Frederikssund Kommunes logo

Plan og tekniks møde den 11. maj 2022

Ekstraordinært møde, mødelokale F 6 kl. 14.30

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende et forslag til Kommuneplantillæg 007 og Lokalplanforslag 153 for boliger ved Solvænget i det sydlige Vinge og beslutte at sende planerne i 8 ugers offentlig høring. Formålet med planerne er at muliggøre etablering af et nyt boligområde med åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse. Planerne skal også give mulighed for, at der indenfor et delområde kan opføres en åben-lav bebyggelse i form af ’Tiny Houses’. Endvidere skal planerne sikre, at delområdet alternativt kan anvendes til åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse, hvis ikke der viser sig at være interesse for 'Tiny Houses'.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende forslag til kommuneplantillæg 007 og lokalplanforslag 153 for en åben-lav boliger ved Solvænget i det sydlige Vinge samt at sende planerne i 8 ugers offentlig høring.
  2. Vedtage, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 85:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales med følgende bemærkninger:

  • Ordet ”bl.a.” tilføjes under materialevalg (bl.a. træ, metal og glas).
  • Det skal være muligt, at beboerne kan genbruge regnvand til fx toiletskyl og tøjvask.
  • Vejbelægning undersøges nærmere.
  • Stierne gøres handicaptilgængelige.
  • Mulighed for solceller på tagene med glans 10 skrives ind.
  • Trælignende materialevalg skrives ind i facadevalg i delområde A under kommentarfeltet i § 7.1.
  • Hældning i forhold til tagpap afdækkes nærmere.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, dog således, at det skal afdækkes, hvorvidt der bør screenes for flagermus.

Sagsfremstilling

I Byrådets 8 punkts plan fra 2019 er visionen bl.a., at Vinge skal udvikles som en varieret by. I Vinge C skal der primært opføres etageboliger på grund af den stationsnære placering. I den sydøstlige del af Vinge er målet at der skal opføres åben lav og tæt lav boliger for på den måde at understøtte den varierede by. Som følge heraf besluttede Plan- og Miljøudvalget i 2019, at der skulle udarbejdes et forslag til lokalplan, der åbner mulighed for opførelse af parcelhuse samtidigt med, at der bliver mulighed for at opføre 'Tiny Houses' i den østlige del af lokalplanområdet.

Kommuneplantillæg

Området er i henhold til kommuneplan 2021-2033 beliggende indenfor et rækkefølgebelagt areal, hvor byudviklingen først er planlagt frigivet i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2027 - 2033. En afvigelse fra rækkefølgeplanen, der er en del af kommuneplanens hovedstruktur, kræver et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg 007 er vedlagt som bilag.

Lokalplan

Med lokalplanen åbnes der mulighed for, at der kan opføres en åben lav boliger form af parcelhuse med grundstørrelser fra 550-750 m2. Desuden åbnes der mulighed for, at der kan opføres op til 20 'Tiny Houses' i den østlige del af området. Lokalplanen skal desuden sikre, at området udbygges på grundlag af en varieret bebyggelsesplan samt at bebyggelsen får et afvekslende arkitektonisk udtryk. Endelig skal at det sikres, at der bliver en god forbindelse mellem boligerne og det grønne hjerte.

Miljøscreening

Der er foretaget en screening for miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillægget og lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planforslagene ikke vil medføre en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen er baseret på en vurdering af:

  • At planerne ikke væsentligt påvirker kystlandskab, Natura 2000 områder, Bilag IV-arter, drikkevandsinteresser og kulturarv, herunder Snostrups landsbykarakter og kirkeomgivelser.
  • At planerne understøtter og supplerer natur og rekreative områder i forbindelse med Det Grønne Hjerte samt sikrer § 3 områdernes biologiske funktionalitet, bl.a. som rasteområde for Spidssnudet frø og evt. som yngle- og rasteområde for flagermus.
  • At planerne ikke giver anledning til klimapåvirkninger ift. regnvand, ligesom planlægningen understøtter forebyggende klimatiltag.

Screeningnotatet for afgørelsen om miljøvurdering er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Administrationen har afholdt et orienteringsmøde med borgere den 7. marts, hvor der var en generel positiv stemning for projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Vinge er under hastig udvikling, og der er løbende behov for at navngive nye veje i området. For at sikre et gennemgående princip for navngivningen foreslår administrationen, at den sydøstlige del af Vinge inddeles i 4 bydelskvarterer, som gives hvert sit tema. Vejnavnene skal efterfølgende afspejle det pågældende tema.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Det sydøstlige Vinge opdeles i 4 bydelskvarterer og gives navnene; Eng Kvarteret, Sø Kvarteret, Bakke Kvarteret og Boulevard Kvarteret.
  2. En pulje på 10 vejnavne indenfor hvert bydelskvarter vil efterfølgende være udgangspunkt for navngivningen af veje indenfor det pågældende område.
  3. Den gennemgående boligvej indenfor lokalplanområdet ved Solvænget gives navnet "Bølgen".
  4. Området med Tiny Houses gives navnet "Solsikken".

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 86:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen vil foreslå, at det syd- østlige Vinge opdeles i 4 bydelskvarterer, der gives et tema med relation til pågældende områdes landskab. Se vedlagte kortbilag. Efterfølgende skal vejnavnene i området understøtte temaet i bydelskvarterene, så der bliver en klar logik i navngivningen. Administrationen har følgende 4 forslag til navngivninger af bydelskvarterene og forslag til 10 mulige vejnavne indenfor de pågældende områder:

Bydelskvarter 1: Eng Kvarteret (med reference til områdets åbne, grønne og udstrakte karakter)

Forslag til vejnavne: Engdraget, Englodden, Græsgangen, Blomsterengen, Sletten, Dalengen, Steppen, Vangen, Kløverengen, Naturgrunden.

Bydelskvarter 2: Sø Kvarteret (med reference til placeringen ved det store regnvandsbassin 308-2)

Forslag til vejnavne: Bølgen, Bølgegangen, Brændingen, Bassinet, Vandhullet, Dybet, Indsøen, Dønningen, Søgangen, Moseengen,

Forslag til navn for området med Tiny Houses: Fællesskabet, Gruppen, Klyngen, Blomsten, Blomsterhaven, Solsikken, Margueritten, Himmelstrøget, Friheden, Kollektivet.

Bydelskvarter 3: Bakke Kvarteret (med reference til de store højdeforskelle i området)

Forslag til vejnavne: Skråningen, Hældningen, Toppen, Højen, Knolden, Dosseringen, Tuen, Plateauet, Skrænten, Kløften.

Bydelskvarter 4: Boulevard Kvarteret (med reference til områdets mere urbane karakter)

Forslag til vejnavne: Alfavej, Strøget, Alleen, Avenuen, Chausseen, Bivejen, Stillevejen, Sidegaden, Stikvejen, Smøgen.

Øvrige input

Lokalhistorisk samling har gennemgået gamle kort og andre mulige historiske referencer for navngivningen, men har ikke fundet noget brugbart.

ROMU foreslår på baggrund af gamle marknavne, at de fire bydelskvarterer gives følgende navne: Område 1 "Stags Agre", område 2 "Kalve Haven", område 3 "Store Fuglebjerg", og den østlige del af område 4 "Lille Fuglebjerg" og den vestlige del "Bredholm". Administrationen vurderer, at forslagene er meget relevante, og, at de vil kunne bruges som navne for bydelskvarterene. Ideen med temanavne, som udgangspunkt for navngivning af vejene indenfor det pågældende område, imødekommes imidlertid ikke ved forslaget. Det bliver vanskeligt at finde en brugbar nøgle for at sikre sammenhængen mellem kvarterene og de underliggende vejnavne. Administrationen anbefaler, at vælge den typologiske model baseret på landskabstræk som udgangspunkt fornavngivningen. De historiske navne forslås anvendt i andre sammenhænge i forbindelse med udviklingen af Vinge.

Ejeren af bydelskvarter 1 har været hørt. Hans forslag er, at kvartersnavnene tager udgangspunkt i et tema, der ligger i forlængelse af Kronprinsesse Marys bro. Det foreslås, at bydelskvarteret f.eks. gives navnet "Dronningekvarteret", og, at den primære stamvej gennem området f.eks. navngives "Dronning Dagmars Alle" eller "Dronning Ingrids Alle". I forlængelse heraf foreslås det, at boligvejene f.eks. kan navngives "Dr. Elisabeths vej, Dr. Magrethe vej eller lignende. Administrationen vurderer, at navnene ikke afspejler den grundlæggende fortælling om Vinge som den nye og bæredygtige by, og kan derfor ikke anbefale forslagene.

Inddragelse

Frederikssund lokalhistoriske samling, ROMU (Museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund) og ejeren af bydelskvarter 1 har været hørt om forslag til navngivning af bydelskvartrene og vejene.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune igangsatte i foråret 2018 udarbejdelse af lokalplan for boligbebyggelse på Hillerødvej 23A i Slangerup. Kommunen har nu modtaget et nyt skitseprojekt. Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om der skal igangsættes lokalplan og kommuneplantillæg, der muliggør det nye boligprojekt.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Igangsætte udarbejdelse af lokalplan for boligområde ved Hillerødvej med indarbejdelse af administrationens anbefalinger.
  2. Igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg som muliggør areal til rekreative formål samt at ca. 1/3 af boligerne kan opføres i 2 etager.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 87:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Godkendt med de faldne bemærkninger.

Sagsfremstilling

Siden igangsættelse af lokalplan i 2018 er der arbejdet med regnvandshåndtering og der er kommet en ny udvikler på projektet. Det har medført, at den planlagte disponering af arealet er ændret i forhold til det projekt, som var udgangspunkt for igangsættelse af lokalplan i 2018.

Projektbeskrivelse og placering

Arealet - på ca. 8 ha - ligger på den vestlige side af Hillerødvej udenfor den nuværende bygrænse nord for Slangerup. Projektet omfatter 110 boliger, 2/3 i en etage og 1/3 i to etager. Der arbejdes med 4 forskellige boligtyper med boligstørrelse mellem 90-115 m² på forholdsvis små grunde på 125-250 m². Boligerne placeres langs boligveje, som en hestesko omkring et fællesområde, der mod nord står i åben forbindelse med et lille moseområde, der ligger udenfor lokalplanområdet. Bebyggelsesprocenten i rammeområdet som helhed er ca. 23.

Eksisterende område

Området grænser op til parcelhusområdet Jordhøj Bakke mod syd, Hillerødvej mod øst og åbne marker og mose mod nord og vest. Frederiksborgvej, som er statsvej, ligger ca. 160 m vest for arealet.

Terrænet i området skråner nedad ind på grunden mod vest og en stor del af området ligger ca. 3-4 m lavere end Hillerødvej. Halvdelen af området mod syd er dækket af mosen, Kalvekær, der er udpeget som § 3 Naur. Også et areal lige nord for lokalplanområdet er udpeget som § 3 natur.

Projektet indebærer, at en gård, opført i 1923-61 på områdets højeste punkt, rives ned. Gårdanlægget er et fint eksempel på dansk landbrugsbyggeri fra mellemkrigsårene og vurderes at have lav til middel bevaringsværdi. Gården er omgivet at buske og træer, som fældes ved realisering af projektet.

Eksisterende plangrundlag

Den nordlige halvdel af området er omfattet af kommuneplanramme B 3.31 til åben lav og tæt lav boliger i højest 1½ etager. Da en del af boligerne ønskes opført i 2 etager, kræver projektet, at der udarbejdes kommuneplantillæg, som ændrer etageantallet i rammebestemmelsen. Hvis der ikke udarbejdes kommuneplantillæg, kan lokalplanen alene give mulighed for boliger i højst 1½ etager.

Den del af lokalplanområdet, som ikke er omfattet af kommuneplanrammen, ønskes anvendt til rekreativt område. Det nødvendiggør, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger et rammeområde til rekreative formål. Lokalplanen skal sikre, at området til rekreative formål forbliver ubebygget i landzone og kun kan benyttes til rekreative formål med hensyntagen til beskyttet natur.

Spildevandstillæg

I samarbejde med Novafos er det aftalt, at der skal placeres et forsinkelsesbassin i den sydlige og laveste del af boligområdet og tilslutte regnvandet til ét tilslutningspunkt tæt ved bassinet. Det kan ikke lade sig gøre, at benytte det eksisterende tilslutningspunkt i spildevandsplanen og der skal udarbejdes et spildevandstillæg, der muliggør et nyt tilslutningspunkt.

Opmærksomhedspunkter for ny planlægning

Natur: Der lever spidssnudet frø og andre beskyttede bilag IV-arter i nærområdet. I forbindelse med lokalplanen skal der laves en habitatvurdering, der redegør for, at arternes yngle- og rastearealer ikke ødelægges og det skal sikres, at dens økologiske funktionalitet opretholdes. Der skal laves en plan for, at fællesarealer kan indrettes til både fællesaktiviteter og arealer, der understøtter de beskyttede dyrearter.

Landskab: Det omkringliggende landskab er i kommunes landskabsanalyse udpeget som vedligeholdelsesområder. Her kan der ske udvikling i form af byggeri under hensyn til den eksisterende landskabskarakter. Det bakkede åbne terræn, mosen og plantebælte langs Hillerødvej udgør karaktergivende landskabstræk, som bør bevares. Det skal derfor tilstræbes, at terrænregulering begrænses og terrænspring udføres uden støttemure. Det fremlagte skitseprojekt forudsætter, at der etableres støttemur på ca. 1,4 m langs vejen med en 1,8 m høj støjskærm ovenpå. Terrænspring derudover bør udføres uden brug af støttemure og støjskærmen mod Hillerødvej bør udføres med beplantning langs vejen. Beplantningen skal kunne opnå en højde på mindst 3 m, så den dækker skærmen i sommerhalvåret. Der er tæt beplantning langs en del af vejen i dag.

Vejadgang, cykelbaner og fortov:Bygherre skal bekoste, at boligområdet få vejadgang fra Hillerødvej i et nyt 3-benet kryds, der skal anlægges med venstresvingsbane og krydsningshelle for bløde trafikanter på Hillerødvej. Bygherre er forpligtiget til at anlægge cykelbaner og fortov fra Stensbjergvej ud til det nye boligområde, som forlængelse af den eksisterede infrastruktur.

Skolevej: Hillerødvej er en primær trafikvej med en årsdøgntrafik på knap 2.500 køretøjer og dermed en af de mest trafikerede veje i Slangerup. Forholdene på Hillerødvej, hvor der kun er smalle cykelbaner, opleves ikke som sikre for skolebørn, og der vil derfor ikke kunne anvises en vej for skolebørnene i nye boligområde, som opleves sikker. Forholdene for skolebørn og bløde trafikanter vil forbedres mærkbart, hvis området kobles på en af de to eksisterende stier, der fører ind til boligvejene i parcelhusområderne mod syd. Derfra er der boligveje og et eksisterende stinet og stitunnel til skolen. Stierne er privatejede og kobling på stierne kræver ejernes accept. Ejerne af den ene sti; Grundejerforeningen Jordhøj Bakke, har tilkendegivet, at de ikke er interesserede i, at deres sti bliver forbundet med det nye boligområde. Hvis det nye område ikke stiforbindes med det eksisterende boligområde vil cykler og gående skulle foretage en lang omvej via Hillerødvej for at komme ind i nabobebyggelsen. Det er uhensigtsmæssigt for beboerne i både det nye og i de eksisterende boligområder, særligt for børnefamilier, der har klassekammerater og venner i nabobebyggelsen. Administrationen anbefaler derfor, at mulighederne for kobling til det eksisterende velfungerende stinettet i nabobebyggelserne undersøges yderligere i dialog med grundejerne her.

Regnvandshåndtering: Projektet tager udgangspunkt i et foreløbigt udlæg til regnvandsbassin, som Novafos har dimensioneret. Formen på bassinet og den endelige størrelse er ikke fastlagt endnu. Det anbefales, at bassinet gives en form og kanthældning, så det kommer til at ligne en naturlig sø. De endelige beregninger på bassinstørrelse kan resultere i, at der skal afsættes mere plads til bassin. I så fald anbefales det, at antallet af boliger reduceres frem for, at friarealerne mindskes.

Grundstørrelser: Grundstørrelserne er væsentlig mindre end i Slangerup by, hvor tæt-lav bebyggelse generelt er udlagt med grunde på mindst 250 m2. I bebyggelsen Stensbjergvej, som er nabo til lokalplanområdet, er grundene mindst 300 m2 for rækkehuse. Til gengæld er fællesarealerne her forholdsvist små og de indbyder ikke til fælles aktiviteter og fællesskab. Fællesarealerne i det ny boligprojekt har en størrelse og kvalitet, der når arealerne indrettes med legeplads, solterrasser og andre fællesfaciliteter, i høj grad opvejer behovet for privat have.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der med indarbejdelse af anbefalingerne i overstående fokuspunkter, kan opnås et attraktivt boligområde med fokus på fællesskab for både seniorer og børnefamilier. Selve boligbebyggelsen grænser ikke op til eksisterende boligområder, så boliger i 2 etager vil ikke give anledning til indbliksgener. Boliger i 2 etager giver variation i bebyggelsen og reducerer det bebyggede areal, så der bliver større friareal, som kan anvendes til fælles opholdsarealer. Området hænger dårligt sammen med byen. Hvis der ikke opnås stiforbindelse til nabobebyggelsen vil den eneste forbindelse til Slangerup by være Hillerødvej, hvor der ikke er anlagt cykelsti. Der bør fremadrettet være opmærksomhed på stiforbindelser og sikker skolevej ved udpegningen af nye arealer til byudvikling.

Sagen er vedlagt følgende bilag: Nyt skitseprojekt 2022, oversigtskort, skitseprojekt fra 2018 til orientering.

Inddragelse

Administrationen er i dialog med grundejerforeningen Jordhøj Bakke om benyttelse af den private sti, der løber fra det nye boligområde til parcelhusområdet, Jordhøj Bakke. Der afholdes et dialogmøde med naboerne inden lokalplanforslag sendes i 8 ugers offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udviklingen i Vinge er godt i gang, hvorfor det også forudsætter etableringen af byens første kommunale servicefunktioner. Som en opfølgning på Byrådets godkendte 8-punktsplan fra mødet den 19. september 2019 skal Plan og teknik og Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale at igangsætte lokalplan og udbudsproces for byens første multifunktionelle børnehus, som skal stå klar i 2024. Byrådet har afholdt to temadrøftelser hhv. 8. december 2021 og 30. marts 2022, hvor placering, indhold og proces for kommunale servicefunktioner blev drøftet. Denne sag tager afsæt i temamødernes drøftelser i forhold til placeringen af de første kommunale servicefunktioner. Med sagen anmodes Byrådet om at godkende igangsættelse lokalplan for multifunktionelt børnehus og af den overordnede planlægning for byens første byskole og næste børnehus ved de i sagen angivne placeringer i Vinge. Administrationen fremlægger i sagen, en alternativ placering til det første børnehus end den, der blev foreslået til temamødet. Byrådets temadrøftelser og denne sag tager afsæt i kommunens bolig- og kapacitetsanalyser for de næste år.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Igangsætte lokalplan og udbudsproces for et multifunktionelt børnehus og tilhørende offentlige formål for en del af matrikel 1f, Snostrup By i det sydlige Vinge (område A)
  2. Igangsætte den overordnede planlægning for Vinges første skole og børnehus nr. 2 på arealerne nord for stationen på en del af matrikel 5a, Snostrup By (område C)
  3. Igangsætte den overordnede infrastruktur planlægning for Dalvejens ændrede tracé, som skal understøtte skolens kommende adgangsvej og tænkes sammen med den kommende overgang over banen og byens urbane centrum

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 88:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med denne sag anmodes Plan og teknik og Økonomiudvalget om at anbefale Byrådets godkendelse af, at der igangsættes udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg til etablering af et multifunktionelt børnehus og tilhørende offentlige formål for det kommunalt ejede område i det sydlige Vinge (del af matr. nr. 1f, Snostrup By, Snostrup), umiddelbart nord for Snostrup. Til sagen er vedlagt kort, som angiver områdets placering i Vinge - område A.

På Byrådets temamøder den 8. december 2021 og 30. marts 2022 godkendte Byrådet, at der arbejdes videre med en plan for Vinges kommunale servicefunktioner i de næste ca. 15 år, og første etape er etableringen af et multifunktionelt børnehus. Ved denne sag godkendes derfor også placeringen og, at den indledende planlægning for byens fremtidige centrale skole og tilhørende infrastruktur umiddelbart nord for Vinge station igangsættes. Placeringen følger op på Udviklingsplanens anbefalinger for at understøtte et aktivt og varieret bycentrum.

På temamødet den 30. marts 2022 blev drøftet en placering af det første børnehus umiddelbart nord for Fællesmagasinet (se vedlagte kort, benævnt som område B). Administrationen foreslår dog ved denne sag en placering i det sydlige Vinge (område A på vedlagte kort), hvor boligudviklingen (særligt familieboliger) sker. Ved den anbefalede placering vil det multifunktionelle børnehus understøtte boligudviklingen og bidrage til aktiveringen af det Grønne Hjerte. Ligeledes vurderes placeringen mere hensigtsmæssig i forhold til byggeriets typologi, hvor et børnehus bør opføres i 1-plan og i højere grad passes ind i det omkringliggende boligmiljø. Nord for Fællesmagasinet vil en bygning i 1-plan blive "klemt" inde og opfattes skalamæssig uhensigtsmæssig.

Ved denne sag anvises en planlægning for tre områder til kommunale servicefunktioner indenfor det centrale Vinge. Alle tre placeringer af kommunale servicefunktioner understøtter visionen om en nærværende by, hvor funktionerne placeres i kobling til byens fælled og derved sikrer det levede og nærværende byliv i det Grønne Hjerte. Herunder beskrives de forskellige stadier for den planlægning, områderne forudsætter for at imødekomme byens udvikling de næste 10-15 år.

Det skal bemærkes at ved denne sag godkendes de tre placeringer af kommunale servicefunktioner (skole og børnehuse) og planlægningen for de to af områderne. Der vil efterfølgende blive fremlagt sager (i rette fagudvalg) til beslutning omkring indhold i det multifunktionelle børnehus(e) og senere for skolen.

Etape 1 - Multifunktionelt børnehus ved Solvænget 29, område A (ibrugtagning 2024)

Ved denne sag foreslår administrationen, at det første børnehus etableres på arealerne omkring det tidligere gartneri ved Solvænget 29, som er vist på det vedlagte kortbilag. Arealerne er kommunalt ejet og er en del af det Grønne Hjerte og omkranses af igangværende (og kommende) boligindsatser. Den foreslåede placering af et multifunktionelt børnehus forudsætter udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg, da området er omfattet af kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.

Det vil forudsætte, at ejendommens hovedhus nedrives for at skabe plads til børnehuset. I forbindelse med lokalplanen og forestående byggeprogrammering kan de omkringliggende arealer og overflødiggjorte driftsbygninger med fordel indtænkes til offentlige (borgerdrevne) formål. Det skal bemærkes, at på dele af ejendommen er der registreret jordforurening efter gartnerifunktionen, som skal håndteres i planlægningen. Ligeledes skal ejendommen sikres opdateret forsyning, hvilket med fordel kan koordineres med kommunal byggemodning af parcel- og tinyhouses umiddelbart syd for arealet.

Planemner i lokalplanen

Ved denne placering understøttes de igangværende boligindsatser i området og et multifunktionelt børnehus vil bidrage til den offentlige og rekreative anvendelse af det Grønne Hjerte. Lokalplanens udarbejdelse skal koordineres tæt med omkringliggende boligprojekter og den kommende programmering af det Grønne Hjerte. Herunder beskrives de overordnede emner, som skal indarbejdes i lokalplanen:

  • Et børnehus i det Grønne Hjerte vil skulle sikre, at de rekreative byrum "smelter" sammen med børnehusets udearealer, så multifunktionaliteten tænkes ind i både bygning og opholdsarealer
  • Multifunktionalitet skal indarbejdes i lokalplanen
  • Vejadgang til området vil ske fra nord (Vinge Boulevard)
  • Bevare eksisterende beplantning og haveanlæg, som indtænkes i områdets indretning
  • Naturbeskyttelseshensyn af § 3 beskyttet mose på ejendommen
  • Sikre højt ambitionsniveau for det arkitektoniske udtryk
  • Sikre højt ambitionsniveau for områdets indretning efter kommunens pædagogiske og rekreative målsætninger

For at sikre, at huset kan stå klar i 2024 skal lokalplanarbejdet koordineres med udbud af anlægsopgaven, og derfor vil der sideløbende køre en byggeprogrammering og udbud af opgaven. Forinden udbuddet vil opdraget blive fremlagt til politiske godkendelse, som forventes i 2. halvår 2022.

Etape 2 - Overordnet planlægning af Vinges byskole og næste børnehus nord for stationen, område C (ibrugtagning hhv. 2027 og 2030)

På temamøderne blev drøftet forventninger til indhold og placering af de kommunale servicefunktioner i Vinge. Med afsæt i Vinge Udviklingsplan - "Fremtidens Vinge" anbefales en stationsnær placering af byens første skole, som skal bidrage til et aktivt og varieret bycentrum. Ved denne placering skal skolen etableres som en multifunktionel bygning, der bygges i flere etager. Det er afgørende, at området planlægges flerfunktionelt, så der kan opstå synergier mellem kommunale og kommercielle funktioner. Kapacitetsanalysen for skolesøgende børn viser, at skolen i Vinge vil være nødvendig til ibrugtagning i 2026-2028 og Vinges andet børnehus i 2030-2031. For at sikre en ambitiøs planlægning skal udvalgene over for Byrådet ved denne sag godkende, at administrationen begynder på den overordnede planlægning for etableringen af byens første skole.

Der vil være et særligt fokus på, at arealerne samtænkes med byens centrum og den kommende landskabsbro over banen. I Udviklingsplanen for Vinge anvises et ændret tracé for Dalvejen, hvor vejen drejes ned langs stationsforpladsen og derved kører under den kommende broføring. Derved sikres et større byrum, hvor Tvinsmosens naturkvaliteter arbejder sig ind i det urbane centrum. Denne forplads skal programmeres og skolearealer, bycentrum og natur skal "smelte" sammen til et spændende byrum.

Det er afgørende for planlægningen af byens nordlige centrum, at den reviderede vejføring for Dalvejen godkendes og det endelige tracé detailprojekteres i arbejdet med hhv. skole, landskabsbro og det Grønne Hjerte. Til sagen er vedlagt at kortbilag der angiver Udviklingsplanens forslag til ændret vejtracé.

Etape 3 - Perspektivareal for kommunale servicefunktioner, område D (ibrugtagning efter behov, men tidligst forventet i 2030)

Byrådet ønskede på temamødet den 30. marts 2022, at administrationen angiver forslag til perspektiv areal for fremtidige servicefunktioner. På vedlagte kort er der angivet et område omkring Gl. Slangerupvej 9, som har en tydelig kobling til det Grønne Hjerte og derfor med fordel kan undersøges yderligere for mulig placering af servicefunktioner.

Inddragelse

Der ønskes en fortsat tidlig inddragelse af omkringliggende naboer og derfor afholdes der indledende dialogmøde, inden lokalplanen udarbejdes. Dialogmødet skal sikre, at naboernes bemærkninger tages med i lokalplanprocessen. Det forventes, at lokalplanen koordineres tæt med programmeringen af det Grønne Hjerte, hvor der også vil indgå høj grad af bruger- og borgerinddragelse.

Økonomi

Sagen omhandler en tilvejebringelse af plangrundlaget for Vinges kommunale servicefunktioner, for de næste 15 år.

Planen omtaler et multifunktionelt børnehus i 2024, byens første skole i 2027 samt endnu et børnehus i 2028.

I den senest vedtagne 10 årige investeringsplan, er afsat et rådighedsbeløb på 1,042 mio. kr. i 2023, og 30,228 mio. kr. i 2024, til opførelse af en daginstitution i Vinge.Der er desuden afsat yderligere 1,042 mio. kr. i 2024, og 28,374 mio. kr. i 2026-31 til yderligere en daginstitution, som dog er forudsat opført i område Syd.

Den gældende investeringsplan for 2022 - 2031 indeholder derimod ikke anlægsmidler til en skole, hvorfor prioriteringen af denne, bør indgå i arbejdet med budget 2023 og overslagsår.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om der skal udarbejdes ny lokalplan for den eksisterende bebyggelse Kongshøjparken i Slangerup, så beboerne lettere kan blænde den eksisterende indgang af og inddrage den til beboelse.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Der ikke igangsættes udarbejdelse af ny lokalplan for Kongshøjparken i Slangerup.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 89:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektbeskrivelse og placering

Administrationen har modtaget en anmodning om at udarbejde en ny lokalplan for Kongshøjparken i Slangerup, der muliggør, at entreområdet i boligerne kan benyttes til beboelse. Projektområdets placering kan ses på vedhæftede bilag. Lokalplan 33.1, der er gældende for området, har til formål at sikre den særlige karakter af den eksisterende boligbebyggelse. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om, hvordan indgangspartiet i boligerne skal fremstå ved ændringer/udskiftning af døre eller vinduesareal i indgangspartiet. Bestemmelserne foreskriver, at indgangspartiet enten skal være med vindue fra gulv til loft eller helt træbeklædt uden vindue fra gulv til loft. Dette gør, at hvis beboerne ønsker at blænde indgangspartiet af, for at bruge entréen til beboelse, har de enten kun muligheden for at lave et vindue fra gulv til loft eller blænde indgangspartiet af uden vindue. Eksempler på lovlig og ulovlig afblænding kan ses på vedhæftet bilag.

Det er ikke muligt at dispensere fra bestemmelserne om indgangspartiets fremstående, da det er en del af formålet med lokalplanen, som der ikke kan dispenseres fra.

Eksisterende område

Området ligger centralt i Slangerup, som er en af kommunens fire hovedbyer. I Slangerup er der et godt handelsliv, flere kommunale institutioner og fritidstilbud. Slangerup indeholder både boligområder med åben-lav bebyggelse og tæt-lav bebyggelse. Størstedelen af bebyggelsen i Slangerup er i 1½ etage. Kongshøjparken er kendetegnet ved at være række i 1½ etage uden udnyttet tagetage i ens gule tegl og mørkt træværk.

Eksisterende plangrundlag

Området er lokalplanlagt og omfattet af lokalplan 33.1 for Kongshøjparken vedtaget i 1997. Lokalplans formål er at sikre den særlige karakter af den eksisterende boligbebyggelse og at angive retningslinjer for udformning af tilbygninger af de eksisterende boliger.

Opmærksomhedspunkter for ny planlægning

Ved udarbejdelse af ny lokalplan skal man være opmærksom på, at områdets særlige karakter fortsat opretholdes.

Anbefaling

Området er omfattet af en lokalplan, der har fokus på at bevare området særlige karakter. Frederikssund Kommune oplever i øjeblikket en meget stor efterspørgsel på udarbejdelse af lokalplaner for nye byområder, hvor der ikke allerede er en eksisterende lokalplan. Med de ressourcer, der er afsat til planlægning, er det i øjeblikket ikke muligt at tilgodese alle ønsker for udarbejdelse af nye lokalplaner. På den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke igangsættes udarbejdelse af en ny lokalplan/tillæg til lokalplan for Kongshøjparken.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag træffe beslutning om igangsættelse af udarbejdelse af lokalplanforslag for et mindre boligområde i Dalby. Ved udarbejdelse af lokalplanen skal der sikres, at den nye bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelse i landsbyen, at vejadgangen placeres, så der er gode oversigtsforhold samt at placeringen af affaldshåndteringen er hensigtsmæssig.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Igangsætte udarbejdelse af lokalplanforslag for et mindre boligområde i Dalby.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 90:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektbeskrivelse og placering

Administrationen har modtaget ansøgning om en boliglokalplan for åben-lav boligbebyggelsen på Østergaardsvej 35, 3630 Jægerspris i Dalby. En del af matrikelnummer 6a Dalby By, Krogstrup. Arealet er ca. 4.600 m2. Placeringen fremgår af vedhæftede bilag.

Eksisterende område

Området er beliggende i udkanten af landsbyen Dalby, der er kendetegnet ved primært at bestå af åben-lav bebyggelse i 1½ etage. I kommunens byudviklingsstrategi er Dalby en byzonelandsby, hvor boligudviklingen skal ske med stort hensyn til det eksisterende landsbymiljø. I Dalby er der både en dagligvarebutik, Dalby afdelingen af Fjordlandsskolen, et børnehus, fritidsklub og hal- og stadionfaciliteter.

Eksisterende plangrundlag

Området er ikke lokalplanlagt, men ligger indenfor kommuneplanramme B 5.6, der udlægger området til åben-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på max 30, max etageantal på 1,5 og en max højde på 8,5 meter. Området ligger i fremtidig byzone og skal med vedtagelse af lokalplan overføres til byzone. Den nye planlægning kræver ikke et kommuneplantillæg.

Området er spildevandsplanlagt til fælleskloakering, dvs. at spildevand og overfladevand løber i samme ledning. Den nye planlægning kræver ikke et tillæg til spildevandsplanen.

Opmærksomhedspunkter for ny planlægning

  • En del af projektområdet ligger indenfor en skovbyggelinje. Indenfor skovbyggelinjer må der ikke bygges. I forbindelse med lokalplanarbejdet skal der søges om reduktion af skovbyggelinjen hos Miljøstyrelsen.
  • Ved lokalplanlægning skal der tages hensyn til de omkringliggende omgivelser, så den nye bebyggelse karaktermæssigt tilpasses omgivelserne.
  • Ved placering af vejadgang til området skal der sikres gode oversigtsforhold og trafiksikkerhed.
  • Ved etablering af affaldshåndtering, skal renovationsbilernes fremkommelighed sikres.

Anbefaling

Kommunen er forpligtet til, inden for et år, at udarbejde forslag til lokalplan for projekter, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, hvilket dette projekt er. Administrationen vurderer, at ovenstående opmærksomhedspunkter kan løses gennem lokalplanlægningen og anbefaler derfor, at lokalplanarbejdet igangsættes.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant for igangsættelse af lokalplanforslaget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om udvidelse/ændring af bymidten i Jægerspris. Da synlighed er afgørende for detailhandlen ønsker ansøger ikke at etablere sin butik på det ledige bymidteareal bag Netto og SuperBrugsen men i stedet på den anden side af Møllevej overfor SuperBrugsen og Netto. Den ønskede ændring i kommuneplanens udlæg til detailhandel er en væsentlig ændring af kommuneplanens hovedstruktur, som forudsætter indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen, som administrationen derfor foreslår igangsat. Etablering af butikker på begge sider af Møllevej forudsætter en ny trafikløsning i krydset Møllevej/Møllehegnet, som ansøger har tilbudt at etablere. Indkaldelsen af ideer og forslag foreslås derfor også at omfatte en ny trafikløsning.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der indkaldes ideer og forslag vedrørende etablering af detailhandel på Kastanievej 4 og 6 i Jægerspris og etablering af en ny trafikløsning i krydset Møllevej/Møllehegnet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 91:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Forkastet, da udvalget ønsker at understøtte den allerede planlagte centerdannelse i Jægerspris.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udvidelse/ændring af bymidten i Jægerspris. Da synlighed er afgørende for detailhandlen ønsker ansøger ikke at etablere sin butik på det ledige bymidteareal bag Netto og SuperBrugsen. Den eksisterende bymidte er etableret sådan at Netto og SuperBrugsen er synlige fra Møllevej og lette at nå fra parkeringspladsen foran disse to butikker, mens en butik bag SuperBrugsen og Netto knapt vil være synlig og vil opleves som liggende på bagsiden af bymidten. I stedet ønsker ansøger en udvidelse af bymidten, hvor ejendommene Kastanievej 4 og 6 inddrages. Etablering af butikker på begge sider af Møllevej forudsætter en ny trafikløsning i krydset Møllevej/Møllehegnet, som ansøger har tilbudt at etablere. Kort med angivelse af den ønskede udvidelse af bymidten, ansøgningen og tilhørende tegninger er vedlagt som bilag.

Administrationen er enig i, at en placering bag den eksisterende bymidte ikke er umiddelbart attraktiv. Dette bekræftes også af, at der ikke er kommet ansøgninger fra butikker om etablering på disse matrikler, siden de blev udlagt som bymidte i kommuneplan 2009. Administrationen finder desuden, at en udvidelse på begge sider af Møllevej vil give en mere sammenhængende bymidte. Udvidelse af bymidten i Jægerspris, således at den kommer til at ligge på begge sider af Møllevej vil fordre, at der laves en ny trafikløsning. En sådan udvidelse har kommunen imidlertid ikke budgetlagt. Ansøger foreslår, at det bestående T-kryds ved Møllevej og Møllehegnet udvides til et firbenet kryds og at dette forsynes med signalregulering. Ansøger tilbyder i ansøgningen at lade dette arbejde udføre via en udbygningsaftale. Den ansøgte udvidelse af bymidten kan etableres uden at overskride det maksimalt tilladte detailhandelsareal i kommuneplan 2021. Der er en restrummelighed på 3.200m2 og det foreslåede projekt omfatter en butik på 1.200m2. Arealet ligger indenfor støjkonsekvenszonen og det vil således ikke være muligt, at omdanne det eksisterende erhvervsområde til boliger. Da der er eksisterende boliger i og omkring det nuværende erhvervsområde, er de erhvervsmæssige udviklingsmuligheder i området endvidere begrænsede.

Ændring fra almindeligt erhvervsområde til bymidte vil kræve et kommuneplantillæg. Den ønskede ændring i kommuneplanens udlæg til detailhandel er en væsentlig ændring af kommuneplanens hovedstruktur, som forudsætter indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen efter planlovens § 23c (forhøring).

Administrationen anbefaler, at der indkaldes ideer og forslag til planlægningen, dvs. en forhøring. Efter forhøringen forelægges sagen for Plan og Teknik, som på grundlag af høringen beslutter, hvorvidt der skal igangsættes kommuneplantillæg og lokalplan. I en igangsat lokalplanproces vil der kunne ses på, hvordan byrummene omkring vejen kan forskønnes, så bymidten kommer til at fremstå attraktiv og inviterende.

Inddragelse

Det anbefales at indkalde ideer og forslag vedrørende en udvidelse af Jægerspris bymidte med Kastanievej 4 og 6. Såfremt plan og Teknik efter forhøringen vælger at igangsætte kommuneplantillæg og lokalplan, vil der i den forbindelse også være en inddragelse af borgerne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan- og Miljøudvalget gav 3. november 2020 afslag på dispensationer fra lokalplan 087 til at lovliggøre udestue, udhus og carport på Mejsevænget 87, 4050 Skibby.

Den nye ejer har nu væsentlige nye oplysninger, der giver anledning til at genoptage sagen. Udvalget skal derfor nu tage stilling til dispensationer fra en række mindre afvigelser fra lokalplanen, der vil kunne lovliggøre de tilbageværende bygningerne på grunden efter udstykning og ombygning/nedrivning.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Beslutte hvilke dispensationer, der skal gives til ejers forslag til udstykning og ombygning/nedrivning. Se de fem handlemuligheder.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 92:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Udvalget besluttede handlemulighed 1.

Sagsfremstilling

Den daværende ejer af ejendommen opførte uden tilladelse i 2019 en udestue på 47 m², et udhus på 18 m² og en carport på ca. 110 m². Bygningerne er i strid med en række forhold i lokalplan 087, som blev vedtaget for området i 2016. Sagen om at lovliggøre bygningerne blev forelagt udvalget 3. november 2020, da sagen var af principiel karakter, fordi det maksimale etageareal for boligen blev væsentlig større end 250 m², og fordi carporten langt overskred de 30 m², som er tilladt ifølge lokalplanen. Plan- og Miljøudvalget besluttede at give afslag til alle ansøgte dispensationer til at lovliggøre byggeriet, som derfor skal nedrives eller ombygges/reduceres. Der er nu kommet væsentlige nye oplysninger til sagen, derfor fremlægges sagen igen. Den nye ejer ønsker at udstykke grunden, at ombygge tagkonstruktionen på boligen, at nedrive en del af carporten og reducere tagudhænget på carporte og udhus. Disse tiltag er så omfattende og væsentlige, at det med mindre dispensationer vil være muligt at lovliggøre forholdene på grunden, når udstykning og ombygning/nedrivning er gennemført. Taget på volieren i forlængelse af udhuset bliver fjernet. Den nye ejers løsningsforslag forudsætter fortsat dispensationer fra lokalplanen. Hvis der ikke gives dispensation til de to udhuse, det ene carport hjørne og/eller udestuen, skal bygningerne nedrives. Fotos af de eksisterende bygninger på grunden fremgår af bilag A.

Ejers løsningsforslag er omfattende, da han dels ønsker at udstykke grunden, dels vil nedrive en del af den store carport - og opdele den i to dele - for at reducere arealet, se bilag B. Samtidig er han indstillet på en indgribende ombygning af tagkonstruktionen, der reducerer boligens etageareal, og hindrer en senere udnyttelse af tagetagen til beboelse. Selve det at udstykke grunden, er ikke i strid med lokalplanen.

Ejendommen er en af de få enfamiliehuse på en meget stor grund i sommerhusområdet Vellerup Sommerby, se bilag C, som viser et oversigtskort over området og et luftfoto af grunden med de nuværende bygninger.

Væsentlige nye oplysninger

Siden behandling af sagen på udvalgsmøde 3. november 2020 er ejer kommet med nye oplysninger om etagearealet for den eksisterende bolig. Tagetagen er 61 m² større end tidligere oplyst og boligens samlede lovlige etageareal er derfor 339 m².

Ejer foreslår at ombygge sin garage på 110 m², så den bliver opdelt i et udhus på 32 m² samt to carporte på 30 m² samtidig med at grunden bliver udstykket i to dele: Del 1 og Del 2, se bilag 2, som dels viser hele grunden, dels en detaljeret skitse med blandt andet mål på carporte og udhuse. Udstykningen er tilladt efter lokalplanen, men den forudsætter dispensationer fra lokalplanen om skelafstand for udhuse og carporthjørne.

Del 1 på 2500 m²

Ejer ønsker som førsteprioritet at beholde carporten på 30 m², udhuset på 18 m² og udestuen på 47 m². Det forøger etagearealet med 60 m² (for udhus og carport medregnes kun arealet over 35 m²). For ikke at udvide grundens samlede etageareal vil ejer nedlægge 61 m² etageareal i tagetagen ved fx at etablere gitterspær, så arealet bliver ubeboeligt. Det samlede etageareal på grunden er altså uændret (reduceret med 1 m²).

Det samlede etageareal kræver dispensation, udestuens taghældning og facademateriale kræver dispensation. Carporten på 30 m² overholder lokalplanen. Udhuset mod nordvest ligger lidt nærmere naboskel end 2,5 m - henholdsvis 2,18 m og 2,23 m - og forudsætter ligeledes dispensation.

Som anden prioritet tilbyder ejer at nedrive udhuset på 18 m². Udhuset vil dermed ikke være for tæt på naboskel, og det vil reducere grundens samlede etageareal med yderligere 13 m².

Del 2 på 1340 m²

Ejer ønsker at beholde carport på 30 m² og udhus på 32 m². Carporten på 30 m² og udhuset mod sydvest på 32 m² ligger med bygningshjørner henholdsvis 2,44 m og 2,43 m fra skel, og den korte bygningsside på udhuset ligger 2,35 m fra skel. Udhuset er indgravet i en skråning, så det kun fremstår med en højde på ca. 1,6 m. Tagudhænget bliver reduceret på både carport og udhus, så det er placeret mindst 2 m fra naboskel, som er almindelig tilladt.

Carport/udhus kræver dispensation fra lokalplanen, da højst én af bygningerne på hver grund må være placeret nærmere naboskel end 2,5 m og ingen af bygningerne må overstige 30 m².

Dispensationer for udestuen

Selv om ejer udstykker, ombygger og nedriver, kræver de tilbageværende bygninger fortsat mindre dispensationer fra lokalplanen.

Udestuen kræver dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

  • ?§ 8.1 om at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 15 %, dog må man maksimalt bygge 250 m² etageareal.

Da grunden som udgangspunkt har et etageareal over 250 m² vil enhver udvidelse formelt kræve dispensation, selv om ejer kompenserer ved at nedlægge et tilsvarende etageareal, og den samlede etageareal ikke bliver større. Bebyggelsesprocenten på grunden bliver 13,5 %.

  • ?§ 9.1 om at facader skal fremstå i træ. Udestuefacader kan også fremstå i glas eller pvc.

Udestuen har pudsede facader.

  • ?§ 9.2 om at tage skal have en hældning på mellem 20°-40°.

Udestuen har en taghældning på ca. 5°.

Det er endvidere væsentligt, at lokalplanens bestemmelser om facademateriale og taghældning er skrevet med fokus på den fremtidige udvikling af området. Når der som her er tale om ældre eksisterende byggeri, er det særlig relevant at se på, at den arkitektoniske udformning af udestuen i den konkrete sag harmonerer med det eksisterende beboelseshus.

Lokalplanbestemmelser for udhuse og carport

På bilag D er et oversigtskort, hvor omfanget af overskridelserne og afstande under 2,5 m er markeret.

Udhusene kræver dispensation fra disse bestemmelser i lokalplanen:

  • ?§ 8.3 om at kun en fritliggende bygning må placeres 0-2,5 m fra naboskel.

Både carporte og udhuse bliver medregnet på Del 1 og Del 2, da afstandene til naboskel for udhusene ikke helt er 2,5 m. Overskridelserne ligger mellem 7 cm og 32 cm. ?Hvis ejer fx nedriver carportene, så vil begge udhusene være fuldt lovlige, da man godt må have én bygning på grunden som er placeret 0-2,5 m fra naboskel.

  • ?§ 8.6 om at sekundære bygninger maksimalt må have et areal på 30 m².

Udhuset på Del 2 er 32 m².

Handlemuligheder

Hvis der gives dispensation, vil bygningerne kunne lovliggøres efter udstykning og ombygning. Alternativt skal de nedrives. Plan og teknik har mulighed for at give:

1. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1 og § 9.2 til udestuen og afslag til alle andre dispensationer.

2. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2, § 8.3 og § 8.6 til udestuen, udhuse og carport på de to grunde.

3. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2 og § 8.3 til udestue og udhus på Del 1 og afslag fra § 8.3 og § 8.6 til udhus og carport på del 2.

4. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.3 og § 8.6 til udhus og carport på del 2 og afslag på dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2 og § 8.3 til udestue og udhus på Del 1.

5. Give afslag fra § 8.1, § 9.1, § 9.2, § 8.3 og § 8.6 til alle de nævnte dispensationer på de to grunde, så udestuen skal nedrives og udhusene og carporthjørne skal flyttes eller reduceres, så bygningerne overholder lokalplanen.

Inddragelse

Der skal ikke ske nogen form for inddragelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Hønsehold og hold af andre fjerkræ kan give anledning til støj- og lugtgener, som kan føre til naboklager. Administrationen har udarbejdet udkast til forskrift for hønsehold i byzone og sommerhusområder for at klargøre reglerne for hønsehold. Forskriften beskriver, hvordan lugt- og støjgener kan holdes nede. I denne sag skal Plan og teknik beslutte om udkast til forskrift for fjerkræhold kan godkendes.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Udkast til forskrift for hønsehold godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan- og Miljøudvalget, 5. oktober 2021, pkt. 133:

Udsat.

Fraværende:

Pelle Andersen-Harild (Ø).

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 93:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning

Godkendt. Regulativet skal evalueres om 1 år.

Sagsfremstilling

Fjerkræhold kan give anledning til støj- og lugtgener, som kan føre til naboklager. Administrationen har udarbejdet udkast til forskrift for fjerkræhold i byzone og sommerhusområder for at klargøre reglerne for fjerkræhold. I denne sag skal Plan- og Miljøudvalget beslutte om udkast til forskrift for fjerkræhold kan godkendes. Forskrift for fjerkræhold er vedhæftet som bilag.

Nuværende praksis

Administrationen har tidligere udarbejdet en pjece, som kan bruges til vejledning i henvendelser, forespørgsler og klagesager om hønsehold. I de fleste klagesager har oplysning og vejledning været tilstrækkeligt til at løse sagernes problemstillinger. Administrationen er stødt på klagesager, hvor det har været mere vanskeligt at finde en løsning på generne.

Udkast til forskrift for fjerkræholdhold

I følge udkast til forskrift for fjerkræhold må der højest holdes 10 høns og 1 hane i byzone. Øvrige fjerkræhold vil være en konkret vurdering fra sag til sag, men udgangspunktet vil være et fjerkræhold, der har en lignende størrelse svarende til 10 høns. Ved fjerkræ forstås høns, duer, papegøjer, gæs, ænder, kalkuner, påfugle, strudse mv.

Lovgivningen giver mulighed for, at man må have op til 30 høns i byzone. Administrationen anbefaler, at grænsen sættes ved 10 høns, da 10 høns er en acceptabel størrelse til en parcelhushave og i forhold til at holde lugt- og støjgener nede per ejendom. Administrationen er bekendt med, at andre kommuner har regulativer, hvor der også må holdes 10 høns i byzone.

Forskriften beskriver bl.a., hvordan indretning og drift af et fjerkræhold skal være. Hvis en borger ønsker at have en hane, skal hønseholdet holdes inde i et mørklagt hønsehus fra solnedgang indtil kl. 7.00 mandag til fredag og indtil kl. 8.00 på lørdage, søndage og helligdage. Kommunen kan kræve, at borger udfører afhjælpende foranstaltninger, fx støjisolerer hønsehus, for at mindske gener for naboerne. Hvis det ikke er muligt at mindske generne tilstrækkeligt, kan kommunen kræve fjerkræholdet fjernet. Derudover er der en række administrative bestemmelser i forskriften.

Forskrift for fjerkræhold vil give administrationen klare retningslinjer for behandling af klagesager og forespørgsler om hold af fjerkræ.

Supplerende sagsfremstilling til Plan og teknik den 4. maj 2022

Plan- og Miljøudvalget spurgte på mødet den 5. oktober 2021, om det var muligt at tillade 30 høns i byzonen i udvalgte områder.

Lovgivningen giver mulighed for at have op til 30 høns i byzone- og sommerhusområder. Hønsehold må ikke være til væsentlig gene for naboer, og hønseholdet må ikke udgøre en risiko for forurening. Der er ikke forbud mod haner i boligområder.

Administrationen har i 2021 modtaget 5 klager over hønsehold og 6 forespørgsler om hønsehold. Administrationen har i 2020 modtaget 6 klager over hønsehold og 4 forespørgsler. Alle klager og forespørgsler har været på hønsehold i byzone, fordelt over hele kommunen. Der har været 1 klage, som har medført, at størrelsen på hønseholdet måtte nedbringes. Øvrige klager har været over hanegal, støj fra høns, og uhygiejniske forhold. Klagerne har været over hønsehold på 3 til 10 høns med hane.

Det er lettere for borgerne at undgå uhygiejniske forhold ved hønsehuset og hønsegården, hvis hønseholdet har en overkommelig størrelse. Et hønsehold på 8 - 10 høns er tilstrækkeligt til at holde en husstand med æg og giver sjældent anledning til gener. Det er ikke nødvendigt med en hane for at få æg, og det er især hanegal, der giver anledning til naboproblemer.

Der kan være særlige forhold, hvor det kan være muligt at holde et hønsehold på 30 høns, uden at det giver problemer. Administrationen vurderer, at det vil være mere undtagelsen end reglen. Det vil ikke være enkelt at beskrive undtagelsen. En differentiering ud fra forskellige områder eller grundstørrelser i boligområderne er ikke tilstrækkelig, da andre faktorer, som fx grundenes indretning og boligernes placering i forhold til naboerne, også kan spille ind. Om der kan være 30 høns på en boliggrund, vil bedst kunne vurderes ud fra en konkret henvendelse.

Revideret udkast til forskrift

Kommunen har ikke en gældende forskrift for hønsehold, men har en vejledning om hønsehold. Vejledningen er vedlagt som bilag.

Administrationen anbefaler, at forskrift giver mulighed for at holde 30 høns i byzonen, hvis konkrete forhold taler for det. Vurderingen vil være på baggrund af en ansøgning. Administrationen anbefaler, at hønseholdet i byzonen som udgangspunkt består af 10 høns og 1 hane, da dette vil give færre klager over støj og uhygiejniske forhold. Revideret forskrift for hønsehold er vedlagt som bilag.

Antallet af øvrige fjerkræ vil ligeledes kunne tillades ud fra en vurdering fra sag til sag alt efter hvilken type fjerkræ, der er tale om. Ved fjerkræ forstås høns, duer, papegøjer, gæs, ænder, kalkuner, påfugle, strudse mv.

Den reviderede forskrift er primært udarbejdet til hønsehold. Kommer der klager over hold af andre fjerkræ, vil administrationen vurdere fra sag til sag, hvordan fjerkræholdet skal behandles. Administrationen vil i disse sager tage udgangspunkt i forskrift for hønsehold.

Inddragelse

Beskriv kort hvis der har været inddragelse af eksterne eller der efterfølgende påtænkes nogen inddraget - eksempelvis borgere, brugere, inddragelse af civilsamfund, foreninger eller lignende.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 94:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde d. 11. maj 2022.

Beslutning

Taget til efterretning.

Punkterne "Orientering om boder/ stadepladser på havnen" og "Status på Kulhusecykelstien" behandles på næstkommende udvalgsmøde.

Sagsfremstilling

  • Tilbagemelding om udviklingsforløbet med formand, næstformand og direktør som blev faciliteret af Komponent.
  • Status primo april for udrulning af ny affaldsordning

Der er udbragt ca. 40.000 spande pr. 1/4-22, og der udestår dermed udbringning af små 40.000 spande. Der er fortsat vanskeligheder med leveringer af udelte spande til pap på grund af driftsforstyrrelser på fabrikken i England. Det betyder at papspande bliver efterleveret til brugerne. Kommunens leverandør forventer, at de sidste adresser modtager papspande i løbet af de to første uger af maj.

Der er udbragt ca. 2500 minicontainere til boligforeninger m.v. Tallet er noget lavere end forventet og skyldes at borgerne har ønsket egne spande i stedet.

Konverteringen til det nye system forløber planmæssigt, for så vidt angår datagrundlag, ruteplanlægning, afhentnings-kapacitet og logistik. Forvaltningen forventer at starte afhentningen fra den 1. maj 2022.

Et mindre antal ejendomme når ikke at blive klar med fuld sortering fra 1. maj på grund af udfordringer med afhentningsforhold og vejadgang. Der er tale om ca. 250 ejendomme, der ikke når at komme med i ordningen fra start. De bliver indsluset efter ordningens start i takt med, at forholdene tillader det.

Der er stor interesse for ordningen fra borgernes side, hvilket viser sig i at forvaltningen modtager flere henvendelser, end der er ressourcer til at besvare løbende. Der vil derfor, indtil videre, kunne forekomme lange svartider på henvendelser, der ikke er driftsmæssigt akutte.

Til juni-mødet udarbejdes en opfølgende statussag for udrulningen til udvalgets orientering.

  • Flytning af mødet i Plan og teknik den 1. juni 2022 grundet folkeafstemning.

Orientering om boder/ stadepladser på havnen:

  • Administrationen er blevet spurgt til vilkår for boder/pladser på havnefronten. Kommunen har i alt 4 afgrænsede områder på havnen, som lejes ud som boder/stadepladser. Udlejningen følger byregulativet af januar 2019. som findes på Salgsboder og stadepladser - Frederikssund Kommune. Herudover har Café Ærligt indgået en aftale med kommunen om at leje et udeareal og det samme har restaurant Toldboden overfor. Kommunen tager ikke stilling til, hvilke type virksomheder der lejer stadeområder på havnen, da det ikke er besluttet i byregulativet. Det kan derfor forekomme, at der er boder, der tilbyder samme varer som etablerede forretninger i området. Hvis dette skal ændres, kræver det et nyt eller revideret regulativ. Der har fx tidligere været issælgere på arealet, som tilbyder samme varer som cafeen, og det har ikke voldt større udfordringer. Det kan også nævnes, at der ikke er så meget ”run” på udleje af stadepladserne. De ligger lidt vindomssust og der er begrænset strøm-kapacitet til rådighed.
  • Status på Kulhusecykelstien

Entreprenøren har færdiggjort den første del af strækningen på 3400 meter og nu er den sidste del påbegyndt. Entreprenøren har udgravet ca. 500 m stikasse og omlagt forsvarets ledninger.

Administrationen har indgået frivillige aftaler med 5 lodsejere. Det er usikkert med 3 lodsejere, om de vil indgå en frivillig aftale, drøftelserne pågår i øjeblikket. 7 lodsejere har afvist en frivillig aftale og der opstartes derfor en åstedsforretning, således at vi kan færdiggøre anlægsprojektet.

Cykelstien forventes færdig senest i uge 50. Forsinkelsen i projektet skyldes, at der forekommer langt større jordarbejde end antaget. Det endelige slidlag udlægges i foråret 2023. Det er normal praksis at afvente nogle måneder for at undgå sætninger. Derfor kan det første lag asfalt se lidt ujævnt ud, men det endelige resultat med slidlag vil være jævnt. Hele cykelstien vil dog være klar til brug i uge 51 2022.

Beslutning

.