder samtidig om, at der støttes op om KL's forsøg på, at der forhandles en mere gennemsigtig model for beregning af medfinansieringens størrelse på plads med ministeriet.

Økonomi

Orientering om Sundheds- og Ældreministeriets analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Afdelingsleder for Sundhed og HR indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen er en vigtig forudsætning i forhold til budgetlægningen, idet befolkningsudviklingen er afgørende i forhold til udgifts- og indtægtsgrundlaget. På udgiftssiden anvendes befolkningsprognosen til beregninger for demografireguleringer i forhold til ændringen i befolkningsprognosen på udvalgte områder bl.a. skoleområdet. På den baggrund opdateres befolkningsprognosen hvert år.

Befolkningsprognose 2020 viser, at antallet af 0-17 årige har været faldende og fortsat vil falde frem mod 2024. Befolkningsprognose 2020 viser samme tendens som befolkningsprognose 2019, men Frederikssund Kommune har i 2019 fået 121 færre 0-17 årige end forventet i sidste års prognose svarende til en afvigelse på -1,4 %.

Figur 1. Udvikling i antallet af 0-17 årige

Som nævnt foretages der i Frederikssund Kommune regulering af budgetterne på en række områder efter udviklingen i antallet af borgere og alderssammensætningen af borgerne i kommunen. Disse budgetreguleringer kaldes demografireguleringer og indebærer, at ændringer i f.eks. antal børn eller ældre modsvares af en regulering af budgettet i op- eller nedadgående retning for f.eks. døgnpleje og dagtilbud. Reguleringerne skal sikre, at serviceniveauet over for borgerne holdes uændret, selvom efterspørgslen efter en serviceydelse stiger eller falder som følge af et stigende eller faldende antal ældre eller børn.

Demografimodellen tager i prognosen for 2021 højde for den realiserede befolkningsændring i 2019 samt en opdateret prognose for 2020 og 2021.

Specifikt i forhold til Social- og Sundhedsudvalget reduceres budgettet med 0,1 mio. kr. mellem 2020 og 2021, 0 mio. kr. mellem 2021 og 2022 samt 0,1 mio. kr. mellem 2022 og 2023. Det er en opjustering på 0,2 mio. kr. i 2021 i forhold til prognosen udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen fra 2019. 

På budgetseminaret den 23. juni indgår en status for teknisk budgetgrundlag. Supplerende er der i august måned planlagt en særskilt drøftelse af oplæg til det tekniske budgetgrundlag på de enkelte fagudvalg.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar Ældrerådet:

Demografiberegningerne viser at der i 2019 er 6 flere 65+ årige end forventet sidste år.

I prognosen for 2024 forventer administrationen at der i forhold til 2019 prognosen vil antallet af personer mellem 65- 74 år falde med 105 personer og antallet af de 75- 84-årige vil falde med 21 personer.

Ældrerådet har meget svært ved at se hvorfor der skulle komme færre ældre end forudset, det er ikke de tal vi ser på landsplan og i KL’s seneste analyse.

Her forventer KL en vækst i den danske befolkning på 10-15.000 indbyggere de kommende 15 år. Det stammer fra et højere fødselstal, samtidig med at middellevetiden fortsætter med at stige. Betydningen af en højere levetid slår kraftigere igennem, fordi middellevetiden især stiger for personer i alderen 70-80 år, og det er netop den aldersgruppe hvor de store årgange født i årene 1942-48 er i. De største ændringer i den aldersmæssige sammensætning af befolkningen forventes at komme i gruppen af ældre, hvilket er i takt med, at de store fødselsårgange fra 1942-48 bliver ældre. Fra 2018 til 2025 forventes gruppen fra 80-89 år at stige med næsten 40 pct. i antal, og i 2030 forventes antallet i denne aldersgruppe at være 75 pct. større end i 2018

Ældrerådet tager med disse bemærkninger demografiberegningerne til efterretning.

Økonomi

Budgetreguleringerne på baggrund af befolkningsprognosen for 2020 indarbejdes i budgetarbejdet for 2021-2024

Befolkningsudviklingen reducerer budgettet med 0,1 mio. kr. fra 2020-2021, 0 mio. kr. fra 2021-2022 og 0,1 mio. kr. fra 2022-2023.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi fremsender sagen til orientering for Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

KLs Social- og Sundhedspolitiske topmøde. 

Meddelelser:

Foreningen LEV har fremsendt brev til Social- og Sundhedsudvalget vedrørende COVID-19. Brev og svar er vedlagt som bilag.  

Beslutning

Taget til efterretning.