Omsorg og ældres møde den 02. november 2022

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Resume

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger på ældreområdet for 2023 fremlægges hermed for Omsorg og ældre til endelig godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2023 godkendes.

Beslutning

Drøftet idet udvalget ønsker sagen uddybet med yderligere oplysninger om henlæggelser, proces for inddragelse af beboere og pårørende, lovgivningen, muligheder for en mere ensartet husleje på tværs af kommunens omsorgscentre og reglerne om boligstøtte og istandsættelse af lejemål ved fraflytning.

Sagen genfremsendes på den baggrund til behandling på næste møde.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger på ældreområdet for 2023 er blevet godkendt på de årlige beboermøder i samtlige afdelinger og fremlægges hermed til endelig godkendelse.

De kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger omfatter:

• Omsorgscenter Solgården, Slangerup (46 boliger)
• Botilbuddet Lunden, Frederikssund (16 boliger)
• Omsorgscenter Pedershave, Frederikssund (96 boliger)
• Omsorgscenter Tolleruphøj, Frederikssund (38 boliger)
• Omsorgscenter De tre Ege, Jægerspris (48 boliger)
• Omsorgscenter Nordhøj, Skibby (50 boliger)
• Ældreboliger Solhøjvej, Slangerup (12 boliger)
• Ældreboliger Nordvænget 4-18, Skibby (10 boliger)

Afdelingernes administration forestås af Ejendomsadministrationen under Center for Økonomi.

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger er ved lov fastsat efter et såkaldt balancelejeprincip, der indebærer, at huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter, og at der både på kort sigt og på langt sigt skal være balance mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold.

Det tilsigtes generelt, at der ikke generes opsparing eller gæld, og at udgifter og indtægter balancerer således, der ikke akkumuleres større overskud i de enkelte boligafdelinger.

Med udgangspunkt i budgetterne for udgifter til drift af de enkelte boligafdelinger for 2023 samt 30-årige vedligeholdelsesplaner vil huslejen for 2023 stige med mellem 4,6 og 11,6 pct., svarende til en månedlig huslejestigning på mellem 336 kr. og 711 kr. pr. lejemål.

På kommunens omsorgscentre vil den årlige kvadratmeterpris på plejeboligerne for 2023 ligge mellem 1.220 og 1.629 kr., mens kvadratmeterprisen for kommunens ældreboliger vil ligge mellem 1.166 og 1.366 kr. På Botilbuddet Lunden vil den årlige kvadratmeterpris for 2023 ligge på 1.344 kr.

Årsagen til huslejestigninger for 2023 skal ses i lyset af et generelt stigende prisniveau i samfundet, hvilket påvirker såvel udgifterne til driften samt henlæggelserne til fremtidig vedligehold. En stor del af huslejestigningen for 2023 kan forklares ved stigende energipriser, idet varme og el på fællesarealer indgår som en del af huslejen. Stigningen i energipriserne på de enkelte afdelinger vil dog variere, da den afhænger af energikilden.

I det omfang det har været muligt, er der budgetteret med en nedbringelse af afdelingernes overskud for at minimere huslejestigningerne.

Der skal bemærkes, at stigningen på Tolleruphøj (11,6 pct) ligger væsentligt over stigningen for de øvrige centre. Dette skal i lyset af, at der i 2021 ekstraordinært er blevet anvendt knap 2 mio. kr. til brandsikring, hvorefter det har været nødvendigt at hæve henlæggelserne til fremtidig vedligehold i forhold til tidligere år.

Der er varslet huslejestigninger fra 1. januar 2023. jf. nedenstående tabel:

Det skal bemærkes, at Folketinget i september 2022 har vedtaget et loft over huslejestigninger på fire pct. årligt i to år. Dette er dog alene gældende for private lejemål, hvor der er indgået aftale om regulering af huslejen én gang om året efter nettoprisindekset. Fastsættelsen af huslejen for de kommunale ældre- og plejeboliger er reguleret gennem almenboligloven, og her er der ikke indført loft over lejestigningen for 2023.

Tilhørende budgetter samt oversigt over årlige husleje, er vedlagt som bilag til sagen.

Inddragelse

Der har været afholdt årlige beboermøder i samtlige afdelinger, hvor huslejen for 2023 er blevet godkendt.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

De 4 byrådsmedlemmer afventer udvalgsmøderne, inden de tager stilling til sagen.

Handicaprådet har noteret sig, at huslejen for 2023 er blevet godkendt på de årlige beboermøder i samtlige afdelinger og har derfor ingen bemærkninger til sagen.

Seniorrådets høringssvar:

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger på ældreområdet for 2023 er blevet godkendt på de årlige beboermøder i samtlige afdelinger, så der er for nærværende kun tale om en ren ekspeditionssag.

Huslejen stiger med fra 4,6% (Solgården) til 11.6% (Tolleruphøj) eller en månedlig stigning på mellem kr. 336,00 og kr. 711,00. Beregningerne for de årlige reguleringer er fastsat ved lov, så disse kan ikke begrænses til en max. stigning på 4%, som ville have været tilfældet, hvis boligerne havde været privat ejede. Det er meget uheldigt, da vi her ofte taler om nogle af samfundets svageste borgere.

Der ses nu heller ikke forsøg på at finde besparelser, bl.a. er henlæggelserne væsentlig over det budgetterede behov på samtlige centre, undtagen på Nordhøj.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da indtægter fra husleje svarer til forudsætninger i budget.

Bilag

• Solhøjvej
• Solgården
• Lunden
• Pedershave
• Tolleruphøj
• Nordhøj-Nordvænget inkl ældreboliger
• De Tre Ege
• Oversigt leje

Resume

I august 2022 godkendte Omsorg og ældre en procesplan for udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne for 2023 (sag nr. 72.), herunder at udvalget førstebehandler et udkast til kvalitetsstandarderne i november 2022. Denne sag forelægger for Omsorg og ældre et udkast til reviderede kvalitetsstandarder for 2023. Sagen behandles parallelt i Social og sundhed, men er tilpasset til de enkelte udvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende at sende udkastet til kvalitetsstandarder indenfor udvalgets område for 2023 i høring.

Beslutning

Drøftet. Idet udvalget har en række ændringsforslag til høringsudkastet tilrettes høringsudkastet og genfremsættes på næste udvalgsmøde.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Ifølge serviceloven skal Byrådet godkende kvalitetsstandarderne for pleje og træning en gang årligt. De gældende kvalitetsstandarder for 2022 blev godkendt i Byrådet den 15. december 2021 (jf. sag nr. 357).

Kvalitetsstandarderne indeholder information til borgerne om den støtte, de kan forvente at få fra kommunen. Samtidig er en kvalitetsstandard et arbejdsredskab for kommunens medarbejdere, når der skal visiteres til eller leveres indsatser.

Omsorg og ældre og Social og sundhed har besluttet, at kvalitetsstandarderne for 2023 skal fremgå af et fælles dokument af hensyn til borgervenligheden, jf. sag nr. 73 på Social og sundhed og sag nr. 72 på Omsorg og ældres dagsordner i august. I indholdsfortegnelsen fremgår det hvilke kvalitetsstandarder, som hører under de respektive udvalg.

Samtidigt besluttede de to udvalg, at formidlingen af kvalitetsstandarderne skal gøres mere overskuelig for borgerne. Dette ved at tydeliggøre hvilke kvalitetsstandarder, der er relevante for de forskellige målgrupper. Dette er ikke gjort i den version, der forelægges til godkendelse og til høring, men vil blive sikret i den borgerrettede information efter Byrådets endelige godkendelse.

Udkast til alle kvalitetsstandarderne for 2023 er vedlagt som bilag til sagen.

Der er som bilag vedlagt en oversigt, der viser ændringerne i kvalitetsstandarderne indenfor udvalgets område siden seneste politiske godkendelse. Her fremgår også de nye standarder siden sidste politiske godkendelse.

Generelle ændringer i de nuværende kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarderne for 2023 er opbygget som kvalitetsstandarderne for 2022. Standarderne opdateret, hvor der er lavet ny lovgivning og på de områder, hvor der er kommet nye bekendtgørelser i serviceloven og sundhedsloven. På flere af kvalitetsstandarderne under Omsorg og ældre er der lavet ændringer som følge af inkludering af § 94 i serviceloven om selvudpeget hjælper. Derudover er der også på flere kvalitetsstandarder tilføjet et særskilt afsnit om og i det tydeliggjort, hvem der står for at levere indsatsen.

Hvor lovgrundlaget for kvalitetsstandard i 2022 blev vist i bunden af hver standard, er lovgrundlaget for en standard i 2023 flyttet op, så det bliver præsenteret indledningsvist. Desuden er kvalitetsstandarden blevet sprogligt tilpasset for læsevenlighedens skyld.

Kvalitetsstandarder 2023 inden for Omsorg og ældre

Følgende kvalitetsstandarder under Omsorg og ældre er gennemgået og udarbejdet for 2023:

• Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og velfærdsteknologi (serviceloven §§ 112,113,113b og 116)
• Kommunikationshjælpemidler (serviceloven § 112)
• Nødkald (serviceloven § 112)
• Individuel handicapkørsel (Lov om trafikselskaber § 11)
• Støtte til køb af bil (serviceloven § 114)
• Genoptræning (sundhedsloven § 140)
• Træning (serviceloven § 86 stk. 1. og §86 stk. 2.)
• Sygepleje (sundhedsloven § 138 og serviceloven § 112)
• Bevilling af sygeplejeartikler, palliativ fysioterapi og ernæringspræparater (serviceloven § 122)
• Omsorgstandpleje (sundhedsloven § 131 og § 132)
• Rehabiliteringsforløb (serviceloven § 83a.)
• Personlig støtte (personlig pleje) (serviceloven §§ 83, 83a,85 og 94)
• Anden praktisk støtte (serviceloven §§ 83, 83a,85 og 94)
• Rengøring (serviceloven §§ 83, 83a,85 og 94)
• Tøjvask (serviceloven § 83)
• Indkøbsordning samt støtte til indkøb (serviceloven § 83)
• Madservice (serviceloven § 83)
• Tilberedning/anretning af mad (serviceloven §§ 83, 83a,85 og 94)
• Visiteret forebyggende aktivitetstilbud på kommunens omsorgscentre (serviceloven § 79)
• Somatisk daghjem (Serviceloven §§ 83, 84 og 86, stk. 2. sundhedsloven § 138)
• Demensdaghjem (lov om social service §84)
• Akutophold (sundhedsloven § 138)
• Rehabiliteringsophold (serviceloven § 84)
• Handicapvenlige boliger (Lov om almene boliger mv. §§ 54, 57 og 58b.)
• Plejebolig (Lov om almene boliger mv. §§ 54a, 58a og 58b. serviceloven § 192 )
• Indsatser i plejebolig. (Lov om almene boliger mv. §§ 54a, 58a og 58b. serviceloven §§ 83, 83a, 86, 192. sundhedsloven § 138)
• (Ny) Afløsning og aflastning til pårørende til ældre (serviceloven §84, stk. 1.)

Ny kvalitetsstandard under Omsorg og ældre for 2023

Foruden ændringerne i de eksisterende kvalitetsstandarder er der indenfor udvalgets område udarbejdet en ny kvalitetsstandard.

Administrationen foreslår, at de eksisterende tre kvalitetsstandarder for afløsning/aflastning ændres til to, sådan at der er en kvalitetsstandard for § 84, stk. 1 under henholdsvis Social og sundhed samt Omsorg og ældre. Ydelserne "afløsning og aflastning" administreres forskelligt i de to myndighedsafdelinger, Voksenstøtte samt Visitation og Hjælpemidler. Dette da der er forskel på de to målgrupper og dermed også behovet for støtte.

Der er pt. tre kvalitetsstandarder i 2022 for afløsning og aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1. Herunder ses flere gentagelser og overlap i de tre standarder. Hensigten med den nye opdeling er, at pårørende med behov for afløsning og aflastning kun behøver at orientere sig i én kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden beskriver mulighederne for afløsning og aflastning for deres pårørende med nedsat funktionsniveau, alt efter om den pårørendes funktionsnedsættelse bevirker, at denne har tilknytning til Afdeling for Voksenstøtte eller til Afdelingen Visitation og Hjælpemidler.

Hvad sker der herfra?

Godkender udvalget indstillingen, sendes kvalitetsstandarderne i offentlig høring, jf. den tidsplan som blev godkendt på udvalgsmøderne i august 2022:

• 3. november 2022: Omsorg og ældre førstebehandler udkast til kvalitetsstandarder for 2023.
• November-december 2022: Udkast til kvalitetsstandarder 2023 i offentlig høring, herunder i Handicapråd, seniorråd, bruger-/pårørenderåd.
• Januar 2023: Omsorg og ældre andenbehandler udkast kvalitetsstandarder 2023.
• Januar 2023: Godkendelse af kvalitetsstandarder 2023 i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet har følgende kommentarer til de enkelte afsnit:

Praktiske informationer:

Her fremgår det -under afsnit om borgerrådgiveren - , hvordan borgeren skal forholde sig, hvis de er utilfredse med kommunens sagsbehandling (måden deres sag er behandlet på)

Handicaprådet vil foreslå, at der indsættes et tilsvarende afsnit, der oplyser om, at det er muligt at klage til Ankestyrelsen, hvis borgeren er utilfreds med en afgørelse fra kommunen.

Ud fra den nuværende tekst kunne man få den opfattelse, at enhver utilfredshed alene skal adresseres først til den pågældende afdeling og i sidste instans til borgerrådgiveren.

Nye Kvalitetsstandarder:

Afløsning/aflastning: foreslås ændret fra 3 til 2 kvalitetsstandarder med hver sin målgruppe (pårørende til hhv. ældre og til voksne med særlige behov)

Handicaprådet er enig i intentionen bag den nye opdeling om, at pårørende med behov for afløsning/aflastning kun behøver at orientere sig i en kvalitetsstandard.

Akutophold:

Målgruppen er udelukkende borgere med somatiske sygdomme.

Handicaprådet vil gerne gøre opmærksom på, at også psykisk syge kan have behov for akut hjælp, når det brænder på. Bedre kommunal akuthjælp er den indsats, de fleste pårørende i Frederikssund efterspørger hos kommunen. Det skyldes, at ansvaret for den syge ender hos de pårørende, når den psykisk syge ikke kan få akut hjælp i psykiatrien/regionen, typisk fordi de ikke er til fare for sig selv eller andre og derfor afvises på den psykiatriske modtagelse. Omvendt kan hurtig hjælp og støtte forhindre alvorlig behandlingskrævende sygdom og selvmordsrisiko.

Handicaprådet opfordrer derfor til, at der gøres en ende på denne forskelsbehandling mellem somatiske og psykiske sygdomme, så de stilles lige ift akutindsatsen.

Seniorrådets høringssvar:

Administrationen har sendt kvalitetsstandarderne for 2023 I høring.

Seniorrådet har følgende bemærkninger til sagen:

Genoptræning.

Seniorrådet er af den opfattelse, at kontakten bør skabes via telefon og ikke via elektronisk post. Det er syge borgere, som der er tale om. om.

Sygepleje

Seniorrådet er enige i, at borgerne selv skal betale for medicinen, men hvordan sikrer sygeplejen. at borgerne har økonomi til dosispakket medicin?

Personlig støtte.

Seniorrådet vil anbefale, at den visiterende sygepleje udleverer en folder med oplysning om godkendte leverandører i stedet for at henvise til et link. Det gælder for øvrigt også for borgere der er får mad fra kommunen.

Rengøring.

Her henvises til Seniorrådets bemærkning som under personlig støtte.

Rehabiliteringsophold.

Seniorrådet er af den opfattelse, at kvalitetsstandarden IKKE er korrekt.

Jf. Ankestyrelsens tidligere afgørelse er det forvaltningen, som inden opkrævning fremsendes, skal lave den individuelle vurdering af borgernes indkomst, for at vurdere hvilket beløb, borgeren kan opkræves.

Herudover er kommunen forpligtet til at oplyse, hvad betalingen dækker ved evt. opkrævning.

Seniorrådet anbefaler ligeledes, at det af kvalitetsstandarden fremgår, at der altid skal foretages en individuel vurdering - uagtet kommunens kvalitetsstandarder.

Seniorrådet savner iøvrigt en kvalitetsstandard for borgere, som har brug for hjælp, og som udskrives fra sygehus til eget hjem.

Seniorrådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ændringer i kvalitetsstandarderne for 2023 - Omsorg og ældre
• Kvalitetsstandarder 2023 - udkast til første behandling

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte, hvorvidt man overfor Økonomiudvalg og Byråd vil anbefale, at der fra den velfærdsteknologiske pulje afsættes midler til de projekter, der er ansøgt om indenfor udvalgets område.

Sagen behandles sideløbende i Børn, familie og forebyggelse, Skole, klub og SFO, Social og sundhed, Omsorg og ældre, hvor udvalgene tager stilling til ansøgte projekter indenfor eget område. Efter møderne i de respektive fagudvalg vil beslutningerne blive samlet i en fælles oversigt. Oversigten fremstilles for Økonomi og Byråd med henblik på en endelig beslutning omkring prioritering af samtlige indkomne ansøgninger samt frigivelse af midlerne hertil.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Projekt (b) elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning tildeles 200.000 kr. fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives.
2. Projekterne Monitor til måling af vitale parametre (d), Arm og bencykel (e) Hjælpemotorer til fælles kørestol (f) Sengebund, der automatisk tipper/vender borger (g) Toiletbadestole med særlig funktion (h) ikke tildeles midler fra puljen.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 Anbefales.

Indstillingspunkt 2 udsættes idet udvalget ønsker en forklaring på overførslen af det uforbrugte beløb.

Udvalget ønsker i øvrigt at man en gang om året får en status/evaluering på hvordan der er gået med tiltagene. Endvidere ønskes skemaet udviddet så man kan se hvilke fagområder tiltagene vedrører. Endeligt skal prioriteringskriterierne fremgå. Udvalget ønsker en lokal rundtur til foråret for at se på velfærdsteknologiske tiltag på området.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Fagudvalgene skal, som følge af Byrådets beslutning på møde den 30. marts 2022 (sag nummer 59), træffe beslutning om, hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, indenfor udvalgets område, der skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Der er modtaget i alt 8 ansøgninger, til den velfærdsteknologiske pulje, som kan ses i skema nedenfor. Det årlige budget til velfærdsteknologiske indsatser er på 1 mio. fordelt på 500.000 kr. pr. ansøgningsrunde. Der var ingen ansøgninger i første halvår 2022. 457.000 kr. blev besluttet overført til 2023. I budget for 2022 er derfor 543.000 kroner til rådighed for prioritering i 2. runde.

Indenfor Omsorg og Ældre er der modtaget 6 projektansøgninger:

Elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb eller vedligeholdende træning i hjemmet

Elektroniske træningsprogrammer er et af de greb, kommunerne kan bruge for at skabe balance mellem den demografiske udvikling af flere ældre og de social- og sundhedsmedarbejderressourcer, der er til rådighed i kommunerne. (jf. KL´s Ældrekonference 2022)

Med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra Holbæk Kommune forventes det at borgere, via anvendelse af træningsprogrammet, vil kunne vedligeholde deres funktionsniveau, og dermed kunne klare sig bedre i længere tid med mindre støtte fra kommunen. Derved udskydes behovet for mere hjemmepleje, hvilket har en påvirkning på Visitation og Hjælpemidlers budget.

Projektet er et samarbejde mellem den kommunale døgnpleje og afdelingen for visitation og hjælpemidler. Det gennemføres som et mindre projekt i to teams i den kommunale døgnpleje. Såfremt projektet bliver en succes, vil det efterfølgende forventes at kunne opskaleres til hele døgnplejen.

Øvrige ansøgninger på udvalgets område

Programstyregruppe har derudover modtaget følgende ansøgninger til velfærdsteknologipuljen:

d) Monitor til måling af vitale parametre

e) Arm og bencykel

f) Hjælpemotorer til fælles kørestol

g) Sengebund, der automatisk tipper/vender borger

h) Toiletbadestole med særlig funktion

Fælles for disse ansøgninger fra omsorgscentrene er, at der er tale om teknologier, der allerede er afprøvet med god effekt. Programstyregruppen for velfærdsteknologi har lagt vægt på afprøvning af nye velfærdsteknologier, der rummer afprøvning af, for Frederikssund Kommune, nye velfærdsteknologier og anbefaler således, at disse projekter ikke tildeles midler fra velfærdsteknologipuljen. Det bør i stedet afsøges om udgifterne hertil kan afholdes indenfor udvalgets eksisterende budgetramme.

De samlede indkomne ansøgninger

Nedenfor findes en kort beskrives af de indkomne ansøgninger, formålet med teknologien, det ansøgte beløb, området som teknologien skal implementeres i samt programstyregruppens prioritering og begrundelse.)

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har lagt vægt på afprøvning af nye velfærdsteknologier. De har derfor prioriteret de velfærdsteknologiske indsatser, der rummer afprøvning af, for Frederikssund Kommune, nye velfærdsteknologier. Begrundelserne fremgår i skemaet nedenfor.

Formål og ramme for prioritering

Midlerne til velfærdsteknologiske indsatser er prioriteret til:

1. afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkelt afprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)

2. indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Teknologierne skal medvirke til at følgende formål opnås:

• Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
• Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
• Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Dokumentet ”Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser” uddyber rammen for prioriteringer af velfærdsteknologiske indsatser i Frederikssund Kommune. Dokumentet er bilagt.

Opfølgning på velfærdsteknologiske indsatser

Når en velfærdsteknologi er afprøvet og evt. implementeret evalueres velfærdsteknologien. Det undersøges, om der er et match mellem organisationen, teknologi, borger og økonomi. I evalueringsrapporten tages også stilling til et fremtidigt brug af velfærdsteknologien. Såfremt det besluttes at teknologien skal udbredes yderligere inden for området (opskalering) udarbejdes en særskilt plan for finansiering og implementering.

Inddragelse

Sagen er sendt til høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Såfremt projekt "Elektronisk træningsprogram" tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje vil de samarbejdende centre inddrage både medarbejdere og borgere i implemteringsfasen.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådets 4 medlemmer af byrådet afventer udvalgenes stillingtagen til sagen.

Handicaprådets øvrige medlemmer er enig i at prioritere projektet b ud fra dets forebyggende potentiale.

Det er vigtigt at stille teknologierne til rådighed for alle borgere, som måtte ønske at forbedre deres sundhedstilstand og derved forhindre at sygdom opstår. Herved bliver det også muligt at udnytte kommunens ressourcer bedre.

Derudover har vi noteret os, at programstyregruppen har lagt vægt på afprøvning af NYE teknologier, hvorfor projekterne d,e,f,g og h, som er kendte og velafprøvede teknologier, ikke anbefales støttet via denne pulje. Handicaprådet er dog enig i, at der er tale om nyttige og spændende teknologier og anbefaler derfor, at udgifterne hertil afholdes inden for udvalgets eksisterende budgetramme.

Seniorrådets høringssvar:

Indenfor en ramme på kr. 543.000 i budget til velfærdsteknologiske indsatser foreslås der afsat kr. 200.000 til hver af punkterne

-B: Elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning, og

-C: Apps til træning af borgere med faldtendens eller inkontinens.

Seniorrådet er enigt i prioritering af afsætning af midler til forsøg med anvendelse af disse 2 velfærdsteknologiske teknologiske tiltag.

Det er imidlertid Seniorrådets forhåbning, at der også findes midler til at iværksætte forsøgsordninger med de øvrige forslag til velfærdsteknologi, idet det drejer sig om beskedne beløb, der potentielt kan have stor effekt.

Der var afsat et tilsvarende beløb i første halvdel af finansåret uden at der blev fremsat forslag til anvendelse, hvorfor beløbet blev overført til 2023. Det undrer Seniorrådet, at man ikke kan anvende en del af denne ramme til iværksættelse af forsøg med de øvrige relevante forslag til velfærdsteknologi, herunder arm- og bencykel, automatisk sengebund og toiletbadestol, i alt mindre end kr. 250.000, i indeværende finansår.

Seniorrådet ser frem til en evaluering af resultaterne af disse forsøgsordninger, idet det må stå klart, at velfærdsteknologiske tiltag kan understøtte - men ikke erstatte - den personlige assistance til en stor gruppe af ældre borgere.

Seniorrådet er af den opfattelse, at megen ny teknologi kan hjælpe borgerne til en mere fri og værdig tilværelse.

Økonomi

Anbefaling vedrørende tildeling af midler fra den velfærdsteknologiske pulje holdes inden for eksisterende budgetmæssige rammer på Økonomiudvalget og har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ramme for ansøgning om velfærdsteknologimidler

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug under Omsorg og ældre i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 6,9 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på ældreområdet.
2. Der gives en tillægsbevilling på -0,3 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne. Mindreforbruget overføres til 2023.
3. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til udgifter på 488,4 mio. kr. svarende til en stigning på 6,9 mio. kr., der alene udgøres af serviceudgifter på ældreområdet. Administrationen foreslår, at stigningen i de forventede udgifter tillægsbevilliges i forbindelse med nærværende budgetopfølgning.

Sundhed og forebyggelse - kun serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i det forventede forbrug.

Ældreområdet

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til serviceudgifter på 511,7 mio. kr. svarende til en stigning på 6,9 mio. kr., der primært kan henføres til følgende problemstillinger, der er opstået i løbet af 2022:

• Merforbrug på 2,9 mio. kr. vedrørende færdigbehandlede patienter. Merforbruget skyldes ændret udskrivningspraksis på hospitalerne, udfordringer i udskrivelsessituationen og manglende kapacitet og flow på Rehabiliteringsafdelingen. I særskilt notat, der er vedlagt budgetopfølgningen, redegøres nærmere for problemstillingen samt løsningsmuligheder.
• Merforbrug på 1,6 mio. kr. vedrørende Rehabiliteringen og de midlertidige pladser. Merforbruget skyldes særligt et højt vikarforbrug som følge af vakante stillinger, sygefravær og behov for ekstra natdækning på afdeling C på De Tre Ege. I særskilt notat, der er vedlagt budgetopfølgningen, redegøres nærmere for problemstillingen samt løsningsmuligheder.
• Merforbrug på 1,9 mio. kr. vedrørende mellemkommunale afregninger på omsorgscentre. Af dette merforbrug kan 0,8 mio. kr. henføres til færre indtægter fra udenbys borgere på kommunens omsorgscentre. Et forhold, der primært skyldes, at merudgiften på 1,2 mio. kr. som følge af genåbningen af seks pladser på Pedershave er finansieret ved en forudsætning om at disse pladser besættes med udenbys borgere. En forudsætning, der i praksis ikke efterleves, idet kun fire af de seks pladser er besat af udenbys borgere.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede indtægter.

Ældreboliger

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i det forventede regnskab.

I vedlagte bilag 1. Drift - Budgetopfølgning pr. 30. september redegøres der nærmere for budgetopfølgningens resultater. Ligesom der i bilagene redegøres nærmere for situationerne omkring færdigbehandlede patienter samt rehabiliteringen og de midlertidige pladser.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 0,3 mio. kr. på anlægsprojekterne under Omsorg og ældre.

Mindreforbruget overføres til 2023 og vedrører følgende anlægsprojekt:

• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende Styrke daghjem. Projektet er forsinket, og mindreforbruget overføres til 2023.

I vedlagte bilag 4. Anlæg - Budgetopfølgning (OÆ) redegøres nærmere for de enkelte anlægsprojekter under Omsorg og ældre.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet har ingen bemærkninger til budgetopfølgningen.

Seniorrådets høringssvar:

Administrationen indstiller budgetopfølgning af 30 september tages til efterretning og indstiller til at der gives en tillægsbevilling på 6.9 mio. kr. vedrørende ældreområdet og en tillægsbevilling på

-0,3 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne.

Budgetopfølgningen viser at der er serviceudgifter på 511,7 mio.

kr. svarende til en stigning på 6.9 mio. kr. Stigningen fremkommer af merforbrug på færdigbehandlede patienter, rehabilitering, højt vikarforbrug og mellemkommunale afregninger på plejehjemmene.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en samlet tillægsbevilling på 6,9 mio. kr. vedrørende ældreområdets serviceudgifter.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en samlet negativ tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne. Mindreforbruget overføres til 2023.

Bilag

• Bilag 1. Drift - Budgetopfølgning pr. 30 september 2022
• Bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (OÆ)
• Bilag 3. Handleplan for nedbringelse af merforbrug vedr. færdigbehandlede patienter i 2022
• Bilag 4. Handleplan for genopretning af økonomi på Rehabilitering og de midlertidige pladser

Resume

Omsorg og ældre besluttede 11. august 2022, at administrationen skal udarbejde et oplæg til etablering af bruger- og pårørenderåd på kommunens omsorgscentre (sag 76). I denne sag fremlægges forslag til opgaver for og organisering af beboer- og pårørenderåd på omsorgscentrene.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Drøfte beboer- og pårørenderåd på omsorgscentre.

Beslutning

Sagen udsat

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune vedtog i 2021 retningslinjer for det gode samarbejde med pårørende. Omsorg og ældre fik senest på mødet den 11. august 2022 en status på implementering af retningslinjen (sag 76).

Retningslinjerne udstikker de overordnede principper for det gode samarbejde og beskriver nogle kritiske tidspunkter, hvor samarbejdet med pårørende er ekstra vigtigt for at skabe de bedste forudsætninger for borgeren. Bag retningslinjerne ligger et ønske om at styrke samarbejdet med de pårørende til gavn for både borgere, pårørende og medarbejdere.

Frederikssund Kommunes værdighedspolitik lægger tilsvarende vægt på medindflydelse samt på de pårørendes rolle.

Ved at nedsætte beboer- og pårørenderåd på omsorgscentrene kan man styrke samarbejdet mellem beboere, pårørende og personale om de overordnede perspektiver på omsorgscentret.

Der var frem til 2010 bruger- og pårørenderåd på omsorgscentrene i Frederikssund Kommune. I bilag til sagen beskrives de daværende råd samt baggrunden for, at de blev nedlagt.

I bilag til sagen beskrives endvidere det nuværende samarbejde med og inddragelse af beboere og pårørende på omsorgscentrene.

Formål og opgaver for beboer- og pårørenderåd

Et beboer- og pårørenderåd vil give mulighed for løbende dialog med og involvering af beboere og pårørende og derved styrke samarbejdet mellem beboere, pårørende og omsorgscentrets ledelse.

Beboer- og pårørenderåd kan drøfte emner af generel betydning for omsorgscentret. Rådet kan for eksempel:

• drøfte tilsynsrapporter,
• modtage information om udviklingen af pleje- og omsorgsindsatsen og den pædagogiske indsats,
• modtage information om generelle forhold, for eksempel planer for aktiviteter, generelle personaleforhold og ombygninger,
• være med til at arrangere møder eller fester for beboere og pårørende,
• drøfte hvordan de pårørende inddrages i at skabe aktiviteter og liv i de enkelte afdelinger/huse,
• udarbejde høringssvar om kommunens budget.

Derudover kan rådene mødes med Seniorrådet og Omsorg og ældre for at drøfte generelle forhold på tværs af kommunen. Det svarer til, at kommunens beboer- og pårørenderåd på handicapområdet i dag mødes med Handicaprådet og det politiske udvalg, Social og sundhed, to gange om året.

Opgaverne for et beboer- og pårørenderåd vil tydeligt skulle afgrænses, så det står klart, at rådet ikke kan drøfte personsager eller personalesager på møderne, og at rådet ikke kan drøfte den enkelte beboers pleje.

Beboerne drøfter i dag emner som kost, traditioner, aktiviteter og lignende drøftes i dag på beboermøder i de enkelte huse. Det sikrer, at beboerne har mest mulig indflydelse på den nære hverdag. Hvis de samme emner skal drøftes i et beboer- og pårørenderåd på tværs af centret, bør det være med respekt for, at det er beboerne selv, der har indflydelse på for eksempel valg af kost eller aktiviteter, da indflydelsen ellers rykker længere væk fra beboerne.

Sammensætning af nye beboer- og pårørenderåd

Rådene kan sammensættes med en beboerrepræsentant fra hvert hus eller hver afdeling, som kan vælges på beboermødet. Pårørenderepræsentanter på tværs af centret kan vælges på et årligt valgmøde. Der kan vælges suppleanter for både beboere og pårørende.

Det vil være naturligt, at centerlederen deltager i møderne. Derudover kan der eventuelt deltage en områdeleder, fordi områdelederne er tættere på den daglige indsats. Der kan også udpeges en medarbejderrepræsentant for at sikre åbenhed om det, der foregår i beboer- og pårørenderådet.

Administrationen vurderer, at det er nødvendigt, at en leder udarbejder dagsorden i samarbejde med formanden for rådet og skriver referat. Lederen skal endvidere støtte formanden i mødeprocessen. Beboere og pårørende har meget forskellige forudsætninger for at deltage i et beboer- og pårørenderåd, og det vil derfor være en balancegang at holde møder, hvor for eksempel beboere med kognitive udfordringer deltager på en værdig måde. Lederen skal derudover hjælpe med at få en kontinuitet i møderne, for eksempel at fastholde forståelsen af rådets opgaver, når der indtræder nye medlemmer.

Ressourceforbrug ved drift af beboer- og pårørenderåd

Opgaverne omkring bruger- og pårørenderåd vil primært ligge på lederen af omsorgscentret. Med fire årlige møder vil centerlederen skulle bruges ca. 24 timer på forberedelse, selve møderne og opfølgning på møder på hvert center. Hvis der også sidder en områdeleder og en medarbejder i rådet, skal der bruges yderligere cirka 16 arbejdstimer pr. center. Hvis der deltager pårørende, der fortsat er erhvervsaktive, bør møderne ligge om aftenen.

Videre proces

Administrationen kan på baggrund af drøftelsen i Omsorg og ældre udarbejde et udkast til en retningslinje for beboer- og pårørenderåd på omsorgscentre til Omsorg og ældres møde i januar 2023.

Administrationen foreslår, at retningslinjen derefter sendes i høring blandt beboere og pårørende på omsorgscentrene.

Høring af beboerne kan ske på beboermøderne. De enkelte huse eller afdelinger holder som tidligere nævnt beboermøder mindst fire gange om året. Der skal derfor påregnes en høringsperiode på tre måneder, for at emnet kan komme med på beboermøder i alle afdelinger.

Høring af pårørende kan ske som en offentlig høring, hvor pårørende inviteres til at give høringssvar gennem opslag på omsorgscentrene og opslag på Dialognet.

Derudover vil Seniorrådet og MED-systemet være naturlige høringsparter.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet bakker op om forslaget om etablering af beboer-og pårørenderåd på omsorgscentrene, som vil betyde et styrket samarbejde mellem beboere, pårørende og personale. Derudover vil møderne giver beboerne mulighed for at få indflydelse på deres hverdag og blive inddraget. Forslaget er en naturlig udmøntning af de eksisterende politikker om ”det gode samarbejde med pårørende” og ”værdipolitikken”. Det er ligeledes positivt, at der sikres en kobling til såvel det politiske udvalg samt til Seniorrådet gennem deltagelse i de 2 årlige arrangementer.

På handicapområdet så vi gerne en tilsvarende ordning med bruger-pårørenderådene.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg og Ældre udvalget skal drøfte nedsættelse af beboer- pårørenderåd, som blev nedlagt i 2010.

Seniorrådet kan oplyse, at der stadig afholdes beboer og/eller pårørendemøder på alle kommunens plejehjem, samt på Attendo, hvor det kun er et pårørenderåd.

Seniorrådet er repræsenteret i alle disse.

Seniorrådet er enig i det foreslåede ”Forslag til formål og opgaver”, dog mangler der punktet: Drøftelse af dagligdagen indeholdende kosten.

Seniorrådet bakker op om etablering af beboer- pårørenderåd, dog mener Seniorrådet. at vi er en naturlig del af sådan råd.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Tidligere bruger- og pårørenderåd på omsorgscentrene, bilag til Omsorg og ældre 3. november 2022
• Inddragelse af beboere og pårørende på omsorgscentrene, bilag til Omsorg og ældre 3. november 2022

Resume

Udvalget orienteres i denne sag om Frederikssund Kommunes driftsorienterede tilsyn på omsorgscentre og i friplejeboliger, herunder om de gennemføres som anmeldte eller uanmeldte tilsyn. Tilsynene foretages i 2021-2023 af BDO på vegne af kommunen. De ordinære driftsorienterede tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn uden forudgående varsel af tilbuddet. Det aftales konkret med BDO, om tilsyn udover de ordinære tilsyn gennemføres anmeldt eller uanmeldt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Inden for Omsorg og ældres område foretages årligt forskellige typer af tilsyn på kommunens omsorgscentre og i friplejeboliger. Det drejer sig om følgende typer af tilsyn:

• Driftsorienterede tilsyn efter serviceloven.
• Sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
• Ældretilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed tilrettelægger og afholder selv sine tilsyn. Frederikssund Kommune har således ikke indflydelse på, hvordan det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet gennemføres, herunder om de gennemføres som anmeldte eller uanmeldte tilsyn.

Frederikssund Kommune har ansvaret for gennemførsel af de driftsorienterede tilsyn. BDO har siden 1. januar 2021 varetaget tilsyn på omsorgscentre og friplejeboliger for Frederikssund Kommune. Aftalen var oprindelig på et år, men administrationen forlængede i august 2021 aftalen med to år til udløb 2023. Udover tilsyn på omsorgscentre og friplejeboliger udfører BDO også tilsyn på kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse samt aktivitet og samvær, Rehabiliteringsafdelingen, Træning, Parkteatret og Lykke Marie Hjemmet.

Det fremgår af tilbudsindhentningsbrev fra Frederikssund Kommune fra 17. august 2020 at:

• Tilsynene gennemføres i overensstemmelse med kravene i Serviceloven.
• Tilsynene gennemføres på stedet, og vil som minimum være baseret på interviews, observationer og gennemgang af dokumentation.
• Resultatet af tllsynet afrapporteres mundtligt til institutionens ledelse samt skriftligt ved en tilsynsrapport.
• Tilsynene gennemføres af personer med relevante kompetencer og erfaring.
• De ordinære tilsyn på plejecentre og friplejeboliger gennemføres uanmeldte, mens der for de øvrige tilsyn aftales med Kommunen, om disse skal gennem anmeldte eller uanmeldte.
• De ordinære tilsyn gennemføres hver èn gang årligt.

De ordinære tilsyn i 2021 og 2022 har været gennemført som uanmeldte besøg, som krævet i udbudsmaterialet. Det betyder, at tilsynsbesøgene ikke bliver varslet i forvejen.

Metodisk tager BDO afsæt i en anerkendende tilgang med fokus på kontrol og kvalitet samt læring og udvikling. Der veksles i tilgangen mellem forskellige metoder henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation.

På omsorgscentre og friplejeboliger omfatter tilsynet omfatter følgende seks temaer: Dokumentation, pleje og støtte, praktisk hjælp, mad og måltider, kommunikation samt aktiviteter og vedligeholdende træning.

Forberedelse af tilsynsbesøget

• BDO udarbejder et informationsbrev til plejecentre, der beskriver indhold og fremgangsmåde i de uanmeldte tilsyn. Kontaktperson i Frederikssund Kommune videresender informationsbrevet til plejecentrene.
• Tilsynsmedarbejderne orienterer sig i de seneste tilsynsrapporter, kommunens kvalitetsstandarder og andet relevant materiale fra det enkelte sted.

Gennemførelse af tilsynsbesøget

• Ved tilsynets begyndelse orienteres plejecentrets leder eller dennes stedfortræder, og tilsynet planlægges.
• Der foretages et indledende interview med leder/stedfortræder.
• Der gennemgås dokumentation for udvalgte beboere.
• Borgerne besøges til interview i egen bolig efter forudgående samtykke. Eventuelle pårørende kan ligeledes indgå i interviewet.
• De tilsynsførende foretager observationer af aktiviteter og interaktion mellem medarbejdere og beboere. De tilstedeværende beboere, pårørende og medarbejdere inddrages i en dialog.
• Der foretages et fokusgruppeinterview med medarbejdere.
• Tilsynet afrundes sammen med leder/stedfortræder, som får en tilbagemelding om tilsynets forløb, fund og foreløbige vurderinger.

Efterbehandling, afrapportering og høring

• Såfremt uacceptable forhold observeres, kontaktes kontaktperson i Frederikssund Kommune i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
• For hvert tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport efter en fast skabelon.
• Plejecentrets ledelse modtager et elektronisk udkast til tilsynsrapport. Plejecentrets ledelse korrigerer eventuelle faktuelle fejl senest 5 dage efter modtagelse og giver elektronisk tilbagemelding til BDO.
• BDO korrigerer for faktuelle fejl, og fremsender som udgangspunkt den endelige tilsynsrapport senest tre uger efter tilsynsbesøget.

Tilsynsbesøg udover ordinære tilsyn

Frederikssund Kommune kan bestille tilsynsbesøg udover de ordinære tilsyn af BDO. Disse tilsyn afregnes særskilt. De konkrete omstændigheder omkring tilsynene aftales mellem administrationen og BDO, herunder om de gennemføres anmeldt eller uanmeldt. Administrationen vil fremover være opmærksom på, at bekymringstilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn uden forudgående varsel.

Administrationen vil medio 2023 påbegynde en proces for at finde en leverandør til tilsyn til 2024 og fremadrettet. Den nuværende aftale med BDO kan forlænges i yderligere et år på uændrede vilkår. Forlængelse af aftalen skal ske med minimum 3 måneders varsel.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Orientering om tilsyn med omsorgscentre og friplejecentre i Frederikssund kommune.

Indtil 2023 med udfører BDO de driftorienterede tilsyn efter serviceloven. Tilsynsbesøgene blev /bliver gennemført som uanmeldte besøg, hvilket er krævet i udbudsmaterialet.

Administrationen skal finde ny leverandør til 2024 i stedet for BDO.

Seniorrådet anbefaler, at man også fremover bestiller uanmeldte tilsyn.

De ordinære tilsyn på plejecentre og friplejeboliger gennemføres uanmeldte, medens der for de evt. øvrige tilsyn aftales med kommunen, om disse skal gennemføres anmeldte eller uanmeldte.

Seniorrådet er bekendt med at plejehjemmene varsles forud for tilsynsbesøgene, hvilket ikke er i overensstemmelse med kontrakten.

Seniorrådet anbefaler at man fremover kun gennemfører uanmeldte tilsyn.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er sidste status på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 52 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 7 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Omsorg og ældre indeholder bilag 2 otte initiativer, hvoraf seks er implementeret og to er endnu ikke implementeret.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget orienteres herved om status på implementeringen af de besluttede politiske initiativer.

Af 8 vedtagne initiativer på området Ældre og omsorg er 2 endnu ikke implementeret.

Implementeret er:

Mere lokal ledelse for kr. 1.85 mio. finansieret fra pulje på kr. 1.38 mio.

Nedlæggelse af afdelingsleder stilling i voksen og støtte, - besparelse på kr. 700.000

Tilbud om træning til hjemmeboende borgere med demens for kr. 870.000, finansieret fra pulje på kr. 1.38 mio.

Flere SSA-elever udenfor normering for kr. 700.000, finansieret fra pulje på kr. 1.38 mio.

Hjælp til indflytning i plejebolig for kr. 250.000, finansieret fra pulje på kr. 1.38 mio.

Korrigeret aktivitetspulje på omsorgscentrene, - besparelse i 2022 0g 2023 på kr. 500.000 pr år. I årene 2024 og2025 er fastholdt budget på kr. 500.000 pr år.

Endnu udestår klippekortsordningen for kr. 2 mill pr år, der er suspenderet i indeværende år. Dog genoplivet i nyligt budget 2023.

Desuden udestår samling af sygeplejeklinikker på Dybendal med besparelse på kr. 200.000.

Orientering tages til efterretning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2022, der behandles på samme møde.

Bilag

• BILAG 1 - Aftale om budget 2022-2025 - september (2)
• BILAG 2 - Budgetaftale 2022 - Politiske ændringsforslag - september

Resume

Denne sag orienterer om status på implementering af Handleplan for bedre styring i Døgnplejen, som blev godkendt af Velfærdsudvalget i oktober 2021 (jf. sag nr. 135). Døgnplejens implementering af handleplanen skal ses i sammenhæng med budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 (se anden sag på dagsordenen jf. sag 105), der viser et forventet merforbrug på 1,7 mio. kr. i Døgnplejen i 2022, heraf 0,24 mio. kr. vedrørende COVID-relaterede udgifter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at

1. Orientering om status på Handleplan for bedre styring i Døgnplejen tages til efterretning.

Beslutning

Udsat

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Handleplan for bedre styring i Døgnplejen er en del af den samlede udviklingsproces, ”Fremtidens Døgnpleje”, som er iværksat i Døgnplejen i perioden 2021-22. Formålet er, at Døgnplejen får et stabilt og driftssikkert organisatorisk, ledelses- og styringsmæssigt fundament. Døgnplejen har arbejdet systematisk med implementering af tiltagene i Handleplan for bedre styring i 2022.

En status på gennemførelse af handleplanens initiativer i løbet af hele 2022 er vedlagt sagen. Statussen viser, at stort set alle handleplanens initiativer er igangsat og mange af dem gennemført. En række af tiltagene har allerede vist en effekt i form af et opbremset merforbrug.

Kun handleplanens initiativer vedr. kendte og anvendte kvalitetsmål (initiativ 4) og en gennemsigtig budgetmodel (initiativ 6) udestår delvist at blive sat i værk. I de senere år har flere og flere kommuner taget BUM-modellen op til genovervejelse. Dette dels som følge af en generel erkendelse af, at det er en fordel at visitation og justering af indsatser om borgeren sker meget tættere på borgeren. Og dels fordi ældreområdets styringsmodeller bør imødekomme ressourceudfordringen på området. Endvidere peger forarbejdet til den nye ældrelov på behov for et tættere samspil mellem visitation og hjemmeplejen og et behov for anden styring på ældreområdet.

Henover vinteren 2022-23 sætter administrationen derfor en analyse af den samlede styring på ydelserne til de hjemmeboende borgere i værk. Formålet er at skabe en gennemsigtighed i Døgnplejens ressourcetildeling og fremme en helhedsorienteret tilgang til Døgnplejens ressourceanvendelse. Analysen omfatter den nuværende budgetmodel og ressourcetildelingen til Døgnplejen, herunder BUM-modellen, og skal på baggrund af erfaringer i Frederikssund Kommune og andre kommuners erfaringer bidrage med anbefalinger til en sammenhængene budgetmodel for Døgnplejen.

Handleplanens tiltag skal ses i sammenhæng med de løbende budgetopfølgninger på Døgnplejens økonomi.

Et forventet merforbrug i Døgnplejen i 2022 og initiativer siden sidste budgetopfølgning

Døgnplejen forventes i 2022 at have et samlet udgiftsbudget til løn og drift på i alt 168 mio. kr. Idet en stor del af budgettet er aktivitetsafregnet ud fra antal visiterede ydelser (både sundhedslov og servicelov), er der tale om et variabelt budget, som svinger afhængig antallet af visiterede ydelser og borgernes behov. På baggrund af det nuværende forbrug forventes et merforbrug i Døgnplejen på i alt 1,7 mio. kr. i 2022, heraf 240.000 kr. til COVID-relaterede udgifter. Dette skal ses i lyset af, at seneste budgetopfølgning af den 30. juni 2022 viste et forventet merforbrug på 2,1 mio. kr. Der er således sket en opbremsning af det forventede merforbrug siden sidste opfølgning.

Omsorg og ældre behandlede den 3. marts 2022 (sag nr. 23) en plan for håndtering af det forventede merforbrug i 2022 på i alt 14,5 mio.kr. I planen fremgik det, at der via handleplanens tiltag kunne hentes for 5,8 mio. kr. ved bedre visitation af sygeplejeydelser og reduktion af merforbrug på løn på driften af hjemmeplejen. Der resterede derefter en udfordring på 8,9 mio. kr. Som en del af budgetopfølgningen 31. marts 2022 godkendte Byrådet en tillægsbevilling på 7,2 mio. kr. Det vil sige 1,7 mio. kr. mindre end oprindeligt forudsat ved Handleplanens godkendelse.

Merforbruget er til dels strukturelt, idet Døgnplejen i dag har fastansat en højere andel af medarbejderne for at sikre bedre kontinuitet i støtten til borgeren og imødekomme udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Tidligere var der flere timelønnede medarbejdere for at sikre en større fleksibilitet, men der er som følge af rekrutteringsudfordringen vanskeligt at rekruttere timelønnede medarbejdere. En højere andel af fastansatte medarbejderne gør det dog vanskeligt hyppigt at justere bemandingen i forhold til det varierende plejebehov.

Generelt har et skærpet ledelsesfokus og et decentralt budgetansvar bidraget til, at Døgnplejen har formået at reducere et forventet merforbrug. For at styrke det decentrale budgetansvar er der implementeret en ny gennemsigtig kontoplan i Døgnplejen pr. 1. august 2022. Med den nye budgetmodel forventer Døgnplejens ledelse og administrationen, at lederne fremover i højere grad kan følge forbruget tæt og agere i tide.

Medio august 2022 satte Døgnplejen selvstyrende teams i søen i Slangerup og Frederikssund Syd. Her planlægger medarbejderne dagens besøg i forhold til det aktuelle fremmøde og dækker ind for hinandens fravær. Det har frigjort tid for planlæggerne, som nu kører ud til borgere ved akut fravær af kolleger. Projektet har også fokus på optimal tilrettelæggelse af ruter for at reducere er køretider mellem besøgene.

Nuværende forventning til merforbruget skyldes især høje vikarudgifter i hjemmeplejen i første halvår. Årsagen hertil var, at der i starten af året var et meget stort COVID-relateret sygefravær, en stor uddannelsesindsats på tværs af alle medarbejdere for sikre en højere patientsikkerhed i foråret 2022 og at der hen over sommeren er indkaldt vikarer for at sikre dækning både i Døgnplejen og på det øvrige ældreområde som følge af Døgnplejens akutfunktion. I de seneste måneder er vikarforbruget sænket som følge af et skærpet fokus på vikarforbrug og bedre planlægning af ruter, samt sikring af at medarbejderne i højere grad dækker ind for hinanden i eget område og på tværs ved fravær.

Hen over efteråret og vinteren har Statens Serums Institut varslet en stigning af influenza og COVID, der kan medføre et øget fravær blandt medarbejderne. For imødekomme dette, har Døgnplejens ledelse i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger opfordret medarbejdere til at lade sig vaccinere mod begge virusser.

De seneste års stigning i delegerede sygeplejeydelser er bremset som følge af handleplanens tiltag om at samle visitationen på færre hænder. Der forventes således et mindreforbrug på den delegerede sygepleje svarende til 0,77 mio. kr. i 2022.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget får her en status på handleplanen for bedre styring i Døgnplejen. Stort set alle initiativerne er gennemført, på nær initiativerne der handler om, at kvalitetsstandarderne skal være kendte af alle medarbejdere og der skal arbejdes med en mere gennemsigtig budgetmodel.

BUM-modellen skal tages op til genovervejelse set i lyset af den kommende ældrelov. Administrationen igangsætter derfor en analyse af den samlede styring på ydelserne til de hjemmeboende borgere i værk. Formålet er at skabe en gennemsigtighed i Døgnplejens tildeling af ressourcer.

Seniorrådet anbefaler, at der arbejdes med en ny afregningsmodel, der er mere gennemsigtig og mindre administrativ tung. Der er tre forskellige modeller i ”En ældrepleje med tid til omsorg”, der fx kan arbejdes med.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Sagen har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Konsekvenser vedrørende døgnplejens merforbrug i 2022 håndteres i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 på samme udvalgsmøde.

Bilag

• Status for Handleplan for bedre styring_september

Resume

Administrationen udarbejdede i januar 2022 handleplaner for, hvordan omsorgscentrene arbejder med at overholde deres budgetter i 2022. Omsorg og ældre fik senest 8. september 2022 en orientering om status på arbejdet med handleplanerne. Denne sag indeholder en kort status på handleplanerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre blev på sit møde den 3. marts 2022 (sag 22) præsenteret for omsorgscentrenes økonomiske handleplaner for 2022. Handleplanerne blev udarbejdet på baggrund af store budgetoverskridelser i 2021. Omsorgscentrene arbejder i deres handleplaner for økonomien med tiltag, der kan bidrage til at sikre, at de overholder budgettet inden for følgende fem temaer:

• Planlægning
• Kompetenceudvikling
• Rekruttering
• Trivsel og fastholdelse
• Systematisk fokus på sygefravær

En opdateret tidsplan for, hvordan omsorgscentrene arbejder med de fem temaer, er vedlagt som bilag til sagen.

Pr. 30. september forventes et samlet forbrug på omsorgscentrene i 2022 på 160,6 mio. kr. Dette svarer til et merforbrug på 1,5 mio. kr. Det forventede resultat fordelt på de tre centre fremgår af tabel 1. Det forventede merforbruget kan primært henføres til forbrug af eksterne vikarer.

Til sammenligning var det samlede forbrug i 2021 på 167,1 mio. kr., hvilket overskred det oprindelige budget med 17 mio. kr. Det er således lykkedes at nedbringe forbruget væsentligt i forhold til 2021.

Tabel 1: Forventet regnskabsresultat på omsorgscentrene i 2022 pr. 30. september.

Omsorgscentrene arbejder hver især med at mindske forbruget af eksterne vikarer for derved at nedbringe det forventede merforbrug.

Sygefravær

Omsorgscentrene har som del af handleplanen for økonomi et vedvarende fokus på sygefravær. Sygefraværstallene for perioden januar til september 2022 viser, at sygefraværet (eksklusive elever) er faldet fra 2021 til 2022. Dette dækker dog over, at sygefraværet på Pedershave er steget en smule, mens sygefraværet på de øvrige centre er faldet. Sygefraværstallene fordelt på de enkelte centre kan ses i tabel 2.

Tabel 2: Sygefraværstal for omsorgscentrene (eksklusive elever)

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet noterer sig, at orienteringen viser nogle glædelige tendenser til forbedringer på omsorgscentrenes evne til overholdelse af budgetterne.

Samtidig fremgår det at handleplanernes tidsterminer overholdes meget præcist. ’

Det meget høje sygefravær på ca. 10% giver virkelig potentiale til yderligere forbedringer, her ligger mange årsværk gemt. ’

Nu er processen opstartet positivt og hvis forbedringerne fastholdes, er det Seniorrådets overbevisning, at de opnåede resultater vil virke selvforstærkende i fremtiden.

Økonomi

Sagen har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det forventede merforbrug i 2022 vedrørende driften af omsorgscentrene håndteres i forbindelse med budgetopfølgningen per 30.9. 2022 på samme udvalgsmøde.

Bilag

• Tidsplan for handleplan for omsorgscentre 2022 status nov. 2022

Beslutning

Taget til efterretning

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O)

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• Fælles dialogmøde og julefrokost for Omsorg og ældre, Social og sundhed, Seniorrådet og Handicaprådet den 25. november 2022 klokken 13.00-15.00.

Meddelelser:

• Udvikling i ventelisterne til plejeboliger er vedlagt som bilag.
• Orientering vedrørende konkurrenceudsættelsen af nødkald og elektroniske låse.
• Status vedrørende Attendo Lærkevej, vedlagt som bilag.
• Orientering om ledelsessituationen på Solgården, Tolleruphøj og daghjemmene.
• Orientering om vakante stillinger på omsorgscentrene og tilbagholdenhed med ansættelse er vedlagt som bilag.
• Udviklingen i færdigbehandlede patienter fra uge 4. maj til 12 oktober 2022 er vedlagt som bilag. Oversigten viser, at det samlede antal af ventepatienter på Nordsjællands Hospital fra de otte kommuner i hospitalets optageområde svinger fra dag til dag – typisk er der mellem 6 og 14 patienter dagligt. Figurerne viser, at Frederikssund Kommune i to perioder dagligt havde flere færdigbehandlede patienter liggende på hospitalet. Det drejer sig om perioden den 4. maj – den 7. juni og sommerferieperioden fra den 4. juli til den 15. august. I de sidste to måneder fra medio august til medio oktober 2022 har antallet af færdigbehandlede patienter fra Frederikssund Kommune været betydeligt lavere. Udvalget blev sidst orienteret om udviklingen på mødet den 5. maj 2022.

Bilag

• Udviklingen i ventelisterne til plejeboliger november 2022
• Attendos brug af Døgnplejen 2022, september
• Vakante stillinger og tilbageholdenhed med ansættelse
• Notat vedr færdigmeldte patienter uge 18-41

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.