Omsorg og ældres møde den 08. september 2022

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug under Omsorg og ældre i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 3,1 mio. kr. vedrørende serviceudgifter på ældreområdet.
2. Der gives en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. vedrørende ældreboliger på ældreområdet.
3. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 2,8 mio. kr., der skyldes øgede serviceudgifter på 3,1 mio. kr. samt øgede indtægter vedrørende ældreboliger på 0,3 mio. kr. på ældreområdet. Administrationen foreslår, at stigningen i de forventede udgifter tillægsbevilges i forbindelse med nærværende budgetopfølgning.

Sundhed og forebyggelse - kun serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i det forventede forbrug.

Ældreområdet

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 3,1 mio. kr., der primært kan henføres til udgifter til rekruttering (1,7 mio. kr.), COVID-19 situationen (0,6 mio. kr.) og Ukraine-situationen (0,5 mio. kr.). Merforbruget vedrørende rekrutteringstiltag på 1,7 mio. kr. finansieres via overførsel fra Økonomiudvalget, og giver således ikke anledning til øgede udgifter for kommunen som helhed. Den resterende del af merforbruget på 1,4 mio. kr. finansieres ved kassetræk.

Efter der tages højde for disse indstillede tillægsbevillinger udviser området fortsat umiddelbart et forventet merforbrug på 2,5 mio. kr., der imidlertid forventes finansieret inden for eksisterende rammer via en række fokuserede indsatser bl.a. i forhold til nedbringelse af vikarudgifter på plejecentre og i døgnplejen.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede indtægter.

Ældreboliger

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 0,3 mio. kr. som følge af genåbningen af pladser på Pedershave.

I vedlagte bilag 1. Drift - Budgetopfølgning redegøres der nærmere for budgetopfølgningens resultater.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på bruttoanlægsudgifterne under Omsorg og ældre.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (OÆ) gennemgås resultatet af budgetopfølgningen nærmere.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager budgetopfølgningen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Budgetopfølgningen viser en stigning i serviceudgifterne på 3.2 mio. kr. Merforbruget skyldes udgifter til Cocid-19 og Ukraine-situationen samt rekrutteringstiltag der finansieres via overførsel fra henholdsvis økonomiudvalget og kassetræk.

Derudover forventes der et merforbrug der finansieres inden for den eksisterende ramme bl.a. ved at nedbringe vikarudgifterne på plejehjem og døgnplejen.

Seniorrådet tager budgetopfølgningen til efterretning, med bemærkning om, at det kan være svært at nedbringe vikarudgifterne, hvis ikke der kan skaffes fast personale.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en samlet tillægsbevilling på 2,8 mio. kr. på ældreområdet, der dækker over et merforbrug vedrørende serviceudgifter på 3,1 mio. kr. og merindtægter på 0,3 mio. kr. vedrørende ældreboliger.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Drift - Budgetopfølgning per 30.6. 2022 (OÆ)
• Bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (OÆ)

Resume

I denne sag skal Omsorg og ældre træffe beslutning vedrørende frigivelse af tidligere afsatte midler til indkøb af grundsystem til elektroniske låse på kommunens fem omsorgscentre. Efterfølgende kan der gennemføres udbud, indkøb og etablering af elektroniske låse. For at få udbytte af grundsystemet, som også fungerer som kaldesystem, er det en forudsætning, at der senere frigives midler til indkøb og etablering af elektroniske låse og sammenhængende udstyr i 2023 og 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der frigives 905. t. kr. i 2022 til indkøb af grundsystem til elektroniske låse.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Investeringsplan 2022-2030 stillede Velfærdsudvalget forslag om, at der installeres elektroniske låse i samtlige plejeboliger på Frederikssund Kommunes omsorgscentre.

I budget 2021-2024 blev der afsat 258 t. kr. årligt i perioden 2021-2023 til at installere elektroniske låse på plejeboliger på Frederikssund Kommunes omsorgscentre. De 258 t. kr. i 2021 er overført til 2022.

Derudover er der i Budget 2022-2025 afsat 3,2 mio. kr. fordelt over 2022 (1,2 mio.), hvoraf 800 t. kr. er besluttet overført til 2023, 2023 (1 mio.) og 2024 (1 mio.) til etablering af elektroniske låsesystemer i plejeboliger og 3% af anlægssummen til intern projektering.

Der er afsat 100 t. kr. årligt til drift fra 2022 til 2024. Der er dog ingen drift i 2022, hvorfor disse midler trækkes ud. I alt et samlet budget over alle år svarende til 4.270 t. kr.

Administrationen har i marts 2022 afdækket behovet for elektroniske låse på omsorgscentrene. I perioden fra marts til maj 2022 har administrationen ligeledes foretaget markedsafdækning, indhentning af prisoverslag og tilbudsindhentning på grundsystem.

Administrationen har på denne baggrund indgået en aftale med en leverandør af et grundsystem, der er betinget af, at der frigives 905 t. kr. i 2022 til indkøb heraf, hvilket blandt andet dækker installation og implementeringsomkostninger.

Behov for fælles grundsystem

I dag er der installeret elektroniske låse i to demensafsnit på henholdsvis omsorgscenter Nordhøj og omsorgscenter Solgården med i alt 32 plejeboliger. I alt er der 278 plejeboliger på kommunens omsorgscentre og 7 aflastningspladser. Det betyder, at der skal installeres elektroniske låse i yderligere 253 boliger.

Det nuværende låsesystem på de 32 boliger fungerer ved, at borgerne får et armbånd, der virker som nøgle til deres bolig. Samme armbånd fungerer også som alarmkald til personalet og positioneringssender (demenssikring).

Låsene giver en ekstra tryghed for beboerne ved at mindske antallet af situationer, hvor beboere med fx demens uforvarende kommer til gå ind i de forkerte boliger, hvilket fører til unødige konfliktfyldte og potentielt farlige situationer.

Administrationen vurderer, at der behov for en løsning for alle plejeboliger, hvor borgeren via en sender, som fx siddende i et armbånd, kan fjernoplåse deres lejlighedsdør, når de skal ind. Samme sender skal kunne anvendes som alarmkald og positioneringssender, så borger ikke skal bære flere brikker/sendere/alarmkald.

Samtidig bør der sikres en fælles løsning i forhold til, at kommunens medarbejdere med et og samme adgangskort kan tilgå alle låse, herunder låsene til borgernes lejligheder, låsene til øvrige relevante døre på omsorgscentrene samt låse til medicinskab og på sigt centrale depoter. Dette er ikke muligt med det nuværende system. Derudover er der behov for, at administrative ændringer omkring de elektroniske låse kun foregår i ét system, herunder oprettelser, ændringer og sletninger af brugere, vedligehold mv.

Der er således behov for at indkøbe ét samlet grundsystem til styring af elektroniske låse og administration af øvrige sammenhængende løsninger.

Der er ønske om udskiftning af nuværende grundsystem/kaldesystem, bl.a. fordi der aktuelt opleves problemer med manglende varsling, når der er systemnedbrud og dermed øget risiko for utilsigtede hændelser. Dertil kommer høje vedligeholdelsesudgifter på utidssvarende og udgåede låsesystemer i den nuværende løsning. Hvis der ikke indkøbes ét samlet grundsystem, risikeres det, at medarbejderne modtager forskellige alarmer fra forskellige apps, hvilket øger risici for utilsigtede hændelser.

Ved indkøb af grundsystem løber investeringer i låse over 2023 og 2024

Såfremt udvalget godkender indkøb af grundsystem, som også fungerer som kaldesystem, så vil administrationen i perioden august til december 2022 indhente tilbud på udstyr og gennemføre udbud på elektroniske låse, som bliver integreret i grundsystemet. I december-januar vil der pågå planlægning af installation og implementering.

I februar til juni 2023 vil der foregå installation og implementering af grundsystem, udstyr, udskiftning af eksisterende elektroniske låse og eksisterende demenssikring. Etablering af resterende elektroniske låse på beboernes døre samt elektroniske låse på medicinskabe vil foregå i 2024.

Installation og implementering af elektroniske låse i 2023 er således afhængig af, at der frigives midler hertil i hhv. 2023 og 2024. En tidsplan for anskaffelse og etablering af elektroniske låse er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det lyder fornuftigt med et fælles grundsystem, der indeholder flere funktionaliteter (lås, alarmopkald og positionering) under forudsætning af, at medarbejderne kan tilgå samtlige låse med et enkelt adgangskort, således at risikoen for utilsigtede hændelser minimeres.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet finder det positivt, at man nu planlægger at overgå til et system, som kan implementeres på tværs af kommunens institutioner. Det må være en forenkling, som kommer personalet, og dermed beboerne, til gode, således at der bliver fokus på de essentielle opgaver.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 0,9 mio. kr. til elektroniske låsesystemer, som søges frigivet med nærværende sag.

Budgettet på 0,9 mio. kr. er inkl. 3 pct. til intern projektering svarende til 0,02 mio. kr.

Bilag

• Tidsplan for anskaffelse og etablering af elektroniske låse, kaldesystem og øvrige sammenhængende løsninger på omsorgscentrene

Resume

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på ét velfærdsområde.

De fire kommuner, der frisættes på beskæftigelsesområdet, er endnu ikke udpeget. Med denne sag skal fagudvalgene drøfte mulighederne i frisættelse på fagområderne, med henblik på byrådets beslutning om prioriteret ansøgning.

Ansøgning på fagområderne bliver udelukkende aktuel hvis Frederikssund Kommune ikke frisættes som ansøgt på beskæftigelsesområdet. Halvdelen af landets kommuner – helt præcis 49 – havde ved fristens udløb meddelt KL, at de ønsker at blive en af de fire velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet.

Frisættelsen skal forberedes i efteråret 2022 og implementeres i 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Ansøge regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet, hvis Frederikssund Kommune ikke gives velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Susanne Bettina Jørgensen (A), Inge Messerschmidt (O), Maibritt Møller Nielsen (D), Morten Skovgaard (V), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A).

Jesper Wittenburg (A) undlod at stemme.

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. Borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfærden løftes.

Skiftende regeringer har gennem mange år arbejdet for at nedbringe mængden af bureaukrati i den offentlige sektor med henblik på at skabe bedre velfærd for borgerne. På trods af forskellige initiativer er ambitionerne dog ikke blevet indfriet, og mængden af reguleringer er tværtimod tiltaget over tid.

Med mulighed for frisættelse gennem velfærdsaftaler vendes processen så at sige ”på hovedet”, så udgangspunktet er så få regler som muligt – såkaldte ”hegnspæle”. Velfærdsaftaler bygger på en tro på, at det er muligt at få velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. Det er medarbejderne og lederne på de kommunale arbejdspladser, som får friheden – under hensyn til, at det fortsat er Byrådet, som har det lokale ansvar for økonomi og velfærd. Det politiske niveau sætter dermed retning for velfærden, mens opgaven med at skabe bedre kvalitet i den velfærd, som borgerne modtager, gives fri til medarbejdere og ledere.

Syv kommuner har allerede indgået velfærdsaftaler og er blevet sat fri af alle statslige regler på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet med undtagelse af få udvalgte hegnspæle. De syv kommuner har samtidigt forpligtiget sig til at gøre op med unødige lokale regler og krav.

Med udbredelse af velfærdsaftaler til alle landets kommuner ønsker Folketingets aftalepartier at bygge videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort, med henblik på i endnu højere grad at udnytte det store potentiale, som findes i den offentlige sektor.

Frisættelse fra regler indenfor det enkelte fagområde skal bidrage til at skabe bedre løsninger for borgerne. Den frigjorte tid ved frisættelsen skal endvidere give medarbejderne tid og nærvær sammen med borgerne, ligesom det er målet, at den faglige frihed skal veksle sig til højere motivation og arbejdsglæde. Det er derfor også en fælles ambition, at velfærdsaftalerne bidrager til at imødekomme arbejdskrafts- og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder.

Ligesom i de eksisterende velfærdsaftaler frisættes hver kommune på ét område, nemlig dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Der igangsættes endvidere forsøg med velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet i fire udvalgte kommuner. Kommunerne vil efter prioriteret ansøgning blive fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af de forskellige fagområder. Derudover skal der i videst muligt omfang være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af velfærdsområderne.

Frisættelse indenfor et område indebærer, at statslige regler der regulerer det pågældende område, sættes ud af kraft - men området skal fortsat efterleve f.eks. forvaltningsloven, regler om datasikkerhed, overenskomster og ansættelsesretlige regler. Samtidigt forpligtes kommunen til at gøre op med unødige lokale regler og krav på det pågældende område.

KL og regeringen er enige om, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal give inspiration til indretningen af fremtidens velfærdssamfund på de omfattede velfærdsområder.

Dagtilbudsområdet

På dette centrale velfærdsområde kommer frisættelsen de enkelte dagtilbud til gode, så ledere og pædagogisk personale får betydelig frihed til at tilrettelægge dagtilbuddene efter lokale ønsker og behov til gavn for børnene og deres forældre. Det vil blive forudsat, at forældrene, herunder i forældrebestyrelserne, inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Forældrene skal fortsat være trygge ved at sende deres børn i dagtilbud.

På dagtilbudsområdet er antallet af regler og proceskrav relativt begrænset. Udgangspunktet for velfærdsaftalerne forventes at være frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser, dog med nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve. Eksempelvis krav om Byrådets ansvar for dagtilbud, kommunalt tilsyn, lovgivningens formålsbestemmelse, forældrebetaling, pasningsgaranti, børneattest, støtte til børn med særlig behov mv.

Frisættelsen forventes derfor at betyde, at det enkelte dagtilbud ikke er forpligtet til at følge de proces- og formkrav, som ligger i den pædagogiske læreplan, til at gennemføre sprogvurdering og sprogstimulering, til at tilbyde et sundt frokostmål mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område, og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på skole- og klubområdet.

Skoleområdet

Folkeskolen er gennem årene i stigende omfang blevet reguleret gennem lovgivning og centrale aftaler.

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet forventes at være, at skolerne frisættes fra store dele af reglerne i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Lokalt kan man vælge også at lade frisættelsen gælde 10. klasse. Det vil være en forudsætning for aftalen, at der gives mest mulig frihed til de enkelte skoler.

Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve, herunder Byrådets ansvar for folkeskolen, lovgivningens formålsbestemmelse, den vederlagsfri folkeskole, undervisningspligt, frit skolevalg, børneattest, folkeskolens afgangsprøve, støtte til elever med særlige behov, elevernes ret til et godt undervisningsmiljø, elevråd og skolebestyrelsens tilsynsforpligtigelse m.v.

Dermed vil kommuner og folkeskoler få betydelige frihedsgrader, som de ikke har i dag. Frisættelsen forventes at betyde, at skolerne ikke er forpligtede til at følge reglerne om undervisningens indhold og omfang, herunder Fælles Mål, krav om bestemte elementer (fx understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt bevægelse), bestemte fag på bestemte klassetrin, nationale test og trivselsmålinger, underretning om ulovligt fravær, kvalifikationskrav til det undervisende personale, klasse og holddannelsesregler mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

Se bilag 1 for Fælles perspektiver på velfærdsaftaler på skoleområdet fra KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på skoleområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på dagtilbuds- og klubområdet.

Ældreområdet

På ældreområdet er der i juni 2022 indgået aftale mellem aftalepartierne om udbredelse af velfærdsaftaler.

Udgangspunktet er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

Det bemærkes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle mennesker med nedsat funktionsevne uanset alder, det vil sige også på handicapområdet og for mennesker med psykiske lidelser. For at sikre, at det alene er ældreområdet, som indgår i velfærdsaftalerne, foretages en negativ afgrænsning, således at en borger ikke er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis den pågældende ud over de typer af hjælp, som er omfattet af velfærdsaftalerne, tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Se bilag 2 for Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet.

Frederikssund Kommune arbejder i forvejen med at skabe mere frihed til medarbejdernes faglighed via projektet "Selvstyrende Teams", hvor medarbejderne samarbejder om bl.a. vagtplanlægning, kontinuitet og tværfaglighed. Visitation og Hjælpemidler arbejder desuden med et projekt om straksudlevering af hjælpemidler, som skal forkorte og forenkle visitationen af visse hjælpemidler. De foreløbige erfaringer fra projektet "Selvstyrende Teams" er, at det skaber stor tilfredshed og arbejdsglæde samt et fælles fagligt fokus, og det forventes, at frisættelse gennem velfærdsaftaler vil kunne bidrage med lignende erfaringer på andre områder. I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på ældreområdet, kunne kvalitetsstandarderne eller en gentænkning af arbejet med genoptræning, træning og rehabilitering være oplagte områder at arbejde videre med.

Forudsætninger, muligheder og krav

Velfærdsaftaler er velfærdsinnovation på en helt ny måde for alle involverede: Lokalpolitikere, borgere, medarbejdere, ledere, ministerier, regering m.fl.

Det er en omfattende forandringsproces at gennemgå og nytænke et helt velfærdsområde. Det kræver energi og engagement blandt politikere, ledere og medarbejdere, og det forudsætter god ledelse lokalt – ikke mindst på den enkelte arbejdsplads - at blive sat fri. Det er derfor væsentligt ikke at betragte frisættelsen som ”et projekt” men som en udviklingsretning og en ny måde at udvikle både velfærd og attraktive arbejdspladser på - helt i tråd med intentionerne bag ”Sammen om Frederikssund”.

Når Frederikssund Kommune har fået svar på ansøgning om frisættelse gennem velfærdsaftale på et givent velfærdsområde, vil den nærmere planlægning af den videre proces blive igangsat, herunder:

• Dialog mellem politikere, medarbejdere, ledere og relevante andre aktører med henblik på formulering af lokalt formål med frisættelsen
• Beslutning om lokale hegnspæle på det givne velfærdsområde samt størst mulig frisættelse fra lokale regler og procedurer
• Prioritering og organisering af understøttelse af deltagende afdelinger og institutioner fra stabe og centre mv.
• Konkret forberedelse af de første prøvehandlinger på de enkelte arbejdspladser inkl. design af proces for igangsættelse, opfølgning og evaluering
• Kommunikationsstrategi

Foreløbige erfaringer fra de syv frisatte kommuner

De første syv kommuner har nu været frisat på hver ét velfærdsområde i et års tid. De foreløbige tilbagemeldinger og erfaringer er positive.

Lokalpolitikerne i de deltagende kommuner oplever et skift i den politiske rolle til en tillidsbaseret politisk ledelse af de kommunale kerneopgaver, hvor politikerne som ansvarlige for det kommunale fællesskab sætter den overordnede retning og følger op på resultaterne, fremfor at detailstyre. Erfaringen er også, at formuleringen af et klart lokalt formål med frisættelsen giver fælles fokus og forståelse for, hvad frihed skal bruges til – fremfor hvad man bliver frisat fra m.v.

Tilbagemeldinger fra medarbejdere og ledere i de syv kommuner peger på, at friheden kræver, at man får stillet skarpt på, hvad kerneopgaven er, og hvordan den løses bedst, så det giver mest mulig velfærd og effekt for borgerne. De oplever også, at frisættelsen er et kultur- og forandringsprojekt, som mere handler om at gentænke egne procedurer, vaner og kultur end om lovgivning.

VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, har fået til opgave at følge og evaluere velfærdsaftalerne. En foreløbig erfaringsopsamling fra juni 2022 viser at:

• På ældreområdet ser man, at de medarbejdere, som er tættest på borgeren, får mere frihed til selv at bestemme, hvordan borgeren skal hjælpes. Det skal ikke være regler, der bestemmer for eksempel, hvornår borgeren skal modtage forebyggende besøg fra kommunen, men en faglig vurdering udøvet af de medarbejdere, der er tæt på borgeren.
• I mange daginstitutioner har frisættelsen også skabt en masse energi. Ude i den enkelte daginstitution arbejder man blandt andet med at udvikle forældresamarbejdet og i højere grad inddrage forældres og børns perspektiver på praksis i dagtilbuddene. Det er op til den enkelte leder og de enkelte pædagoger at finde de bedst mulige måder at gøre det på.
• Tilsvarende ser man på folkeskoleområdet en lang række aktiviteter på de enkelte skoler. Det er op til den enkelte skole, det enkelte team på skolen og den enkelte lærer eller pædagog at tage initiativ til at lave skoledagen og de enkelte fag om. Statslig lovgivning dikterer i langt mindre grad, hvad man skal.

Se bilag 3: Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner (VIVE, 2022).

Endeligt viser de foreløbige erfaringer, at arbejdet med frisættelse kræver procesunderstøttelse, god kommunikation og ikke mindst omfattende involvering af medarbejdere, ledere, borgere og andre relevante aktører på de enkelte arbejdspladser.

Koordineret understøttelse fra KL og relevante ministerier

Der etableres i øvrigt et fælles sekretariat mellem Kommunernes Landsforening (KL) og relevante ministerier, som skal understøtte kommunernes implementering, opsamle og formidle erfaringer fra frisatte kommuner samt understøtte erfaringsudveksling og videndeling.

KL igangsætter endvidere et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg, blandt andet for at sikre stærkt fokus på de strategiske gevinster og udfordringer i forhold til velfærdsaftalerne, bidrage til inspiration og vidensdeling mellem kommunerne og bidrage til kommunal interessevaretagelse overfor folketingspolitikere, faglige organisationer m.fl.

Primo 2023: Velfærdsaftaler indgås mellem regeringen og deltagende kommuner. I perioden 2023 til 2026 implementeres velfærdsaftalerne.

Inddragelse

Når det er afklaret, på hvilket område Frederikssund Kommune bliver frisat på, vil der ske en bred inddragelse af interessenter i den videre proces. Bl.a. kan nævnes råd og nævn, MED-organisationen, de faglige organisationer, øvrige samarbejdspartnere m.m.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet ser rigtig mange gode intentioner i forslaget. Vi ser det som en chance for at gentænke ældreområdet, være innovative og finde de bedste løsninger i samråd med borgerne. Vi forudsætter, at det sikres, at borgerne stadig vil få den hjælp, de har behov for særligt i forhold til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og særlige sociale problemer.

Vi er enige i intentionerne om:

-at nedbringe mængden af bureaukrati i den offentlige sektor, så der bliver mere tid til kerneopgaven: at tage sig af borgerne

- at styrke borgernes selvbestemmelse og

- at styrke kvaliteten og fleksibiliteten i velfærden og

- at skabe større lokalt handlerum

- at der sker inddragelse lokalt af de ældre, deres pårørende, medarbejderne og ældrerådene

Handicaprådet er meget obs på, at borgernes retssikkerhed overholdes og i den forbindelse, at der opretholdes et minimum af dokumentationskrav.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet bakker op om en ansøgning til regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på ældreområdet. Det er dog på betingelse af, at både energi, velvilje og engagement blandt politikere, ledere og medarbejdere er til stede, og det forudsætter en god ledelse lokalt – ikke mindst på den enkelte arbejdsplads - at blive ”sat fri”. I projekt Selvstyrende Teams, er de første små skridt i retning af en frisættelse taget, og såfremt Frederikssund kommune får frisættelsen, finder Seniorrådet som minimum det ufravigeligt med en:

• Dialog mellem politikere, medarbejdere, ledere, Seniorrådet og andre relevante aktører med henblik på formulering af lokalt formål med frisættelsen.
• Prioritering og organisering af understøttelse af deltagende afdelinger og institutioner fra stabe og centre mv.
• Konkret forberedelse af de første prøvehandlinger på de enkelte arbejdspladser inkl. design af proces for igangsættelse, opfølgning og evaluering.
• En klar kommunikationsstrategi.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• VIVE Notat om evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner.pdf
• Fælles perspektiver på velfærdsaftalerne på skoleområdet - KL DLF Skolelederforeningen og BKF (002).pdf
• Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet.pdf

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende udkast til politisk mødekalender for udvalgets møder i 2023.
2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes.
3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning.

For stemte Susanne Bettina Jørgensen (A), Morten Skovgaard (V), Poul Erik Skov Christensen (A) og Inge Messerschmidt (O)

Imod stemte Jesper Wittenburg (A), Ole Frimann (F) og Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Udvalget ønsker at besøge steder indenfor udvalgets ressortområde.

Indstillingspunkt 3: Udvalget ønsker reserveret tid til 2-3 temamøder henover året og at administrationen udarbejder forslag til årshjul for 2023 indeholdende udvalgets forventede og planlagte aktiviteter.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de 8 fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte kalender for 2022
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (om muligt).
4. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen i tidsrummet 13.00 til 17.00. Møderne berammes til at vare 2 timer pr. møde.

Principperne er baseret på de drøftelser om arbejdsformer, som Byrådet har haft i løbet af byrådsperioden 2018-2021. Principperne er også et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2023 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfte, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Brug af virtuelle møder

Virtuelle møder (video eller telefonmøder) opfylder kravet til et møde, som det forstås efter lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1. For at der er tale om et møde, skal alle medlemmer være indkaldt, de skal deltage i en forhandling, og de skal have mulighed for at træffe beslutning. Et virtuelt møde giver også mulighed for den mundtlige udveksling af synspunkter, som er karakteristisk for et møde.

Hvis der er enighed i udvalget kan et planlagt møde ændres til et virtuelt møde. Virtuelle møder er især velegnede til at træffe hurtige konkrete beslutninger, hvorimod bredere drøftelser bedre kan udfoldes ved et fysisk møde.

I særlige tilfælde kan udvalgsformanden beslutte, at et udvalgsmedlem deltager virtuelt i et møde der i øvrigt er planlagt som og afholdes som fysisk møde.

Inddragelse

Der er ikke sket inddragelse.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Af hensyn til samspillet mellem Handicaprådet og Omsorg og Ældre er det vigtigt at tage højde for, at Handicaprådet ligeledes er en del af en samlet mødekabale, hvorfor Handicaprådsmøderne skal placeres, så det bliver muligt at drøfte høringssvar til de 2 mest relevante fagudvalgsmøder (Social og Sundhed og Omsorg og Ældre), således at høringssvarene kan nå at blive optaget på dagsordenen til de næstkommende fagudvalgsmøder.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet tager mødekalenderen til efterretning.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Politisk mødekalender 2023

Resume

I denne sag beskrives et forslag om en tværgående indsats, der skal øge rekrutteringen til omsorgs- og sundhedsområdet. Styrket rekruttering til SOSU-uddannelserne er afgørende for at sikre et fremtidigt rekrutteringsgrundlag for omsorgs- og sundhedsområdet. Det indstilles, at udvalget drøfter, hvorvidt forslaget skal oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2023-2026. Sagen behandles parallelt i Job, erhverv og kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur samt Omsorg og ældre, at:

1. Orientering om rekrutteringsudfordringer på SOSU-området tages til efterretning
2. Drøfte hvorvidt forslaget skal oversendes til budgetforhandlingerne i forbindelse med budget 2023-2026.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 6. september 2022, pkt. 121:

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Udvalget besluttede at oversende forslaget til budgetforhandlingerne.

Fraværende: Jørgen Bech (V) og Hans Andersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Udvalget beslutter at oversende forslaget til budgetforhandlingerne.

Sagsfremstilling

Job, erhverv og kultur behandlede den 9. august (sag nr. 98) 4 indsatsområder, der kan indgå i de forestående budgetforhandlinger vedr. budget 2023-2026. I den forbindelse blev det besluttet, at administrationen skulle forelægge et forslag inkl. økonomi, der kan øge rekrutteringen til omsorg- og sundhedsområdet. Nærværende sag er udarbejdet i samarbejde mellem beskæftigelsesområdet og sundheds- og ældreområdet. Projektbeskrivelsen indeholder et udvidelsesforslag, og det indstilles på den baggrund, at udvalget drøfter, hvorvidt projektet skal oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2023-2026.

Omsorg og ældre drøftede rekrutteringsudfordringerne til SOSU-uddannelserne den 2. juni og besluttede i den forbindelse at oversende et forslag om styrkelse af praktikvejlederfunktionen til budgetforhandlingerne. Nærværende projektbeskrivelse bygger på dette forslag. Styrkelse af praktikvejlederfunktionen på SOSU-uddannelserne er således en forudsætning for nærværende projekt. Sagen behandles parallelt i Job, erhverv og kultur.

Baggrund og ide

Udfordringer i forhold til rekruttering af SOSU-hjælpere (SSH) og -assistenter (SSA) er en landstendens, og her er uddannelsen af faglærte medarbejdere en afgørende kilde til arbejdskraft i fremtiden. Frederikssund Kommunes dimensionering på SOSU-uddannelserne er 25 på SSH-uddannelsen og 54 på SSA-uddannelsen. I 2022 ses en tendens til, at rekrutteringen til især SSA-uddannelsen er vanskelig; pr. 1. august 2022 er 28 ansat på SSH-uddannelsen, mens kun 33 er ansat på SSA-uddannelsen, og der ses fortsat ingen ansøgere til SSA-uddannelsen i efteråret. Rekrutteringen af ledige fra jobcenteret er i den forbindelse en oplagt måde at forsøge at styrke rekrutteringen til uddannelserne.

Samtidig med rekrutteringsudfordringerne ses et relativt højt frafald under uddannelserne. For at kunne arbejde målrettet med rekruttering til sundheds- og omsorgsområdet, kan rekruttering til SOSU-uddannelserne derfor ikke stå alene. Omsorg og ældre behandlede denne problemstilling den 2. juni og oversendte i den forbindelse et forslag om styrkelse af praktikvejlederfunktionen til budgetforhandlingerne. Forslaget går på en omlægning af praktikvejlederfunktionen fra at være tilknyttet praktikstedet til at være tilknyttet den enkelte elev med henblik på at skabe kontinuitet gennem hele uddannelsesforløbet og dermed mindske frafald. Nærværende projekt bygger derfor videre på forslaget om den styrkede praktikvejlederfunktion med henblik på ikke alene at sikre øget rekruttering til uddannelserne, men også at øge fastholdelsen under uddannelserne og rekrutteringen af de færdiguddannede efter endt uddannelse.

Målsætning

Kort sigt: Rekruttering af i alt 95 nye elever årligt (dvs. en øgning på 36 pct. i forhold til niveau pr. 1. august 2022). Den forventede fordeling vil være ca. 58 på SSA- og 37 på SSH-uddannelsen – dimensioneringen opfyldes på begge uddannelser. Der forventes en gradvis stigning i rekrutteringsniveauet, som projektet skrider frem, hvorfor der det første år forventes, at der rekrutteres op til dimensioneringen og fra 2024 rekruttering over dimensioneringen.

Længere sigt: 60 pct. gennemførsel af uddannelse og ansættelse i Frederikssund Kommune.

Forslaget om personlige vejledere, som projektet bygger videre på, er en minimumsmodel, hvor hver personlig vejleder vil få tilknyttet gennemsnitligt 40 elever. Et projekt med mål om bl.a. at øge antallet af elever, er det derfor afgørende, at antallet af personlige vejledere justeres tilsvarende, ligesom de ekstra elever ud over dimensioneringen vil betyde et ekstra træk på budgettet til elevløn. Der er i projektet derfor indlagt økonomi både til løn til de ekstra elever og løn til en yderligere personlig vejleder.

Resultaterne på kort sigt kan følges i forhold til de 4 årlige optag på SSA-uddannelsen og de 3 årlige optag på SSH-uddannelsen. Resultaterne på længere sigt vil først kunne måles efter et par år.

Projektet bør være længerevarende for virkelig at kunne betyde noget i forhold til rekrutterings- og fastholdelsesproblematikkerne. Der foreslås en 4-årig projektperiode med en midtvejsevaluering efter 2 år.

Indsatser

Forslaget indebærer 4 hovedelementer.

Rekruttering af ledige til SOSU-uddannelserne:

• Udvikling og gennemførsel af kampagner, hvor formålet er at give unge kendskab til SOSU-uddannelserne og omsorgs- og sundhedsområdet
• Karrieremesser med fokus på at skabe opmærksomhed om muligheden for at uddanne sig som SOSU-medarbejder
• Screening af ledige med henblik på mulighed for SOSU-uddannelse

Afklaring af job- og uddannelsesparathed:

• Afklaringsforløb med henblik på afdækning af job- og uddannelsesparathed, herunder afdækning af støttebehov
• Forberedelsesforløb i praktik forud for uddannelse
• Sprogindsats forud for uddannelse.
• Screening for læse-/skrivefærdigheder.

Ekstra støtte under uddannelse:

• Personlig vejleder under uddannelse

Fastholdelse og rekruttering efter endt uddannelse:

• Fælles kampagne der har som formål at formidle jobs på omsorgs- og sundhedsområdet.
• Afholdelse af karriereafklaringssamtaler med alle elever.
• Jobmesse afholdes på tværs af sundheds- og ældreområdet.

Forankring af indsatsen

Der nedsættes en tværgående styregruppe med ledelsesrepræsentanter for Center for Sundhed og Forebyggelse og Center for Job og Rådgivning.

Projektkoordinator tiltænkes forankret i Center for Job og Rådgivning, men med en tværgående funktion for områderne, og den personlige vejleder i Center for Sundhed og Forebyggelse.

Årlig projektøkonomi (forventet projektperiode 2023-2026)

Projektkoordinator ½ tid: 250.000 kr.

Budget til aktiviteter (primært messer og kampagner): 100.000 kr.

Personlig vejleder: 500.000 kr.

Lønudgifter til elever i forbindelse med øget optag: 500.000 kr. (forventes først aktuelt fra og med 2024)

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enige i, at det er absolut påkrævet at igangsætte en langsigtet indsats for at imødegå rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området, som er meget alvorlige. Derfor bakker vi fuldt ud op om projektforslaget og er helt enige i tanken om at ”gå på to ben” ved på den ene side at styrke rekrutteringen og på den anden side mindske frafaldet gennem en styrket praktikvejlederfunktion/personlige vejledere.

Idéen med at samarbejde på tværs og inddrage beskæftigelsesområdet er rigtig god – men vi savner derudover et fokus på ansættelse af unge fritidsjobbere i ældresektoren med henblik på at motivere dem til at søge ind på SOSU-uddannelserne efterfølgende. Rigtig mange kommuner har gode erfaringer med at indtænke denne målgruppe på sundhedsområdet.

Vi vil derfor opfordre til, at de påtænkte kampagner ikke alene målrettes ledige men også udvides til denne målgruppe.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet anbefaler, at forslaget om projekt- Rekruttering til omsorgs- og sundhedsområdet oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2023- 2026.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt forslaget vedtages i forbindelse med budgettet for 2023-2026 er projektets udgifter estimeret til 0,85 mio. kr. i 2023 og 1,35 mio. kr. årligt fra og med 2024.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Status pr. 30. juni 2022 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning med bemærkning om, at puljen til aktiviteter ikke er nedlagt men blot sat på pause.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 30. juni 2022 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 45 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 14 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Omsorg og ældre indeholder bilag 2 otte initiativer, hvoraf seks er implementeret og to er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

I budget status for 30. juni 2022 er der otte initiativer, hvoraf seks er implementeret og to endnu ikke implementeret.

Der er tre besparelsesinitiativer:

• Samling af sygeplejeklinikker
• Nedlæggelse af en stilling i Voksen og ældre
• Nedlæggelse af aktivitetspulje

Der er fem udvidelsesinitiativer:

• Mere ledelse i døgnplejen
• Tilbud om træning til hjemmeboende med demens
• Økonomisk hjælp til borgere der skal flytte på plejehjem
• SSA- elever holdes udenfor normeringen
• Klippekortordning

Klippekortordningen blev suspenderet ved budgetopfølgningen i marts. Samling af sygeplejeklinikkerne er ikke gennemført

Seniorrådet tager opfølgningen til efterretning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Bilag

• BILAG 2 - Budgetaftale 2022 - Politiske ændringsforslag - juni
• BILAG 1 - Aftale om budget 2022-2025 - juni (2)

Resume

Velfærdsudvalget godkendte i oktober 2021 en Handleplan for bedre styring i Døgnplejen (jf. sag nr. 135). Med denne sag orienteres Omsorg og ældre om status på implementering af handleplanen. Sagen uddyber således budgetopfølgningen pr. 30.6.2022 (se anden sag på dagsordenen jf. sag 83), som viser, at der pt. forventes et merforbrug på 2,1 mio. kr. i Døgnplejen, herunder orientering om modgående initiativer til at bringe Døgnplejens budget i balance i 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at

1. Orientering om status på Handleplan for bedre styring i Døgnplejen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Handleplan for bedre styring i Døgnplejen har til formål at imødegå det økonomiske pres, der er på Døgnplejen i disse år. Omsorg og ældre forelægges en status på handleplanen i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger med henblik på at følge implementeringen af planens tiltag. Handleplanen er en del af den samlede udviklingsplan, ”Fremtidens Døgnpleje” som er iværksat i Døgnplejen, for at sikre et solidt fundament for drift og udvikling i relation til det nære sundhedsvæsen og som skal sikre, at Døgnplejen har et stabilt og driftssikkert organisatorisk, ledelses- og styringsmæssigt fundament. Der vedlægges en status for implementering af Handleplan for bedre styring i Døgnplejen.

Omsorg og ældre behandlede den 3. marts 2022 (sag nr. 23) en plan for håndtering af det forventede merforbrug i 2022 på i alt 14,5 mio.kr. med afsæt i initiativerne i Handleplan for bedre styring i Døgnplejen. Planen vurderede, at der via handleplanens initiativer kunne hentes for 5,8 mio. kr. ved bedre visitation af sygeplejeydelser og reduktion af merforbrug på løn på driften af hjemmeplejen. Der resterede derefter en udfordring på 8,9 mio. kr. Døgnplejen modtog, på baggrund af et estimat på merforbruget i Døgnplejen i året første måneder, en tillægsbevilling på 7,2 mio. kr. ved budgetopfølgningen 31. marts 2022. Tillægsbevillingen pr. 31. marts 2022 betyder, at Døgnplejen skal hente yderligere 1,7 mio. kr. end forudsat i den oprindelige plan.

Handleplan og tillægsbevillinger er opsummeret i nedenstående tabel:

Forventet merforbrug og modgående initiativer i 2022

Døgnplejen er delvist finansieret via indtægter, der afspejler den støtte, som borgeren er visiteret til. Døgnplejens samlede forventede udgiftsbudget for 2022 er på godt 156 mio. kr. Døgnplejen forventer indtægter for godt 94 mio. kr., hvilket giver et nettodriftsbudget på godt 63 mio. kr., inkl. tillægsbevillingen pr. 31. marts 2022.

Budgetopfølgningen pr. 30. juni 2022 viser, at Døgnplejen har et forventet merforbrug på 2,1 mio. kr., der primært kan henføres til for høje løn- og vikarudgifter på driften af hjemmeplejen, samt et mindre merforbrug på de delegerede sygeplejeydelser.

Merforbruget på driften af hjemmeplejen kan dels forklares ved, at der i starten af året var et meget stort COVID-relateret sygefravær, som førte til et øget vikarforbrug i forhold til sidste år. Derudover har Døgnplejen i dag fastansat en højere andel af medarbejderne for at sikre bedre kontinuitet i støtten til borgeren og imødekomme udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Det betyder, at Døgnplejen er gået væk fra den hidtidige praksis med at ansætte op til 20 procent af medarbejderne som timeansatte. En højere andel af fastansatte medarbejderne gør det dog vanskeligt hyppigt at justere bemandingen i forhold til det varierende plejebehov. For at imødekomme udfordringerne har Døgnplejen skærpet fokus på vikarforbrug og planlægning af ruter, herunder tilrettelægge den daglige planlægning, så de faste medarbejdere i højere grad dækker ind for hinanden på tværs.

Endelig bygger handleplanens forventning til en bedre styring af driftsbudgettet for hjemmeplejen i høj grad på en antagelse om, at indsigt i egne budgetter og aktivitet vil gøre lederne i stand til at styre bedre. Med den nye organisation pr. 1. januar 2022 blev budgetansvar decentraliseret til områdelederne. I forlængelse heraf er der implementeret en ny kontoplan pr. 1. august 2022. Det er derfor først nu, at grundlaget for en bedre styring på plads – og vi forventer, at det bedre styringsgrundlag i efteråret vil gøre det nemmere for lederne at følge forbruget tæt – og agere i tide.

De seneste års stigning i delegerede sygeplejeydelser synes opbremset. Handleplanens initiativ om at samle visitationen på færre hænder, så der sikres en mere ensartet visitation og systematisk opfølgning på sygeplejeydelserne, synes således at være lykkedes. Den tætte opfølgning på de delegerede sygeplejeydelser fortsætter i efteråret med et øget ledelsesfokus på delegering generelt og på at øge visitation til ydelser leveret via skærm og klinik.

Det arbejdes henover efteråret på, at der med et større ledelsesfokus, jf. ovenfor, sikres balance på Døgnplejens budget i 2022. Der vedlægges en status for implementering af den samlede Handleplan for bedre styring i Døgnplejen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager status på Handleplan for bedre styring i Døgnplejen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Velfærdsudvalget godkendte i oktober 2021 en Handleplan for bedre styring i Døgnplejen.

Administrationen fremlægger nu en status på Handleplanen.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til denne status.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Budgetopfølgningen per 30.6. 2022 indikerer en budgetudfordring vedrørende driften af Døgnplejen i 2022 på 2,1 mio. kr. Administrationen arbejder med baggrund i de fremførte effektiviseringstiltag på at imødegå budgetudfordringen vedrørende Døgnplejen i 2022.

Bilag

• Status på Handleplan for bedre styring i Døgnplejen august 2022

Resume

Administrationen udarbejdede i januar 2022 handleplaner for, hvordan omsorgscentrene arbejder med at overholde deres budgetter i 2022. Omsorg og ældre fik 11. august 2022 en orientering om status på arbejdet med handleplanerne. Denne sag indeholder en kort status på handleplanerne samt en orientering om udviklingen på Pedershave.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre blev på sit møde den 3. marts 2022 (sag 22) præsenteret for omsorgscentrenes økonomiske handleplaner for 2022. Handleplanerne blev udarbejdet på baggrund af store budgetoverskridelser i 2021.

Omsorgscentrene arbejder i deres handleplaner for økonomien med tiltag, der kan bidrage til at sikre, at de overholder budgettet inden for følgende fem temaer:

• Planlægning
• Kompetenceudvikling
• Rekruttering
• Trivsel og fastholdelse
• Systematisk fokus på sygefravær

En opdateret tidsplan for, hvordan omsorgscentrene arbejder med de fem temaer, er vedlagt som bilag til sagen.

De tre ledere af omsorgscentrene deltager under punktet med henblik på en dialog om udviklingen på omsorgscentrene, herunder behovet for løbende information til udvalget.

Pr. 31. juli forventes samlet set et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på omsorgscentrene i 2022, hvis forbruget fortsættes uændret. Det forventede resultat fordelt på de tre centre fremgår af tabel 1. Der er dog flere regninger på eksterne vikarer hen over sommerferien, som ikke er betalt endnu. Resultatet forventes derfor at ende mellem, at budgettet balancerer og et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.

Tabel 1: Forventet regnskabsresultat på omsorgscentrene i 2022 pr. 31. juli

Særligt vedrørende Pedershave

Julie Kjellberg-Andersen er tiltrådt som ny centerleder på Pedershave i august. Pedershaves tidligere centerleder stoppede med udgangen af februar 2022, og centret havde fra marts til juni 2022 en konstitueret centerleder.

Julie Kjellberg-Andersen arbejder som ny leder med at videreudvikle Pedershave, og ud over handleplanen for økonomien udarbejdes en særskilt udviklingsplan for Pedershave. Udviklingsplanen vil både indeholde nye tiltag og tiltag, der allerede er igangsat. Følgende kan fremhæves som særlige fokusområder i planen:

• Konkrete retningslinjer og arbejdsgange
• Dokumentation
• Beskrivelser af de forskellige funktioner på centeret
• Struktur og organisering
• Kommunikation med beboere og pårørende
• Kultur og arbejdsfællesskab

Der er indgået aftale med en ekstern konsulent til at arbejde med kultur og arbejdsfællesskab på Pedershave. Konsulenten skal også understøtte den nye ledelsesgruppe i ledelsesopgaven.

Omsorg og ældre er tidligere orienteret om, at der er mange vakante stillinger på centret. Der er dog samtidig i løbet af august blevet ansat 7 nye medarbejdere til at varetage sundheds- og plejeopgaver.

Pedershave har inviteret pårørende og beboere til et dialogmøde den 5. september. På mødet vil de pårørende få mulighed for at møde både ny centerleder og områdeledere. Julie Kjellberg-Andersen vil fortælle om planerne for udvikling af Pedershave, og om hvordan de pårørende får information om Pedershave fremover. Der vil også være tid til dialog, hvor beboere og pårørende kan tilkendegive, hvad der er vigtigt for dem.

Sygefravær

Omsorgscentrene har som del af handleplanen for økonomi et vedvarende fokus på sygefravær.

Sygefraværstallene for perioden januar til juli 2022 viser, at omsorgscentrene samlet set har et lavere sygefravær end i samme periode i 2021. Det er således vurderingen, at omsorgscentrenes indsatser for at nedbringe sygefraværet har en effekt. Pedershaves sygefravær ligger dog højere end i samme periode sidste år. Sygefraværstallene fordelt på de enkelte centre kan ses i tabel 2.

Tabel 2: Sygefraværstal for omsorgscentrene (eksklusive elever)

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal her tage stilling til status på den økonomiske handleplan for Plejehjemmenes økonomi pga. store budgetoverskridelser. Pr. 31. juli viser den samlede opgørelsen et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Dog er flere regninger for eksterne vikarer ikke betalt endnu, så forventningen er, at budgettet balancerer.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Tidsplan for handleplan for omsorgscentre 2022 status aug. 2022

Resume

Omsorgscentret Pedershave havde 11. august 2022 driftsorienteret tilsyn. Tilsynet giver anledning til fem anbefalinger, som Pedershave skal arbejde med.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Omsorgscentret Pedershave havde 11. august 2022 driftsorienteret tilsyn. Tilsynet er foretaget af BDO på vegne af Frederikssund Kommune.

Tilsynet med Pedershave gav anledning til følgende fem anbefalinger:

• At der sikres den nødvendige kvalitet i handlingsanvisninger for plejen og den praktiske hjælp.
• At der ved aflysning af en beboers ugentlige bad sikres et alternativt tilbud herom inden for de nærmeste dage.
• At der følges op på den praktiske hjælp hos en konkret beboer.
• At der arbejdes med det gode måltid med fokus på at undgå unødige forstyrrelser samt at sikre beboernes selvbestemmelse.
• At der sættes fokus på at skabe en aktiv hverdag for beboerne, hvor beboerne tilbydes meningsfulde aktiviteter og træning.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Ledelsen på Pedershave i færd med at udarbejde en udviklingsplan for centret. I udviklingsplanen indgår, hvordan der følges op på tilsynets anbefalinger. Ny centerleder for Pedershave, Julie Kjellberg-Andersen, deltager på udvalgsmødet og orienterer om arbejdet med udviklingsplanen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager rapporten til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Tilsynsrapporten er kritisk på en række punkter, som er helt centrale for et omsorgscenter. At dokumentationen er beskrevet som mangelfuld er særdeles kritisabelt i forhold til et omsorgscenters centrale funktion, og bør føre til tæt opfølgning fra administrationens side. Netop dokumentation er også i andre tilsynsrapporter blevet fremhævet som mangelfuld, hvorfor Seniorrådet på det kraftigste må opfordre administrationen til at tilse, at der på dette punkt indføres betryggende standarder, der kan implementeres på alle kommunens omsorgscentre. Seniorrådet har tiltro til, at ny ledelse vil kunne rette op på punkterne personlig pleje, mad og aktiviteter, som alle scorer lavt, og ser frem til at disse punkter vil kunne fremstå som forbedrede i fremtidig tilsynsrapport. Kommunikation og adfærd scorer højt, hvilket er betryggende.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Pedershave 2022-Frederikssund-Endelig rapport

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

Meddelelser:

• Udvikling i ventelisterne til plejeboliger er vedlagt som bilag.
• Referat fra bestyrelsesmøde i Hjælpemiddeldepotet I/S den 31. august 2022 er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Seniorrådets høringssvar:

Følgende meddelelser er taget til efterretning:

• Udvikling i ventelisterne til plejeboliger.
• Referat fra bestyrelsesmøde i Hjælpemiddeldepotet I/S.

Bilag

• Udviklingen i ventelisterne til plejeboliger september 2021
• Referat fra Bestyrelsesmøde i Hjælpemiddeldepotet den 31. august 2022

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.