Frederikssund Kommunes logo

Plan- og Miljøudvalgets møde den 3. marts 2020

Mødelokale J 2, Jægerspris kl. 08.15

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Planloven

Spildevandsbekendtgørelsen

Sagsfremstilling

Novafos har udarbejdet en strukturanalyse for renseanlæg, der udleder til Roskilde Fjord. Denne peger på, at en række utidssvarende renseanlæg bør nedlægges, og at der bør etableres ét nyt centraliseret renseanlæg med udledning til Roskilde Fjord.

Novafos anbefaler, at der på baggrund af strukturanalysen udarbejdes en strukturplan for ét nyt centraliseret, moderne og som minimum energineutralt renseanlæg med en tilhørende miljøvurdering.

I maj 2019 holdt Novafos et temamøde om strukturanalysen, hvor politikere og embedsmænd fra de 4 deltagende kommuner var inviteret. I oktober 2019 havde Teknisk Udvalg og Plan og Miljøudvalget en temadrøftelse af den fremtidige rensestruktur, hvor Novafos gennemgik de undersøgte fremtidige strukturer for spildevandsrensning. I forlængelse af temamødet har Novafos udarbejdet supplerende rapporter, som findes som bilag til denne sag.

Ballerup og Furesø Kommuner har besluttet at godkende anbefalingen om centraliseringen af renseanlægsstrukturen og godkende, at Novafos udarbejder en strukturplan for en ny renseanlægsstruktur i Rokilde Fjord oplandet. I Ballerup Kommune blev sagen behandlet og godkendt i oktober 2019. I Furesø Kommune blev sagen behandlet og godkendt i november 2019.

Egedal Kommune har valgt at behandle sagen over 2 gange, ligesom Frederikssund Kommune. Første orientering skete i oktober 2019. Deres politiske andenbehandling vil ske efter behandlingen i Frederikssund Kommune.

Med denne sag skal Teknisk Udvalg (spildevandsmyndighed), Økonomiudvalget og Byrådet godkende, at der arbejdes videre med en centraliseret renseanlægsstruktur med udledning til Roskilde Fjord. Plan- og Miljøudvalget (planmyndighed), Økonomiudvalget og Byrådet skal godkende, at Novafos arbejder videre med en vurdering af lokaliseringsmulighederne.

Baggrund

Indenfor de næste 10-20 år vil mange renseanlæg, grundet den forventede byudvikling, nå deres maksimale kapacitet, og de vil derfor skulle udvides, hvis de skal bevares.

I Novafos ejer strategi står bl.a., at Novafos skal arbejde for ”… en ny effektiv rensestruktur for det samlede selskab”. Novafos har i 2018-2019 derfor udarbejdet to ”Strukturanalyser for Renseanlæg”: én analyse omfattende Frederikssund, Ballerup, Egedal og Furesø kommuner, hvor Roskilde Fjord er recipient, og én analyse for Allerød, Furesø (ekskl. Værløse), Hørsholm og Rudersdal kommuner, hvor Øresund er recipient.

Strukturanalyserne er baseret på samme rammebetingelser og forudsætninger. For hver strukturanalyse er der gennemført en økonomianalyse, en miljøanalyse, en vandløbsanalyse og en placeringsscreening.

Anbefalinger og opmærksomhedspunkter

Novafos anbefaler, at de eksisterende 8 renseanlæg: Måløv, Ølstykke, Stenløse, Slagslunde, Frederikssund, Slangerup, Tørslev og Hyllingeriis tages ud af drift, og at der bygges et nyt moderne, centraliseret renseanlæg med udledning til Roskilde Fjord. Den nye renseanlægsstruktur forudsættes som minimum at blive energineutral.

Novafos anbefalede rensestruktur rummer både en række fordele og udfordringer, som er opstillet nedenfor:

Den grønne omstilling

  • Novafos fremhæver, at projektet bidrager til den grønne omstilling, fordi et moderne renseanlæg forbruger mindre og producerer væsentligt mere energi end et traditionelt renseanlæg. Energiforbruget kan sænkes markant og samtidigt kan der produceres energi i form af f.eks. fjernvarme eller gas. Det er essentielt, at fremtidens renseanlæg udnytter restvarmen fra spildevandet, da dette f.eks. kan udnyttes i en varmepumpe til produktion af fjernvarme, og dermed fortrænge fossil varmeproduktion og/eller dyrere varmeproduktionsformer.

Følgende skal bemærkes (Frederikssund Kommunes administration):

  • Overskudsvarme kan dog komme fra mange andre aktører end et renseanlæg – f.eks. var 41 % af E.ONs varmeproduktion baseret på overskudsvarme fra Haldor Topsøe i 2018. I forbindelse med placeringen af renseanlægget skal det således sikres, at der er en aftager til energien med tilhørende forsyningsnet, hvilket skal behandles nærmere. Som følge af anden planlægning vil der muligvis ikke være afsætningsmuligheder for overskudsvarme i det eksisterende fjernvarmenet i Frederikssund. Hvis projektet skal anvende varmen, skal der endvidere udarbejdes et varmeprojekt, som skal påvise positiv samfundsøkonomi. Det kan være en udfordring at opnå positiv samfundsøkonomi for de varmeprojekter, som ønsker at forsyne et nyt varmeforsyningsområde på grund af manglende mulighed for at pålægge tilslutningspligt.

Miljø- og naturpåvirkning

  • Novafos fremhæver, at den samlede miljøpåvirkning er positiv. Den nye rensestruktur vil forbedre miljøforholdene. Nabogenerne reduceres, arbejdsmiljøet forbedres, kemikalieforbruget reduceres, ressourceudnyttelsen forbedres og vandløb vil under regn blive aflastet.

Følgende skal bemærkes (Frederikssund Kommunes administration):

  • Den reducerede vandmængde i vandløbene er en konkret udfordring, som skal håndteres i det videre arbejde. Konkret nævner Novafos i deres "Anbefaling og sammenfatningsrapport", at hvis Slangerup Renseanlæg nedlægges, kommer der mindre vand i Græse Å. Det kan påvirke den økologiske tilstand i åen negativt. Græse Å vil også blive påvirket, hvis Lynge Renseanlæg i Allerød Kommune lukkes, og spildevandet ledes til et nyt renseanlæg mod Øresund. Der vil komme mindre vand i åen, men vandkvaliteten vil blive forbedret. Denne udfordring skal håndteres i det videre arbejde.
  • Et nyt anlæg vil skulle udlede til Roskilde Fjord, som er et sårbart Natura 2000-område. Lovgivningen omkring Natura 2000 er meget restriktiv, og der må ikke meddeles tilladelser til noget, som kan påvirke områderne negativt. Det har i andre større anlægsprojekter vist sig vanskeligt at påvise, at nye anlæg ikke ville påvirke Natura 2000-områder. Dette skal behandles i det videre arbejde, og der skal udarbejdes en Natura 2000-vurdering af konsekvenserne for Roskilde Fjord.
  • For at et nyt centralisereret renseanlæg kan opnå en udledningstilladelse, skal det sikres, at det centraliserede renseanlæg ikke udleder mere kvælstof til fjorden pr. år end de eksisterende renseanlæg samlet gør nu pr. år. I det videre arbejde skal der derfor udarbejdes en rapport, der belyser hvorledes udleder kravet for et centraliseret renseanlæg overholdeles, og hvilke omkostninger der er forbundet herved.

Fremtidige rensekrav

  • Novafos påpeger, at projektet er mere robust over for fremtidige krav til rensning, som Novafos forventer vil blive skrappere. Teknologier til at imødegå skærpede krav til udledning (næringssalte, medicinrester, mikro plast, bakterier m.v.) kan nemmere og billigere implementeres, hvis spildevandsrensningen finder sted på ét stort, frem for mange små renseanlæg. 

Økonomi

  • Det fremgår af Novafos notat: "Resumé & supplerende oplysninger til Frederikssund Kommune", at projektet er billigst set over 50 år – selv hvis rensekravene mod forventning ikke skærpes. I dag er de samlede årlige omkostninger for spildevandsrensning på de 8 eksisterende renseanlæg 62-63 mio. kr./år, hvoraf de årlige driftsomkostninger udgør ca. 36 mio. kr. Ved samling af spildevandsrensningen på ét anlæg i Frederikssund eller Egedal reduceres de samlede omkostninger til 56-59 mio. kr./år, hvoraf driftsomkostningerne udgør ca. 28-30 mio. kr./år.
  • Endvidere fremgår det af Novafos rapport: "Opdeling af totaløkonomi på selskabsniveau", at en centralisering af rensestrukturen er billigere end bibeholdelse af den nuværende decentrale rensestruktur. En placering syd for Frederikssund by er isoleret set det økonomisk mest fordelagtige af de undersøgte scenarier. En placering af et nyt renseanlæg i Vinge Nord eller ved Ølstykke Rens er økonomisk ligeværdige, og stadig mere økonomisk fordelagtig end bibeholdelsen af den decentrale rensestruktur. En delvis centralisering (Scenarie 3), hvor kun Måløv Rens og de tre renseanlæg i Egedal Kommune samles, mens spildevandsstrukturen i Frederikssund Kommune bibeholdes, er dog mere økonomisk fordelagtig end scenarie 4 for hhv. Vinge Nord og Ølstykke, men miljømæssigt mindre gunstigt, og mindre robust overfor fremtidigt skærpede udleder krav.

En sammenfatning af strukturanalysen er vedlagt som bilag 1 til dagsordenspunktet.

Den videre proces

Centraliseringen af strukturen for renseanlæg kræver et stort myndighedsarbejde. Novafos vil på grundlag af strukturanalysens anbefalinger udarbejde en strukturplan for den centraliserede rensestruktur i Roskilde Fjord opland. Strukturplanen dækker fire kommuner og skal miljøvurderes. Fordi planen er tværkommunal, vil Miljøstyrelsen være myndighed for miljøvurderingen. Herefter følger projekteringsfasen og anlægsfasen.

Hvis den nye struktur for renseanlæg skal gennemføres, forventes den samlede plan- og myndighedsproces og dertilhørende projekteringsfase at vare ca. 6 år, efterfulgt af anlægsfasen på 5-8 år. Den forventede proces er uddybet i sammenfatningen af strukturanalysen, bilag 1.

Når strukturplanen og dens miljøvurdering er udarbejdet, vil de blive sendt i offentlig høring. Den offentlige høring kan ledsages af borgermøder. Efter høringen vil strukturplanen og miljøvurderingen blive tilrettet og fremlagt til politisk behandling i kommunerne.

Novafos vil parallelt med strukturplanen arbejde på et forslag til en selskabsstruktur for den nye rensestruktur med tilhørende principper for en fordelingsnøgle. Den gennemførte analyse forholder sig til den samlede økonomiske konsekvens for Novafos ved de forskellige scenarier. Novafos ejere vil skulle godkende ændringer i selskabsstrukturen og principperne for en fordelingsnøgle.

Renseanlæg i Frederikssund Kommune

Fra Frederikssund Kommune indgår Frederikssund, Slangerup, Tørslev og Hyllingeriis Renseanlæg i strukturanalysen for den anbefalede nye rensestruktur.

Novafos oplyser, at Frederikssund Renseanlæg i 2015-2019 er blevet moderniseret og udvidet, så det kan håndtere den planlagte spildevandsmængde frem til midten af 2040’erne. Der er plads til udbygning på renseanlægget, så det vil kunne tage mere spildevand.

Novafos oplyser endvidere, at Slangerup, Tørslev og Hyllingeriis Renseanlæg har kapacitet til at kunne håndtere den fremtidige spildevandsmængde, men vil indenfor 10-12 år være forholdsvis nedslidte.

Novafos anbefaler i strukturanalysen, at de nuværende renseanlæg, der erstattes af den centraliserede løsning, bygges om til forsinkelsesbassiner og pumpestationer, idet de store tanke på renseanlæggene kan bidrage til at reducere overløb af ikke renset spildevand til vandområder.

Indledende screening for placering af anlæg

Novafos anbefaler på baggrund af strukturanalysen, at det nye renseanlæg etableres i Frederikssund Kommune i en afstand af mindst 200 m fra eksisterende eller planlagte boliger. Novafos forventer at skulle bruge et areal på mindst 4 ha til placering af det nye centraliserede renseanlæg – gerne 8-10 ha. Arealbehovet og anlæggets udseende vil blive konkretiseret i den videre proces.

Administrationens vurdering:

På baggrund af rapporterne fra Novafos anbefales det, at strukturanalysen tages til efterretning. Der er dog en række forhold bl.a. omkring vandmængder i vandløb samt udledning til Natura-2000 (Roskilde Fjord), som kan give væsentlige hindringer for gennemførelse af projektet med dets nuværende scenarie.

Af strukturanalysen fremgår endvidere flere forskellige lokaliseringsmuligheder. Det er ikke umiddelbart muligt at planlægge for en placering af renseanlæg i det åbne land inden for kystnærhedszonen. Et renseanlæg kan placeres i erhvervsområde udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

En placering i Egedal Kommune er på den baggrund ligeværdig med en placering i Frederikssund Kommune både ud fra en økonomisk og en miljømæssig betragtning. Denne løsning er imidlertid isoleret set dyrere end det scenarie, hvor Frederikssund Kommune ikke indgår i en centraliseringsløsning (scenarie 3). Der er dog tale om en mindre årlig difference (2 mio. kr.).

Det anbefales, at der i det videre arbejde med vurdering af lokaliseringsmulighederne rettes et fokus på de områder, der udlagt til erhvervsformål eller potentielt kan udlægges til erhvervsformål.

Novafos' ”Anbefaling og sammenfatning af strukturanalysen for renseanlæg i relation til Roskilde Fjord” findes som bilag 1 til sagen (udarbejdet i efteråret 2019). Derudover har Novafos i forlængelse af det politiske temamøde i oktober udarbejdet fire supplerende rapporter og notater over vinteren 2019/2020: bilag 2: Resumé & supplerende oplysninger til Frederikssund Kommune, bilag 3: Arealanvendelse ved nedlæggelse af Frederikssund RA, bilag 4: Opdeling af totaløkonomi på selskabsniveau og bilag 5: Afsætning af varme fra nye rensningsanlæg.

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser for Frederikssund Kommune. Afledte udgifter til en centraliseret renseanlægsstruktur afregnes med forbrugerne via Novafos' takster.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at:

  1. Plan og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Novafos arbejder videre med en vurdering af lokaliseringsmulighederne.
  2. Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der arbejdes videre med en centraliseret renseanlægsstruktur med udledning til Roskilde Fjord.
Historik

Bilag 2, Resumé & supplerende oplysninger til Frederikssund Kommune - Strukturanalysen for renseanlæg er fjernet, grundet fejl i link.

Beslutning

Udsat, idet Novafos vender tilbage med uddybning af udvalgenes spørgsmål.

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget skal med denne sag tage stilling til, om forslag til kommuneplantillæg nr. 016 og forslag til lokalplan nr. 139 med miljøscreening for nye boliger Deltakvarteret, Vinge skal sendes i offentlig høring.

I forlængelse af Byrådets beslutning den 25. september 2019 er der nu arbejdet videre med et udbud af arealerne i område A og B i Vinge. For at fremme udbudsprocessen besluttede Byrådet på møde den 29. januar 2020 at igangsætte en lokalplan for område A+B i Vinge.

Forslag til lokalplan udsendes i offentlig høring sideløbende med, at områderne udbydes til salg. På denne måde vil det være muligt for potentielle købere af området at bidrage til lokalplanens indhold i forbindelse med høringsprocessen. Dette kan øge mulighederne for et succesfuldt salg, og det muliggør endvidere, at der kan foreligge en godkendt lokalplan samtidig med, at et endeligt salg effektueres.

Forinden udarbejdelse af lokalplanforslaget har der været afholdt inddragende dialogmøde med de omkringliggende naboer til arealerne. Generelt set blev, indholdet i lokalplanforslaget og områdets overordnede disponering, modtaget positivt. Dog var der bekymring omkring bygningshøjder i område B2 og eventuelle afledte skyggepåvirkning til eksisterende boliger mod øst. Administrationen har på dialogmødet orienteret om at der er foretaget skyggeberegninger for planens mulige bygningsplaceringer- og højder, hvilket er medtaget i lokalplanforslaget.

Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 139 og forslag til kommuneplantillæg nr. 016 med miljøscreening sendes i 4 ugers høring. Høringsperioden anbefales nedsat, da der har været afholdt indledende dialogmøde.

Det anbefales dog, at administrationen i forbindelse med den offentlige høring afholder et supplerende dialogmøde med de nære naboer til lokalplanforslaget. Dette for at uddybe planens indhold og sikre en fortsat god og inddragende proces; særligt omkring skyggeforhold.

Lokalplanforslag

Formål

Formålet med lokalplanen er:

  • at give mulighed for etablering af en ny varieret boligbebyggelse, der skaber en naturlig afrunding af det eksisterende Deltakvarter og binde den eksisterende bebyggelse sammen med Tvinsmosen og Vinges ’grønne hjerte’, der er et sammenhænge natur- og landskabsbånd gennem det nye byområde.
  • at sikre, at bebyggelsen disponeres og udformes under hensyn til omgivelserne og de naturkvaliteter, som findes her.
  • at området indrettes med god adgang til grønne fri og opholdsarealer samt anlæg for lokal håndtering af regnvand - gerne som integrerede løsninger, der bidrager til den rekreative kvalitet.
  • at de nye boligområder vejforsynes fra Deltavej, der er hovedgaden i Deltakvarteret.

Lokalplanens indhold

Planområdet opdeles i 6 delområder, A, B1, B2, B3, K1 og K2. Heraf kan der i de 4 delområder etableres boligbebyggelse, mens de 2 resterende delområder disponeres som kiler i Deltakvarterets blå og grønne struktur,

Af hensyn til at sikre en fleksibel anvendelse muliggør planen en fuld nedrivning af eksisterende bebyggelse i området, herunder ejendommen Fredtoft. Der er dog også en mulighed at bevare de mest karakteristiske dele af bebyggelsen og lade dem indgå i en kombination med nybyggeri.

Ny bebyggelse skal udformes ud fra to hovedprincipper:

  • 1) Lav bygningsskala (1-3 etager) og åben struktur mod mosen og kilerne
  • 2) Høj (3-5 etager) og mere tæt bebyggelsesstruktur mod Deltavej og Dalvejen, der grænser op til de helt centrale dele af Vinge.

De maksimale bygningshøjder spænder fra 10 - 18 m.

Lokalplanen fastlægger konkrete byggelinjer mod Tvinsmosen (10 m bufferzone) og kilerne samt mod de omgivende veje - sidstnævnte af støjmæssige hensyn. Bufferzonen skal medvirke til at afbøde eventuel påvirkning af dyrelivet i moseområdet og vil endvidere sikre beboernes ’privatsfæren’ i forhold til en kommende rekreativ stiforbindelse umiddelbart vest for planområdet.

Herudover stilles der krav til opbrydning og arkitektonisk variation af længere facadeforløb samt tvungne markeringer af udvalgte hjørner. Hensigten med dette er at bebyggelsen kan medvirke til at understrege den bymæssige karakter langs vejene samt sikre ’liv’ og kvalitet i byggeriet. Herudover stilles der ikke specifikke krav til tagform, materialer, farver mv.

De nye boligbebyggelser skal alle vejbetjenes fra Deltavej, der kobles til de interne boligveje og parkeringsarealer. De indre færdselsarealer udformes efter shared space princippet, hvor veje, stier, fortove, lokale pladsdannelser o.l. fælles friarealer ’smelter’ sammen til helhedsløsninger. Dette øger trygheden og komforten for beboerne og kan dermed understøtte et aktivt fællesskab og udeliv.

Fælles opholdsarealer skal tænkes ind i de individuelle bebyggelser, ligesom den grønne forbindelse kan anvendes til ophold og derfor udformes med stiforbindelse. Som supplement kan der etableres private opholdsmuligheder i form af altaner og tagterrasser samt små private haver på terræn. Der er også mulighed for at etablere fælleshus i de respektive delområder.

De interne boligveje og opholdsarealer spiller også en vigtig rolle ift. overfladevand, som skal håndteres lokalt inden for området.

Planen regulerer endvidere forhold omkring gulvkoter, opvarmning, beplantning, terrænregulering, hegning og belysning - bl.a. af klima- og naturmæssige hensyn - ligesom der stilles krav om medlemskab af Deltakvarterets grundejerforening.

Kommuneplantillæg

Formålet med kommuneplantillægget er dels at muliggøre, at bebyggelse direkte mod Dalvejen kan opføres i op til 5 etager i optil 18 meters højde, og dels at ændre rækkefølgebestemmelserne for ejendommen Dalvejen 1, så den i forbindelse med denne planlægning frigives til byudvikling.

Tillægget til kommuneplanen sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan.

Miljøvurdering

Der er truffet afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering, da planen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er truffet på baggrund af lovens bilag 3, der omhandler kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af indvirkning på miljøet.

Lokalplanforslag nr. 139 for nye boliger i Deltakvarteret, Vinge, forslag til kommuneplantillæg og screening for miljøvurdering vedlægges som bilag til dagsordenen.

Økonomi

 Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af denne sag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Lokalplanforslaget med tilhørende forslag til kommuneplantillæg og miljøscreening godkendes og sendes i 4 ugers høring.
Beslutning

Anbefales, idet lokalforslaget tilrettes ud fra udvalgets kommentarer, inden den videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Udvalget ønsker, at belysningsplanen følges og at der indarbejdes fælles affaldsøer.

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget skal med denne sag vedtage lokalplan 134 for boligområde i Skibby ved Selsøvej.

Formålet med lokalplanen er at sikre byudvikling af Skibby ved at give mulighed for, at der kan opføres boliger med et varieret udtryk. Lokalplanen giver mulighed for at opføre åben-lav og tæt-lav boliger i et og

to plan, herunder fritliggende énfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse. Der kan opføres 97 - 110 boliger

afhængigt af, hvilke boligtyper der opføres.

Forslag til lokalplan har været i offentlig høring fra den 22. august til den 17. oktober 2019.

Frederikssund kommune har modtaget høringssvar fra ejeren af Skibbyvej 19 og 21 samt en underskriftindsamling fra 31 borgerer. Høringssvaret drejer sig om larm fra en strækning på Selsøvej, som er belagt med brosten. Høringssvaret er i hovedtræk:

  • Borgeren undrer sig over, at man i år 2015 påstår at det ikke vil skabe mere trafik på Selsøvej.
  • Efter den nye børnehave er åbnet er der blevet en del mere trafik og hvis man påtænker sig 150 huse, vil der blive trafik på vejen, hvis der bare er 1-2 biler pr husstand bliver det mellem 150-300 biler plus dem der skal til skolen og savannen.
  • Der er en frygtelig larm fra bilisterne ved skolen i forvejen og 30 km zonen bliver ikke overholdt.
  • Man burde måske lave en ny vurdering af trafikken og se at få fjernet disse brosten.

Derudover er Klimahuse A/S kommet med en række rettelser til lokalplanen, som omhandler justeringer og præciseringer, jf. hvidbogen.

Administrationens bemærkninger til høringssvar

Frederikssund kommune har foranlediget af de mange høringssvar om trafikstøj fra brosten ved skolen på Selsøvej fået udarbejdet en støjrapport af Sweco Danmark A/S. Rapporten belyser støjbelastningen på den del af strækningen, der er belagt med brosten.

Høringssvarene om trafikstøj vedrører et vejteknisk spørgsmål på en vejstrækning, der ligger udenfor lokalplanafgrænsningen. Teknisk Udvalg har dog på møde den 5. januar 2020 besluttet, at brostenene nu skal fjernes og erstattes af en anden form for hastighedsdæmpende foranstaltning.

Rettelserne fra Klimahuse A/S omfatter indførelse af mulighed for at opføre teknikhuse til områdets forsyning, bredde på boligveje og stier langs veje samt hældning på bassiner.

Høringen har givet anledning til tekniske præciseringer og suppleringer i lokalplanforslaget, men ikke større ændringer. Der er redegjort for resultatet af den offentlige høring i hvidbogen.

Lokalplanforslag, høringssvar og hvidbogen er vedlagt dagsordenen som bilag.

Miljøscreening

Administrationen har truffet afgørelse om at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da den ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen af miljøscreeningen offentliggøres fra 7. februar til 6. marts 2020.

Først når miljøscreeningen har været offentliggjort kan lokalplan 134 endeligt vedtages.

Såfremt der ikke modtages væsentlige bemærkninger til miljøscreeningen, foreslås det, at administrationen bemyndiges til at vedtage lokalplan 134 endeligt.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Administrationen bemyndiges til at vedtage Lokalplan 134 for boligområde i Skibby ved Selsøvej endeligt, såfremt der ikke er væsentlige bemærkninger til miljøscreeningen.
Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Plan og Miljøudvalget skal med denne sag forholde sig til ændringer i udformningen af boligerne på Sillebroens parkeringshus, samt beslutte om lokalplanarbejdet skal fortsætte med det reviderede projekt, hvor det arkitektoniske udtryk er ændret.

Den 7. maj 2019 igangsatte Plan og Miljøudvalget en lokalplan for nye boliger i to etager ovenpå Sillebroens parkeringshus. I projektforslaget var boligerne udformet som en kopi af de nuværende boliger ovenpå Sillebroen Shopping. Boligerne skulle således opføres i samme farve som de øvrige boliger på centeret og facaderne rykkes ind på bygningen, så bygningshøjden trappede ned mod gaden. Se det oprindelige projektforslag i bilag 1.

Udregninger i forbindelse med projekteringen af byggeriet, har imidlertid vist, at det er nødvendigt, at boligerne føres ud på bærelinjer i facaden på parkeringshuset og projektet er derfor ændret. Se det reviderede projektforslag i bilag 2.

I det reviderede projektforslag fastholdes, at boligerne opføres i 2 plan, at der i alt opføres ca. 4.000 m2 boliger, samt, at der etableres et friareal til områdets beboere svarende til minimum 10 % af det samlede bolig-bruttoetageareal. 

I lokalplanarbejdet arbejdes der stadig med at finde løsninger på støjproblematikker, adgangsforhold, cykelparkering og affaldshåndtering.

Revideret projekt

I det reviderede projektforslag udgøres boligerne af moduler/bokse, som placeres i grupper langs facaden af p-huset. Mellemrummet mellem grupperne af boligbokse er tilpasset den underliggende facade på p-huset, som har skiftevis gule mursten og lodrette lameller i galvaniseret stål. Lamellerne på p-huset er om sommeren tilgroet med grønne slyngplanter.

Mod Baneledet opsættes der lodrette lameller i galvaniseret stål i mellemrummet mellem boliggrupperne. De lodrette lameller skal begrønnes med slyngplanter for at skabe sammenhæng mellem parkeringshuset arkitektur og boligerne samt give en sammenhængende skyline, når den ses fra stationen og Roskildevej.

Alle boligerne får en inddækket altan mod de ydre facader. Altanernes inderside er beklædt med træ, for at bryde med stålfacaden. Altanerne forsynes med lodrette lameller i galvaniseret stål, der giver bebyggelsen et lettere udtryk og et sammenspil med parkeringshusets facade.

I lokalplanområdets sydlige del foreslås et orangeri med tilhørende grønt udendørs fællesområde til alle beboere. Orangeriet skal give indkørslen til centeret et let og imødekommende udseende.

Projektløsningen, hvor boligerne leveres som færdigbyggede bokse, vil gøre anlægsperioden kortere, hvilket vil give færre gener for beboere, naboer og brugere af butikscenteret.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at den nye udformning af boligerne, vil være mere synlig i bybilledet og vil opleves som et mere markant byggeri end det oprindelige projekt. At boligernes flyttes ud i facadelinjen vil få byggeriet til at fremstå højere, end det ville med indrykkede facadelinjer, når det ses fra gadeniveau. Højden på byggeriet er dog ikke højere end de eksisterende boliger på Sillebrocenteret.

De ny boliger adskiller sig fra boligerne på Sillebroen med hensyn til farve og udformning, men er tilpasset p-huset, idet de lodrette linjer i p-husets facade er videreført i inddelingen af boliggrupper og lamel-strukturen er videreført i altanerne. Det grønne udtryk videreføres med begrønnede lameller i mellemrummet mellem boliggrupperne i facaden ud mod Baneleddet.

Placeringen af boligerne er stationsnært. Jf. Fingerplanen kan der derfor planlægges for højere bebyggelsesprocenter. I lokalplanområdet som helhed planlægges der for en maksimal bebyggelsesprocent på ca. 212 %.

Administrationens anbefalinger

Administrationen anbefaler, at der i lokalplanen fastsættes krav til materialevalg til rækværk mellem boliggrupperne ud mod A. C. Hansensvej for at sikre en god facadeløsning på denne side også.

Administrationen anbefaler derudover, at der stilles krav til materialer, udformning og begrønning i lokalplanen, så principperne om en arkitektonisk sammenhæng med p-huset sikres.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Godkende fortsættelsen af lokalplanarbejdet med ændringen i det arkitektoniske udtryk for boliger på Sillebroens parkeringshus
  2. Godkende at administrationens anbefalinger indarbejdes i lokalplanen.
Beslutning

Udsat.

Lovgrundlag

Planloven.

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg for opstilling af ny telemast på Idrætsvej 5, Slangerup 3550. 

Administrationen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan for opstilling af en telemast på Idrætsvej 5, matr. Nr. 5bs, Slangerup By, Slangerup, ejet af Frederikssund Kommune. TT-netværket (Telia og Telenor) har brug for at optimere mobil- og datadækningen i området og ønsker at opstille en 42 meter høj gittermast. På Idrætsvej 5 står allerede en rørmast på 24 meter høj, ejet af TDC. Den eksisterende telemast er ikke høj nok til at betjene yderligere antenner. Den nye telemast vil erstatte den eksisterende telemast og bære antenner fra TT-netværket, Hi3G og TDC.

Telemasten opstilles som en gittermast. Referencebilleder fremgår af bilag 5. Begrundelse for opstilling af en gittermast modsat en rørmast, som den eksisterende mast er, findes i 5G-udbygning af mobilnetværket. De nye antenner til 5G-netværket er bredere end de nuværende antenner. Det vil derfor se voldsomt ud på en rørmast. Samtidig stiller 5G-udbygningen nye krav til masternes højde.   

Det anbefales, at lokalplanens afgrænsning inkluderer teleoperatørernes teknikskabe, som vist på bilag 1, for at sikre et fælles plangrundlag for telemast og teknikskab. Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 249 m2.  

Sagshistorie

  • Administrationen modtager i 2017 en forespørgsel fra TT-netværket (Telia og Telenor) om opstilling af telemast på Idrætsvej 5, Slangerup. TT-netværket har brug for at optimere mobil- og datadækningen i området og indgår samarbejde med ejer af den eksisterende mast, TDC, om at erstatte med en højere mast.
  • Sagen henligger frem til 2018 pga. afventning af 5G-udbygning
  • I september 2019 anmoder TT-netværket om at genoptage sagen og administrationen afsøger mulige placeringer og en byggetilladelse med dispensationen fra eksisterende lokalplan 64.
  • Administrationen vurderer, at opstilling af en 42 meter høj telemast på Idrætsvej 5, Slangerup, er lokalplanpligtigt.

Plangrundlag

Området er omfattet af kommuneplanramme F 3.1 – Idræts- og Kulturcenter og kommuneplanramme D 3.2 Skole og Idrætsområde. Kommuneplanrammerne fastsætter områdets anvendelse til henholdsvis rekreativt område og område til offentlig formål. Begge eksisterende rammer fastsætter maksimal bebyggelseshøjde til 12 meter. Administrationen vurderer, at der skal udarbejdes et nyt rammeområde til kommuneplanrammerne F 3.1 og D 3.2. Det begrundes med, at overskridelse af kommuneplanrammernes højdegrænse på 12 meter overskrides væsentligt ved placering af en telemast på 42 meter.

Området er desuden omfattet af lokalplan 13.1, der blev vedtaget af Byrådet den 25. oktober 1995 (se bilag 3 – Lokalplan 13.1) og lokalplan 64, der blev vedtaget af Byrådet den 24. september 2003 (se bilag 4 - Lokalplan 64). De nuværende lokalplaner udlægger området til offentligt formål (skoler, børneinstitution, idrætsanlæg mv.) Hverken lokalplan 13.1 eller lokalplan 64 giver mulighed for at opføre en 42 meter høj telemast. Det er administrationens vurdering, at der trods en allerede eksisterende telemast i området, er en markant forskel i højden på den eksisterende og kommende telemast, hvorfor der skal udarbejdes en ny lokalplan, hvis området skal kunne anvendes til teknisk anlæg i form af en telemast. Ved endelig vedtagelse af denne lokalplan kræves en delvis aflysning af lokalplan 13.1 og lokalplan 64 for det område, der udgør den nye lokalplan.

Den kommende lokalplan vil omfatte et mindre område af lokalplan 13.1 og lokalplan 64 (bilag 2).

Placering af telemast

Kommuneplanen fastlægger desuden, at de bedste muligheder for tilladelse til opstilling af nye antenner og/eller master er på områder, hvor der er eksisterende master, kommunalt ejede arealer mv. Med den foreslåede placering af telemasten opfyldes krav om placering på kommunalt ejede areal, hvor der allerede er en eksisterende telemast.

Telemasten er placeret højt i landskabet, med nærmeste naboer til telemasten er Slangerup Miniby og SIK (Slangerup Idræts- og Kulturcenter).

Den visuelle fremtoning af telemasten

Opstilling af den 42 meter høje gittermast vil være synlig i en stor radius af masten. I Landskabsstrategien for Kommuneplan 2017-2029 er området beliggende i område 9 – Slangerup Tunneldalslandskab Strategi, underinddelt i "M6 Ændre – Overskudsareal for hovedvejen". For området gælder, at landskabskarakteren er udvisket og derfor er området udpeget til et område, hvor landskabskarakteren må ændres. Telemasten placeres derved i et område, hvor landskabskarakteren er svag.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen skal der udarbejdes visualiseringer af telemasten, der fra nord, syd og vest viser, hvordan telemasten syner i landskabet.

Opmærksomhedspunkter

Ved udarbejdelse af forslag til en lokalplan for området, vil administrationen påpege følgende

opmærksomhedspunkter, som lokalplanen bør sikre:

  • Fortsat stiforbindelse via området til boldbanen, der ligger vest for lokalplanafgrænsningen
  • Sikring af eksisterende afgangsvej syd for Slangerup Miniby.
  • At eksisterende beplantningsbælte bibeholdes i størst mulig udstrækning.
  • At såfremt anvendelse af telemasten ophører skal denne og tilhørende installationer og teknikskab fjernes senest et år efter, at anvendelsen ophører.

Det er administrationens vurdering, at de ovenfornævnte opmærksomhedspunkter sikres med det fremlagte projekt.  

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Igangsætte kommuneplantillæg, der giver mulighed for at opstille et teknisk anlæg i form af en 42 meter høj telemast.
  2. Igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for opstilling af en 42 meter høj telemast med indarbejdelse af administrationens anbefalinger.
Beslutning

Godkendt, idet der undersøges en alternativ placering på kanten af idrætsområdet og erhvervsområdet.

Lovgrundlag

Planloven § 19

Sagsfremstilling

Udvalget skal tage stilling til, om Frederikssund Kommune kan give dispensation til væsentlige overskridelser af det samlede bebyggede areal og det maksimale tilladte areal af carport i forhold til lokalplanen med henvisning til, at det er til en af de få oprindelige helårshuse i sommerhusområdet Vellerup Sommerby.

Fakta om de tre bygninger

Der har modtaget ansøgninger om at lovliggøre:

  1. Udestue på 47 m² med pudsede facader og taghældning på ca. 5°
  2. Udhus på 18 m², placeret 2,2 m fra naboskel mod vest. Facadelængden er 6 m. Carport på 110 m², inklusiv 30 m² udhus og 21 m² overdækninger. Bygningen ligger mellem 2,5 og 2,7 m fra naboskel mod syd, hvor tagudhænget er 0,8 m. Facadelængden er 11,3 m.

Ejendommen er omfattet af bestemmelserne i lokalplan 087 

Udestuen kræver dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

  • § 8.1 om at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 15 %, dog må man maksimalt bygge 250 m² etageareal. Det samlede etageareal på grunden bliver 418 m². Det svarer til en bebyggelsesprocent på 10,9 %.
  • § 9.1 om at facader skal fremstå i træ. Udestuefacader kan også fremstå i glas eller pvc. Udestuen har pudsede facader.
  • § 9.2 om at tage skal have en hældning på mellem 20°-40°. Udestuen har en taghældning på ca. 5°.

Carport og udhus kræver dispensation fra disse bestemmelser i lokalplanen:

  • § 8.3 om at kun en fritliggende bygning må placeres 0-2,5 m fra naboskel. Både udhus og carportbygning ligger nærmere naboskel end 2,5 m.
  • § 8.3 om at bygningen nærmere naboskel end 2,5 m maksimalt må være 8 m lang. Carporten er 11,3 m lang.
  • § 8.3 om at tagudhæng på op til 0,5 m er tilladt ud over byggelinjen. Tagudhænget på carporten er 0,8 m, og derfor ligger bygningen for tæt på naboskel.
  • § 8.6 om at sekundære bygninger (carport og udhus) maksimalt må have et areal på 30 m². Carporten er 110 m².
  • § 8.6 om at den samlede længde af sekundære bygninger nærmere naboskel end 5 m ikke må overstige 15 m. Den samlede facadelængde for carport og udhus er 17,3 m.

Naboorientering er gennemført uden indsigelser

Sagen har været i naboorientering hos fem omkringboende grunde samt hos Grundejerforeningen Vellerup Sommerby. To naboer har oplyst, at de ingen bemærkninger har - det samme har grundejerforeningen.

Én nabo bemærker, at ejer oplyser, at han har hørt naboer inden bygningerne blev opført. Naboen oplyser, at det ikke er korrekt. Han har imidlertid visuelt ikke problemer med bygningerne, men mener at det principielt er et problem, at der er tale om så væsentlige overskridelser, og at bygningerne er opført uden forudgående tilladelser.

Ikke alle dispensationer er lige væsentlige

Det er forvaltningens vurdering, at nogle af de bestemmelser i lokalplanen, som bygningerne er i strid med, er af mindre væsentlig betydning. Naboer har ikke sendt bemærkninger til disse forhold i naboorienteringen, og det ligger inden for rammerne af, hvad forvaltningen sædvanligvis dispenserer til på en grund som denne.

Det er fx ikke væsentligt, at udestuen har 5° taghældning og pudsede facade, da det passer arkitektonisk til boligen. Samtidig er det heller ikke væsentligt, at der er to bygninger - både udhus og carport - som er for lange og ligger for tæt på naboskel. Der er her tale om forholdsvis små overskridelser af afstandskravene, bygningerne vender mod forskellige naboer, carporten er delvis nedgravet i terrænet og ingen af bygningerne er placeret, så de giver væsentlige skyggegener for naboerne.

Handlemuligheder

I den endelige afgørelse til ansøger, skal der specifikt træffes afgørelse for hver af de nævnte bestemmelser i lokalplanen. Forvaltningen ser følgende handlemuligheder i sagen:

  1. Dispensation til alle forhold med henvisning til, at der er tale om en helt særlig ejendom med et helårshus. Dem er der meget få af i området, og dispensationerne vil derfor ikke danne uønsket præcedens for sommerhusområdet generelt.
  1. Dispensation til en reduceret bebyggelse, hvor carporten ombygges til fx ca. 30 m², og udestuen reduceres til ca. 27 m² (svarende til arealet af en tidligere overdækket terrasse placeret samme sted), efter nærmere aftale med forvaltningen. Det samlede bebyggede areal på grunden vil dermed blive reduceret med ca. 100 m² og carportens størrelse vil overholde lokalplanen. Dispensationerne fra lokalplanen vil dermed være mindre væsentlige.
  2. Afslag til at overskride det samlede bebyggede areal yderligere samt afslag til en carport over 30 m² med henvisning til, at der er tale om en forholdsvis ny lokalplan, hvor man specifikt - af hensyn til områdets karakter - har haft ønske om, at sekundære bygninger ikke skulle være over 30 m² samtidig med, at bebyggelsen, på de få meget store grunde, ikke skulle overstige 250 m² etageareal. Det vil betyde, at der skal ske nedrivning af den bebyggelse, der opført uden dispensation.

Supplerende til sagsfremstillingen fra 14. januar 2020:

Ejer har sendt supplerende bemærkninger til sagen, som er vedlagt: "Supplerende bemærkninger fra 19.01.2020"

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Følge handlemulighed 1 og give dispensation.
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 5:Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V) og Gert Løfgren (O).

Imod stemte: Pelle Andersen-Harild (Ø) og Tina Tving Stauning (A).

Indstillingen tiltrådt.

Pelle Andersen-Harild (Ø) begærer sagen i Byrådet.

Udvalget ønsker, at administrationen over for grundejeren indskærper, at reglerne skal følges.

Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 17:

Drøftet.

Byrådet, 29. januar 2020, pkt. 9:

Sagen sendes retur til Plan- og Miljøudvalget.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Beslutning

Udsat, idet udvalget ønsker en besigtigelse af området.

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender orientering om sagen på Skyllebakkegade 1 i Frederikssund samt anbefaling om at afstå mindre vejareal.

Orienteringen omhandler en sag, hvor Planklagenævnet har ophævet kommunens afgørelser.

Sagen startede i 2014, hvor ejer henvendte sig til Frederikssund Kommune omkring kommende ombygning renoveringsarbejde af Skyllebakkegade 1, da ejendommen er registreret som bevaringsværdig i lokalplan nr. 30 samt i SAVE-register. Herefter fulgte der en længerevarende dialog om forskellige ombygnings- og renoveringsprojekt. Herunder udvendig efterisolering af facader.

I november 2018 påbegyndte ejer at udgrave og forberede til efterisolering af husets facader. Administrationen modtog henvendelse omkring dette, og der blev samme dag skrevet til ejeren omkring afklaring af byggearbejdet, som der var påbegyndt. Ejer vendte tilbage og oplyste, at de var af den opfattelse, at de havde en dispensation fra lokalplanen og henviste i den forbindelse til en mail fra 17. december 2015. Afklaring af spørgsmålet var presserende, da byggearbejdet var i gang og administrationen umiddelbart ikke var af den opfattelse, at der var meddelt en dispensation. Derudover var der blevet opgravet vejareal i forbindelse med byggearbejdet.

Administrationen vurderede, at den pågældende mail fra 17. december 2015 ikke var en dispensation (afgørelse). Der blev ved denne vurdering særligt lagt vægt på at

  • Mailen ikke fremstår ikke som en egentlig ”afgørelse”, idet der ikke er henvist til love og bestemmelser, der er ikke anført vilkår, og der er ikke vedlagt klagevejledning.
  • Det fremgår af mailen, at kommunen efterspørger yderligere materiale omkring skelforhold, før en godkendelse med dispensation i givet fald ville kunne gives.

På baggrund af denne vurdering, blev ejer påbudt at standse byggearbejdet og bedt om, at fremsende ansøgning om dispensation til sagsbehandling. Derudover blev der skrevet en afgørelse til ejer om, at mailen af 17. december 2015 ikke var en dispensation.

Ejer påklagede 1) standsningsmeddelelsen, samt 2) afgørelsen om en mail ikke var en dispensation.

Ejer fremsendte en ansøgning (dispensation) til at efterisolere huset, som blev behandlet efter det administrationsgrundlag, der blev vedtaget i 2018. Der blev meddelt afslag til det ansøgte. 

Ejer påklagede afslaget.

Afslaget blev fulgt op med varsel om påbud og efterfølgende påbud om reetablering af facaden.  

Ejer påklagede påbuddet.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet afgjorde klagerne d. 19. december 2019. Planklagenævnet nåede frem til, at mailen af 17. december 2015 var en dispensation. Dermed afviste Planklagenævnet at behandle klagerne om

  • standsningsmeddelelsen
  • afgørelse om at mail ikke var en dispensation

Samtidig ophævede Planklagenævnet afgørelserne om

  • afslag på dispensation
  • påbud om reetablering

Planklagenævnet har i deres afgørelse lagt vægt på, at:

  1. e-mailen fremstår som en afgørelse, da det fremgår af e-mailen, at kommunen kan godkende forslag til ændring af facaden.
  2. kommunen ud fra sagens oplysninger var i besiddelse af de oplysninger, som kommunen tidligere havde efterspurgt i forbindelse med klagerens ansøgning om efterisolering af facaden, herunder plantegninger, facadetegning, oplysninger om isoleringsmaterialets tykkelse, og hvordan soklen og de øvrige dele af facaden vil fremstå efterfølgende.
  3. det ikke fremgår, at der udestår oplysninger eller dokumentation i forhold til udformning eller lign. af det ansøgte. Det forhold, at spørgsmålet om skel endnu ikke var afklaret, var som nævnt ovenfor heller ikke en hindring for en godkendelse. Nævnet finder derfor, at e-mailen fremstår som en godkendelse af et konkret ansøgt projekt, som ud fra sagens oplysninger er givet på et fuldt oplyst grundlag.
  4. en tilkendegivelse fra kommunen om, at en godkendelse efter lokalplanen  forudsatte en politisk behandling, kunne efter omstændighederne have medført, at e-mailen ikke kunne anses for en afgørelse. En sådan tilkendegivelse fremgår imidlertid ikke klart af korrespondancen mellem klageren og kommunen eller af f.eks. et mødereferat eller telefonnotat, idet det kun fremgår, at der måske ville ske en politisk behandling. At kommunen den 14. april 2015 oplyste, at alle ændringer skulle ”godkendes af byrådet”, måtte efter nævnets opfattelse forstås som en henvisning til bestemmelsens ordlyd, ikke som en oplysning om, at sagen skulle behandles af byrådet. 
  5. det forhold, at kommunen oplyste, at der skulle ske politisk behandling af spørgsmålet om udvidelse ud i vejarealet, måtte efter nævnets opfattelse forstås som en oplysning, der vedrørte overdragelse af vejareal, ikke godkendelse efter lokalplanen. Der er heller ikke i øvrigt oplysninger i sagen om, at klageren var bekendt med, at den konkrete sag med sikkerhed skulle behandles politisk.

Planklagenævnets afgørelse betyder, at ejerne har en dispensation til at efterisolere huset. Det er administrationens vurdering, at Planklagenævnets afgørelse må fortolkes således, at det er hele facadearbejdet det omfatter.

Af sagen fremgår det at byggearbejdet omhandler 120 mm efterisolering, som vil blive pudset.

Vejareal

Det anbefales, at kommunen afstår det mindre areal, som måtte være nødvendigt for efterisolering ud mod vejarealet (ca. 10 -20 cm * husets facade langs vejen). Prisen afhænger af mæglervurdering (markedspris).

Administrationen kontakter ejer for nærmere afklaring af skelforhold. Det er ejer, der skal igangsætte anmodning om køb af vejarealet ved bistand fra landinspektør.

Det videre forløb

Administrationen har de sidste år haft fokus på, hvordan der kommunikeres med borgere og særligt, hvilken betydning kortfattede beskeder på mail kan have fremadrettet.

Det er dog ny viden for administrationen, at ejerforhold ikke behøver at være afklaret, jf. afgørelsen fra Planklagenævnet.

Økonomi

Af sagsfremstillingen er det uklart, hvorvidt vejarealet afstås vederlagsfrit eller sælges. Såfremt arealet giver en indtægt, skal der, når salget er gennemført, forelægges en anlægsbevillingssag med en indtægtsbevilling, der i samme sag skal frigives.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Sagen tages til efterretning.
  2. Det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet, at det mindre vejareal, som er nødvendigt for at færdiggøre efterisolering, sælges.
Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.  

Sagsfremstilling

I denne sag skal Plan- og Miljøudvalget tage stilling til om man vil anbefale over for Økonomiudvalget, at tillade terrænregulering af svæveflyvebanen.

Svæveflyveklubben har bedt kommunen om lov til at terrænregulere start- og landingsbanen med 1 meter jord. Senere i forløbet har klubben også bedt om lov til dræning nord for banen.

Natur

Der er et område med beskyttet natur (eng og mose) nord for svæveflyvebanen. Det er ikke undersøgt hvilken påvirkning en terrænregulering og dræning vil have på naturområdet, som f.eks. om der vil blive tilført mere eller mindre vand til engen.

Et fremtidigt naturgenopretningsprojekt med hævning af vandstanden vil kunne skabes på svæveflyvebanen, ved at grøfterne lukkes og vandet dermed tilbageholdes. Øget vandstand og evt. høslæt eller afgræsning vil sandsynligvis kunne udvikle området til beskyttet natur for få midler.

Udkørsel af jord i 1 meters højde vil hindre eller fordyre fremtidig naturgenopretning. Det vurderes, at jordpåfyldningen ikke vil kunne udvikles til en tør naturtype.

Det vurderes, at det ikke er hensigtsmæssigt at lægge ekstra jord på svæveflyvebanen, førend der er udarbejdet en samlet naturplan for Græse Ådal samt gjort overvejelser omkring, hvad arealerne skal kunne bruges til i fremtiden.

Klima

Det er ikke tilladt, at etablere regnvandsbassiner i 3 beskyttede naturområder. Klagenævnet har afgjort, at man ikke må etablere en ny sø  (eller et forsinkelsesbassin) i moser eller ferske enge. Anlæg til klimasikring, regnvandsbassiner eller lignende, kan etableres på lavtliggende arealer, der ikke er § 3 beskyttet natur. Da svæveflyvebanen ikke er et § 3 beskyttet naturområde, er det muligt at etablere regnvandsbassin i Græse Ådal i det område. Hvis terrænet hæves ved tilkørsel af jord, så begrænses mulighederne for eventuel etablering af regnvandsbassin i området.

Vandløb

Projektejer har ikke redegjort for, hvordan en terrænændring på 1 meter påvirker grøfter og omkringliggende afvanding / hydrologiske forhold eller, hvilke drænforhold der er på arealet pt. I det tilfælde der allerede er dræn, så kunne spuling, vedligehold af dræn eller evt. udskiftning måske løse problemerne med afvanding fremfor at lægge jord på.

Hvis der køres jord på skal projektejer forholde sig til nuværende dræn, vægt af jord og evt. påvirkning af vandets frie løb.

En terrænhævning vil virke som en dæmning og ændre vandets frie løb på overfladen. I forhold til vandløbsloven må der ikke foretages ændringer, der kan pådrage andre grundejere skader ved at lede vand ind på deres ejendom. Det kan udløse en erstatningspligt til den grundejer, der har foretaget ændringen.

I grove træk: For hver meter jord, som lægges over et dræn, så øges trykket/vægt på røret med 1,8 tons. Det skal dræn kunne holde til. Såfremt der ønskes drænændringer, nedlæggelse dræn eller nye dræn kræver det tilladelse fra vandløbsloven.

Landskab

Afhængigt af hvordan jorden placeres kan det have en påvirkning af landskabet. Hvis jorden placeres med flade skråninger ud til naboarealer fx 1:10, så vil det formentligt ikke have en væsentlig påvirkning af landskabet.

Flade skråningsanlæg optager dog meget plads. Landingsbanen bliver derfor en del smallere, hvis der skal være plads til skråningsanlæg inden for det areal, som flyveklubben allerede benytter. Hvis der etableres mere stejle skråninger fx 1:3 vil skråningsanlægget optage væsentligt mindre plads, og dermed give mere plads til landingsbanen. Dette vil dog medføre, at landskabspåvirkningen bliver væsentligt større, da det så visuelt vil fremstå som en dæmning. Af hensyn til landskab anbefales det derfor, at skråningsanlægget gøres meget fladt.

Samlet

Der er pt. mange ubekendte faktorer om områdets natur, vandforhold, landskab, herunder lovgivningsmæssige bindinger samt den videre udvikling af området. Det anbefales derfor, at der meddeles afslag på terrænregulering.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

  1. Der meddeles afslag på terrænregulering af svæveflyvebanen på det foreliggende grundlag.
Beslutning

Udsat, idet udvalget ønsker, at administrationen indgår i yderligere dialog med svæveflyveklubben.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - Godkendelsesbekendtgørelsen

Sagsfremstilling

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, har ansøgt om ny miljøgodkendelse af de to skydebaner beliggende ved Hovnæsbakken, Kulhusvej 23, 3630 Jægerspris.

Den ny miljøgodkendelse skal erstatte den gamle miljøgodkendelse, som er fra 1991. Baggrunden for revurderingen af miljøgodkendelsen er, at der er foretaget en del ændringer på banen siden den blev etableret.

Forsvaret har samtidig et behov for at øge benyttelsen af skydebanerne til et niveau, der svarer til maksimalt tilladte skydetid for nye skydebaner, i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1995 – Skydebaner, Skydetider svarende til en maksimal støjbelastning på 59 dB(A)I: ”Nye Skydebaner”

Frederikssund Kommune har på denne baggrund drøftet mulighederne for at støjdæmpe anlægget yderligere. Af miljøgodkendelsen fra 1991 fremgår det, at anlægget er støjdæmpet ned til 65 dB(A) for alle områder udenfor skydebaneanlægget.

Af ansøgningen om den nye miljøgodkendelse, fremgår det, at anlægget vil blive støjdæmpet ned til 59 dB(A) for alle beregningspunkter udenfor skydebaneanlægget, bl.a. ved at etablere støjdæmpende skyde-skure.

Ansøgningen om fornyet miljøgodkendelse er bilagt en støjrapport udarbejdet af SWECO.

Administrationen vurderer umiddelbart, at kommunen ikke kan afvise at give miljøgodkendelse til det nye anlæg på disse betingelser, da de er i tråd med Vejledningen.

Særlig godkendelse

Imidlertid har Forsvarets Ejendomsstyrelse dog også et behov for at få tilladelse til følgende skydeaktivitet, der går ud over Vejledningens maksimalt tilladte skydetid:

I tidsrummet 22.00 - 24.00 i perioden, maj - august: 4 lørdage samt

I tidsrummet 22.00 - 24.00 i perioden, september - april: 12 lørdage

I tidsrummet 22.00 - 24.00 i perioden, maj - august 4 søndage

I tidsrummet 22.00 – 24.00 i perioden, september - april 4 søndage

Aktivitetsfrie perioder på skydebanerne følger skydeterrænets aktivitetsfrie perioder, som fremgår i bekendtgørelse nr. 1732 af 21. december 2015 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Det ansøgte sendes i partshøring og sagen efterfølgende behandles af udvalget.
Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1536 af 09/12/2019

Sagsfremstilling

Udvalget skal tage denne indberetning for miljøtilsyn og tilsynskampagner for 2019 til efterretning.

Lovpligtige tilsyn

Kommunerne og staten skal føre tilsyn med virksomheders og husdyrbrugs miljøforhold for at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige, og at gældende miljøregler og -bestemmelser overholdes.

Miljøtilsynsbekendtgørelsen fastsætter regler om tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven og jordforureningsloven.

Bekendtgørelsen indeholder blandt andet regler om fastsættelse af tilsynsfrekvens for industrivirksomheder og husdyrbrug.

Gennemførte tilsyn

Frederikssund Kommune har gennemført tilsyn efter reglerne i tilsynsbekendtgørelsen.

Minimumskravet er 40 % i kategori 1. Der er blevet gennemført tilsyn på 47 % af områdets kategori.

Minimumskravet er 25 % i kategori 2. Der er blevet gennemført tilsyn på 25,5 % af områdets kategori.

Frederikssund Kommune har således levet op til målsætningen for miljøtilsyn i 2019.

Frederikssund Kommune har givet enkelte påbud, indskærpelser og henstillinger. Der er en god dialog med virksomhederne og landbrugene om at efterkomme håndhævelserne.

Opkrævning af miljøtilsynsgebyr

Frederikssund Kommune har opkrævet brugerbetaling for tilsyn i perioden november 2018 til november 2019, som bekendtgørelsen foreskriver.  

Tilsynskampagner

Frederikssund Kommune har gennemført to tilsynskampagner i 2019, hvilket også er et krav i Miljøtilsynsbekendtgørelsen.

For husdyrbrug: Kampagnens målsætning er nået. Administrationen har informeret husdyrbrug og mindre hobbylandbrug, herunder hestehold om den ny lovgivning. Informationen er foretaget i forbindelse med ordinære miljøtilsyn, mens kampagnen er gennemført på husdyrbrug i forbindelse med kontrol af møddingspladser på hesteejendomme.

For virksomheder var emnet affald: De fleste virksomheder har allerede en god behandling af deres affald og er gode til at kildesortere. Virksomhederne tog godt imod kommunens fakta-ark og var indstillet på, at affald også er en ressource og at det også kan genanvendes, hvis det er sorteret korrekt. Kildesorteringen af affaldet har den største effekt, hvis der er en økonomisk gevinst. Dvs. hvis det bliver billigere at komme af med affaldet, eller hvis virksomheden kan få penge for sit affald.

Tilsynsindberetningen og tilsynskampagner er vedhæftet som bilag.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Plan- og Miljøudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af en række henvendelser, gives med denne sag en kort beskrivelse af oplysninger vedrørende flagermusrapport fra Amphi Consult.

Der er ældre løvtræer i området ved Thorstedlund, som er potentielle yngle- og rasteområder for flagermus. Derfor har kommunen fået en rådgiver til at undersøge området.

Rådgiver Amphi Consult har undersøgt bygninger og arealer i sæson 2018 i området ved Thorstedlund og udarbejdet et notat (okt. 2018). I notatet fastslås det, at der ikke er ynglekolonier af flagermus i hverken bygninger eller træer ved Thorstedlund.

Der er ikke gjort observationer, som sandsynliggør rasteforekomst af flagermus i bygninger. De samlede observationer sandsynliggør, at området ved bygningerne udelukkende er jagtterræn for flagermus.

Sydflagermus: Observationerne tyder ikke på, at arten raster på stedet. Der er ingen ynglekolonier.

Dværgflagermus: Der er observeret en enkelt Dværgflagermus-han i området. Det er muligt, at den raster i et af træerne ved Thorstedlund, men højst sandsynligt overvintrer den på en anden lokalitet, og bruger området ved Thorstedlund som jagtterræn.

Forløbet tolkes som, at en enkelt dværgflagermus-han kort før solopgang fløj til et rastested i et træ på ejendommen. Der er ikke set tydelige hulheder i træerne, men forekomst af enkelte sådanne kan på den anden side heller ikke udelukkes.

Trold- og Brunflagermus er kun truffet sporadisk i området.

Langøret flagermus: har måske været i området, men er der ikke længere.

Rådgivers konklusion.

Den sandsynlige rasteforekomst af dværgflagermus på grunden er så beskeden, at dette ikke burde få indflydelse på de fremtidige planer for området.

Risiko for skade på rastende individer kan minimeres ved at fældning af større træer foregår udenfor vinterperioden.

Borgernes egne undersøgelser har ikke givet anledning til at konstatere ynglende flagermus i sæson 2019. Fouragerende flagermus ses, og det formodes, at der er rastende flagermus i træerne.

I vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter fremgår der ikke specifikke krav til undersøgelsernes omfang.

Der kan således ikke fastlægges entydige kriterier for omfanget og karakteren af de oplysninger, der er nødvendige. Det afhænger af den konkrete situation.

Habitatbekendtgørelsen fastsætter ikke særlige krav til omfanget af eller metode til undersøgelser m.v. Det er således fortsat op til myndighederne at afgøre de konkrete behov i den konkrete situation, ligesom det er myndigheden, der i sidste ende tager stilling til, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til at kunne vurdere, om en handling vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder.

Eventuelle undersøgelser skal ske målrettet med egnede metoder, og det skal sikres, at de foregår på de tidspunkter på året, hvor den pågældende art kan tænkes at udnytte et givet område.

Beskyttelsen gælder ikke for områder, hvor arterne søger føde, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde.

Det er i øvrigt meddelt ejer, at jævnfør § 6 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt gælder følgende:

  • Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. august,
  • Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november-31. august.

På Økonomiudvalgsmødet den 19. februar 2020 fremgik det i øvrigt af bilag:

Bilag (svar på spørgsmål vedrørende Thorstedlund)

"Frederikssund Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen for Thorstedlund. Denne afgørelse blev offentliggjort sammen med lokalplanforslaget den 4. juli 2019. Afgørelsen er blevet påklaget til Planklagenævnet, hvor den afventer behandling. Følgende forhold er omfattet af klagen:

  • At illustrationer og kort ikke er målfaste og præcise nok til kunne vurdere miljøpåvirkningen,
  • At der er uoverensstemmelse mellem kommunens og Kystdirektoratets breddeangivelser for vejen gennem det strandbeskyttede område,
  • At miljøpåvirkningen i forbindelse med den planlagte nordlige vejadgang er markant større end vurderet af kommunen,
  • At byggeriet vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets naturværdier,
  • At et byggeri i op til 12 m vil afvige fra den øvrige bebyggelse og ikke falde naturligt ind i området,
  • At kommunen er inhabil i screeningen for miljøvurdering, burde have været gennemført af en uvildig instans.

Udgangspunktet for klager over screeningsafgørelser af et forslag til lokalplan er, at der ikke er opsættende virkning. Planklagenævnet kan efter anmodning fra klager beslutte, at en klage har opsættende virkning. Det er dog yderst sjældent, at nævnet fraviger lovens udgangspunkt. I den konkrete klagesag over Frederikssund Kommunes er nævnet ikke blevet anmodet om at tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning, hvorfor det er lovens udgangspunkt der er gældende i sagen.

Når en klage ikke har opsættende virkning betyder det, at man kan indrette sig efter afgørelsen, indtil klagen er behandlet og der eventuelt træffes en anden afgørelse. I den konkrete sag vedrørende Thorstedlund betyder det, at bygherre/developer kan fortsætte det videre forløb mens klagesagen verserer, dog med den risiko, at nævnet når frem til et andet resultat, der i sidste ende kan indebære, at projektet skal ændres".

Bilag (Vejledning til ejer af Thorstedlund vedrørende flagermus og fældning af træer)

"Risiko for skade på rastende individer kan minimeres ved, at fældning af større træer foregår udenfor vinterperioden.......Vi gør med denne vejledning opmærksom på, at det er ejers ansvar, at projektet udføres uden risiko for skade på beskyttede arter. I henhold til Naturbeskyttelseslovens § 29a.....", osv.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Plan- og Miljøudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Status for igangsat lokalplanlægning jævnfør oversigt i bilag, fremlægges til Plan- og Miljøudvalgets orientering. 

Henvendelser om projekter, som potentielt er lokalplanpligtige men endnu ikke politisk behandlet, fremgår også af oversigten.

Der løftes et opmærksomhedspunkt på, at disse henvendelser håndteres i indledende dialog med administrationen. Sagerne afventer yderligere belysning eller opfølgning fra bygherre førend de kan forelægges Plan-og Miljøudvalget.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Plan- og Miljøudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lovgrundlag

Erhvervsfremmeloven kapitel 7.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har udarbejdet et udkast til en regional udviklingsstrategi for 2020-2023 - En region for den næste generation. Med denne sag lægges op til en drøftelse af indholdet i et høringssvar fra Frederikssund Kommune. Sagen forelægges i alle relevante fagudvalg med henblik på efterfølgende behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Regionale udviklingsstrategier kan, jævnfør erhvervsfremmeloven omfatte regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområder, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende samarbejder. Den regionale udviklingsstrategi må ikke omhandle erhvervsfremme, herunder turisme.

Med strategien ønsker Region Hovedstaden at bidrage til et bæredygtigt samfund og til, at borgerne på tværs af regionen kan leve et godt og sundt liv - både nu og i fremtiden. Samtidig er strategien en invitation til et bredt samarbejde om hovedstadsregionens udvikling.

Strategien har fire fokusområder:

  • Klima og miljø i balance
  • Uddannelser og kompetencer til fremtiden
  • Effektiv og bæredygtig mobilitet
  • Nye muligheder for et sundt liv

Klima og miljø

Imødegåelse af klimaforandringer og mangel på ressourcer nævnes som store udfordringer.

I strategien angives tre ambitioner:

  • Bidrage til at reducere klimaforandringerne og tilpasse os et ændret klima
  • Medvirke til at anvende ressourcer bedre
  • Sikre grundvandet.

Uddannelser og kompetencer

Mangel på uddannet arbejdskraft nævnes som en stor udfordring. I 2025 vil der være en udækket behov på 17.000 medarbejdere med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering & Mathmatics) og 32.500 faglærte i hovedstadsregionen.

I strategien angives fire ambitioner:

  • Medvirke til at flere får naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer
  • Bidrage til flere faglærte
  • Sikre adgang til attraktive uddannelser
  • Arbejde for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Mobilitet

Stigningen i biltrafik fremhæves som en stor udfordring.

I strategien angives tre ambitioner:

  • Gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere
  • Bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere
  • Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen

Sundt liv

Stress, kroniske sygdomme, overvægt og flere ældre nævnes blandt udfordringerne.

I strategien angives tre ambitioner:

  • Øge folkesundheden hos borgerne
  • Sundere borgere via samarbejde om forskning og innovation
  • Forebygge mere og give den enkelte patient målrettet behandling

Administrationen anbefaler, at der fremsættes følgende bemærkninger:

Frederikssund Kommune ser frem til samarbejdet om konkretisering af strategien. Der er allerede et tæt og godt samarbejde på mange områder herunder med Hillerød Hospital om udviklingsopgaver og samarbejde om bl.a. udvikling af det nære sundhedsvæsen, hjemtagning af borgere, akutte sygeplejeopgaver og digital monitering af KOL-patienter mv.

Kommunen finder det derudover væsentligt, at der er lokale ungdomsuddannelser at tilbyde de unge. Igennem de senere år er ungdomsuddannelser åbnet og lukket og centraliseret i store enheder. Usikkerheden i forhold til, hvilke ungdomsuddannelser de unge kan tilbydes lokalt år for år skaber usikkerhed om de unges uddannelsesmuligheder. I de kommende år bør der arbejdes for en bedre lokal forankring og, når den er skabt, en større stabilitet. Frederikssund Kommune er derudover enig i, at der skal større fokus på bidrage til flere faglærte.

På råstofområdet bør der tages alle de skridt frem mod omstillingen til en langsigtet, bæredygtig råstofforvaltning og -planlægning, som regionen har mulighed for under den gældende lovgivning, således at skadevirkningerne for borgere og natur minimeres. I den sammenhæng vil det være et vigtigt skridt, hvis råstofgrave ikke stod åbne i 30-40 år eller mere, men kun var åbne i en kort årrække. Derudover skal det bemærkes, at råstofplanlægningen bør tage nogenlunde samme hensyn til borgere, byudvikling, landskaber og natur i hovedstadsregionen som i andre regioner.

Hovedstadsregionen, som har stor byggeaktivitet og et begrænset landareal, oplever et voldsomt pres i forhold til andre regioner, hvilket kalder på at råstofforsyningen i højere grad må tilrettelægges på nationalt niveau. Råstofplanlægningen og de lovgivningsmæssige rammer den foregår indenfor skal kunne give plads til fornuftige samfundsmæssige afvejninger, men det er ikke det Frederikssund Kommune oplever i den aktuelle råstofplanlægning.

Frederikssund Kommune skal endelig bemærke, at færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen, etablering af et vendespor på Frederikssundbanen og udbygning af de tværgående kollektive trafiksystemer er vigtige led i forbedringen af mobiliteten i Frederikssundfingeren.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Drøfte sagen og at ovenstående bemærkninger indarbejdes i et høringssvar, som vil foreligge til møderne i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling
  • Sagsliste
Indstilling
  • Sagsliste
Beslutning

Taget til efterretning.