Plan og tekniks møde den 07. juni 2022

Beslutning

Godkendt.

Resume

Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret for afgørelser, der træffes om kommunens anliggender og overfor kommunens borgere. Delegation kan besluttes medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er forbud mod delegation. Med denne sag fremlægges forslag til delegationsplan for udvalgene Plan og teknik samt Klima, natur og energi og der træffes beslutning om delegationsbeføjelser indenfor udvalgenes ansvarsområder.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik samt Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Vedlagte forslag til delegationsplan (bilag 1) godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et forslag til en ny delegationsplan for det tekniske område (bilag 1) på baggrund af den styrelsesvedtægt for Frederikssund Kommune, der trådte i kraft d. 1. januar 2022.

Forslaget tager afsæt i den godkendte delegationsplan fra den forrige byrådsperiode tilpasset den nye udvalgsstruktur. (Planen blev godkendt i Plan- og Miljøudvalget d. 6. marts 2018 og i Teknisk Udvalg d. 7. marts 2018, hvorefter der blev indarbejdet tilføjelser hhv. d. 23. august 2018 og d. 27. november 2019. Byrådet tiltrådte delegationsplanen d. 27. nov. 2019, pkt. 229).

Administrationen har endvidere evalueret på delegationsbeføjelserne i den forgangne byrådsperiode og har på den baggrund indarbejdet forslag til justeringer i planen.

Delegationsplanen dækker udvalgene Plan og teknik samt Klima, natur og energi.

Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret for afgørelser, der træffes om kommunens anliggender og overfor kommunens borgere. En del af dette ansvar er delegeret til de forskellige udvalg og administrationen. Kommunalbestyrelsens udvalg og deres kompetenceområder fremgår af kommunens styrelsesvedtægt.

Denne delegationsplan giver et overblik over hvilke udvalg, der har kompetencen til henholdsvis at indstille (I), hvem som orienteres (O), og hvem som træffer afgørelse i de konkrete sager (B). Det er ikke en udtømmende oplistning af kommunalbestyrelsens opgaver på det tekniske område.

Delegation kan besluttes medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er forbud mod delegation. Det er eksempelvis et lovkrav, at sager om kommunens budget og årsregnskab, bevillingssager, visse takstsager og sager om lån, garantier og ekspropriation skal behandles i byrådet.

Delegation af sager er foretaget ud fra en afvejning af det politiske råderum. Hvor lovgivningen skaber et meget lille råderum for at foretage et politisk skøn, er beslutningskompetencen som oftest uddelegeret til administrationen– og omvendt hvor beslutningskompetencen er stor – vil beslutningerne typisk blive foretaget af Byrådet, medmindre der foreligger politisk godkendte administrationsgrundlag for den enkelte sagstype. Faktisk forvaltning/konkret udmøntning er ikke medtaget i planen.

Følgende principper gælder for delegationsplanen i Frederikssund Kommune:

• Delegation skal sikre borgere og virksomheder en hurtig og smidig sagsbehandling.
• Delegation skal sikre borgernes retssikkerhed gennem ensartethed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen.
• Delegation skal sikre de politiske udvalg både tid og mulighed for at beskæftige sig med sager med et politisk indhold.
• Delegation skal sikre, at vi fastlægger principper frem for fremstilling af enkeltsager.
• Sager af vidtrækkende betydning for kommunen eller hvor særlige grunde i øvrigt taler for det, skal altid forelægges Byrådet.

Uagtet delegation vil administrationen som led i den daglige forvaltning vurdere, om særlige spørgsmål, der kan have politisk interesse, bør forelægges det politiske niveau til afgørelse eller til orientering. Det kan være sager, som vurderes at være særligt politiske eller principielle, f.eks. fordi der er tale om en ny sagstype, og afgørelsen derfor kan danne præcedens eller det kan være afgørelser, der er udtryk for en ændret praksis på et kendt sagsområde.

Sagen er bilagt med forslag til delegationsplan gældende fra 2022 (bilag 1) samt forslag til delegationsplan gældende fra 2022, hvor ændringer ift. den tidligere godkendte delegationsplan er farvemarkeret og kommenteret (bilag 2).

Administrationen anbefaler, at forslag til delegationsplan gældende fra 2022 (bilag 1) godkendes.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Forslag til ny delegationsplan - gældende fra 2022
• Bilag 2 Forslag med ændringer markeret

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stillling til, om de vil godkende lokalplan 152 og kommuneplantillæg 001 for boligområde ved Mekongvej i Vinge endeligt.

Planerne muliggør etablering af en karré-/randbebyggelse i 2-5 etager ud mod Dalvejen og sikre områdets grønne struktur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Lokalplan 152 og tilhørende kommuneplantillæg 001 vedtages endeligt.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Om planerne

Plan- og Miljøudvalget igangsatte udarbejdelsen af planerne den 30. november 2021, og Byrådet vedtog planforslagene den 30. marts 2022, hvorefter de blev sendt i offentlig høring.

Planområdet ligger i Vinge mellem Dalvejen, Mekongvej og Deltavej og omfatter et areal på ca. 1,1 ha. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere en karré-/randbebyggelse i 2-5 etager mod Dalvejen med en bebyggelsesprocent på maksimalt 70. Bebyggelsen skal udføres som etageboliger evt. kombineret med tæt-lav bebyggelse. Der muliggøres endvidere fællesfunktioner i bebyggelsens stueetage, der kan medvirke til at skabe ramme om byliv og fællesskab med en aktiv stueetage og bestemmelser for kantzone.

Med lokalplanen videreføres en bebyggelsesstruktur, som understreger den større bymæssige tyngde, der ønskes langs med Dalvejen og Deltavej, der leder frem til de helt centrale dele af Vinge. Den vestlige hjørnebebyggelse mod Deltavej skal således etableres i 4-5 etager og udgør en del af byporten til Deltakvarteret. Lokalplanen sikrer, at bebyggelse på det sted både visuelt og funktionelt bidrager positivt til bylivet i Vinge. Der er bl.a. lagt vægt på arkitektonisk variation, så randbebyggelsen ikke domineres af lange ensarterede facadeforløb. Ligesom der specifikt er stillet krav til op- og nedskalering af bebyggelsens højde samt arkitektonisk opbrydning af facaderne.

Vejbetjening vil ske fra både Deltavej og Mekongvej. Vejen i området hastighedsdæmpes ved indpasning af chikane o.lign. Af hensyn til at sikre grønne byrum med plads til ophold, er der stillet krav om, at parkering så vidt muligt etableres i konstruktion. Det kan ske i form af et selvstændigt punkthus placeret mod krydset Dalvejen/Deltavej eller centralt i bygningen i tilknytning til den grønne kile. Der gives endvidere mulighed for at parkering kan etableres på terræn.

Endelig sikrer planen, at områdets friarealer og stiforbindelser indgår i kvarterets overordnede grønne struktur, og derudover sikrer spredningskorridoren mod nord, der er en vigtig forbindelse for de bilag IV arter, der lever i tilknytning til Tvinsmosen.

Formålet med kommuneplantillægget er at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, således udlægger tillægget et nyt mindre rammeområde, der muliggør ny boligbebyggelse i op til 5 etager/18 m med en bebyggelsesprocent på 70 %. Området er i dag omfattet af en større kommuneplanramme B 2.1 ’Nord for Dalvejen’ og er udlagt til boligformål med bebyggelse i op til 4 etager/14 m og en samlet bebyggelsesprocent på 100 % for rammeområdet under ét.

Høringssvar

Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 31. marts 2022 til den 3. maj 2022. I høringsperioden er der modtaget 3 høringssvar fra hhv. Grundejerforeningen Deltakvarteret og 2 individuelle høringssvar fra naboer til lokalplanområdet. Høringssvarene omhandler bl.a. lavere bygningshøjder, vindforhold, parkeringsforhold, hastighed på den interne fordelingsvej samt drift af de grønne fællesarealer.

Alle høringssvarene er behandlet i hvidbogen. Af administrationens bemærkninger til høringssvarene kan det kort fremhæves, at en gradvis nedskalering af byggehøjderne fra vest mod øst kan undersøges nærmere, men dette kræver politisk stillingtagen på denne sag. Mindskelse af vindpåvirkning i byrummet er et fokuspunkt i det kommende udbud. Af hensyn til Vinges nuværende udviklingsstadie er parkeringsnormen for planen hævet til 1 p-plads pr. bolig, og parkering ønskes i videst mulig udstrækning udformet i konstruktion for at fremme det grønne byrum. Der er redegjort for det samlede resultat af den offentlige høring i hvidbogen. Samlet set har høringen givet anledning til tekniske præciseringer og suppleringer i lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillægget, men ikke større ændringer.

Hvidbog, høringssvar, lokalplan 152 og kommuneplantillæg 001 er vedlagt dagsordenen som bilag.

Inddragelse

Administrationen har den 4. april afholdt møde med Deltakvarterets grundejerforening, hvor planforslagene blev gennemgået og der var dialog omkring planforslagenes indhold og principper.

Kommunen inviterede endvidere under udarbejdelsen af planforslaget til et for-dialogmøde d. 1. februar, hvor administrationen og Byrådet mødtes med interesserede borgere i området for at tale om det kommende planforslag og det mulige byggeri på arealet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Modtagne høringssvar
• Lokalplan 152 for boligområde ved Mekongvej i Deltakvarteret, Vinge
• Tillæg 001 til kommuneplan 2021
• Hvidbog lokalplan 152 og kommuneplantillæg 001

Resume

Forslag til lokalplan 131 for etageboliger ved Jernbanevej og Bløden har være i offentlig høring i perioden fra 11. marts til 22. april 2022. Kommunen har modtaget et høringssvar. Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til den endelig vedtagelse af lokalplan 131.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende lokalplan 131 - Etageboliger ved Jernbanevej og Bløden.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplan 133 giver mulighed for, at området kan anvendes til etageboliger og kombineret bolig- og center funktioner. Lokalplanen er i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes intention om, at de stationsnære områder og kerneområder skal udnyttes til tæt og bymæssig bebyggelse og indrettes med henblik på at fremme forholdende for bløde trafikanter og den kollektive trafik. Stueetagen mod Jernbanegade skal anvendes til publikumsorienteret handel og service. Bebyggelsen mod Bløden, der skal anvendes til boligformål, er trukket ud til vejen og følger dermed gadeforløbet i tråd med intentionerne i gældende lokalplan 017.

Byggeri langs Jernbanegade pålægges samme bestemmelser om tag- og facademateriale og udformning, som fastlagt i Lokalplan 017. Byggeriet skal således overholde samme bestemmelser, som øvrigt byggeri i gågaden. Lokalplanen muliggør endvidere opførelse af etageboliger i op til 3½ etage med en bebyggelsesprocent på 150 %, hvilket er en stigning i forhold til Lokalplan 017, hvor bebyggelsesprocenten er 110. Stuegulvskoten for boligerne skal ligge i minimum kote 2,20 DVR90, som klimasikring i forhold til stormflod. Det nederste plan i bebyggelse mod Bløden skal anvendes til parkering på terræn, svarende til stueetagen. Lokalplanen er i overensstemelse med kommuneplanen.

Lokalplanen har nu været fremlagt i offentlig høring. I høringsperioden har kommunen modtaget et høringssvar fra en nabo til lokalplanområdet.

Bemærkningerne/høringssvarene til lokalplanforslaget er i hovedtræk:

1. At der ikke bør gives tilladelse til bebyggelse, der er højere end de andre nyopførte bygninger på Bløden, f.eks. Bløden 33 (Hundehuset).
2. At bygningen midt på grunden maksimalt være 2½ etage høj, da en højere bygning, som opføres få meter fra de gamle lave huse i Jernbanegade, vil lægge disse i skygge det meste af dagen og virke overvældende i gadebilledet.

Kommunens svar på bemærkningerne:

1. Etageantallet er i overensstemmelse med bestemmelserne i kommuneplanramme C 1.10, som gælder for området. Bygningen på Bløden 33 (Hundehuset) er i 2½ etager, men bygningshøjden er ikke væsentligt lavere end den bygning mod Bløden, som lokalplan 131 giver mulighed for, fordi stuegulvkoten her ligger på terræn. Stuegulvskoten på Bløden 33 er hævet til kote 1,5 m over terræn pga. sikring mod oversvømmelse. Højden på Bløden 33 er vist på illustration, se bilag - Visualisering og skyggediagrammer.

2. Skyggediagrammer viser, at bygningen midt i lokalplanområdet - i baggården - ikke vil give anledning til væsentlig skygge på Jernbanegade. Bygningen er (pga. stuegulvkoten) lidt højere end bygningen mod Bløden og noget højere end randbebyggelsen mod Jernbanegade. Den øverste del af bygningen vil således kunne ses fra Jernbanegade og fra den del af Kirkegade, som støder op til Jernbanegade. Illustration af bebyggelsen set fra gågaden viser, at bygningen i 3½ etager kun i begrænset omfang vil kunne ses fra gågaden og derfor ikke vil påvirke gågademiljøet væsentligt. Tagfladerne på baggårdsbyggeriet bliver røde og de synlige tage er med til at skabe dybde i oplevelsen af byen.

Høringssvarene giver ikke anledning til, at administrationen anbefaler ændringer i lokalplanen.

Høringssvar, hvidbog, lokalplan 133 samt notat med illustrationer af bygningshøjder og skygger er vedlagt dagsordenen som bilag.

Inddragelse

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Høringssvar fra Jernbanegade 9B
• Lokalplanforslag 131 i høring
• Bilag - Hvidbog
• Bilag - Visualiseringer og skyggediagrammer

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 157 og forslag til kommuneplantillæg 008 for et rekreativt område og kolonihaver ved Borgmestervænget i Frederikssund skal godkendes og sendes i offentlig høring i 10 uger. Plan- og Miljøudvalget besluttede den 5. maj 2020 (sag nr. 61) at igangsætte lokalplan 157. Undervejs i lokalplanarbejdet har det vist sig nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, så lokalplanen bliver i overensstemmelse med kommuneplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Forslag til lokalplan 157 og forslag til kommuneplantillæg 008 for et rekreativt område og kolonihaver ved Borgmestervænget i Frederikssund godkendes og sendes i offentlig høring i 10 uger.

Beslutning

Jørgen Bech (V) stillede forslag om at:

• I lokalplanen kan kun 1 få lov til 50 kvm., nemlig den på 437. Her bør haverne mellem 300 og 400 også kunne være 50 kvm.
• Dem som er 200-299 bør kunne få lov til 45 kvm i stedet for 35 kvm.
• Husene måles i bundrammen, ligesom man åbenbart gør i andre kolonihaver, således at udhæng og overdækninger ikke indgår i beboelsen
• Overdækninger bør max være 20 kvm og åbne på to sider for 300-400 kvm.
• Overdækning max 15 kvm for grunde på 200-299 kvm.
• For nyttehaverne: max 15 kvm. hus som også måles i bundrammen altså uden udhæng og overdækning, men overdækning max 5 kvm.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte:

Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (V).

Imod stemte:

Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A).

Forslaget forkastet.

Adminstrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte:

Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A).

Imod stemte:

Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (V).

Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (V) stemmer imod, idet ændringsforslaget burde have været indarbejdet i lokalplanforslaget.

Administrationens indstilling blev godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et rekreativt område og et eksisterende kolonihaveområde på i alt ca. 10 ha. placeret i udkanten af Frederikssund by.

Kolonihaveforeningen rettede henvendelse til Frederikssund Kommune med ønsket om en generel dispensation fra den gældende lokalplan til at bygge større kolonihavehuse end gældende lokalplan giver mulighed for. Det er ikke muligt at give en generelt dispensation fra en lokalplan, hvorfor det vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan at imødegå haveforeningens ønsker. Samtidig blev Frederikssund Kommune opmærksom på, at gældende lokalplan ikke er overholdt og at havelodderne er bebygget mere end der er tilladt i gældende lokalplan, hvilket også taler for at udarbejde en ny lokalplan for at lette de efterfølgende håndhævelsessager.

Ved den politiske igangsættelse af lokalplanen, blev det besluttet at stille en række krav til udformningen af lokalplanen. Det blev blandt andet besluttet, at den nye lokalplan skal muliggøre en øget bebyggelse, i forhold til den gældende lokalplan, at der differentieres i forhold til havelodsstørrelser og med udgangspunkt i 12,5% bebygget areal i gennemsnit.

Lokalplanforslaget sikrer, at området fastholder sin karakter som et kolonihaveområde bestående af hhv. nyttehavelodder og kolonihaver ved bl.a. at sikre, at bebyggelse opføres i lette materialer, at der stilles krav om hegning og at omfanget af bebyggelsen reguleres. Med lokalplanen tillades et bebygget areal for nyttehavelodderne på højest 15 m² og derudover et drivhus på maksimalt 5 m². Kolonihavelodder fra 400 m² og højere må højest have et bebygget areal på 50 m². Kolonihavelodder på 300-399 m² må højest have et bebygget areal på 40 m². Kolonihaver på op til 299 m² må højest have et bebygget areal på 35 m². Derudover tillades drivhuse på højest 10 m² på kolonihavelodderne. Bebygget areal omfatter det samlede areal af alle bygninger på grunden inklusiv eventuel overdækket terrasse og småbygninger, dog ikke drivhus.

Lokalplanforslaget reserverer derudover areal til samlet affaldshåndtering samt et større areal til parkering, ligesom lokalplanen sikrer eksisterende stier inden for området. Lokalplanforslaget åbner desuden op for, at havesæsonen i kolonihaveforeningen udvides fra 1. april-1. oktober til 1. april-31. oktober.

Kommuneplantillæggets indhold

Formålet er at ændre den geografiske afgrænsning af kommuneplanrammerne K 1.1 og F 1.5. samt at tilrette grænsen mellem by- og landzone. Kommuneplantillægget ændrer ikke i anvendelsen af rammeområderne F 1.5 og K 1.1.

Formålet er at ændre den geografiske afgrænsning af kommuneplanrammerne K 1.1, så afgrænsningen kommer i overensstemmelse med kolonihaveforeningens faktiske afgrænsning. Som konsekvens af tilpasningerne i kommuneramme K 1.1 ændres afgrænsningen af kommuneramme F 1.5, der hvor denne grænser op til kommuneramme K 1.1. Med ændringen af den geografiske afgrænsning af K 1.1, ændres også den afgrænsning af kolonihaven, som er vist i kommuneplanens retningslinjer for kolonihaver, så afgrænsningen af kolonihaveområdet i retningslinjerne bliver identisk med kommuneplanramme K 1.1.

Derudover foretages der med kommuneplantillægget mindre tilretninger i by- og landzoneafgrænsningen. Tilretningerne sker som konsekvens af de matrikulære ændringer, der er sket over tid, og som ikke er blevet rettet ved sidste kommuneplanrevision. Der er således tale om tilretning til faktiske forhold i registreringen af by- og landzone. Da det er byzone, der skal tilbageføres til landzone, skal denne tilbageførsel i høring hos ejeren af arealerne i minimum 8 uger af den grund og på grund af sommerferie anbefales det, at planforslagene sendes i 10 ugers høring. Kommuneplantillægget kan ikke vedtages, før der er sket en høring af ejerne. Offentlig høring af planforslagene sker samtidig med høringen af ejerne af arealer, der skal tilbageføres til landzone. Arealet, der tilbageføres til landzone, er et mindre et mindre areal på ca. 0,17 ha og er udlagt til rekreativt område.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget og kommuneplantillægget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af forslagene.

Afgørelsen er baseret på vurdering af:

• At den udvidede havesæson og forøgelsen af mængden af byggeri, der er tilladt i kolonihaven er af mindre karakter.
• At den beskyttede mose og § 3-søen indenfor planområdet ikke påvirkes af ændringen i plangrundlaget, fordi arealerne omkring beskyttet natur forsat ikke må bebygges.
• At de trafikale strukturer, veje og stier fastholdes og sikres med plangrundlaget.
• At planområdet ligger indenfor OSD-område og BNBO, men at anvendelsen, som planerne muliggør, ikke er til fare for grundvandet.

Lokalplanforslag 157, kommuneplantillæg 008 og miljøscreening vedlægges som bilag.

Inddragelse

Der har været afholdt et møde med kolonihaveforeningens bestyrelse d. 15. februar 2022 om lokalplanarbejdet, hvor bestyrelsen kom med input til lokalplanen. Forslag til planer sendes i 10 ugers høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplan157
• Kommuneplantillæg008
• Miljøscreening

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 148 og kommuneplantillæg 027 for et boligområde i Lyngerup skal godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Plan- og Miljøudvalget besluttede i februar 2021 at igangsætte lokalplan 148 samt kommuneplantillæg 027, der åbner mulighed for dobbelthuse på Mejerigårdsvej 23B-F i Lyngerup. Den gældende lokalplan giver alene mulighed for at opføre enfamiliehuse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Forslag til lokalplan 148 og kommuneplantillæg 027 godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Sagsfremstilling

Der fremlægges planforslag for et boligområde i den østlige del af Lyngerup på ca. 4.500 m². Området er i dag udstykket i 4 parceller samt et friareal med vejadgang og sti. Området er ubebygget.

Kommuneplantillæggets indhold

Området er omfattet af kommuneplanramme B 4.5 - boligområde for åben-lav bebyggelse med mulighed for tilhørende kollektive anlæg til brug for områdets beboere. Bebyggelsen må være max. 1,5 etager, med en bygningshøjde på max. 8,5 meter. Max. bebyggelsesprocent på 30.

Med kommuneplantillægget oprettes en nye ramme, B 4.34, der giver mulighed for både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, stadig i 1,5 etager, maksimalt bygningshøjde på 8,5 meter og med en bebyggelsesprocent på 30. Den eneste ændring med kommuneplantillægget er, at tæt-lav boligbebyggelse i form af dobbelthuse bliver en mulighed.

Lokalplanens indhold

Området er i dag omfattet af lokalplan 29C fra april 2006, som udlægger området til boligområde i form af enfamiliehuse med en bebyggelsesprocent på 25. Lokalplan 148 vil erstatte dele af eksisterende lokalplan. Den nye lokalplan, lokalplan 148, muliggør både enfamiliehuse og dobbelthuse og hæver bebyggelsesprocenten til 30. Lokalplanen muliggør opførelse af 7 boliger i form af tre dobbelthuse og et enfamiliehus.

Ved den politiske igangsættelse af lokalplanen den 2. februar 2021 blev det besluttet at stille en række krav til udformningen af lokalplanen. Det var administrationens anbefaling, at lokalplanen sikrer, at bebyggelsen i sin udformning og materialevalg tilpasses det eksisterende landsbymiljø, og at bebyggelsen får en åben og grøn karakter samt at rekreative forbindelser og grønne strukturer bevares.

Det blev blandt andet besluttet at sikre:

• At bebyggelsen opføres som længehuse med tegldækkede saddeltage (40^o taghældning), fagdelte vinduer og pudsede facader.
• At nye parceller udstykkes med minimumsgrundstørrelse på 400 m² og med en maximal bebyggelsesprocent på 30 for den enkelte grund.
• At der udlægges fællesareal og stiforbindelse som forbinder lokalplanområdet med det omkringliggende landskab/byområde.
• At sikre hensigtsmæssig affaldshåndtering, vandhåndtering og parkering.
• At der er mulighed for variation i bebyggelsens facader fx varieret farvevalg.

Lokalplanforslaget sikrer ovenstående punkter.

Derudover blev det besluttet, at afgrænsningen af lokalplanområdet skulle afsøges nærmere. Administrationen har vurderet, at den afgrænsning, der blev fremlagt ved udvalgssagen om igangsættelse, er den mest hensigtsmæssige. Den gældende lokalplan, som nabobebyggelsen fortsat vil være omfattet af, vurderes at give grundejerne gode muligheder for at udstykke og bygge boliger, såfremt de ønsker det. Derudover vurderes det, at inddragelse af de tre naboejendomme vil forsinke udarbejdelsen af den nye lokalplan væsentligt. Det er derfor administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at arbejde for den oprindelige lokalplanafgrænsning.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Lokalplanområdet vil ikke medføre en karakterændring af området som helhed, da lokalplanområdet er omringet af boligbebyggelse, som de nye boliger vil fremstå i sammenhæng med. Boligtypologi og bebyggelsesprocent er med til at fastholde et åbent og grønt område i tråd med eksisterende landsby. Det vurderes, at planen ikke påvirker internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller på yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der foretaget en monitering af markfirben i lokalplanområdet i efteråret 2021. Konklusionen på moniteringen er, at der ikke findes tegn på markfirben eller tegn på forekomster af andre arter omfattet af EU Habitatdirektivets særlige beskyttelse.

Lokalplanforslag 148, Kommuneplantillæg 027 og miljøscreening vedlægges som bilag.

Inddragelse

Der er ikke gennemført inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan. Området er i forvejen udlagt til boligområder, og den nye lokalplan vil udvide antallet af boliger med tre. Med ny lokalplan øges antallet af boliger i området med 3. Forslag til lokalplan sendes i 4 ugers offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Forslag til lokalplan 148 for boligområde ved Mejerigårdsvej i Lyngerup
• Kommuneplantillæg 027 for boligområde ved Mejerigårdsvej i Lyngerup
• Miljøscreening - lokalplan 148 og kommuneplantillæg 027 for boligområde ved Mejerigårdsvej i Lyngerup

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om der skal igangsættes udarbejdelse af lokalplan for et nyt boligområde øst for Præstemosen i det sydlige Vinge.

Ansøger har udarbejdet et skitseforslag for udviklingen af området, jf. vedlagte bilag. Ansøger ønsker at muliggøre opførelse af 160-230 boliger som en blanding af etageboliger og rækkehuse. Etageboliger i 3-4 etager i den nordlige del af området mod Vinge Boulevard og det stationsnære kerneområde i Vinge, og rækkehuse i 1-2 etager i den sydlige del af området mod landsbyen Snostrup.

Området er omfattet af rækkefølgebestemmelser i kommuneplan 2021 og frigives først til byudvikling i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2027-2033. Der skal derfor parallelt med lokalplanforslaget udarbejdes et kommuneplantillæg, der ophæver rækkefølgebestemmelserne og muliggør vedtagelse af ny lokalplan.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg, der giver mulighed for at fjerne rækkefølgebestemmelserne for området
2. Igangsætte udarbejdelse af lokalplan for boliger øst for Præstemosen i den sydlige del af Vinge
3. Administrationens anbefalinger til byggeriets udformning og placering imødekommes.

Beslutning

Anbefales. Udvalget ønsker, at der gennemføres en dialog med borgerne.

Sagsfremstilling

Overordnet planlægning

Området er omfattet af rammeområde BB 2.2 og BB 2.9 i kommuneplan 2021. Begge rammer er fremtidig byzone, der kan overføres til byzone med lokalplan. Rammerne giver mulighed for blandet byområde: Området forbeholdes byudviklingsformål, herunder bolig og erhvervsformål, offentlig og privat serviceforsyning samt grønne områder, veje og stier.

Området kan ifølge rækkefølgebestemmelserne i kommuneplan 2021 frigives i anden halvdel af kommuneplanperioden, hvilket vil sige efter 2027. Derfor vil vedtagelse af lokalplan før 2027 forudsætte et kommuneplantillæg, der ophæver rækkefølgebestemmelserne. Området er beliggende i den sydlige del af Vinge, som er en del af byfingeren ”Frederikssundfinger” i Fingerplanen 2019, og byudviklingen er dermed i tråd med de overordnede planer for området.

Opmærksomhedspunkter

Administrationen har i dialog med bygherre bearbejdet det oprindeligt fremsendte projektmateriale. Der er stadig nogle opmærksomhedspunkter, som administrationen foreslår håndheret i det videre arbejde. Følgende forhold bør sikres:

• At byggeriet langs Vinge Boulevard gives en skala der "spiller op" mod den urbane karakter i det centrale Vinge.
• At dele af bebyggelsen langs Vinge Boulevard gives en aktiv stueetage.
• At byggeriet på hjørnet af Vinge Boulevard og Snostrupvej får en volumenen og en udformning, så det får karakter af en byport,
• At der gives vejadgang fra hhv. Snostrupvej og Vinge Boulevard for at fordele trafikken.
• At bebyggelsen placeres med afstand til Snostrup.
• At bygninger og veje placeres, så der skabes variation og dynamik i området.
• At bygningerne gives kvalitet i materialevalg og arkitektur.
• At minimum 10% af det samlede etageareal afsættes til fælles friareler, der kan indrettes til ophold og aktivitet.
• At LAR-løsninger udformes, så de ikke fremstår som tekniske anlæg.
• At det grønne hjerte friholdes for bebyggelse.
• At der sikres ind- og udkigslinjer til landskab og Snostrup Kirke.
• At stier kobles med det eksisterende stinet, så der gives god adgang til landskab og by.
• At overskudsjord anvendes i en bearbejdning af terrænet.

Andre forhold

Der skal fastlægges afstandskrav til den beskyttede §3-natur, som omfatter Præstemosen og de naturbeskyttede søer ifm. med mosen. En habitatvurdering skal redegøre for, hvordan de planlagte aktiviteter ikke skader bilag IV-arters yngle- og rasteområder. Arternes økologiske funktionalitet skal opretholdes.

På den vestlige del af området skal der anlægges et regnvandsbassin (B 308-2). Anlæggets præcise placering, volumen og udformning skal afklares.

Det skal afklares, hvordan det sociale liv i området kan understøttes. Bygherre ønsker evt. at opføre et nærværshus, som kan danne rammen for fællesskab blandt bydelens beboere. Husets placering er afgørende for brugsværdien. Som et alternativ kunne fælleshuset eventuelt placeres udenfor lokalplanområdet, hvor det kunne komme til at fungere som bindeled mellem flere af boligområderne i det sydlige Vinge.

Det anbefales, at kommunens areal på hjørnet af Vinge Boulevard og Snostrupvej indgår i arbejdet med at få skabt et markant byggeri med karakter af en byport - jf. vedlagt kortbilag.

Inddragelse

Det overvejes om der skal afholdes et dialogmøde med borgerne omkring rammerne for lokalplanlægningen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vinge projekt Ikano
• Ejerforhold

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om at indrette boliger i tagetagen på den bevaringsværdige bygning på Færgeparken 20-21 i Frederikssund. Ændringen vil medføre, at de i dag rene tagflader brydes med vinduer og altaner. Bygningen, der oprindeligt var sygehus, har en markant placering ved Færgevej. Udvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes lokalplan for ejendommen, som sikrer at bebyggelsen bevarer sin karakter og bevaringsværdi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Der nedlægges et § 14 forbud mod ændring af tagetagen og igangsættes udarbejdelse af lokalplan, som sikrer bygningernes bevaringsværdi.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget en ansøgning om at indrette i alt 5 lejligheder i tagrummene på bygningerne på Færgeparken 20-21 i Frederikssund, som er bevaringsværdige.

I Frederikssund by er bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske værdier blevet kortlagt og vurderet med SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Metoden indebærer, at bygningerne er kategoriseret på en skala fra 1-9. Bygninger vurderet inden for skalaens 1-3 har en høj bevaringsværdi, 4-6 en middel bevaringsværdi og 6-9 en lav bevaringsværdi. Bygningerne på Færgeparken 20-21 er bevaringsværdige med høj bevaringsværdi (SAVE3) og har en høj og markant placering ud til Færgevej. Bygningerne blev opført som sygehus i 1871. Siden er der foretaget bygningsændringer i forhold til tagmateriale, facadestruktur og døre- og vinduesudformning, men bygningerne står i store træk, som da de blev opført.

Bygningerne er i to etager og med høj kælder og uudnyttet tagrum. De anvendes i dag til service- og kontorerhverv. Hvis der indrettes boliger i tagetagen, vil de ubrudte og helstøbte tagflader blive brudt af vinduer, kviste og altaner. Ligeledes vil facaderne miste det karakteristiske udseende, hvis der etableres altaner og/eller nye vinduespartier i dem.

Ejendommen er omfattet af delområde I i lokalplan 43 fra 1987, som også omfatter boligområder på Birkevænget og Lundebjergvej. Ifølge lokalplan 43 må delområde I kun anvendes til erhvervsformål, hotel, kursuscenter, liberale erhverv og mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder samt boliger med tilknytning til de nævnte erhvervsformål. Da man i praksis ikke kan styre, om en bolig har tilknytning til erhverv, giver lokalplanen reelt mulighed for, at der kan etableres boliger i hele ejendommen.

Lokalplan 43 er vedtaget før Frederikssund Kommune udførte save-registreringer. Lokalplanen forholder sig således ikke til bevaringsværdigt byggeri og har ingen bestemmelser, som sikrer at til- og ombygninger foretages i overensstemmelse med bevaringshensynet. Lokalplanen forholder sig i øvrigt ikke til parkeringsforhold og affaldshåndtering.

Kommuneplanen

Ifølge kommuneplanen kan der ved konkrete ansøgninger vedrørende ombygning eller nedrivning af bygninger, der har bevaringsværdierne 1- 3, ikke umiddelbart meddeles tilladelse. Kommunen har her mulighed for, at nedlægge forbud efter planlovens § 14 mod ændringen og inden for 1 år udarbejde et forslag til ny en lokalplan.

Ejendommen er omfattet af kommuneplanrammen for BB 1.12 - Blandet byområde, hvor der kan planlægges for; boliger, erhverv såsom kontorer, liberalt erhverv og offentlig og privat service herunder undervisning, daginstitution, administration. Ejendommen ligger i stationsnært kerneområde.

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en ny lokalplan, som sikrer bevaringsværdier og en hensigtsmæssig disponering af fællesarealer samt fortsat anvendelse til de i kommuneplanen tilladte erhverv. Lokalplanafgrænsningen bør omfatte naboejendommen på Færgeparken 22-23, da denne deler friarealer med Færgeparken 20 og ligger i samme kommuneplanramme BB 1.12.

Lokalplan 43, foto fra arkiv, facadetegning og kort med forslag til lokalplanafgrænsning er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Lokalplanforslaget skal i offentlig høring inden lokalplanen vedtages. Derudover kan der arrangeres dialogmøder med borgere og brugere efter behov.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Forslag til afgrænsning af lokalplan - luftfoto
• Bilag - Lokalplan 43 for det game sygehusareal til boliger og erhverv.pdf
• Bilag - Foto af Færgeparken 20-21 fra arkiv
• Bilag - Færgeparken 20 - Facadetegning

Resume

På Mejerigårdsvej 25 i Lyngerup skal der udstykkes 4 byggegrunde. Ejeren af Mejerigårdsvej 25 foreslår, at den nye vej kommer til at hedde Jens Nielens Vej, efter Jens Christian Nielsen, også kaldt Jens Nielen, der stiftede Hornsherreds rideklub i 1937. Jens Christian Nielsen boede på Mejerigåren. Historisk forening i Jægerspris er blevet hørt med henblik på at foreslå et navn til den nye vej.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Den nye vej, der anlægges i forbindelse med udstykning af Mejerigårdsvej 25, navngives Jens Nielens Vej.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplan LP 041 ”Boligbebyggelse ved Mejerigårdsvej i Lyngerup” blev vedtaget den 25. januar 2012.

På Mejerigårdsvej 25 i Lyngerup skal der bygges 4 boliger og anlægges en ny vej, jf. vedlagte udstykningsforslag. Der ligger allerede en bolig på grunden.

Den nye vej får status som privat fællesvej og tilsluttes Mejerigårdsvej. Vejen udlægges i 6,0 m´s bredde, og anlægges med 5 m kørebane og 2 rabatter a´ 0,5 m.

Plan og teknik skal beslutte vejnavnet.

Administrationen har været i dialog med ejeren af Mejerigårdsvej 25 samt Historisk forening i Jægerspris med henblik på at foreslå et navn til den nye vej.

Der er følgende forslag til et nyt vejnavn:

• Jens Nielens Stræde
• Jens Nielens Vej
• Ridehusvej

På arealet, hvor de nye boliger skal opføres, lå engang Hornsherreds første Ridehus, opført i 1942 på et stykke jord skænket af gårdejer Jens Christian Nielsen, Mejerigården i Lyngerup. Det var borgerne i Lyngerup, som samlede penge ind i hele Hornsherred og fik opført ridehuset.

Jens Christian Nielsen, også kaldt Jens Nielen, stiftede Hornsherreds rideklub i 1937. Den nuværende ejer af Mejerigårdsvej 25 er barnebarn af Jens Christian Nielsen. Hornsherreds Rideklub eksisterer den dag i dag. På Mejerigården er der i dag hestepension.

Historisk Forening i Jægerspris har oplyst, at Foreningen i to bøger har beskrevet Jens Christian Nielsen og hans store virke - i Højt til Hest i Horns Herred og i Lyngerup - en landsby i Horns Herred.

Der er lagt vægt på, at det foreslåede vejnavn har en ”historisk” tilknytning til Lyngerup.

Bilag:

Udstykning af Mejerigårdsvej 25 i Lyngerup.

Jens Nielen til hest i Ridehuset i Lyngerup.

Inddragelse

Den nuværende ejer af Mejerigårdsvej 25, der er barnebarn af Jens Nielen samt Historisk Forening i Jægerspris har været inddraget i udarbejdelse af forslaget til et nyt vejnavn.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udstykning af Mejerigårdsvej 25 i Lyngerup.
• Jens Nielsen til hest i Ridehuset i Lyngerup.

Resume

Dette tillæg til spildevandsplanen supplerer spildevandsplanen for Frederikssund Kommune: ”Spildevandsplan for Frederikssund Kommune 2013-2021”. Tillægget udarbejdes for at tilpasse spildevandsplanen til faktiske forhold. Med tillægget optages 2 eksisterende udløb i spildevandsplanen og det vil fremover fremgå, at opland 436 er separatkloakeret samt at virksomheden i oplandet er delvist udtrådt af spildevandsforsyningen. Plangrundlaget gør det muligt for Miljøstyrelsen at meddele en revideret udledningstilladelse til virksomheden og dermed at den miljømæssige påvirkning af Græse Å og Roskilde Fjord reduceres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende at tillæg til spildevandsplan 2031-2021: "Separatkloakeret opland 436, delvist udtræden af klokaforsyningen, privat udledning til Græse Å via udløb U436-1 og udløb U436-2 til Roskilde Fjord" sendes i 8 ugers offentlig høring.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Hvorfor skal der vedtages et tillæg og hvad besluttes med tillægget:

Tillægget udarbejdes for at tilpasse spildevandsplanen til faktiske forhold.

Det fremgår af Frederikssund Kommunes spildevandsplan, at opland 436, som omfatter matriklerne 15a, 15aæ, 15aø og 16a Ude Sundby, er separatkloakeret. Det betyder, at spildevand, samt tag - og overfladevand skal håndteres af Novafos. Det betyder også, at der er tilslutningsret og pligt til forsyningens ledninger.

Frederikssund Kommune er blevet bekendt med, at overfladevand og mosedrænvand fra ovenfornævnte matrikler ikke ledes til Novafos ledninger, men at vandet ledes til hhv. Græse Å og Roskilde Fjord. De 2 udledninger er reguleret af virksomhedens miljøgodkendelse, som Miljøstyrelsen er myndighed for.

Der er tale om forurenet overfladevand fra virksomhedens aktiviteter. I henhold til Frederikssund Kommunes spildevandsplan skal de 2 udledninger derfor ledes til Novafos spildevandsledning med efterfølgende rensning på Frederikssund renseanlæg og derefter udledes i Roskilde Fjord.

Imidlertid har vandet aldrig været ledt på spildevandsledning, men bliver renset og forsinket på virksomheden før udledning til Græse Å og Roskilde fjord. Novafos har oplyst, at der er begrænset kapacitet på spildevandsledningen og finder det hensigtsmæssigt, at vandet fortsat renses på virksomheden og derfra udledes direkte til recipient.

Administrationen er indforstået med at tilrette plangrundlaget, som muliggør, at de 2 udledninger fortsat kan finde sted. Dette er under forudsætning af, at Miljøstyrelsen stiller krav til virksomhedens udledning, der sikrer, at tilstanden for Græse Å og Roskilde Fjord ikke forværres og at gældende krav til sådanne udledninger overholdes. Dette har Miljøstyrelsen bekræftet.

Dette tillæg udarbejdes således for at sikre det planmæssige grundlag for at de eksisterende forhold fortsat kan finde sted, selvom området er separatkloakeret. Med tillægget optages de 2 eksisterende udløb i spildevandsplanen og det vil fremgå at opland 436 er separatkloakeret samt at virksomheden er delvist udtrådt af spildevandsforsyningen. Da virksomheden reelt aldrig har udledt vandet til hverken regnvandsledning eller spildevandsledning, betales der ikke tilslutningsbidrag tilbage i forbindelse med vedtagelse af tillægget.

Proces

Tillægget til spildevandsplanen og tilhørende miljøscreening skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan jf. delegationsplanen herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Inddragelse

Der har ved udarbejdelse af udkast til tillægget været et samarbejde med Miljøstyrelsen, virksomheden og med Novafos. Alle parter foretrækker at tillægget til spildevandsplanen vedtages.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• UDKAST - Tillæg til spildevandsplanen - Ændring af opland 436 - Topsøe - 26042022 - Til udvalgsbehandling pdf

Resume

Plan- og Miljøudvalget gav 3. november 2020 afslag på dispensationer fra lokalplan 087 til at lovliggøre udestue, udhus og carport på Mejsevænget 87, 4050 Skibby.

Den nye ejer har nu væsentlige nye oplysninger, der giver anledning til at genoptage sagen. Udvalget skal derfor nu tage stilling til dispensationer fra en række mindre afvigelser fra lokalplanen, der vil kunne lovliggøre de tilbageværende bygningerne på grunden efter udstykning og ombygning/nedrivning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte hvilke dispensationer, der skal gives til ejers forslag til udstykning og ombygning/nedrivning. Se de fem handlemuligheder.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 92:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning fra Plan og teknik, 11. maj 2022, pkt. 104:

Udvalget besluttede handlemulighed 1.

Beslutning

Det er blevet udvalget bekendt, at der er nye oplysninger i sagen, og derfor ønsker udvalget beslutningen fra den 11. maj pkt. 104 ophævet og sagen fremlagt på ny.

Sagsfremstilling

Den daværende ejer af ejendommen opførte uden tilladelse i 2019 en udestue på 47 m², et udhus på 18 m² og en carport på ca. 110 m². Bygningerne er i strid med en række forhold i lokalplan 087, som blev vedtaget for området i 2016. Sagen om at lovliggøre bygningerne blev forelagt udvalget 3. november 2020, da sagen var af principiel karakter, fordi det maksimale etageareal for boligen blev væsentlig større end 250 m², og fordi carporten langt overskred de 30 m², som er tilladt ifølge lokalplanen. Plan- og Miljøudvalget besluttede at give afslag til alle ansøgte dispensationer til at lovliggøre byggeriet, som derfor skal nedrives eller ombygges/reduceres. Der er nu kommet væsentlige nye oplysninger til sagen, derfor fremlægges sagen igen. Den nye ejer ønsker at udstykke grunden, at ombygge tagkonstruktionen på boligen, at nedrive en del af carporten og reducere tagudhænget på carporte og udhus. Disse tiltag er så omfattende og væsentlige, at det med mindre dispensationer vil være muligt at lovliggøre forholdene på grunden, når udstykning og ombygning/nedrivning er gennemført. Taget på volieren i forlængelse af udhuset bliver fjernet. Den nye ejers løsningsforslag forudsætter fortsat dispensationer fra lokalplanen. Hvis der ikke gives dispensation til de to udhuse, det ene carport hjørne og/eller udestuen, skal bygningerne nedrives. Fotos af de eksisterende bygninger på grunden fremgår af bilag A.

Ejers løsningsforslag er omfattende, da han dels ønsker at udstykke grunden, dels vil nedrive en del af den store carport - og opdele den i to dele - for at reducere arealet, se bilag B. Samtidig er han indstillet på en indgribende ombygning af tagkonstruktionen, der reducerer boligens etageareal, og hindrer en senere udnyttelse af tagetagen til beboelse. Selve det at udstykke grunden, er ikke i strid med lokalplanen.

Ejendommen er en af de få enfamiliehuse på en meget stor grund i sommerhusområdet Vellerup Sommerby, se bilag C, som viser et oversigtskort over området og et luftfoto af grunden med de nuværende bygninger.

Væsentlige nye oplysninger

Siden behandling af sagen på udvalgsmøde 3. november 2020 er ejer kommet med nye oplysninger om etagearealet for den eksisterende bolig. Tagetagen er 61 m² større end tidligere oplyst og boligens samlede lovlige etageareal er derfor 339 m².

Ejer foreslår at ombygge sin garage på 110 m², så den bliver opdelt i et udhus på 32 m² samt to carporte på 30 m² samtidig med at grunden bliver udstykket i to dele: Del 1 og Del 2, se bilag 2, som dels viser hele grunden, dels en detaljeret skitse med blandt andet mål på carporte og udhuse. Udstykningen er tilladt efter lokalplanen, men den forudsætter dispensationer fra lokalplanen om skelafstand for udhuse og carporthjørne.

Del 1 på 2500 m²

Ejer ønsker som førsteprioritet at beholde carporten på 30 m², udhuset på 18 m² og udestuen på 47 m². Det forøger etagearealet med 60 m² (for udhus og carport medregnes kun arealet over 35 m²). For ikke at udvide grundens samlede etageareal vil ejer nedlægge 61 m² etageareal i tagetagen ved fx at etablere gitterspær, så arealet bliver ubeboeligt. Det samlede etageareal på grunden er altså uændret (reduceret med 1 m²).

Det samlede etageareal kræver dispensation, udestuens taghældning og facademateriale kræver dispensation. Carporten på 30 m² overholder lokalplanen. Udhuset mod nordvest ligger lidt nærmere naboskel end 2,5 m - henholdsvis 2,18 m og 2,23 m - og forudsætter ligeledes dispensation.

Som anden prioritet tilbyder ejer at nedrive udhuset på 18 m². Udhuset vil dermed ikke være for tæt på naboskel, og det vil reducere grundens samlede etageareal med yderligere 13 m².

Del 2 på 1340 m²

Ejer ønsker at beholde carport på 30 m² og udhus på 32 m². Carporten på 30 m² og udhuset mod sydvest på 32 m² ligger med bygningshjørner henholdsvis 2,44 m og 2,43 m fra skel, og den korte bygningsside på udhuset ligger 2,35 m fra skel. Udhuset er indgravet i en skråning, så det kun fremstår med en højde på ca. 1,6 m. Tagudhænget bliver reduceret på både carport og udhus, så det er placeret mindst 2 m fra naboskel, som er almindelig tilladt.

Carport/udhus kræver dispensation fra lokalplanen, da højst én af bygningerne på hver grund må være placeret nærmere naboskel end 2,5 m og ingen af bygningerne må overstige 30 m².

Dispensationer for udestuen

Selv om ejer udstykker, ombygger og nedriver, kræver de tilbageværende bygninger fortsat mindre dispensationer fra lokalplanen.

Udestuen kræver dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

• § 8.1 om at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 15 %, dog må man maksimalt bygge 250 m² etageareal.

Da grunden som udgangspunkt har et etageareal over 250 m² vil enhver udvidelse formelt kræve dispensation, selv om ejer kompenserer ved at nedlægge et tilsvarende etageareal, og den samlede etageareal ikke bliver større. Bebyggelsesprocenten på grunden bliver 13,5 %.

• § 9.1 om at facader skal fremstå i træ. Udestuefacader kan også fremstå i glas eller pvc.

Udestuen har pudsede facader.

• § 9.2 om at tage skal have en hældning på mellem 20°-40°.

Udestuen har en taghældning på ca. 5°.

Det er endvidere væsentligt, at lokalplanens bestemmelser om facademateriale og taghældning er skrevet med fokus på den fremtidige udvikling af området. Når der som her er tale om ældre eksisterende byggeri, er det særlig relevant at se på, at den arkitektoniske udformning af udestuen i den konkrete sag harmonerer med det eksisterende beboelseshus.

Lokalplanbestemmelser for udhuse og carport

På bilag D er et oversigtskort, hvor omfanget af overskridelserne og afstande under 2,5 m er markeret.

Udhusene kræver dispensation fra disse bestemmelser i lokalplanen:

• § 8.3 om at kun en fritliggende bygning må placeres 0-2,5 m fra naboskel.

Både carporte og udhuse bliver medregnet på Del 1 og Del 2, da afstandene til naboskel for udhusene ikke helt er 2,5 m. Overskridelserne ligger mellem 7 cm og 32 cm. Hvis ejer fx nedriver carportene, så vil begge udhusene være fuldt lovlige, da man godt må have én bygning på grunden som er placeret 0-2,5 m fra naboskel.

• § 8.6 om at sekundære bygninger maksimalt må have et areal på 30 m².

Udhuset på Del 2 er 32 m².

Handlemuligheder

Hvis der gives dispensation, vil bygningerne kunne lovliggøres efter udstykning og ombygning. Alternativt skal de nedrives. Plan og teknik har mulighed for at give:

1. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1 og § 9.2 til udestuen og afslag til alle andre dispensationer.

2. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2, § 8.3 og § 8.6 til udestuen, udhuse og carport på de to grunde.

3. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2 og § 8.3 til udestue og udhus på Del 1 og afslag fra § 8.3 og § 8.6 til udhus og carport på del 2.

4. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.3 og § 8.6 til udhus og carport på del 2 og afslag på dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2 og § 8.3 til udestue og udhus på Del 1.

5. Give afslag fra § 8.1, § 9.1, § 9.2, § 8.3 og § 8.6 til alle de nævnte dispensationer på de to grunde, så udestuen skal nedrives og udhusene og carporthjørne skal flyttes eller reduceres, så bygningerne overholder lokalplanen.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Plan og teknik d. 7. juni 2022:

Formandsskabet ønsker sagen gendrøftet i udvalget.

Inddragelse

Der skal ikke ske nogen form for inddragelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Kort over område og grund
• Bilag 2 - Udstykning og ombygning
• Bilag A - Fotos af de tre bygninger
• Bilag D - Oversigt over omfang af overskridelse

Resume

Administrationen har i marts 2021 modtaget ansøgning om revurdering af Miljøgodkendelse til Nordsjællands Faldskærms Klub (NFK). NFK ønsker at ændre flyvetider og anvende et andet fly end tidligere.

Administrationen har udarbejdet et forslag til Miljøgodkendelse, der har været i for-høring hos NFK og borgere omkring faldskærmsklubben. NFK og en række borgere har kommenteret på udkastet. Administrationen har på baggrund af bemærkningerne fra NFK og fra borgerne udarbejdet et udkast til Miljøgodkendelsen. Udkastet er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende udkastet til miljøgodkendelse til Nordsjællands Faldskærms Klub.

Beslutning

Udvalget besluttede, at borgernes indsigelser som fremført i skemaet i sagen imødekommes.

Sagsfremstilling

Nordsjællands Faldskærms Klub (NFK) har ansøgt om revurdering af deres miljøgodkendelse. Ansøgningen blev modtaget i marts 2021 og omhandler flyvning med andet fly og andre flyvetider. Da klubbens fly havarerede i 2017, er der blevet fløjet med andet fly. NFK har fået dispensation fra miljøgodkendelsen til at benytte andet fly og til andre flyvetider, men ikke udvidede flyvetider. Dispensationen er gældende indtil, der er udarbejdet og godkendt revurderet miljøgodkendelse for NFK.

Plan- og Miljøudvalget blev orienteret om sagen på mødet den 2. november 2021.

Nordsjællands Faldskærmsklub har en miljøgodkendelse fra 2010, der fortsat er gældende. Da NFK ønsker at ændre flyvetider samt anvende et nyt fly, skal miljøgodkendelsen revurderes, da forudsætningerne i miljøgodkendelsen ændres. Ændringerne betyder, at nye vilkår om flyvetider og flytype skal stilles i miljøgodkendelsen. Vilkårene skal sikre, at NFK kender reglerne for hvordan og hvornår flyvepladsen må benyttes. Kommunen kan regulere antallet af oprerationer (flyvestart og landinger) og i hvilket tidsrum, de må foretages. Støjpåvirkningen med opreationerne bliver vurderet i forbindelse med miljøgodkendelsen. Kommunen kan ikke regulere støj fra fly i luften, da Trafikstyrelsen er myndighed på dette område.

Proces med borgerne

I marts 2021 gik administrationen i gang med at udarbejde ny miljøgodkendelse. Forslag til miljøgodkendelsen blev sendt i for-høring hos NFK og naboer. For-høringen affødte et ønske fra borgerne om et møde med kommunen om miljøgodkendelsen til NFK. Mødet mellem kommunen, borgerne og NFK blev holdt i oktober 2021. Med input fra mødet med borgerne, blev der efterfølgende udarbejdet nyt forslag til miljøgodkendelse for NFK. Det nye forslag blev igen sendt i for-høring hos borgere og NFK.

Bemærkninger til udkast til miljøgodkendelse

Fra en gruppe borgere er der ønske om, at klubben anvender støjsvage maskiner, at der ikke sker overflyvning af enkeltboliger og at der ikke sker udvidelse af flyvetiden. Herudover har borgergruppen bemærkninger til opvarmning af maskinerne.

Borgergruppen er desuden kommet med forslag til ændring i flyvetider. NFK har kommenteret på ønskerne.

Skriftlige høringssvar er vedhæftet som bilag. Derudover er der kommet enkelte mundtlige svar, der alle har været positiv stemte overfor faldskærmsklubben.

Udkast til miljøgodkendelse

Administrationen har imødekommet flere af borgernes ønsker i den ny miljøgodkendelse og har lyttet til NFK, der har oplyst, hvad der er praktisk muligt, hvis klubben fortsat skal eksistere og fungere. Flyvetiderne er ændret som følge af ansøgning og indsigelser fra borgergruppen. I udkast til miljøgodkendelsen er der ikke sket en udvidelse af antal flyvninger og flyvetider i forhold til miljøgodkendelsen fra 2010.

Administrationen har vurderet den samlede flyvetid for 2010 og sammenlignet med 2022 og konstateret, at der er sket en væsentlig reduktion i den tilladte flyvetid, da det i godkendelsen fra 2010 var tilladt at flyve alle hverdage kl. 10.00 – 18.00 med middagspause, hvoraf 2 dage var frem til solnedgang. I den ny godkendelse må der kun flyves 2 hverdage i tidsrummet kl. 10.00 og frem til solnedgang, dog må der ikke være mere end 3 løft efter kl. 19 den ene af dagene.

Administrationen har stillet krav om, at der arbejdes med at anskaffe det mest støjsvage fly på markedet, hvilket NFK er indstillet på.

Der er foretaget en indskærpelse overfor NFK, om at overflyvning af boliger ikke må finde sted og opvarmning af fly skal ske på en sådan måde, at det ikke er til væsentlig gene for beboerne. Dette er indarbejdet i udkastet til miljøgodkendelsen. Det er indskærpet overfor NFK, at piloterne skal følge retningslinjerne og vilkårene i miljøgodkendelsen ellers vil flyvetiderne blive inddraget.

Flyvetider

I skema nedenfor er der angivet, hvad der var gældende i 2010 og frem til nu, hvad NFK har ansøgt om, hvad borgerne ønsker og hvad, der er lagt op til i den ny miljøgodkendelse.

Fly

Nordsjællands Faldskærms Klub har tidligere fløjet med støjsvagt fly. Dette fly havarerede i 2017. Typen af det støjsvage fly produceres ikke længere. Efter 2017 er der anvendt andre fly.

NFK flyver med fly, der overholder gældende støjkrav og NFK følger med i udviklingen af elektriske fly, som er meget støjsvage og ønsker at anvende elektrisk fly, så snart det kan lade sig gøre.

Handlemuligheder

Plan og teknik kan vælge at følge administrationens indstilling og godkende den vedhæftede miljøgodkendelse, som tilgodeser både borgere og Nordsjællands Faldskærms Klub. Alternativt kan udvalget vælge, at flyvetiderne skal indskrænkes yderligere, så borgernes ønsker bliver mere tilgodeset eller udvalget kan tilgodese NFK, så klubbens ønskede flyvetider bliver tilgodeset. Efterkommes alle ønskerne fra borgerne, vil miljøgodkendelsen højst sandsynligt blive påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af NFK. Efterkommes alle ønsker fra NFK, vil borgerne højst sandsynligt påklage afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Når miljøgodkendelsen er godkendt, vil den blive offentliggjort. Fra offentliggørelsesdatoen, er der 4 ugers klagefrist. Modtages der klager, sagsbehandles disse i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Modtages der ikke klager, er Miljøgodkendelsen gældende fra offentliggørelsesdatoen. Administrationen vil sagsbehandle og gennemføre miljøtilsyn efter den ny Miljøgodkendelse.

Inddragelse

Borgere og Nordsjællands Faldskærms Klub har været inddraget i udarbejdelsen af Miljøgodkendelsen. Både borgere og klubben har kommet med kommentarer til udkast til Miljøgodkendelsen. Disse kommentarer er så vidt muligt indarbejdet i miljøgodkendelsen. Indkomne kommentarer til udkastet er vedhæftet som bilag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast til miljøgodkendelse - april 2022
• Bilag 1-2-3
• Samlet PDF dokument med indsigelser

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte sammensætning og kommissorium for Klimarådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte, om der skal ske ændringer i Klimarådets sammensætning
2. Beslutte, at kommissoriet for Klimarådet opdateres i forhold til eventuelle ændringer i sammensætning, procedure for godkendelse af referat og konsekvensrette til Klima, natur og energi
3. Udpege to repræsentanter fra udvalget til Klimarådet

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 12. januar 2022, pkt. 5:

Indstillingspunkt 1: Udsat.

Udvalget ønsker, at Klimarådet drøfter, hvorvidt der skal indgå flere repræsentanter såsom Grønne nabofællesskaber i rådet.

Udvalget ønsker drøftet på et gruppeformandsmøde, hvorvidt der skal udpeges politiske repræsentanter for øvrige fagudvalg.

Indstillingspunkt 2: Udsat.

Indstillingspunkt 3: Udvalget udpegede Jørgen Bech (V) og Søren Weimann (B).

Sagen genoptages på et efterfølgende udvalgsmøde.

Beslutning fra Klima, natur og energi, 10. maj 2022, pkt. 52:

Godkendt, såfremt der også er flertal i Klimarådet om procedure for referat.

Sagen oversendes til behandling i Plan og teknik med henblik på udpegning af en repræsentant fra dette udvalg.

Beslutning

Udvalget besluttede, at Annelise Kuhre (A) skal indgå i Klimarådet for Plan og teknik.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi skal med denne sag udpege repræsentanter fra udvalget i Klimarådet samt træffe beslutning vedrørende Klimarådets sammensætning og kommissorium. Klimarådet i Frederikssund Kommune har meddelt, at Klimarådet ønsker at fortsætte i næste byrådsperiode.

Klimarådet har i byrådsperioden 2018-2021 fungeret som sparringspartner for administrationen i forhold til udarbejdelse af idékatalog for klimaindsatser samt givet input til klimahandleplan 2020-2024. Klimarådet ønsker fortsat at blive inddraget i kommunens klimaindsatser og særligt i forhold til den kommende DK2020-klimaplan.

Kommissorium for Klimarådet (vedlagt) bør justeres således, at "Teknisk Udvalg" konsekvensrettes til "Klima, natur og energi". Desuden er der ønske om en lidt smidigere proces omkring godkendelse af referat. Referatet skal jf. kommissoriet godkendes på næste møde. Proceduren ønskes ændret til, at referatet godkendes, såfremt der ikke er kommentarer inden en uge efter fremsendelse, hvorefter referatet lægges på kommunens hjemmeside.

I kommissoriet for Klimarådet står der, at Teknisk Udvalg for en 4 årig periode vælger hvilke organisationer, virksomheder og foreninger, der skal være repræsenteret i rådet. Klimarådets er sammensat af en bred ekspertise indenfor energi, produktion, landbrug, miljø/natur og erhverv. Klimarådsmøderne afholdes 4 gange årligt. Det seneste år har der været repræsentation fra følgende institutioner:

1 repræsentant fra RUC (mulighed for 2 repræsentanter fra uddannelses og forskningsinstitutioner)

1 repræsentant fra Nordsjællands Landboforening (mulighed for 2 repræsentanter fra landbrugsorganisationer)

3 repræsentanter fra Frederikssund Erhverv, Skibby Aktive og Jægerspris Netværk (mulighed for 4 repræsentanter fra erhvervslivet)

1 repræsentant fra Novafos (mulighed for 1)

2 repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening (mulighed for 2)

2 repræsentanter fra Frederikssund Klimaforening (mulighed for 2)

2 repræsentanter fra Teknisk Udvalg (mulighed for 2)

1 repræsentant fra Vestforbrænding (mulighed for 1)

1 repræsentant fra EON (mulighed for 2 repræsentanter fra energisektoren)

0 repræsentanter fra Frederikssund Vandråd (Vandrådet har manglet en formand, men ny formand fra Novafos er valgt)

1 repræsentant fra Jægerspris Kraftvarme (mulighed for 1 repræsentant fra de lokale fjernvarmeværker)

1 repræsentant fra Frederikssund Gymnasium (mulighed for 2 repræsentanter fra undervisnings-/skoleområdet)

Antallet af mødedeltagere ligger på omkring 12-15 deltager pr. gang. I kommissoriet er der lagt op til, at der kan være 22 medlemmer af Klimarådet.

Klima, natur og energi skal udpege repræsentanter til Klimarådet.

Transportsektoren er ikke repræsenteret i Klimarådet. Transportsektoren bidrager med 36 % af den samlede CO₂-udledning i Frederikssund. Administrationen vurderer, at der med fordel kunne udpeges en aktører inden for transportsektoren eksempelvis Movia, cyklistforbundet eller ladeoperatører. Administrationen har modtaget en henvendelse fra Bent Mariager fra Frederikssund Grønne Nabofællesskaber, som ønsker at blive repræsenteret i Klimarådet. Grønne Nabofællesskaber har til formål at skabe lokalt netværk for omstillingsinteresserede borgere.

På den baggrund bedes Klima, natur og energi drøfte og beslutte hvorvidt, der skal ske ændringer i Klimarådets sammensætning.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 10. maj 2022

På et møde i Klimarådet den 21. april 2022 blev Klimarådets sammensætning drøftet. Klimarådet anbefaler at:

• kommissoriet rummer mulighed for deltagelse af en repræsentant fra en organisation, der arbejder med at skabe lokalt netværk for den grønne omstilling fx Grønne Nabofællesskaber
• kommissoriet rummer mulighed for deltagelse af en repræsentant fra en organisation, der arbejder med omstilling af transportsektoren fx ladestanderoperatør, FDM, Dansk Elbils Alliance mv.
• kommissoriet rummer mulighed for deltagelse af to studerende fra Campus.

Såfremt Klima, natur og energi beslutter ændringer til sammensætningen, vil Klimarådet afsøge mulighed for at finde en repræsentant fra transportsektoren og afsøge muligheder for, at de uudnyttede pladser til energisektoren og forskningsinstitutioner bliver udnyttet. Udkast til opdateret kommissorium for Klimarådet er bilagt sagen.

I forbindelse med behandling af sagen den 12. januar 2022 blev det besluttet at drøfte på et gruppeformandsmøde, hvorvidt der skal udpeges politiske repræsentanter for øvrige fagudvalg. På den baggrund skal udvalget skal gendrøfte den politiske repræsentation. Gruppeformændene anbefaler, at der ud over repræsentanter for Klima, natur og energi udpeges en repræsentant for Plan og teknik. Sagen anbefales derfor oversendt til Plan og teknik med henblik på yderligere udpegning i dette udvalg.

Inddragelse

Klimarådet er inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommissorium Klimaråd
• Udkast til kommissorium for Klimarådet - april 2022

Resume

Administrationen anmoder i denne sag om en bevilling samt frigivelse af allerede budgetterede midler til implementering af de nye affaldsordninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Ud af det samlede finansieringsbehov på 42,617, finansieres de 8,542 af det allerede afsatte rådighedsbeløb til formålet på 8,542 mio. kr. i 2022, som samtidig frigives.
2. Der gives en anlægsbevilling på (42,617-8,542) 34,075 mio. kr. i 2022, svarende til den resterende anskaffelsespris, som samtidig frigives.
3. Der gives en bevilling til låneoptagelse på 29,865 mio kr. i 2022, svarende til affaldsområdets forventede gæld til det skattefinansierede område ultimo året.
4. Den oparbejdede gæld til det skattefinansierede område, forventes afdraget over de kommende 10 år, hvorfor disse afdrag vil modsvare renter og afdrag på det nye lån. Såvel virkninger af nyt takstbilag, samt renter og afdrag vil blive indarbejdet i oplæg til budget 2023 - 2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med denne sag anmoder administrationen om en bevilling, samt frigivelse af allerede budgetterede midler til implementeringen af nye affaldsordninger.

I foråret 2021 tog det daværende Teknisk Udvalg stilling til principper for de nye affaldsordninger. Teknisk Udvalg besluttede, at de nye affaldsordninger skulle have plads til 9 affaldsfraktioner i beholdere, herunder en blandet fraktion med plast og mad-/drikkekartoner (PMDK). Den nye standardløsning i kommunen skulle være 4 beholdere på 240L, heraf tre beholdere med to rum og en med et rum, samt en kasse til farligt affald. Principperne blev udfoldet i et nyt regulativ for husholdningsaffald med tilhørende vejledninger, der i september 2021 blev vedtaget af Byrådet.

I forbindelse med implementering af de nye affaldsordninger er der indkøbt ca. 81.000 nye skraldespande og minicontainere samt 22.300 miljøkasser og et mindre antal miljøskabe. Det nye affaldsmateriel er bragt ud og gammelt affaldsmateriel er ved at blive hentet hjem og klargjort til genanvendelse.

Nyt affaldsmateriel er indkøbt under et rammeudbud udført af Vestforbrænding I/S.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen omhandler finansiering af nye affaldsspande.

Der er tale om et brugerfinansieret område, hvorfor anskaffelsen ikke påvirker kommunens bruttoanlægsramme, idet denne udelukkende omfatter det skattefinansierede område.

Det vedtagne budget 2022 indeholder et rådighedsbeløb 8,542 mio. kr. til anskaffelse af affaldsspande, som søges frigivet til delvis finansiering i denne sag.

Idet det samlede anskaffelsesbehov er oplyst til 42,617 mio. kr., ansøges den resterende anskaffelse finansieret ved ansøgning om en tillægsbevilling (anlæg) på 34,075 mio. kr. i 2022.

Den kommunale lånebekendtgørelse giver mulighed for at kommunen kan låneoptage et eventuel negativt mellemværende, mellem affaldsområdet og det skattefinansierede område.

Det samlede affaldsområde har primo 2022, et tilgodehavende i kommunekassen på 15,1 mio. kr., hvilket forventes at være vendt til et underskud på -29,865 mio. kr. ultimo 2022, når der korrigeres for områdets forventede forbrug i 2022, efter de i denne sag ansøgte bevillinger.

På denne baggrund indstilles bevilling til en låneoptagelse i 2022 på -29,865 mio. kr., svarende til affaldsområdets forventede gæld til det skattefinansierede område ultimo 2022.

Der er en forventning om at affaldsområdet via forhøjede takster, som vil skulle vedtages som en del af budget 2023 - 2026, vil sikre at områdets gæld til det skattefinansierede område, tilbagebetales over ca. 10 år.

Af samme årsag indstilles lånet optaget med en tilsvarende løbetid, hvorfor tiltaget ikke forventes at påvirke det skattefinansierede område, idet de nye takster forventes at kunne finansiere lånets renter og afdrag.

De afledte konsekvenser for 2023 - 2026, vil blive medtaget i det kommende budgetarbejde.

Bilag

• anlægsbudget for nye affaldsordninger 2022

Resume

Udvalget skal i denne sag beslutte, hvordan udvalget fra 2023 vil prioritere en række større hovedvedligeholdelsessager.

Administrationen fremlægger sagen til udvalgets behandling, da principper for kommunens økonomiske styring betinger, at det altid skal undersøges om nødvendige udgifter kan afholdes inden for den tildelte økonomiske ramme. I dette tilfælde kan de nødvendige og de ønskede udgifter ikke afholdes inden for rammen, og der er derfor behov for yderligere prioritering. Administrationen kan ikke ud fra en byggefaglig vurdering anbefale, at undlade at gennemføre nogle af de tiltag, der nævnes. Hverken under de tiltag, der beskrevet som større projekter eller som øvrige behov registeret ved bygningssyn.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Prioritere, hvilke projekter fra bilag 1, der skal gennemføres de kommende 5 år.

Beslutning

Udvalget ønsker prioriteret projekter med påbud, lovgivning og forsikring til igangsættelse. De øvrige projekter ønskes drøftet på et temamøde for udvalget ud fra forskellige scenarier til efterfølgende prioritering.

Sagsfremstilling

Udvalget blev ved møde d. 19. januar 2022 (sag 9) præsenteret for henholdsvis behov og budget til hovedvedligeholdelse samt hvordan der byggefagligt prioriteres opgaver til udførsel. Dette sker ved at alle nødvendige tiltag på tværs af bygningstyper prioriteres efter lovlighed og risiko for hhv. mennesker og forøget skaderisiko for bygningerne, samt sundhed. Ved samme sag blev udvalget præsenteres for et efterslæbsnotat, der angiver efterslæbet for vedligeholdelse på de kommunale bygninger. Det samlede efterslæb blev dengang oplyst til at være ca. 440 mio. kr. over de næste 10 år.

De mest presserende tiltag udgør 253 mio. kr. Med det afsatte budget til bygningsvedligeholdelse er der ikke penge nok til at igangsætte alle presserende tiltag.

Grundet bygningernes alder og tilstand, samt ny lovgivning vurderes det byggefagligt, at der de kommende 5 år er behov for at igangsætte en række større vedligeholdelsesprojekter. Herudover er der opstået ekstra løbende driftsudgifter i forbindelse med at overholde forsikringsbetingelserne. Disse udgifter har ikke noget med planlagt vedligeholdelse at gøre, men rent budgetmæssigt er dette det eneste sted hvor midlerne kan findes. Endelig er der i 2021 taget en nedlukket bygning i brug for at imødekomme ønske om at etablere en E-sportsklub i Frederikssund. Der er ikke afsat midler i budgettet til afledt drift på i alt 360.000 kr. om året. Beløbet dækker al bygningsdrift (forsyning, rengøring, vedligeholdelse, renovation og service) og har derfor for største delens vedkommende intet med planlagt vedligeholdelse at gøre. Rent budgetmæssigt er det imidlertid på dette område at pengene må findes med mindre der findes en alternativ finansiering.

Overblik:

I bilag 1 er der angivet hvilke udgifter, der er behov for en prioritering i mellem.

Det øverste skema viser de konkrete større projekter, som også beskrives nedenfor.

Nederst ses en oversigt over det øvrige vedligeholdelsesbehov på kommunens bygningsmasse. Benævnelserne Prioritet 1, Prioritet 2 og Prioritet 3 er den byggefaglige prioritering af tiltagene. Se også efterslæbsnotatet for en uddybende redegørelse af begreberne.

I bilag 2 er der vist, hvordan øvrige udgifter under prioritet 1, 2 og 3 fordeler sig på type af tiltag og anvendelse af bygningen.

I bilag 1´angives følgende typer af udgifter: Levetid, Forsikring, Ønsker, Påbud. Disse beskrives alle nærmere i afsnittet ”Om projekterne”. Alle beløb i bilag 1 er angivet i mio. kr. Den sidste kolonne beskriver begrundelse for tiltagets nødvendighed.

Udvalget skal med denne sag beslutte prioritering af sagerne. Jævnfør kommunens styringsprincipper skal det ske indenfor den nuværende budgetramme.

Som det fremgår af oversigten kan projekterne ikke holdes inden for rammen. Selv hvis de 3 ønsker i bilag 1 nedprioriteres og de øvrige besluttes gennemført vil det have en række store konsekvenser for den øvrige hovedvedligeholdelse, hvilket beskrives nedenfor i afsnittet ”Konsekvenser ved at afholde større projekter via hovedvedligeholdelsespuljen”.

Det skal bemærkes at der i denne fremstilling ikke skelnes mellem midler, der er afsat til hovedvedligeholdelse under servicerammen og renoveringsmidler afsat under anlægsrammen. De to budgetrammer benævnes samlet hovedvedligeholdelsespuljen.

Om projekterne:

Projekterne kan overordnes opdeles i:

Hovedvedligeholdelsesprojekter som skyldes, at levetiden på en bygningsdel er opbrugt.

Det drejer sig om:

Tag på Jægerspris Skole, Møllevej 90, Tag på Slangerup Skole afd. Kingo, Tag på Fjordlandsskolen afd. Skibby og vandrør samme sted, Tag på Hovedbiblioteket, Tag, elevator og brugsvandsrør på Solgården. Udskiftning af vinduer/facader på Trekløverskolen afd. Marienlyst og afd. Falkenborg. Udskiftning af Automatisk brandalarmeringsanlæg.

I alle ovenstående projekter er bygningerne blevet så gamle, at bygningsdelene enten skal renoveres eller udskiftes. Man kan ikke længere nøjedes med at reparere efterhånden som der opstår skader, fordi hver gang der repareres opstår

et nyt problem, eller der kan ikke længere fås reservedele til anlægget og ved nedbrud kan det derfor ikke repareres.

Brandalarmeringsanlæggene er lovpligtigt. Såfremt det ikke skiftes, kan man altså risikere at der ikke må være ophold i bygningen før situationen er løst. Alle 3 anlæg er på omsorgscentre og det vil derfor være forbundet med store udgifter og gener for beboerne, hvis der skal fortages en genhusning.

Såfremt tagene ikke renoveres vil der trænge vand ind i bygningerne, der kan forårsage skimmelsvampproblemer. Udbedring af skimmelsvampproblemer er typisk vanskelige og dyre, og ofte vil der også opstå sundhedsmæssige problemer med at opholde sig i bygningerne såfremt problemerne ikke udbedres hurtigst muligt.

Vinduer er vigtige for indeklimaet. Flere steder kan vinduerne ikke åbnes uden der er risiko for de går i stykker og det trækker ind.

Hovedvedligeholdelsesprojekter som skyldes krav fra forsikringsselskabet.

Kommunen har i 2021 været i udbud med bl.a. bygningsforsikringen. To firmaer bød på at forsikre bygningerne. Det ene med en let forhøjet præmie i forhold til tidligere, den anden med en præmiestigning på over 100 % (ca. 4 mio. mere pr. år). Årsagen til de få antal bydende og den forøgede præmie er bl.a. at kommunen de sidste år har haft mange vandskader. Derfor har forsikringsselskabet betinget sig, at der opsættes lækagesikringsanlæg på alle større bygninger. Lækagesikringen sættes direkte på vandbærende rør og måler på vandgennemstrømningen. I bestemte situationer som enten indikerer en siveskade eller et brud lukkes automatisk for vandet. Kommunen er godt i gang med opsætning af disse anlæg, men mangler anlæg for ca. 3 mio. kr. og en efterfølgende nødvendig årlig service af disse på kr. ca. 450.000 kr.

Myndigheds påbud:

Kommunen ejer jorden på matrikel 4Y i Kulhuse. I jorden på matriklen løber et kloakrør som ledes ud til fjorden. Kommunen har af myndigheden fået påbud om at etablere et rensningsanlæg, således at vandet renses inden det løber i ud i fjorden. Ejerforholdene omkring kloakrøret er undersøgt via. advokat og firmaet vurderer, at det er korrekt at kommunen skal etablere dette anlæg. Anlægget tænkes gennemført som et minirensningsanlæg. Etableringsudgift 2,5 mio. kr.

Nye brandsikringsregler

Der er pr. 1. januar 2022 kommet en ny brandlovgivning og samtidig er en tidligere lovgivning blevet udvidet. Begge dele medfører store udgifter for fremadrettet at overholde lovgivningen. Bl.a. er der nu flere lovpligtige serviceeftersyn, som skal foretages og alt, hvad der omhandler ændringer i bygninger skal der er en certificeret brandrådgiver ind over. Der er kun få certificerede brandrådgivere i Danmark i øjeblikket og deres typiske timeløn er fra 1500 kr. og opefter. Samtidig er dokumentationskravene steget betydeligt, og det bevirker at selv relativ små forhold kræver mange timers rådgivning.

Der henvises til bilag 2. for uddybning af de konsekvenser den ny brandlovgivning får.

Beløbet 1,8 mio. årligt dækker lovpligtigt eftersyn af passiv brandsikring (1,5 mio. kr.) og lovpligtigt eftersyn af brandinstallationer (0,3 mio. kr)

Herudover er der afsat 1 mio. årligt til at følge op på brandsyn med de forventede efterfølgende påbud og 0,65 mio. kr. til et årsværk da Center for Ejendomme og IT ikke har ressourcer til at løfte de ny opgaver i forbindelse med overholdelsen af ejerforpligtigelser herunder de ny dokumentationskrav.

Ønsker:

Med ønsker menes i denne forbindelse

forslag til udvidelser der kommer fra brugerne

Skolebestyrelsen på Ådalens Skole har et stort ønske om at få genetableret den del af pergolaen på nordsiden af bygningen som blev fjernet i 2020 grundet råd. Prisen for en ny pergola er 4,9 mio. kr.

Møllen i Jægerspris er blevet gennemgået af en mølleekspert, der vurderer, at såfremt Møllen skal fungere skal den renoveres for ca. 3 mio. kr. Der henvises til bilag 4.

For begge ønsker gælder, ud fra en byggefaglig betragtning, at der er alternativer. Ådalens skole kan fungere uden pergolaer ved tilkøb af persienner. Møllen kan evt. sælges eller man kan vælge at lukke den.

Biblioteket ønsker elevator udvendig som erstatning for den indvendige, der ofte ikke virker og ikke kan udskiftes. Den manglende fungerende elevator er en daglig gene for personale og borgere. En ny elevator, der lever op til alle krav fylder mere end den eksisterende og man er derfor nødt til at påbygge et elevatortårn til biblioteket, hvis der skal være en fungerende elevator. Prisen skønnes at udgøre 2 mio. kr.

Drift:

I 2021 besluttede man at etablere Esports-klubben i Frederikssund i lokaler der tidligere var besluttet nedlagt og som følge deraf ikke havde midler til bygningsdrift. Der er ikke besluttet midler til afledt bygningsdrift derfor skal disse findes. Ud fra en byggefagligvurdering udhules budgettet til vedligeholdelse af bygningerne, hvor der allerede er et stor efterslæb ved at skulle dække andre typer bygningsdrift.

Konsekvenser ved at afholde større vedligeholdelsesprojekter via hovedvedligeholdelsespuljen.

Som det kan ses af bilag 1, kan man lige netop indeholde ovenstående projekter i den ramme, der over en årrække er afsat til hovedvedligeholdelse. Det

har dog den konsekvens, at der de næste 5 år ikke vil kunne

gennemføres anden planlagt vedligeholdelse på og i kommunens bygninger, og at der ikke afsættes midler til uforudsete udgifter. Det betyder f.eks.:

Børnehuse

Der vil ikke være midler til at udføre tag-, vindues- og dørreparationer samt gulvreparationer. Det vil endvidere ikke være muligt at male hverken inde eller ude. Den manglende malerbehandling udenfor vil medføre, at bl.a. vindueskarme, døre og skure hurtigere forfalder og skal udskiftes.

Der bruges i gennemsnit årligt ca. 1 mio. kr. på vedligeholdelsesopgaver i Børnehusene, så det vil kunne mærkes og give anledning til gener hos brugerne, at der ikke vil være midler til dette i 5 år.

Administration

Der vil ikke kunne foretages vinduesreparationer og -udskiftning. Ingen udskiftning af ventilationsanlæg, ingen sokkel- og pudsearbejder, og ej heller tagarbejder eller malerarbejder. Yderlige at udskyde den manglende vedligeholdelse vil betyde, at bygningerne forfalder yderligere, og der kan opstå problemer med det fysiske arbejdsmiljø. Rådhuset trænger allerede nu til en grundig opfriskning udvendig inkl. udskiftning/reparation af vinduerne, der er i meget dårlig stand. Dette vil ikke kunne lade sig gøre, hvis projekterne i bilag 1 øverst finansieres af hovedvedligeholdelsespuljen.

Idrætshaller og kulturejendomme

Mange idrætshaller har behov for renovering af omklædningsrum og udskiftning af vandrør. Det vil ikke være muligt. Tilsvarende vil der ikke kunne udskiftes gulv i f.eks. Solbakkehallen. Tagarbejder, dør- og vindues reparationer og udskiftninger samt facadebehandlinger og maling vil heller ikke kunne gennemføres. Det vil betyde en dårligere oplevelse for brugerne og et yderligere forfald af bygningerne.

Skole, SFO og klub

På Skole, SFO og klubområdet der tilsammen dækker over 50 % af kommunens samlede bygningsmasse er der et stort behov for vedligeholdelse, som fortsat ikke vil kunne opfyldes. Det omhandler bl.a. hegn, skure og overdækninger, kloaker, reparation af murværk og beton, tag, vinduer, døre, gulve og installationer.

Det betyder blandt andet taget på Ådalens skole ikke vil blive håndteret, at el-tavler ikke vil blive vedligeholdt og at murværket på afd. Græse Bakkeby ikke vil blive gennemgået og repareret. Skolerne slides meget hvert år, fordi de bruges af mange mennesker både i dag og aftentimerne. 5 år uden løbende vedligeholdelse vil hurtigt blive meget synligt. Allerede nu gør skolens personale og skolebestyrelser opmærksom på at skolerne trænger til vedligeholdelse.

Omsorgscentre

For omsorgscentrene vil det blandt andet være installationer og vinduer, der ikke vil blive vedligeholdt.

AKU-centrene og Døgninstitutioner

For disse typer af ejendomme er vedligeholdelsesbehovet især rettet omkring vinduesudskiftninger, generelle renoveringer og maling, som vil ikke kunne udføres. Døgninstitutioner er bl.a. Skibbyhøj og Klintegården, som er beboernes hjem.

Anbefaling

Såvel ud fra en lovgivningsmæssig som en byggefaglig vurdering er det nødvendigt at gennemføre de projekter, der skyldes at bygningsdelen har udestået sin levetid. Der er stor risiko for at forsikringspræmien stiger, hvis kravene fra forsikringen ikke opfyldes. Ønskerne kan man undlade at gennemføre.

Det udhuler beløbet til vedligeholdelse at betale generel bygningsdrift herunder også servicering af lækagesystemer over hovedvedligeholdelsespuljen.

Som det fremgår ovenfor, vil det have store konsekvenser for den øvrige hovedvedligeholdelse, at også ovenstående større opgaver skal håndteres indenfor den nuværende økonomiske ramme. Der er således dels åbenlyse bygningsmæssige konsekvenser, som konsekvenser, der kan påvirke det fysiske arbejds- og læringsmiljø.

Kommunen gennemførte i 2018 et år uden vedligeholdelse. Det har medført et efterslæb som her 4 år senere, fortsat ikke er indhentet. 5 år yderligere uden løbende vedligeholdelse vil øge behovet for vedligeholdelse markant de efterfølgende år. I gennemsnit kan regnes med en omkostningsforøgelse på 5% pr. år et vedligeholdelsesarbejde udskydes. Det vil efter 5 år være en stigning i udgifter på samlet 23 %.

Det betyder, at den resterende sum på hovedvedligeholdelsesbehov 244 mio. kr. over de næste 5 år vil stige til 299 mio. kr. hvis der ikke kan foretages en løbende vedligeholdelse af disse. Se årlig stigning nederst på bilag 1.

Administrationen anbefaler, at udvalget prioriterer hvilke projekter, der ønsket igangsat over de næste 5 år.

Andre financeringsmuligheder indenfor udvalgets område

Administrationen har undersøgt, hvilke andre større budgetposter der findes indenfor udvalgets område, og som udvalget har mulighed for i stedet at pege på som bidrag til financering af hovedvedligeholdelsesopgaver. De største poster udgør:

• Drift og pleje af grønne områder m.v. Langt størstedelen af midlerne er bundet i kontrakt med HedeDanmark
• Asfaltpuljen er bundet i flerårigt entreprenørudbud.
• Pulje til cykelstier og fortove samt teknisk anlægspulje er ikke bundet for 2023 og frem. Midlerne bruges normalt til trafiksikkerhedsforanstaltninger på de kommunale veje, som så ikke vil kunne udføres såfremt midlerne i stedet benyttes til hovedvedligeholdelsesopgaver på de kommunale bygninger.

Inddragelse

Inddragelse er ikke fundet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Til orientering er der afsat 8,6 mio. kr. i 2022 til hovedvedligeholdelse, mens der er afsat 12,1 mio. kr. i 2023, 12,4 mio. kr. i 2024 og 12,4 mio. kr. i 2025.

Derudover er der afsat 113,4 mio. kr. i 2026-2031.

Samlet set er der i perioden 2022-2031 afsat 113,4 mio. kr. til hovedvedligeholdelse.

Bilag

• Bilag 1 Større projekter under hovedvedligeholdelsesrammen
• Bilag 2 Hovedvedligeholdelse, prioritering
• Bilag 3 Notat om brandlovgivning
• Bilag 4 Jægerspris Mølle

Resume

Billetprisen på færgen Colombus er ikke steget de seneste 10 år. Med henblik på at reducere underskuddet for årets færgedrift foreslås det at undersøge mulighederne for at udvide sejlperioden. Det foreslås også at hæve billetprisen for voksenbilletter i 2022 og frem.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Administrationen bemyndiges til at indlede forhandling med den ekterne skipper om at udvide sejlperioden til 1. november såfremt det er muligt på grund af vejrlig.
2. Billetprisen hæves med 10 kr. pr. voksenbillet (alternativ 2).

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Færgen Colombus normale sejlperiode er fastsat til 1. april til 1. oktober. Det bør undersøges, om det er muligt at udvide sejlperioden frem til 1. november, og dermed også stille servicen til rådighed hen over efterårsferien - til gavn for både turister og de, som i dagligdagen benytter færgen. Det skal dog bemærkes, at der kan komme efterår med øget blæst og kulde, som betyder at det kan være umuligt at sejle. At ændre sejlperioden vil medføre, at kontrakten med den eksterne skipper vil skulle genforhandles.

Henset til stigende brændstofpriser og manglende indtægter som følge af, at færgen på grund af nødvendige reparationer ikke har kunnet sejle i perioden 1. april - forventet primo juni 2022 forslås det, at hæve billetprisen med 10 kr. pr. voksenbillet, hvilket ca. svarer til en årlig prisfremskrivning på ca. 2 %.

Nedenfor vises den økonomiske effekt ved henholdsvis 5 og 10 kroners stigning i billetprisen for voksenbilletter.

Til sammenligning er billetprisen på omkringliggende færger i år 2022:

- Orø-Hammerbakke 39 kr. (længde 0,3 sømil). Øfærger modtager statstilskud.

- Holbæk Orø 37 kr. (længde 3,5 sømil). Øfærger modtager statstilskud.

- Hundested – Rørvig 60 kr. (længde 3,1 sømil)

- Agersø- Stigsnæs (2021 priser) 55 kr. (længde 1,6 sømil)

Colombus rute er til sammenligning 0,4 sømil.

Inddragelse

Der er har været afholdt dialogmøde med færgens eksterne skipper med henblik på at fastlægge forslaget til ny billetpris.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Ved en stigning i billetprisen på 10. kr. pr voksenbillet, vil kommunen alt andet lige opleve en stigende overskudsandel. Det skal bemærkes, at overskuddet fra sejlladset deles med Skipper og afregnes ultimo året.

Åben beslutning

Indstilingspunkt 1-2: Godkendt.

Indstillingspunkt 3: Anbefales.

Resume

Plan og teknik skal inden den 31.10.2022 afgive en trafikbestilling til Movia med de ændringer, kommunen ønsker at foretage i busdriften. Forsøget med en bus mellem Skibby og Vinge St. udløber december 2022. Movia har anmodet om, at Frederikssund Kommune træffer beslutning om linjens fortsatte drift senest ultimo august. Trafikbestillingen, der vedrører forsøgslinjen, skal derfor sendes af sted til Movia to måneder før det ordinære trafikbestillingstidspunkt. Til at understøtte beslutningsprocessen har Movia foretaget en evaluering af linjen. Plan og teknik skal med denne sag drøfte Movias evaluering og anbefaling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Drøfte resultaterne af evalueringen.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Forsøget med buslinje 319, mellem Skibby og Vinge St., ophører 10.december 2022. Frederikssund Kommune skal træffe beslutning om linjens fortsatte drift senest ultimo august 2022. Movia har fremrykket bestillingstidspunktet fordi kontrakten for buslinjen ophører i december 2022, hvorfor der skal være tid til udarbejdelse af kontrakttillæg og minimum 3 måneders varsling af operatøren. For sen varsling af operatøren udløser en kompensation. Ved bestilling i oktober er driftsstart sidste søndag i juni måned året efter. Busserne på Hornsherred overgår til ny operatør 11. december, der bl.a. indbefatter nye busser, der kører på el i stedet for diesel.

Til at understøtte beslutningsprocessen har Movia foretaget en evaluering af linjen. Plan og teknik skal med denne sag drøfte Movias evalulering og anbefaling. Udvalget skal træffet endelig beslutning om linjens fremtid på mødet i august.

Baggrund

Buslinje 319 mellem Skibby Bymidte og Vinge St. fik sin start i december 2020 som et ét-årigt forsøg midt i covid-19-nedlukningerne. Frederikssund Kommune valgte at forlænge forsøget med ét år i 2022, da man ønskede at evaluere linjen efter et normalt driftsår uden corona-restriktioner. Administrationen har sammen med Movia foretaget en ny evaluering af linjen med fokus på at indsamle mere viden om brugsmønstre og behov for fremtidig betjening. Formålet med evalueringen er at danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt linjen skal gøres permanent.

Busbetjeningen består af 8 myldretidsafgange i begge retninger på alle hverdage, svarende til 3 afgange om morgenen mellem kl. 6.00 – 9.00 og 5 afgange om eftermiddagen mellem kl. 13.00 - 18.00. Det er politisk besluttet, at formålet med forsøget er følgende: ”At indsamle viden om brugsmønstre og behov for fremtidig betjening.”

I forsøgsperioden i 2021 har linje 319 kørt inden om Lyngerup, og betjent tre stoppesteder ved hhv. Onsvej Huse, knudepunktet i Lyngerup og samkørselspladsen ved Fjordlandsvej øst for Lyngerup. Stoppene havde til sammen kun været benyttet ca. én gang dagligt. Herefter blev det besluttet at ændre linjeføringen i den følgende forsøgsperiode i 2022. Dermed betjente den ikke Lyngerup og de tre stop mere. Linjen blev til gengæld 5 minutter hurtigere og mere direkte.

Der er blevet gennemført en brugerundersøgelse i buslinje 319 i to uger i marts-april 2022. Formålet har været at indsamle viden om brugernes turformål, tilfredshed og ønsker til fremtidig betjening. Som supplement til undersøgelsen har Movia foretaget en trafiktælling på linjen i uge 10. Brugerundersøgelse og passagertal ligger til grund for Movias evaluering af buslinje 319. Evalueringen og resultatet af brugerundersøgelsen er vedlagt som bilag.

Hovedpointer fra evalueringen

• Linje 319 har i gennemsnit i 2022 haft 34 passagerer pr. dag, mens der i 2021 var 21 passagerer pr. dag. Passagertallene i både 2021 og 2022 er præget af COVID-19, som har betyder færre passagerer i den kollektive trafik. Niveauet i 2022 vurderes at ligge ca. 30% lavere end normalt pga. COVID-19.

• Der er få passagerer der bruger linje 319, hvorfor linjens tilskudsbehov pr. passager ligger over dobbelt så højt som andre buslinjer i Frederikssund Kommune. Selvom passagertallet øges fremadrettet vurderer Movia, at tilskuddet vil ligge højere end andre linjer. Det tilskrives, at linjen kun har 3 afgange om morgenen og 5 afgange om eftermiddagen, og dermed henvender sig mest til pendlerbehov.

• Brugerne af linjen efterspørger flere afgange i løbet af dagen og højere frekvens for at opnå mere fleksibilitet ift. at udnytte mulighederne ved at kunne skifte til S-tog på Vinge St., som kører væsentligt oftere. Samtidig ses det af brugerundersøgelsen, at de passager der har gavn af de nuværende afgange, er glade for linjen og gerne vil beholde den.

• Der er i følge brugerundersøgeslen sket en overflytning fra lejlighedsvise bilture til brug af linje 319.

Der henvises til notat og brugerundersøgelse for en ydereligere uddybning af pointerne ovenfor.

Movias anbefalinger

Som det fremgår af vedlagte notat, vurderer Movia, at der er fire veje at gå:

1)

Linjen nedlægges:

For en nedlæggelse taler, at linjen med det nuværende driftsomfang har meget små passagertal og selv ved en tilbagevenden til en normaltilstand efter corona-effekterne, fortsat vurderes at ligge lavt målt på passagertal og produktivitet ift. kommunens øvrige linjer.

Økonomisk effekt: i 2023 og frem: Uændret ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Passagereffekt: Mindre nedgang.

2)

Linjen fastholdes:

For en fortsættelse af driften taler, at der er passagerer der trods alt er, er glade for linjen og de rejsetidsgevinster den giver.

Økonomisk effekt: Merudgift på 1,1 mio. kr. ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Passagereffekt: Uændret

3)

Linjen opgraderes med flere afgang:

For en opgradering taler, at passagererne er glade for de rejsetider linjen giver, men at brugerundersøgelsen samtidig peger på antallet af afgange med den nuværende køreplan som en udfordring.

Økonomisk effekt ved opgradering til timesdrift alle hverdage fra kl. 5 - 23 samt 12 weekend-afgange: Merudgift på 2,6 mio. kr. ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Økonomisk effekt ved yderlige opgradering til R-net frekvens (½-timesdrift): Merudgift på 4,1 mio.

kr. ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Passagereffekt: Mindre øgning.

4)

Vurdere mulighederne for rejsetidsforbedringer i sammenhæng med den øvrige betjening:

Den nuværende linje 319 er etableret som et selvstændigt forsøg, og et tillæg til den øvrige betjening, der fortsat er uændret. Det betyder, at passagererne til og fra Skibby veksler mellem;

• linje 319, der kører en gang i timen, men kun i myldretiden
• linje 65E, der kører en gang i timen, men kun på hverdage i dagtimerne, og
• linje 230R, der tilbyder R-net frekvens med ½-timesdrift og drift alle dage til midnat, men som giver længer rejsetid, da den kører via Jægerspris.

Et alternativ til at vurdere den fremtidige drift for linje 319 kan derfor være, at der i stedet ses på den samlede betjening i området for, om man på den måde kan optimere betjeningen med henblik på at opnå flere afgange, der giver rejsetidsbesparelser. Dette holdes indenfor den nuværende driftsøkonomi, hvor der samtidig opnås en klarere rollefordeling mellem de enkelte linjer, med mindre ”dobbeltbetjening” på visse strækninger.

Økonomisk effekt: 1,1 mio. kr. ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Passagereffekt: Mindre øgning og sparet rejsetid.

Ønskes en sådan busanalyse, vil det i givet fald skulle meldes ind som et ønske ift. til det kommende års arbejdsprogram mhp. gennemførsel i første halvår af 2023 for at være klar til politisk beslutning frem mod næste års trafikbestilling (oktober 2023).

Besluttes det at gå videre med punkt 4) anbefaler Movia at fortsætte driften af linje 319 til og med juni 2024, for derved at kunne koordinere en samlet ændring af busnettet.

For punkt 2), 3) og 4) gælder, at hvis linjen bestilles fremadrettet, skal operatøren hjemkøbe en ekstra el-bus, mens der i perioden indtil den kan idriftsættes (ca. 12 måneder), indsættes en ældre bus med lavere miljøkrav svarende til det materiel der kører på linje 319 i dag.

Inddragelse

Der er i forbindelse med evaluering af buslinje 319 mellem Skibby og Vinge St. foretaget en spørgeskemaundersøgelse bland brugere og potentielle brugere. Ca. 238 borgere har deltaget i undersøgelsen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Brugerundersøgelse Linje 319 - Frederikssund kommune - forår 2022
• Notat fra MoviaEvaluering af buslinje 319

Resume

Kommunen har tiltrådt en 3. årig forsøgsordning i forbindelse med den nye bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser. Forsøgsordningen tillader kommunen at fastsætte lokale hastighedsgrænser på 40 km i timen i byområder uden om politiet, dog skal politiet give tilladelse til ændring af skilte og afmærkning på bl.a. kørebanen. Plan og teknik skal drøfte prioritering af vejstrækninger og områder til hastighedsnedsættelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet. Udvalget ønsker Marbækvej indarbejdet i trin 1.

Sagsfremstilling

I forbindelse med en tidligere politisk behandling af lokal hastighedsnedsættelse i kommunens 4 største byer den 5. december 2018 og den 6. februar 2019, blev det besluttet at etablere 40 km-zoner på flere udvalgte vejstrækninger, jf. bekendtgørelsen om hastighedsnedsættelse, som gjorde det nemmere at nedsætte hastighederne i byerne.

Den daværende bekendtgørelse havde flere vilkår inden en nedsættelse af hastigheden kunne ske. Vilkårene var: Det skulle være veje, uden stor trafikmængde og som ikke havde væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling. Det vil sige lokale boligveje samt afgrænsede områder ved f.eks. ældreinstitutioner, skoler, børnehaver og lignende.

Administrationen foretog dengang en vurdering ud fra følgende: områdets karakter, vejens funktion og standard, målte hastigheder, randbebyggelse, trafikulykker, trafikmængde og trafikkens sammensætning mv.

På Teknisk Udvalgs møder d. 5. december 2018 og d. 6. februar 2019 blev følgende veje i de 4 store byer godkendt til 40 km i timen zone:

1. Ventevej øst og vest for Ådalsvej, Frederikssund
2. Kornvængte, Frederikssund
3. M P Jensensvej, Slangerup
4. Lindegårds Alle, Slangerup
5. Rosenvænget, Skibby
6. Røgerrupvej, Stationsvej, Nyvej, Skibby
7. Fyrrehegnet, Jægerspris
8. Vibevej, Jægerspris.

Følgende landsbyer blev godkendt til 40 km i timen:

1. Skuldelev
2. Venslev
3. Hørup
4. Sundbylille

Den nye bekendtgørelse i tilknytning til forsøgsordningen:

Med den nye bekendtgørelse tiltræder kommunen en 3. årig forsøgsordning, som gør det nemmere at nedsætte hastigheden i tættere bebyggede områder til 40 km i timen. Den nye bekendtgørelse gør det muligt at fastsætte hastighedsgrænsen til 40 km i timen på alle veje, som ikke har betydning for den generelle trafikafvikling.

Det vil dog være muligt at nedsætte hastigheden på veje, der har betydning for den generelle trafikafvikling, dvs. primære og sekundære trafikveje i byerne, når væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn taler herfor, herunder når hastigheden udgør en væsentlig ulykkesårsag eller risiko, eller når hensynet til fodgængere eller cyklister gør sig særlig gældende på grund af vejens funktion, udformning eller begrænsede oversigtsforhold.

Desuden vil det være muligt at nedsætte hastigheden på de primære og sekundære trafikveje af hensyn til at nedbringe støjniveauet. Der er ikke lovmæssige krav, som påbyder at ændre støjniveauet ved eksisterende veje og bebyggelse. En given støjvurdering skal altid ske ved udregning baseret på årsdøgnstrafik. Reglerne omkring støjgrænser er følgende: Støjen vurderes at være for høj, hvis den i sommerhusområder er højere end 53 dB og i byzoner højere end 58 dB.

Hovedsageligt er vores mindre landsbyer med 40 km i timen på trafikvejene, da vejene typisk er uden fortov og da vejens udformning gør det muligt at nedsætte hastigheden jf. bekendtgørelsen.

I kommunens 4 største byer er der 40 km i timen på følgende veje:

Frederikssund:

Primær trafikveje: Ingen

Sekundær trafikveje: Roskildevej (ud for Ådalens Skole), Færgevej (strækningen nord for Lundevej til Bruhnsvej), Havnegade/Østergade (30 km i timen).

Slangerup:

Primær trafikveje: Kongensgade

Sekundær trafikveje: Strandstræde

Jægerspris:

Primær trafikveje: Ingen

Sekundær trafikveje: Ingen

Skibby:

Primær trafikveje: Ingen

Sekundær trafikveje: Selsøvej (30 km i timen ud for skolen)

Administrationen samt politiet skal ved projektets start udfylde et skema som fremesendes til Vejdirektoratet. Det samme skal ske ved projektperiodens udløb, hvor projekterne skal evalueres.

Administrationen anbefaler, at analysen af strækninger til hastighedsnedsættelse er delt op i to trin.

Første trin er, at genvurdere strækningerne/områderne i analysen "Hastighedsgrænser i byerne" fra 2017. Her vil blandt andet være vilkår som trafiktællinger, antallet af skolebørn med adresse i områderne, opdelt i 1 - 3 klasse som er indskolingsklasser og herefter 4 til 9 klasse, som er mellem- og udskolingselever. Om områder er uheldspræget eller om det mere handler om utryghed; områdets karakter, vejens funktion og standard det vil bl.a. sige, om vejene er etableret med fortov og cykelsti, hvorved sikkerheden allerede er i top, da trafikanttyperne er adskilt.

Derudover vil Frederikssund bymidte med de store parkeringsudfordringer på vejene: Lundebjergvej, Falkenborgvej og Kocksvej blive analyseret. De mange parkerede køretøjer samt hastigheden på vejene kunne have gavn af forbedrede trafiksikkerhed ved en nedsættelse af hastigheden til 40 km i timen. På disse veje har administrationen allerede på nuværende tidspunkt modtaget henvendelser om utryghed ved færdsel til fods og på cykel grundet de parkerede biler.

Det andet trin vil ske, når støjhandlingsplanen har været fremlagt for udvalget. Her vil fremgå, om der er strækninger, hvor støjen kan sænkes ved en nedsættelse af hastigheden, eventuelt på Marbækvej. Derudover vil andre strækninger/områder som ikke tidligere har været analyseret indgå i vurderingen.

Når administrationen er klar til at fremlægge en beslutningssag med forslag til nye strækninger/områder, vil det blive anbefalet, at den tekniske anlægspulje finansierer dette arbejde, da der er omkostninger til skilte og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Den endnu ikke udmøntede del af puljen er 400.000 kr.

Inddragelse

Ved vurdering af et område vil bylaug og grundejerforeninger blive inddraget i projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• vurdering af hastighedsnedsættelse i Frederikssund Kommune

Resume

I 2018 drøftede politikerne, om der skulle ske en harmonisering af natbelysningen i forhold til strategien i de tidligere kommuner. I de tidligere kommuner Frederikssund og Skibby havde borgerne haft natbelysning, mens borgerne i Slangerup og Jægerspris Kommune var vant til, at lyset var slukket.

I budget 2019 besluttede Byrådet, som led i en besparelse, at slukke gadebelysningen mellem kl. 01 og kl. 05 og herved få en besparelse på 0,6 mio. kr. om året (2018- prisniveau). Dette krævede en investering på 100.000 kr. til montering af ure i tændskabe, således at lyset kunne slukkes i nattetimerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Kirsten Weiland (N) stillede forslag om, at der fremlægges en prioriteringssag med henblik på at finde midler i indeværende år til belysning fredag og lørdag nat i Frederikssund by for resten af 2022.

For stemte: Kirsten Weiland (N) og Michael Tøgersen (V).

Imod stemte: Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Forslaget forkastet.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

Et enstemmigt udvalg tog sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Plan og teknik har efterspurgt en orientering om gadebelysning.

I denne sag gives en status på gadebelysningen i dag samt scenarier for genindførsel af gadebelysning i hele kommunen og i Frederikssund By.

Status:

Belysningen i kommunen er hovedsagelig indenfor byerne. Undersøgelser har vist, at dyrelivet både i naturen og i byerne forstyrres af lyset om natten. Det er bl.a. insekter og flagermus, som forstyrres af lyset om natten, da de er afhængige af mørket i forhold til deres livscyklus.

Af de 10.500 kommunale lamper, er de 3.000 tændt hele natten. Slukning af lyset om natten er ikke gennemført omkring signalanlæg og fodgængerfelter i henhold til vejreglerne samt omkring havnen i Frederikssund by, Frederikssund Station og Slangerup Rutebilstation, dette af sikkerhedsmæssige og tryghedsskabende årsager. Ligeledes har måden belysningsmasterne er koblet samme på betydning for, om der er indført natslukning. Hvis der ikke er tændskabe, til afkobling af enkelte veje, er disse fortsat oplyst, da de er en del af en lang ”streng”. Oversigtskort over natbelysning er vedlagt som bilag.

Ved en udregning af besparelsen ved natslukning er resultatet omkring 0,7 mio. kr for hele kommunen. (Pris pr. 1. okt. 2021 er 2,11 kr./kWh.) Den givne besparelse vil altid afhænge af den aktuelle pris pr. kWh. I øjeblikket er markedet meget svingende og strømmen dyrere, hvorfor en udregning med en dagspris udelukkende vil være et øjebliksbillede.

Spørgsmålet om, hvorvidt gadelyset skal være tændt eller slukket om natten, har altid givet henvendelser til administrationen. Henvendelserne var til dels afhængig af lokaliteten, i Frederikssund omhandlede hovedparten af henvendelserne fortrinsvis tryghed og i Jægerspris værdsatte borgere muligheden for at se stjerner på nattehimlen. Derudover er éns sted i livet vigtigt, da fx forældre med unge ude i nattelivet ofte anmoder om tændt gadebelysning.

Scenarier for genindførsel:

Såfremt belysningen skal være tændt natten mellem fredag og lørdag samt mellem lørdag og søndag, reduceres besparelsen med 0,2 mio. kr., da det koster cirka 0,1 mio. kr. at have lyset tændt en enkelt nat, svarende til 1/7 del af den samlede besparelse.

I den gamle Frederikssund Kommune er den årlige besparelse ved natslukning 0,35 mio. kr., dvs. 50.000 kr. pr. nat, hvis man genindfører gadelyset hele natten.

Såfremt natbelysningen skal genindføres, er den årlige omkostning omkring 0,7 mio. kr. grundet prisstigninger. Derudover kommer omkostning til ændringen, som er 15.000 kr. til justering af tænd/sluk-tiden i tændskabene. Det vil kræve yderligere driftsmidler til denne ændring, da beløbet ikke kan indeholdes indenfor den nuværende ramme.

Inddragelse

Det er vurderet, at inddragelse af borgere mv. ikke har været nødvendig.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund, natbelysning
• Hornsherred Nord, natbelysning
• Slangerup, natbelysning
• Hornsherred Syd, natbelysning
• Vinge, natbelysning
• Jægerspris, natbelysning

Resume

De nye affaldsordninger trådte i kraft den 1. maj 2022 for hovedparten af boligerne i Frederikssund Kommune. Denne sag giver en status pr. 11. maj 2022 på forløb, udfordringer og kommunikationen undervejs.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

For at opfylde den nationale klimaplans målsætninger om øget genanvendelse har Frederikssund Kommune indført den nye affaldsordning med husstandsnær indsamling af ni typer affald med start den 1. maj 2022. Overordnet set er processen forløbet efter planen, men administrationen har håndteret forskellige udfordringer undervejs og foretaget mindre justeringer både i proces og ordninger. Endelig har forløbet krævet en detaljeret kommunikationsstrategi med løbende kommunikation til borgere og aktører i forløbet, og som kulminerede omkring starten den 1. maj med stort tryk på administrationen.

Baggrund

Affaldsbekendtgørelsen blev i 2021 ændret, så alle kommuner skal have affaldsordninger ved den enkelte bolig med sortering af farligt affald, restaffald, madaffald, papir, metal, pap, glas, plast og mad-/drikkekartoner. Frederikssund Kommune fik dispensation til at afpasse igangsættelsen af den nye ordning med udløb af tømningskontrakter med udgangen af april 2022. Kommunen forpligtigede sig derfor på at iværksætte nye affaldsordninger ved boliger i kommunen i 2022, med hovedparten af boligerne dækket fra den 1. maj, og foreninger og boligselskaber med anlægsprojekter fra 1. september.

Fagudvalget besluttede i foråret 2021, at de nye affaldsordninger skulle have plads til 9 affaldsfraktioner i beholdere, herunder en blandet fraktion med plast og mad-/drikkekartoner (PMDK). Den nye standardløsning i kommunen skulle være 4 beholdere på 240L, heraf tre beholdere med to rum og en med et rum, samt en kasse til farligt affald. Det hidtidige serviceniveau omkring afstande og forpligtelser blev fastholdt. Principperne blev udfoldet i et nyt regulativ for husholdningsaffald med tilhørende vejledninger, der i september 2021 blev vedtaget af Byrådet. De nye beholdere til Restaffald/Madaffald og PMDK/Glas tømmes hver 14. dag, beholderne til Papir/Metal tømmes hver 6. uge, og beholderen til Pap tømmes hver 4. uge. Kasser med farligt affald tages med på alle renovationsbiler. Borgeren skal blot sætte en fyldt kasse ud ved beholderne på tømmedagen.

Sideløbende hermed gennemførte administrationen udbudsproces på tømning af hhv. affaldsbeholdere og krogtømning. I december 2021 indgik Frederikssund Kommunen kontrakt med Urbaser Danmark A/S om tømning af beholdere, og med Asgers Transport Aps om krogtømning. Fagudvalget blev orienteret om udbudsprocessen den 3. nov. 2021.

Kommunikation undervejs

Fra oktober 2021 indledte administrationen en tæt dialog med de enkelte boligselskaber og boligforeninger omkring valg af affaldsløsninger i etageboligbebyggelser og tæt-lav-bebyggelser. Formålet med dialogen var at lytte og vejlede om mulige løsninger for at hjælpe med at komme hurtigere frem til løsninger, som kommunen ville kunne håndtere indenfor de snævre rammer, som den nationale lovgivning og de gennemførte udbud sætter. Missionen var ambitiøs i forhold til den normale praksis i kommuner og den korte tid, der var til rådighed. Se nærmere i vedlagte bilag.

Kommunikation og dialog med borgere har også fyldt meget i hele processen og særligt i udbringningsfasen. Administrationen har løbende kommunikeret bredt blandt borgere og til fagudvalget om udbringningens fremskridt og milepæle, og der er svaret direkte på henvendelser fra borgere, boligforeninger og boligselskaber om alt fra adgangsforhold og sorteringen i de nye ordninger til lovgrundlaget og ”meningen med det hele”. Spørgsmålene er helt naturligt kommet i takt med, at der er blevet leveret nye beholdere. Mange spørgsmål er blevet besvaret af kommunens callcenter og af affaldsområdets kundeservice hos Vestforbrænding på baggrund af grundige FAQ udarbejdet af kommunens affaldskonsulenter.

Administrationen har også haft en tæt kontakt med især Urbaser Danmark om opstarten af ny kontraktperiode. Her har især været fokus på adgangsforhold i sommerhusområderne og på udveksling og kontrol af data i forbindelse med vognmandens arbejde med planlægning af tømmeruter.

Proces for nye beholdere

Levering af nye affaldsbeholdere er omfattet af lang leveringstid. Administrationen lagde derfor allerede i juni 2021 en reservation af produktionsplads under Vestforbrænding I/S gældende rammeaftale med JOCA A/S. Det endelige antal af beholdere blev bekræftet i slutningen af november 2021 med en buffer til at håndtere forskydninger i perioden frem mod driftsstart og første års drift.

I januar 2022 begyndte udbringningen af materiel til boliger i kommunen. Uddelingsopgaven blev løst af beholderleverandøren JOCA på baggrund af data fra administrationen. Udbringningen forløb helt frem til de nye ordningers start.

I perioden med udbringning har administrationen haft en stor opgave med at holde beholderleverandørens udbringningslister opdaterede med nye boliger, ændrede ønsker fra boligselskaber og boligforeninger og korrigering af fejl i udbringningen.

Den 1. maj 2022 trådte de nye kontrakter om tømning i kraft, og borgerne måtte tage de nye beholdere i brug. I den første uge blev alle gamle beholdere tømt for sidste gang. I den anden uge begyndte tømning af de nye beholdere. Straks efter afslutning af udbringningsopgaven, begyndte leverandøren afhentningen af de gamle beholdere. De gamle beholdere skilles ad og kroppene nedfræses

til granulat, der kan anvendes til produktion af ny plast. Afhentningen af gamle beholdere vil strække sig ind i juni måned.

Udfordringer og ændringer

Det kan ikke undgås, at der i en leveringsproces, som berører næsten alle boliger i en kommune, vil forekomme fejl og forsinkelser i forhold til planen. De større udfordringer har været forsinkelse på levering af papbeholdere fra fabrikken og på levering af kasse til farligt affald og tilhørende informationsmateriale. Derudover har fejl på datagrundlaget fra kommunens IT-leverandør for at udbringe korrekt til den enkelte adresse været mangelfuld og betydet fejlleverancer, som skulle afhjælpes. Se nærmere i bilag.

Der har været mange henvendelser fra borgere, der har ønsket at indgå i en naboordning, selvom de ikke levede op til de ret stramme kriterier i kommunens godkendte vejledning for denne ordning. Hensigten med naboordningen var at imødekomme de adresser, hvor der er problemer med plads til beholdere og begrænse de administrative omkostninger til særordninger som denne. Ordningen var fortrinsvis rette mod tæt-lav-bebyggelser med seniorboliger, ungdomsboliger og andre små husstande. For at imødekomme den store mængde henvendelser, blev den administrative praksis for godkendelse af naboordning revurderet og gjort mere fleksibel. De fleste borgere, der har ønsket at indgå i en naboordning, har således fået lov.

Videre proces

Udrulningen er endnu ikke afsluttet. I de kommende måneder vil der løbende komme færdigmeldinger fra boligforeninger og boligselskaber, der har anlagt enten nedgravede beholdere eller affaldsgårde til nye minicontainere. Levering af minicontainere håndteres i denne fase af kommunens faste beholderservice hos Vestforbrænding I/S med assistance fra kommunens Vej og Park afdeling.

Med de nye ordninger sat i drift ved de fleste boliger har administrationen også taget fat på en trinvis afvikling af beholdere med offentlig adgang. I første omgang nedlægges alle små stationer med kuber til sortering af glas og/eller papir. Kommunens nærgenbrugsstationer med flere affaldsfraktioner forbliver åbne, og det vil senere blive evalueret, om de tjener et formål som supplement til beholderne ved boligerne. Det samme gælder glas- og papirkuber opstillet ved dagligvarebutikker.

Inddragelse

Boligforeninger og boligselskaber har været inddraget i tilpasningen af affaldsløsninger i deres bebyggelser.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udrulningen i tal
• Udfordringer undervejs
• Kommunikation og digitale hjælpemidler
• Forhåndsdialog med boligforeninger og boligselskaber

Resume

Plan og teknik orienteres i denne sag om byggesagsbehandlingstider i Frederikssund Kommune for første kvartal 2022. Statistikken er udtræk af data fra ansøgningsportalen Byg og Miljø (BOM).

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ønsker en beslutningssag om kommunens servicemål.

Sagsfremstilling

Kommunernes landsforening (KL) har opsat fælles servicemål for byggesagerne i kommunerne. Frederikssund Kommune har fastsat mere ambitiøse servicemål på byggesagsområdet. I nedenstående tabel ses KL´s servicemål og kommunens servicemål på forskellige byggesagstyper. Servicemålet angiver den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra ansøgningen er fuldt oplyst.

Status på byggesagsbehandlingstider

Administrationen har afgjort 98 sager, der er underlagt servicemål fra KL. Frederikssund Kommune overholder servicemålene fra KL i 54 % af sagerne. Det er ikke muligt at trække statistik i forhold til Frederikssund Kommunens servicemål.

I første kvartal er KL servicemål for industribygninger på 50 dage og etagebyggeri erhverv på 55 dage overholdt. Frederikssund Kommunens servicemål for etagebyggeri erhverv på 28 dage er ligeledes overholdt i første kvartal. På de øvrige sagstyper er servicemål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overholdt i første kvartal.

Administrationen har opgjort byggesagsbehandlingstiderne for hver måned. Opgørelsen er vedlagt som bilag. Opgørelsen viser antallet af afgjorte sager, den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og procentandel af sager der opfylder KL´s servicemål for forskellige sagstyper.

Den lange sagsbehandlingstid på nogle byggesager afspejler, at administrationen er i gang med at afvikle ældre byggeansøgninger. Dette trækker den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op, selvom mere end halvdelen af byggesagerne i 1. kvartal har overholdt Frederikssund Kommunens servicemål.

Status på byggesager

Der er i første kvartal 2022 modtaget 222 sager via Byg og Miljø (BOM). Ud over sagerne, der kommer ind via BOM, modtager administrationen også andre sager, der kræver sagsbehandling. Det kan være klager, sager om ukendte bygninger, sager i landzone, beskyttelseslinjer, udstykninger, arealoverførsel, rettelser i BBR etc. I første kvartal 2022 oprettede administrationen i alt 379 nye sager. 41% af disse sager er ikke modtaget via BOM.

Antallet af byggeansøgninger har igennem de sidste par år været stigende. Der er en tendens til at antallet af byggeansøgninger falder. Udviklingen af modtagne byggeansøgninger fremgår at bilag.

I ansøgningsmodulet Byg og Miljø er der i alt 360 igangværende sager med udgangen af første kvartal 2022, der afventer en sagsbehandling. 182 af disse sager er omfattet af servicemål.

Med de mange sager er administrationen nødsaget til at prioritere byggesagerne. Administrationen prioriterer sagsbehandling af byggeansøgninger i erhvervsområderne samt nybyggeri af enfamiliehus højt. Sager, hvor borger har opført en bygning uden byggetilladelse og som ønsker at få behandlet byggesagen, vil få en væsentlig længere sagsbehandlingstid. Ventetiden kan være over et år.

Tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstid

Administrationen arbejder med forskellige tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden og afvikle de mange byggesager.

Der er arbejdet med følgende tiltag:

• Ansættelse af 2 ekstra byggesagsbehandlere
• Mere fokus på sagsbehandling af byggesager i hverdagen
• Længere svartid på borgernes mail. Før fik borger svar på mail samme dag. Nu får borger svar indenfor 7-10 dage
• Sortering af nye byggesager sker 1 gang om ugen, hvor det før var hver dag
• Telefon besvares af 1 medarbejder i telefontiden. Dette giver dog lidt telefon kø
• Der er oprettet et hurtigt spor for byggeansøgninger på nybyggeri

Planlagte tiltag:

• Fokus på registreringer i ansøgningsportalen BOM, så sagsbehandlingstid hos borger ikke tæller som sagsbehandlingstid hos kommune
• Prioritering af byggesager, der er underlagt servicemål. Primært med fokus på erhvervssager
• Optimering af sagsgange
• Erfaringsudveksling med andre kommuner om håndtering af byggesager
• Information til borgerne om sagsbehandlingstider på hjemmesiden
• Informationsbrev til ansøgere om forlænget sagsbehandlingstid

Fra 2022 har byggesagsområdet fået tildelt ekstra ressourcer. Det er endnu ikke muligt at se effekten af de ekstra ressourcer. Administrationen har i første kvartal været påvirket af medarbejder på barsel, oplæring af nye medarbejdere, opsigelse og sygemelding, hvilket har betydet længere sagsbehandlingstid.

Inddragelse

Indragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udvalgsbilag - Byggesagsbehandlingstider 1 kvartal 2022
• Udvikling i byggesager

Resume

Forslaget til de statslige vandområdeplaner for 2021-2027 er i offentlig høring og udvalget orienteres med denne sag om indsatser og målsætninger, som vedrører Frederikssund Kommune. I dette dagsordenpunkt gives der en status for de indsatser, der er blevet fastlagt for denne tredje planperiode for vandløb, søer, kystvande og grundvand samt spildevandsindsatser.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi samt Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 7. juni 2022, pkt. 72:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og Hans Andersen (V).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De statslige vandområdeplaner har til formål, at sikre Danmarks søer, vandløb, kystvande og grundvand opnår mindst ”god tilstand” og fristen for målopfyldelsen er blevet forlænget frem til 2027. Miljøministeriet har den 22. dec. 2021 sendt forslaget til vandområdeplanerne for 2021-2027 i offentlig høring frem til 22. jun. 2022, og i denne forbindelse orienteres udvalget om indsatser og målsætninger som vedrører Frederikssund Kommune. Vandområdeplanerne for 2021-2027 er den tredje planperiode og planerne omfatter en periode på seks år. De to forudgående planperioder er 2009-2015 og 2015-2021. Vandområdeplanerne 2021-2027 udgør en opdatering og videreførelse af vandområdeplanerne 2015-2021, jf. § 27 i lov om vandplanlægning. Det samlede høringsmateriale ligger på Miljøministeriets hjemmeside: https://mim.dk/natur/vand/vores-vandmiljoe/hoering-af-vandomraadeplaner/ .

I den nye planperiode er der ikke blevet tilføjet mange nye indsatser på alle områder, men indsatser, som ikke er blevet færdiggjort fra de tidligere planperioder, er blevet overført til den tredje planperiode. I det følgende gives der en status for de indsatser, der er blevet fastlagt for den tredje planperiode for vandløb, søer, fjorde og grundvand og spildevandsindsatser, og hvor Frederikssund Kommune er forpligtet til at sikre målopfyldelse.

Vandløb

Der skal i kommende planperiode gennemføres 8 indsatser fordelt på 5 vandløb. Det drejer sig om: Skarndalsgrøften, Mademose Å, Lyngerup Grøft, Græse Å og Sillebro Å. De enkelte indsatser på vandløb er varierende fra etablering af sandfang, til mindre strækningsbaserede indsatser som genåbning og genslyngning. Der kan søges støtte til både forundersøgelse og etablering ved EU-ordninger eller nationale ordninger. I gældende vandområdeplan, anden planperiode fra 2015 til 2021, planlægger administrationen at få gennemført forundersøgelse til indsats på Vejlemølle Å i løbet 2022 med mulig etablering i 2023.

Søer

I Frederikssund Kommune er 4 søer omfattet af miljømål i Vandområdeplanerne 2021-2027. Det drejer sig om: Skenkelsø Sø, Buresø, Selsø Sø og Rørmose (sø på Eskilsø). De 3 af søerne har miljømålsætning om god økologisk tilstand, mens der for Skenkelsø er mål om moderat tilstand dvs. et mindre strengt miljømål som begrundes med ”uforholdsmæssigt store omkostninger”. Der er ikke krav om indsatser for søerne, og det betyder at miljømålene skal fastholdes og/eller opnås igennem anden lovgivning (bl.a. spildevandsregulering) og skal vurderes ved sagsbehandling mv., som kan påvirke søerne.

Grundvand

Indsatser fra vandområdeplanerne i forhold til grundvandsbeskyttelse varetages i forbindelse med andre indsatser/lovgivning. I forhold til planens vurdering af at grundvandsressourcen er overudnyttet i Nordsjælland med udnyttelsesgrad på mere 30 %, skal dette ses som et pejlemærke mere end en reel overudnyttelse. Bæredygtig indvinding håndteres konkret i indvindingstilladelser.

Fjorde

Indsatserne for kystvande i planperioden 2021-2027 har bl.a. fokus på kvælstoftilførslen fra dyrkede arealer. Der er et øget kvælstofreduktionsmål for Roskilde Fjord og Isefjord. Målet om kvælstofreduktion i fjordene kan give udfordringer ved spildevandhåndtering fra fremtidige byudvidelser/byudviklingsprojekter, da der ikke må ske en merudledning af kvælstof til fjordene.

Spildevand

Vandområdeplanerne for 2021-2027 har en ny spildevandsindsats for Isefjord (indre del), men spildevandsindsatsen vedrører ukloakerede ejendomme i Odsherred Kommune og Holbæk Kommune.

I den kommende vandområdeplan er der en ny indsats for en regnbetinget udledning fra overløb til Sillebro Å i Frederikssund Kommune. Der er stadig nogle udestående indsatser for regnbetingede overløb fra andre planperioder (udledninger af f.eks. spildevand eller regnvand, der via kloak løber til vandløb/sø i forbindelse med regnhændelser). Frederikssund Kommune prioriterer sammen med Novafos rækkefølgen for en indsats på de regnbetingede overløb. Denne prioriterede indsats er fremsendt til Miljøstyrelsen, og udvalget har tidligere været orienteret om dette.

Høringssvar til Ministeriet

Kommunernes Landsforening (KL) vil skrive et høringssvar til udkastet for vandområdeplanerne med de fælles inputs som kommunerne har bidraget med. Forvaltningen har dog endnu ikke set et udkast til KL's høringssvar. Forvaltningen forventer ikke at have yderligere bemærkninger, som konkret vedrører Frederikssund kommune, og forventer derfor alene at fremsende et individuelt høringssvar til Miljøministeriet med støtte om det fælles høringssvar fra KL.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Projektet ”Frederikssund møder vandet – livet mellem by og fjord” skal beskytte Frederikssund bymidte mod stormflod og havvandsstigninger og samtidig bidrage til et øget byliv. I juni igangsættes idéfasen, hvor borgere og brugere kan komme med ideer til hvordan et permanent kystbeskyttelsesanlæg kan bidrage positivt med nye rekreative kvaliteter til bylivet på havnen og i Bløden (Frederikssund bymidte). Derudover skal idéfasen være med til at skabe kendskab, forståelse og ejerskab til projektet. I sagen redegøres for inddragelsesaktiviteter. Sagen sendes til orientering i Plan og teknik samt i Klima, natur og energi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi samt Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 7. juni 2022, pkt. 74:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og Hans Andersen (V).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har søgt og fået støtte til borgerinddragelse og udvikling af projektet fra partnerskabet ”Byerne og det stigende havvand”, som RealDania og Miljøministeriet står bag. Til at hjælpe os med at gennemføre idéfasen har vi indgået aftale med en rådgiver, der har kompetencer indenfor inddragelse, facilitering og samskabelse. Sammen med rådgiveren har administrationen udarbejdet en inddragelsesplan, der indeholder aktiviteter og kommunikation fra juni – november 2022. En del af opgaven bliver efterfølgende at samle og viderebringe resultater fra idéfasen til den næste fase, hvor et hold rådgivere (arkitekter/ landskabsarkitekter) skal formgive projektet, se bilag.

Formålet med inddragelsen er at indhente ideer til kystsikringsprojektet, som skal bidrage til byliv ved at indbyde til ophold og forbindelser mellem fjorden og byen. Herunder er oplistet nogle af de aktiviteter, der skal være med til at indhente ideer og skabe forståelse for projektet.

Inddragelses- og formidlingsaktiviteter:

• Byrumsskilte: placeres flere steder i byen med information om projektet, og om hvor man som borger kan komme med sine input.
• Digital kampagne på vi.skaber.frederikssund.dk.
• Spørgeguide: til at spørge borgere på gaden og til arrangementer.
• Spørgeskemaer: som tilsendes/ tilgås på citizenLab.
• Baggrundshistorier: til lokalavis om byens historie og vandet
• Et kommunikationsberedskab: der skal kunne besvare, hvis der kommer modstand på projektet.

I løbet af sommeren vil der blive afholdt forskellige arrangementer for både borgere, brugere og politikere i kommunen:

Kick off-arrangement på Bløden

Administrationen planlægger at etablere et mindre område med sand på Bløden. Sandstranden skal understøtte fortællingen om at Frederikssund midtby ligger lavt og er indvundet land - altså at Bløden (og en større del af byen) i virkeligheden er havbund. Sandarealet placeres i nærheden af legepladsen og indrettes med liggestole og store bolde, som et midlertidigt nyt byrum.

I juni vil startskuddet for inddragelsen ske ved et fællesarrangement på Bløden.

Der vil være en aktivitet for børn, som handler om at vise, hvor langt vandet faktisk vil komme til i byen, ved en havvandsstigning til 2,25. I praksis vil dette foregå i gågaden Jernbanegade, hvor børnene kan male vand og havdyr.

Borgmesteren byder efterfølgende velkommen til en fælles picnic for børnene og deres forældre, samt alle andre, der vil være med. Her vil både administrationen og rådgivere være til stede for at tale med borgere om projektet og indsamle input og ideer.

Byvandringer

Administrationen vil afholde byvandringer i samarbejde med lokale ildsjæle, så forskellige målgrupper nås.

Læringsforløb

I naturfagsugen, uge 39, afholdes der et undervisningsforløb i 6.-7. klasse i samarbejde med naturvejlederne og makerværket, hvor skoleeleverne skal lære om fjorden, Frederikssund by og kystbeskyttelse, og komme med deres ideer til multifunktionelle løsninger og drømme for deres by.

Seminar/workshop

En stor workshop for både borgere, brugere og politikere. Her skal de hidtil indsamlede ideer diskuteres, og nye ideer genereres.

Udstilling

En udstilling i byen, der formidler de indsamlede ideer til borgerne.

Opsamling og videreformidling

Præsentation for byrådet og overlevering til formgivningsrådgivere.

Inddragelse

Hele sagen handler om inddragelse. Der vil blive lagt vægt på både at inddrage de borgere, der bor i byen, men også de mange der bruger og besøger byen. Der er inddragelsesaktiviteter målrettet såvel børn, unge, familier som interesseforeninger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• TIDSPLAN_Frederikssund møder vandet

Resume

Administrationen har den 25. april 2022 søgt om at blive én af 10 forsøgskommuner i Danmark, der forpligter sig til at forstærke eller skabe lokale velfærdscentre i Frederikssund Bymidte, der kan skabe nærhed og understøtte bylivet i byen. Bolig- og Planstyrelsen vil i juni 2022 udpege de 10 bymidter, der får mulighed for at deltage.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur samt Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 31. maj 2022, pkt. 82:

Taget til efterretning.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A) og Lars Jepsen (A).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvis Frederikssund Bymidte udpeges som 'Frie Bymidte' får vi mulighed for at søge midler til at styrke bymidten med velfærdsfunktioner og byrum. Der er i alt afsat 100 mio. kr. til byfornyelse i bymidterne og 30 mio. kr. til lokale velfærdsfunktioner og der er krav om 40 pct. kommunal medfinansiering.

Som forsøgskommune skal man være med til at afdække, hvor der er eksisterende lovgivning, der står i vejen for udvikling af bymidten. En af de fokusområder som Bolig- og Planstyrelsen har, er muligheden for øget samarbejde mellem kommunale og private aktører fx gennem forpligtende samarbejder om byens udvikling.

Følgende krav skal opfyldes for at indgå i forsøgsordning med frie bymidter:

• Bymidterne ligger i byer på mellem 4.000- 20.000 indbyggere
• Kommunen forpligter sig til at etablere lokale velfærdscentre med nye tilbud og funktioner, der kan skabe nærhed og understøtte bylivet som fx borgerservice, sundhedsfunktioner, kulturskoler, fritidsaktiviteter, biblioteker mv., og disse sammentænkes og samlokaliseres med bymidtens øvrige funktioner og byliv i et samarbejde med byens øvrige parter. Velfærdsfunktionerne skal udspringe af lokale behov, opretholde samme kvalitet som andre velfærdstilbud i kommunen og der lægges vægt på nytænkende og innovative projekter.
• Lokale private og civile aktører, fx lokale ildsjæle og foreninger, skal inddrages i et bredt samarbejde med kommunen. Der lægges vægt på nye samarbejdsformer med lokale aktører og inddragelse af civilsamfundet, som styrker det lokale engagement.

Ved udvælgelsen af de 10 forsøgsbyer vil der bl.a. blive lagt vægt på, om der er tale om nytænkende og innovative indsatser og samarbejdsformer og om bymidten rummer potentiale til at fastholde et byliv og den har betydning for den lokale serviceforsyning i et større opland. Derudover ønsker Bolig- og Planstyrelsen, at de 10 bymidter tilsammen repræsenterer en bred vifte af forskellige indsatser og samarbejdsformer samt at der er variation i størrelse og geografisk placering.

Tidsforløb:

• 25. april 2022: Frederikssund Kommune har indsendt interessetilkendegivelse om at deltage i en forsøgsordning med frie bymidter.
• Juni 2022: Offentliggørelse af de 10 kommuner, der er udvalgt til at udarbejde en kvalificeret ansøgning om at deltage i en forsøgsordning med frie bymidter og fastlæggelse af krav til den kvalificerede ansøgning.
• Sideløbende med udarbejdelse af de kvalificerede ansøgninger vil det sammen med kommunerne og de relevante ressortministerier blive afklaret, om der er særlige hegnspæle, der ikke bør gives frihed fra, som fx borgernes individuelle rettigheder ift. velfærdsydelser og klagemuligheder.
• Januar 2023: Frist for kvalificeret ansøgning med beskrivelse af udviklingsstrategi og projekt, organisering, økonomi og behov for fravigelse af eksisterende lovgivning eller ny hjemmel i lovgivningen til gennemførelse af forsøg.
• Ultimo 2023: Vedtagelse af lovforslag, der giver hjemmel til de konkrete forsøg.

Inddragelse

Frederikssund Erhverv er inddraget i udarbejdelse af interessetilkendegivelse. Hvis Frederikssund bymidte udpeges som 'Fri bymidte' vil der skulle igangsættes en større inddragelsesproces af bymidtens interessenter med henblik på at indgå i nye forpligtende samarbejder.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Interesse tilkendegivelse Frederikssund som Fri Bymidte Final

Resume

Denne sag behandles i Unge, fritid og idræt med efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Samtidig sendes sagen til orientering i Klima, natur og energi samt Plan og teknik.

Byrådet skal træffe beslutning om justeret periodisering af anlægsudgifter for Maritimt Center Frederikssund.

I forbindelse med forberedelserne til arkitektkonkurrencen for Maritimt Center Frederikssund har administrationen i tæt dialog med følgegrupperne udviklet projektets fire hovedvisioner samt gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at opbevare både i vandet hele året rundt. Både visioner og undersøgelse af bådhåndtering er centrale forudsætninger for projektets videre udvikling. Med denne sag præsenteres Byrådet desuden for de videreudviklede visioner samt resultaterne fra undersøgelsen af bådhåndtering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi samt Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretningen.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 7. juni 2022, pkt. 69:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Fra idéfasen omkring et maritimt center i Frederikssund og frem til påbegyndelsen af et kommende konkurrenceprogram har visionen udviklet sig. Fem etablerede maritime foreninger med hver deres egne slidte faciliteter meldt klart ud, at de ville skabe et maritimt fællesskab sammen. Byrådet vedtog i december 2021 at igangsætte arbejdet med et konkurrenceprogram for Maritimt Center, hvor fire centrale visioner skulle videreudvikles. Samtidig godkendte Byrådet, at administrationen arbejder tæt sammen med Lokale- og Anlægsfonden med henblik på at udvikle et eksempelprojekt, fonden kan støtte med et fondstilskud.

I processen og dialogen med de maritime foreninger er visionerne videreudviklet med flere nuancer og beskrivelser. Visionen "Nytænkning af bådopbevaring" er blevet omformuleret til en mere ambitiøs titel: ”En moderne bæredygtig havn”. Denne visions justering deles med Frederikssund Lystbådehavn og elementer af visionen hører budgetmæssigt under Lystbådehavnens egen fremtidige investeringsplan. Som bilag til sagen er det oprindeligt vedtaget visionsdokument fra Byrådet i december 2021. Visionernes pejling ligger fast, men deres indhold og konkrete udformning vil være under fortsat udvikling under udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet i tæt dialog med brugerne. Den færdigudviklede vision skal sammen med det endelige konkurrenceprogram godkendes af Byrådet.

De fire visioner beskrives for nuværende som nedenstående:

1. Byrummet helt ned til havnen

Frederikssund Lystbådehavn ligger i dag for enden af en blind vej og med en lukket oplevelse for ankommende gæster. Visionen er, at Maritimt Center og de tilstødende arealer åbnes op og bliver lettere tilgængelige fra Frederikssund by samt tilgængelig for alle borgere. Når man ankommer til lystbådehavnen skal det maritime miljø møde øjet, gerne med tydelige sigtelinjer til fjorden og havnen. Man skal hurtigt kunne danne sig et overblik ved ankomstvejen over områdets muligheder.

2. Nytænkende maritime faciliteter

Samspillet mellem aktiviteter på land og i vand skal nytænkes. De eksisterende maritime faciliteter huser én forening pr. facilitet. Der er ingen synergi, samarbejde eller fælles udnyttelse. Samtidig er faciliteterne lukket for alle andre end medlemmerne. De nye fælles faciliteter skal åbne sig op for alle forbipasserende, og der må gerne være fælles, offentlige arealer i tæt sammenhæng med dedikerede foreningsarealer. Det skal være lettere at blive inviteret indenfor i en maritim forening i Frederikssund.

3. En åben havn for alle

Lystbådehavnen råder over et stort areal, der i dag har den primære funktion at opbevare både. Arealet skal sættes i spil med henblik på at åbne området op for rekreative aktiviteter. Der skal skabes muligheder for, at der kan opstå interessante aktivitetstilbud. Lystbådehavnen skal være et sted man besøger, bruger og taler om - uanset om man dyrker maritime eller rekreative aktiviteter på havnens område. Områderne omkring havnen skal invitere til igangsættelse af spontane og selvorganiserede fællesskaber, i synergi med de organiserede og strukturerede aktiviteter.

4. En moderne bæredygtig havn

Frederikssund Lystbådehavn skal være en moderne og bæredygtig havn. Det betyder, at havnen skal drives med fokus på minimal miljøbelastning på Roskilde Fjord og at landarealerne bruges fleksibelt hele året.

Lystbådehavnen i Frederikssund drives i dag som de fleste danske lystbådehavne. Bådene bruges primært i sommerhalvåret og sættes på land fra oktober til april. Det efterlader havnens område som et opbevaringsareal i seks måneder om året. For at kunne indfri projektets ambitiøse visioner for havnens transformation skal bådopbevaringen nytænkes, således majoriteten af bådene opbevares i havnebassinet året rundt. Et mindre areal disponeres til bådoplag på land i vinterhalvåret. Denne vision betyder, at havnens faciliteter skal optimeres til at kunne beskytte bådene mod vejrlig i havnebassinet. Samtidig skal havnens drift af bådoptagning og bådoplag forbedres sådan, at bådene på land opbevares tættere og behandles miljømæssigt forsvarligt med skyllepladser og klargøringspladser, der sikrer imod udvaskning af farlig kemi fra bådene.

Forundersøgelse af både i vinterhavn

Da Byrådet 15. december 2021 vedtog at godkende det videre arbejde med visionen om at nytænke bådopbevaring, igangsatte administrationen sammen med Lokale- og Anlægsfonden en forundersøgelse af, hvordan man kan sikre bådopbevaring i vandet om vinteren. Der var et behov for at indsamle viden og erfaringer, så visionen kunne skærpes og forudsætningerne for en realisering af visionen klargøres. Der blev nedsat en følgegruppe til forundersøgelsen som bestod af repræsentanter fra Frederikssund Lystbådehavn, Frederikssund Sejlklub, Direktøren i Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID), Lokale og Anlægsfonden og Center for Kultur og Fritid.

Forundersøgelsen har forløbet over tre faser:

• Fase 1 har været at afdække tekniske, forsikringsmæssige og driftsmæssige spørgsmål til bådopbevaring i vand hele året.
• Fase 2 har været en erfaringsindsamling med Frederikssund Lystbådehavn, Frederikssund Sejlklub og FLID. Foreningerne har været på studietur i Oslo for at besøge tre inspirationshavne, der arbejder med helårsopbevaring af både i vandet. Inspirationshavnene har også en stærk miljøprofil på håndtering af giftige bundmalinger, sortvand fra både og miljørigtige løsninger for bådejere. Der er generelt skabt en opmærksom omkring behovet for en fremtidig ambition om en miljømæssigt forsvarlig drift af lystbådehavne.
• Fase 3 har fokuseret på, sammen med Arkitektfirmaet JaJa Arkitekter, at samle den tekniske afdækning og erfaringerne fra Norge til en rapport. Rapporten indeholder inspiration, potentialer og scenarier som kan inkluderes i et konkurrenceprogram for arkitektkonkurrencen for Maritimt Center Frederikssund. Rapportens konklusioner, scenarier og potentialer er blevet fremlagt for lystbådehavnens andelshavere på et informationsmøde den 5. maj 2022. Der deltog 110 deltagere på mødet, og der var et stort engagement og interesse for projektet.

De tekniske delrapporter konkluderer, at der ikke er noget til hinder for at lade sin båd blive i vandet året rundt - så længe nogle forudsætninger omkring havnens faciliteter er opfyldt. Forsikringsmæssigt skal en lystbådehavn være kategoriseret som en A-havn af forsikringsbranchens organisation Forsikring og Pension for at kunne have både i havnen om vinteren. Frederikssund Lystbådehavn er i dag kategoriseret som en A-havn. Det vurderes i rapporten, at lystbådehavnen skal opgradere sit ydre værn mod syd, som ikke er dimensioneret til storme fra sydlige retning, for at kunne beholde sin plads i helårshavn kategorien.

En vinterhavn skal:

1. være godkendt som en Kategori A-havn.
2. være beskyttet af et ydre værn som en mole eller en kraftigt dimensioneret bølgebrydende flydebro.
3. være installeret med en form for is-værn i havnebassinet.
4. have flydebroer, der følger almindeligt tidevand og i særlige tilfælde stormflodstidevande.

Rapporten fremlægger igennem forskellige scenarier potentialerne ved at bruge havnens omkringliggende arealer til at invitere flere til rekreative aktiviteter på og ved fjorden. Rapporten viser, at potentialerne ved at nytænke vinteropbevaringen af både kan understøtte projektets øvrige visioner. Rapporten er vedlagt som bilag.

Som bilag til rapporten er udarbejdet fire videointerviews, som udvalget kan tilgå på nedenstående links:

• Sejler fra Nivå Havn https://vimeo.com/705718302/0e8b48d278
• Havnechef i Den Kongelig Norske Seilforening i Oslo https://vimeo.com/705719178/05670475c8
• Projektleder for udviklingen af Vollen Marina https://vimeo.com/705718888/70812f4ee7
• Direktør i Asker Marina som er oslofjordens største marina https://vimeo.com/705719702/2e9e34c7df

Rapporten, der sammenfatter forundersøgelsen, viser at visionen om en moderne bæredygtig havn er en forudsætning for realiseringen de øvrige 3 visioner i projektet - Byrummet helt ned til havnen,

Nytænkende maritime faciliteter og En åben havn for alle.

Realisering af en helårshavn

Omdannelse af de nuværende landarealer fra bådoplag til rekreative og maritime faciliteter kræver at havnens nuværende faciliteter forbedres. Administrationen samarbejder med lystbådehavnens bestyrelse og Lokale- og Anlægsfonden om at udvikle en model for, at havnen kan fungere som vinterhavn. En forudsætning for at sikre Frederikssund Lystbådehavn, er at havnen skal have etableret en bølgebrydende flydebro yderst i havnebassinet mod syd som værn mod dårligt vejr. Endvidere skal havnen have mulighed for at sætte et isværn op i tilfælde af en hård isvinter.

Dette er investeringer som Lokale og Anlægsfonden kan se som potentielle støtteelementer i projektet for at realisere visionen om en moderne bæredygtig havn. Det afgørende for at Lokale- og Anlægsfonden kan yde dette tilskud er, at man kan indfri ambitionen om at gøre Frederikssund Lystbådehavn til en foregangshavn for fremtidig havnedrift, hvor landarealerne inviterer til en større rekreativ mangfoldighed.

Nu hvor forundersøgelse er gennemført og fakta belyst, vil administrationen i dialog med Lokale og Anlægsfonden, projektets konkurrencesekretær og de maritime foreninger fremlægge en sag for byrådet i september 2022, der beskriver en model for realisering af visionen om en moderne bæredygtig havn.

Ny konkurrencesekretær

Administrationen har vurderet, at projektet havde behov for at tilknytte en ny konkurrencesekretær, som kunne løfte brugerinddragelsen og sikre at byrådets visioner med projektet tydeligt indgår i en kommende arkitektkonkurrence. Der er indgået en aftale med RUM Arkitekter om opgaven som konkurrencesekretær for arkitektkonkurrencen. Til byrådets godkendelser er i bilag vedhæftet en revideret tids- og procesplan for projektet. Projektet forventes afsluttet i 2025.

Unge, fritid og idræt afholder indledende workshop 23. august 2022.

Udvalgene Unge, fritid og idræt, Plan og teknik samt Klima, natur og energi bliver inviteret til en workshop om indholdet i konkurrenceprogrammet d.11. oktober 2022.

Ændret periodisering i investeringsplanen 2023-2032

Der er i oplægget til investeringsplanen 2023-2032 afsat 48,5 mio. kr. til Maritimt Center fordelt med 26,5 mio. kr. i 2023 og 22 mio. kr. i 2024.

Med nærværende sag indstilles der til en ændret periodisering på anlægsprojektet i investeringsplanen 2023-2032, således at bruttoanlægsudgifterne udgør 9,7 mio. kr. i 2023, 21,3 mio. kr. i 2024 og 17,5 mio. kr. i 2025. Dermed nedskrives bruttoanlægsudgifterne med 16,8 mio. kr. i 2023, 0,7 mio. kr. i 2024 og opskrives tilsvarende med 17,5 mio. kr. i 2025.

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Rapporten fra ekstern rådgiver med sammenfatning af forundersøgelse for vinteropbevaring af både på vand, fremtidige scenarier og potentialer tages til efterretning.
2. Orientering om ny konkurrencesekretær
3. Status på udvikling af vision for maritimt center tages til efterretning.
4. Godkendelse af revideret tids- og procesplan
5. Justere periodiseringen på de budgetlagte bruttoanlægsudgifter i investeringsplanen 2023-2032, således at bruttoanlægsudgifterne udgør 9,7 mio. kr. i 2023, 21,3 mio. kr. i 2024 og 17,5 mio. kr. i 2025.

Martin Hald og Anders Munch Skovgren deltager på mødet.

Inddragelse

Følgegruppen af maritime foreninger har været tæt inddraget i udviklingen af projektets visioner. Den tekniske forundersøgelse er udarbejdet i tæt dialog med Frederikssund Lystbådehavn og Frederikssund Sejlklub. Begge foreninger har endvidere deltaget i en studietur til Oslo Fjorden for at besøge eksempelhavne, der opbevarer både i vandet året rundt og har stærke miljøprofiler.

Økonomi

I oplægget til investeringsplanen 2023-2032 er der afsat 48,5 mio. kr. til Maritimt Center.

Med nærværende sag indstilles der til en ændret periodisering, således at bruttoanlægsudgifterne nedskrives med 16,8 mio. kr. i 2023 og 0,7 mio. kr. i 2024, mens bruttoanlægsudgifterne opskrives med 17,5 mio. kr. i 2025.

Dermed udgør budgettet til bruttoanlægsudgifterne 9,7 mio. kr. i 2023, 21,3 mio. kr. i 2024 og 17,5 mio. kr. i 2025. og det samlede budget for bruttoanlægsudgifterne udgør 48,5 mio. i 2023-2025.

Bilag

• MARITIM_PROCES OG MØDEPLAN_20220524
• Mere liv i lystbådehavnene - Forundersøgelse og inspirationsoplæg - interaktiv

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. Reklamer i det offentlige rum.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Udvalget ønsker at afvente det nationale udspil. Sagen genoptages, når der forelægger et lovgrundlag.

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. Reklamer i det offentlige rum.

Byrådsmedlem Anne-Lise Kuhre (A) har d. 18. maj 2022 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Plan og teknik.

Anne-Lise Kuhre (A) anfører flg. anmodningen:

"Jeg tænker om vi kan få en sag på omkring reklamer i det offentlige rum. Mest af alt, syntes jeg vi skal se på reklamer omkring spil, alkohol og bryst operationer mm. En god snak om vi har, kan have en holdning til reklamer i det offentlige rum."

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ønsker bymidteregulativet gendrøftet.

Sagsfremstilling

• Ansøgning om at igangsætte en rammelokalplan for byudvikling i Skibby Øst

  Kommunen har modtaget en ansøgning om at igangsætte en rammelokalplan for byudvikling i Skibby Øst. Administrationen lægger en udvalgssag op om igangsætning af lokalplan, når forhold omkring regnvandshåndtering er afklaret med Novafos i slutningen af 2022. Området bliver først frigivet til byudvikling i sidste halvdel af Kommuneplan 21, så det kræver en ændring af kommuneplanen at planlægge for byudvikling i området før 2026. Det er desuden i kommuneplanen forudsat, at der skal reserveres plads til en sydlig adgangsvej til Skibby i en del af område. Rammelokalplanen forudsætter således en politisk stillingtaget til dels rækkefølgebestemmelsen og dels om der fortsat skal reserveres areal til et vejudlæg langs områdets østlige kant.

  Administrationen forventer at lægge en sag vejreservation op til politisk behandling i efteråret og derefter en sag om igangsættelse af rammelokalplan.

  Vedlagt kortbilag som viser kommuneplanens reservation af vej.

• Orientering om boder/ stadepladser på havnen

  Administrationen er blevet spurgt til vilkår for boder/pladser på havnefronten. Kommunen har i alt 4 afgrænsede områder på havnen, som lejes ud som boder/stadepladser. Udlejningen følger byregulativet af januar 2019. som findes på Salgsboder og stadepladser - Frederikssund Kommune. Herudover har Café Ærligt indgået en aftale med kommunen om at leje et udeareal og det samme har restaurant Toldboden overfor. Kommunen tager ikke stilling til, hvilke type virksomheder der lejer stadeområder på havnen, da det ikke er besluttet i byregulativet. Det kan derfor forekomme, at der er boder, der tilbyder samme varer som etablerede forretninger i området. Hvis dette skal ændres, kræver det et nyt eller revideret regulativ. Der har fx tidligere været issælgere på arealet, som tilbyder samme varer som cafeen, og det har ikke voldt større udfordringer. Det kan også nævnes, at der ikke er så meget ”run” på udleje af stadepladserne. De ligger lidt vindomssust og der er begrænset strøm-kapacitet til rådighed.

• Status på Kulhusecykelstien

  Entreprenøren har færdiggjort den første del af strækningen på 3400 meter og nu er den sidste del påbegyndt. Entreprenøren har udgravet ca. 750 m stikasse og omlagt forsvarets ledninger.

  Administrationen har indgået frivillige aftaler med 5 lodsejere. Det er usikkert med 3 lodsejere, om de vil indgå en frivillig aftale, drøftelserne pågår i øjeblikket. 7 lodsejere har afvist en frivillig aftale og der opstartes derfor en åstedsforretning, således at vi kan færdiggøre anlægsprojektet.

  Cykelstien forventes færdig senest i uge 50. Forsinkelsen i projektet skyldes primært forsinkelsen i etape 1 pga. den sene indgåelse af frivillige aftale med forsvaret. Dette betød at etape 1 først blev afsluttet i marts i stedet for som planlagt ved udgangen af 2021. Dernæst vil der forekomme langt større jordarbejde end antaget.

Det endelige slidlag udlægges i foråret 2023. Det er normal praksis at afvente nogle måneder for at undgå sætninger. Derfor kan det første lag asfalt se lidt ujævnt ud, men det endelige resultat med slidlag vil være jævnt. Hele cykelstien vil dog være klar til brug i uge 51 2022.

Byggetilladelse til byggeri på Fiomagrunden

• Administrationen har den 12. maj 2022 givet byggetilladelse til etageboliger på Kirkegade 16 – Fiomagrunden. Byggeriet har fået dispensation fra to bebyggelsesregulerende bestemmelser:

§ 6.2.4 Der må højst opføres 4.600 m2 boligbyggeri indenfor delområde 3.

§ 6.3.5Bredden i gavlen på en boligbygning med saddeltag må højst være 9 m. Bygningsbredden i gavlen skal være ens for alle boligbygninger med saddeltage - bygning A og C undtaget.

I delområde 3 ønsker ansøger at opføre 4690 m², svarende til en overskridelse i boligbyggeri på 2 % i delområdet. Lokalplanen har i formålet fastsat bestemmelse om maksimalt boligbyggeri på hele grunden til 10.408 m², denne bestemmelse er overholdt.

Gavl-bygningerne er ikke ens, men varierer i bredden på op til 1,8 m. Udsvinget i størrelserne skyldes, at bygningerne er indrettet med forskellige størrelses lejligheder på mellem 60 og 107 m².

I forhold til lokalplanen er der etableret en bedre tømningsløsning for renovationsfolk.

Administrationen vurderer, at de ansøgte dispensationer er uden betydning for byggeriets helhedsudtryk og at intentionen om varierende arkitektur forsat er sikret.

• Drøftelse af brugen af vi.skaber.frederikssund.dk indenfor udvalgets område.

• Orientering om planlægning af borgermøde om budget 2023-2026

Bilag

• Kortbilag - Reservation kommunal vej
• Sagsliste til Plan og Teknik 2022

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-