Frederikssund Kommunes logo

Plan og tekniks møde den 04. maj 2022

Mødelokale SL 1, Slangerup kl. 08.15

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

Frederikssund Kommune har med investeringsaftalen med Novafos indflydelse på, hvordan ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens vandforsyningsplan og spildevandsplan konkretiseres. Investeringsaftalen er aftalegrundlag for de projekter, der skal udføres det efterfølgende år, og skal synliggøre de fælles forventninger til mål og resultatkrav. Martin Moneaux og Peter Tüchsen fra Novafos vil på mødet gøre status for investeringsaftalen for 2021 og orientere om forventninger til indholdet i og proces for investeringsaftalen 2023.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Plan og teknik.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Investeringsaftalen

Ejerkommunerne skal hvert år indgå en aftale med Novafos om det efterfølgende års investeringer på spildevandsområdet og grundvands- og drikkevandsområdet. Aftalen har til formål at konkretisere ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens sektorplaner. Investeringsaftalen er desuden aftalegrundlag for de projekter, der skal udføres det efterfølgende år, og skal synliggøre de fælles forventninger til mål og resultatkrav. Investeringsaftalen er ikke en utømmelig liste over projekter som Novafos arbejder med i Frederikssund Kommune. Der igangsættes løbende nye og mindre projekter efter ønske og behov.

Investeringsaftalen består af et hoveddokument, som beskriver baggrund og formål. Endvidere indeholder aftalen rammebetingelser herunder nogle fokusområder, som langt hen ad vejen går på tværs af kommunerne. Til investeringsaftalen er der 3 bilag, hvor bilag 1 indeholder en række mål og resultatkrav, og bilag 2 en investeringsoversigt for en fireårig periode. Afslutningsvis er der bilag 3, som er et oversigtskort over investeringsprojekter, som Novafos er i gang med i Frederikssund Kommune. Novafos gør hvert kvartal status for bilag 1 og 2 og sender materialet til kommunerne. Investeringsaftalen for 2022 er vedlagt som eksempel.

Spildevand

Novafos udarbejder i samarbejde med ejerkommunerne investeringsaftaler for forsyningens aktiviteter i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan og div. tillæg. Mål og resultatkrav omfatter drift og vedligeholdelse af det eksisterende afløbssystem, byudvikling og indsatser til begrænsning af aflastninger på overløbsbygværker, som er krævet i statens vandområdeplaner.

Grundvand og Drikkevand

Novafos udarbejder i samarbejde med ejerkommunerne investeringsaftaler for forsyningens aktiviteter i overensstemmelse med vandforsyningsplanen og tillæg. Mål og resultatkrav omfatter drift, vedligeholdelse og udbygning af kildepladser, vandværker og ledningsnet (strukturprojekt), samt vidensopbygning i forhold til miljøfremmede stoffer i grundvandet og bæredygtig vandindvinding. Dette indebærer for 2023 blandt andet at kortlægge nye ressourcer til et kommende moderne vandværk samt kildeopsporing.

Tilblivelse

Novafos har startet processen for ny investeringsaftale 2023 med bilaterale møder med Frederikssund Kommunes administration. Her drøftes fokus for aftalen og hvilke projekter, der allerede arbejdes på, og derfor kan videreføres i den nye aftale. Endvidere drøftes igangsættelse af nye projekter. Igangværende og nye projekter tager afsæt i Frederikssund Kommunes sektorplaner, som tidligere er politisk behandlet.

På dette møde i Plan og teknik får udvalget et godt indblik i omfanget af og bredden i målene samt målopfyldelsen. I forhold til investeringsaftale for 2023 vil Novafos give eksempler på mål og resultatkrav, der forløber over flere år qua projektets kompleksitet og omfang samt eksempler på mere afgrænsede og korte resultatkrav. Udvalget har mulighed for at ændre fokus og prioritering i de foreslåede mål og resultatkrav.

Med afsæt i udvalgets og administrationens tilbagemelding udarbejder Novafos en samlet udkast til en investeringsaftale 2023. Dette udkast får Frederikssund Kommune til kommentering. Novafos indarbejder eventuelle ændringer og sender en endelig investeringsaftale til Frederikssund Kommune inden sommerferien 2022.

I efteråret fremlægges alle investeringsaftalerne for de ni ejerkommuner for Novafos’ bestyrelse. I tilknytning hertil fremlægger Frederikssund Kommune investeringsaftale 2023 for Plan og teknik til godkendelse.

Spildevands- og drikkevandstakst i Frederikssund Kommune

Taksten for 2023 bliver fastsat med afsæt i den økonomiske ramme de udstikkes af Forsyningssekretariatet. Hvis de faktiske indtægter ikke stemmer med rammen, vil der ske en efterregulering med en forskydning på to år. Efterregulering omfatter ikke kun taksten, men også anden efterregulering som følge af lovændringer inden for skatte- og forsyningsområdet. Det er ikke ualmindeligt, at taksten svinger med ± 5 kr. per kubikmeter spildevand på grund af efterregulering. Taksten svinger i mindre grad på drikkevandsområdet på grund af efterregulering. Investeringsniveauet i de to selskaber overstiger det, der er muligt at finansiere med de takster, der må opkræves. Derfor må selskaberne optage lån til at dække en del af omkostningerne til investeringer. Det betyder, at de årlige investeringer kun indirekte og på lang sigt påvirker taksten.

Forsyningens økonomi

Forsyningens økonomiske ramme udgøres primært af den sum, der kan opkræves i afledningsafgifter, vejafvandingsbidrag og tilslutningsbidrag for spildevandsområdet, og kubikmeterpris og anlægsbidrag på drikkevandsområdet. Hvis denne ramme ikke dækker investeringsniveauet, må der optages lån.

Den økonomiske ramme kan udvides med tillæg. Et tillæg skal udgøre omkostninger til drift, afskrivning samt renter og garantiprovision over anlæggets levetid, der imødekommer de af kommunen pålagte eller godkendte miljømål. Tillæg til den økonomiske ramme er omfattet af forsyningens effektiviseringskrav. Det er ikke alle investeringer, der giver mulighed for tillæg til rammen. For eksempel er øgede omkostninger til drift og løbende renovering ikke omfattet. Klimatilpasningsprojekter og udvidelse af forsyningsområde giver generelt mulighed for et tillæg til rammen. Mange af tiltagene inden for miljøforbedringer tager afsæt i Frederikssund Kommunes sektorplaner, hvilket taler for, at der kan gives tillæg til rammen. Novafos søger Forsyningssekretariatet om forhåndsgodkendelse af aktiviteter, der kan give tillæg til den økonomiske ramme, men kan først søge om det endelige tillæg, når udgifterne er afholdt.

De økonomiske rammer reguleres af Forsyningssekretariatet efter Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget), Bekendtgørelse Nr.: 2291 af 30/12/2020.

Inddragelse

Det vurderes ikke relevant at foretage inddragelse, da spildevandsplan og vandforsyningsplan med tillæg har været i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Center for Økonomi fremsender sagen til orientering for Plan og teknik.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 31/3-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 38 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 19 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 20 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Plan og teknik indeholder bilag 2 24 initiativer, hvoraf syv er implementeret, otte delvis implementeret og ni er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.   

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på -0,8 mio. kr. svarende til forventet mindreforbrug på serviceudgifterne på udenomsarealer.
  2. Der gives en tillægsbevilling på -23,0 mio. kr. svarende til forventet mindreforbrug på serviceudgifterne som følge af budgetoverførsel til anlæg vedrørende hovedvedligeholdelse og slidlag.
  3. Der gives en tillægsbevilling på 11,4 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne som følge af budgetoverførsel fra serviceudgifter til ejendomsrenovering, som samtidig frigives.
  4. Der gives en tillægsbevilling på 11,6 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne som følge af budgetoverførsel fra serviceudgifter til slidlagspulje, som samtidig frigives.
  5. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning, herunder at Økonomiudvalget og Byrådet på møder henholdsvis 18. maj og 2. juni tager de beslutninger, som er nødvendige, for at sikre balance i kommunens økonomi.

Beslutning

Anbefales. Udvalget ser med bekymring på omprioritetering af anlæg.

Sagsfremstilling

Som udgangspunkt viser budgetopfølgningen pr. 31. marts for kommunen som helhed et forventet merforbrug i størrelsesorden 20 mio. kr. i forhold til serviceudgifter, der primært kan henføres til ældreområdet. Dertil kommer usikkerhed i forhold til, om stigende serviceudgifter til energi på 15-20 mio. kr. og udgifter til Ukraine-indsatsen kompenseres som led i økonomiaftalen for 2023. Endelig viser opfølgningen et merforbrug på ca. 28 mio. kr. i forhold til bruttoanlægsudgifter. På møder henholdsvis 18. maj og 2. juni vil Økonomiudvalget og Byrådet tage de bevillingsmæssige beslutninger, som er nødvendige, for at sikre balance i kommunens økonomi.

Drift

Budgetopfølgningen på Plan og teknik giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter på 23,8 mio. kr., der alene vedrører serviceudgifter.

Serviceudgifter

Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom vedligeholdelse af udenomsarealer, kollektiv trafik, ældrepleje mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. Derfor er de samlede serviceudgifter i kommunerne underlagt en udmeldt serviceramme, der i 2022 udgør 275,4 mia. kr. Såfremt denne ramme samlet overskrides, vil alle kommuner blive ramt af en økonomisk sanktion, der for Frederikssund betyder, at op til ca. 24 mio. kr. af kommunens bloktilskud skal tilbagebetales. Derfor er der særligt opmærksomhed på budgetopfølgningen i forhold til serviceudgifter.

Ældreboliger

Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Under driften budgetteres med en indtægt, der anvendes til at finansiere udgifter til vedligeholdelse, udenomsarealer, renteudgifter mv. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. Under Plan og teknik budgetteres med udgifter til hovedvedligeholdelse, servicekorps, udenomsarealer og energi i relation til ældreboligerne.

By og landskab

Stormen Malik har givet anledning til øgede serviceudgifter på 0,9 mio. kr. i forbindelse med ibrugtagning af watertubes. En merudgift, der forsøges finansieret inden for eksisterende rammer via forventet mindreforbrug på kontrol med badevand samt afværgeforanstaltninger.

Ejendom og trafik

COVID-19 situationen giver anledning til en forventet stigning i serviceudgifterne i 2022 på 0,4 mio. kr. vedrørende leje af lokale i Nygade til testcenter. Merudgiften søges finansieret inden for områdets eksisterende rammer.

Hovedvedligeholdelse

Budgetopfølgningen giver anledning til færre serviceudgifter som følge af, at der omplaceres 11,4 mio. kr. fra drift til anlæg vedrørende hovedvedligeholdelse, idet de omfattede projekter har anlægsmæssig karakter.

Veje og grønne områder

Budgetopfølgningen giver anledning til færre serviceudgifter som følge af, at der omplaceres 11,6 mio. kr. fra drift til anlæg vedrørende slidlagspulje, idet de omfattede projekter har anlægsmæssig karakter.

Energi

Der forventes øgede serviceudgifter vedrørende energi i størrelsesorden 15-20 mio. kr. i 2022 grundet de stigende energipriser. Estimatet er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor udviklingen følges tæt frem mod næste budgetopfølgning, hvor der vil være viden om i hvor stort omfang kommunen kompenseres for merudgifter til energi som en del af økonomiaftalen for 2023. Samtidig reserveres den centrale reservepulje til uforudsete udgifter på 15 mio. kr. i første omgang til at finansiere ikke-kompenserede merudgifter til energi.

Udenomsarealer

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede serviceudgifter på 0,8 mio. kr. Primært som følge af dobbeltbudgettering af optioner (en del af HedeDanmark-kontrakten) ses et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., hvoraf de 0,6 mio. kr. anvendes til finansiering af merudgifter i forbindelse med stormen Malik bl.a. til sandsække og mandskabstimer.

Optioner er ligeledes dobbeltbudgetteret i 2023 og frem, hvilket giver anledning til at budgettet reduceres med 1,1 mio. kr. årligt i 2023 og frem.

Øvrige bevillingsområder

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i det forventede forbrug på udvalgets øvrige bevillingsområder herunder i forhold til ældreboliger.

Af vedlagte bilag 1. Drift- budgetopfølgning (PT) redegøres nærmere for budgetopfølgningen under Plan og teknik.

Anlæg - skattefinansierede

Bruttoanlægsudgifter

På bruttoanlægsudgifterne forventes der en merudgift på 23 mio. kr. i 2022. Merudgiften skyldes, at der overføres 23 mio. kr. fra drift til anlæg, idet projekterne har anlægsmæssig karakter.

Merudgiften kan konkret henføres til følgende:

  • Merudgift på 11,4 mio. kr. vedrørende ejendomsrenovering.
  • Merudgift på 11,6 mio. kr. vedrørende slidlagspulje.

Samtidig med, at midlerne overføres fra drift til anlæg frigives rådighedsbeløbene.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (PT) udspecificeres de enkelte anlæg under Plan og teknik nærmere.

Anlæg - brugerfinansierede

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug under de brugerfinansierede anlægsprojekter.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (PT) udspecificeres de enkelte anlæg under Plan og teknik nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke fundet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen på Plan og teknik giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende serviceudgifterne.

Derudover omplaceres 23 mio. kr. fra serviceudgifter til anlæg.

Anlæg

På bruttoanlægsudgifterne forventes der en merudgift på 23 mio. kr. i 2022, som skyldes, at der overføres 23 mio. kr. fra drift til anlæg.

Samtidig med, at midlerne overføres fra drift til anlæg frigives rådighedsbeløbene på anlægsprojekterne ejendomsrenovering og slidlagspuljen.

Resume

Byrådet har på sit møde den 2. marts besluttet, at samtlige udvalg på deres maj møder, skal forelægges en status på administrationens arbejde med forslag til budgetinitiativer, til brug for arbejdet med budget 2023 - 2026.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2023-2026, tages til efterretning.
  2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2023-2026.
  3. Drøfte inddragelse af brugerbestyrelser, råd og nævn til en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet indenfor udvalgets område.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales. Udvalget præciserer, at temaerne dermed ikke er besluttet.

Indstillingspunkt 2: Udvalget ønsker fokus på flg. tema:

  • Øget ressourcer til myndighedsbehandlingen, bl.a. ift. lokalplanlægning og byggesagsbehandling.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Byrådets behandling af rammerne for arbejdet med budget 2023-2026 – den 2. marts 2022, blev det besluttet at:

  • Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.
  • Budgetinitiativerne vil udover forslag til effektiviseringer samt egentlige reduktioner af kommunens serviceudgifter, også kunne indeholde andre udgiftsposter, herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler m.v.

Status på arbejdet med budgetinitiativer:

Som en del af den vedtagne politiske tidsplan for budgetarbejdet, skal samtlige fagudvalg på deres maj møder, forelægges en status på administrationens arbejde med budgetinitiativer.

Til brug for dette, er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil blive opdateret med eventuelle politiske ønsker, og vil derefter indgå i Byrådets første temamøde om Budget 2023 – 2026 den 2. juni, mens de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2023-2026 den 22. juni.

Fortsat politisk proces:

Der afholdes tre temamøder om budget 2023-2026 for det samlede Byråd henholdsvis den 2. juni, 22. juni samt 24. august.

  • I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2023-2026 den 2. juni afholdes de indledende politiske drøftelser i juni måned.
  • Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2023-2026 den 24. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 31. august.
  • De politiske forhandlinger om budget 2023-2026 planlægges i weekenden den 16.-18. september.
  • Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling, skal fremsendes senest tirsdag den 20. september kl. 12.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 5. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag den 12. oktober.

Inddragelse

I de vedtagne rammer for budgetlægningen, har byrådet den 2. marts besluttet, at høringsperioden om budget 2023-2026 ligger fra fredag den 26. august til fredag den 9. september.

I den forbindelse gøres 1. behandlingsforslaget og samtlige budgetinitiativer tilgængelige på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar bliver løbende offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Derudover er der planlagt en inddragelse af Hoved-MED udvalget.

Endelig har Økonomiudvalget den 19. april besluttet følgende yderligere borgerinddragelse:

  1. Der iværksættes en digital borgerinddragelse med det formål at skabe øget gennemsigtighed i budgetarbejdet, og give borgere m.fl. mulighed for at indsende konkrete forslag og ideer til budgettet.
  2. De enkelte fagudvalg inviterer i relevant omfang brugerbestyrelser, råd og nævn til en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.
  3. Der gennemføres to borgermøder omkring arbejdet med budget 2022, som begge vil blive afholdt fysisk, men med mulighed for digital deltagelse:Borgermøde 1 – Afholdes i foråret 2022, omhandlende de overordnede rammer for budgetlægningenBorgermøde 2 – Afholdes i forbindelse med at budgetforslaget udsendes i høring

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 12. oktober.

Resume

Byrådet besluttede på møde den 30. marts 2022 at igangsætte en proces i forhold til at afdække og eventuelt iværksætte initiativer for at sikre tryghed og kriminalitetsforebyggelse i det offentlige rum.

På den baggrund bedes fagudvalgene drøfte, hvordan man hver især inden for eget område kan bidrage til kriminalpræventive- og tryghedsskabende initiativer i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Udvalget drøfter, hvordan der indenfor udvalgets område kan bidrages til det kriminalpræventive arbejde.
  2. Udvalget drøfte, hvordan der indenfor udvalgets område kan bidrages til øget tryghed i det offentlige rum.

Beslutning

Drøftet. Udvalget peger på muligheden for at arbejde med byrum, belysning og beplantning i forbindelse med planlægningen.

Udvalget peger på muligheden for at benytte platformen ”Vi skaber Frederikssund” med henblik på at indhente ideer fra borgerne.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde den 30. marts 2022 blev det besluttet, at den videre proces for arbejdet med at udforske, belyse og drøfte viden og initiativer i forhold til kriminalitetsforebyggelse og tryghed, indebærer et borgermøde i foråret 2022 og at der på baggrund heraf iværksættes digital borgerinvolvering via platformen Citizen Lab. Citizen Lab er en platform til borgerinddragelse, med det formål at sikre borgerne mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder fremadrettet.

Byrådet besluttede også, at processen forankres i Økonomiudvalget med inddragelse af alle fagudvalg med henblik på at sikre bidrag på tværs af udvalgenes ansvarsområder. Der samles op med temamøder i Byrådet og konkrete initiativer på tværs.

Alle fagudvalg bedes derfor, som input til den videre proces, drøfte hvordan man hver især inden for eget udvalgs område kan bidrage til kriminalpræventive- og tryghedsskabende initiativer i Frederikssund Kommune.

Erfaringerne fra borgermødet, Citizen Lab og drøftelserne i fagudvalgene vil herefter blive fremlagt for Økonomiudvalget og sidenhen Byrådet, med det formål at konkrete løsningsforslag drøftes og besluttes.

Inddragelse

Borgere i Frederikssund Kommune inviteres til et borgermøde den 25. april og efterfølgende til digital borgerinvolvering med det formål at sikre borgernes mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet godkendte i marts 2022 Social og sundheds anbefaling om at formulere tre tværgående handleplaner som et led af implementering af Sammen om sundhed i 2022, herunder at udarbejde en handleplan med fokus på at forebygge ensomhed og styrke borgenes mentale sundhed ved at fremme fællesskaber. Social og sundhed godkendte i april en ramme for udarbejdelse af en handleplan for flere i fællesskaber (vedlagt sagen). Da handleplanen går på tværs af kommunens centre, vil rammen i maj 2022 blive forelagt Omsorg og ældre; Job, erhverv og kultur; Plan og teknik; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO til orientering.

Indstilling

Centerchefen for Sundhed og Forebyggelse indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orientering om ramme for udarbejdelse af Handleplan for flere i fællesskaber til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedspolitikken 2022 – 2025 Sammen om sundhed sætter mål og retning for, at alle borgere i Frederikssund Kommune skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner i de kommende fire år.

Et af temaerne i politikken sætter fokus på borgernes mentale sundhed. Under dette tema er det besluttet, at der i 2022 udarbejdes en handleplan for at få flere borgere i fællesskaber. Formålet med handleplanen er, at skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet med flere i fællesskaber i Frederikssund Kommune i de kommende år.

Nyeste tal fra Region Hovedstadens Sundhedsprofile viser, at 1 ud af 9 borgere i Frederikssund Kommune på 16 år og opefter føler sig ensom. Værst ser det ud blandt unge kvinder i alderen 16 - 24 år hvor op i mod hver fjerde føler sig ensom. Ensomhed er en subjektiv følelse, der er relateret til følelser som for eksempel at være ulykkelig, oplevelsen af at stå alene, være ude af stand til at handle og at have et stærkt savn af tilhørsforhold til andre og menneskeligt nærvær. Når man føler sig ensom, har man derudover også øget risiko for at udvikle flere forskellige sygdomme.

Forskning fortæller os samtidig, at fællesskaber har stor betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Er man f.eks. en del af en forening, gruppe eller organisation og er aktiv i denne ugentligt, så er der ca. 75 % større sandsynlighed for, at man har høj mental sundhed, sammenlignet med hvis man ikke er en del af en forening, gruppe eller organisation. Omvendt ved vi, at ensomhed forbindes med dårlig trivsel og samtidig giver øget risiko for udvikling af en række sygdomme.

Formålet med handleplanen er at skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet med flere i fællesskaber i Frederikssund Kommune i de kommende år. Handleplanen skal bidrage til at styrke adgangen til positive fællesskaber for alle målgrupper – og særligt for de mennesker, der har svært ved selv at knytte an. Der er allerede i dag en række fællesskabsorienterede initiativer i Frederikssund Kommune. Handleplanen vil både bidrage til bedre synliggørelse af eksisterende tiltag og foreslå nye tiltag af både forebyggende og afhjælpende karakter. Handleplanen vil også gå på tværs og understøtte, at relationer og fællesskaber tænkes ind som naturlig del af den måde, hvorpå vi:

  • tilrettelægger vores institutioner, skoler og miljøerne omkring fællesskaber
  • tilrettelægger fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber med fokus på brobygning og inkluderende fællesskaber
  • forebygger, behandler og støtter patienter og borgere i sundhedsvæsenet og plejesektoren
  • bygger og udvikler vores byrum, lokalmiljøer og infrastruktur.

Rammen for handleplanen (vedlagt sagen) indeholder forslag til afsættet for handleplanen samt organisering og tids- og procesplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i politikkens grundlæggende principper og i data om borgernes sundhed. Herunder data fra bl.a. Region Hovedstadens Sundhedsprofil og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (VIVE) Ungeprofilundersøgelse, der begge måle udviklingen af trivsel og sundhed over tid, samt en rapport om bevægelsesvaner fra Syddansk Universitet m.fl. Indsatserne i handleplanen udarbejdes på tværs af kommunens centre og tager afsæt i nyeste dokumenterede viden om metoder og effekter samt nyeste viden om god praksis og erfaringer fra andre kommuner. Derudover vil handleplanen følge op på konkrete inputs fra den inddragelsesproces, som blev afholdt i forbindelse med udarbejdelse af sundhedspolitikken. Handleplanen strækker sig over minimum 2 år.

For at sikre at handleplanernes indsatser er konkrete og mulige at omsætte til virkelige handlinger vil fagpersonale, samarbejdspartnere, brugere og borgere blive inddraget. Da handleplanen går på tværs vil nærværende sag efterfølgende blive fremlagt relevante politiske fagudvalg (Omsorg og ældre; Job, erhverv og kultur; Plan og teknik; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; samt Skole, klub og SFO) i maj 2022.

Plan og teknik godkender egne initiativer i handleplanen til efteråret. Social og sundhed godkender derefter den samlede handleplan endeligt.

Inddragelse

I forbindelse med udarbejdelse af handleplanen for flere i fællesskaber vil der blive sikret inddragelse på flere måder, bl.a.:

  1. Kickoff: Til Kickoff af Sundhedspolitikken inviteres borgere, foreninger og sygdomsbekæmpende organisationer. Der vil være workshops, hvor det er muligt at komme med inputs til, hvilke tiltag under sundhedspolitikken man finder relevant.
  2. Under Sundhedsugen: Under afholdelse af sundhedsugen planlægges et arrangement, hvor der vil være fokus på at inddrage borgere, foreninger og organisationer.
  3. Brug af Citizenlab: En online platform til borgerinddragelse, som vil blive brugt løbende for at nå ud til flere borgere.
  4. Biblioteker: Ikke alle borgere orienterer sig via digitale medier. Derfor vil bibliotekerne blive indtænkt som et udgangspunkt for borgerinddragelse til denne målgruppe.

Økonomi

Godkendelse af ramme for udarbejdelse af Handleplan for flere i fællesskaber har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Foreningen Østby Bådelaug (benævnes herefter ”lauget”) er i gang med en længere ansøgningsproces, der skal munde ud i en udvidelse og forbedring af Østby Bådehavn. Lauget har opnået tilladelse fra Kystdirektoratet til udvidelsen. Nu skal lauget søge yderligere tilladelser hos andre myndigheder, herunder Fredningsnævnet og Byggemyndigheden. Eftersom Østby Bådehavn ligger på en kommunalt ejet matrikel, skal lauget bruge grundejers (kommunens) tilladelse til at søge disse tilladelser på grundejers vegne.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

  1. Der udstedes fuldmagt til Østby Bådelaug til brug for ansøgning hos alle relevante myndigheder i relation til havneudvidelsesprojektet
  2. Administrationen bemyndiges til at indgå ny aftale med Østby Bådelaug om brug og drift af havn, klubhus og grønne arealer på den kommunale matrikel.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Østby Bådelaug (”lauget”) er en frivillig forening, der varetager bådejeres interesser, og er beliggende Hammervej 28, 4050 Skibby (kommunalt ejet matrikel 34p Østby By, Selsø), se vedlagte kort. Lauget har gennem længere tid arbejdet for en havneudvidelse og forbedring af eksisterende havneforhold. Projektet er i ansøgningsfasen, hvor lauget søger forskellige myndigheder om tilladelse til havneudvidelsen.

På møde 11. marts 2020 (sag 70) besluttede Økonomiudvalget at tildele Østby Bådelaug en fuldmagt til at ansøge Kystdirektoratet om havneudvidelse på grundejers (kommunens) vegne. Denne fuldmagt er dog alene gyldig til ansøgning hos Kystdirektoratet, og ikke til laugets ansøgning hos yderligere myndigheder. Derfor behøver lauget en ny fuldmagt fra kommunen for at kunne komme videre med projektet.

Havneudvidelsen

Kommunen har som grundejer allerede én gang givet samtykke til havneudvidelsesprojektet med Økonomiudvalgets fuldmagt af 11. marts 2020 (sag 70). Den gamle fuldmagt er vedlagt. Her følger et kort oprids af havneudvidelsesprojektet:

Efter stormen Bodil og de efterfølgende storme var alle havnens moler og omkringliggende områder oversvømmet med op til 1 meter vand. Dette sled enormt på molerne og de indvendige vægge, og gjorde stor skade på udvendig stenbeklædning i en sådan grad, at havnen er ved at bryde sammen.

Selve havnebassinet udvides, så der kan ligge 2 rækker joller samt en rampe til nedsætning af både i midten. Der skal graves ca. 30 cm mere i dybden og ind til spunsvæg, så det er lige dybt over det hele - det er især ind mod spunsvægge, at det skråner.

Molen mod nord vil blive meget smallere ved at fjerne en del af bassinkanten og flytte det det ud mod nord i den nye mole. Molen skal rettes ud, så den er mere lige og opgravning bruges i den nye mole. Stensætning mod fjorden flyttes med ud som nyt værn.

Molen mod syd flyttes ud mod fjord med sten som værn mod fjorden. Alt hvad der opgraves, bliver brugt i den nye mole. Der skal være en rampe i midten til søsætning af både.

Fuldmagt

Den nye fuldmagt skal gælde til laugets ansøgning hos alle nødvendige myndigheder. På denne måde forebygges yderligere ophold i laugets ansøgningsproces. Det er nødvendigt at forebygge yderligere ophold i processen, fordi den udvidelsestilladelse, som lauget har opnået fra Kystdirektoratet (vedlagt), kræver, at arbejdet står færdigt senest 5 år efter tilladelsens udstedelse, det vil sige senest 1. december 2026. Den nye fuldmagt er vedlagt.

Skriftlig aftale

Uanset om lauget opnår alle tilladelser til havneudvidelsen eller ej, bør kommunen opdatere den skriftlige aftale med lauget om deres brug og drift af havnen, men også af klubhus og grønne arealer på den kommunalt ejede matrikel. Den seneste skriftlige aftale mellem lauget og kommunen er fra 1989 (vedlagt) og er meget sparsomt formuleret. Den bør opdateres, så den afspejler de faktiske forhold i dag, samt uddybes for at sikre et godt samarbejde mellem parterne. Der er i 2021 etableret et offentligt toilet på grunden ved Østby Bådelaugs klubhus. Dette fremgår ikke af den nuværende aftale og vil blive indarbejdet i den ny aftale.

Behandlingsplan

Da denne sag vedrører et teknisk projekt om en havn, begynder sagen hos Plan og teknik. Plan og teknik forvalter blandt andet de kommunale havne i henhold til Styrelsesvedtægtens kapitel 5 § 17 stk. 2. Plan og teknik anbefaler administrationens indstillinger til Økonomiudvalget.

Administrationen beder i denne sag Økonomiudvalget om bemyndigelse til at udstede vedlagte fuldmagt til lauget på grundejers vegne. Derudover beder administrationen om bemyndigelse til at indgå ny skriftlig aftale med lauget om deres brug og drift af den kommunale matrikel. Det er Økonomiudvalget, der kan bemyndige administrationen, fordi Økonomiudvalget i praksis er grundejer. Økonomiudvalget forvalter kommunens ejendomme i henhold til Styrelsesvedtægtens kapitel 4 § 11 stk. 5.

Inddragelse

Administrationen er i jævnlig dialog med lauget om havneudvidelsesprojektet. Opdateringen af de skriftlige aftaler sker ligeledes i dialog med lauget. Nabo- og partshøringer er en del af ansøgningsprocessen hos de forskellige myndigheder. Administrationen foretager ingen yderligere høringer i forbindelse med fuldmagt eller skriftlig aftale.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til viljen til at gennemføre en indsats til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre sårbare områder indenfor vandværkernes indvindingsoplande vha. påbud, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår. Den principielle beslutningen er nødvendig af hensyn til administrationens videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og BNBO-opgaven og for at vandværkerne kan påbegynde opgaven med forhandling af frivillige aftaler. Denne principielle stillingtagen følges op af en senere sag, hvor der træffes konkret beslutning på hvert enkelt areal, hvor en indsats vurderes nødvendig.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser for grundvandsbeskyttelse, både i BNBO og i andre sårbare områder, vha. påbud/forbud rettet mod lodsejer hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale.
  2. Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser for grundvandsbeskyttelse, både i BNBO og i andre sårbare områder, vha. påbud/forbud rettet mod vandforsyninger der er underlagt vandsektorloven, for at sikre vandforsyningernes mulighed for betaling af erstatninger
  3. Udgifter til erstatning for tab som følge af påbud efter miljøbeskyttelsesloven afholdes af de vandværker, der har fordel af indsatsen

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

I januar 2019 indgik den daværende regering med aftaleparterne en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-21, som skal medvirke til at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I tillægsaftalens fase 1 skal kommunerne inden udgangen af 2022 gennemgå alle BNBO´er på arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål og vurdere behovet for indsatser. I henhold til aftalen skal der så vidt muligt forsøges at indgå frivillige aftaler mellem vandværk og de berørte lodsejere inden for de arealer, hvor det vurderes at en indsats er nødvendig.

Hvis det ikke er muligt at forhandle aftaler på plads inden udgangen af 2022, fremgår det af tillægsaftalen, at det forventes, at lodsejere uden aftaler vil blive underlagt et generelt sprøjteforbud inden for BNBO (fase 2). Der vil blive indført en kompensationsordning for forbuddet. Dog kan EU´s støtteregler medføre, at nogle lodsejere ikke vil få så meget ud af kompensationsordningen. Det vil være i både vandværkernes og lodsejernes interesse at indgå frivillige aftaler i fase 1, da det giver mulighed for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad kan tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og behovet for beskyttelse af grundvandet.

Det er et lovkrav jf. vandforsyningslovens § 13, at kommunen udarbejder og vedtager indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for områder, som staten har udpeget som indsatsområder. Staten har i 2020 og 2021 udpeget nye indsatsområder i Frederikssund Kommune, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner.

I 2022 udarbejder Frederikssund Kommune derfor indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for de 30 vandværker/kildepladser i kommunen, hvor der indvindes grundvand til almen vandforsyning. I indsatsplanen vurderes behovet for grundvandsbeskyttelse i hele vandværkets indvindingsopland, herunder inden for BNBO. På denne mådes opnås der en samlet vurdering og beskyttelse af hele vandværkets indvindingsopland, og evt. nødvendige indsatser aftales samtidig. Den politiske stillingtagen til viljen til forbud/påbud inden for BNBO og den øvrige del af vandværkernes indvindingsopland finder derfor sted samtidig. Det forventes dog først, at der foreligger et endeligt forslag til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse ved udgangen af 2022, mens planen forventes endeligt vedtaget i 2023.

Tiltag til grundvandsbeskyttelse

Virkemidler

Målet er en arealanvendelse uden brug af pesticider eller andre stoffer, som udgør en fare for forurening af grundvandet. Dette kan bl.a. opnås vha. dyrkningsaftaler, naturprojekter, skovrejsning eller opkøb af jord, listen er dog ikke udtømmende. Der lægges vægt på at finde løsninger, som er hensigtsmæssige i forhold til lodsejeren og den øvrige drift af ejendommen.

Erstatning

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud rettet mod lovligt bestående forhold skal der gives fuld erstatning til den berørte lodsejer.

Ved forbud/påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 24 betales erstatning af de brugere af vandet, som har fordel af forbuddet eller påbuddet og kan finansieres via vandtaksten.

Ved forbud/påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 26a betales erstatningen af kommunalbestyrelsen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvist af den eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen. Da BNBO og indvindingsoplande altid er fastsat omkring en eksisterende vandforsyningsboring vil der altid være en vandforsyning der har fordel af påbuddet og som følge deraf skal betale erstatningen.

Påbud/forbud

Såfremt det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, giver miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26a mulighed for at påbyde eller at nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af nuværende eller fremtidige anlæg til indvinding af drikkevand, ud for en konkret vurdering af behovet for grundvandsbeskyttende tiltag. Ved brug af § 24 begrænser restriktionerne sig ikke kun til erhvervsmæssig brug af pesticider, men kan bruges mod alle former for brug og oplagring af stoffer og kemikalier, der kan forurene grundvandet. § 26a kan kun bruges i forhold til nitrat og pesticider, og det er en forudsætning, at der er vedtaget en indsatplan for grundvandsbeskyttelse og at der inden er forsøgt at indgå frivillige aftaler.

Påbud om tiltag til grundvandsbeskyttelse kan også rettes mod en vandforsyning. For de vandforsyninger som hører under vandsektorloven ( HOFOR og Novafos) opstilles der årligt en økonomisk ramme hvor det reguleres hvad forsyningen må bruge penge til. Erstatninger til grundvandsbeskyttelse ligger typisk uden for den økonomiske ramme og vil kræve et tillæg. For at få et tillæg til den økonomiske ramme kan det være en forudsætning at kommunen har meddelt et påbud.

Beslutningskompetencen i forhold til miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26a forventes efter vedtagelse af delegationsplan at ligge hos Byrådet. Der kan ikke laves en generel beslutning om påbud, da loven kræver, at der tages stilling for hvert enkelt område. Der er dog behov for en principiel beslutning om viljen til påbud af hensyn til administrations videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og BNBO-opgaven. Når risikovurderingen er afsluttet, vil de områder, der vurderes at være behov for vilje til påbud, blive lagt op til politisk stillingtagen. For de områder, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, vil hvert enkelt påbud skulle godkendes politisk.

Politisk stillingtagen til påbudsvilje er særlig vigtig i forhold til lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen ved indgåelse af en frivillig aftale, og muligheden for påbud kan derfor være en forudsætning for indgåelse af den frivillige aftale.

Meddelelse og tilsyn med påbud er en ressourcekrævende opgave, og den er unødvendig, hvis der meddeles et generelt statsligt forbud inden for BNBO, hvilket der er lagt op til i tillægsaftalen til pesticidstrategien. Derfor anbefaler administrationen, at Frederikssund Kommune først bruger påbudsmuligheden efter 2022 i de sager, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, og kun hvis der ikke kommer et generelt statslig påbud. Dette vurderes at være i overensstemmelse med intentionen i tillægsaftale til pesticidstrategi 2017-2021 for så vidt angår at fremme frivillige aftaler om ophør af sprøjtning.

I den øvrige del af vandværkernes indvindingsopland har staten ikke tilkendegivet planer om et generelt sprøjteforbud svarende til fase 2 inden for BNBO. Det anbefales dog, at muligheden for påbud/forbud også først tages i brug her efter udgangen af 2022 i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, således at evt. påbud/forbud meddeles samtidig både inden for BNBO og i den øvrige del af indvindingsoplandet.

Procestrin for indgåelse af aftaler:

  1. Principiel beslutning om vilje til forbud/påbud.
  2. Risikovurdering af behov for tiltag til grundvandsbeskyttelse inden for BNBO og den øvrige del af indvindingsopland.
  3. Beslutning om vilje til at meddele påbud/forbud for konkrete arealer inden for hvert enkelt BNBO.
  4. Dialog mellem vandværk, lodsejer og kommune om indsats.
  5. Der tilbydes en frivillig aftale til lodsejer.
  6. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, meddeles der påbud/forbud, såfremt staten ikke har lavet et generelt sprøjteforbud efter 2022.

Omfanget af behov for beskyttelse

Der findes i alt 87 boringer til almen vandforsyning. Status marts 2022 er, at der er påvist pesticidrester i 48 af disse boringer, i flere af boringerne er der påvist mere end ét stof. 18 ud af de i alt 30 vandværker/kildepladser har pesticidrester i drikkevandet, dog under den tilladte grænseværdi. Dette medfører, at der i øjeblikket er begrænset grundvandsressource til rådighed, som kan bruges til drikkevandsforsyning. Samtidig forsynes flere områder i kommunen af vandværker, som på grund af den geografiske beliggenhed ikke umiddelbart kan nødforsynes af andre vandværker, eller som på grund af deres størrelse, heller ikke vil have mulighed for at rense vandet for pesticider mm. Det vil i mange tilfælde være væsentligt mere omfangsrigt at skulle etablere anden forsyning eller yderligere rensning af vandet, end at beskytte grundvandet. Rensning af vandet er desuden i modstrid med den danske drikkevandsmodel, som er baseret på rent grundvand. Det er ikke inden for alle BNBO´er og andre sårbare områder, at der er erhvervsmæssigt brug af pesticider eller anden brug af stoffer, der kan true grundvandet.

En endelig opgørelse over arealer, hvor der er behov for grundvandsbeskyttende tiltag findes først, når risikovurderingen er afsluttet, hvilket den forventes at være omkring 1. juni. Det må forventes, at der vil være behov for tiltag i en række områder inden for vandværkernes indvindingsoplande, men ikke alle.

Inddragelse

Administrationen har løbende været i dialog med vandværker og Novafos om sagen. Der har senest den 21. marts 2022 været afholdt møde i Frederikssund Kommunes Vandråd, hvor processen blev drøftet med vandværkerne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik anmodes om at indstille beslutning om ekspropriation til Økonomiudvalg og Byråd med henblik på at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder for at kunne etablere nye cykelstier på delstrækning 2 på Hovedgaden i Skibby. Etablering af nye cykelstier på Hovedgaden i Skibby er afsat på Investeringsoversigten 2022-24.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Igangsætte ekspropriation af nødvendige arealer og rettigheder for at kunne etablere de ønskede cykelstier langs Hovedgaden i Skibby
  2. Bemyndige administrationen til at godkende den arealfortegnelse og ekspropriationsplan, som danner baggrund for åstedsforretningen
  3. Fastsætte en dato og tidspunkt for åstedsforretningen i juni 2022, som ledes af tidligere udvalgt byrådsmedlem.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 og 2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Plan og teknik foreslår den 8. juni kl. 16.00.

Sagsfremstilling

Der er på Investeringsoversigten 2022-25 afsat 6,4 mio. kr. til etablering af nye cykelstier langs delstrækning 2 (af i alt 4) på Hovedgaden i Skibby fordelt på 3,7 mio. kr. i 2022, og 2,7 mio. kr. i 2023. Midler er frigivet på Byrådets møde 15. dec. 2021. Det foreliggende skitseprojekt har været i rådgiverudbud i februar/marts 2022, og der vil efter detailprojekteringen skulle ske arealerhvervelse, udbud og anlæg af stierne. Hvis der i ekspropriationsprocessen indgås frivillige aftaler om den nødvendige arealerhvervelse, forventes anlægsarbejderne at kunne starte op i efteråret 2022.

Der er behov for arealerhvervelse på ca. 200 m af strækningen fra rundkørslen til Skuldelevvej. De berørte arealer ses af bilag 1, som er skitseprojektet med den ønskede arealerhvervelse indtegnet. Der skal erhverves ca. 270 m2 areal til etablering af de nye cykelstier. På bilaget er det de lysegrønne streger fra rundkørslen til indkørslen til Skibby bymidte.

Ved beslutning om ekspropriation sikres borgeres rettigheder og tidsplan for anlægsprojektet kan forløbe planmæssigt:

Ekspropriations-bestemmelserne i vejlovens kapitel 10 sikrer de berørte borgeres rettigheder og kommunens interesser som vejmyndighed, når der skal erhverves areal til nødvendig infrastruktur som fx nye cykelstier. I forhandlingerne med de berørte grundejere under og efter åstedsforretningen er der dialog med borgerne, og der indgås typisk frivillige aftaler, hvor borgeren accepterer anlægsprojektet, og der opnås enighed om erstatningen. Er der uenighed om erstatningen vil den blive fastsat af taksationskommissionerne, og afklares parallelt med anlægget af projektet. Anlægsprojektet forsinkes dermed ikke. Borgeren er ligeledes sikret klageadgang til anlægsprojektet, og hermed prøvelse af om anlægget kan gennemføres på en mindre indgribende måde for borgeren. En sådan klage kan forsinke projektet.

Alternativet til en ekspropriation ses ofte i form af rene frivillige aftaler, hvor vejlovens rammer for økonomi og retssikkerhed fravælges. Løsningen med frivillige aftaler vil ofte betyde, at omkostningerne til arealerhvervelsen øges. Projektet i Skibby vurderes at blive ca. 75.000 kr. dyrere, da matrikulære og tinglysningsmæssige ejendomsberigtigelser vil skulle ske som under en almindelig handel med faste ejendomme, og ikke under vejlovens bestemmelser om ekspropriation. Her er risiko for, at kravene fra den enkelte grundejer både kan fordyre og forsinke projektet - og omvendt at borgeren ikke får den erstatning, eller den klagemulighed, som lovgivningen ellers giver. Rene frivillige aftaler er i realiteten ikke frivillige, da de normalt udføres under en principiel beslutning om ekspropriations-vilje. Det sker for at give borgerne adgang til skattefrie erstatninger, og for at kunne gennemføre ekspropriation, hvis de rene frivillige aftaler ikke kan gennemføres.

Åstedsforretningen:

Inden der kan gennemføres en ekspropriation, skal der afholdes en åstedsforretning. Åstedsforretningen er helt central i processen, da den sikrer, at borgernes mening høres og at projektet gennemføres med de mindst mulige indgreb på de berørte ejendomme. Ved åstedsforretningen bliver projektet gennemgået for den enkelte grundejer og der fremsættes forslag til erstatning for erhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder. I forbindelse med indkaldelsen af de enkelte grundejere til åstedsforretningen vil ekspropriationsmaterialet blive fremsendt med bl.a. areal- og lodsejerfortegnelse og en ekspropriationsplan, der viser de arealer og rettigheder, som er nødvendige for at etablere cykelstierne. Åstedsforretningen indvarsles og offentliggøres med mindst 4 uger, før den afholdes.

Efter åstedsforretningen vil der være en høringsperiode på min. 4 uger, hvor grundejerne, brugere og andre kan komme med bemærkninger og ændringsforslag til projektet og erstatningen. Herefter kan Byrådet træffe den endelige beslutning om ekspropriation. Ekspropriationsbeslutningen om projektet og erstatningens størrelse kan påklages iht. bestemmelserne i vejlovens kap. 10.

Forvaltningen foreslår, at åstedsforretningen afholdes en eftermiddag kl. 16 i juni 2022. Her burde detailprojekteringen være færdiggjort, og der er tid til udarbejdelse af ekspropriationsmateriale og indkaldelse. Åstedsforretningen skal ledes af et medlem af Byrådet, og giver dermed borgerne en direkte kontakt til politikerne.

Inddragelse

De berørte ejendomsejere indkaldes til åstedsforretningen med min. 4 ugers varsel. Den offentliggøres samtidigt, og alle interesserede er velkomne til at deltage. På åstedsforretningen gennemgår kommunens repræsentanter (byrådsmedlem og forvaltning) de nødvendige indgreb, og der lyttes og indgås i dialog med borgerne om eventuelle ændringsforslag og ønsker. Efter åstedsforretningen er der en høringsperiode på min. 4 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Til orientering er der i budget 2022 afsat 3,7 mio. kr. til delstærkning 2 på Hovedgaden i Skibby. Hele rådighedsbeløbet blev frigivet i december 2021. Derudover er der afsat 2,7 mio. kr. i 2023.

Det er ca. 0,075 mio. kr. dyrere at fravælge ekspropriation. Udgiften vil i så fald - at ekspropriationen fravælges - afholdes inden for den eksisterende anlægsbevilling.

Resume

Med denne sag lægges op til en temadrøftelse om lokalplanlægning, herunder lokalplanen som planlægningsværktøj, lokalplansprocessen, administration på baggrund af lokalplaner og fremtidig prioritering af lokalplaner.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Drøfte lokalplaners proces og regulering.

Beslutning

Drøftet. Udvalget foreslår, at temadrøftelsen afholdes for hele Byrådet.

Sagsfremstilling

Administrationen kommer med et oplæg til en temadrøftelse om lokalplanlægning, herunder:

  • Proces fra igangsætning til endelig vedtagelse
  • Hvad kan en lokalplan regulere, hvor gives mulighed for dispensation og hvad udløser ny lokalplan
  • Status for allerede igangsatte lokalplaner
  • Fremtidig prioritering ved igangsætning af lokalplaner

Oplæg til prioritering fremgår af næste sag.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Resume

Frederikssund Kommune oplever mange forespørgsler på udarbejdelse af lokalplaner. Med de nuværende ressourcer er det ikke muligt at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for alle indkomne forespørgsler. Formålet med denne sag er at beslutte en prioritering af hvilke lokalplaner, der fremover kan igangsættes, så det sikres, at der fortsat kan ske udvikling i kommunen. Fokus er på kommunale projekter, større erhvervs- og boligudbygninger samt udvikling, der allerede er muligt inden for Kommuneplan 2021. Sagen indeholder en status for igangværende planlægning samt et forslag til en fremadrettet løbende prioritering af nye planer.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage status om igangværende planer til efterretning

2. Lokalplaner fremover prioriteres i nedenstående rækkefølge:

1. Lokalplan/planændringer vedrørende kommunale projekter vedtaget af byrådet

2. Lokalplan/planændringer vedrørende erhvervsudvikling, større boligudbygninger og forsyningsanlæg

3. Mindre boligudbygninger, hvor der ikke er en lokalplan, men som er i overensstemmelse med kommuneplanen

4. Lokalplaner for eksisterende byområder, som skal sikre fastholdelse af værdier og lette administrationen

5. Øvrige lokalplaner/planændringer for områder der allerede er lokalplanlagte

3. Administrationen indtil videre meddeler midlertidigt afslag om at udarbejde lokalplaner for områder der allerede er lokalplanlagte, Plan og teknik orienteres herom

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterrretning.

Indstillingspunkt 2: Ikke tiltrådt.

Udvalget anerkender behovet for prioritering, men udvalget ønsker i stedet løbende at arbejde aktivt med planprioritering.

Indstillingspunkt 3: Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Status

Frederikssund Kommune oplever en stor interesse for nye erhvervs- og boligområder. Der er i april 2022 igangsat 18 lokalplaner i Frederikssund Kommune, som forventes endeligt vedtaget i 2022 og 2023. I seneste byrådsperiode er der på fire år i alt vedtaget 24 planer. Det betyder, at der er behov for at prioritere igangsætning af lokalplaner efter det som vurderes vigtigst for kommunens udvikling.

Der er stor forskel på ressourcetrækket på de enkelte lokalplaner afhængig af kompleksitet. Generelt er der en udvikling med stigende krav til planlægning fx øget krav i forbindelse med miljøvurdering, visualiseringer, vurdering af konsekvenser for produktionserhverv, kystprofil mv.

Administrationen vurderer totalt, at kunne udarbejde 20-25 lokalplaner i en 4-årig planperiode. Der er forskel på hvor lang tid en lokalplan er under udarbejdelse. Erfaringsmæssigt opleves at områder opgives af en udvikler, for at blive overtaget af en anden, der har nye tanker om projektet. Derudover kræver mange barmarksprojekter vandplanlægning for spildevand og regnvand, hvilket betyder, at planerne er længe undervejs. På den baggrund kan der igangsættes lidt flere planer, end der forventes vedtaget inden for planperioden.

Udover et stort antal lokalplaner er der en række større planprojekter, der er politisk højt prioriteret.

  • Planstrategi 2023-35
  • Kysbeskyttelsesprojekt i Frederikssund
  • Analyser og helhedsplan Frederikssund
  • Placeringsanalyse nyt renseanlæg
  • Varmeplanlægning
  • Maritimt Center

Prioritering

Administrationen har udarbejdet et forslag til prioriteringskriterier, der sikrer er fortsat udvikling i kommunen, herunder de kommunale projekter samt større bolig- og erhvervsområder. Den stigende efterspørgsel på udarbejdelse af lokalplaner gør det derimod sværere at prioritere udarbejdelse af nyt plangrundlag for områder, der allerede er omfattet af en lokalplan og for områder, der er opført uden lokalplan.

Administrationen forslår, at beslutning om igangsætning af lokalplaner fremover prioriteres i nedenstående rækkefølge:

1. Lokalplan/planændringer vedrørende kommunale projekter vedtaget af byrådet

2. Lokalplan/planændringer vedrørende erhvervsudvikling, større boligudbygninger og forsyningsanlæg

3. Mindre boligudbygninger, hvor der ikke er en lokalplan, men som er i overensstemmelse med kommuneplanen

4. Lokalplaner for eksisterende byområder, som skal sikre fastholdelse af værdier og lette administrationen

5. Øvrige lokalplaner/planændringer for områder der allerede er lokalplanlagte

Baseret på de planer, der allerede er igangsat og de store tværgående projekter, forventes der i denne planperiode udelukkende, at kunne prioriteres udarbejdelse af planer inden for prioritet 1-3, med forventning om at nogle prioritet 2 planer må udskydes. Kommunen er forpligtet til at planlægge for prioritet 3, hvis forespørgsler er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke allerede er en lokalplan. Derfor kan et stort antal af disse planer betyde en reduktion i antallet af prioritet 1 og 2 projekter eller forsinkelse i udarbejdelsen heraf. Samtidig kan nedlæggelse af § 14 forbud, der udløser krav om udarbejdelse af forslag til lokalplan inden for et år ligeledes få betydning for prioritering af planer.

Kvalitet i planer og i det bebyggede miljø

Frederikssund kommune har mange bebyggede områder, der ikke er omfattet af en lokalplan. Byggesag oplever en stigning i antallet af ansøgninger om at modernisere eller genopføre huse - også i områder uden lokalplan. Det gør det svært at administrere og der er risiko for, at attraktive områder ændrer karakter, hvorved bygnings- og landskabsværdier kan gå tabt. Et forbedret plangrundlag, så kommunens værdier sikres i såvel boligområder med landskabs- og bygningskvaliteter som sommerhusområder, vil kræve en yderligere tilførsel af ressourcer eller begrænsning i antallet af igangsatte planer for større bolig- og erhvervsområder.

Administrationen har erfaret, at selv nye lokalplaner ikke giver det fornødne grundlag til at administrere efter. Ofte er det nødvendigt at dispensere fra lokalplanen i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Der bør derfor også være et fokus på at forbedre lokalplanernes kvalitet, hvilket kræver tid og ressourcer til planlægningen.

Udarbejdelse af lokalplaner kræver udover ressourcer i planafdelingen i høj grad også ressourcer i Veje og Trafik og i Klima og Natur, særligt vedrørende vandhåndtering. Der kan kræves fx udarbejdelse af robusthedsanalyser for vandløbssystemer, spildevandstillæg eller udledningstilladelser parallelt med udarbejdelse af lokalplaner. Dette betyder, at nogle lokalplaner har et længere tidsperspektiv.

Prioritering fremadrettet

Administrationen anbefaler, at udvalget fortsætter praksis med at igangsætte udarbejdelse af lokalplaner løbende på baggrund af en kortere planredegørelse. Prioritering sker på baggrund af de 5 prioriteringskriterier og inden for de eksisterende ressourcer både i plankontoret og i de øvrige myndighedsområder.

Administrationen foreslår samtidig, at der kan gives administrativt afslag på udarbejdelse af lokalplaner i områder, hvor der er eksisterende lokalplaner (prioritet 5). Det administrative afslag begrundes i prioritering og ressourcer og er et midlertidigt afslag. Ønsket kan genfremsendes inden for nogle år. Udvalget orienteres om hvilke planforespørgsler, der er givet afslag på ved fremlæggelse af lokalplan status hvert kvartal.

Ønsker til helt nye udviklingsområder, der ikke er omfattet af kommuneplanen behandles i forbindelse med kommuneplanarbejdet hvert 4. år.

Prioriteringskriterier tydeliggøres på kommunens hjemmeside under planlægning.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Resume

Sagen genoptages til fornyet drøftelse i udvalget.

Udvalget besluttede den 2. februar 2022 at udsætte sagen om at sende forslag til lokalplan 133 i offentlig høring for at gennemføre en yderligere dialog med områdets beboere, inden det endelige lokalplansforslag godkendes. Der har nu været afholdt dialogmøde og udvalget skal tage stilling til de overordnede rammer for fremtidig boligbebyggelse på Færgevej 53.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Beslutte om planscenarie 1, 2 eller 3 skal danne grundlag for ny bebyggelse på Færgevej 53.
  1. Såfremt planscenarie 2 eller 3 vælges, udarbejdes en ny lokalplan på baggrund af følgende rammer:
  • Antal boliger: højest 22 boliger (ud over den eksisterende bolig)
  • Antal etager: etageantallet på boliger, der orienteres direkte mod boliger i nabobebyggelse, må ikke overstige 1½
  • Vejadgangen: principperne for trafikafviklingen og stistruktur videreføres, som det er vist i det fremlagte forslag
  • P-pladser: der anlægges minimum 1½ p-pladser pr. bolig og reserveres plads til yderligere ½ p-plads pr bolig
  • Kystlandskab: afstanden til kysten skal minimum svare til den, der er mulig med Byplanvedtægt 14.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 30. marts 2022, pkt. 56:

Indstillingspunkt 1:

Planscenarie 1 blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N) , Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A)

Imod stemte: Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V) og John Schmidt Andersen (V)

Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V) og John Schmidt Andersen (V) stemte imod, idet planscenarie 2 er mere ambitiøs end planscenarie 1 og det er mere i overensstemmelse med moderne byggeri.

Planscenarie 1 blev tiltrådt.

Indstillingspunkt 2:

Forkastet.

Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V) og John Schmidt Andersen (V) begærer den i Byrådet.

Beslutning fra Plan og teknik, 22. april 2022, pkt. 70:

Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V) og John Schmidt Andersen (V) annullerer begæringen om at sende sagen i Byrådet.

Udvalget besluttede, at sagen skal genoptages på næstkommende møde i Plan og teknik.

Beslutning

Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med en lokalplan med afsæt i grundprincipperne i byplanvedtægten i forhold til bygningernes karakter og omfang.

Administrationen vil fremlægge et fornyet udkast til drøftelse.

Sagsfremstilling

I februar blev forslaget til lokalplan 133 forelagt Plan og teknik. Udvalget besluttede specifikt, at bebyggelsesprocenten for området skulle reduceres og at der blev planlagt en borgerdialog, hvor også bygningshøjder, tagterrasser, adgangsveje og afstand til kysten skulle drøftes. Den 3. marts 2022 blev der holdt dialogmøde med borgerne i nærområdet.

Borgerne er indforstået med, at området skal anvendes til boliger. De ønsker generelt, at projektet i højere grad skal tage udgangspunkt i den gældende byplanvedtægt 14. De ønsker som udgangspunkt ikke, at lokalplanen skal give mulighed for meget mere end 12 boliger og kun i èn etage. De ønsker desuden, at boligerne skal orienteres mod vest, som det er tilfældet i byplanvedtægten og den eksisterende bebyggelse mod syd.

Borgerne gav udtryk for ikke at kunne se kvaliteten af bebyggelsen, som de mener er for tæt. De finder de rekreative områder for små og forventer, at parkeringsbehovet er større end 1½ plads pr. bolig pga. boligernes forventede pris. Yderligere peger de på, at bebyggelsen af hensyn til kystlandskabet ikke bør placeres tættere på kysten, end det den gældende byplanvedtægt giver mulighed for.

Med hensyn til vejspørgsmålet udtrykte borgerne bekymring for, at området skal have adgang fra Borgervænget, hovedsageligt fordi, det fremlagte projekt giver mulighed for væsentligt flere boliger end den gældende byplanvedtægt.

Sammenfattet vurderes modstanden mod projektet primært at være rettet mod antallet af boliger og etageantallet og dermed indbliksgener.

Planscenarier

Overordnet set kan rammerne for ny bebyggelse i området opdeles i tre forskellige planscenarier:

  1. Gældende byplanvedtægt:

Byggeri på grunden sker inden for den gældende byplanvedtægt 14. Ny lokalplan er dermed ikke nødvendig.

Byplanvedtægt 14 fra 1976 giver mulighed for, at der kan opføres tæt lav boligerne i højst 1 etage og med vestvendte facader. Det er ikke muligt at dispensere fra disse principper. Der kan på baggrund af byplanvedtægten opføres 12 boliger i området ud over villaen nr 53.

  1. Ny lokalplan inden for gældende kommuneplanramme:

Med en ny lokalplan, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, kan der opføres tæt lav boliger i højest 1½ etager og med højde op til 8,5 m. En bebyggelse i højst 1½ etage vil være i tråd med nabobebyggelsen mod nord og etagemæssigt nærme sig bebyggelsen på Borgervænget. Boliger i 1½ etager kan delvist fremstå i 2 etager, når der samtidigt tages højde for orientering og afstand til nabobebyggelse, men skal overordnet set fremstå i 1½ etager for at overholde kommuneplanens rammebestemmelse.

  1. Ny lokalplan og ny kommuneplanramme:

Ny lokalplan udarbejdes med udgangspunkt i det lokalplanforslag, der blev forelagt udvalget den 2. februar 2022. Bebyggelsesprocenten reduceres fra 37 % til 30 %. Med ny lokalplan og kommuneplantillæg kan der gives mulighed for boliger i mere end 1½. Det lokalplanforslag, der er forelagt udvalget i februar og præsenteret til borgerdialog i marts, er tæt lav boligbyggeri i 2 etager med tagterrasser, hvor byggefelter er placeret 8 meter fra skel for at reducere indbliksgener.

Områdets karakter og eventuelle indbliksgener

Området er bynært med kort afstand til station og indkøbsmuligheder. Samtidigt ligger det attraktivt - tæt på Roskilde fjord. De omkringliggende boligområder er parcelhusområder med enfamiliehuse i 1½ etager og rækkehuse i 1 etager med private haver. Lokalplanområdet er således omgivet af en forholdsvis åben og lav bebyggelse, hvor tålegrænsen for indbliks gener er lavere end i rækkehusbebyggelser i flere etager.

Den attraktive beliggenhed gør det ønskeligt at fortætte området, så flere kan få mulighed for at bo i moderne boliger uden private haver/udendørsarealer tæt på både kysten og centrum. Men ny bebyggelse skal tilpasses de eksisterende nabobebyggelser.

Etageantal

På baggrund af dialogmødet er det administrationens anbefaling, at højden på boliger, der orienteres direkte mod boliger i nabobebyggelse ikke bør overstige 1½ etager. Dels for at imødekomme eventuelle indbliksgener og for at tilpasse til områdets karakter.

Antal boliger

Uanset om der er gives mulighed for byggeri i 1½ eller flere etager, er det administrationen vurdering, at der højst bør planlægges for 20-22 boliger (ud over villaen i nr 53) for at opnå en attraktiv og moderne bebyggelse. En sådan bebyggelse vil tage højde for den åbne karakter, der gør sig gældende i de omkringliggende områder og samtidig realisere det potentiale, der er for fortætning i det bynære attraktivt område.

Vejadgang og Parkering

Det fremlagte forslag, hvor trafikken fordeles på to veje med en ensrettet vej, vurderes at være den mest hensigtsmæssige trafikafvikling. Med hensyn til antallet af p-pladser anbefaler administrationen, at kommunens p-plads norm for enfamiliehuse (2 p-pladser pr bolig) anvendes, fordi boligerne med hensyn til størrelse og bebyggelsesprocent kommer til at ligne enfamiliehuse.

Kystlandskab

Det er administrationens vurdering, at hensynet til kystlandskabet vil være opfyldt med en lokalplan, hvor afstanden til kysten minimum svarer til den, der er mulig med Byplanvedtægt 14.

Samlede anbefaling såfremt planscenarie 2 eller 3 vælges

På baggrund af dialogmødet og udvalgets beslutning om, at bebyggelsesprocenten skal reduceres til 30, anbefaler administrationen, at der med ny lokalplan sættes følgende rammer:

  • Antal boliger: højest 22 boliger (ud over den eksisterende bolig)
  • Antal etager: etageantallet på boliger, der orienteres direkte mod boliger i nabobebyggelse, må ikke overstige 1½
  • Vejadgangen: principperne for trafikafviklingen og stistruktur videreføres, som det er vist i det fremlagte forslag
  • P-pladser: der anlægges minimum 1½ p-pladser pr. bolig og reserveres plads til yderligere ½ p-plads pr bolig.
  • Kystlandskab: afstanden til kysten skal minimum svarer til den, der er mulig med Byplanvedtægt 14

Opsummering af dialogmødet, forslag til lokalplan 133 og byplanvedtægt 14 er vedlagt som bilag.

Inddragelse

I marts 2020 blev et tidligere forslag til lokalplan 133 sendt i offentlig høring i 8 uger.

I december 2020 holdt administrationen sammen med projektudvikler et digitalt dialogmøde med naboerne til lokalplanområdet.

I marts 2022 holdt kommunen sammen med projektudvikler et fysisk dialogmøde med naboerne til lokalplanområdet.

Når der er udarbejdet lokalplanforslag vil dette komme i offentlig høring inden endelig vedtagelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende et forslag til Kommuneplantillæg 007 og Lokalplanforslag 153 for boliger ved Solvænget i det sydlige Vinge og beslutte at sende planerne i 8 ugers offentlig høring. Formålet med planerne er at muliggøre etablering af et nyt boligområde med åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse. Planerne skal også give mulighed for, at der indenfor et delområde kan opføres en åben-lav bebyggelse i form af ’Tiny Houses’. Endvidere skal planerne sikre, at delområdet alternativt kan anvendes til åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse, hvis ikke der viser sig at være interesse for 'Tiny Houses'.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende forslag til kommuneplantillæg 007 og lokalplanforslag 153 for en åben-lav boliger ved Solvænget i det sydlige Vinge samt at sende planerne i 8 ugers offentlig høring.
  2. Vedtage, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

I Byrådets 8 punkts plan fra 2019 er visionen bl.a., at Vinge skal udvikles som en varieret by. I Vinge C skal der primært opføres etageboliger på grund af den stationsnære placering. I den sydøstlige del af Vinge er målet at der skal opføres åben lav og tæt lav boliger for på den måde at understøtte den varierede by. Som følge heraf besluttede Plan- og Miljøudvalget i 2019, at der skulle udarbejdes et forslag til lokalplan, der åbner mulighed for opførelse af parcelhuse samtidigt med, at der bliver mulighed for at opføre 'Tiny Houses' i den østlige del af lokalplanområdet.

Kommuneplantillæg

Området er i henhold til kommuneplan 2021-2033 beliggende indenfor et rækkefølgebelagt areal, hvor byudviklingen først er planlagt frigivet i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2027 - 2033. En afvigelse fra rækkefølgeplanen, der er en del af kommuneplanens hovedstruktur, kræver et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg 007 er vedlagt som bilag.

Lokalplan

Med lokalplanen åbnes der mulighed for, at der kan opføres en åben lav boliger form af parcelhuse med grundstørrelser fra 550-750 m2. Desuden åbnes der mulighed for, at der kan opføres op til 20 'Tiny Houses' i den østlige del af området. Lokalplanen skal desuden sikre, at området udbygges på grundlag af en varieret bebyggelsesplan samt at bebyggelsen får et afvekslende arkitektonisk udtryk. Endelig skal at det sikres, at der bliver en god forbindelse mellem boligerne og det grønne hjerte.

Miljøscreening

Der er foretaget en screening for miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillægget og lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planforslagene ikke vil medføre en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen er baseret på en vurdering af:

  • At planerne ikke væsentligt påvirker kystlandskab, Natura 2000 områder, Bilag IV-arter, drikkevandsinteresser og kulturarv, herunder Snostrups landsbykarakter og kirkeomgivelser.
  • At planerne understøtter og supplerer natur og rekreative områder i forbindelse med Det Grønne Hjerte samt sikrer § 3 områdernes biologiske funktionalitet, bl.a. som rasteområde for Spidssnudet frø og evt. som yngle- og rasteområde for flagermus.
  • At planerne ikke giver anledning til klimapåvirkninger ift. regnvand, ligesom planlægningen understøtter forebyggende klimatiltag.

Screeningnotatet for afgørelsen om miljøvurdering er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Administrationen har afholdt et orienteringsmøde med borgere den 7. marts, hvor der var en generel positiv stemning for projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Vinge er under hastig udvikling, og der er løbende behov for at navngive nye veje i området. For at sikre et gennemgående princip for navngivningen foreslår administrationen, at den sydøstlige del af Vinge inddeles i 4 bydelskvarterer, som gives hvert sit tema. Vejnavnene skal efterfølgende afspejle det pågældende tema.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Det sydøstlige Vinge opdeles i 4 bydelskvarterer og gives navnene; Eng Kvarteret, Sø Kvarteret, Bakke Kvarteret og Boulevard Kvarteret.
  2. En pulje på 10 vejnavne indenfor hvert bydelskvarter vil efterfølgende være udgangspunkt for navngivningen af veje indenfor det pågældende område.
  3. Den gennemgående boligvej indenfor lokalplanområdet ved Solvænget gives navnet "Bølgen".
  4. Området med Tiny Houses gives navnet "Solsikken".

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

Administrationen vil foreslå, at det syd- østlige Vinge opdeles i 4 bydelskvarterer, der gives et tema med relation til pågældende områdes landskab. Se vedlagte kortbilag. Efterfølgende skal vejnavnene i området understøtte temaet i bydelskvarterene, så der bliver en klar logik i navngivningen. Administrationen har følgende 4 forslag til navngivninger af bydelskvarterene og forslag til 10 mulige vejnavne indenfor de pågældende områder:

Bydelskvarter 1: Eng Kvarteret (med reference til områdets åbne, grønne og udstrakte karakter)

Forslag til vejnavne: Engdraget, Englodden, Græsgangen, Blomsterengen, Sletten, Dalengen, Steppen, Vangen, Kløverengen, Naturgrunden.

Bydelskvarter 2: Sø Kvarteret (med reference til placeringen ved det store regnvandsbassin 308-2)

Forslag til vejnavne: Bølgen, Bølgegangen, Brændingen, Bassinet, Vandhullet, Dybet, Indsøen, Dønningen, Søgangen, Moseengen,

Forslag til navn for området med Tiny Houses: Fællesskabet, Gruppen, Klyngen, Blomsten, Blomsterhaven, Solsikken, Margueritten, Himmelstrøget, Friheden, Kollektivet.

Bydelskvarter 3: Bakke Kvarteret (med reference til de store højdeforskelle i området)

Forslag til vejnavne: Skråningen, Hældningen, Toppen, Højen, Knolden, Dosseringen, Tuen, Plateauet, Skrænten, Kløften.

Bydelskvarter 4: Boulevard Kvarteret (med reference til områdets mere urbane karakter)

Forslag til vejnavne: Alfavej, Strøget, Alleen, Avenuen, Chausseen, Bivejen, Stillevejen, Sidegaden, Stikvejen, Smøgen.

Øvrige input

Lokalhistorisk samling har gennemgået gamle kort og andre mulige historiske referencer for navngivningen, men har ikke fundet noget brugbart.

ROMU foreslår på baggrund af gamle marknavne, at de fire bydelskvarterer gives følgende navne: Område 1 "Stags Agre", område 2 "Kalve Haven", område 3 "Store Fuglebjerg", og den østlige del af område 4 "Lille Fuglebjerg" og den vestlige del "Bredholm". Administrationen vurderer, at forslagene er meget relevante, og, at de vil kunne bruges som navne for bydelskvarterene. Ideen med temanavne, som udgangspunkt for navngivning af vejene indenfor det pågældende område, imødekommes imidlertid ikke ved forslaget. Det bliver vanskeligt at finde en brugbar nøgle for at sikre sammenhængen mellem kvarterene og de underliggende vejnavne. Administrationen anbefaler, at vælge den typologiske model baseret på landskabstræk som udgangspunkt fornavngivningen. De historiske navne forslås anvendt i andre sammenhænge i forbindelse med udviklingen af Vinge.

Ejeren af bydelskvarter 1 har været hørt. Hans forslag er, at kvartersnavnene tager udgangspunkt i et tema, der ligger i forlængelse af Kronprinsesse Marys bro. Det foreslås, at bydelskvarteret f.eks. gives navnet "Dronningekvarteret", og, at den primære stamvej gennem området f.eks. navngives "Dronning Dagmars Alle" eller "Dronning Ingrids Alle". I forlængelse heraf foreslås det, at boligvejene f.eks. kan navngives "Dr. Elisabeths vej, Dr. Magrethe vej eller lignende. Administrationen vurderer, at navnene ikke afspejler den grundlæggende fortælling om Vinge som den nye og bæredygtige by, og kan derfor ikke anbefale forslagene.

Inddragelse

Frederikssund lokalhistoriske samling, ROMU (Museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund) og ejeren af bydelskvarter 1 har været hørt om forslag til navngivning af bydelskvartrene og vejene.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune igangsatte i foråret 2018 udarbejdelse af lokalplan for boligbebyggelse på Hillerødvej 23A i Slangerup. Kommunen har nu modtaget et nyt skitseprojekt. Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om der skal igangsættes lokalplan og kommuneplantillæg, der muliggør det nye boligprojekt.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Igangsætte udarbejdelse af lokalplan for boligområde ved Hillerødvej med indarbejdelse af administrationens anbefalinger.
  2. Igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg som muliggør areal til rekreative formål samt at ca. 1/3 af boligerne kan opføres i 2 etager.

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

Siden igangsættelse af lokalplan i 2018 er der arbejdet med regnvandshåndtering og der er kommet en ny udvikler på projektet. Det har medført, at den planlagte disponering af arealet er ændret i forhold til det projekt, som var udgangspunkt for igangsættelse af lokalplan i 2018.

Projektbeskrivelse og placering

Arealet - på ca. 8 ha - ligger på den vestlige side af Hillerødvej udenfor den nuværende bygrænse nord for Slangerup. Projektet omfatter 110 boliger, 2/3 i en etage og 1/3 i to etager. Der arbejdes med 4 forskellige boligtyper med boligstørrelse mellem 90-115 m² på forholdsvis små grunde på 125-250 m². Boligerne placeres langs boligveje, som en hestesko omkring et fællesområde, der mod nord står i åben forbindelse med et lille moseområde, der ligger udenfor lokalplanområdet. Bebyggelsesprocenten i rammeområdet som helhed er ca. 23.

Eksisterende område

Området grænser op til parcelhusområdet Jordhøj Bakke mod syd, Hillerødvej mod øst og åbne marker og mose mod nord og vest. Frederiksborgvej, som er statsvej, ligger ca. 160 m vest for arealet.

Terrænet i området skråner nedad ind på grunden mod vest og en stor del af området ligger ca. 3-4 m lavere end Hillerødvej. Halvdelen af området mod syd er dækket af mosen, Kalvekær, der er udpeget som § 3 Naur. Også et areal lige nord for lokalplanområdet er udpeget som § 3 natur.

Projektet indebærer, at en gård, opført i 1923-61 på områdets højeste punkt, rives ned. Gårdanlægget er et fint eksempel på dansk landbrugsbyggeri fra mellemkrigsårene og vurderes at have lav til middel bevaringsværdi. Gården er omgivet at buske og træer, som fældes ved realisering af projektet.

Eksisterende plangrundlag

Den nordlige halvdel af området er omfattet af kommuneplanramme B 3.31 til åben lav og tæt lav boliger i højest 1½ etager. Da en del af boligerne ønskes opført i 2 etager, kræver projektet, at der udarbejdes kommuneplantillæg, som ændrer etageantallet i rammebestemmelsen. Hvis der ikke udarbejdes kommuneplantillæg, kan lokalplanen alene give mulighed for boliger i højst 1½ etager.

Den del af lokalplanområdet, som ikke er omfattet af kommuneplanrammen, ønskes anvendt til rekreativt område. Det nødvendiggør, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger et rammeområde til rekreative formål. Lokalplanen skal sikre, at området til rekreative formål forbliver ubebygget i landzone og kun kan benyttes til rekreative formål med hensyntagen til beskyttet natur.

Spildevandstillæg

I samarbejde med Novafos er det aftalt, at der skal placeres et forsinkelsesbassin i den sydlige og laveste del af boligområdet og tilslutte regnvandet til ét tilslutningspunkt tæt ved bassinet. Det kan ikke lade sig gøre, at benytte det eksisterende tilslutningspunkt i spildevandsplanen og der skal udarbejdes et spildevandstillæg, der muliggør et nyt tilslutningspunkt.

Opmærksomhedspunkter for ny planlægning

Natur: Der lever spidssnudet frø og andre beskyttede bilag IV-arter i nærområdet. I forbindelse med lokalplanen skal der laves en habitatvurdering, der redegør for, at arternes yngle- og rastearealer ikke ødelægges og det skal sikres, at dens økologiske funktionalitet opretholdes. Der skal laves en plan for, at fællesarealer kan indrettes til både fællesaktiviteter og arealer, der understøtter de beskyttede dyrearter.

Landskab: Det omkringliggende landskab er i kommunes landskabsanalyse udpeget som vedligeholdelsesområder. Her kan der ske udvikling i form af byggeri under hensyn til den eksisterende landskabskarakter. Det bakkede åbne terræn, mosen og plantebælte langs Hillerødvej udgør karaktergivende landskabstræk, som bør bevares. Det skal derfor tilstræbes, at terrænregulering begrænses og terrænspring udføres uden støttemure. Det fremlagte skitseprojekt forudsætter, at der etableres støttemur på ca. 1,4 m langs vejen med en 1,8 m høj støjskærm ovenpå. Terrænspring derudover bør udføres uden brug af støttemure og støjskærmen mod Hillerødvej bør udføres med beplantning langs vejen. Beplantningen skal kunne opnå en højde på mindst 3 m, så den dækker skærmen i sommerhalvåret. Der er tæt beplantning langs en del af vejen i dag.

Vejadgang, cykelbaner og fortov:Bygherre skal bekoste, at boligområdet få vejadgang fra Hillerødvej i et nyt 3-benet kryds, der skal anlægges med venstresvingsbane og krydsningshelle for bløde trafikanter på Hillerødvej. Bygherre er forpligtiget til at anlægge cykelbaner og fortov fra Stensbjergvej ud til det nye boligområde, som forlængelse af den eksisterede infrastruktur.

Skolevej: Hillerødvej er en primær trafikvej med en årsdøgntrafik på knap 2.500 køretøjer og dermed en af de mest trafikerede veje i Slangerup. Forholdene på Hillerødvej, hvor der kun er smalle cykelbaner, opleves ikke som sikre for skolebørn, og der vil derfor ikke kunne anvises en vej for skolebørnene i nye boligområde, som opleves sikker. Forholdene for skolebørn og bløde trafikanter vil forbedres mærkbart, hvis området kobles på en af de to eksisterende stier, der fører ind til boligvejene i parcelhusområderne mod syd. Derfra er der boligveje og et eksisterende stinet og stitunnel til skolen. Stierne er privatejede og kobling på stierne kræver ejernes accept. Ejerne af den ene sti; Grundejerforeningen Jordhøj Bakke, har tilkendegivet, at de ikke er interesserede i, at deres sti bliver forbundet med det nye boligområde. Hvis det nye område ikke stiforbindes med det eksisterende boligområde vil cykler og gående skulle foretage en lang omvej via Hillerødvej for at komme ind i nabobebyggelsen. Det er uhensigtsmæssigt for beboerne i både det nye og i de eksisterende boligområder, særligt for børnefamilier, der har klassekammerater og venner i nabobebyggelsen. Administrationen anbefaler derfor, at mulighederne for kobling til det eksisterende velfungerende stinettet i nabobebyggelserne undersøges yderligere i dialog med grundejerne her.

Regnvandshåndtering: Projektet tager udgangspunkt i et foreløbigt udlæg til regnvandsbassin, som Novafos har dimensioneret. Formen på bassinet og den endelige størrelse er ikke fastlagt endnu. Det anbefales, at bassinet gives en form og kanthældning, så det kommer til at ligne en naturlig sø. De endelige beregninger på bassinstørrelse kan resultere i, at der skal afsættes mere plads til bassin. I så fald anbefales det, at antallet af boliger reduceres frem for, at friarealerne mindskes.

Grundstørrelser: Grundstørrelserne er væsentlig mindre end i Slangerup by, hvor tæt-lav bebyggelse generelt er udlagt med grunde på mindst 250 m2. I bebyggelsen Stensbjergvej, som er nabo til lokalplanområdet, er grundene mindst 300 m2 for rækkehuse. Til gengæld er fællesarealerne her forholdsvist små og de indbyder ikke til fælles aktiviteter og fællesskab. Fællesarealerne i det ny boligprojekt har en størrelse og kvalitet, der når arealerne indrettes med legeplads, solterrasser og andre fællesfaciliteter, i høj grad opvejer behovet for privat have.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der med indarbejdelse af anbefalingerne i overstående fokuspunkter, kan opnås et attraktivt boligområde med fokus på fællesskab for både seniorer og børnefamilier. Selve boligbebyggelsen grænser ikke op til eksisterende boligområder, så boliger i 2 etager vil ikke give anledning til indbliksgener. Boliger i 2 etager giver variation i bebyggelsen og reducerer det bebyggede areal, så der bliver større friareal, som kan anvendes til fælles opholdsarealer. Området hænger dårligt sammen med byen. Hvis der ikke opnås stiforbindelse til nabobebyggelsen vil den eneste forbindelse til Slangerup by være Hillerødvej, hvor der ikke er anlagt cykelsti. Der bør fremadrettet være opmærksomhed på stiforbindelser og sikker skolevej ved udpegningen af nye arealer til byudvikling.

Sagen er vedlagt følgende bilag: Nyt skitseprojekt 2022, oversigtskort, skitseprojekt fra 2018 til orientering.

Inddragelse

Administrationen er i dialog med grundejerforeningen Jordhøj Bakke om benyttelse af den private sti, der løber fra det nye boligområde til parcelhusområdet, Jordhøj Bakke. Der afholdes et dialogmøde med naboerne inden lokalplanforslag sendes i 8 ugers offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udviklingen i Vinge er godt i gang, hvorfor det også forudsætter etableringen af byens første kommunale servicefunktioner. Som en opfølgning på Byrådets godkendte 8-punktsplan fra mødet den 19. september 2019 skal Plan og teknik og Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale at igangsætte lokalplan og udbudsproces for byens første multifunktionelle børnehus, som skal stå klar i 2024. Byrådet har afholdt to temadrøftelser hhv. 8. december 2021 og 30. marts 2022, hvor placering, indhold og proces for kommunale servicefunktioner blev drøftet. Denne sag tager afsæt i temamødernes drøftelser i forhold til placeringen af de første kommunale servicefunktioner. Med sagen anmodes Byrådet om at godkende igangsættelse lokalplan for multifunktionelt børnehus og af den overordnede planlægning for byens første byskole og næste børnehus ved de i sagen angivne placeringer i Vinge. Administrationen fremlægger i sagen, en alternativ placering til det første børnehus end den, der blev foreslået til temamødet. Byrådets temadrøftelser og denne sag tager afsæt i kommunens bolig- og kapacitetsanalyser for de næste år.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Igangsætte lokalplan og udbudsproces for et multifunktionelt børnehus og tilhørende offentlige formål for en del af matrikel 1f, Snostrup By i det sydlige Vinge (område A)
  2. Igangsætte den overordnede planlægning for Vinges første skole og børnehus nr. 2 på arealerne nord for stationen på en del af matrikel 5a, Snostrup By (område C)
  3. Igangsætte den overordnede infrastruktur planlægning for Dalvejens ændrede tracé, som skal understøtte skolens kommende adgangsvej og tænkes sammen med den kommende overgang over banen og byens urbane centrum

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

Med denne sag anmodes Plan og teknik og Økonomiudvalget om at anbefale Byrådets godkendelse af, at der igangsættes udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg til etablering af et multifunktionelt børnehus og tilhørende offentlige formål for det kommunalt ejede område i det sydlige Vinge (del af matr. nr. 1f, Snostrup By, Snostrup), umiddelbart nord for Snostrup. Til sagen er vedlagt kort, som angiver områdets placering i Vinge - område A.

På Byrådets temamøder den 8. december 2021 og 30. marts 2022 godkendte Byrådet, at der arbejdes videre med en plan for Vinges kommunale servicefunktioner i de næste ca. 15 år, og første etape er etableringen af et multifunktionelt børnehus. Ved denne sag godkendes derfor også placeringen og, at den indledende planlægning for byens fremtidige centrale skole og tilhørende infrastruktur umiddelbart nord for Vinge station igangsættes. Placeringen følger op på Udviklingsplanens anbefalinger for at understøtte et aktivt og varieret bycentrum.

På temamødet den 30. marts 2022 blev drøftet en placering af det første børnehus umiddelbart nord for Fællesmagasinet (se vedlagte kort, benævnt som område B). Administrationen foreslår dog ved denne sag en placering i det sydlige Vinge (område A på vedlagte kort), hvor boligudviklingen (særligt familieboliger) sker. Ved den anbefalede placering vil det multifunktionelle børnehus understøtte boligudviklingen og bidrage til aktiveringen af det Grønne Hjerte. Ligeledes vurderes placeringen mere hensigtsmæssig i forhold til byggeriets typologi, hvor et børnehus bør opføres i 1-plan og i højere grad passes ind i det omkringliggende boligmiljø. Nord for Fællesmagasinet vil en bygning i 1-plan blive "klemt" inde og opfattes skalamæssig uhensigtsmæssig.

Ved denne sag anvises en planlægning for tre områder til kommunale servicefunktioner indenfor det centrale Vinge. Alle tre placeringer af kommunale servicefunktioner understøtter visionen om en nærværende by, hvor funktionerne placeres i kobling til byens fælled og derved sikrer det levede og nærværende byliv i det Grønne Hjerte. Herunder beskrives de forskellige stadier for den planlægning, områderne forudsætter for at imødekomme byens udvikling de næste 10-15 år.

Det skal bemærkes at ved denne sag godkendes de tre placeringer af kommunale servicefunktioner (skole og børnehuse) og planlægningen for de to af områderne. Der vil efterfølgende blive fremlagt sager (i rette fagudvalg) til beslutning omkring indhold i det multifunktionelle børnehus(e) og senere for skolen.

Etape 1 - Multifunktionelt børnehus ved Solvænget 29, område A (ibrugtagning 2024)

Ved denne sag foreslår administrationen, at det første børnehus etableres på arealerne omkring det tidligere gartneri ved Solvænget 29, som er vist på det vedlagte kortbilag. Arealerne er kommunalt ejet og er en del af det Grønne Hjerte og omkranses af igangværende (og kommende) boligindsatser. Den foreslåede placering af et multifunktionelt børnehus forudsætter udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg, da området er omfattet af kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.

Det vil forudsætte, at ejendommens hovedhus nedrives for at skabe plads til børnehuset. I forbindelse med lokalplanen og forestående byggeprogrammering kan de omkringliggende arealer og overflødiggjorte driftsbygninger med fordel indtænkes til offentlige (borgerdrevne) formål. Det skal bemærkes, at på dele af ejendommen er der registreret jordforurening efter gartnerifunktionen, som skal håndteres i planlægningen. Ligeledes skal ejendommen sikres opdateret forsyning, hvilket med fordel kan koordineres med kommunal byggemodning af parcel- og tinyhouses umiddelbart syd for arealet.

Planemner i lokalplanen

Ved denne placering understøttes de igangværende boligindsatser i området og et multifunktionelt børnehus vil bidrage til den offentlige og rekreative anvendelse af det Grønne Hjerte. Lokalplanens udarbejdelse skal koordineres tæt med omkringliggende boligprojekter og den kommende programmering af det Grønne Hjerte. Herunder beskrives de overordnede emner, som skal indarbejdes i lokalplanen:

  • Et børnehus i det Grønne Hjerte vil skulle sikre, at de rekreative byrum "smelter" sammen med børnehusets udearealer, så multifunktionaliteten tænkes ind i både bygning og opholdsarealer
  • Multifunktionalitet skal indarbejdes i lokalplanen
  • Vejadgang til området vil ske fra nord (Vinge Boulevard)
  • Bevare eksisterende beplantning og haveanlæg, som indtænkes i områdets indretning
  • Naturbeskyttelseshensyn af § 3 beskyttet mose på ejendommen
  • Sikre højt ambitionsniveau for det arkitektoniske udtryk
  • Sikre højt ambitionsniveau for områdets indretning efter kommunens pædagogiske og rekreative målsætninger

For at sikre, at huset kan stå klar i 2024 skal lokalplanarbejdet koordineres med udbud af anlægsopgaven, og derfor vil der sideløbende køre en byggeprogrammering og udbud af opgaven. Forinden udbuddet vil opdraget blive fremlagt til politiske godkendelse, som forventes i 2. halvår 2022.

Etape 2 - Overordnet planlægning af Vinges byskole og næste børnehus nord for stationen, område C (ibrugtagning hhv. 2027 og 2030)

På temamøderne blev drøftet forventninger til indhold og placering af de kommunale servicefunktioner i Vinge. Med afsæt i Vinge Udviklingsplan - "Fremtidens Vinge" anbefales en stationsnær placering af byens første skole, som skal bidrage til et aktivt og varieret bycentrum. Ved denne placering skal skolen etableres som en multifunktionel bygning, der bygges i flere etager. Det er afgørende, at området planlægges flerfunktionelt, så der kan opstå synergier mellem kommunale og kommercielle funktioner. Kapacitetsanalysen for skolesøgende børn viser, at skolen i Vinge vil være nødvendig til ibrugtagning i 2026-2028 og Vinges andet børnehus i 2030-2031. For at sikre en ambitiøs planlægning skal udvalgene over for Byrådet ved denne sag godkende, at administrationen begynder på den overordnede planlægning for etableringen af byens første skole.

Der vil være et særligt fokus på, at arealerne samtænkes med byens centrum og den kommende landskabsbro over banen. I Udviklingsplanen for Vinge anvises et ændret tracé for Dalvejen, hvor vejen drejes ned langs stationsforpladsen og derved kører under den kommende broføring. Derved sikres et større byrum, hvor Tvinsmosens naturkvaliteter arbejder sig ind i det urbane centrum. Denne forplads skal programmeres og skolearealer, bycentrum og natur skal "smelte" sammen til et spændende byrum.

Det er afgørende for planlægningen af byens nordlige centrum, at den reviderede vejføring for Dalvejen godkendes og det endelige tracé detailprojekteres i arbejdet med hhv. skole, landskabsbro og det Grønne Hjerte. Til sagen er vedlagt at kortbilag der angiver Udviklingsplanens forslag til ændret vejtracé.

Etape 3 - Perspektivareal for kommunale servicefunktioner, område D (ibrugtagning efter behov, men tidligst forventet i 2030)

Byrådet ønskede på temamødet den 30. marts 2022, at administrationen angiver forslag til perspektiv areal for fremtidige servicefunktioner. På vedlagte kort er der angivet et område omkring Gl. Slangerupvej 9, som har en tydelig kobling til det Grønne Hjerte og derfor med fordel kan undersøges yderligere for mulig placering af servicefunktioner.

Inddragelse

Der ønskes en fortsat tidlig inddragelse af omkringliggende naboer og derfor afholdes der indledende dialogmøde, inden lokalplanen udarbejdes. Dialogmødet skal sikre, at naboernes bemærkninger tages med i lokalplanprocessen. Det forventes, at lokalplanen koordineres tæt med programmeringen af det Grønne Hjerte, hvor der også vil indgå høj grad af bruger- og borgerinddragelse.

Økonomi

Sagen omhandler en tilvejebringelse af plangrundlaget for Vinges kommunale servicefunktioner, for de næste 15 år.

Planen omtaler et multifunktionelt børnehus i 2024, byens første skole i 2027 samt endnu et børnehus i 2028.

I den senest vedtagne 10 årige investeringsplan, er afsat et rådighedsbeløb på 1,042 mio. kr. i 2023, og 30,228 mio. kr. i 2024, til opførelse af en daginstitution i Vinge.Der er desuden afsat yderligere 1,042 mio. kr. i 2024, og 28,374 mio. kr. i 2026-31 til yderligere en daginstitution, som dog er forudsat opført i område Syd.

Den gældende investeringsplan for 2022 - 2031 indeholder derimod ikke anlægsmidler til en skole, hvorfor prioriteringen af denne, bør indgå i arbejdet med budget 2023 og overslagsår.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om der skal udarbejdes ny lokalplan for den eksisterende bebyggelse Kongshøjparken i Slangerup, så beboerne lettere kan blænde den eksisterende indgang af og inddrage den til beboelse.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Der ikke igangsættes udarbejdelse af ny lokalplan for Kongshøjparken i Slangerup.

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

Projektbeskrivelse og placering

Administrationen har modtaget en anmodning om at udarbejde en ny lokalplan for Kongshøjparken i Slangerup, der muliggør, at entreområdet i boligerne kan benyttes til beboelse. Projektområdets placering kan ses på vedhæftede bilag. Lokalplan 33.1, der er gældende for området, har til formål at sikre den særlige karakter af den eksisterende boligbebyggelse. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om, hvordan indgangspartiet i boligerne skal fremstå ved ændringer/udskiftning af døre eller vinduesareal i indgangspartiet. Bestemmelserne foreskriver, at indgangspartiet enten skal være med vindue fra gulv til loft eller helt træbeklædt uden vindue fra gulv til loft. Dette gør, at hvis beboerne ønsker at blænde indgangspartiet af, for at bruge entréen til beboelse, har de enten kun muligheden for at lave et vindue fra gulv til loft eller blænde indgangspartiet af uden vindue. Eksempler på lovlig og ulovlig afblænding kan ses på vedhæftet bilag.

Det er ikke muligt at dispensere fra bestemmelserne om indgangspartiets fremstående, da det er en del af formålet med lokalplanen, som der ikke kan dispenseres fra.

Eksisterende område

Området ligger centralt i Slangerup, som er en af kommunens fire hovedbyer. I Slangerup er der et godt handelsliv, flere kommunale institutioner og fritidstilbud. Slangerup indeholder både boligområder med åben-lav bebyggelse og tæt-lav bebyggelse. Størstedelen af bebyggelsen i Slangerup er i 1½ etage. Kongshøjparken er kendetegnet ved at være række i 1½ etage uden udnyttet tagetage i ens gule tegl og mørkt træværk.

Eksisterende plangrundlag

Området er lokalplanlagt og omfattet af lokalplan 33.1 for Kongshøjparken vedtaget i 1997. Lokalplans formål er at sikre den særlige karakter af den eksisterende boligbebyggelse og at angive retningslinjer for udformning af tilbygninger af de eksisterende boliger.

Opmærksomhedspunkter for ny planlægning

Ved udarbejdelse af ny lokalplan skal man være opmærksom på, at områdets særlige karakter fortsat opretholdes.

Anbefaling

Området er omfattet af en lokalplan, der har fokus på at bevare området særlige karakter. Frederikssund Kommune oplever i øjeblikket en meget stor efterspørgsel på udarbejdelse af lokalplaner for nye byområder, hvor der ikke allerede er en eksisterende lokalplan. Med de ressourcer, der er afsat til planlægning, er det i øjeblikket ikke muligt at tilgodese alle ønsker for udarbejdelse af nye lokalplaner. På den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke igangsættes udarbejdelse af en ny lokalplan/tillæg til lokalplan for Kongshøjparken.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag træffe beslutning om igangsættelse af udarbejdelse af lokalplanforslag for et mindre boligområde i Dalby. Ved udarbejdelse af lokalplanen skal der sikres, at den nye bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelse i landsbyen, at vejadgangen placeres, så der er gode oversigtsforhold samt at placeringen af affaldshåndteringen er hensigtsmæssig.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Igangsætte udarbejdelse af lokalplanforslag for et mindre boligområde i Dalby.

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

Projektbeskrivelse og placering

Administrationen har modtaget ansøgning om en boliglokalplan for åben-lav boligbebyggelsen på Østergaardsvej 35, 3630 Jægerspris i Dalby. En del af matrikelnummer 6a Dalby By, Krogstrup. Arealet er ca. 4.600 m2. Placeringen fremgår af vedhæftede bilag.

Eksisterende område

Området er beliggende i udkanten af landsbyen Dalby, der er kendetegnet ved primært at bestå af åben-lav bebyggelse i 1½ etage. I kommunens byudviklingsstrategi er Dalby en byzonelandsby, hvor boligudviklingen skal ske med stort hensyn til det eksisterende landsbymiljø. I Dalby er der både en dagligvarebutik, Dalby afdelingen af Fjordlandsskolen, et børnehus, fritidsklub og hal- og stadionfaciliteter.

Eksisterende plangrundlag

Området er ikke lokalplanlagt, men ligger indenfor kommuneplanramme B 5.6, der udlægger området til åben-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på max 30, max etageantal på 1,5 og en max højde på 8,5 meter. Området ligger i fremtidig byzone og skal med vedtagelse af lokalplan overføres til byzone. Den nye planlægning kræver ikke et kommuneplantillæg.

Området er spildevandsplanlagt til fælleskloakering, dvs. at spildevand og overfladevand løber i samme ledning. Den nye planlægning kræver ikke et tillæg til spildevandsplanen.

Opmærksomhedspunkter for ny planlægning

  • En del af projektområdet ligger indenfor en skovbyggelinje. Indenfor skovbyggelinjer må der ikke bygges. I forbindelse med lokalplanarbejdet skal der søges om reduktion af skovbyggelinjen hos Miljøstyrelsen.
  • Ved lokalplanlægning skal der tages hensyn til de omkringliggende omgivelser, så den nye bebyggelse karaktermæssigt tilpasses omgivelserne.
  • Ved placering af vejadgang til området skal der sikres gode oversigtsforhold og trafiksikkerhed.
  • Ved etablering af affaldshåndtering, skal renovationsbilernes fremkommelighed sikres.

Anbefaling

Kommunen er forpligtet til, inden for et år, at udarbejde forslag til lokalplan for projekter, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, hvilket dette projekt er. Administrationen vurderer, at ovenstående opmærksomhedspunkter kan løses gennem lokalplanlægningen og anbefaler derfor, at lokalplanarbejdet igangsættes.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant for igangsættelse af lokalplanforslaget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om udvidelse/ændring af bymidten i Jægerspris. Da synlighed er afgørende for detailhandlen ønsker ansøger ikke at etablere sin butik på det ledige bymidteareal bag Netto og Superbrugsen men i stedet på den anden side af Møllevej overfor Superbrugsen og Netto. Den ønskede ændring i kommuneplanens udlæg til detailhandel er en væsentlig ændring af kommuneplanens hovedstruktur, som forudsætter indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen, som administrationen derfor foreslår igangsat. Etablering af butikker på begge sider af Møllevej forudsætter en ny trafikløsning i krydset Møllevej/Møllehegnet, som ansøger har tilbudt at etablere. Indkaldelsen af ideer og forslag foreslås derfor også at omfatte en ny trafikløsning.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der indkaldes ideer og forslag vedrørende etablering af detailhandel på Kastanievej 4 og 6 i Jægerspris og etablering af en ny trafikløsning i krydset Møllevej/Møllehegnet.

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udvidelse/ændring af bymidten i Jægerspris. Da synlighed er afgørende for detailhandlen ønsker ansøger ikke at etablere sin butik på det ledige bymidteareal bag Netto og Superbrugsen. Den eksisterende bymidte er etableret sådan at Netto og Superbrugsen er synlige fra Møllevej og lette at nå fra parkeringspladsen foran disse to butikker, mens en butik bag Superbrugsen og Netto knapt vil være synlig og vil opleves som liggende på bagsiden af bymidten. I stedet ønsker ansøger en udvidelse af bymidten, hvor ejendommene Kastanievej 4 og 6 inddrages. Etablering af butikker på begge sider af Møllevej forudsætter en ny trafikløsning i krydset Møllevej/Møllehegnet, som ansøger har tilbudt at etablere. Kort med angivelse af den ønskede udvidelse af bymidten, ansøgningen og tilhørende tegninger er vedlagt som bilag.

Administrationen er enig i, at en placering bag den eksisterende bymidte ikke er umiddelbart attraktiv. Dette bekræftes også af, at der ikke er kommet ansøgninger fra butikker om etablering på disse matrikler, siden de blev udlagt som bymidte i kommuneplan 2009. Administrationen finder desuden, at en udvidelse på begge sider af Møllevej vil give en mere sammenhængende bymidte. Udvidelse af bymidten i Jægerspris, således at den kommer til at ligge på begge sider af Møllevej vil fordre, at der laves en ny trafikløsning. En sådan udvidelse har kommunen imidlertid ikke budgetlagt. Ansøger foreslår, at det bestående T-kryds ved Møllevej og Møllehegnet udvides til et firbenet kryds og at dette forsynes med signalregulering. Ansøger tilbyder i ansøgningen at lade dette arbejde udføre via en udbygningsaftale. Den ansøgte udvidelse af bymidten kan etableres uden at overskride det maksimalt tilladte detailhandelsareal i kommuneplan 2021. Der er en restrummelighed på 3.200m2 og det foreslåede projekt omfatter en butik på 1.200m2. Arealet ligger indenfor støjkonsekvenszonen og det vil således ikke være muligt, at omdanne det eksisterende erhvervsområde til boliger. Da der er eksisterende boliger i og omkring det nuværende erhvervsområde, er de erhvervsmæssige udviklingsmuligheder i området endvidere begrænsede.

Ændring fra almindeligt erhvervsområde til bymidte vil kræve et kommuneplantillæg. Den ønskede ændring i kommuneplanens udlæg til detailhandel er en væsentlig ændring af kommuneplanens hovedstruktur, som forudsætter indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen efter planlovens § 23c (forhøring).

Administrationen anbefaler, at der indkaldes ideer og forslag til planlægningen, dvs. en forhøring. Efter forhøringen forelægges sagen for Plan og Teknik, som på grundlag af høringen beslutter, hvorvidt der skal igangsættes kommuneplantillæg og lokalplan. I en igangsat lokalplanproces vil der kunne ses på, hvordan byrummene omkring vejen kan forskønnes, så bymidten kommer til at fremstå attraktiv og inviterende.

Inddragelse

Det anbefales at indkalde ideer og forslag vedrørende en udvidelse af Jægerspris bymidte med Kastanievej 4 og 6. Såfremt plan og Teknik efter forhøringen vælger at igangsætte kommuneplantillæg og lokalplan, vil der i den forbindelse også være en inddragelse af borgerne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan- og Miljøudvalget gav 3. november 2020 afslag på dispensationer fra lokalplan 087 til at lovliggøre udestue, udhus og carport på Mejsevænget 87, 4050 Skibby.

Den nye ejer har nu væsentlige nye oplysninger, der giver anledning til at genoptage sagen. Udvalget skal derfor nu tage stilling til dispensationer fra en række mindre afvigelser fra lokalplanen, der vil kunne lovliggøre de tilbageværende bygningerne på grunden efter udstykning og ombygning/nedrivning.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Beslutte hvilke dispensationer, der skal gives til ejers forslag til udstykning og ombygning/nedrivning. Se de fem handlemuligheder.

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

Den daværende ejer af ejendommen opførte uden tilladelse i 2019 en udestue på 47 m², et udhus på 18 m² og en carport på ca. 110 m². Bygningerne er i strid med en række forhold i lokalplan 087, som blev vedtaget for området i 2016. Sagen om at lovliggøre bygningerne blev forelagt udvalget 3. november 2020, da sagen var af principiel karakter, fordi det maksimale etageareal for boligen blev væsentlig større end 250 m², og fordi carporten langt overskred de 30 m², som er tilladt ifølge lokalplanen. Plan- og Miljøudvalget besluttede at give afslag til alle ansøgte dispensationer til at lovliggøre byggeriet, som derfor skal nedrives eller ombygges/reduceres. Der er nu kommet væsentlige nye oplysninger til sagen, derfor fremlægges sagen igen. Den nye ejer ønsker at udstykke grunden, at ombygge tagkonstruktionen på boligen, at nedrive en del af carporten og reducere tagudhænget på carporte og udhus. Disse tiltag er så omfattende og væsentlige, at det med mindre dispensationer vil være muligt at lovliggøre forholdene på grunden, når udstykning og ombygning/nedrivning er gennemført. Taget på volieren i forlængelse af udhuset bliver fjernet. Den nye ejers løsningsforslag forudsætter fortsat dispensationer fra lokalplanen. Hvis der ikke gives dispensation til de to udhuse, det ene carport hjørne og/eller udestuen, skal bygningerne nedrives. Fotos af de eksisterende bygninger på grunden fremgår af bilag A.

Ejers løsningsforslag er omfattende, da han dels ønsker at udstykke grunden, dels vil nedrive en del af den store carport - og opdele den i to dele - for at reducere arealet, se bilag B. Samtidig er han indstillet på en indgribende ombygning af tagkonstruktionen, der reducerer boligens etageareal, og hindrer en senere udnyttelse af tagetagen til beboelse. Selve det at udstykke grunden, er ikke i strid med lokalplanen.

Ejendommen er en af de få enfamiliehuse på en meget stor grund i sommerhusområdet Vellerup Sommerby, se bilag C, som viser et oversigtskort over området og et luftfoto af grunden med de nuværende bygninger.

Væsentlige nye oplysninger

Siden behandling af sagen på udvalgsmøde 3. november 2020 er ejer kommet med nye oplysninger om etagearealet for den eksisterende bolig. Tagetagen er 61 m² større end tidligere oplyst og boligens samlede lovlige etageareal er derfor 339 m².

Ejer foreslår at ombygge sin garage på 110 m², så den bliver opdelt i et udhus på 32 m² samt to carporte på 30 m² samtidig med at grunden bliver udstykket i to dele: Del 1 og Del 2, se bilag 2, som dels viser hele grunden, dels en detaljeret skitse med blandt andet mål på carporte og udhuse. Udstykningen er tilladt efter lokalplanen, men den forudsætter dispensationer fra lokalplanen om skelafstand for udhuse og carporthjørne.

Del 1 på 2500 m²

Ejer ønsker som førsteprioritet at beholde carporten på 30 m², udhuset på 18 m² og udestuen på 47 m². Det forøger etagearealet med 60 m² (for udhus og carport medregnes kun arealet over 35 m²). For ikke at udvide grundens samlede etageareal vil ejer nedlægge 61 m² etageareal i tagetagen ved fx at etablere gitterspær, så arealet bliver ubeboeligt. Det samlede etageareal på grunden er altså uændret (reduceret med 1 m²).

Det samlede etageareal kræver dispensation, udestuens taghældning og facademateriale kræver dispensation. Carporten på 30 m² overholder lokalplanen. Udhuset mod nordvest ligger lidt nærmere naboskel end 2,5 m - henholdsvis 2,18 m og 2,23 m - og forudsætter ligeledes dispensation.

Som anden prioritet tilbyder ejer at nedrive udhuset på 18 m². Udhuset vil dermed ikke være for tæt på naboskel, og det vil reducere grundens samlede etageareal med yderligere 13 m².

Del 2 på 1340 m²

Ejer ønsker at beholde carport på 30 m² og udhus på 32 m². Carporten på 30 m² og udhuset mod sydvest på 32 m² ligger med bygningshjørner henholdsvis 2,44 m og 2,43 m fra skel, og den korte bygningsside på udhuset ligger 2,35 m fra skel. Udhuset er indgravet i en skråning, så det kun fremstår med en højde på ca. 1,6 m. Tagudhænget bliver reduceret på både carport og udhus, så det er placeret mindst 2 m fra naboskel, som er almindelig tilladt.

Carport/udhus kræver dispensation fra lokalplanen, da højst én af bygningerne på hver grund må være placeret nærmere naboskel end 2,5 m og ingen af bygningerne må overstige 30 m².

Dispensationer for udestuen

Selv om ejer udstykker, ombygger og nedriver, kræver de tilbageværende bygninger fortsat mindre dispensationer fra lokalplanen.

Udestuen kræver dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

  • ?§ 8.1 om at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 15 %, dog må man maksimalt bygge 250 m² etageareal.

Da grunden som udgangspunkt har et etageareal over 250 m² vil enhver udvidelse formelt kræve dispensation, selv om ejer kompenserer ved at nedlægge et tilsvarende etageareal, og den samlede etageareal ikke bliver større. Bebyggelsesprocenten på grunden bliver 13,5 %.

  • ?§ 9.1 om at facader skal fremstå i træ. Udestuefacader kan også fremstå i glas eller pvc.

Udestuen har pudsede facader.

  • ?§ 9.2 om at tage skal have en hældning på mellem 20°-40°.

Udestuen har en taghældning på ca. 5°.

Det er endvidere væsentligt, at lokalplanens bestemmelser om facademateriale og taghældning er skrevet med fokus på den fremtidige udvikling af området. Når der som her er tale om ældre eksisterende byggeri, er det særlig relevant at se på, at den arkitektoniske udformning af udestuen i den konkrete sag harmonerer med det eksisterende beboelseshus.

Lokalplanbestemmelser for udhuse og carport

På bilag D er et oversigtskort, hvor omfanget af overskridelserne og afstande under 2,5 m er markeret.

Udhusene kræver dispensation fra disse bestemmelser i lokalplanen:

  • ?§ 8.3 om at kun en fritliggende bygning må placeres 0-2,5 m fra naboskel.

Både carporte og udhuse bliver medregnet på Del 1 og Del 2, da afstandene til naboskel for udhusene ikke helt er 2,5 m. Overskridelserne ligger mellem 7 cm og 32 cm. ?Hvis ejer fx nedriver carportene, så vil begge udhusene være fuldt lovlige, da man godt må have én bygning på grunden som er placeret 0-2,5 m fra naboskel.

  • ?§ 8.6 om at sekundære bygninger maksimalt må have et areal på 30 m².

Udhuset på Del 2 er 32 m².

Handlemuligheder

Hvis der gives dispensation, vil bygningerne kunne lovliggøres efter udstykning og ombygning. Alternativt skal de nedrives. Plan og teknik har mulighed for at give:

1. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1 og § 9.2 til udestuen og afslag til alle andre dispensationer.

2. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2, § 8.3 og § 8.6 til udestuen, udhuse og carport på de to grunde.

3. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2 og § 8.3 til udestue og udhus på Del 1 og afslag fra § 8.3 og § 8.6 til udhus og carport på del 2.

4. Alle de nævnte dispensationer fra § 8.3 og § 8.6 til udhus og carport på del 2 og afslag på dispensationer fra § 8.1, § 9.1, § 9.2 og § 8.3 til udestue og udhus på Del 1.

5. Give afslag fra § 8.1, § 9.1, § 9.2, § 8.3 og § 8.6 til alle de nævnte dispensationer på de to grunde, så udestuen skal nedrives og udhusene og carporthjørne skal flyttes eller reduceres, så bygningerne overholder lokalplanen.

Inddragelse

Der skal ikke ske nogen form for inddragelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Hønsehold og hold af andre fjerkræ kan give anledning til støj- og lugtgener, som kan føre til naboklager. Administrationen har udarbejdet udkast til forskrift for hønsehold i byzone og sommerhusområder for at klargøre reglerne for hønsehold. Forskriften beskriver, hvordan lugt- og støjgener kan holdes nede. I denne sag skal Plan og teknik beslutte om udkast til forskrift for fjerkræhold kan godkendes.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Udkast til forskrift for hønsehold godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan- og Miljøudvalget, 5. oktober 2021, pkt. 133:

Udsat.

Fraværende:

Pelle Andersen-Harild (Ø).

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

Fjerkræhold kan give anledning til støj- og lugtgener, som kan føre til naboklager. Administrationen har udarbejdet udkast til forskrift for fjerkræhold i byzone og sommerhusområder for at klargøre reglerne for fjerkræhold. I denne sag skal Plan- og Miljøudvalget beslutte om udkast til forskrift for fjerkræhold kan godkendes. Forskrift for fjerkræhold er vedhæftet som bilag.

Nuværende praksis

Administrationen har tidligere udarbejdet en pjece, som kan bruges til vejledning i henvendelser, forespørgsler og klagesager om hønsehold. I de fleste klagesager har oplysning og vejledning været tilstrækkeligt til at løse sagernes problemstillinger. Administrationen er stødt på klagesager, hvor det har været mere vanskeligt at finde en løsning på generne.

Udkast til forskrift for fjerkræholdhold

I følge udkast til forskrift for fjerkræhold må der højest holdes 10 høns og 1 hane i byzone. Øvrige fjerkræhold vil være en konkret vurdering fra sag til sag, men udgangspunktet vil være et fjerkræhold, der har en lignende størrelse svarende til 10 høns. Ved fjerkræ forstås høns, duer, papegøjer, gæs, ænder, kalkuner, påfugle, strudse mv.

Lovgivningen giver mulighed for, at man må have op til 30 høns i byzone. Administrationen anbefaler, at grænsen sættes ved 10 høns, da 10 høns er en acceptabel størrelse til en parcelhushave og i forhold til at holde lugt- og støjgener nede per ejendom. Administrationen er bekendt med, at andre kommuner har regulativer, hvor der også må holdes 10 høns i byzone.

Forskriften beskriver bl.a., hvordan indretning og drift af et fjerkræhold skal være. Hvis en borger ønsker at have en hane, skal hønseholdet holdes inde i et mørklagt hønsehus fra solnedgang indtil kl. 7.00 mandag til fredag og indtil kl. 8.00 på lørdage, søndage og helligdage. Kommunen kan kræve, at borger udfører afhjælpende foranstaltninger, fx støjisolerer hønsehus, for at mindske gener for naboerne. Hvis det ikke er muligt at mindske generne tilstrækkeligt, kan kommunen kræve fjerkræholdet fjernet. Derudover er der en række administrative bestemmelser i forskriften.

Forskrift for fjerkræhold vil give administrationen klare retningslinjer for behandling af klagesager og forespørgsler om hold af fjerkræ.

Supplerende sagsfremstilling til Plan og teknik den 4. maj 2022

Plan- og Miljøudvalget spurgte på mødet den 5. oktober 2021, om det var muligt at tillade 30 høns i byzonen i udvalgte områder.

Lovgivningen giver mulighed for at have op til 30 høns i byzone- og sommerhusområder. Hønsehold må ikke være til væsentlig gene for naboer, og hønseholdet må ikke udgøre en risiko for forurening. Der er ikke forbud mod haner i boligområder.

Administrationen har i 2021 modtaget 5 klager over hønsehold og 6 forespørgsler om hønsehold. Administrationen har i 2020 modtaget 6 klager over hønsehold og 4 forespørgsler. Alle klager og forespørgsler har været på hønsehold i byzone, fordelt over hele kommunen. Der har været 1 klage, som har medført, at størrelsen på hønseholdet måtte nedbringes. Øvrige klager har været over hanegal, støj fra høns, og uhygiejniske forhold. Klagerne har været over hønsehold på 3 til 10 høns med hane.

Det er lettere for borgerne at undgå uhygiejniske forhold ved hønsehuset og hønsegården, hvis hønseholdet har en overkommelig størrelse. Et hønsehold på 8 - 10 høns er tilstrækkeligt til at holde en husstand med æg og giver sjældent anledning til gener. Det er ikke nødvendigt med en hane for at få æg, og det er især hanegal, der giver anledning til naboproblemer.

Der kan være særlige forhold, hvor det kan være muligt at holde et hønsehold på 30 høns, uden at det giver problemer. Administrationen vurderer, at det vil være mere undtagelsen end reglen. Det vil ikke være enkelt at beskrive undtagelsen. En differentiering ud fra forskellige områder eller grundstørrelser i boligområderne er ikke tilstrækkelig, da andre faktorer, som fx grundenes indretning og boligernes placering i forhold til naboerne, også kan spille ind. Om der kan være 30 høns på en boliggrund, vil bedst kunne vurderes ud fra en konkret henvendelse.

Revideret udkast til forskrift

Kommunen har ikke en gældende forskrift for hønsehold, men har en vejledning om hønsehold. Vejledningen er vedlagt som bilag.

Administrationen anbefaler, at forskrift giver mulighed for at holde 30 høns i byzonen, hvis konkrete forhold taler for det. Vurderingen vil være på baggrund af en ansøgning. Administrationen anbefaler, at hønseholdet i byzonen som udgangspunkt består af 10 høns og 1 hane, da dette vil give færre klager over støj og uhygiejniske forhold. Revideret forskrift for hønsehold er vedlagt som bilag.

Antallet af øvrige fjerkræ vil ligeledes kunne tillades ud fra en vurdering fra sag til sag alt efter hvilken type fjerkræ, der er tale om. Ved fjerkræ forstås høns, duer, papegøjer, gæs, ænder, kalkuner, påfugle, strudse mv.

Den reviderede forskrift er primært udarbejdet til hønsehold. Kommer der klager over hold af andre fjerkræ, vil administrationen vurdere fra sag til sag, hvordan fjerkræholdet skal behandles. Administrationen vil i disse sager tage udgangspunkt i forskrift for hønsehold.

Inddragelse

Beskriv kort hvis der har været inddragelse af eksterne eller der efterfølgende påtænkes nogen inddraget - eksempelvis borgere, brugere, inddragelse af civilsamfund, foreninger eller lignende.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde d. 11. maj 2022.

Sagsfremstilling

  • Tilbagemelding om udviklingsforløbet med formand, næstformand og direktør som blev faciliteret af Komponent.
  • Status primo april for udrulning af ny affaldsordning

Der er udbragt ca. 40.000 spande pr. 1/4-22, og der udestår dermed udbringning af små 40.000 spande. Der er fortsat vanskeligheder med leveringer af udelte spande til pap på grund af driftsforstyrrelser på fabrikken i England. Det betyder at papspande bliver efterleveret til brugerne. Kommunens leverandør forventer, at de sidste adresser modtager papspande i løbet af de to første uger af maj.

Der er udbragt ca. 2500 minicontainere til boligforeninger m.v. Tallet er noget lavere end forventet og skyldes at borgerne har ønsket egne spande i stedet.

Konverteringen til det nye system forløber planmæssigt, for så vidt angår datagrundlag, ruteplanlægning, afhentnings-kapacitet og logistik. Forvaltningen forventer at starte afhentningen fra den 1. maj 2022.

Et mindre antal ejendomme når ikke at blive klar med fuld sortering fra 1. maj på grund af udfordringer med afhentningsforhold og vejadgang. Der er tale om ca. 250 ejendomme, der ikke når at komme med i ordningen fra start. De bliver indsluset efter ordningens start i takt med, at forholdene tillader det.

Der er stor interesse for ordningen fra borgernes side, hvilket viser sig i at forvaltningen modtager flere henvendelser, end der er ressourcer til at besvare løbende. Der vil derfor, indtil videre, kunne forekomme lange svartider på henvendelser, der ikke er driftsmæssigt akutte.

Til juni-mødet udarbejdes en opfølgende statussag for udrulningen til udvalgets orientering.

  • Flytning af mødet i Plan og teknik den 1. juni 2022 grundet folkeafstemning.

Orientering om boder/ stadepladser på havnen:

  • Administrationen er blevet spurgt til vilkår for boder/pladser på havnefronten. Kommunen har i alt 4 afgrænsede områder på havnen, som lejes ud som boder/stadepladser. Udlejningen følger byregulativet af januar 2019. som findes på Salgsboder og stadepladser - Frederikssund Kommune. Herudover har Café Ærligt indgået en aftale med kommunen om at leje et udeareal og det samme har restaurant Toldboden overfor. Kommunen tager ikke stilling til, hvilke type virksomheder der lejer stadeområder på havnen, da det ikke er besluttet i byregulativet. Det kan derfor forekomme, at der er boder, der tilbyder samme varer som etablerede forretninger i området. Hvis dette skal ændres, kræver det et nyt eller revideret regulativ. Der har fx tidligere været issælgere på arealet, som tilbyder samme varer som cafeen, og det har ikke voldt større udfordringer. Det kan også nævnes, at der ikke er så meget ”run” på udleje af stadepladserne. De ligger lidt vindomssust og der er begrænset strøm-kapacitet til rådighed.
  • Status på Kulhusecykelstien

Entreprenøren har færdiggjort den første del af strækningen på 3400 meter og nu er den sidste del påbegyndt. Entreprenøren har udgravet ca. 500 m stikasse og omlagt forsvarets ledninger.

Administrationen har indgået frivillige aftaler med 5 lodsejere. Det er usikkert med 3 lodsejere, om de vil indgå en frivillig aftale, drøftelserne pågår i øjeblikket. 7 lodsejere har afvist en frivillig aftale og der opstartes derfor en åstedsforretning, således at vi kan færdiggøre anlægsprojektet.

Cykelstien forventes færdig senest i uge 50. Forsinkelsen i projektet skyldes, at der forekommer langt større jordarbejde end antaget. Det endelige slidlag udlægges i foråret 2023. Det er normal praksis at afvente nogle måneder for at undgå sætninger. Derfor kan det første lag asfalt se lidt ujævnt ud, men det endelige resultat med slidlag vil være jævnt. Hele cykelstien vil dog være klar til brug i uge 51 2022.

Inddragelse

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde d. 11. maj 2022.

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

.