Frederikssund Kommunes logo

Social- og Sundhedsudvalgets møde den 3. februar 2020

Mødelokale F 6 kl. 09.15

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har inviteret Vækstudvalget til et dialogmøde i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for hjemløshed og beskæftigelse i regi af Frederikssund Kommunes Handicap- og Psykiatripolitik. Dialogmødet afholdes i forbindelse med møde i Social- og Sundhedsudvalget den 3. februar 2020.

Baggrunden er, at Social- og Sundhedsudvalget på møde den 7. oktober 2019 (sag 98) traf beslutning om at arbejde videre med indsatsområderne "Støtte udsatte, hjemløse borgere til at bevare kontakt til kommunen, uddannelse og/eller arbejdspladsen" og "Afklaring til borgere med sociale og psykiske udfordringer i forhold til beskæftigelsesmuligheder".

Formålet med et dialogmøde med Vækstudvalget er, at udvalgene får mulighed for at drøfte eksisterende og mulige indsatser inden for beskæftigelse for udsatte borgere. På mødet vil være et inspirationsoplæg om metoden Individuelt Planlagt job/uddannelse med Støtte (IPS) ved to oplægsholdere fra henholdsvis Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune. IPS er en beskæftigelsesindsats målrettet folk med svære sindslidelser, som har et ønske om og er motiverede for få et arbejde eller komme i uddannelse. ?IPS fokuserer på den enkelte IPS-kandidat og hjælper med at afklare, hvad der interesserer kandidaterne, og hvilke kompetencer de har. Det handler om at give den rette støtte og finde det helt rigtige job-match.

Efter oplægget vil udvalgene kort blive introduceret til eksisterende beskæftigelsesrettede indsatser til udsatte borgere inden for de to udvalgs områder, hvilket lægger op til en fælles drøftelse af mulige tiltag eller områder, som de to udvalg ønsker at prioritere fremadrettet.

På baggrund af de to udvalgs drøftelser på mødet vil administrationen udarbejde forslag til konkrete tiltag inden for de to indsatsområder.

Program for dialogmødet er vedlagt som bilag.

Baggrund

Byrådet godkendte den 27. marts 2019 Frederikssund Kommunes Handicap- og Psykiatripolitik 2019 - 2022 (sag 68).

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 4. februar 2019 (sag nr. 14) besluttede udvalget at anbefale overfor Byrådet, at hjemløseområdet tænkes ind i processen for det handleplansarbejde, der igangsættes i regi af handicap- og psykiatripolitikken. Det blev anbefalet, at hjemløshed skulle indgå som et selvstændigt tema i handleplanen, hvilket Byrådet tiltrådte på møde den 27. februar 2019 (sag 36).

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 1. april 2019 (punkt 37) besluttede udvalget, blandt andet på baggrund af anbefaling fra Handicaprådet, at beskæftigelse skulle indgå i handleplanen.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 3. juni 2019 (punkt 64) godkendte udvalget en procesplan for udarbejdelse af en handleplan for hjemløshed og beskæftigelse med følgende indhold:

  • HjemløshedForebyggelse af hjemløshed, herunder fokus på metoder til inddragelse af ressourcer i borgerens netværk, frivillige foreninger og organisationer.
  • BeskæftigelseFokus på meningsfuld beskæftigelse for mennesker med funktionsnedsættelser og/eller psykiske udfordringer.

Målgruppen for handleplanen er defineret ved dels en gruppe af borgere, som enten oplever hjemløshed eller er i risiko for at blive hjemløse, og dels en gruppe af borgere som grundet fysiske og/eller psykiske udfordringer har svært ved at tilknytte sig enten det ordinære arbejdsmarked eller beskyttet beskæftigelse.

Den 27. august 2019 blev der holdt et dialogmøde på Klintegården, hvor borgere, interesseorganisationer samt handicaprådet og bruger/pårørenderåd var inviteret til at fremlægge deres input til arbejdet med en handleplan for hjemløshed og beskæftigelse for politikere fra Social- og Sundhedsudvalget.

I forhold til emnet om hjemløse og forebyggelse af hjemløshed gav deltagerne udtryk for, at det er vigtigt, at mennesker ikke bliver isolerede, fordi de er hjemløse. I forlængelse heraf blev det pointeret, at man ikke nødvendigvis er passiv, fordi man er hjemløs. Man kan således godt deltage i fællesskaber og eventuelt uddannelse eller beskæftigelse, selvom man er hjemløs. Det blev også fremhævet, at selvbestemmelse og medinddragelse i forhold til støttetilbud og indsatser er vigtigt.

I forhold til emnet om beskæftigelse gav deltagerne udtryk for, at det er vigtigt (særligt i forhold til udsatte borgere med større psykiske udfordringer) at have fokus på kontakten til borgeren. Eksempelvis er det vigtigt, at understøtte kontakt mellem borger og arbejdsgiver, så en udsat person ikke mister sit job på grund af de dårlige perioder. Det blev også understreget, at det er vigtigt, at tro på rehabilitering, og at mennesker evner at forandre sig. Det blev pointeret, at det er vigtigt for langt de fleste mennesker at få lov at være noget for andre.

Referat fra dialogmødet er vedlagt sagen som bilag.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede den 7. oktober 2019 (sag 98) et udkast til en handleplan for hjemløshed og beskæftigelse, som administrationen havde udarbejdet på baggrund af dialogmødet. Udkast til handleplan er vedlagt som bilag. Administrationen havde på baggrund af input fra dialogmødet udarbejdet fem forslag til mulige fokusområder:

  1. Forebyggelse af hjemløshed gennem et styrket samarbejde mellem kommunen og boligselskaberne
  2. Støtte udsatte, hjemløse borgere til at bevare kontakt til kommunen, uddannelse og/eller arbejdspladsen
  3. Afklaring til borgere med sociale og psykiske udfordringer i forhold til beskæftigelsesmuligheder
  4. Beskæftigelsestilbud til borgere med fysiske udfordringer og/eller kognitive udfordringer
  5. Frivillighed.

Frederikssund Kommune har i dag indsatser for borgerne inden for disse områder. Formålet med fokusområderne vil være at bidrage til yderligere udvikling af disse indsatser. På udvalgets møde vil kommunens nuværende indsatser inden for hvert af de fem foreslåede fokusområder blive skitseret kort.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet at arbejde videre med indsatsområderne 2 og 3 i 2020. Udvalget besluttede også at opdele indsatsområde 4 i beskæftigelsestilbud til borgere med fysiske udfordringer og beskyttet beskæftigelse til borgere med kognitive udfordringer. Hertil besluttede Social- og Sundhedsudvalget at holde et dialogmøde med Vækstudvalget for at koordinere kommunens indsatser inden for beskæftigelse til udsatte borgere.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar vil blive fremsendt til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet er meget positive overfor Social-og Sundhedsudvalgets initiativ med at lade sig inspirere af IPS-metoden, som i andre kommuner har haft stor succes med at få udsatte borgere i beskæftigelse.For Handicaprådet er det vigtigt at principperne bag metoden bliver fulgt, så målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og at indsatsen baserer sig på deltagernes egne præferencer og valg, samt at støtten under beskæftigelse fra kommunens IPS-konsulenter varer så længe, der er behov for det.

I forhold til de eksisterende beskæftigelsesrettede indsatser har Handicaprådet tidligere givet udtryk for, at småjobs/beskyttet beskæftigelse efter Rådets vurdering er helt utilstrækkeligt, hvis målet er at leve op til handicap-og psykiatripolitikkens vision om at få flere borgere med behov for særlig indsats i beskæftigelse.

Høringssvar Ældrerådet:

Administrationen har, på baggrund af dialogmøde med borgere og interesseorganisationer samt efterfølgende udvalgsmøde, fremlagt Handleplan for hjemløshed og beskæftigelse, 

På dialogmødet fremkom der 5 mulige fokusområder, som Sundhedsudvalget efterfølgende skar ned til 2 indsatsområder:

  1. Støtte udsatte, hjemløse borgere til at bevare kontakt til kommunen, uddannelse og/eller arbejdspladsen
  2. Afklaring til borgere med sociale og psykiske udfordringer i forhold til beskæftigelsesmuligheder

Her vil Ældrerådet tillade sig at pege på Socialstyrelsens udtalelse:

Boligen er en basal menneskeret. Det er grundopfattelsen i den tilgang til hjemløshed der ligger i begrebet; ” Housing First”.

I Housing First tilbydes borgeren en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og med en fast, tidsubegrænset lejekontrakt.

I Finland har man næsten afskaffet hjemløshed med "Housing First" modellen og blandt andet Odense har haft stor gavn af at fokusere på bolig som første prioritet, når man skal hjælpe hjemløse.

Link:https://socialstyrelsen.dk/voksne/hjemloshed/housing-first

https://www.zetland.dk/historie/s8aLBvzj-a8dQKjjz-9fe64

https://www.odense.dk/presse/pressemeddelelser/pressemeddelelser-2017/antallet-af-hjemloese-falder-markant-i-odense

Ældrerådet vil derfor anbefale, at handleplanen for hjemløse i Frederikssund har som første prioritet, at skaffe de hjemløse en bolig.

Økonomi

Drøftelse af beskæftigelsesrettede indsatser til udsatte borgere har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser vil skulle vurderes i forbindelse med udarbejdelse af forslag til konkrete tiltag inden for de to indsatsområder.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Social- og Sundhedsudvalget drøfter beskæftigelsesrettede indsatser til udsatte borgere.
Beslutning

Udvalget ønsker et oplæg ift. en indsats for beskæftigelse for særligt udsatte borgere. Der skal gerne være flere forslag til hvordan, der kan arbejdes med målgruppen, bl.a. inspireret af IPS, Hjørring-modelen og temaerne fra dialogmødet om handleplanen, der er vedhæftet sagen.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget og Velfærdsudvalget har udtrykt ønske om, at der udarbejdes retningslinjer for samarbejdet med pårørende. I denne sag forelægges udvalget således administrationens oplæg til udarbejdelse af retningslinjer for samarbejdet med pårørende med arbejdstitlen ”Det gode samarbejde med pårørende”. Sagen behandles samtidigt i Social- og Sundhedsudvalget og Velfærdsudvalget.

Administrationen har søgt inspiration til retningslinjerne i pårørendepolitikker fra andre kommuner, herunder Roskilde, Hvidovre, Herlev, Odense og Ballerup Kommune. Kommunerne har udarbejdet generelle politikker, der som udgangspunkt gælder hele kommunen.

Administrationen foreslår imidlertid, at der i Frederikssund Kommune udarbejdes retningslinjer for samarbejdet med pårørende, som er gældende for de tilbud, som ligger inden for Social- og Sundhedsudvalgets samt Velfærdsudvalgets område, eksempelvis botilbud, omsorgscentre, Døgnplejen, Rehabiliteringsafdelingen og borgere, som modtager socialpædagogisk støtte.

De øvrige kommuners politikker varierer i indhold og opsætning, men overordnet set er politikkerne bygget op på følgende vis:

  • Indledning
  • Målgruppe
  • Temaer
  • Implementering

Administrationen foreslår, at de kommende retningslinjer tager udgangspunkt i en tilsvarende opbygning. Nedenfor uddybes muligt indhold for hvert punkt.

Indledning

Indledningen består ofte af baggrunden og/eller formålet for retningslinjerne. Formålet kan eksempelvis være at skabe en fælles ramme for inddragelsen af pårørende, med respekt for den enkelte borgers ret til selvbestemmelse, at styrke og udvikle det gode samarbejde til glæde og gavn for borgere, deres pårørende og kommunens medarbejdere eller at støtte de pårørende i deres hverdag og skabe en mere omsorgsfuld og understøttende ramme for pårørende.

Målgruppe

Målgruppen afgrænser, hvem der er omfattet af retningslinjerne, ligesom der i forbindelse med målgruppen ofte fremgår en definition af pårørende. Målgruppen er oftest bred og henvender sig til alle pårørende i kommunen, mens eksempelvis Hvidovre Kommune i stedet har borgeren med støttebehov som omdrejningspunkt for deres pårørendepolitik. Langt de fleste af politikkerne forholder sig også til det personale, som møder pårørende i deres arbejde.

I definitionen af pårørende bliver det i de nævnte kommuners pårørendepolitikker fremhævet, at relationen er afgørende for, hvem der er pårørende. Forældre er ofte naturlige, primære pårørende til børn og unge med eksempelvis fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, mens voksne og ældre selv vælger, hvem der er deres pårørende. Altså kan pårørende være forældre, søskende, ægtefælle/samlever eller børn til borgeren med støttebehov. Det kan dog også være en anden slægtning, en nær ven, en nabo eller et andet menneske, der har en tæt relation til borgeren.

Administrationen foreslår, at de kommende retningslinjer henvender sig til alle borgere, pårørende og medarbejdere i de tilbud, som ligger inden for Social- og Sundhedsudvalgets samt Velfærdsudvalgets område, eksempelvis botilbud, omsorgscentre, Døgnplejen, Rehabiliteringsafdelingen og borgere, som modtager socialpædagogisk støtte. Samtidig foreslår administrationen en bred og omfavnende definition af pårørende.

Temaer

De forskellige politikker afdækker, hver især en række forskellige temaer, som er relevante for pårørende, deres nære og for medarbejderne i kommunen. Temaerne omhandler blandt andet værdier som anerkendelse, tillid og åbenhed, der overordnet set handler om at anerkende, at pårørende skal opleve, at der er opmærksomhed og forståelse for deres situation samt at blive mødt med oprigtig interesse og respekt.

Et andet gennemgående tema er det gode samarbejde, herunder fokus på, at pårørende og ansatte har forskellige roller og relationer til borgeren. De forskellige relationer til borgeren gør det vigtigt at afstemme forventninger omkring, hvordan pårørende og professionelle på forskellig vis kan fastholde og forbedre mulighederne i borgerens liv.

Flere af politikkerne arbejder desuden med temaet borgeren i centrum, der overordnet set handler om borgerens selvbestemmelsesret. Alle voksne mennesker har ret til at bestemme over og tage ansvar for deres eget liv. Udgangspunktet for at inddrage og samarbejde med pårørende bør derfor være, at borgeren er i centrum i sit eget liv. Dertil kommer også retssikkerhed og tavshedspligt, som er afgørende i en respektfuld tilgang til borgeren.

Derudover er det værd at fremhæve temaer som støtte til pårørende, information og vejledning, en tryg hverdag og den gode kommunikation. Disse temaer handler om vigtigheden af at have et godt informationsniveau til pårørende med en tydelig kommunikation, der kan være med til at skabe en tryg hverdag. Støtte til pårørende handler også om at understøtte at pårørende ikke bliver isoleret og bibeholder en identitet, der ikke alene er ”pårørende”.

Implementering

De forskellige kommuner arbejder med implementering af politikkerne på forskellig vis. Nogle kommuner har udarbejdet handleplaner, mens andre lægger op til en lokal implementering med fokus på det konkrete samarbejde med pårørende i de enkelte tilbud og afdelinger.

I implementeringen lægges der blandt andet vægt på, at borgere, pårørende og medarbejdere bliver orienteret om pårørendepolitikkerne samt de bærende mål og værdier for samarbejdet med pårørende. I mødet med nye borgere og pårørende er det særligt vigtigt at orientere om retningslinjer for samarbejdet med pårørende.

Pårørendes behov vil være forskelligt fra person til person. Dertil kommer, at der er forskellige typer af udfordringer på eksempelvis det specialiserede socialområde og omsorgs- og plejeområdet, hvorfor administrationen foreslår, at der arbejdes med en lokal implementering af retningslinjerne, når de foreligger.

Pårørende i Danmark

Ud over de nævnte kommuners pårørendepolitikker, har administrationen desuden orienteret sig hos interesseorganisationen Pårørende i Danmark, der arbejder for, at pårørende får tilbudt den nødvendige støtte af sundhedsvæsnet og kommunerne. Organisationen ønsker således at tale de pårørendes sag og udbrede forståelsen for pårørendes vilkår og behov.

Pårørende i Danmark har i samarbejde med 29 andre patient- og brugerorganisationer lanceret fem principper for bedre vilkår for pårørende:

  1. Pårørendes retsstilling skal styrkes
  2. Pårørende skal anerkendes, inddrages og informeres
  3. Viden om pårørendes vilkår og relevante støtteindsatser skal styrkes
  4. Helbredsproblemer og social isolation hos pårørende skal forebygges
  5. Pårørende skal sikres passende balance mellem plejeopgaver og arbejdsliv

De fem principper er målrettet kommunale, regionale såvel som statslige initiativer og er derfor ikke alle relevante i en kommunal sammenhæng. Principperne kan dog give et billede af, hvilke områder organisationerne har fokus på i forhold til pårørende.

Videre proces

Administrationen foreslår, at udvalget på dagens møde drøfter oplægget til udarbejdelse af retningslinjer for samarbejdet med pårørende, herunder formål og ønsker til temaer.

Efterfølgende vil administrationen afholde fokusgruppeinterviews med borgere og pårørende fra de tilbud, som ligger inden for Social- og Sundhedsudvalgets samt Velfærdsudvalgets område. På baggrund af disse interviews udarbejder administrationen et udkast til retningslinjer for samarbejdet med pårørende, der forelægges udvalgene sammen med en opsamling på fokusgruppeinterviewene i juni eller august 2020.

Efterfølgende tilrettes udkastet til retningslinjer med udvalgenes bemærkninger inden udkastet drøftes på dialogmøder mellem henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og bruger-/pårørenderådene samt Velfærdsudvalget og Ældrerådet i september 2020.

På baggrund af dialogmøderne vil administrationen tilrette udkastet til retningslinjer med parternes bemærkninger inden de endelige retningslinjer forventes at blive godkendt på udvalgsmøder i november 2020.

Pårørendepolitik for Roskilde, Hvidovre, Herlev, Odense og Ballerup Kommune samt Pårørende i Danmarks principper for bedre vilkår for pårørende er vedlagt sagen som bilag.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet hilser initiativet velkomment. Der er i høj grad brug for at inddrage de pårørende og sikre, at deres værdifulde viden og erfaring nyttiggøres.Det fremgår ikke tydeligt, om pårørendepolitikken gælder borgere som er tilknyttet /får hjælp fra socialpsykiatrien. Hvis ikke dette er tilfældet, anbefaler Handicaprådet, at denne gruppe ligeledes omfattes.

Med hensyn til målgruppen for politikken, er vi enige i en bred definition af ”pårørende’, som nogen man har et nært forhold til (det være sig en familierelation, en nærtstående ven, nabo, kollega m.fl.).

Handicaprådet er enig i de foreslåede temaer: -støtte til pårørende: herunder at forebygge social isolation samt støtte til at folde sit eget liv ud- information og vejledning: uden at overtræde tavshedspligten kan medarbejderne i vidt omfang informere de pårørende, bl.a. om muligheder for at få støtte, behandlingsmuligheder samt dialog om de pårørendes oplevelse af situationen og de udfordringer, den giver- en tryg hverdag og- den gode kommunikation.

ImplementeringHandicaprådet vil anbefale, at der ved implementeringen udarbejdes handleplaner fremfor lokal implementering, så der sikres en fælles tværfaglig tilgang til det at være pårørende på tværs af tilbud, områder og afdelinger i kommunen.

Videre procesHandicaprådet anbefaler at der - ud over de påtænkte fokusgruppeinterviews med borgere/pårørende - indledes et samarbejde med lokale bruger- og pårørendeorganisationer og andre relevante aktører, som ved, hvor skoen trykker i Frederikssund kommune.

Handicaprådet ser frem til at drøfte udkast til retningslinjer med Udvalget på et kommende dialogmøde.

Høringssvar Ældrerådet:

Ældrerådet hilser initiativet fra Social- og Sundhedsudvalget og Velfærdsudvalget velkommen og ser frem til at modtage det endelige forslag til retningslinjer.

Vi er enige i den foreslåede opdeling.

  • Indledning
  • Målgruppe
  • Temaer
  • Implementering

Vi har følgende kommentarer til de enkelte afsnit:

Selve indledningen er meget overskuelig og det pointeres, at den enkelte borger har ret til selvbestemmelse.Målgruppen er defineret, Ældrerådet anbefaler, at den støttekrævende borger sættes i centrum, som det praktiseres f.eks. i Hvidovre Kommune.I afsnittet temaer er der gode forslag og der er mulighed for at bygge på med yderligere tiltag.

Ældrerådet kan anbefale forslaget om, at der gennemføres en lokal implementering, idet de støttekrævende borgeres behov er vidt forskellige og dette påvirker naturligvis de pårørendes muligheder for medvirken. Vigtigst af alt er naturligvis, at det endelige forslag respekterer de 5 principper, der er beskrevet i pjecen "Bedre vilkår for pårørende" udarbejdet af interesseorganisationen "Pårørende i Danmark".

Med hensyn til den videre proces finder ældrerådet det interessant at få oplyst, hvor mange og hvordan brugere og pårørende udvælges helt konkret. Er der taget højde for at alle bliver involveret?

Økonomi

 Drøftelse af administrationen oplæg til udarbejdelse af retningslinjer for samarbejdet med pårørende har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Evt. økonomiske konsekvenser af retningslinjer for samarbejdet med pårørende vil skulle vurderes i den videre proces.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Drøfte formål og ønsker til retningslinjer for samarbejdet med pårørende.
  2. Godkende administrationens forslag til proces for udarbejdelse af retningslinjer for samarbejdet med pårørende.
Beslutning

Indstillingens punkt 1 blev drøftet, og udvalget ønsker også fokus på pårørende som ressource. Udvalget ønsker ligeledes fremhævet at pårørende også kan være børn.

Indstillingens punkt 2 blev drøftet og udvalget ønsker høring af beboer- og pårørenderådene, når forslaget til retningsliner er udarbejdet. Pårørende til brugere i socialpsykiatrien skal ligeledes indgå i høringen.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2020-2023 blev det besluttet at starte arbejdet med en fremadrettet investeringsplan for Frederikssund Kommune omfattende perioden 2021-2030. Investeringsstrategien skal understøtte Byrådets ønske om, at Frederikssund Kommune skal markere sig som en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret kommune i Øresundsregionen. Denne strategiske retning bygger videre på visionen "Gode forbindelser" fra planstrategien 2015 og danner sammen med FN's verdensmål udgangspunkt for planstrategi 2019, som Byrådet vedtog den 27. november 2019.

Konkrete drøftelser i fagudvalg - januar og februar 2020

På møderne i januar og februar skal fagudvalgene - inklusiv Økonomiudvalget - drøfte ideer og indspil til Investeringsplan 2021-2030. Drøftelserne skal ske inden for følgende rammer:

  • Ideer og indspil skal udgøres af mere strategiske overvejelser:

På møde den 11. december 2019 besluttede Økonomiudvalget, at det videre arbejde med investeringsstrategien i fagudvalgene skal tage udgangspunkt i nogle mere overordnede strategiske overvejelser omkring det fremtidige behov for investeringer. Formålet hermed er at sikre en reel stillingtagen til, hvilken overordnet retning Byrådet ønsker, kommunen skal bevæge sig i. Og ikke en en-til-en stillingtagen til en række løsrevne enkeltprojekter, der ikke nødvendigvis udgør en samlet strategi.

  • Med henblik på at understøtte arbejdet i fagudvalgene har Økonomiudvalget endvidere på deres møde den 11. december 2019 vedtaget en række kriterier for fagudvalgenes drøftelser:

Kapacitet

Investeringer, der medfører bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet samt investeringer, der skaber øget omkostningseffektivitet i det hele taget. Endvidere investeringer, der udbygger kapacitet for at fastholde eksisterende serviceniveau.

Myndighedskrav

Investeringer, der sikrer, at kommunen også på sigt lever op til gældende myndighedskrav.

Klima, miljø og den grønne omstilling

Investeringer med positiv effekt på klima, miljø og den grønne omstilling.

Tidligere besluttede overordnede planer og strategier

Investeringer skal ses i sammenhæng med tidligere politisk besluttede planer og strategier. Investeringerne skal understøtte en udvikling, som altid må ses ud fra et helhedsperspektiv, der tilgodeser behovet for vækst, byliv, fritidsliv, fællesskaber og bevarelse af eksisterende by- og naturmæssige kvaliteter. Investeringerne skal sikre grundlaget for, at tidligere politisk besluttede planer og strategier kan gennemføres.

Byliv og attraktive boligområder

Investeringer, der sikrer en bæredygtig byudvikling og kvalitet i alle byområder, herunder en styrkelse af hvert steds særlige identitet. Investeringer i nye såvel som eksisterende byområder med henblik på at styrke kultur- og byliv og attraktionskraft for både borgere, tilflyttere, besøgende og virksomheder.

  • Der skal indgå overvejelser om, hvorvidt ideer og indspil vedrører kan- eller skal-opgaver.
  • Hensyntagen til det afsatte beløb i perioden 2021-2023 på 200 mio. kr. og dermed kommunens likviditet.

Videre proces

Økonomiudvalg og temadrøftelse i Byråd - marts 2020.

Med udgangspunkt i fagudvalgenes drøftelser i januar og februar vil Økonomiudvalget den 11. marts 2020 blive præsenteret for et overblik over udvalgenes strategiske overvejelser. Efterfølgende vil overblikket blive forelagt og drøftet på et temamøde i Byrådet den 25. marts 2020 forud for ordinært byrådsmøde.

Herefter vil der kunne være yderligere drøftelser i Økonomiudvalg og Byråd således, at der sikres et tværgående fokus. Målet er, at de første prioriteringer til investeringsplanen frem mod 2030 er afklaret i 1. halvår 2020.

Tekst i budgetaftale 2020-2023

Af budgetaftalen om budget 2020-2023 kan bl.a. læses følgende omkring Investeringsplan 2021-2030:

"Planstrategiens vision og mål om byernes udvikling og fremtid er grundlaget for investeringsplanen, ligesom Byrådets politikker vil være rammen for investeringsplanen.

Investeringsplanen kommer bl.a. til at arbejde ud fra:

  • Handleplanen for klimastrategien
  • Kapacitetsanalysen for dagtilbudsområdet
  • Flytning af Klub Mix til andre lokaler
  • Handleplanen for botilbud på handicap- og psykiatriområdet
  • Kapacitetsanalysen på plejeboligområdet
  • Fortsat bygningsoptimering og vedligeholdelse
  • Udvikling og vedligeholdelse af idrætsfaciliteter
  • Cykelstier

Beløbet til investeringsplanen er på op til 200 mio. kr. i budgetperioden 2021-2023.

I foråret 2020 inviteres Byrådet til en første drøftelse af investeringsplanen med forslag til temaer i strategien. Byrådet vil blive forelagt et forslag til en finansieringsmodel for personaleressourcer i forbindelse med anlægsressourcerne. Det giver Byrådet sikkerhed for at anlæggene gennemføres i den takt og prioriterede rækkefølge, som kommer til at fremgå af investeringsplanen.

Forud for Byrådets drøftelse har fagudvalgene drøftet ideer og indspil til planen på baggrund af de relevante politikker og plangrundlag i de enkelte udvalg. Fagudvalgene skal ligeledes forholde sig til anlægspuljer* inden for udvalgenes ressortområder. Økonomiudvalget fastlægger kriterier for fagudvalgenes drøftelser.

*Anlægspuljer, red.:

  • Lokal udviklingspulje - Økonomiudvalget
  • Pulje til klima og miljø - Økonomiudvalget
  • Idræts- og spejderfacilitetspuljen - Fritids- og kulturudvalget
  • Teknisk anlægspulje - Teknisk udvalg
  • Pulje til stier og skilte i det åbne land - Plan- og miljøudvalget

Investeringsplanens temaer og første prioriteringer skal være afsluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021-2024 i efteråret 2020."

Hele aftaleteksten er vedlagt som bilag. Ligesom den besluttede investeringsoversigt 2020-2023 er vedlagt.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer snarest muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet har følgende indspil til investeringsplanen: Det fremgår af sagsfremstillingen, at Byrådets politikker er rammen om investeringsplanen. Handicaprådet er meget tilfredse med at konstatere, at det ene af de to indsatsområder fra Handicap-og Psykiatripolitikken nemlig Bolig/Handleplanen for botilbud på handicap- og psykiatriområdet er medtaget.I naturlig forlængelse heraf vil vi opfordre til, at det andet indsatsområde Beskæftigelse ligeledes medtages i investeringsplanen særligt efter Byrådets vedtagelse i december 2019 af Beskæftigelsesplanen, hvor IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) er medtaget som en del af initiativerne under indsatsen for "borgere på kanten af arbejdsmarkedet”, fordi denne form for beskæftigelsesindsats har vist sig at have utrolig god effekt på netop denne målgruppe.

Høringssvar Ældrerådet:

Med vedtagelsen af budget 2020-2023 blev det besluttet at starte arbejdet med en fremadrettet investeringsplan for Frederikssund kommune for perioden 2021-2030.Ældrerådet er tilfreds med, at kommunen vil markere sig som en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret kommune.Ældrerådet har for nuværende ingen bemærkninger til sagen men vil følge arbejdet tæt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet henviser til sit tidligere indsendte høringssvar med anbefaling om at indsatsområdet Beskæftigelse fra handleplanen til implementering af Handicap- og Psykiatripolitikken medtages i investeringsplanen, hvor IPS er medtaget som et af initiativerne for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Økonomi

Der er i budget 2021-2023 budgetlagt med 197,4 mio. kr. til udmøntning af investeringsplan. De strategiske drøftelser i fagudvalg skal af hensyn til kommunens likviditet være inden for disser rammer.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller til Social- og sundhedsudvalget, at:

  1. Drøfte ideer og indspil til Investeringsplan 2021-2030.
Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 13. januar 2020, pkt. 6:

Punktet blev drøftet. Udvalget ønsker tilføjet muligheden for at understøtte lægehuse i investeringsstrategien.

Beslutning

Investeringsplanen blev drøftet.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

I denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget Frederikssund Kommunes samarbejdsaftale med Kommunikationscentret i Hillerød om levering og administration af kompenserende ydelser til specialundervisning for 2020 til godkendelse. Udvalget godkendte samarbejdsaftalen for 2019 på møde den 3. december 2018 (sag 113).

Byrådet skal efter lov om specialundervisning for voksne sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen efter undervisningspligtens ophør, kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkninger af disse handicap.

Frederikssund Kommune har siden år 2011 indgået en formaliseret samarbejdsaftale med Kommunikationscentret i Hillerød om levering og administration af kompenserende ydelser til specialundervisning.

Samarbejdsaftalen for 2020 er vedlagt som bilag.

Samarbejdsaftalen beskriver i hovedtræk følgende:

  • Aftalegrundlag og formål
  • Den økonomiske ramme med vejledende fordeling af leverede ydelser på funktionsnedsættelser
  • Uddelegering af visitationskompetencen - jfr. rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  • Befordring
  • Klager
  • Dokumentation
  • Samarbejde
  • Ikrafttrædelse og varighed.

De typiske borgere, der benytter Kommunikationscentret i Hillerød, er personer med forskellige funktionsnedsættelser såsom hørenedsættelse, synsnedsættelse, ADHD, ordblindhed, erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning, men kan eksempelvis også være borgere med behov for stemmetræning.

Hovedstadsregionens kommuner har i rammeaftalerne under KKR aftalt fælles spilleregler for visitationen af ydelser til Kommunikationscentret. Langt de fleste borgere henvender sig efter konsultation hos egen læge frit til Kommunikationscentret omkring deres funktionsnedsættelser, medens andre borgere henvises direkte fra sygehusene eller fra en speciallæge.

Centret kan ikke starte ydelser op, før de efter en udredning har indhentet lægelige oplysninger enten hos egen praktiserende læge, speciallæge (fx øre-/halslæge) eller fra sygehusene. Når de lægelige oplysninger er indhentet, vurderes det i en udredningsrapport, hvorvidt borgerne er i målgruppen for kompensation samt hvilket formål, mål og effekt denne indsats skal munde ud i. Den konkrete indsats overfor borgerne sker altid ud fra princippet om mindst indgribende foranstaltning.

Frederikssund Kommunes serviceniveau for den kompenserende specialundervisning er løbende strammet op, idet der er lagt en ramme for, hvor lang en periode borgerne skal kompenseres. Dette betyder, at borgeren kun kompenseres for funktionsnedsættelsen i en midlertidig periode og kan dermed ikke kompenseres efter lov om specialundervisning, hvis funktionsnedsættelsen er livslang og varig. Varig funktionsnedsættelse kompenseres efter andre lovgivninger eksempelvis serviceloven, hvor borgeren kan få personlig støtte, hjælpemidler eller andre foranstaltninger til at opretholde et liv med varige begrænsninger.

Nyt i samarbejdsaftalen for 2020

I aftalen for 2020 er foretaget enkelte justeringer af aftalen. Det er tilføjet, at der afholdes to årlige opfølgningsmøder i henholdsvis juli og oktober måned, hvor der tidligere kun blev afholdt et møde. Derudover fremgår det af aftalen, der vil ske en månedlig fakturering af de faktiske levere ydelser inden for den samlede økonomiske ramme. Tidligere er der sket en kvartalsmæssig a conto fakturering af det aftalte rammebeløb. Månedlig fakturering af de leverede ydelser vil give kommunen bedre mulighed for opfølgning og prognosticering af aktiviteten.

Der er aftalt en økonomisk ramme for Kommunikationscentrets levering af ydelser i 2020 på 2,5 mio. kr. Den vejledende fordeling af rammen på de enkelte ydelseskategorier fremgår af skemaet i samarbejdsaftalen.

Den økonomiske ramme er reduceret i forhold til 2019, hvor rammen var på ca. 2,7 mio. kr.

På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 3. december 2018 (sag 113) godkendte udvalget samarbejdsaftalen for 2019, hvor den økonomiske ramme blev hævet fra 2,1 mio. kr. i 2018 til 2,7 mio. kr. i 2019. Den økonomiske ramme blev hævet, fordi man på daværende tidspunkt forventede et merforbrug i 2018 på 0,5 mio. kr. Ved regnskabsafslutningen endte merforbruget dog på knap 0,2 mio. kr.

Således er den økonomiske ramme i 2020 reduceret, da der i 2019 og 2018 var en samlet udgift til Kommunikationscentret på henholdsvis ca. 2,2 og 2,3 mio. kr. Erfaringsmæssigt kan udgifterne dog godt svinge mellem årene, hvorfor der er lagt en buffer ind i rammen. Det mindre forbrug vil kunne anvendes til at imødekomme økonomiske udfordringer på øvrige dele af det specialiserede socialområde.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar vil blive fremsendt til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet har ingen kommentarer til samarbejdsaftalen.

Høringssvar Ældrerådet:

Administrationen har fremlagt et forslag til kontrakt med Kommunikationscentret i Hillerød. Der er sket nogle få opstramninger ift. økonomien.Ældrerådet anbefaler kontrakten med de få ændringer.

Økonomi

 Godkendelse af samarbejdsaftalen med Kommunikationscentret i Hillerød har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der er i 2020 afsat et budget på kr. 2.743.273 og et forventet mindreforbrug vil indgå i budgetopfølgningen på voksenhandicapområdet.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Godkende samarbejdsaftalen med Kommunikationscentret i Hillerød for 2020.
Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal med denne sag tage stilling til en ændring af udvalgets forretningsorden. Udvalgets nuværende forretningsorden er vedlagt som bilag.

Ved starten af indeværende byrådsperiode vedtog Social- og Sundhedsudvalget en forretningsorden for udvalgets arbejde. Forretningsordenen beskriver bl.a. reglerne for, hvordan udvalgets møder afvikles, regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af udvalgets møder samt hvordan afstemning foretages. Desuden beskriver forretningsordenen også reglerne om habilitet og tavshedspligt m.v.

Med denne sag lægges der op til en præcisering af udvalgets nuværende forretningsorden. Præciseringen vedrører tidspunktet for udsendelse af dagsordner til udvalgets møder og er i overensstemmelse med den ændring af Byrådets forretningsorden, som Byrådet netop har vedtaget.

Ændringen indebærer, at § 5, stk. 2 ændres til: Formanden foranlediger, at der seneste 96 timer (4 hele hverdage) inden ordinære møder sendes en dagsorden til udvalgets medlemmer. Lørdag medregnes som en hverdag og selve dagen for mødet medregnes også i de 96 timer. Forslag til ændret forretningsorden er vedlagt som bilag.

Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kræver vedtagelse i to på hinanden følgende ordinære møder.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager forslaget til ændring til efterretning.

Høringssvar Ældrerådet:

Ingen kommentarer – tages til efterretning.

Økonomi

Godkendelse af forslag til ændret forretningsorden har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

 Afdelingslederen for Politik og Jura indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Godkende forslag til ændret forretningsorden.
Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 13. januar 2020, pkt. 3:

Godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

I forbindelse med en sag på Social- og Sundhedsudvalget den 7. oktober 2019 om ”Tiltag vedrørende Osteoporose” (sag nr. 93) bad udvalget om en redegørelse for kommunens samarbejde med frivillige og de frivillige foreninger på sundhedsområdet. Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget til orientering og drøftelse.

Sagsfremstilling

Borgernes involvering i og brug af faciliteter og aktiviteter er helt central for den lokale tilknytning og sammenhængskraften i Frederikssund Kommune. Et mangfoldigt udbud og fokuserede frivillige initiativer spiller en væsentlig rolle for at gøre kommunen attraktiv. Nyere forskning tyder på, at det også er godt for den enkeltes mentale sundhed, at være frivillig. En undersøgelse udarbejdet af KL i 2015 viser desuden, at det er en succes at inddrage frivillige i den kommunale opgaveløsning for størstedelen af landets kommuner. I Sundhedspolitikken fremhæves potentialet i at samarbejde med frivillige i et af de bærende principper, som handler om at "vi samarbejder med civilsamfundet og borgerne". Nedenfor gives en oversigt over Frederikssund Kommunes samarbejde med frivillige og de frivillige foreninger på sundhedsområdet.

Frederikssund Kommune samarbejder på sundhedsområdet med såvel det selvorganiserede fritidsliv (frivillige) samt frivillige foreninger. Generelt er samarbejdet karakteriseret af et fokus på mere langsigtede samarbejder omkring udsatte grupper, der kan få et særligt tilbud for eksempel i en forening. Mens der er et udbygget samarbejde med frivillige og opmærksomhed på frivillige tilbud på Træningsenheden og Rehabiliteringsafdelingen, samarbejder Tandplejen og Sundhedsplejen ikke med frivillige i øjeblikket.

Det selvorganiserede fritidsliv giver mulighed for at tage initiativ og opnå ejerskab for de aktiviteter, borgeren har lyst til at engagere sig i nu og her. Nedenfor er nævnt de indsatser, som Frederikssund Kommune samarbejder med frivillige omkring:

  • GLAD-træning: Godt Liv med Atrose i Danmark. I forbindelse med træningshold til borgere med slidgigt, er der tre frivillige borgere i henholdsvis Jægerspris, Frederikssund og Slangerup, som sørger for ledige lokaler og for den videre fælles træning for andre, som har samme udfordringer med slidgigt.
  • Lær at Tackle: Kursus, der giver borgere med langvarig sygdom eller deres pårørende redskaber til en bedre hverdag. Frederikssund Kommune samarbejder med otte frivillighedsambassadører, der bidrager til undervisning i Lær og Tackle forløb.

Den danske foreningskultur er en af grundpillerne i det danske samfund. Frederikssund Kommune prioriterer foreningsudvikling for at fremtidssikre foreningerne, støtte de frivillige og gøre det nemt at være frivillig i kommunen. Nedenfor er listet de frivillige foreninger og de indsatser, som kommunen samarbejder med de frivillige foreninger omkring:

  • Dansk Boldspil Union: Samarbejde om Fodboldfitness i Frederikssund IK.
  • Dansk Boldspil Union: Samarbejde om ”Fodbold for hjertet” i Skibby IK.
  • Diabetesforeningen og Frederikssund Golfklub: Golf for borgere med diabetes. Medarbejdere i Forebyggelse og Træningsenheden i Frederikssund Kommune understøtter formidling af Frederikssund Golfklub og henviser borgere til det, når det skønnes aktuelt.
  • KOL-cafe: En frivillig forening for borgere med KOL. Foreningen står for KOL-cafeer, hvor de mødes med andre KOL-borgere og pårørende i kommunens lokaler på Østergården. Frederikssund Kommune deltager lejlighedsvis med forskellige oplæg fra forskellige faggrupper (diætist, sygeplejesker og fysioterapeuter).
  • Forløbsprogrammer: I forbindelse med forløbsprogrammerne, som dækker over kurser med forskellige sundhedsfaglige indsatser målrettet borgere med en given kronisk tilstand, har Frederikssund Kommune langsigtede samarbejder med Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse med henblik på gensidig orientering og henvisning til tilbud målrettet de specifikke udsatte grupper.
  • Vågetjenesten: I tilfælde en borger er døende på Rehabiliteringsafdelingen, indkaldes der med pårørendes og borgerens accept, en frivillig fra Vågetjenesten til at sidde hos den døende.
  • Ældresagen og besøgsvenner: Medarbejdere i Forebyggelse og Træningsenheden i Frederikssund Kommune henviser borgere til Ældresagen, når det skønnes aktuelt. Ligeledes kender frivillige i Ældresagen til Kommunens tilbud (fx Det Forebyggende Team) og kan anbefale en ældre, at gøre brug af tilbuddet.
  • De Brugerstyrede Centre: Dagcentrene styres af brugerne selv, og er ikke bemandet med personale. Medarbejdere i Forebyggelse og Træningsenheden i Frederikssund Kommune understøtter formidling af De Brugerstyrede Centre og henviser borgere til det, når det skønnes aktuelt.
  • Foreningen LUFT: Luft er et tilbud til pårørende fra misbrugsfamilier. Frederikssund Kommune understøtter formidling af Foreningen LUFT’ s tilbud til relevante afdelinger og personale i Frederikssund Kommune. Frederikssund kommunens misbrugsbehandling Novavi gør ligeledes borgere i alkoholbehandling opmærksomme på Foreningen LUFT. Foreningen LUFT henviser ligeledes ved relevans borgere til Novavi Frederikssund samt Frederikssund Kommune.

I forbindelse med Sundhedsugen 2020 vil det frivillige foreningsliv og det selvorganiserede fritidsliv blive inviteret til samarbejde omkring denne begivenhed. Udover samarbejder med kommunale tilbud er der en lang række sundhedstilbud, der afvikles i regi af de sygdomsbekæmpende og patientrettede foreninger, jævnfør også sag vedr. fordeling af midler til frivillige foreninger forelagt for Social- og Sundhedsudvalget den 13. januar 2013. Byrådet foreligges endvidere en ny Fritidspolitik (2020 – 2024) til godkendelse på deres møde i februar 2020.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer snarest muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar Ældrerådet:

Ældrerådet takker for redegørelsen og er positive overfor det store arbejde de frivillige og frivillighedsorganisationerne gør for borgernes sundhed.

Ældrerådet har et ønske om at høre mere om det gode samarbejde og hvori det består.

Orienteringen tages til efterretning.

Økonomi

 Orientering om samarbejde med frivillige på Sundhedsområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Afdelingslederen for Sundhed og HR indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget er glade for overblikket orienteringen giver. Udvalget foreslår, at et af de planlagte dialogmøder med Ældrerådet og Handicaprådet benyttes til at orientere mere uddybende om samarbejdet med de frivillige på sundhedsområdet.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget forelægges her administrationens status på arbejdet med etablering af en fælles tværfaglig myndighedsafdeling i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering.

Organisationstilpasning

Som led i Direktionens tilpasning af den administrative organisation blev de to myndighedsafdelinger i det daværende Ældre og Social Service, Voksenafdelingen og Visitationen, lagt sammen til en fælles myndighedsafdeling pr. 1. oktober 2018.

Sammenlægningen i Myndighed i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering indebar en reduktion på i alt tre årsværk fra 2019-2021 (ét årsværk om året) ud af en samlet afdeling på omkring 50 medarbejdere. Reduktionen forventes implementeret ved naturlig afgang.

Der er planlagt en erfaringsopsamling i forbindelse med organisationsændringen i hele den administrative organisation i første kvartal 2020.

Baggrund

Områderne i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering står over for et krav om balance i budgettet, som kræver et styrket fokus på det tværgående samarbejde om at sikre fagligt og økonomisk bæredygtige løsninger i de borgernære indsatser. Myndighed forventes at have en central rolle i dette samarbejde.

Områderne står samtidig over for en række udviklingstendenser og udfordringer, der stiller nye krav til ledelse og medarbejdere om samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer internt og eksternt. Myndighedsrollen er under udvikling, og der arbejdes med nye måder at møde borgerne på, fremskudte og forebyggende indsatser og en generel fleksibilitet i opgaveløsningen. Myndighedsfunktioner forventes at have en ledende rolle i arbejdet med kerneopgave og sammenhæng på tværs af områderne i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering.

Opgaveudviklingen i Myndighed er ligesom i de øvrige dele af Frederikssund Kommune præget af en stigende gennemsnitlig levealder, hvilket betyder, at der bliver flere og flere ældre borgere. Borgerne lever og er generelt også friske længere, men samtidig bliver borgerne på sundheds- og ældreområdet generelt dårligere/svagere. På det specialiserede voksenområde opleves der at være et stigende antal borgere ”på kanten af målgruppen”, dvs. borgere hvor det ikke nødvendigvis er oplagt, at en indsats efter den sociale lovgivning er den rigtige løsning, men hvor der er en forventning om, at kommunen ”gør noget”.

Denne udvikling stiller krav til Myndigheds kompetencer, organisering, processer, kultur og adfærd. Der er behov for at arbejde med fælles fokus på arbejdsfællesskaber, styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i de borgerrettede indsatser, og der skal sættes et fælles fokus på borgernes rehabiliteringspotentiale, etablering af en afslutterkultur og øget opfølgning og flow i borgernes sager.

Udviklingsplan

Etablering af en ny fælles tværfaglig Myndighed i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering blev gennemført ud fra et ønske om at skabe et tættere og mere helhedsorienteret samarbejde omkring sagsbehandlingen og mere koordinerede indsatser for borgere, der modtager støtte på området. Samtidig skulle etablering af én myndighedsafdeling bidrage til effektivisering i opgavevaretagelsen, bedre fagligt miljø og en styrkelse af det tværfaglige samarbejde i de borgerrettede indsatser.

Målene for etablering af Myndighed blev efter sammenlægningen konkretiseret i en udviklingsplan med fire overordnede målbilleder og en række tilknyttede indsatser, som der har været arbejdet med i løbet af det seneste år. Arbejdet med udviklingsplanen skulle understøtte et fokus på at opnå den ønskede og størst mulige effekt for de ressourcer, der anvendes i de borgerrettede indsatser i kommunen, og skal således også ses i sammenhæng med den samlede udvikling af området.

De fire målbilleder er vedlagt som bilag.

Der har undervejs i forløbet været indgået et samarbejdet med en konsulent, der sammen med ledelse og medarbejdere har drevet en organisatorisk udvikling og en samtidig kompetenceudvikling i afdelingen. Konsulentbistanden har bestået af ledelsesmæssig, ressourcemæssig og metodemæssig bistand i arbejdet med praksisnær organisations- og kompetenceudvikling af den nye myndighedsafdeling.

Arbejdet med udviklingsplanen nærmer sig sin afslutning, og der er nu fokus på forankring af de forskellige indsatser.

I det følgende beskrives de fire målbilleder og eksempler på indsatser i udviklingsplanen overordnet.

Målbillede 1: Sammenhæng og effekt for borger

Etableringen af én myndighedsafdeling har generelt givet anledning til at styrke koordineringen i sagsbehandlingen på tværs, herunder arbejdet med fælles afgørelser i komplekse sager. Herudover har der på tværs af Myndighed været arbejdet med en række målrettede indsatser med henblik på at sikre sammenhæng og effekt for borger, herunder øget match mellem borgernes behov og den kommunale indsats, blandt andet via fokus på bedre systematik og ensartethed i sagsbehandlingen samt et styrket fagligt fokus på mål, effekt og samarbejde i borgernes forløb.

På ældre- og sundhedsområdet har der i forlængelse af implementering af ny fælles metode, Fælles Sprog III samt IT-systemet Cura Care været arbejdet med målformulering, dokumentation og tilbagemelding samt styrket opfølgning. Der har via en tværgående audit været fulgt op på graden af fælles forståelse og brug af Fælles Sprog III samt udmøntning af det rehabiliterende fokus via samarbejde om mål, opfølgning og justering af indsats. I sommeren 2019 blev der som opfølgning på audit lagt en seks-måneders plan for forbedringer af arbejdet med Fælles Sprog III og Cura i Myndighed.

I forhold til socialpædagogisk støtte har der været arbejdet med en forbedringsindsats med fokus på bedre målformulering, styrket opfølgning samt bedre sammenhæng i borgernes forløb. Resultaterne af dette samarbejde mellem Myndighed, Socialpsykiatrien samt Handicap og Botilbud, herunder nye forbedrede arbejdsgange, vil blive understøttet af det nye og fælles IT-system (Cura Social), når det går i drift i marts 2020, og senere hen implementeringen af nyt fælles begrebssæt for funktionsevne og sociale indsatser (Fælles Faglige Begreber).

Målbillede 2: Forebyggende og fremskudte indsatser og myndigheds rådgiverrolle

Forebyggelse og rehabilitering kræver øget fokus på samarbejde og koordinering, og en fælles forståelse af roller, opgaver og begreber som eksempelvis forebyggende indsatser og ”borger i centrum”, herunder forståelsen af at alle led i den kommunale organisation skal bidrage til at motivere og styrke borgerne til at mestre deres liv med sygdomme og funktionsnedsættelse. Myndighedsarbejderen har i den sammenhæng ofte en central rolle som brobygger, koordinator og formidler af viden.

I forhold til rehabilitering på ældreområdet arbejdes der i regi af den igangværende forsøgsordning om styrket frit valg på rehabilitering på at udvikle og afprøve modeller for udrednings- og afklaringsforløb mellem Myndighed og de deltagende fritvalgsleverandører, herunder nye samarbejdsaftaler og et styrket fokus på afprøvning af hjælpemidler som led i afklaringsforløb.

På ældre- og sundhedsområdet har Myndighed gennem en årrække og med god effekt arbejdet med fremskudt visitation på hospitaler og kommunens midlertidige pladser. Rådgivningshuset er en ny træningsbane for myndigheds rådgiverrolle i en fremskudt indsats, hvor medarbejdere fra Myndighed sammen med kolleger fra Socialpsykiatrien tilbyder rådgivning og gruppe- og individuelle forløb til borgere i et tidligt og forebyggende tilbud. Målet er sammen med borgeren at finde løsningsmuligheder, rettidigt og uden tunge procedurer og lange ventetider.

Målbillede 3: Udmøntning af sammenhængende tilbudsvifte

Både forankringen af Fælles Sprog III og Cura Care og forberedelsen af Cura Social er blevet brugt som afsæt for at udvikle et tættere samarbejde mellem Myndighed og udførerne omkring indsatsmål og opfølgning på borgers støttebehov og justering af indsatsen, der baserer sig på mere strukturerede arbejdsgange, bedre dialog og anvendelse af fælles begreber.

Særligt i forhold til den socialpædagogiske indsats er der arbejdet med etablering af et mere fælles sprog omkring indsatsen, herunder formål, omfang, indhold, brug af gruppe vs. individuelle tilbud og varighed. Det fælles sprog omkring indsatser skal bidrage til ensartet behandling af borgerne, en fælles forståelse af indhold af og baggrund for den faglige indsats samt udmøntning af en mere sammenhængende tilbudsvifte i forhold til borgere i eget hjem, der med afsæt i det politisk fastsatte serviceniveau, understøtter tidlig forebyggende indsatser for borgerne, udslusning fra mere indgribende indsatser, og at borgerne kan være længst muligt i eget hjem.

Målbillede 4: Styrket koordinering og effektivisering af opgaveløsningen i Myndighed

Der arbejdes internt i Myndighed med fælles fokus på arbejdsfællesskaber, herunder etablering af såkaldte ”opgavebroer” om forskellige sags- og opgavetyper (fx løsninger i eget hjem, overgang fra barn til voksen, administrative opgaver, aktindsigt eller IT og dokumentation) med henblik på effektivisering i opgavevaretagelsen, øget robusthed samt læring på tværs i forhold til sagsgange og metoder.

Udgangspunktet er, at opgaven sætter holdet, i forhold til både konkrete borgersager og løbende forandringer vedrørende myndighedspraksis, fx implementering af ny lovgivning, principafgørelser, kvalitet i sagsbehandlingen, forbedring af skriftlig kommunikation og afgørelser, arbejdsgange og IT-systemer, bl.a. Cura.

Etablering af Myndighed har samtidig givet anledning til at arbejde med en styrket og mere tværfaglig ledelseskraft, mere organisatorisk sammenhæng, fælles faglighed og et vedvarende fokus på effektivisering, synergier og løbende forbedringer af opgavevaretagelsen.

Fysisk placering

Myndighed har siden lige før sammenlægning i efteråret 2018 været samlet på Aktivitets- og Administrationscenteret Østergården, hvilket medfører udfordringer i forhold til effektiv opgavevaretagelse og arbejdsmiljø. Der er således ikke tilstrækkelige mødefaciliteter, og der er derfor endnu ikke etableret sikkerhed på Østergården, hvilket betyder, at rådgiverne fortsat afholder alle borgermøder på rådhuset. Det betyder naturligvis, at medarbejderne bruger tid på at transportere sig til og fra rådhuset, og det sker jævnligt, at rådgiver oplever at vente forgæves på en borger. De medarbejdere, der før sad på rådhuset, har ikke længere adgang til en kantine, ligesom parkeringsforholdene er vanskelige på Østergården.

Beslutning om etablering af mødefaciliteter og sikkerhed har grundet budgetforslag omkring flytning af daghjemmene været udskudt. Der arbejdes aktuelt og i forlængelse af afklaring på den fortsatte placering af daghjemmene på Østergården på en løsning omkring etablering af mødefaciliteter, adgangsforhold og sikkerhed, således at borgermøder i fremtiden kan holdes på Østergården.

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning – men kunne dog godt ønske sig en status på, hvordan det rent faktisk går med at opfylde alle de opsatte mål efter det første års arbejde med etableringen af Myndighed.

Eksempelvis fremgår det (målbillede 2): ”Rådgivningshuset er en ny træningsbane for myndigheds rådgiverrolle i en fremskudt indsats, hvor medarbejdere fra Myndighed sammen med kolleger fra Socialpsykiatrien tilbyder rådgivning og gruppe- og individuelle forløb til borgere i et tidligt og forebyggende tilbud. Målet er sammen med borgeren at finde løsningsmuligheder, rettidigt og uden tunge procedurer og lange ventetider.”

Der er imidlertid INGEN status på, hvad status på arbejdet er, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om man er kommet i mål med initiativet. Hvor lange er ventetiderne – f.eks.?

Høringssvar Ældrerådet:

Administrationen har fremlagt status på sammenlægningen af Myndighed i Center for Voksenstøtte og Visitationen pr 1. oktober 2018.

Ældrerådet undrer over, at sammenlægningen indebar en reduktion på 3 årsværk i perioden 2019-2021, da vi er blevet oplyst om, at man netop har tilført 2 årsværk pga. øget arbejdspres.

Ældrerådet har svært ved at forstå, at man har placeret Myndigheden på et sted, som er svært tilgængeligt for borgerne. Derudover kan vi se, at arbejdsforholdene for personalet er kritisable med manglende kantineforhold og manglende kontorer til at afholde borgersamtaler i.

Sammenlægningen giver heller ikke mening i forhold til de tætte samarbejdspartnere f.eks. Jobcentre og så giver det unødvendig transporttid frem og tilbage fra Rådhuset.

Ældrerådet har nogle bemærkninger til Målbillede 2: Forebyggelse og fremskudte indsatser og myndigheds rådgiverrolle.

Det oplyses, at der på ældre- og sundhedsområdet har Myndighed i en årrække arbejdet med fremskudt visitation på hospitaler og kommunens midlertidige pladser.

I målene er der kun henvisninger til paragraffer i Serviceloven, hvilket Ældrerådet stiller sig uforstående overfor, idet mange af de borgere der visiteres fra hospitaler til Rehabiliteringsafdelingen eller anden midlertidig plads, helt klart skal visiteres efter Sundhedsloven.

Økonomi

Orientering om arbejdet med etablering af en fælles tværfaglig myndighedsafdeling i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden har indgået en allonge til rammeaftale om honorering af praktiserende læger, der udfører opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital i samarbejde med en kommune i Region Hovedstaden. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering. Sagens skal ses i sammenhæng med

Sagsfremstilling

I budget 2020 sætter Region Hovedstaden fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen. Regionen ønsker at løfte samarbejdet med regionens kommuner og praksissektor til et nyt strategisk niveau. Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden har indgået en aftale om en ny type sygebesøg, der har fokus på forebyggelse af (gen)indlæggelser. Formålet er, at flere borgere får sygebesøg, så indlæggelser og genindlæggelser forebygges. Aftalen er vedhæftet som bilag.

Aftalen er et tillæg til den gældende rammeaftale om honorering af praktiserende læger, der udfører opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital i samarbejde med en kommune i Region Hovedstaden. Aftalen træder kraft den 1. januar 2020. Udgifterne til det forebyggende sygebesøg afholdes af Region Hovedstaden.

Målgruppe

Sygebesøget kan gives til borgere med komplekse sygdomme, herunder multiple sygdomme, hvor akut sygdom eller forværring i kronisk sygdom medfører behov for tværsektoriel koordinerende indsats i relation til observation, pleje og behandling for at forebygge indlæggelse og genindlæggelse. Besøget kan gives til borgere i eget hjem (også borgere på plejecentre), og borgere der opholder sig midlertidigt på kommunale institutioner (midlertidige pladser og rehabiliteringspladser).

Hvordan får borgeren det forebyggende sygebesøg?

Kommunen kan anmode borgerens praktiserende læge om det forebyggende sygebesøg. En repræsentant for kommunens hjemmesygepleje/den kommunale akutfunktion deltager i besøget sammen med lægen, så de nødvendige tiltag kan iværksættes med henblik på, at borgeren kan undgå indlæggelse og blive i hjemmet. Besøget skal aftales på forhånd. Hvis det ikke er praktisk muligt, at der er deltagelse af kommunens hjemmesygepleje/den kommunale akutfunktion, sørger lægen for telefonisk kommunikation med plejepersonalet og sender en korrespondancemeddelelse til plejepersonalet om besøget, og hvad der er aftalt med borgeren. Lægen har mulighed for at give ydelsen i lægens praksis, hvis det er muligt at aftale deltagelse med en repræsentant fra det kommunale sundhedsvæsen.

Indhold i det forebyggende sygebesøg

Det forebyggende sygebesøg har følgende indhold:

  • Generel helbredsvurdering af kendt sygdom
  • Medicingennemgang
  • Vurdering af borgerens funktionsniveau  
  • Vurdering af, om der er brug for visitation i kommunen med henblik på yderligere kommunal hjælp eller hjælpemidler

Frederikssund Kommune og samarbejde med de praktiserende læger i kommunen

Aftalen blev drøftet på det Kommunal Lægelige Udvalg den 28. november 2019. På mødet blev det aftalt, at lederen af døgnplejen, hvor akutfunktionen er forankret, deltager på et Lægelausmødet i januar 2020 med henblik på at starte en gensidig drøftelse af forventninger i forbindelse med implementering af aftalen.

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

 Høringssvar Handicaprådet:

 Handicaprådet ser positivt på dette nye forebyggende sundhedstiltag og ser frem til at følge med i, hvordan ordningen kommer til at fungere i praksis.

Høringssvar Ældrerådet:

Ældrerådet finder alle tiltag, som kan mindske hospitalsindlæggelser meget positive. Det er en god ide at en sundhedsfaglig person deltager i sygebesøget sammen med patienten og lægen. Det kan forhåbentlig mindske misforståelser mht. hvad der er aftalt i det videre forløb, således at uhensigtsmæssig behandling eller fejlmedicinering undgås.

Tages til efterretning.

Økonomi

 Orientering om ny type sygebesøg fra almen praksis har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

 Afdelingslederen for Sundhed og HR indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at

  1. Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

Der fremsendes hermed plan for udarbejdelse af ny Børne- og ungepolitik til orientering for Social- og Sundhedsudvalget.

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik er gældende for en fireårig periode fra 2017-2021, og står således til at skulle fornys i løbet af 2020.

Børne- og ungepolitikken er lovmæssigt forankret i Serviceloven, og udgøres af følgende uddrag af afsnit 4, kapitel 6:

§ 19, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Ydermere uddybes kravene til den sammenhængende børne- og ungepolitik i stk. 19-21 i vejledningen til serviceloven. Her understreges det, at den sammenhængende børne- og ungepolitik skal beskrive, hvordan der i kommunen sikres sammenhæng mellem de forskellige sektorer, f.eks. dagtilbud, skole, sundhedssektor, den frivillige sektor og den særlige støtte til børn og unge.

Det fremgår således tydeligt, at kommunerne er lovmæssigt forpligtede på at udarbejde en børne- og ungepolitik, der omkredser hele barnets/den unges liv på tværs af de kontekster barnet/den unge indgår i – og dermed på tværs af fagområder og centre i den kommunale organisering.

Organisatorisk er det Center for Rådgivning og Familie der har det primære ansvar for Serviceloven og det er således Uddannelsesudvalget der har tovholderfunktionen på udarbejdelsen af den nye Børne- og Ungepolitik.

Da udarbejdelsen af den nye Børne- og Ungepolitik kræver koordination mellem Uddannelsesudvalget, Opvækstudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og delvist Folkeoplysningsudvalget og Vækstudvalget, samt kræver involvering af et stort udsnit af Frederikssund Kommunes administrative organisation, inklusiv institutioner og skoler samt tilhørende MED- organisation, brugerbestyrelser og forældrebestyrelser orienteres relevante udvalg hermed om at der i løbet af foråret 2020 igangsættes en proces for at udarbejde en projektbeskrivelse og en politisk involveringsplan med henblik på endelig godkendelse af ny sammenhængende Børne- og ungepolitik.

Der sikres desuden i denne proces sammenhæng med projektet "de første 1000 dage", ligesom det sikres at SF's forslag, som behandlet på BY den 27. februar 2019 og i UDD senest den 14. august 2019, vedrørende strategi i forhold til tidlig indsats til børn fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer, indarbejdes i den nye sammenhængende Børne- og ungepolitik.

Kommunerne er lovmæssigt forpligtede på at udarbejde en børne- og ungepolitik, der omkredser hele barnets/den unges liv på tværs af de kontekster barnet/den unge indgår i.

Relevante udvalg orienteres om den endelige procesplan inden sommerferien 2020.

Børne- og ungepolitikken skal endeligt vedtages af Byrådet efter en høringsperiode i relevante organer og bør bygge på en inddragende proces, således at alle relevante aktører i barnets/den unges liv bidrager til den endelige politik. 

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar Ældrerådet:

En plan for udarbejdelse af ny Børne-og Ungepolitik fremsendes SSU-udvalget til orientering. Ældrerådet har ingen bemærkninger til planen, da målgruppen er udenfor Ældrerådets område.

Økonomi

 Orientering om proces vedr. ny Børne- og ungepolitik har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole og Centerchefen for Familie og Rådgivning indstiller over for Social- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Udvalget tager sagen til efterretning.
  2. Udvalget kommer med input til den videre proces.
Beslutning

Indstillingens punkt 1 taget til efterretning.

Indstillingens punkt 2: Udvalget foreslår, at der som en del af processen afholdes et temamøde for hele Byrådet om børne- og ungepolitikken.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

  • Dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Vækstudvalget om beskæftigelsesrettede indsatser til udsatte borgere den 3. februar 2020 kl. 8.15 (dagsorden ligger som bilag til sag om handleplan for hjemløshed og beskæftigelse).
  • Politisk dialogmøde i Nordklyngen om Sundhedsaftalen 2019-2023 den 25. februar 2020 kl. 15.30 – 18.00.  
  • Inspirationstur til eksterne botilbud torsdag den 27. februar 2020, kl. 8-16. Program for turen udsendes særskilt.
  • Dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og bruger-/pårørenderåd den 2. april 2019 kl. 17-19.
  • Dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og bruger-/pårørenderåd den 17. september 2020 kl. 17-19.

Meddelelser:

  • Byrådsmedlem Susanne Bettina Jørgensen (S) har på foranledning af en borgerhenvendelse spurgt administrationen om, hvor mange børn og unge, der går i skole og eller bor langt fra den tandklinik, de bliver henvist til, samt praksis omkring information om muligheder for at vælge privat løsning.

Ændringen af klinikstrukturen betyder, at der er tre klinikker i kommunen, i Skibby, Frederikssund og Slangerup. Det betyder, at nogle borgere skal køre længere end hidtil. På alle klinikker arbejdes med en kapacitetsudnyttelsesgrad på tandlægestolene på ca. 98 %, hvilket betyder, at Tandplejen desværre ikke kan tilbyde frit valg af klinik. Tandplejen har oplyst, at de får en del henvendelser om at flytte klinik og de fleste henvendelser udmunder i en forståelse for årsagen til den nye struktur og hvorfor deres børn nu tilknyttes en anden klinik – længere væk fra egen bopæl end det tilbud de tidligere har haft.

I den nye organisering er service og kvalitet væsentligt forbedret for borgere øst for sundet, herunder særligt bedre åbningstider og bedre faglig dækning. Klinikken i Skibby har åbent alle 5 dage, 2 dage til kl. 17.00, og har tandlæge/tandplejer personale alle dage, mod de tidligere 2 dage som Jægerspris klinikken havde åbent. Klinikken har desuden fået opdateret de fysiske rammer så klinikken nu fremstår nutidig og indbydende. Tandplejens oplever, at borgerne forstår og værdsætter denne service- og kvalitetsforbedring på klinikken i Skibby. Da indkaldeintervallerne er tilrettelaget med 18-24 måneders interval, vil de flest familier have mulighed for at tilrettelægge aftaler med tandplejen, så de passer de pågældende familier.

Tandplejen oplyser endvidere, at de normalt informerer alle der fylder 16 år om muligheden for vederlagsfri tandpleje for 16-17 årige enten mundtligt eller skriftligt. Derudover informeres på kommunens hjemmeside og ved direkte henvendelser. Desuden udleverer Tandplejen skriftligt og mundtlig information til alle borgere, der henvender sig med et ønske om at benytte frit-valgs-ordningen.

Social- og Sundhedsudvalget får en status for Tandsundhedsplanen i marts måned, der vil uddybe yderligere hvordan tandplejen arbejder.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jesper Wittenburg (A)