Frederikssund Kommunes logo

Omsorg og ældres møde den 01. december 2022

Byrådssalen kl. 15.00

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

I denne sag forelægges Omsorg og ældre en revideret tilsynspolitik for 2023 til drøftelse og godkendelse. Ifølge servicelovens § 151c skal Byrådet udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83 (personlig pleje og praktisk hjælp), som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Der skal følges op på tilsynspolitikken mindst én gang årligt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af frit valg 2023, godkendes.

Beslutning

Godkendt med få redaktionelle ændringer.

Sagsfremstilling

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter servicelovens § 83 (personlig pleje og praktisk hjælp) løses i overensstemmelse med de afgørelser, Byrådet har truffet efter denne bestemmelse, og i henhold til Byrådets vedtagne kvalitetsstandarder.

Ifølge servicelovens § 151c, skal Byrådet udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Der skal følges op på tilsynspolitikken mindst én gang årligt.

Servicelovens § 83 dækker ydelser inden for personlig pleje og praktisk hjælp, herunder rengøring, indkøbsordning, tøjvask og madservice. Frederikssund Kommune har 11 leverandører af personlig pleje og/eller praktisk hjælp, inklusiv Døgnplejen.

På møde den 3. februar 2022 (sag 14) godkendte Omsorg og ældre Tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af frit valg 2022. Der skal således vedtages og offentliggøres en tilsynspolitik for 2023.

Administrationen vurderer, at den nuværende tilsynspolitik er dækkende

Administrationens vurderer, at den nuværende tilsynspolitik tilgodeser de formelle krav samt kommunens behov for en tilsynspolitik. Administrationen har således ikke fundet anledning til større ændringer i tilsynspolitikken i forhold til den gældende tilsynspolitik.

Der er foretaget mindre sproglige ændringer, ligesom det er præciseret, at tilsynsbesøg hos borgerne ikke anmeldes til leverandørerne. Derudover, er det tilføjet, at tilsynet primært gennemføres som en stikprøvekontrol, der giver et øjebliksbillede af, hvordan støtten leveres hos enkelte, specifikke borgere. Tilsynets resultater kan således ikke generaliseres, men kan give et fingerpeg om mulige udfordringer. Under ”Årlig afrapportering” er det specificeret, at der som en del afrapporteringen skal fremgå en vurdering af det samlede tilsynsresultat i forhold til, om det vurderes at være tilfredsstillende eller utilfredsstillende.

Såfremt udvalget godkender den reviderede tilsynspolitik, vil denne træde i kraft den 1. januar 2023 og således være gældende for det tilsyn, der skal gennemføres i 2023. Tilsynspolitikken er vedlagt sagen som bilag.

Tilsynet foretages fortsat af administrationen

På mødet den 3. februar 2022 besluttede Omsorg og ældre, at tilsynsopgaven fremadrettet skal udføres af ekstern leverandør. Udvalget ønskede samtidig en sag, der beskriver formål og indhold i de fremadrettede tilsyn dvs. fra 2023 og kan danne udgangspunkt for en politisk drøftelse. Sagen skal indeholde beskrivelser af konsekvenser for økonomien.

På mødet den 3. februar 2022 og i budgetmaterialet havde administrationen vurderet, at det ville medføre en merudgift på 300.000 kr., hvis en ekstern leverandør skulle udføre tilsynet. Som følge heraf blev sagen oversendt til budgetprocessen for Budget 2023-2026.

I Budget 2023 blev der ikke afsat midler til, at en ekstern leverandør kan varetage tilsynsopgaven. Derfor vil administrationen fortsat varetage tilsynsopgaven for nuværende. Der er således ingen konsekvenser for økonomien, hvorfor dette ikke beskrives i indeværende sag. I det følgende beskrives formål og indhold i tilsynet.

Tilsynet skal føre kontrol, kvalitetssikre og bidrage til udvikling af indsatserne

Det kommunale tilsyn med tilbud efter § 83, som er omfattet af frit valg, skal føre kontrol med, kvalitetssikre og bidrage til udvikling af indsatserne leveret af leverandørerne på området.

Disse tre aspekter – kontrol, kvalitet og udvikling - er indeholdt i følgende fire konkrete formål med det kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn har til formål at:

  1. Sikre, at de kommunale ydelser/indsatser, tildelt efter § 83, løses i overensstemmelse med de afgørelser, Byrådet har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder.
  2. Sikre, at borgernes retssikkerhed tilgodeses.
  3. Belyse borgerens oplevelse af kvaliteten.
  4. Anvende tilsynet som grundlag for læring og fremadrettet udvikling.

Tilsynet består af borgerbesøg, leverandørtilsyn, rapporter og brugertilfredshedsundersøgelse

Indholdet af tilsynet fastsættes i kommunens tilsynspolitik. I tilsynspolitikken fremgår det, at det kommunale tilsyn består af følgende dele:

  • Tilsynsbesøg hos borgere, der modtager hjælp og støtte efter § 83Der gennemføres tilsynsbesøg hos fem procent af borgerne hos hver leverandør med over 60 borgere og hos tre borgere hos hver leverandør, der har under 60 borgere. Tilsynet udføres på baggrund af et standardiseret spørgeskema. Kan afholdes som anmeldt og uanmeldt besøg.
  • Leverandørtilsyn

Der gennemføres leverandørtilsyn hos udvalgte leverandører hvert år. Nye leverandører gennemgår et tilsyn senest seks måneder efter deres godkendelse. Kan afholdes som anmeldt og uanmeldt besøg.

  • Leverandørrapporter med tilsynets resultater

Efter indsamling af resultaterne fra tilsynsbesøgene og leverandørtilsynene udarbejdes en leverandørrapport for hver leverandør.Såfremt resultaterne viser, at der er forhold hos leverandørerne, hvor der er udviklingspotentiale, hvor der er formål, som ikke er indfriet, eller hvor der er tale om misligholdelse i henhold til rammeaftalen, vil disse fremgå af leverandørrapporten. Hvis tilsynet giver anledning til handling fra leverandørens side, vil næste skridt fremgå af leverandørrapporten.

  • Årlig afrapportering til Omsorg og ældreAdministrationen udarbejder årligt én samlet tilsynsrapport, som forelægges Omsorg og ældre. Tilsynsrapporten indeholder resultaterne fra tilsynsbesøgene hos borgerne og leverandørtilsynene.
  • BrugertilfredshedsundersøgelserDer gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser hvert andet år af staben i Center for Voksenstøtte og Ældre. Brugertilfredshedsundersøgelserne har fokus på borgerens tilfredshed med leverandørerne, og den service de modtager. Resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelserne forelægges politisk som en selvstændig sag.

Brugertilfredshedsundersøgelse gennemføres i 2023

På møde i Omsorg og ældre den 3. februar 2022 (sag 14) godkendte udvalget, at brugertilfredsundersøgelsen fremadrettet løses uden ekstern bistand.

På møde i Omsorg og ældre den 31. marts 2022 (sag 35) besluttede udvalget, at brugertilfredshedsundersøgelsen, der var planlagt til 2022, skulle udskydes til 2023.

Administrationen forventer at forelægge en sag med tidsplan og spørgeramme for brugertilfredsundersøgelse på møde i Omsorg og ældre i februar 2023. Administrationen forventer at udføre brugertilfredshedsundersøgelsen i første halvår af 2023.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes beskrivelsen af formål og indhold i de fremadrettede tilsyn er meget fornuftige, idet der lægges vægt på såvel kontrol, kvalitet som anvendelse af tilsynet som grundlag for læring og udvikling. Vi har også noteret os, at tilsynsbesøg hos såvel borger som leverandør kan afholdes både som anmeldt og uanmeldt besøg.Handicaprådet har bemærket, at det ikke har været muligt at få afsat midler til ekstern leverandør til tilsynsopgaven. Vi vil i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at det – ud fra en principiel holdning – altid er uheldigt, hvis det er opfattelsen, at kommunen fører tilsyn med sig selv. Rådet går derfor ind for at der anvendes ekstern bistand til denne opgave.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal en gang årligt tage stilling til tilsyn.

I februar besluttede udvalget at tilsyn fremadrettet skulle udføres af ekstern leverandør. Dette blev dog ikke prioriteret i budgettet.

Administrationen vurderer, at den nuværende tilsynspolitik er dækkende med mindre sproglige ændringer, hvor det præciseres at tilsynet primært udføres som stikprøvekontrol uden forudgående anmeldelse til leverandørerne og indstiller dette til godkendelse.

Seniorrådet tager indstillingen til efterretning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt man vælger et eksternt tilsyn af leverandører af personlig pleje og praktisk vil det indebære en årlig merudgift på omtrent 0,3 mio. kr. - der blev ikke afsat midler til dette i forbindelse med budgetprocessen for 2023 til 2026.

Resume

I august 2022 godkendte Omsorg og ældre en procesplan for udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne for 2023 (sag nr. 72.), herunder at udvalget førstebehandler et udkast til kvalitetsstandarderne i november 2022. Denne sag forelægger for Omsorg og ældre et udkast til reviderede kvalitetsstandarder for 2023. Udvalget drøftede sagen på mødet d. 2. november 2022 (sag nr. 103) og havde ønsker til ændringer i kvalitetsstandarderne. Disse er indarbejdet i sagen.

Sagen behandles parallelt i Social og sundhed, men er tilpasset til de enkelte udvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Godkende at sende udkastet til kvalitetsstandarder indenfor udvalgets område for 2023 i høring.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 2. november 2022, pkt. 103:

Drøftet. Idet udvalget har en række ændringsforslag til høringsudkastet tilrettes høringsudkastet og genfremsættes på næste udvalgsmøde.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Godkendt med enkelte redaktionelle ændringer.

Sagsfremstilling

Ifølge serviceloven skal Byrådet godkende kvalitetsstandarderne for pleje og træning en gang årligt. De gældende kvalitetsstandarder for 2022 blev godkendt i Byrådet den 15. december 2021 (jf. sag nr. 357).

Kvalitetsstandarderne indeholder information til borgerne om den støtte, de kan forvente at få fra kommunen. Samtidig er en kvalitetsstandard et arbejdsredskab for kommunens medarbejdere, når der skal visiteres til eller leveres indsatser.

Omsorg og ældre og Social og sundhed har besluttet, at kvalitetsstandarderne for 2023 skal fremgå af et fælles dokument af hensyn til borgervenligheden, jf. sag nr. 73 på Social og sundhed og sag nr. 72 på Omsorg og ældres dagsordner i august. I indholdsfortegnelsen fremgår det hvilke kvalitetsstandarder, som hører under de respektive udvalg.

Samtidigt besluttede de to udvalg, at formidlingen af kvalitetsstandarderne skal gøres mere overskuelig for borgerne. Dette ved at tydeliggøre hvilke kvalitetsstandarder, der er relevante for de forskellige målgrupper. Dette er ikke gjort i den version, der forelægges til godkendelse og til høring, men vil blive sikret i den borgerrettede information efter Byrådets endelige godkendelse.

Udkast til alle kvalitetsstandarderne for 2023 er vedlagt som bilag til sagen.

Der er som bilag vedlagt en oversigt, der viser ændringerne i kvalitetsstandarderne indenfor udvalgets område siden seneste politiske godkendelse. Her fremgår også de nye standarder siden sidste politiske godkendelse.

Generelle ændringer i de nuværende kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarderne for 2023 er opbygget som kvalitetsstandarderne for 2022. Standarderne opdateret, hvor der er lavet ny lovgivning og på de områder, hvor der er kommet nye bekendtgørelser i serviceloven og sundhedsloven. På flere af kvalitetsstandarderne under Omsorg og ældre er der lavet ændringer som følge af inkludering af § 94 i serviceloven om selvudpeget hjælper. Derudover er der også på flere kvalitetsstandarder tilføjet et særskilt afsnit om og i det tydeliggjort, hvem der står for at levere indsatsen.

Hvor lovgrundlaget for kvalitetsstandard i 2022 blev vist i bunden af hver standard, er lovgrundlaget for en standard i 2023 flyttet op, så det bliver præsenteret indledningsvist. Desuden er kvalitetsstandarden blevet sprogligt tilpasset for læsevenlighedens skyld.

Kvalitetsstandarder 2023 inden for Omsorg og ældre

Følgende kvalitetsstandarder under Omsorg og ældre er gennemgået og udarbejdet for 2023:

  • Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og velfærdsteknologi (serviceloven §§ 112,113,113b og 116)
  • Kommunikationshjælpemidler (serviceloven § 112)
  • Nødkald (serviceloven § 112)
  • Individuel handicapkørsel (Lov om trafikselskaber § 11)
  • Støtte til køb af bil (serviceloven § 114)
  • Genoptræning (sundhedsloven § 140)
  • Træning (serviceloven § 86 stk. 1. og §86 stk. 2.)
  • Sygepleje (sundhedsloven § 138 og serviceloven § 112)
  • Bevilling af sygeplejeartikler, palliativ fysioterapi og ernæringspræparater (serviceloven § 122)
  • Omsorgstandpleje (sundhedsloven § 131 og § 132)
  • Rehabiliteringsforløb (serviceloven § 83a.)
  • Personlig støtte (personlig pleje) (serviceloven §§ 83, 83a,85 og 94)
  • Anden praktisk støtte (serviceloven §§ 83, 83a,85 og 94)
  • Rengøring (serviceloven §§ 83, 83a,85 og 94)
  • Tøjvask (serviceloven § 83)
  • Indkøbsordning samt støtte til indkøb (serviceloven § 83)
  • Madservice (serviceloven § 83)
  • Tilberedning/anretning af mad (serviceloven §§ 83, 83a,85 og 94)
  • Visiteret forebyggende aktivitetstilbud på kommunens omsorgscentre (serviceloven § 79)
  • Somatisk daghjem (Serviceloven §§ 83, 84 og 86, stk. 2. sundhedsloven § 138)
  • Demensdaghjem (lov om social service §84)
  • Akutophold (sundhedsloven § 138)
  • Rehabiliteringsophold (serviceloven § 84)
  • Handicapvenlige boliger (Lov om almene boliger mv. §§ 54, 57 og 58b.)
  • Plejebolig (Lov om almene boliger mv. §§ 54a, 58a og 58b. serviceloven § 192 )
  • Indsatser i plejebolig. (Lov om almene boliger mv. §§ 54a, 58a og 58b. serviceloven §§ 83, 83a, 86, 192. sundhedsloven § 138)
  • (Ny) Afløsning og aflastning til pårørende til ældre (serviceloven §84, stk. 1.)
  • (Ny) Selvudpeget hjælper til udførelse af perslig pleje og praktisk hjælp (serviceloven § 94)

Ny kvalitetsstandard under Omsorg og ældre for 2023

Foruden ændringerne i de eksisterende kvalitetsstandarder er der indenfor udvalgets område udarbejdet en ny kvalitetsstandard.

Administrationen foreslår, at de eksisterende tre kvalitetsstandarder for afløsning/aflastning ændres til to, sådan at der er en kvalitetsstandard for § 84, stk. 1 under henholdsvis Social og sundhed samt Omsorg og ældre. Ydelserne "afløsning og aflastning" administreres forskelligt i de to myndighedsafdelinger, Voksenstøtte samt Visitation og Hjælpemidler. Dette da der er forskel på de to målgrupper og dermed også behovet for støtte.

Der er pt. tre kvalitetsstandarder i 2022 for afløsning og aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1. Herunder ses flere gentagelser og overlap i de tre standarder. Hensigten med den nye opdeling er, at pårørende med behov for afløsning og aflastning kun behøver at orientere sig i én kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden beskriver mulighederne for afløsning og aflastning for deres pårørende med nedsat funktionsniveau, alt efter om den pårørendes funktionsnedsættelse bevirker, at denne har tilknytning til Afdeling for Voksenstøtte eller til Afdelingen Visitation og Hjælpemidler.

Ændringer på baggrund af udvalgets drøftelser d. 2. november 2022 (sag nr. 103)

Udvalget havde ønsker til rettelser til kvalitetsstandarderne. Følgende rettelser er indarbejdet i vedhæftede bilag:

  • De steder hvor der alene blev referet til tallet på en paragraf, er der nu i stedet beskrevet, hvad pragragrafen omhandler.
  • Der er tilføjet et indledende afsnit om, hvordan borgeren kan klage over en afgørelse.
  • Der er tilføjet en ny kvalitetsstandard § 94 om selvudpeget hjælper til udførelse af personlig pleje og praktisk hjælp (efter ønske fra udvalget), med henblik på at tydeliggøre og rammesætte muligheden for at få en selvudpeget hjælper, over for kommunens borgere.
  • Der er ændret i kvalitetsstandarden "Træning" for at tydeliggøre, at der tilbydes forskellige former for træning. Der er yderligere rettet i formuleringen anggående udeblivelse fra træning under "Omfang og varighed".

Hvad sker der herfra?

Godkender udvalget indstillingen, sendes kvalitetsstandarderne i offentlig høring, jf. den tidsplan som blev godkendt på udvalgsmøderne i august 2022:

  • 1. december 2022: Omsorg og ældre førstebehandler udkast til kvalitetsstandarder for 2023.
  • December 2022: Udkast til kvalitetsstandarder 2023 i offentlig høring, herunder i Handicapråd, seniorråd, bruger-/pårørenderåd.
  • Februar 2023: Omsorg og ældre andenbehandler udkast kvalitetsstandarder 2023.
  • Februar 2023: Godkendelse af kvalitetsstandarder 2023 i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet har følgende kommentarer til de enkelte afsnit:Praktiske informationer: Her fremgår det -under afsnit om borgerrådgiveren - , hvordan borgeren skal forholde sig, hvis de er utilfredse med kommunens sagsbehandling (måden deres sag er behandlet på)Handicaprådet vil foreslå, at der indsættes et tilsvarende afsnit, der oplyser om, at det er muligt at klage til Ankestyrelsen, hvis borgeren er utilfreds med en afgørelse fra kommunen. Ud fra den nuværende tekst kunne man få den opfattelse, at enhver utilfredshed alene skal adresseres først til den pågældende afdeling og i sidste instans til borgerrådgiveren.

Nye Kvalitetsstandarder:Afløsning/aflastning: foreslås ændret fra 3 til 2 kvalitetsstandarder med hver sin målgruppe (pårørende til hhv. ældre og til voksne med særlige behov)Handicaprådet er enig i intentionen bag den nye opdeling om, at pårørende med behov for afløsning/aflastning kun behøver at orientere sig i en kvalitetsstandard.Akutophold:Målgruppen er udelukkende borgere med somatiske sygdomme.Handicaprådet vil gerne gøre opmærksom på, at også psykisk syge kan have behov for akut hjælp, når det brænder på. Bedre kommunal akuthjælp er den indsats, de fleste pårørende i Frederikssund efterspørger hos kommunen. Det skyldes, at ansvaret for den syge ender hos de pårørende, når den psykisk syge ikke kan få akut hjælp i psykiatrien/regionen, typisk fordi de ikke er til fare for sig selv eller andre og derfor afvises på den psykiatriske modtagelse. Omvendt kan hurtig hjælp og støtte forhindre alvorlig behandlingskrævende sygdom og selvmordsrisiko.Handicaprådet opfordrer derfor til, at der gøres en ende på denne forskelsbehandling mellem somatiske og psykiske sygdomme, så de stilles lige ift akutindsatsen.

Seniorrådets høringssvar:

Administrationen har sendt kvalitetsstandarderne for 2023 I høring.

Seniorrådet har følgende bemærkninger til sagen:

Genoptræning.

Seniorrådet er af den opfattelse, at kontakten bør skabes via telefon og ikke via elektronisk post. Det er syge borgere, som der er tale om. om.

Sygepleje

Seniorrådet er enige i, at borgerne selv skal betale for medicinen, men hvordan sikrer sygeplejen. at borgerne har økonomi til dosispakket medicin?

Personlig støtte.

Seniorrådet vil anbefale, at den visiterende sygepleje udleverer en folder med oplysning om godkendte leverandører i stedet for at henvise til et link. Det gælder for øvrigt også for borgere der er får mad fra kommunen.

Rengøring.

Her henvises til Seniorrådets bemærkning som under personlig støtte.

Rehabiliteringsophold.

Seniorrådet er af den opfattelse, at kvalitetsstandarden IKKE er korrekt.

Jf. Ankestyrelsens tidligere afgørelse er det forvaltningen, som inden opkrævning fremsendes, skal lave den individuelle vurdering af borgernes indkomst, for at vurdere hvilket beløb, borgeren kan opkræves.

Herudover er kommunen forpligtet til at oplyse, hvad betalingen dækker ved evt. opkrævning.

Seniorrådet anbefaler ligeledes, at det af kvalitetsstandarden fremgår, at der altid skal foretages en individuel vurdering - uagtet kommunens kvalitetsstandarder.

Seniorrådet savner iøvrigt en kvalitetsstandard for borgere, som har brug for hjælp, og som udskrives fra sygehus til eget hjem.

Seniorrådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Handicaprådets høringssvar til udvalgsmødet 1. december 2022:

Handicaprådet synes, at der er tale om gode ændringer og rettelser efter den politiske behandling men har enkelte kommentarer til særlige afsnit:

Somatisk daghjem : her er målgruppen beskrevet som borgere der • Har betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. • Har omfattende varigt behov for støtte, pleje og omsorg.• Er hjemmeboende.Der henvises i den forbindelse til, at præcisering af målgruppen(kravet om at man skal være hjemmeboende) er foretaget i medfør af gældende ret, og der henvises til § 84, stk. 2 i Serviceloven.Servicelovens § 84 er citeret nedenfor:§ 84Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2.Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Loven nævner således IKKE, at det er en forudsætning for tildeling af somatisk daghjem, at man er hjemmeboende.Vi foreslår derfor at den tidligere formulering (fra 2022) fastholdes, idet den vil gøre det muligt at få del i hjælpen uanset om man er hjemmeboende eller udeboende.

Afløsning og Aflastning (NY)Ovenstående indvending gælder ligeledes beskrivelsen af målgruppen for dette tilbud, idet lovgrundlaget er det samme: heller ikke her er der i loven belæg for kravet om, at personen skal passes i eget hjem. Vi foreslår derfor, at tilføjelsen ”i eget hjem” fjernes, så der bliver overensstemmelse med lovens ordlyd.

seniorrådets høringssvar til udvalgsmødet 1. december 2022:

Kvalitetsstandarderne skal gøres mere overskuelige for borgerne. Af ikke beskrevne årsager er dette ikke gjort i denne version, som forelægges til godkendelse og til høring, men vil blive sikret i den borgerrettede information, der udarbejdes efter Byrådets godkendelse?

Seniorrådet bemærker, at der mangler en kvalitetsstandard vedrørende hjælp til de økonomiske forhold, for borgere der skal flytte på plejehjem.

Det må tillige konstateres at Seniorrådets tidligere bemærkninger til ændringer/tilføjelser ikke har fundet indpas i dette aktuelle udkast.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet besluttede i budget 2023-2026, at beboerne på omsorgscentrene via en klippekortsordning og andre tiltag skal kunne tilvælge individuelle aktiviteter. I denne sag beskrives, hvordan omsorgscentrene inden for den nuværende økonomiske ramme kan arbejde med et styrket fokus på at tilpasse aktiviteterne til beboernes individuelle behov og ønsker.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Godkende forslag til en styrket individuel tilgang til aktiviteter på omsorgscentrene.

Beslutning

Godkendt med præsicering om at de afsatte midler til individuelle aktiviteter udmøntes i samarbejde med den enkelte beboer.

Ole Frimann Hansen (F) stemmer imod indstillingen fra det øvrige udvalg med udtalelse om at personalet på omsorgscentrene godt kan sikre beboernes behov.

Sagsfremstilling

Beboerne på omsorgscentrene havde fra medio 2017 til 2019 en klippekortsordning, hvor de kunne bruge ”klip” til hjælp til aktiviteter på omsorgscentret eller til ledsagelse uden for omsorgscentret. Klippekortsordningen var dengang finansieret af statslige puljemidler og blev nedlagt i 2020 i forbindelse med, at puljemidlerne overgik til bloktilskuddet.

I budget 2022-2025 blev der afsat 2 mio. kr. årligt til en ny klippekortsordning. Ordningen kunne eksempelvis bruges til ekstra assistance, ledsagelse og samvær med personalet hver anden uge. Ordningen blev ved første budgetopfølgning 2022 sat på pause i 2022 på grund af den økonomiske og personalemæssige situation på omsorgscentrene.

I aftalen om budget 2023-2026 blev det besluttet, at beboerne på omsorgscentre via en klippekortsordning og andre tiltag fortsat skal kunne tilvælge individuelle aktiviteter. Af budgetaftalen fremgår det, at der prioriteres 2 mio. kr. årligt til dette inden for de afsatte midler til området.

Da ordningen skal holdes inden for de afsatte midler til omsorgscentrene, forslår administrationen en ordning, der lægger vægt på at tilpasse aktiviteterne på omsorgscentrene til beboernes individuelle ønsker.

Aktiviteter for beboere på omsorgscentrene i dag

Omsorgscentrene har i dag aktivitetsmedarbejdere, som skaber liv og aktiviteter på centrene. Det kan for eksempel være fællesspisning, filmklub, wellness, cykelture, musik og banko samt fester og ture ud af huset.

Aktivitetsmedarbejderne gennemfører aktiviteterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere og med hjælp fra frivillige, da mange beboere skal have hjælp til at komme til og fra aktiviteten eller støtte til at deltage i aktiviteten.

Nordhøj og De Tre Ege har tre aktivitetsmedarbejdere og to medarbejdere i flexjob på tværs af de to centre. Pedershave har to aktivitetsmedarbejdere og er i gang med at skabe flere aktiviteter, efter at centret i en længere periode kun haft én aktivitetsmedarbejder. Tolleruphøj og Solgården har organiseret sig med et tværgående team på 8 medarbejdere, der som udgangspunkt bruger 25 % af deres tid på aktiviteter og 75 % som interne vikarer.

Derudover er der på Nordhøj, De Tre Ege, Tolleruphøj og Solgården aktivitetstilbud for borgere, der ikke bor på omsorgscentret – de såkaldte visiterede forebyggende aktivitetstilbud. Tilbuddet varetages af aktivitetsmedarbejderne på de pågældende omsorgscentre. Beboerne har mulighed for at deltage i aktiviteterne sammen med de borgere, der kommer udefra.

Tilpasning af aktiviteter til beboernes individuelle ønsker

Administrationen forslår en model for planlægning af aktiviteter, der i højere grad inddrager og sættes sammen ud fra beboernes individuelle ønsker.

Aktiviteterne vil overvejende blive afholdt som gruppeaktiviteter. Det er vurderingen, at gruppeaktiviteter, ud over det egentlige indhold, også bidrager til socialt samvær og forbygger ensomhed. Der vil, som i dag, blive taget hensyn til beboere, som ikke har mulighed for at deltage i gruppeaktiviteter, så de også oplever at have indhold i hverdagen. Der vil således fortsat være fokus på at lave særligt tilpassede tilbud til de borgere, som har særlige behov, for eksempel på grund af demenssygdom.

Beboernes individuelle ønsker til aktiviteter vil blive inddraget i forbindelse med indflytning og løbende på beboermøder og gennem beboerens kontaktperson. Pårørende vil blive inddraget i det omfang, beboeren ønsker det.

På alle omsorgscentrene inviterer områdelederen den nye beboer, nærmeste pårørende og beboerens kontaktperson til en samtale inden for de første 14 dage, efter at beboeren er flyttet ind. I denne samtale får beboer og pårørende en række oplysninger om omsorgscentret og om den hjælp og støtte, som beboeren kan få.

Det foreslås, at områdelederen også bruger samtalen til at spørge ind til, hvilke ønsker beboeren har til aktiviteter. Her kan den pårørende, hvis der er behov for det, støtte med at fortælle om, hvad beboeren tidligere har været glad for.

Hvert hus eller afdeling på omsorgscentrene holder fire gange om året beboermøder, hvor beboerne har mulighed for at få indflydelse på dagligdagen. Et af de faste punkter på møderne er aktiviteter, og her kan beboerne komme med ønsker og forslag til aktiviteter og ture.

Beboerens kontaktperson på omsorgscentret vil samtidig være opmærksom på løbende at spørge den enkelte beboer, hvilke ønsker han eller hun har til aktiviteter. For de beboere, der har svært ved selv at give udtryk for egne ønsker, for eksempel på grund af demens, kan de pårørende inddrages.

Omsorgscentret vil på baggrund af input fra beboerne arbejde med løbende at tilpasse aktiviteter og ture til beboernes ønsker i endnu højere grad, end det sker i dag.

Flere ressourcer til aktiviteter

I budgetaftalen for 2023-2026 indgik også, at der skal ses på muligheden for at etablere studie- og fritidsjob på ældreområdet og dermed tilbyde, at unge tidligt kan stifte bekendtskab med sundhedssektoren som kommende job- og uddannelsesområde. Administrationen vil undersøge muligheden for, at unge under 18 år kan tilbydes ansættelse, eventuelt i samarbejde med Ungdomsskolen. Unge under 18 år vil ikke selvstændigt kunne varetage aktiviteter, men de kan hjælpe med at følge beboere til og fra aktiviteter og med let støtte til beboerne under aktiviteten samt med praktisk hjælp. Administrationen vil på et kommende møde forelægge Omsorg og ældre et forslag til, hvordan unge kan tilbydes studie- og fritidsjob.

I maj 2022 havde omsorgscentrene et fælles jobopslag om fleksibel deltidsansættelse som husassistent. Omsorg og ældre vil på et kommende møde modtage en opsamling på erfaringerne med ansættelse af unge i forbindelse med stillingsopslaget.

I budget 2021-2024 blev der afsat en årlig pulje på 0,5 mio. kr. til aktiviteter på kommunens fem plejecentre. I budget 2022 blev puljen sat på pause i 2022 og 2023, men fra 2024 og frem vil der igen være 0,5 mio. kr. årligt i puljen. Det vil bidrage til, at der fra 2024 og frem kan skabes flere aktiviteter for beboerne.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes det er positivt, at det igen bliver muligt for beboerne på omsorgscentrene at kunne tilvælge aktiviteter efter eget ønske. Da de planlagte aktiviteter primært er gruppeaktiviteter, er det vigtigt at der samtidig laves særligt tilpassede aktiviteter for borgere, der ikke ønsker/er i stand til at deltage i gruppeaktiviteter.

Seniorrådets høringssvar:

I aftalen om budget 2023-2026 blev det besluttet at afsætte 2mio. kr.årligt til en ny klippekortsordning på omsorgscentrene.

Administrationen foreslår, at tilpasse aktiviteterne til beboernes individuelle ønsker, hvilket Seniorrådet finder rigtigt.

Derfor undrer det Seniorrådet, at aktiviteterne overvejende foreslås, afholdt som gruppeaktiviteter. Hermed virker det nærmest som om, at kontoen for aktiviteter øges.

At netop disse aktiviteter skulle bidrage til socialt samvær og forebygger ensomhed...er vel kun en lille del af "virkeligheden" ved at bo på et omsorgscenter.

Seniorrådet ser hellere, at klippekortsordningen tilbydes den enkelte beboer efter ønske og behov.

Seniorrådet er dog stadig bekymret over, at klippekortsordningen finansieres via den tilførte tillægsbevilling på 25mio. kr., som er tilført pga. af underskud på området.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Omsorg og Ældre drøftede på møde den 2. november 2022, sag nr. 102 om godkendelse af huslejen for kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2023.

Udvalget ønskede sagen uddybet med yderligere oplysninger om henlæggelser, proces for inddragelse af beboere og pårørende, lovgivningen, muligheder for en mere ensartet husleje på tværs af kommunens omsorgscentre og reglerne om boligstøtte og istandsættelse af lejemål ved fraflytning.

Sagen genfremsendes hermed til fornyet behandling, i det det bemærkes, at der kan være mulighed for helt eller delvis lånefinansiering af udgifterne til brandsikring på Tolleruphøj. Såfremt denne mulighed udnyttes, vil det være muligt, at reducere stigningen i huslejen for 2023 på Tolleruphøj.

En eventuel beslutning om lånefinansiering vil kræve Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, og en ændring af huslejen vil som følge heraf først kunne effektueres efter Byrådets godkendelse.

Under sagens behandling deltager Afdelingsleder fra Regnskab og Finans, Nicolai Abildskov Pallisborg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og Ældre, at:

  1. De varslede huslejestigninger for 2023 for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger godkendes.
  2. Dog fastholdes huslejen på Tolleruphøj på det nuværende niveau i 2023, og en evt. ændring af lejen for 2023 vil herefter ske via en ny sag, hvor spørgsmål om låneoptagelsen er afklaret.
  3. Administrationen udarbejder en sag til efterfølgende møde, hvor mulighederne for lånefinansiering af en række ekstraordinære tiltag, herunder brandsikring på Tolleruphøj, afdækkes med henblik på at reducere stigningen i huslejen på Tolleruphøj.

Historik

Omsorg og Ældre drøftede på møde den 2. november 2022, sag nr. 102 om godkendelse af huslejen for kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2023.

Udvalget ønskede sagen uddybet med yderligere oplysninger om henlæggelser, proces for inddragelse af beboere og pårørende, lovgivningen, muligheder for en mere ensartet husleje på tværs af kommunens omsorgscentre og reglerne om boligstøtte og istandsættelse af lejemål ved fraflytning.

Beslutning

Afdelingsleder fra Regnskab og Finans oplyste på mødet, at en lånefinansiering af brandsikringstiltagene på Tolleruphøj kan gennemføres inden årets udgang, hvis udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler tiltaget på mødet.

Udvalget beslutter at anbefale overfor Økonomiudvalg og Byråd, at en lånefinansiering af brandsikringstiltagene på Tolleruphøj, hvilket sænker huslejestigningen til ca. 5 % svarende til stigningerne på de øvrige omsorgscentre. Med denne ændring godkendes de varslede huslejestigninger.

Fremadrettet ønsker udvalget at få forelagt lignende sager tidligere på året sådan at der er god tid til at sætte sig ind i sagen samt til at få besvaret opfølgende spørgsmål. Udvalget ønsker i 2023 at drøfte fordele og ulemper ved en ensartet husleje samt blive klogere på vedligeholdelsesplaner og henlæggelser.

Sagsfremstilling

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2023 er i efteråret 2022 blevet godkendt på de årlige beboermøder i samtlige afdelinger og fremlægges hermed til endelig godkendelse.

De kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger omfatter:

  • Omsorgscenter Solgården, Slangerup (46 boliger)
  • Botilbuddet Lunden, Frederikssund (16 boliger)
  • Omsorgscenter Pedershave, Frederikssund (96 boliger)
  • Omsorgscenter Tolleruphøj, Frederikssund (38 boliger)
  • Omsorgscenter De Tre Ege, Jægerspris (48 boliger)
  • Omsorgscenter Nordhøj, Skibby (50 boliger)
  • Ældreboliger Solhøjvej, Slangerup (12 boliger)
  • Ældreboliger Nordvænget 4-18, Skibby (10 boliger)

Afdelingernes administration forestås af Ejendomsadministrationen under Center for Økonomi.

Lovgrundlag

Kommunens ældre- og plejeboliger er opført efter lov om almene boliger (almenboligloven) og driften heraf er regulereret ved bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. (driftsbekendtgørelsen).

Proces for inddragelse af beboere og pårørende

Det følger af driftsbekendtgørelsen, at der hvert år inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse skal afholdes et ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i hver afdeling. På de enkelte møder skal afdelingens regnskab og driftsbudget for det kommende år godkendes. Forslag til driftsbudget og årsregnskab skal følge en forståelig og overskuelig fremstilling, og det skal sikres, at væsentlige konti og ydelser er beskrevet, og at de stemmeberettigede er gjort bekendt med relevante udgiftssammenligninger.

De årlige afdelingsmøder er blevet afholdt i perioden 29. august til 19. september 2022, jf. bilag til sag. Møderne er koordineret af Ejendomsadministrationen i tæt samarbejde med ledelsen på de enkelte centre. De enkelte møder er blevet ledet af en medarbejder fra Ejendomsadministrationen.

Lejerne er blevet informeret om de enkelte møder ved personligt brev (leveret i postkasse ca. 1 måned før mødet). Herudover har ledelsen på de enkelte centre forsøgt at få så mange lejere til at deltage på møderne som muligt. Lejerne har udover indkaldelsen til mødet modtaget regnskabet 2021/ budget 2023 samt vedligeholdelsesplanen sammen med en vejledning til, hvordan regnskab og budget skal læses. Dette materiale er leveret til lejernes postkasse ca. 1 uge før mødet.

Det følger af mødeindkaldelsen, at pårørende kan deltage på mødet.

Det følger af driftsbekendtgørelsen, at forhøjelser af lejen skal ske med 3 måneders varsel. Alle lejere har i overensstemmelse hermed modtaget varsling om stigning pr. 1. januar 2023. Dette er sket ved udsendelse af individuelle varslingsskrivelser ultimo september 2022.

Omsorg og Ældre skal formelt godkende lejeforhøjelsen før den træder i kraft 1. januar 2023.

Beregning af husleje samt krav til henlæggelser

Det følger af lovgivningen, at huslejen skal følge et såkaldt balancelejeprincip, hvilket indebærer, at huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter, og at der både på kort sigt og på langt sigt skal være balance mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold. Det tilsigtes generelt, at der ikke genereres opsparing eller gæld, og at udgifter og indtægter balancerer således, at der ikke akkumuleres større overskud i de enkelte boligafdelinger.

Der skal for hver afdeling årligt henlægges et passende beløb til fornyelse af tekniske installationer samt hovedistandsættelse af afdelingernes ejendomme.

Henlæggelsernes størrelse fastsættes på baggrund af en vedligeholdelses- og fornyelsesplan, der pr. 1. januar 2022 omfatter mindst de kommende 25 år og pr. 1. januar 2024 omfatter mindst de kommende 30 år. For de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger i Frederikssund Kommune er der for budget 2023 udarbejdet 30-årige vedligeholdelses- og fornyelsesplaner for hver afdeling. De enkelte planer er vedlagt som bilag til sag.

Ud over hensættelser til fremtidigt vedligehold skal der hensættes et tilstrækkeligt beløb til istandsættelse ved fraflytning. Hensættelsen skal dække de udgifter til istandsættelse, der ikke betales af lejer.

Istandsættelse ved fraflytning betales som udgangspunkt af lejeren. Der skal almindeligvis udføres en normalistandsættelse, jf. Almenboligloven. Evt. misligholdelse af lejemålet skal dog altid betales af lejer.

Varslede stigninger for 2023

Med udgangspunkt i budgetterne for udgifter til drift af de enkelte boligafdelinger for 2023, de 30-årige vedligeholdelsesplaner samt behovet for hensættelser til istandsættelse ved fraflytning vil huslejen for 2023 stige med mellem 4,6 og 11,6 pct., svarende til en månedlig huslejestigning på mellem 336 kr. og 711 kr. pr. lejemål. Den største stigning ses på Tolleruphøj. Budget for de enkelte afdelinger samt de 30-årige vedligeholdelsesplaner er vedlagt som bilag til sag.

Mulighed for tilskud til leje (boligstøtte)

Det skal bemærkes, at lejestigningen efterfølgende vil medføre en regulering af boligstøtten for de lejere, som opfylder kriterierne herfor. Ifølge Udbetaling Danmark, vil en huslejestigning på 600 kr. om måneden for en førtids- eller folkepensionist medføre, at boligstøtten stiger med op til ca. 200 kr.

Det skal dog bemærkes, at der er tale om individuel beregning baseret på en række forhold vedr. blandt andet indkomst og formue.

Hvor meget den enkelte kan få i boligstøtte, kommer blandt andet an på:

  • husstandens indkomst
  • husstandens formue
  • antal personer i boligen
  • huslejens størrelse
  • antal kvadratmeter i boligen
  • om lejer er folkepensionist eller førtidspensionist

Der er ikke noget loft over boligstøtten for lejere, der er visiterede til pleje- eller ældreboliger.

Det skal bemærkes, at det er lejer selv, der skal søge om boligstøtte ved Udbetaling Danmark. Lejer informeres herom ved indflytning. Med henblik på genberegning af boligstøtten sender Ejendomsadministrationen kopi af varslingsbreve til Udbetaling Danmark ved eventuelle ændringer i lejen.

På Tolleruphøj, som i 2023 vil opnå den højeste huslejestigning, modtog 21 ud af 38 lejere i oktober 2022 tilskud til lejebetaling. Den gennemsnitlige støtte udgjorde ca. 4.300 kr. svarende til knap 70 procent at den månedlige husleje.

Mulighed for lånefinansiering af ekstraordinære udgifter og reduceret huslejestigningDer kan i visse tilfælde optages lån til finansiering af ekstraordinære/uforudsete udgifter i de enkelte afdelinger. Låntagningen vil ikke belaste kommunens låneramme. Låntagningen kan ske enten ved at en afdeling låner af hensættelserne fra de øvrige afdelinger eller ved optagelse af lån i Kommunekredit.Denne mulighed vil kunne anvendes i forbindelse med udgifterne til brandsikring på Tolleruphøj, idet det vurderes, at brandsikringsprojektet har en karakter, der gør, at udgifterne hertil vil kunne finansieres ved lånoptagelse frem for at belaste afdelingens henlæggelser. Ved en hel eller delvis lånefinansiering vil det være muligt at styrke afdelingens økonomi, hvorved stigningen i huslejen for 2023 vil kunne reduceres.

En eventuel beslutning om lånefinansiering vil dog kræve Byrådets godkendelse, og en ændring af huslejen vil som følge heraf først kunne effektueres efter Byrådets godkendelse.

Såfremt Omsorg og Ældre ønsker det, vil Administrationen udarbejde en beslutningssag til udvalget med efterfølgende behandling i Økonomiudvalg og Byråd, hvor mulighederne for låntagning og konsekvenserne for huslejen udfoldes.

Det vil være muligt at fastholde huslejen på Tolleruphøj på det nuværende niveau i 2023, og en evt. ændring af lejen for 2023 vil herefter ske via en ny sag, hvor spørgsmål om låneoptagelsen er afklaret.

Muligheder for en mere ensartet husleje på tværs af kommunens omsorgscentre

Velfærdsudvalget blev i 2017 (sag nummer 89 den 5. oktober 2017) forelagt muligheden for at sammenlægge kommunens plejeboliger til ét boligselskab, så kvadratmeterprisen bliver ens for alle kommunens egne plejeboliger. Sagen var en opfølgning på Velfærdsudvalgets godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede ældre/handicap- og plejeboliger for 2017.

Det følger af denne sag, at en sammenlægning af alle afdelingerne vil medføre et udsving i huslejen på mellem +18 pct. og -11 pct.

I forbindelse med høring af forslaget modtog udvalget flere høringssvar med en klar tilkendegivelse af, at man ikke ønsker at harmonisere huslejen på kommunens plejecentre. Der var i den forbindelse særligt fokus på Tolleruphøj, idet de bagvedliggende beregninger viste, at huslejen her ville stige med næsten 1.000 kr. om måneden ved en sammenlægning.

Sagsfremstillingen fra 2017 er vedlagt som bilag til sag.

Såfremt Omsorg og Ældre ønsker det, vil Administrationen forelægge en opdateret sag til udvalget, hvor konsekvenserne og proces for en sammenlægning belyses med henblik på eventuel byrådsbeslutning herom.

Huslejen for 2023

På kommunens omsorgscentre vil den varslede årlige kvadratmeterpris på plejeboligerne for 2023 ligge mellem 1.220 og 1.629 kr., mens kvadratmeterprisen for kommunens ældreboliger vil ligge mellem 1.166 og 1.366 kr. På Botilbuddet Lunden vil den årlige kvadratmeterpris for 2023 ligge på 1.344 kr.

Årsagen til huslejestigninger for 2023 skal ses i lyset af et generelt stigende prisniveau i samfundet, hvilket påvirker såvel udgifterne til driften samt henlæggelserne til fremtidigt vedligehold. En stor del af huslejestigningen for 2023 kan forklares ved stigende energipriser, idet varme og el på fællesarealer indgår som en del af huslejen. Stigningen i energipriserne på de enkelte afdelinger vil dog variere, da den afhænger af energikilden.

I det omfang det har været muligt, er der budgetteret med en nedbringelse af afdelingernes overskud for at minimere huslejestigningerne.

Der er varslet huslejestigninger fra 1. januar 2023. jf. nedenstående tabel:

Center

Husleje kr. pr. måned (2022)

Husleje kr. pr. måned (2023)

Ændring (kr. pr. måned)

Ændring i pct.

Solgården (59 m2 - 77 m2)

7.292 til 9.509

7.629 til 9.948

336 til 438

4,6

Lunden (61 m2)

6.459

6.834

376

5,8

Pedershave (65 m2)

7.193

7.533

340

4,7

Tolleruphøj (65 m2)

6.141

6.852

711

11,6

De Tre Ege (64 m2)

8.182

8.690

508

6,2

Nordhøj/Nordvænget (82/68 m2)

7.808

8.338

530

6,8

Nordvænget ældreboliger (57 m2)

6.073

6.486

413

6,8

Solhøjvej ældreboliger (72 m2)

6.625

6.998

373

5,6

Det skal bemærkes, at Folketinget i september 2022 har vedtaget et loft over huslejestigninger på fire pct. årligt i to år. Dette er dog alene gældende for private lejemål, hvor der er indgået aftale om regulering af huslejen én gang om året efter nettoprisindekset. Fastsættelsen af huslejen for de kommunale ældre- og plejeboliger er reguleret gennem almenboligloven, og her er der ikke indført loft over lejestigningen for 2023.

Særligt vedr. TolleruphøjDet skal bemærkes, at på trods af en huslejestigning for 2023 på 11,6 pct. ligger den årlige kvadratmeterleje på Tolleruphøj stadig væsentlig under lejen for de øvrige plejeboliger i kommunen. For 2023 vil den årlige kvadratmeterleje på Tolleruphøj ligge på 1.262 kr. Til sammenligning vil den årlige kvadratmeterleje på De Tre Ege lande på 1.629 kr.

Den relativt lave husleje skal bl.a. ses i lyset af, at huslejen på Tolleruphøj de sidste to budgetår (2021 og 2022) har været holdt nede ved, at man i budgettet har indregnet en samlet husleje, som har ligget under de samlede forventede udgifter i budgetåret. Dette har været muligt, idet der på Tolleruphøj har været et opsparet overskud fra tidligere år. Det er ikke muligt at holde lejen for 2023 nede på denne måde. Der er tværtimod behov for at indregne en ekstra udgift i budgettet til at dække et forventet underskud som følge af et højere forbrug i 2021 end budgetlagt.

For så vidt angår udgifter til brandsikring, er det ikke muligt at udskyde denne aktivitet, da udgifterne hertil er afholdt i 2021 og 2022. Samlet set er der i 2021 og 2022 afholdt udgifter vedr. brandsikring for knap 3. mio. kr., hvilket har medført at beboernes opsparing til fremtidigt vedligehold ved udgangen af 2022 forventes at gå i minus med knap 0,5 mio. kr.

Da opsparingen til fremtidigt vedligehold ikke må være negativ, er det ikke muligt at reducere hensættelserne i budgettet for 2023.

Som nævnt tidligere er det dog vurderingen, at brandsikringsprojektet har en karakter, der gør, at udgifterne hertil vil kunne finansieres ved lånoptagelse frem for at belaste afdelingens henlæggelser. Ved en hel eller delvis lånefinansiering vil det være muligt at styrke afdelingens økonomi, hvorved stigningen i huslejen for 2023 vil kunne reduceres.

Det skal bemærkes, at den del af udgifterne til brandsikring, der vedrører de enkelte lejemål/fællesarealer ikke kan finansieres via skatten. En finansiering over skatten vurderes i den forbindes at være i strid med kommunalfuldmagten.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Tolleruphøj anvender naturgas som opvarmningskilde og de stigende gaspriser slår derfor 1:1 igennem i budgettet for 2023, i det varme og el på fællesarealer indregnes som del af huslejen.

Forbrug af varme og el i egen lejlighed betales af den enkelte lejer ud over huslejen.

Inddragelse

Der har været afholdt årlige beboermøder i samtlige afdelinger, hvor huslejen for 2023 er blevet godkendt.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i, at det er en god idé at undersøge muligheden at reducere den procentvis meget store stigning i huslejen for 2023 (11,6%) på Tolleruphøj gennem hel eller delvis lånefinansiering af brandsikringen, således at huslejen kan fastholdes på det nuværende niveau i 2023.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget har i forbindelse med godkendelse af huslejerne på plejehjemmene, ønsket at få uddybet henlæggelserne, processen for inddragelse af beboer og pårørende samt mulighederne for en mere ensartet husleje på tværs af plejehjemmene.

Trods en huslejestigning på Tolleruphøj er på 11,6 %, vil plejehjemmet stadig have den laveste m2 pris. Den høje huslejestigning kommer af de generelt stigende energipriser samt henlæggelser til fremtidig vedligeholdelse. Det undersøges om udgifterne til brandsikring på Tolleruphøj kan lånefinansieres. Hvis udvalget ønsker dette, udarbejder administrationen et beslutningsgrundlag.

Seniorrådet taget huslejestigningerne til efterretning og kan ikke anbefale at der arbejdes med en ens husleje. Det vil betyde store huslejestigninger til nogle plejehjem og nedsættelse af andre. Udsvinget vil ligge på +18 - 11%.

Økonomi

 Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da indtægter fra husleje svarer til forudsætninger i budget.

Resume

Et stigende antal ældre, ændringer i kommunernes rolle i det nære sundhedsvæsen og manglen på sundhedsfagligt personale gør det aktuelt med en samlet strategi for ældreområdet. Strategien skal være med til at sikre, at Frederikssund Kommune også er et godt sted at bo som ældre borger i fremtiden. I denne sag forelægges et forslag til tids- og procesplan for udarbejdelsen af en strategi for det nære sundhedsvæsen på ældreområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Tids- og procesplan for en strategi for ældreområdet godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre besluttede på deres møde 31. marts 2022 (sag 34), at der skal udarbejdes en samlet strategi for udviklingen af det nære sundhedsvæsen på ældreområdet. I denne sag forelægges et forslag til tids- og procesplan for en strategi.

Flere ældre borgere og færre hænder

Frederikssund Kommune vil – ligesom resten af landet – opleve en markant vækst i antallet af ældre i de kommende år. Der bor allerede i dag forholdsvis mange ældre i kommunen i forhold til landsgennemsnittet. I Frederikssund Kommune er 22 procent af befolkningensåledes 67 år eller derover, mens det gælder 18 procent i hele landet.

Selvom ældre generelt er sundere og mere aktive end tidligere, stiger behovet for støtte, omsorg og sundhedsydelser med alderen. Flere ældre betyder derfor også flere borgere med kroniske sygdomme og større efterspørgsel efter kommunale ydelser som hjemmepleje, hjemmesygepleje, daghjem og plejebolig.

Samtidig står sundheds- og ældreområdet over for massive udfordringer med at skaffe uddannet personale. Ifølge en analyse fra KL fra januar 2022 vil der mangle 16.000 SOSU’er i 2030, hvis man skal bevare det samme forhold mellem antal SOSU’er og ældre som i dag. Der er simpelthen ikke nok hænder til blot at gøre mere af det samme.

Nye nationale krav til sundheds- og ældreområdet

Parallelt er kommunernes rolle på sundhedsområdet under forandring. Patienterne udskrives fra hospitalet tidligere i behandlingsforløbet, og de har derfor ofte brug for en anden hjælp efter udskrivelse end førhen. Samtidig flytter fortsat mere egentlig behandling fra hospitalerne og ud til borgers eget hjem.

Sundhedsreformen fra maj 2022 skubber yderligere på denne udvikling. Reformens formål er netop, at flere opgaver fremover skal håndteres i det nære sundhedsvæsen – det vil de sige den del af sundhedsvæsenet, som kommuner og alment praktiserende læger står for. Det stiller krav til kommunerne om, at medarbejderne har kompetencer til at løse specialiserede opgaver, og til at kommunerne kan indgå i tæt samarbejde med praktiserende læger og hospitaler.

Derudover er der landspolitisk et stort fokus på det lovmæssige grundlag for hjemmehjælp, madservice, rehabilitering og anden hjælp og støtte til ældre. Den afgående regering har varslet en ny Ældrelov, og de fleste partier i Folketinget har talt om behov for forandringer på området, der vil ændre rammerne for opgaveløsningen. En ny ældrelov vil derfor få betydning for kommunens muligheder for at udvikle indsatsen på ældreområdet.

Forslag til tids- og procesplan

Udviklingen med flere ældre, ændringer i kommunernes opgaver og rammerne herfor samt manglen på personale gør det aktuelt at lægge en strategi for, hvordan vi går fremtiden i møde. Strategien skal medvirke til, at Frederikssund Kommune fortsat er et godt sted at bo som ældre borger.

Frederikssund Kommune er allerede i gang med mange indsatser, som skal udvikle og tilpasse ældreområdet til fremtiden. Det gælder for eksempel indførsel af selvstyrende teams i Døgnplejen, Demensstrategi 2021-2025 og systematisk arbejde med velfærdsteknologi. Strategien skal sikre, at der er sammenhæng i de indsatser, vi arbejder med – både nu og i de kommende år.

Som afsæt for strategien foreslår administrationen, at Omsorg og ældre beslutter en politisk vision for ældreområdet. Visionen skal være omdrejningspunktet ved at beskrive, hvad vi som kommune gerne vil opnå – eller bidrage til at opnå – sammen med de ældre borgere. I forlængelse af visionen beskrives de politiske værdier og målsætninger for støtten til ældre borgere med behov for hjælp, sådan at strategien samtænkes med en ny værdighedspolitik for Frederikssund Kommune.

Administrationen foreslår samtidig, at strategien indledes med en beskrivelse af de udfordringer, som kommunen står overfor i de kommende år på ældreområdet. De væsentligste udfordringer er, at:

  • Der kommer flere ældre og flere borgere med en eller flere kroniske sygdomme
  • Kommunerne skal varetage en større del af opgaverne i sundhedsvæsenet
  • Der er for få kvalificerede medarbejdere.

Herefter beskrives et antal temaer, som vi skal arbejde med for at ruste ældreområdet til at imødegå udfordringerne. Temaerne kunne for eksempel være:

  • Forebyggelse
  • Et værdigt ældreliv
  • Kompetenceudvikling
  • Rekruttering og fastholdelse
  • Sammenhæng i indsatsen
  • Udvikling af opgaveløsningen.

Forslag til tids- og procesplan

Hvornår

Hvem

Hvad

1. december 2022

Omsorg og ældre

Godkendelse af procesplan for udarbejdelse af strategi for ældreområdet

9. marts 2023

Omsorg og ældre

Temamøde: Første udkast til strategien, inkl. forslag til politisk vision, drøftes i udvalget

4. maj 2023

Omsorg og ældre

Seniorrådet

Udkast til strategien drøftes

10. august 2023

Omsorg og ældre

Høringsudkast godkendes

10.-31. august 2023

Borgere, foreninger, medarbejdere og øvrige interessenter og aktører

Offentlig høring

28. september 2023

Omsorg og ældre

Endelig godkendelse af strategien

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar vil blive sendt til udvalget snarest.

I tids- og procesplanen lægger administrationen optil en fælles drøftelse af et udkast til strategien mellem Omsorg og ældre og Seniorrådet. Dertil lægges der optil en offentlig høring af strategien.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i at der er behov for en samlet strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen og ældreområdet i Frederikssund Kommune.

Seniorrådets høringssvar:

Beslutning om godkendelse af tids-og procesplan for en strategi for det nære sundhedsvæsen på ældreområdet.

Tidsplanen foreslås at føre frem til præsentation af udkast til strategi 4. maj 2023 og godkendelse i Omsorg og Ældre 28. september 2023.

Fra Seniorrådets synspunkt bør tidsplanen strammes op, så strategien kan godkendes i Omsorg og Ældre før juli 2023 med henblik på, at eventuelle budgetmæssige konsekvenser kan indgå i budgetprocessen for 2024.

Specielt synes der at være mulighed foren tidsmæssig opstramning imellem forelæggelse af udkast og godkendelse i Omsorg og Ældre, der i planen er afsat til at vare 20 uger.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Omsorg og ældre samt Social og sundhed har ønsket, at der i foråret 2023 afholdes en lokal rundtur i kommunen, hvor udvalgene præsenteres for velfærdsteknologiske tiltag. I denne sag præsenteres udvalget for et oplæg til afholdelse af en velfærdsteknologitur med henblik på at fastlægge tidspunkt og deltagerkreds for turen samt drøfte turens indhold. Sagen behandles sideløbende i Omsorg og ældre samt Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til udvalget, at:

  1. Tidspunktet for velfærdsteknologituren fastlægges til den 23. marts 2023 klokken 8.00-14.30.
  2. Seniorrådet og Handicaprådet inviteres med på velfærdsteknologituren.
  3. Drøfte indholdet af velfærdsteknologituren.

Historik

Beslutning, Omsorg og ældre, 1. december 2022, pkt. 127:

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Fraværende:

Therese Hejnfelt (V)

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Sagsfremstilling

Indledning

På udvalgsmøderne den 2. november 2022 ønskede Omsorg og ældre (sag 104) samt Social og sundhed (sag 116) en lokal rundtur til foråret 2023 for at se på velfærdsteknologiske tiltag på området

Begrebet velfærdsteknologi dækker over en bred vifte af redskaber. I Frederikssund Kommune omfatter arbejdet med velfærdsteknologi blandt andet teknologier, der understøtter borgernes selvhjulpenhed i fysiske gøremål, for eksempel skylletørretoiletter og vaskehandsker, ligesom det omfatter elektroniske kommunikationsredskaber og systemer, der understøtter, at borgeren får hjælp "på afstand", og hjælpemidler som skal skabe tryghed eller give sansestimulation.

Teknologierne understøtter borgernes selvbestemmelse, men bidrager også til at imødegå de demografiske udfordringer med et stigende antal ældre, flere kronisk syge og de aktuelle rekrutteringsudfordringer på området. Samtidig bidrager velfærdsteknologier til at understøtte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne, som skal kunne blive længe på arbejdsmarkedet og give borgerne den bedst mulige service. Velfærdsteknologi bidrager endelig til, at vi kan levere mere velfærd for de samme ressourcer.

I takt med, at teknologier hele tiden udvikles, vil der i fremtiden opstå flere muligheder for løsninger. Disse løsninger skal udvælges med omhu. Derfor arbejdes der målrettet med medinddragelse af både borgere og medarbejdere, når der udvælges og afprøves teknologier, med det formål at sikre gode og fornuftige investeringer.

Nye nationale krav, som følge af for eksempel ny lovgivning og økonomiaftaler, samt såvel nationale som lokale politiske strategier stiller større krav til prioritering af digitalisering og velfærdsteknologi som en central del af udviklingen af driften.

Byrådet har afsat en årlig pulje på ca. 1,0 mio. kr. til afprøvning af nye velfærdsteknologiske midler, ligesom der arbejdes inden for de enkelte områder med at afprøve og udbrede brugen af velfærdsteknologi. Til dette formål er der udviklet og implementeret et værktøj kaldet "Mini-VTV" (Mini Velfærdsteknologisk Vurderings Model), som anvendes på ældre-, social- og sundhedsområdet.

På en velfærdsteknologitur for Omsorg og ældre samt Social og sundhed vil administrationen give et indblik i, hvad afdelingerne rundt om i kommunen arbejder med af velfærdsteknologi.

Forslag til tidspunkt og indhold for velfærdsteknologituren

Administrationen foreslår, at velfærdsteknologituren afholdes onsdag den 23. marts 2023 klokken 8.00-14.30.

Det foreslås endvidere, at Seniorrådet og Handicaprådet inviteres til at deltage på turen.

Turen gennemføres som en bustur med afgang fra Frederikssund Rådhus klokken 8.00.

Der vil blive serveret morgenbrød i bussen på vej til første stop på turen.

Der vil undervejs blive serveret frokost omkring kl. 11.30

Turen afsluttes ved Frederikssund Rådhus ca. kl. 14.30.

Administrationen har udarbejdet et forslag til, hvilke aktuelle teknologier på ældre- og socialområdet, der vil være relevante at få præsenteret på turen.

Ved hver teknologi vil personale og/eller leder præsentere teknologien og fortælle om erfaringer. I det omfang det er muligt og relevant, vil borgere blive spurgt, om de ønsker at deltage ved præsentationen.

Administrationen forslår, at følgende teknologier vil blive præsenteret på turen:

  • Sanserum
  • Spotteee VideoRehab træningscykler
  • Digital genoptræning - fremvisning af ICURA og Exorlive
  • DialogNet og VitaComm informationsskærme og kommunikationsværktøj
  • OmiVista Mobii Pro interaktivt Gulv- og Bordprojektor
  • Touch and Play storskærm med spil mm.
  • Virtual Reality – evt. med borger, hvis det er muligt
  • Sengebunden Soft Tilt
  • Hjælpemiddeldepotet (stationer med forskellige teknologier).

Der tages forbehold for ændringer i forbindelse med den konkrete planlægning af turen. Administrationen vil udarbejde et endeligt og detaljeret program for velfærdsteknologituren, som vil blive forelagt udvalget.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet bakker op om afholdelsen af en velfærdsteknologi-tur i kommunen, som gør det muligt at blive inspireret og få ny viden om de nyeste teknologier på området og deres potentiale ift forskellige målgrupper.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet er positiv overfor en velfærdsteknologitur i kommunen i 2023. Det er overordentlig vigtigt at vi kender til den brede vifte af velfærdsredskaber samt teknologier, der understøtter borgernes selvhjulpenhed i fysiske gøremål, og elektroniske kommunikationsredskaber og systemer, der kan skabe tryghed eller give sansestimulation.

Seniorrådet ser frem til at deltage i velfærdsteknologituren rundt i kommunen.

Økonomi

Afholdelse af velfærdsteknologitur har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelle udgifter forbundet hermed forudsættes afholdt inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

Resume

Omsorg og ældre besluttede på udvalgsmøde den 11. august 2022, at administrationen skal udarbejde et oplæg til etablering af bruger- og pårørenderåd på kommunens omsorgscentre (sag 76). I denne sag fremlægges forslag til opgaver for og organisering af beboer- og pårørenderåd på omsorgscentrene med henblik på en drøftelse i udvalget. Sagen blev oprindeligt forelagt udvalget den 2. november 2022 (sag 106), hvor den blev udsat.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Drøfte beboer- og pårørenderåd på omsorgscentre.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 2. november 2022, pkt. 106:

Sagen udsat

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Udvalget beslutter, at der skal etableres bruger og pårørenderåd på omsorgscentrene. Udvalget behandler et udkast til en retningslinje for beboer- og pårørenderåd på omsorgscentre på udvalgets februarmøde.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune vedtog i 2021 retningslinjer for det gode samarbejde med pårørende. Omsorg og ældre fik senest på mødet den 11. august 2022 en status på implementering af retningslinjen (sag 76).

Retningslinjerne udstikker de overordnede principper for det gode samarbejde og beskriver nogle kritiske tidspunkter, hvor samarbejdet med pårørende er ekstra vigtigt for at skabe de bedste forudsætninger for borgeren. Bag retningslinjerne ligger et ønske om at styrke samarbejdet med de pårørende til gavn for både borgere, pårørende og medarbejdere.

Frederikssund Kommunes værdighedspolitik lægger tilsvarende vægt på medindflydelse samt på de pårørendes rolle.

Ved at nedsætte beboer- og pårørenderåd på omsorgscentrene kan man styrke samarbejdet mellem beboere, pårørende og personale om de overordnede perspektiver på omsorgscentret.

Der var frem til 2010 bruger- og pårørenderåd på omsorgscentrene i Frederikssund Kommune. I bilag til sagen beskrives de daværende råd samt baggrunden for, at de blev nedlagt.

I bilag til sagen beskrives endvidere det nuværende samarbejde med og inddragelse af beboere og pårørende på omsorgscentrene.

Formål og opgaver for beboer- og pårørenderåd

Et beboer- og pårørenderåd vil give mulighed for løbende dialog med og involvering af beboere og pårørende og derved styrke samarbejdet mellem beboere, pårørende og omsorgscentrets ledelse.

Beboer- og pårørenderåd kan drøfte emner af generel betydning for omsorgscentret. Rådet kan for eksempel:

  • drøfte tilsynsrapporter,
  • modtage information om udviklingen af pleje- og omsorgsindsatsen og den pædagogiske indsats,
  • modtage information om generelle forhold, for eksempel planer for aktiviteter, generelle personaleforhold og ombygninger,
  • være med til at arrangere møder eller fester for beboere og pårørende,
  • drøfte hvordan de pårørende inddrages i at skabe aktiviteter og liv i de enkelte afdelinger/huse,
  • udarbejde høringssvar om kommunens budget.

Derudover kan rådene mødes med Seniorrådet og Omsorg og ældre for at drøfte generelle forhold på tværs af kommunen. Det svarer til, at kommunens beboer- og pårørenderåd på handicapområdet i dag mødes med Handicaprådet og det politiske udvalg, Social og sundhed, to gange om året.

Opgaverne for et beboer- og pårørenderåd vil tydeligt skulle afgrænses, så det står klart, at rådet ikke kan drøfte personsager eller personalesager på møderne, og at rådet ikke kan drøfte den enkelte beboers pleje.

Beboerne drøfter i dag emner som kost, traditioner, aktiviteter og lignende drøftes i dag på beboermøder i de enkelte huse. Det sikrer, at beboerne har mest mulig indflydelse på den nære hverdag. Hvis de samme emner skal drøftes i et beboer- og pårørenderåd på tværs af centret, bør det være med respekt for, at det er beboerne selv, der har indflydelse på for eksempel valg af kost eller aktiviteter, da indflydelsen ellers rykker længere væk fra beboerne.

Sammensætning af nye beboer- og pårørenderåd

Rådene kan sammensættes med en beboerrepræsentant fra hvert hus eller hver afdeling, som kan vælges på beboermødet. Pårørenderepræsentanter på tværs af centret kan vælges på et årligt valgmøde. Der kan vælges suppleanter for både beboere og pårørende.

Det vil være naturligt, at centerlederen deltager i møderne. Derudover kan der eventuelt deltage en områdeleder, fordi områdelederne er tættere på den daglige indsats. Der kan også udpeges en medarbejderrepræsentant for at sikre åbenhed om det, der foregår i beboer- og pårørenderådet.

Administrationen vurderer, at det er nødvendigt, at en leder udarbejder dagsorden i samarbejde med formanden for rådet og skriver referat. Lederen skal endvidere støtte formanden i mødeprocessen. Beboere og pårørende har meget forskellige forudsætninger for at deltage i et beboer- og pårørenderåd, og det vil derfor være en balancegang at holde møder, hvor for eksempel beboere med kognitive udfordringer deltager på en værdig måde. Lederen skal derudover hjælpe med at få en kontinuitet i møderne, for eksempel at fastholde forståelsen af rådets opgaver, når der indtræder nye medlemmer.

Ressourceforbrug ved drift af beboer- og pårørenderåd

Opgaverne omkring bruger- og pårørenderåd vil primært ligge på lederen af omsorgscentret. Med fire årlige møder vil centerlederen skulle bruges ca. 24 timer på forberedelse, selve møderne og opfølgning på møder på hvert center. Hvis der også sidder en områdeleder og en medarbejder i rådet, skal der bruges yderligere cirka 16 arbejdstimer pr. center. Hvis der deltager pårørende, der fortsat er erhvervsaktive, bør møderne ligge om aftenen.

Videre proces

Administrationen kan på baggrund af drøftelsen i Omsorg og ældre udarbejde et udkast til en retningslinje for beboer- og pårørenderåd på omsorgscentre til Omsorg og ældres møde i februar 2023.

Administrationen foreslår, at retningslinjen derefter sendes i høring blandt beboere og pårørende på omsorgscentrene.

Høring af beboerne kan ske på beboermøderne. De enkelte huse eller afdelinger holder som tidligere nævnt beboermøder mindst fire gange om året. Der skal derfor påregnes en høringsperiode på tre måneder, for at emnet kan komme med på beboermøder i alle afdelinger.

Høring af pårørende kan ske som en offentlig høring, hvor pårørende inviteres til at give høringssvar gennem opslag på omsorgscentrene og opslag på Dialognet.

Derudover vil Seniorrådet være en naturlig høringspart.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar til udvalgsmødet den 2. november 2022:

Handicaprådet bakker op om forslaget om etablering af beboer-og pårørenderåd på omsorgscentrene, som vil betyde et styrket samarbejde mellem beboere, pårørende og personale. Derudover vil møderne giver beboerne mulighed for at få indflydelse på deres hverdag og blive inddraget. Forslaget er en naturlig udmøntning af de eksisterende politikker om ”det gode samarbejde med pårørende” og ”værdipolitikken”. Det er ligeledes positivt, at der sikres en kobling til såvel det politiske udvalg samt til Seniorrådet gennem deltagelse i de 2 årlige arrangementer.På handicapområdet så vi gerne en tilsvarende ordning med bruger-pårørenderådene.

Seniorrådets høringssvar til udvalgsmødet den 2. november 2022:

Omsorg og Ældre udvalget skal drøfte nedsættelse af beboer- pårørenderåd, som blev nedlagt i 2010.

Seniorrådet kan oplyse, at der stadig afholdes beboer og/eller pårørendemøder på alle kommunens plejehjem, samt på Attendo, hvor det kun er et pårørenderåd.

Seniorrådet er repræsenteret i alle disse.

Seniorrådet er enig i det foreslåede ”Forslag til formål og opgaver”, dog mangler der punktet: Drøftelse af dagligdagen indeholdende kosten.

Seniorrådet bakker op om etablering af beboer- pårørenderåd, dog mener Seniorrådet. at vi er en naturlig del af sådan råd.

Handicaprådets høringssvar til udvalgsmødet den 1. december 2022:Handicaprådet henviser til sit tidligere fremsendte høringssvar og har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Seniorrådets høringssvar til udvalgsmødet den 1. december 2022:Da sagen er udsat fra sidste møde, henvises der til Seniorrådets høringssvar i sagsfremstillingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udvalget orienteres i denne sag om Frederikssund Kommunes driftsorienterede tilsyn på omsorgscentre og i friplejeboliger, herunder om de gennemføres som anmeldte eller uanmeldte tilsyn. Tilsynene foretages i 2021-2023 af BDO på vegne af kommunen. De ordinære driftsorienterede tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn uden forudgående varsel af tilbuddet. Det aftales konkret med BDO, om tilsyn udover de ordinære tilsyn gennemføres anmeldt eller uanmeldt. Sagen blev oprindeligt forelagt udvalget den 2. november 2022 (sag 107), hvor den blev udsat.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 2. november 2022, pkt. 107:

Sagen udsat.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Inden for Omsorg og ældres område foretages årligt forskellige typer af tilsyn på kommunens omsorgscentre og i friplejeboliger. Det drejer sig om følgende typer af tilsyn:

  • Driftsorienterede tilsyn efter serviceloven.
  • Sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Ældretilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed tilrettelægger og afholder selv sine tilsyn. Frederikssund Kommune har således ikke indflydelse på, hvordan det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet gennemføres, herunder om de gennemføres som anmeldte eller uanmeldte tilsyn.

Frederikssund Kommune har ansvaret for gennemførsel af de driftsorienterede tilsyn. BDO har siden 1. januar 2021 varetaget tilsyn på omsorgscentre og friplejeboliger for Frederikssund Kommune. Aftalen var oprindelig på et år, men administrationen forlængede i august 2021 aftalen med to år til udløb 2023. Udover tilsyn på omsorgscentre og friplejeboliger udfører BDO også tilsyn på kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse samt aktivitet og samvær, Rehabiliteringsafdelingen, Træning, Parkteatret og Lykke Marie Hjemmet.

Det fremgår af tilbudsindhentningsbrev fra Frederikssund Kommune fra 17. august 2020 at:

  • Tilsynene gennemføres i overensstemmelse med kravene i Serviceloven.
  • Tilsynene gennemføres på stedet, og vil som minimum være baseret på interviews, observationer og gennemgang af dokumentation.
  • Resultatet af tllsynet afrapporteres mundtligt til institutionens ledelse samt skriftligt ved en tilsynsrapport.
  • Tilsynene gennemføres af personer med relevante kompetencer og erfaring.
  • De ordinære tilsyn på plejecentre og friplejeboliger gennemføres uanmeldte, mens der for de øvrige tilsyn aftales med Kommunen, om disse skal gennem anmeldte eller uanmeldte.
  • De ordinære tilsyn gennemføres hver èn gang årligt.

De ordinære tilsyn i 2021 og 2022 har været gennemført som uanmeldte besøg, som krævet i udbudsmaterialet. Det betyder, at tilsynsbesøgene ikke bliver varslet i forvejen.

Metodisk tager BDO afsæt i en anerkendende tilgang med fokus på kontrol og kvalitet samt læring og udvikling. Der veksles i tilgangen mellem forskellige metoder henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation.

På omsorgscentre og friplejeboliger omfatter tilsynet omfatter følgende seks temaer: Dokumentation, pleje og støtte, praktisk hjælp, mad og måltider, kommunikation samt aktiviteter og vedligeholdende træning.

Forberedelse af tilsynsbesøget

  • BDO udarbejder et informationsbrev til plejecentre, der beskriver indhold og fremgangsmåde i de uanmeldte tilsyn. Kontaktperson i Frederikssund Kommune videresender informationsbrevet til plejecentrene.
  • Tilsynsmedarbejderne orienterer sig i de seneste tilsynsrapporter, kommunens kvalitetsstandarder og andet relevant materiale fra det enkelte sted.

Gennemførelse af tilsynsbesøget

  • Ved tilsynets begyndelse orienteres plejecentrets leder eller dennes stedfortræder, og tilsynet planlægges.
  • Der foretages et indledende interview med leder/stedfortræder.
  • Der gennemgås dokumentation for udvalgte beboere.
  • Borgerne besøges til interview i egen bolig efter forudgående samtykke. Eventuelle pårørende kan ligeledes indgå i interviewet.
  • De tilsynsførende foretager observationer af aktiviteter og interaktion mellem medarbejdere og beboere. De tilstedeværende beboere, pårørende og medarbejdere inddrages i en dialog.
  • Der foretages et fokusgruppeinterview med medarbejdere.
  • Tilsynet afrundes sammen med leder/stedfortræder, som får en tilbagemelding om tilsynets forløb, fund og foreløbige vurderinger.

Efterbehandling, afrapportering og høring

  • Såfremt uacceptable forhold observeres, kontaktes kontaktperson i staben for Center for Voksenstøtte og Ældre i Frederikssund Kommune i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
  • For hvert tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport efter en fast skabelon.
  • Plejecentrets ledelse modtager et elektronisk udkast til tilsynsrapport. Plejecentrets ledelse korrigerer eventuelle faktuelle fejl senest 5 dage efter modtagelse og giver elektronisk tilbagemelding til BDO.
  • BDO korrigerer for faktuelle fejl, og fremsender som udgangspunkt den endelige tilsynsrapport senest tre uger efter tilsynsbesøget.

Tilsynsbesøg udover ordinære tilsyn

Frederikssund Kommune kan bestille tilsynsbesøg udover de ordinære tilsyn af BDO. Disse tilsyn afregnes særskilt. De konkrete omstændigheder omkring tilsynene aftales mellem administrationen og BDO, herunder om de gennemføres anmeldt eller uanmeldt. Administrationen vil fremover være opmærksom på, at bekymringstilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn uden forudgående varsel.

Administrationen vil medio 2023 påbegynde en proces for at finde en leverandør til tilsyn til 2024 og fremadrettet. Den nuværende aftale med BDO kan forlænges i yderligere et år på uændrede vilkår. Forlængelse af aftalen skal ske med minimum 3 måneders varsel.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar til udvalgsmødet den 2. november 2022:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar til udvalgsmødet den 2. november 2022:

Orientering om tilsyn med omsorgscentre og friplejecentre i Frederikssund kommune.

Indtil 2023 med udfører BDO de driftorienterede tilsyn efter serviceloven. Tilsynsbesøgene blev /bliver gennemført som uanmeldte besøg, hvilket er krævet i udbudsmaterialet.

Administrationen skal finde ny leverandør til 2024 i stedet for BDO.

Seniorrådet anbefaler, at man også fremover bestiller uanmeldte tilsyn.

De ordinære tilsyn på plejecentre og friplejeboliger gennemføres uanmeldte, medens der for de evt. øvrige tilsyn aftales med kommunen, om disse skal gennemføres anmeldte eller uanmeldte.

Seniorrådet er bekendt med at plejehjemmene varsles forud for tilsynsbesøgene, hvilket ikke er i overensstemmelse med kontrakten.

Seniorrådet anbefaler at man fremover kun gennemfører uanmeldte tilsyn.

Handicaprådets høringssvar til udvalgsmødet den 1. december 2022:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at vi er enige i, at bekymringstilsyn bør gennemføres som uanmeldte tilsyn uden forudgående varsel.

Seniorrådets høringssvar til udvalgsmødet den 1. december 2022:

Da sagen er udsat fra sidste møde, henvises der til Seniorrådets høringssvar i sagsfremstillingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Denne sag orienterer om status på implementering af Handleplan for bedre styring i Døgnplejen, som blev godkendt af Velfærdsudvalget i oktober 2021 (jf. sag nr. 135). Døgnplejens implementering af handleplanen skal ses i sammenhæng med budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 (se anden sag på dagsordenen jf. sag 105), der viser et forventet merforbrug på 1,7 mio. kr. i Døgnplejen i 2022, heraf 0,24 mio. kr. vedrørende COVID-relaterede udgifter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at

  1. Orientering om status på Handleplan for bedre styring i Døgnplejen tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 2. november 2022, pkt. 109:

Udsat

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning. Stor anerkendelse af den fremgang der er opnået.

Sagsfremstilling

Handleplan for bedre styring i Døgnplejen er en del af den samlede udviklingsproces, ”Fremtidens Døgnpleje”, som er iværksat i Døgnplejen i perioden 2021-22. Formålet er, at Døgnplejen får et stabilt og driftssikkert organisatorisk, ledelses- og styringsmæssigt fundament. Døgnplejen har arbejdet systematisk med implementering af tiltagene i Handleplan for bedre styring i 2022.

En status på gennemførelse af handleplanens initiativer i løbet af hele 2022 er vedlagt sagen. Statussen viser, at stort set alle handleplanens initiativer er igangsat og mange af dem gennemført. En række af tiltagene har allerede vist en effekt i form af et opbremset merforbrug.

Kun handleplanens initiativer vedr. kendte og anvendte kvalitetsmål (initiativ 4) og en gennemsigtig budgetmodel (initiativ 6) udestår delvist at blive sat i værk. I de senere år har flere og flere kommuner taget BUM-modellen op til genovervejelse. Dette dels som følge af en generel erkendelse af, at det er en fordel at visitation og justering af indsatser om borgeren sker meget tættere på borgeren. Og dels fordi ældreområdets styringsmodeller bør imødekomme ressourceudfordringen på området. Endvidere peger forarbejdet til den nye ældrelov på behov for et tættere samspil mellem visitation og hjemmeplejen og et behov for anden styring på ældreområdet.

Henover vinteren 2022-23 sætter administrationen derfor en analyse af den samlede styring på ydelserne til de hjemmeboende borgere i værk. Formålet er at skabe en gennemsigtighed i Døgnplejens ressourcetildeling og fremme en helhedsorienteret tilgang til Døgnplejens ressourceanvendelse. Analysen omfatter den nuværende budgetmodel og ressourcetildelingen til Døgnplejen, herunder BUM-modellen, og skal på baggrund af erfaringer i Frederikssund Kommune og andre kommuners erfaringer bidrage med anbefalinger til en sammenhængene budgetmodel for Døgnplejen.

Handleplanens tiltag skal ses i sammenhæng med de løbende budgetopfølgninger på Døgnplejens økonomi.

Et forventet merforbrug i Døgnplejen i 2022 og initiativer siden sidste budgetopfølgning

Døgnplejen forventes i 2022 at have et samlet udgiftsbudget til løn og drift på i alt 168 mio. kr. Idet en stor del af budgettet er aktivitetsafregnet ud fra antal visiterede ydelser (både sundhedslov og servicelov), er der tale om et variabelt budget, som svinger afhængig antallet af visiterede ydelser og borgernes behov. På baggrund af det nuværende forbrug forventes et merforbrug i Døgnplejen på i alt 1,7 mio. kr. i 2022, heraf 240.000 kr. til COVID-relaterede udgifter. Dette skal ses i lyset af, at seneste budgetopfølgning af den 30. juni 2022 viste et forventet merforbrug på 2,1 mio. kr. Der er således sket en opbremsning af det forventede merforbrug siden sidste opfølgning.

Omsorg og ældre behandlede den 3. marts 2022 (sag nr. 23) en plan for håndtering af det forventede merforbrug i 2022 på i alt 14,5 mio.kr. I planen fremgik det, at der via handleplanens tiltag kunne hentes for 5,8 mio. kr. ved bedre visitation af sygeplejeydelser og reduktion af merforbrug på løn på driften af hjemmeplejen. Der resterede derefter en udfordring på 8,9 mio. kr. Som en del af budgetopfølgningen 31. marts 2022 godkendte Byrådet en tillægsbevilling på 7,2 mio. kr. Det vil sige 1,7 mio. kr. mindre end oprindeligt forudsat ved Handleplanens godkendelse.

Merforbruget er til dels strukturelt, idet Døgnplejen i dag har fastansat en højere andel af medarbejderne for at sikre bedre kontinuitet i støtten til borgeren og imødekomme udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Tidligere var der flere timelønnede medarbejdere for at sikre en større fleksibilitet, men der er som følge af rekrutteringsudfordringen vanskeligt at rekruttere timelønnede medarbejdere. En højere andel af fastansatte medarbejderne gør det dog vanskeligt hyppigt at justere bemandingen i forhold til det varierende plejebehov.

Generelt har et skærpet ledelsesfokus og et decentralt budgetansvar bidraget til, at Døgnplejen har formået at reducere et forventet merforbrug. For at styrke det decentrale budgetansvar er der implementeret en ny gennemsigtig kontoplan i Døgnplejen pr. 1. august 2022. Med den nye budgetmodel forventer Døgnplejens ledelse og administrationen, at lederne fremover i højere grad kan følge forbruget tæt og agere i tide.

Medio august 2022 satte Døgnplejen selvstyrende teams i søen i Slangerup og Frederikssund Syd. Her planlægger medarbejderne dagens besøg i forhold til det aktuelle fremmøde og dækker ind for hinandens fravær. Det har frigjort tid for planlæggerne, som nu kører ud til borgere ved akut fravær af kolleger. Projektet har også fokus på optimal tilrettelæggelse af ruter for at reducere er køretider mellem besøgene.

Nuværende forventning til merforbruget skyldes især høje vikarudgifter i hjemmeplejen i første halvår. Årsagen hertil var, at der i starten af året var et meget stort COVID-relateret sygefravær, en stor uddannelsesindsats på tværs af alle medarbejdere for sikre en højere patientsikkerhed i foråret 2022 og at der hen over sommeren er indkaldt vikarer for at sikre dækning både i Døgnplejen og på det øvrige ældreområde som følge af Døgnplejens akutfunktion. I de seneste måneder er vikarforbruget sænket som følge af et skærpet fokus på vikarforbrug og bedre planlægning af ruter, samt sikring af at medarbejderne i højere grad dækker ind for hinanden i eget område og på tværs ved fravær.

Hen over efteråret og vinteren har Statens Serums Institut varslet en stigning af influenza og COVID, der kan medføre et øget fravær blandt medarbejderne. For imødekomme dette, har Døgnplejens ledelse i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger opfordret medarbejdere til at lade sig vaccinere mod begge virusser.

De seneste års stigning i delegerede sygeplejeydelser er bremset som følge af handleplanens tiltag om at samle visitationen på færre hænder. Der forventes således et mindreforbrug på den delegerede sygepleje svarende til 0,77 mio. kr. i 2022.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget får her en status på handleplanen for bedre styring i Døgnplejen. Stort set alle initiativerne er gennemført, på nær initiativerne der handler om, at kvalitetsstandarderne skal være kendte af alle medarbejdere og der skal arbejdes med en mere gennemsigtig budgetmodel.BUM-modellen skal tages op til genovervejelse set i lyset af den kommende ældrelov. Administrationen igangsætter derfor en analyse af den samlede styring på ydelserne til de hjemmeboende borgere i værk. Formålet er at skabe en gennemsigtighed i Døgnplejens tildeling af ressourcer.

Seniorrådet anbefaler, at der arbejdes med en ny afregningsmodel, der er mere gennemsigtig og mindre administrativ tung. Der er tre forskellige modeller i ”En ældrepleje med tid til omsorg”, der fx kan arbejdes med.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning

Handicaprådets høringssvar til udvalgsmødet den 1. december 2022:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar til udvalgsmødet den 1. december 2022:

Da sagen er udsat fra sidste møde, henvises der til Seniorrådets høringssvar i sagsfremstillingen.

Økonomi

Sagen har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Forventede økonomiske udfordringer vedrørende driften af døgnplejen er håndteret i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2022.

Resume

Administrationen udarbejdede i januar 2022 handleplaner for, hvordan omsorgscentrene arbejder med at overholde deres budgetter i 2022. Omsorg og ældre fik senest 8. september 2022 en orientering om status på arbejdet med handleplanerne. Denne sag indeholder en kort status på handleplanerne. Sagen blev oprindeligt forelagt udvalget den 2. november 2022 (sag 110), hvor den blev udsat.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 2. november 2022, pkt. 110:

Udsat.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning. Stor anerkendelse af den fremgang der er opnået.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre blev på sit møde den 3. marts 2022 (sag 22) præsenteret for omsorgscentrenes økonomiske handleplaner for 2022. Handleplanerne blev udarbejdet på baggrund af store budgetoverskridelser i 2021. Omsorgscentrene arbejder i deres handleplaner for økonomien med tiltag, der kan bidrage til at sikre, at de overholder budgettet inden for følgende fem temaer:

  • Planlægning
  • Kompetenceudvikling
  • Rekruttering
  • Trivsel og fastholdelse
  • Systematisk fokus på sygefravær

En opdateret tidsplan for, hvordan omsorgscentrene arbejder med de fem temaer, er vedlagt som bilag til sagen.

Pr. 30. september forventes et samlet forbrug på omsorgscentrene i 2022 på 160,6 mio. kr. Dette svarer til et merforbrug på 1,5 mio. kr. Det forventede resultat fordelt på de tre centre fremgår af tabel 1. Det forventede merforbruget kan primært henføres til forbrug af eksterne vikarer.

Til sammenligning var det samlede forbrug i 2021 på 167,1 mio. kr., hvilket overskred det oprindelige budget med 17 mio. kr. Det er således lykkedes at nedbringe forbruget væsentligt i forhold til 2021.

Tabel 1: Forventet regnskabsresultat på omsorgscentrene i 2022 pr. 30. september.

Omsorgscenter

Forventet resultat i 2022

Tolleruphøj/Solgården

+1,8 mio. kr. (merforbrug)

Pedershave

+0,3 mio. kr. (merforbrug)

De Tre Ege/Nordhøj

+0,3 mio. kr. (merforbrug)

Caféerne (brugerstyret center)

+0,2 mio. kr. (merforbrug)

Fællesudgifter

-1,2 mio. kr. (mindreforbrug)

I alt

+1,48 mio. kr. (merforbrug)

Omsorgscentrene arbejder hver især med at mindske forbruget af eksterne vikarer for derved at nedbringe det forventede merforbrug.

Sygefravær

Omsorgscentrene har som del af handleplanen for økonomi et vedvarende fokus på sygefravær. Sygefraværstallene for perioden januar til september 2022 viser, at sygefraværet (eksklusive elever) er faldet fra 2021 til 2022. Dette dækker dog over, at sygefraværet på Pedershave er steget en smule, mens sygefraværet på de øvrige centre er faldet. Sygefraværstallene fordelt på de enkelte centre kan ses i tabel 2.

Tabel 2: Sygefraværstal for omsorgscentrene (eksklusive elever)

Omsorgscenter

Januar-september 2021

Januar-september 2022

De Tre Ege/ Nordhøj

9,86%

9,23%

Pedershave

10,10%

10,38%

Tolleruphøj/ Solgården

10,83%

9,45%

I alt

10,30%

9,66%

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar til udvalgsmødet den 2. november 2022:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar til udvalgsmødet den 2. november 2022:

Seniorrådet noterer sig, at orienteringen viser nogle glædelige tendenser til forbedringer på omsorgscentrenes evne til overholdelse af budgetterne.

Samtidig fremgår det at handleplanernes tidsterminer overholdes meget præcist. ’

Det meget høje sygefravær på ca. 10% giver virkelig potentiale til yderligere forbedringer, her ligger mange årsværk gemt. ’

Nu er processen opstartet positivt og hvis forbedringerne fastholdes, er det Seniorrådets overbevisning, at de opnåede resultater vil virke selvforstærkende i fremtiden.

Handicaprådets høringssvar til udvalgsmødet den 1. december 2022:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar til udvalgsmødet den 1. december 2022:

Ud fra bemærkningerne synes der at være styr på de forskellige indsatsområder i handleplanen for omsorgscentrenes økonomi. Seniorrådet henviser i øvrigt til vores tidligere høringssvar, som står i sagsfremstillingen

Økonomi

Sagen har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det forventede merforbrug i 2022 vedrørende driften af omsorgscentrene er håndteret i forbindelse med budgetopfølgningen per 30.9. 2022.

Resume

Med denne sag inddrages Omsorg og ældre i revisionen af administrationens rammeaftale med de private leverandører af hjemmehjælp. Frederikssund Kommune anvender godkendelsesmodellen til fritvalgsleverandører af personlig pleje og praktisk hjælp. De enkelte leverandørers levering af ydelser og samarbejde med kommunen reguleres i en rammeaftale om levering af fritvalgsydelser (fremover kaldet fritvalgsaftalen for hjemmepleje). Den gældende rammeaftale udløber med udgangen af maj 2023.

Sagen fremstiller det overordnede indhold i de aftalepunkter i fritvalgsaftalen, hvor administrationen arbejder med at foretage væsentlige ændringer af indholdet. I januar 2023 forelægges udvalget et egentligt udkast til ny fritvalgsaftale.

Under sagspunktet deltager udviklingskonsulent fra staben i Center for Voksenstøtte og Ældre Birgitte Gren Brodersen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen blev i efteråret 2021 af det daværende Velfærdsudvalg bedt om at redegøre for, om det er muligt for Frederikssund Kommune at stille krav til fritvalgsleverandørerne af personlig pleje og praktisk hjælp om at overholde regler omkring arbejdstidsregler mv.

Administrationen fremlagde en sag herom for Velfærdsudvalget den 2. november 2021 (sag 142), hvor sagen blev udsat. Efterfølgende modtog administrationen bemærkninger fra udvalgsmedlem Poul Erik Skov Christensen (A). Sagen blev genfremlagt til orientering for Omsorg og ældre den 3. februar 2022 (sag 10).

Udvalgsmedlemmets bemærkninger og administrationens tilbagemelding herpå er vedhæftet som bilag til denne sag. Udvalget blev den 29.september 2022 (Sag nr. 96) orienteret om nedenstående tidsplan for revision af rammeaftalen.

Vedlagt sagen er endvidere den gældende rammeaftale 2021-2023 om levering af fritvalgsydelser.

Anvendelsen af fritvalgsaftalen som dialogredskab til samarbejde

Fritvalgsaftalen er gennem de seneste fire år anvendt som et dialogredskab mellem den private leverandør og Visitation og hjælpemidler. Aftalen har bidraget til dialog og en fælles forståelse og retning for samarbejdet med fokus på opgaveløsningen uden hos borgerne.

I forbindelse med private leverandøreres opsigelse af kontrakten med Frederikssund Kommune har rammeaftalen været anvendt to gange i løbet af de sidste to år. Aftalen har støttet både leverandørerne, Visitation og hjælpemidler samt Udbud og kontrakt, så overdragelsen er forløbet så gnidningsfrit som muligt for både borgere, den private leverandør og Frederikssund Kommune.

Væsentlige ændringer af indholdet i fritvalgsaftalen for 2023 - 2025

Fritvalgsaftalens grundstruktur ændres, så den fremover vil bestå af en hovedaftale, kravsspecifikationer og medfølgende bilag.

Nedenfor oplistes emner, som administrationen er i færd med foretage ændringer på i den nye fritvalgsaftale.

Arbejdsklausuler:

I hovedaftalen uddybes afsnittet om arbejdsklausuler, så det er i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes Indkøbspolitik 2022 - 2026, der blev godkendt af Byrådet på møde den 26. okober 2022 (sag nr. 224). Politikken er vedlagt som bilag.

Målrettede uddannelsesforløb:

I kravsspecifikationen for henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp præciseres det, at den private leverandør er forpligtet til at udvikle og vedligeholde egne medarbejderes kompetencer, så leveringen af ydelserne foregår med det nødvendige kompetenceniveau.

Misligeholdelse af kontrakten:

Afsnittet er ved at blive gennemgået. Administrationen vurderer i den forbindelse de juridiske fordele og ulemper ved at angive eksempler indenfor misligeholdelse i hovedkontrakten.

Beredskabsplan:

Afsnittet om beredskabsplan uddybes, så det indeholder en præcisering af, hvordan og hvilke oplysninger leverandørerne konkret er forpligtet til at overdrage til kommunen ved konkurs eller anden uforudset hændelse.

Afregning og takster:

Afsnittet om økonomi, afregning og takster præciseres i et særskilt bilag.

Godkendelsesbetingelser

Godkendelsesproceduren beskrives mere detaljeret i et separat dokument. Der fastsættes kriterier for de krav, der skal opfyldes for, at leverandørerne kan godkendes som fritvalgsleverandør. Dette gælder bl.a. krav om serviceattest og opfyldelse af økonomiske mindstekrav. Det er et krav, at de private leverandører til stadighed opfylder godkendelseskriterierne.

Overordnet proces- og tidsplan

Proces- og tidsplanen tager højde for involvering af diverse interessenter.

I januar 2023 forelægges udvalget et endeligt udkast til ny fritvalgsaftale.

I marts 2023 afsluttes processen ved, at de private leverandører genansøger Frederikssund Kommune om at levere personlig og praktisk hjælp/rengøring for Frederikssund Kommunes borgere efter den ny fritvalgsaftale.

Tid

Emne

September 2022

Orientering om proces for revision af rammeaftale til Omsorg og ældre og involverede fagpersoner i Frederikssund Kommune

September 2022

Inddragelse af indkomne bemærkninger vedrørende fritvalgsaftalen i perioden 2021-2023 fra blandt andet Omsorg og ældre, Visitation og Hjælpemidler, de private leverandører, Dansk Industri, Udbud og Kontrakt med flere

Oktober - December 2022

Revision af indhold i fritvalgsaftale

Oktober 2022

Evt. revision af indhold i databehandleraftale

December 2022

Orientering til private leverandører og Omsorg og ældre om de afsnit i fritvalgsaftalen, der har fået revideret indholdet væsentligt

Januar 2023

Det endelige udkast til rammeaftale sendes til orientering til Omsorg og ældre

Januar 2023

Rammeaftale sendes i officiel høring hos private leverandører

Marts 2023

Leverandører genansøger om at levere personlig pleje og praktisk hjælp inden for fritvalgsaftalen 2023-2025

1. Juni 2023

Fritvalgsaftalen om levering af fritvalgsydelser indenfor praktisk hjælp til rengøring og/eller personlig pleje 2023-2025 træder i kraft

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Det tidligere Velfærdsudvalg ønskede. At der i Fritvalgsaftalen blev stillet krav om overholdelse af reglerne om arbejdstid mv.

De beskrevne og påtænkte ændringer/tilføjelser til den gældende ”Fritvalgsaftalen for hjemmepleje” forekommer både relevante og nødvendige.

Seniorrådet ser frem til at kommentere det endelige forslag.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres Omsorg og ældre om resultaterne fra tilsyn med leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp for 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har udført tilsyn med den kommunale leverandør (Døgnplejen) samt private leverandører af personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter servicelovens § 83. Tilsynet er gennemført med udgangspunkt i Tilsynspolitikken for 2022, der blev godkendt af Omsorg og ældre den 3. februar 2022 (sag 14).

Tilsynet er gennemført fra marts til juni 2022 af afdeling for Visitation og Hjælpemidler i Center for Voksenstøtte og Ældre som et såkaldt integreret tilsyn. Tilsynet består af et borgerettet tilsyn og et leverandørtilsyn. I alt er der gennemført tilsyn med 11 leverandører.

Det borgerrettede tilsyn gennemføres som en stikprøvekontrol, der giver et øjebliksbillede af, hvordan støtten leveres hos enkelte, specifikke borgere. Det skal derfor understreges, at resultaterne således ikke kan generaliseres, men kan give et fingerpeg om mulige udfordringer.

Tilsynet gennemføres som interviews med udvalgte borgere, der modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Tilsynet har foretaget interviews med 40 borgere, der modtog ydelser efter § 83. Borgernes ydelser fordeler sig mellem Døgnplejen og 10 private leverandører, således at alle leverandører får ført tilsyn med mindst 5% af de borgere de leverer ydelser til.

De borgerrettede tilsyn foregår som udgangspunkt som anmeldte tilsyn, hvor borgeren har mulighed for at have en bisidder med, hvis borgeren ønsker dette. Tilsynsbesøget hos borgeren foregår som en dialog, hvor den tilsynsførende på sin tablet eller PC noterer borgerens svar på de spørgsmål, der er i spørgeskemaet, som ligger til grund for tilsynet. Den tilsynsførende har mulighed for at give eksempler, omformulere eller stille supplerende spørgsmål, hvis tilsynsførende vurderer, at borgeren ikke har forstået spørgsmålet. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag.

Leverandørtilsynet er foretaget hos tre udvalgte leverandører, hvor henholdsvis medarbejdere og ledere er blevet interviewet omkring forhold i rammeaftalen og levering af støtten.

På baggrund af tilsynet har administrationen udarbejdet en samlet tilsynsrapport, Tilsyn med leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp 2022, hvor resultaterne af tilsynet er præsenteret. Tilsynsrapporten er vedlagt dagsordenen. Derudover er der udarbejdet og fremsendt individuelle tilsynsrapporter til hver enkelt leverandør.

Tilfredsstillende resultater om end, der fortsat er udviklingspotentiale

Tilsynets overordnede vurdering er, at resultaterne af årets tilsyn er tilfredsstillende, og ingen leverandører har fået påbud i forbindelse med tilsynet.

Det fremgår ikke af tilsynspolitikken for 2022, hvordan det samlede tilsyn skal vurderes. Tilsynet har imidlertid valgt at foretage en bedømmelse af det samlede tilsynsresultat i forhold til, om det vurderes at være tilfredsstillende eller utilfredsstillende.

Bedømmelsen tilfredsstillende gives ud fra en helhedsvurdering i de tilfælde, hvor tilsynet ikke har givet anledning til bemærkninger og anbefalinger, eller hvor bemærkninger og anbefalinger omfangs- og indholdsmæssigt vurderes at være udviklingsområder, som leverandørerne arbejder med. Bedømmelsen utilfredsstillende gives ud fra en helhedsvurdering, og hvor der som minimum er givet ét påbud. Dog kan der også ud fra en helhedsvurdering være tale om utilfredsstillende, hvis tilsynet vurderer, at bemærkninger og anbefalinger omfangs- og indholdsmæssigt er af en sådan karakter, at rammeaftalen ikke kan siges at være overholdt af en eller flere leverandører.

Dette års tilsyn viser, at der har været en positiv udvikling på flere områder. Eksempelvis kender flere borgere til reglerne om fleksibel hjemmehjælp, flere borgere deltager i udførelsen af praktisk hjælp til rengøring, og der er en bedre sammenhæng mellem leveret og visiteret tid for rengøring.

Tilsynet konstaterer dog også, at der fortsat er problemstillinger og udviklingspunkter. Eksempelvis oplever flere borgere, at hjælperen ikke kommer til tiden, kvaliteten af dokumentationen for personlig pleje er dårligere end i 2021 og flere borgere oplever, at praktisk hjælp til rengøring bliver aflyst uden kompensation.

Tilsynet noterer, at afdeling for Visitation og Hjælpemidler fortsat bør arbejde på at sikre en øget information omkring reglen om fleksibel hjemmehjælp i forbindelse med alle nyvisitationer.

Tilsvarende noterer tilsynet, at afdeling for Visitation og Hjælpemidler i højere grad skal informere borgerne om det frie valg inden for hjemmepleje, når der er dialog med borger og pårørende om den bevilgede hjemmehjælp.

Det må samtidig vurderes, at regler om fleksibel hjemmehjælp og frit valg kan være svære for den kognitivt svækkede borger at rumme og dermed svare på i et tilsynsskema, hvorfor andelen der ikke kender til reglerne forventes at være større end ønsket.

De enkelte leverandører er orienteret om deres resultater via leverandørrapporter, der er udarbejdet specifikt til hver leverandør.

Tilsynet kan give leverandørerne bemærkninger, anbefalinger eller påbud alt efter alvorligheden af de forhold, der konstateres under tilsynet.

Bemærkninger gives om forhold, der er i udvikling, eller som leverandøren skal være opmærksom på, og har vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres, og som leverandøren derfor bør arbejde med. Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode.

På baggrund af tilsynsresultaterne har syv leverandører modtaget i alt 10 bemærkninger. Til sammenligning modtog otte leverandører i alt 10 konkrete bemærkninger i 2021. På baggrund af tilsynsresultaterne har tre leverandører modtaget tre konkrete anbefalinger. Til sammenligning modtog fire leverandører fem konkrete anbefalinger i 2021.

De tre leverandører, der har fået anbefalinger, sender hver især en plan til administrationen, der klarlægger, hvordan leverandøren vil arbejde med at forbedre disse konkrete forhold. Handleplanerne vil blive oversendt til afdeling for Visitation og Hjælpemidler, som vil følge op på handleplanerne sammen med leverandørerne på kommende samarbejdsmøder.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Frederikssund kommune har udført tilsyn med den kommunale døgnpleje samt private leverandører, som yder hjælp efter Servicelovens § 83.

Seniorrådet skønner, at der ikke er den store forskel på resultaterne for dette års tilsyn og sidste års tilsyn.

Det beskrives i rapporten, at borgerne ofte har svært ved at rumme de mange oplysninger mht. private leverandører, fleksibel hjemmehjælp mv.

Seniorrådet foreslår derfor endnu engang, at visitator ved sit hjemmebesøg lægger en let læselig brochure med disse oplysninger.

Seniorrådet er stadig ikke tilhænger af, at Frederikssund kommune fører tilsyn med sig selv og foretrækker, at opgaven udliciteres.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I budget 2022 blev der afsat 0,3 mio. kr. årligt til ansættelse af en socialfaglig medarbejder til at støtte borgere, der har brug for hjælp og støtte i forbindelse med flytning til plejebolig eller handicapvenlig bolig. Tilbuddet trådte i kraft den 1. januar 2022. Omsorg og ældre har bedt om en status på ordningen, og orienteres derfor herom i denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De fleste borgere, der ansøger om plejebolig og handicapvenlig bolig, har pårørende eller netværk som bistår i forbindelse med indflytningen, men det vurderes at ca. 20 procent af borgerne i større eller mindre grad har brug for hjælp og støtte i forbindelse med flytningen. For bedst at hjælpe disse borgere blev der i Budget 2022 afsat 0,3 mio. kr. årligt således, at disse borgere kan få støtte til økonomihåndtering, ansøgninger til diverse myndigheder m.m.

Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2022

Der blev siden ansat en socialfaglig medarbejder, og tilbuddet trådte i kraft den 1. januar 2022. Stillingen er normeret til 18,5 timer ugentligt. Ansættelsen af medarbejderen er en udmøntning af beslutningen i Budget 2022 om at afsætte 0,3 mio. kr. årligt til at hjælpe borgere uden netværk i forbindelse med indflytning i plejebolig. Det er disse afsatte midler, der finansierer ordningen.

Stillingen blev ikke slået op, da der internt i Voksenstøtte og Hjælpemidler var en medarbejder, som i forvejen varetog en del af stillingens opgaver. Det blev således vurderet hensigtsmæssigt, at denne medarbejder varetager de 18,5 timer, der er afsat til opgaven. Dermed kunne man undgå oplæring og samtidig sikre, at opgaven løses af én og samme person. Nogle af medarbejderens øvrige opgaver er fordelt til andre medarbejdere i Voksenstøtte og Hjælpemidler.

Formålet er at støtte borgere, der ikke har pårørende eller netværk

Formålet med ordningen er at yde hjælp og støtte til opgaver af økonomisk art hos borgere, der skal flytte i handicapvenlig bolig eller plejebolig, og som ikke kan få den nødvendige støtte fra sit netværk. Den socialfaglige medarbejder giver støtte til en lang række forskellige opgaver, herunder:

  • Ansøgning om indskudslån
  • Ansøgning om boligstøtte
  • Aflevere regninger i banken med borgers underskrift
  • Lave afdragsordninger på gæld/inkasso i samarbejde med Borgercenter
  • Ansøge om tilskud til flytning og indhente flyttetilbud
  • Hjælpe med at få underskrift på lejekontrakt
  • Hjælpe med adresseændring
  • Opsigelse af bolig
  • Vejlede ægtefælle om muligheder for støtte når den ene flytter i plejebolig
  • Tilmelding af regninger til PBS
  • Samarbejde med Borgercenter omkring administrationssager (medicin, servicepakker, husleje m.m.)
  • Hjælpe med at søge om varmetillæg, helbredstillæg, fritagelse for digital post
  • Samarbejde med Udbetaling Danmark
  • Samarbejde med plejecentre og boligforeninger

Områdelederen på omsorgscentret afklarer i indflytningssamtalen, om beboeren har behov for hjælp til at administrere sin økonomi, med mindre dette allerede fremgår af oplysningerne fra Visitation og Hjælpemidler. I så fald skal der indgås en administrationsaftale.En administrationsaftale er en aftale mellem omsorgscentret og beboeren eller værgen, som beskriver de aftaler om hjælp, der er indgået. Hvis beboeren først på et senere tidspunkt får behov for hjælp til håndtering af økonomi, indgås der på dette tidspunkt en administrationsaftale.

Hvis en beboer, der allerede bor i plejebolig har økonomiske problemer, er det som udgangspunkt områdelederen, der hjælper. Den socialfaglige medarbejder i Visitation og Hjælpemidler kan hjælpe med vejledning. Hvis der opstår problemer, som områdelederen ikke kan løse med vejledning, kan den socialfaglige medarbejder i Visitation og Hjælpemidler tage over.

Når det drejer sig om borgere der skal flytte i ældrebolig, er det som udgangspunkt visitator, der kan undersøge om borger har behov for støtte og give besked til den socialfaglige medarbejder. Der orienteres så vidt muligt ved visitationssamtalen om mulighed for at søge råd og vejledning hos medarbejderen.

Pr. november 2022 er der behandlet 443 sager

Siden ordningens begyndelse er der behandlet i alt 443 sager.

I ca. 40 af sagerne har den socialfaglige medarbejder hjulpet med alt omkring flytningen. Her har den socialfaglige medarbejder ud over det normale papirarbejde, indhentet flyttetilbud fra flere flyttefirmaer og bestilt flytningen. Den socialfaglige medarbejder har desuden været på hjemmebesøg hos borgerne for, at få underskrevet alle dokumenter. Efterfølgende har medarbejderen afleveret dokumenterne i de respektive afdelinger på Frederikssund Rådhus.

Udfordringer med ubetalte regninger og hjælp til ansøgning om tilskud

I 10 af sagerne har den socialfaglige medarbejder været i kontakt med banken på grund af ubetalte regninger til diverse kreditorer med henblik på at lave afdragsordninger. I 5 af sagerne har medarbejderen lavet aftaler med inkassofirmaer, så borgerne nu afdrager med det beløb, der er muligt for den enkelte borger.

Nogle af sagerne har været telefonisk rådgivning, hvor der har været en pårørende, som kunne hjælpe. I disse tilfælde har støtten bestået i at sende blanketter til diverse tilskud, som kan søges, herunder boligstøtte, helbredstillæg og varmetillæg.

I forbindelse med boligstøtte sender Udbetaling Danmark hver uge blanketter på alle, som har fået en anvist bolig af kommunen. Den socialfaglige medarbejder udfylder blanketterne for at bekræfte, at boligen er anvist af kommunen og angiver, hvorvidt borger er bevægelseshæmmet og bruger hjælpemidler. Dette har betydning for størrelsen af boligstøtten.

Derudover løfter den socialfaglige medarbejder løbende forskellige økonomiopgaver. Et eksempel herpå er, at Døgnplejen afleverer ubetalte girokort til den socialfaglige medarbejder fordi borger har fået lukket for sin mad- eller medicinlevering grundet ubetalte regninger. I disse tilfælde går den socialfaglige medarbejder i banken for at betale regningerne og tilmelde dem betalingsservice.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget orienteres her om den ordning der trådte i kraft 1, januar 2022, hvor en socialfaglig medarbejder blev ansat 18,5 timer pr. uge til at hjælpe borgere, der skal flytte på plejehjem, med bl.a. økonomien.

Den socialfaglige medarbejder har behandlet 443 sager, der er meget forskellige, lige fra hjemmebesøg til telefonsamtaler.

Seniorrådet bakker op om ordningen, hvor antallet af henvendelser viser at der er stort behov for denne ydelse.

Seniorrådet vil anbefaler at der altid oplyses om ordningen ved visitationssamtalen. Og at der gøres opmærksom på ordningen i kvalitetsstandarden for plejehjem.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Omsorg og ældre har bedt om at få fremlagt specifikke tal for områdets sygefravær. Det gælder de fem omsorgscentre, Rehabilitering og de midlertidige pladser samt Døgnplejen. Tallene præsenteres i indeværende sag for 2021 og for 1.-3. kvartal i 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

  1. Orienteringen om sygefraværet på området tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre blev den 29. september 2022 orienteret om Frederikssund Kommunes sygefraværsprojekt (sag nr. 97). Her bad udvalget om at få fremlagt mere specifikke tal for områdets sygefravær. Indeværende sag præsenterer sygefraværet på de fem omsorgscentre, Rehabilitering og de midlertidige pladser samt Døgnplejen i 2021 og de første tre kvartaler af 2022. Rent organisatorisk er der tale om fem arbejdspladser, da omsorgscentrene Tolleruphøj og Solgården har samme leder ligesom omsorgscentrene Nordhøj og De Tre Ege har det. Sygefraværet præsenteres for de organisatoriske arbejdspladser.

Det samlede sygefravær for hele området og for de enkelte arbejdspladser i 2021 og 1.-3. kvartal i 2022 ses i tabeller i de vedlagte bilag. Her ses også en grafisk fremstilling af sygefraværet måned for måned i indeværende år samt en grafisk opdeling af sygefraværet i kort og langt fravær, dvs. sygefravær i 1-14 dage og sygefravær over 14 dage. Begge dele vises for både det samlede ældreområde og de fem arbejdspladser hver for sig.

Ved udgangen af 3. kvartal i 2022 var det samlede sygefravær på ældreområdet 8,70 procent. Til sammenligning var det 9,07 procent for området i 2021. Årets tre sidste måneder kan stadig nå at rykke ved den endelige opgørelse, men da sygefraværet typisk er højere i 1. og 4. kvartal, virker det ikke sandsynligt, at det samlede sygefravær for 2022 falder i forhold til de viste tal.

Sammenlignes sygefraværet på tværs af de fem arbejdspladser i de første tre kvartaler af indeværende år, går det samlede sygefravær fra 7,24 procent til 11,08 procent. Mens det korte sygefravær ligger på nogenlunde samme niveau på tværs af ældreområdet, ses der større udsving i det lange fravær. Forskellen i det samlede sygefravær kan således i høj grad forklares af det lange sygefravær. Døgnplejen, der har det laveste lange fravær på 2,82 procent, har ligeledes det laveste samlede sygefravær – og omvendt har Rehabilitering og de midlertidige pladser, der har det højeste lange fravær på 6,31 procent, også det længste samlede sygefravær.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg og ældre udvalget har bedt om, at få en uddybning og mere specifikke tal for områdets sygefravær. Antallet af sygefravær er faldet på alle plejehjemmene fra 2021 til 2022. På Rehabilitetsafdelingen er sygefraværet steget.

Seniorrådet taget orienteringen til efterretning.

Økonomi

Sagen har isoleret set ingen bevillingsmæssig konsekvens. Imidlertid vil et stort sygefravær, alt andet lige, involvere merudgifter som en konsenvkens af udgifterne til erstatningspersonale.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

Meddelelser:

  • Monitorering af udvikling i ventelister til plejeboliger er vedlagt som bilag.
  • Referat fra bestyrelsesmøde i Hjælpemiddeldepotet den 31. oktober 2022 er vedlagt som bilag.
  • Status på vakante stillinger på ældreområdet er vedlagt som bilag.
  • Tilsynsrapport for uanmeldt driftstilsyn på Attendo Lærkevej november 2022 er vedlagt som bilag.

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.