Frederikssund Kommunes logo

Klima, natur og energis møde den 13. september 2022

Mødelokale F 1, byrådssalen kl. 08.00

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Resume

Grønt Forum kan, jf. kommissoriet, få foretræde én gang årligt til et fællesmøde med Klima, natur og energi - typisk i forbindelse med et udvalgsmøde. Udvalget har ønsket at mødes med Grønt Forum på nærværende udvalgsmøde med henblik på en drøftelse af Grønt Forums sager.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Drøfte Grønt Forums sager med dem på mødet.

Beslutning

Drøftet. Udvalget ønsker at genbesøge kommissoriet.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Jf. kommissoriet (Bilag 1) kan Grønt Forum få foretræde én gang årligt til et fællesmøde med Klima, natur og energi - typisk i forbindelse med et udvalgsmøde. Grønt Forum har ved deres møde den 2. juni 2022 tilkendegivet, at de gerne vil have foretræde for Klima, natur og energi. På grund af Corona har Grønt Forum ikke deltaget i et udvalgsmøde med drøftelse af sager i en årrække.

Det er aftalt med udvalget og Grønt Forum, at Grønt Forum deltager på nærværende udvalgsmøde med henblik på en drøftelse af Grønt Forums sager.

Indkomne emner fra Grønt Forum er vedlagt dagsordenen (Bilag 2).

Inddragelse

Dagsordenspunktet er led i den løbende dialog med Grønt Forum.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Klima, natur og energi har efterspurgt et systematisk overblik over fremdriften på klimaindsatser i Klimahandleplan 2020-2024. Oversigten viser status, tidshorisont, finansiering samt risikovurdering for klimahandleplanens i alt 28 tiltag. Formålet er, at Klima, natur og energi på et oplyst grundlag bedre kan prioritere klimaindsatser.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi har efterspurgt et systematisk overblik over fremdriften i på klimaindsatser i Klimahandleplan 2020-2024. Bilaget "Status på klimahandleplanens indsatser" viser status, tidshorisont, finansiering samt risikovurdering for klimahandleplanens i alt 28 tiltag. Oversigten viser, at 21 tiltag er i gang, 4 påbegyndes i år og 3 tiltag afventer. Frederikssund Kommune er godt på vej med at indfri målet om inden for egne rammer at være uafhængig af fossile brændsler i 2030. Det er vigtigt at prioritere en kontinuerlig omlægning for ikke at stå med en uoverskuelig økonomisk og driftsmæssig opgave om nogle år. For at nå målet om at gøre kommunens geografiske område CO2-neutral senest i 2045 kræver det, at borgere og virksomheder ændrer adfærd. Fremdriften afhænger af, om der de kommende år er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre indsatserne i handleplanen. Effekten af kommunens indsats i det geografiske område er svær at måle på kort sigt.

Økonomi

I investeringsplan 2022-2031 er der samlet afsat 70.882.000 kroner til gennemførelsen af klimahandleplanens indsatser. Størstedelen af beløbet dækker indsatser, der skal gøre Frederikssund Kommunes egen drift uafhængig af fossile brændsler jf. bilag "Klimahandleplan, del 1 - På vej mod en fossilfri virksomhed". Der er ikke afsat midler til nye indsatser som følge af kommende mobilitetsplan, strategisk varmeplan og klimatilpasningsplan. I Investeringsplan 2022-2031 er der desuden afsat særskilt beløb til omlægning af kommunens bilpark og etablering af affaldsgårde ved kommunens bygninger.

Uafhængig af fossile brændsler i 2030

Frederikssund Kommunes egen drift skal være uafhængig af fossile brændsler senest i 2030. For at opnå dette mål er det særligt vigtigt at prioritere løbende omlægning af varmeforsyning og udskiftning af bilparken for ikke stå med en økonomisk og driftsmæssig uoverskuelig opgave om nogle år.

Projekter med omlægning af varmeforsyningen i kommunens bygninger er i gang. Nogle af projekterne er afhængige af planer for fjernvarmeudrulning. Der etableres varmepumper i områder, hvor der ikke forventes fjernvarme. Der er på nuværende tidspunkt over 60 kommunale ejendomme, der opvarmes med gasfyr, som skal konverteres inden 2030.

Kommunens bilpark skal omlægges til eldrift inden 2030. I investeringsplan 2022-2031 er der samlet afsat 7.036.000 kroner til omstilling af bilparken. Dette beløb inkluderer ikke opstilling af ladestandere ved kommunens bygninger, som skal finansieres af afsatte midler til klimahandleplanen. Staten har afsat midler til puljer til medfinansiering af ladeinfrastruktur. Ladestandere ved kommunens bygninger skal være opsat inden udgangen af 2025 og er derfor ikke en opgave, der kan udskydes.

I klimahandleplanen er der et mål om at reducere strømforbruget i kommunes gadebelysning med 35 procent i 2030 set i forhold til 2019. I første omgang skal der udarbejdes en belysnings- og moderniseringsplan for gadebelysning i Frederikssund Kommune. Planen skal indeholde beskrivelse af mulige armaturer samt et anlægsoverslag, som kan indarbejdes i fremtidige investeringsplaner. Belysnings- og moderniseringsplanen forventes at blive sat i gang i år, såfremt der frigives midler.

CO2-neutral energi- og transportsektor i 2045

Indsatser i forhold til at gøre det geografiske opland CO2-neutralt i 2045 kræver en bred forankring i hele kommunen. Det kræver både kvalificeret formidling, helhedstænkning og tværfagligt samarbejde. Administrationen er godt i gang med at indtage rollen som samarbejdspartner og facilitator for virksomheder og borgere i den grønne omstilling. Der er blandt andet etableret et klimapartnerskab med de store virksomheder, gennemført borgersamlinger for at få borgernes input til mobilitetsplanen og et ungeklimaråd er undervejs. Det kræver tid og ressourcer at gennemføre inddragelsesprocesser. Ambitionsniveauet for inddragelsesindsatserne er afhængig af de ressourcer, der er til rådighed.

Inddragelse

Ikke relevant.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune er som led i arbejdet med en DK2020-klimaplan i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan, der understøtter målet om at opnå en klimrobust kommune i 2050. Klima, energi og natur anmodes om, over for Økonomiudvalget og Byrådet, at anbefale at sende klimatilpasningsplanen i 4 ugers høring fra 3. oktober til 31. oktober 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Sende udkast til klimatilpasningsplan i 4 ugers offentlig høring i perioden fra 3. oktober til 31. oktober 2022.

Beslutning

Anbefales. Høringsudkastet suppleres med et forord fra borgmester og udvalgsformand.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Klimatilpasningsplan 2022

Frederikssund Kommune er som led i arbejdet med en DK2020-klimaplan i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan, der understøtter målet om at opnå en klimarobust kommune i 2050. Udkast til klimatilpasningsplan er i sig selv ikke et juridisk bindende dokument. Planen skal derfor indarbejdes i spildevandsplan og kommuneplan 2024. Klimatilpasningsplanen er et forarbejde til DK2020-klimaplanen, hvor Frederikssund Kommune har forpligtiget sig til at udarbejde ambitiøse klimaplaner efter en bestemt metode. Det er et krav i DK2020-metoden, at planen bygger på nyeste data og klimascenarier. Planen skal indeholde en vurdering af væsentlige klimarisici og der skal anvendes en transparent metode til prioritering af klimatilpasningstiltag. Klimatilpasningsplanen skal indeholde mål og handlinger på kort og på lang sigt, således at Frederikssund Kommune er modstandsdygtig overfor klimaforandringer senest i 2050.

Væsentligste klimarisici i Frederikssund Kommune

Fremtidens vejr byder på et varmere og vådere vejr. Klimaeksperterne vurderer, at tørke og hedebølger særligt vil ramme det sydlige Europa. Hvad angår oversvømmelser, er Danmark imidlertid blandt de lande, der rammes hårdest. Frederikssund Kommune er særligt udfordret overfor oversvømmelser. Vi har over 120 km kyststrækning ud til Isefjord og Roskilde Fjord. Vi har desuden over 100 km vandløbsstrækning og høj grundvandsstand mange steder og et kloaksystem, der ikke er forberedt til fremtiden vejr. Risikoen for oversvømmelse er derfor den væsentligste klimarisiko i Frederikssund Kommune. Vandet kan komme fra flere sider, og der er derfor behov for helhedsorienteret vandplanlægning, så vi ikke bare flytter problemer fra et sted til et andet. Kortlægning af oversvømmelsesområderne fremgår af klimatilpasningsplanen.

Metode til prioritering af klimatilpasningstiltag

Oversvømmelseskortene skal bruges sammen med værdikort til at se, hvor der er størst risiko for oversvømmelse, der resulterer i stor skade. Værdikortet, der bruges, er udarbejdet på baggrund af BBR-information, kritisk infrastruktur og nationale skadesværdier. De nationale skadesværdier er uafhængige af husets værdi og beregnes ud fra skadens omkostninger. Metoden er derfor med til at ligestille alle i kommunen. Det samlede risikokort for regn, vandløb og stormflod viser, at stormflod udgør den største skadesfaktor for de kystnære oplande. Der er desuden skader forbundet med, at vandet presses ind via Sillebro Å ved stormflod. På den baggrund skal indsatser mod oversvømmelser omkring Frederikssund prioriteres, da de totale årlige skader er størst her.

Mål og handlinger på kort og lang sigt

Klimatilpasningsplanens kapitel 8 indeholder en handlingsplan med mål og handlinger fordelt på 6 indsatsområder:

  • Helhedsorienteret planlægning (4 handlinger)
  • Kystbeskyttelse (8 handlinger)
  • Regn- og spildevand (2 handlinger)
  • Grundvand (2 handlinger)
  • Vandløb (5 handlinger)
  • Langsigtede indsatser (4 handlinger)

Tidsplan for klimatilpasningsplan

Oktober 2022: Klimatilpasningsplanen sendes i 4 ugers høring

December 2022: Politisk behandling af Klimatilpasningsplan

Maj 2023: Frist for politisk vedtagelse af DK20200-klimaplan med mål og handlinger for CO2-reduktioner og klimatilpasning

Inddragelse

Novafos er inddraget i udarbejdelse af klimatilpasningsplanen. Klimarådet i Frederikssund Kommune har møde den 8. september 2022, hvor udkast til klimatilpasningsplan vil blive gennemgået.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Vestforbrænding har indsendt et varmeprojekt om at forsyne hele Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund med fjernvarme. Projektet omfatter også varmeforsyning i Egedal Kommune. Projektet har været udsendt til høring blandt berørte parter. Med denne sag indstilles projektet endeligt godkendt efter varmeforsyningsloven.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Frederikssund Kommune godkender det ansøgte projekt for varmeforsyning af Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund endeligt betinget af, at Egedal Kommune godkender den del af projektet, som ligger i Egedal Kommune og betinget af, at Vestforbrænding fra datoen for endelig godkendelse i begge kommuner påtager sig at varmeforsyne ny bebyggelse i Vinge med interimsløsninger som beskrevet i sagsfremstillingen. Godkendelsen bortfalder endvidere for eksisterende byområder, hvor grundejerne ikke senest i løbet af 2025 har kunnet få bindende tilsagn om at blive konverteret til fjernvarme og opnå Vestforbrændings standardpris senest i 2027.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Jesper Wittenburg (A) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Imod stemte: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Indstillingen tiltrådt.

Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V) kan ikke på det foreliggende grundlag anbefale Vestforbrændings forslag, da risici for den samlede økonomi som nævnt af bl.a. EON ikke er afklaret tilstrækkeligt.

Hans Andersen (V) begærer sagen i Byrådet.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Fjernvarme til Vinge

Frederikssund Kommune har et påtrængende behov for at sikre en bæredygtig og økonomisk attraktiv fjernvarmeforsyning til Vinge. I de nærmeste år ventes et stort antal boliger og flere større virksomheder etableret i Vinge. Bygherrerne for boligerne har behov for hurtigst muligt at kunne få tilbud om fjernvarme, således at de ikke skal etablere selvstændige varmeforsyninger, som forventes at blive både dyrere og mindre bæredygtige end en kollektiv varmeforsyning. Erhvervsvirksomhederne vil gerne have mulighed for at sælge deres overskudsvarme til et fjernvarmesystem. Der ligger allerede i dag en virksomhed i den nordlige del af Vinge, som har et overskud af varme, og det vil også være attraktivt for kommende virksomheder, at have de muligheder.

Udbredelse af fjernvarme, konvertering af naturgasopvarmning og nyttiggørelse af overskudsvarme er endvidere meget fordelagtigt i relation til miljø- og klimaforhold og passer dermed direkte ind i kommunens klimastrategi.

Projektforslag fra Vestforbrænding

Vestforbrænding, som har en eksisterende mindre varmeforsyning i Vinge, har ansøgt Frederikssund Kommune om godkendelse af et varmeprojekt om at forsyne Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund med fjernvarme fra en fjernvarmecentral placeret på Vestforbrændings grund på Strandvangen 15. Fjernvarmenettet kobles sammen med Egedal Fjernvarmes net i Ølstykke, hvorved der etableres en samdrift. Projektet er vedlagt.

Varmecentralen på Strandvangen 15 etableres med 6 MW varmepumpekapacitet, der dækker grundlasten i starten. Varmepumperne skal i videst muligt omfang nyttiggøre overskudsvarme fra virksomheder i de nærliggende erhvervsområder og derudover hente varme fra grundvand eller fra luften. Grundlasten udgør 86 % af varmeproduktionen. Udover grundlastanlægget er det nødvendigt at have spidslastanlæg, som kan dække varmeproduktionen i tilfælde, hvor grundlastanlægget må stoppes for renovering og vedligeholdelse, og som kan supplere grundlasten på de koldeste dage på året. Spidslasten dækkes af el. Elkedler vil kunne udover at dække spidslasten kunne bidrage til balancering af elnettet i perioder med overskud af vindmøllestrøm.

Da projektet omfatter varmeforsyning i både Frederikssund og Egedal Kommune, vil det kræve godkendelse i begge kommuner. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi. Beregningsbilag er vedlagt.

Det fremgår af projektforslaget, at Vestforbrænding vil sælge varmen til kunderne i Frederikssund Kommune til samme pris som til kunder i de kommuner, der forsynes fra Vestforbrændings sammenhængende net i Storkøbenhavn. For den typiske husholdning vil det betyde, at fjernvarme bliver billigere end varme fra en individuel varmepumpe.

Projektet indgår i Vesttforbrændings Varmeplan 2030, som omfatter omstilling af 30.000 boliger i hovedstadsområdet til fjernvarme. Vestforbrænding ønsker, som led i realiseringen af Varmeplan 2030, at forbinde projektets hovedledning mellem Strandvangen 15 og Ølstykke med en hovedledning fra forbrændingsanlægget i Glostrup gennem Ballerup og Egedal til Ølstykke og derigennem give mulighed for besparelser via en koordineret drift i Frederikssundfingeren.

Vestforbrændings forsyningspligt

Med godkendelse af et projekt for fjernvarme tildeler kommunen et varmeforsyningsselskab en ret til at forsyne et givet område med fjernvarme. Samtidig vil borgerne i området ikke længere have mulighed for at søge tilskud til installation af en varmepumpe. Det er derfor afgørende, at varmeselskabet hurtigt etablerer den forsyning, som godkendes i projektet. Vestforbrænding vil sikre opstilling og drift af interimsløsning for varmeforsyning af nybyggerier i takt med at bygherrer i forsyningsområdet anmoder om varmeforsyning. Varmeprisen vil i første omgang være midlertidig som lokal hvile-i-sig-selv løsning frem til energicentral og ledningsnet gennem Vinge er etableret og idriftsat. Herefter overgår kunderne til Vestforbrændings standardpris for øvrige varmekunder jf. gældende tariffer. Deltakvarteret vil ligeledes blive tilsluttet det kommende fælles system og overgå til Vestforbrændings standardpris, når energicentral og ledningsnet er etableret - forventeligt i 1. halvår 2024. Godkendelsen bortfalder endvidere for eksisterende byområder, hvor grundejerne ikke senest i løbet af 2025 har kunnet få bindende tilsagn om at blive konverteret til fjernvarme og opnå Vestforbrændings standardpris senest i 2027.

Sammenhæng med andre indsendte fjernvarmeprojekter

E.ON har i juli indsendt et forslag til projekt for fjernvarmeforsyning i Vinge, som dog ikke var oplyst på et niveau, så det var klar til behandling. E.ON er ikke p.t. vendt tilbage med et færdigt projekt. Der er p.t. således kun et projekt for Vinge. E.ON har desuden i august indsendt et forslag til projekt fra E.ON om fjernvarmeforsyning af Frederikssund. E.ON's projekt for forsyning af Frederikssund har et overlap med projektet fra Vestforbrænding i den sydlige del af Frederikssund omfattende bl.a. erhvervsområdet ved Pedersholm og en række kommunale ejendomme i det sydlige Frederikssund. Administrationen vurderer ikke, at Vestforbrændings forsyning af det overlappende område vil være en hindring for, at områder i det sydlige Frederikssund kan forsynes med fjernvarme. Det vurderes derfor ikke, at godkendelsen af projektet for Vinge bør afvente behandlingen af E.ON's projekt for Frederikssund.

Afklaring af mulighed for fjernvarme er efterspurgt og hensigtsmæssig

Med de nuværende høje gaspriser er det vigtigt, at borgerne så hurtigt som muligt får at vide, om de vil få tilbud om fjernvarme. Det giver borgerne vished om deres valgmuligheder mellem fremtidige varmeforsyningsformer, hvilket er meget efterspurgt. Samtidig minimeres risikoen for, at borgere, der ønsker et hurtigt skifte væk fra gas, installerer varmepumper, hvorved det kan blive urentabelt at tilbyde de øvrige borgere i et område fjernvarme.

Inddragelse

Projektforslaget har været i høring hos berørte parter. Der er modtaget 7 høringssvar. Høringssvarenes indhold og administrationens bemærkninger til dette er samlet i en hvidbog, som er vedlagt. Høringssvarene er endvidere vedlagt i fuld længde. Høringssvarene drejer sig primært om 3 emner - aftaleforhold vedr. rørføringer på privat grund, nyttiggørelse af overskudsvarme og forholdet til E.ON's varmeforsyningsprojekter. Som det fremgår af hvidbogen, vil Vestforbrænding, inden de enkelte anlægsarbejder med rørføringer på privat grund igangsættes, tage kontakt til berørte lodsejere med henblik på at aftale den præcise placering af rørføringen mv. Vedrørende overskudsvarme er der udtrykt ønske om, at Vestforbrænding giver virksomheder en sikkerhed for altid af aftage al deres varmeoverskud. Projektet giver mulighed for at virksomhederne kan aflevere overskudsvarme til Vestforbrænding, men de detaljerede forhold omkring leveringen af overskudsvarme fastlægges ikke i projektet og der pålægges dermed ikke Vestforbrænding at yde en aftagesikkerhed. En evt. aftagesikkerhed vil i øvrigt være en køleydelse, som er særskilt reguleret efter fjernkølingsloven. Høringssvarene omkring rørføringer og aftagesikkerhed har ikke givet anledning til ændringer i projektet. Endelig har E.ON en række konkrete bemærkninger til Vestforbrændings projekt og en række betragtninger om, hvorvidt Vestforbrændings projekt er det samfundsøkonomisk mest optimale varmeprojekt. Høringssvaret har givet anledning til en række præciseringer i projektet. Det er administrationens vurdering, at Vestforbrændings projekt er det samfundsøkonomisk mest optimale varmeprojekt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Varmeforsyningsselskabet Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. ønsker at etablere nye anlæg til varmeproduktion for at kunne reducere afhængigheden af naturgas og få mulighed for at bruge billigere varmekilder. Selskabets varmeprojektforslag kræver kommunal godkendelse og høring, før det kan realiseres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at: 

  1. Godkende det ansøgte projektforslag for etablering af ny produktionskapacitet ved Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. og sende det i høring. Med godkendelsen beslutter kommunen, at der ikke ønskes en belysning af fossile alternativer.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Projektforslaget reducerer afhængighed af gas

Jægerspris Kraftvarme producerer i dag varme fra et solvarmeanlæg, som står for ca. 8 % af varmeproduktionen. Resten af varmeproduktionen er baseret på gas. Med den aktuelle udvikling i brændselspriser er gas blevet en dyr energikilde. Selskabet ønsker derfor at nedbringe deres afhængighed af gas ved at tilføje mulighed for produktion af varme via andre energikilder. Konkret ønsker selskabet at udbygge kraftvarmeværket med en varmepumpe på 7,0 MW, en elkedel på 10 MW samt en varmeakkumulator på 3.000 m3. Selskabets projektforslag vil betyde, at brugen af gas stort set udfases - andelen af gasbaseret varme fra selskabet reduceres til 0,6 %. Muligheden for at bruge gas i produktionen fastholdes for at sikre anlægget en større økonomisk robusthed, idet driften løbende kan optimeres efter de aktuelle el- og gaspriser. Selskabets projektforslag med nærmere beskrivelse af nuværende og fremtidig kapacitet, beregninger af samfundsøkonomi og selskabsøkonomi mv. er vedlagt som bilag.

Projektforslaget har positiv samfundsøkonomi og god robusthed

Selskabet anmoder om, at Byrådet godkender forslaget og sender det i høring. Ved behandling af varmeprojekter kan kommunen godkende den mest fordelagtige varmeforsyning vurderet ud fra samfundsøkonomiske beregninger. Forudsætningerne for den samfundsøkonomiske beregning kan ændre sig over varmeforsyningsanlægs levetid. Derfor skal den samfundsøkonomiske beregning suppleres med beregninger af projektets følsomhed overfor ændrede forudsætninger. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi og en god robusthed overfor skift i forudsætninger.

Varme baseret på el kan tilpasses forbruget og har god samfundsøkonomi

En høj andel af solceller og især vindmøller i det danske elsystem betyder sammen med den svingende efterspørgsel over døgnet, at elpriserne er stærkt svingende. I stærkt blæsevejr kan elektricitet være gratis på tidspunkter, hvor forbruget er lavt. I vindstille og ved aften, hvor husholdningerne bruger meget strøm er prisen ofte meget høj. Et varmeforsyningsselskab kan drage nytte af disse forskelle og producere varme på el ved hjælp af varmepumper og elkedler, når elpriserne er lave og gemme varmen til der er behov for den i en varmeakkumulator. En eldrevet varmepumpe producerer normalt varme billigere end en elkedel, men det er også et betydeligt dyrere anlæg. Derfor anvendes varmepumpen til at dække så meget som muligt af varmebehovet over året. Spidslasten dækkes af en elkedel.

Elkedlen kan hjælpe med produktionstilpasningen i elsystemet

Solceller og vindmøller dækkede ca. 47 % af elforbruget i Danmark i 2021. Deres produktion kan variere meget hurtigt med skift i solindstråling og især vind. Det betyder, at der er en indtægtsmulighed for anlæg, som kan hjælpe med løbende at tilpasse elforbruget til elproduktionen. Det kaldes regulérkraftmarkedet. Elkedlen kan med meget kort varsel bruge store mængder strøm til at producere fjernvarme og kan slukkes lige så hurtigt igen, når elproduktion og -forbrug er kommet i balance. Hvis der ikke skulle være brug for varmen umiddelbart i fjernvarmesystemet kan varmeakkumulatoren gemme varmen til senere. En elkedel i kombination med en akkumulator kan således være attraktiv på regulerkraftmarkedet. Indtægtsmulighederne på regulerkraftmarkedet er ikke indregnet i Jægerspris Kraftvarmes projektforslag. Projektforslagets økonomi er således lidt mere robust end beregningerne viser.

Forhold til kommunal planlægning

Det vurderes umiddelbart, at projektforslaget vil kræve behov for dispensationer fra den gældende lokalplan vedr. f.eks. højde og bebyggelsens omfang eller evt. ny lokalplan. Dette tages der stilling til senere, når der foreligger et forslag til konkret udformning af bygninger og anlæg.

Samlet vurdering

Projektets samfundsøkonomiske fordel vurderes at være robust. Projektet er mest følsomt overfor, hvis der skulle komme gaspriser langt under dagens niveau. I denne situation vil værkets varmeproduktion blive billig, men den ville have været endnu billigere, hvis projektets investeringer ikke blev gennemført.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter i 4 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet har tidligere besluttet at fremrykke 470.000 kr. fra 2023 til 2022 i anlægsbudgettet til den videre projektering af kommunale digeprojekter. Med denne sag skal Byrådet beslutte at frigive de fremrykkede midler.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. 470.000 kr. af det budgetterede rådighedsbeløb frigives til arbejdet med de prioriterede lokale digeprojekter.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 27. april 2022, hvordan de lokale digeprojekter i Frederikssund Kommune skal prioriteres i 2022. Med sagen blev præsenteret et behov for at fremrykke afsatte midler fra 2023 til 2022 for at sikre fortsat fremdrift i de prioriterede projekter. Byrådet besluttede afledt heraf den 2. juni 2022 at fremrykke 500.000 kr. til 2022 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31 marts 2022.

Midlerne skal bruges til videre projektering af digeprojekterne ved Kulhuse og Hyllingeriis. Den største udgift på dette stadie i projekterne er finansiering af rådgivere til at udarbejde færdige projektbeskrivelser og myndighedsansøgninger til kystbeskyttelsen. Derudover udgifter til gennemførsel af ekspropriationsproces. Status for de enkelte projekter, proces og tidsplan fremgår af kommunens hjemmeside, som løbende opdateres.

For digeprojektet Hyllingeriis har rådgiveren Niras per 08.08-2022 tilsendt udkast til myndighedsprojekt til kommentering, inden den endelige ansøgning indsendes. Sideløbende arbejder Frederikssund Kommune på at udfærdige et udkast til bidragsfordeling, som forventes klar medio september. Frederikssund Kommune ansøger Kystdirektoratets Kystpulje for projektet, hvor der er ansøgningsfrist ultimo september 2022. Det er forventningen, at myndighedsbehandlingen af projektet kan påbegyndes i løbet af efteråret 2022, så en tilladelse kan gives i det nye år. I så fald kan anlægget af diget påbegyndes medio 2023 og stå færdigt primo 2024.

For digeprojektet Kulhuse pågår dialogen med grundejere i første række vedrørende digets linjeføring. Dialogen tager længere end forventet, men er næsten i mål. Det er nødvendigt med dialogmøderne for at sikre tilstrækkelig inddragelse af grundejere i denne del af projektet for at mindske modstand længere henne i forløbet. Niras har igangsat detailprojekteringen for størstedelen af projektområdet. Det forventes, at myndighedsbehandlingen kan påbegyndes primo 2023 og at en tilladelse kan gives medio 2023. I så fald kan anlægget klarmeldes inden stormsæsonen 2024/2025.

Inddragelse

Arbejdet med digeprojekterne sker i tæt samarbejde med grundejerne i de oversvømmelsestruede områder.

Økonomi

Med nærværende sag søges 0,47 mio. kr. af rådighedsbeløbet frigivet til anlægsprojektet Kystbeskyttelse af Frederikssund Midt og Fjordlandet.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 0,9 mio. kr., til planlægning og indsats, for udrulning af fjernvarme.
  2. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set et forventet merforbrug på 0,9 mio. kr. for området By og Landskab, der kan henføres til kommunal indsats for udrulning af fjernvarme mv. og mindre fælles varmeløsninger, som modsvares af en opskrivning af kommunens indtægtsside ved særskilt aktstykke i løbet af efteråret 2022.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning pr. 30.06.2022 (KNE) udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug for anlægsprojekter under Klima, natur og energi.

Dette dækker dog imidlertid over følgende modsatrettede effekter:

  • Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende anlægsprojektet Klimahandlingsplanen.
  • Merforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende anlægsprojektet Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (KNE) udspecificeres de enkelte anlæg under Klima, natur og energi nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke fundet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/6-22 giver anledning til en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr., som finansieres af modtagne midler fra stat, efterår 2022.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug vedrørende bruttoanlægsudgifterne under Klima, natur og energi.

Dog gives en negativ tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. vedrørende anlægsprojektet Klimahandlingsplan og en positiv tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby.

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Godkende udkast til politisk mødekalender for udvalgets møder i 2023.
  2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes.
  3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning:

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte:

Ole Frimann Hansen (F) og Jesper Wittenburg (A).

Jesper Wittenburg (A) stemmer imod, idet han ikke ønsker, at der afholdes udvalgsmøde i samme uge som byrådsmøde.

Tiltrådt.

Indstillingspunkt 2:

Møderne ønskes afviklet i Frederikssund. Den virtuelle mødeform kan anvendes ved ekstraordinære møder.

Indstillingspunkt 3:

Udvalget ønsker reserveret tid til 3 temamøder henover året i marts, juni og oktober i tilknytning til udvalgsmøderne.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de 8 fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

  1. Udgangspunkt i den godkendte kalender for 2022
  2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
  3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (om muligt).
  4. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen i tidsrummet 13.00 til 17.00. Møderne berammes til at vare 2 timer pr. møde.

Principperne er baseret på de drøftelser om arbejdsformer, som Byrådet har haft i løbet af byrådsperioden 2018-2021. Principperne er også et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2023 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfte, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Brug af virtuelle møder

Virtuelle møder (video eller telefonmøder) opfylder kravet til et møde, som det forstås efter lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1. For at der er tale om et møde, skal alle medlemmer være indkaldt, de skal deltage i en forhandling, og de skal have mulighed for at træffe beslutning. Et virtuelt møde giver også mulighed for den mundtlige udveksling af synspunkter, som er karakteristisk for et møde.

Hvis der er enighed i udvalget kan et planlagt møde ændres til et virtuelt møde. Virtuelle møder er især velegnede til at træffe hurtige konkrete beslutninger, hvorimod bredere drøftelser bedre kan udfoldes ved et fysisk møde.

I særlige tilfælde kan udvalgsformanden beslutte, at et udvalgsmedlem deltager virtuelt i et møde der i øvrigt er planlagt som og afholdes som fysisk møde.

Inddragelse

Der er ikke sket inddragelse.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 30/6-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 45 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 14 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Klima, natur og energi indeholder bilag 2 seks initiativer, hvoraf tre er implementeret og tre er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Sagsfremstilling

  • Projekt Lær, Forstå, Gro:Projekt Lær, Forstå, Gro er et projekt mellem Frederikssund Bibliotekerne, Frederikssund Gymnasium og Frederikssund Grønne Nabofællesskaber med det formål at plante 2 miniskove (med Miyawaki metoden) i Frederikssund.Projektet til 1,12 mio. kr. er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje med 0,84 mio. kr. og løber fra september 2022 og frem til juni 2024 og de ønsker, at der findes relevante deltagere til en projektgruppe og en følgegruppe. Bent Mariager har efterspurgt en repræsentant fra Klima, natur og energi. Søren Andreasen Weimann ønsker at tilmelde sig som udvalgets repræsentant til projektgruppen, alternativt til følgegruppen.
  • Sagsliste

Beslutning

.