Klima, natur og energis møde den 07. juni 2022

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Resume

Vestforbrænding har indsendt et varmeprojekt om at forsyne hele Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund med fjernvarme. En hurtig afklaring af forsyningsforholdene i Vinge, vil have stor positiv betydning for boligernes bygherrer og for virksomhederne. Med denne sag indstilles projektet godkendt og sendt i 8 ugers høring.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune godkender det ansøgte projekt for varmeforsyning af Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund og udsender det i høring. Det er en forudsætning for godkendelsen, at Vestforbrænding præciserer forslaget vedr. tekniske forhold inden udsendelsen til høring. Med godkendelsen beslutter kommunen, at der ikke ønskes en belysning af fossile alternativer.

Beslutning

Udvalget anbefaler at sende forslaget i høring. Udvalget påpeger, at endelig beslutning træffes først efter høringsperioden. Udvalget opfordrer til, at den i sagen beskrevne dialog med E.ON og Vestforbrænding optages hurtigst muligt. Målet er at konvertere så mange byområder som muligt til fjernvarme.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har et påtrængende behov for at sikre en bæredygtig og økonomisk attraktiv fjernvarmeforsyning til Vinge. I de nærmeste år ventes et stort antal boliger og flere større virksomheder etableret i Vinge. Bygherrerne for boligerne har behov for hurtigst muligt at kunne få tilbud om fjernvarme, således at de ikke skal etablere selvstændige varmeforsyninger, som forventes at blive både dyrere og mindre bæredygtige end en kollektiv varmeforsyning. Erhvervsvirksomhederne har behov for hurtigst muligt at få afklaret, om de er nødt til at etablere køleanlæg for at bortkøle overskudsvarme fra deres industrielle processer eller om de får mulighed for at aflevere deres overskudsvarme til et fjernvarmesystem. Også for virksomhederne er der både økonomiske og miljømæssige gevinster ved tilknytning til kollektiv varmeforsyning. Der ligger allerede i dag en virksomhed i den nordlige del af Vinge som har et overskud af varme, som først kan nyttiggøres, når der er ført fjernvarmerør frem til området.

Vestforbrænding, som har en eksisterende mindre varmeforsyning i Vinge, har ansøgt Frederikssund Kommune om godkendelse af et varmeprojekt om at forsyne Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund med fjernvarme fra en fjernvarmecentral placeret på Vestforbrændings grund på Strandvangen 15. Varmen tilvejebringes ved 6 MW varmepumpekapacitet, der dækker grundlasten i starten. Varmepumpen skal i videst muligt omfang nyttiggøre overskudsvarme fra virksomheder i de nærliggende erhvervsområder, men hvis virksomhederne ikke hurtigt nok er klar til at levere tilstrækkelig overskudsvarme kan varmepumperne subsidiært hente varme fra grundvand eller fra luften. Udover grundlastanlægget er det nødvendigt at have spidslastanlæg, som kan dække varmeproduktionen i tilfælde, hvor grundlastanlægget må stoppes for renovering og vedligeholdelse og som kan supplere grundlasten på de koldeste dage på året. Grundlasten udgør 86% af varmeproduktionen. Spidslasten dækkes af el eller gas efter hvad der er markedsmæssigt optimalt. Elkedler vil kunne bidrage til balancering af elnettet i perioden med overskud af vindmøllestrøm. På sigt forventes naturgas afløst af biogas. Projektet inkluderer en hovedledning til Ølstykke, som også kræver godkendelse i Egedal Kommune. Projektet er vedlagt. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi. Det fremgår af projektforslaget at Vestforbrænding vil sælge varmen til kunderne i Frederikssund Kommune til samme pris som til kunder i de kommuner, der forsynes fra Vestforbrændings sammenhængende net i Storkøbenhavn. Administrationen vil sikre, at projektforslaget bliver gjort entydigt på dette punkt og at forslaget desuden præciseres vedr. andre tekniske forhold inden udsendelse til høring.

Frederikssund Kommune har i slutningen af 2021 modtaget to projekter om fjernvarmeforsyning af kommunen fra hhv. Vestforbrænding og E.ON, der i forvejen forsyner dele af kommunen. Klima, natur og energi har den 5. april 2022 godkendt et projektforslag fra E.ON om en spildevandsvarmepumpe, som vil reducere E.ONs forbrug af gas til spidslastvarme.

Administrationen skal behandle alle indkomne forslag til varmeforsyningsprojekter og arbejde for den samfundsøkonomisk mest optimale løsning. Samfundsøkonomiske analyser peger kun på den mest optimale tekniske løsning. De kan ikke svare på, hvilket selskab, der skal drive løsningen. Den gældende lovgivning giver ikke kommunen mulighed for, at fastsætte en fordeling af varmemarkedet mellem to forsyningsselskaber.

Administrationen gør opmærksom på, at der er klageadgang for forsyningerne i den gældende lovgivning, som giver en risiko for at udbredelsen af fjernvarme kan blive forsinket.

I det omfang kommunen godkender nye forsyningsområder til fjernvarme, vil borgerne i disse områder - udover den nuværende mulighed for at vælge en individuel varmeforsyning, som f.eks. kan være en varmepumpe - også kunne vælge at slutte sig på fjernvarmen. Forsyning med fjernvarme er en attraktiv varmeform for borgere pga. leveringssikkerhed og fordelagtig pris. Med de nuværende høje gaspriser er det vigtigt, at borgerne så hurtigt som muligt får at vide, om de vil få tilbud om fjernvarme. Dels fordi det giver borgerne valgmuligheder mellem fremtidige varmeforsyningsformer, som i høj grad efterspørges, dels fordi en langsom proces kan føre til, at borgere der ønsker et hurtigt skifte væk fra gas installerer varmepumper, hvorved det kan blive urentabelt at tilbyde de øvrige borgere i området fjernvarme.

Administrationen forventer, at der som opfølgning på den sikkerhedspolitiske og økonomiske udvikling omkring gas og Regeringens udspil "Danmark kan mere - II" kan komme regelændringer, som evt. kan give kommunerne øgede muligheder for at fremme konvertering fra fossile brændsler til fællesvarmeforsyning udenfor nuværende forsyningsområder. Den ovenfor beskrevne proces kan blive justeret i lyset af evt. nye kommunale kompetencer på energiområdet.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter. Såfremt høringsperioden løber i sommerferieperioden, vil administrationen forlænge høringsperioden udover de lovpligtige 4 uger, således at høringsparterne får mulighed for at forholde sig til projektet. Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at borgerne i projektets forsyningsområder kan få tilbudt forsyning med fjernvarme. Der kan ikke pålægges tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder. Borgere, som får tilbudt fjernvarme, kan frit vælge, om de ønsker at koble sig på fjernvarmen.

Administrationen vil - sideløbende med høringen af varmeforsyning til Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund - drøfte fremtidens udbygning af fjernvarme med Vestforbrænding og E.ON med udgangspunkt i de to overordnede projekter fremsendt i slutningen af 2021. Målet er at konvertere så mange byområder som muligt.

Økonomi

De estimerede omkostninger til konsulentbistand på 0,1 mio. kr. finansieres inden for eksisterende rammer.

Bilag

• Projektforslag for fjernvarme til Vinge mv

Resume

Naturstyrelsen Midtsjælland planlægger at udvide Nordmandsskoven ved Skibby. Med nærværende sag skal Byrådet beslutte, om der fortsat skal være politisk repræsentation i et skovrejsningsråd, der inddrages i planlægningen af skovens udvidelse, og i så fald beslutte hvilke 1-2 byrådsmedlemmer, der skal udpeges.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte om Frederikssund Kommune skal have politisk repræsentation i skovrejsningsrådet for Nordmandsskoven.
2. Udpege 1-2 byrådsmedlemmer til skovrejsningsrådet for Nordmandsskoven.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Udvalget anbefaler Jørgen Bech (V) og Jesper Wittenburg (A).

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Skovrejsningsprojektet Nordmandsskoven ved Skibby

Naturstyrelsen Midtsjælland Har i samarbejde med Frederikssund Kommune etableret den nye skov Nordmandsskoven ved Skibby. Lokale interessenter og Frederikssund Kommune deltog i et skovrejsningsråd, der bidrog til planlægningen af skoven, forud for tilplantningen i 2018. Referat af skovrejsningsrådets møde i 2018 er vedlagt som bilag. Skovens primære formål er at beskytte områdets grundvandsreserver, men skoven har også en stor rekreativ værdi, og bliver med tiden er værdifuldt levested for dyr og planter.

Den nye skov ligger i forlængelse af det rekreative område Nordmandsmosen. Kort over nordmandsskoven er vedlagt som bilag.

Udvidelse af Nordmandsskoven

Nordmandsskoven har i dag et areal på ca. 27 hektar, men Naturstyrelsen har netop opkøbt yderligere 23 hektar tilstødende jord, nord for skoven, der nu skal tilplantes med skov. Naturstyrelsen ønsker at inddrage lokale interessenter i planlægningen af skovudvidelsen, og har derfor taget kontakt til tidligere medlemmer af skovrejsningsrådet for at orientere om den kommende skovudvidelse og afklare, om de tidligere medlemmer fortsat er interesserede i at deltage i skovrejsningsrådet.

Udpegning af medlemmer til skovrejsningsrådet for Nordmandsskoven

Byrådet udpegede 4. december 2017 de to byrådsmedlemmer Tina Tving Stauning (A) og Jørgen Bech (V) til skovrejsningsrådet. Udpegningen var gældende i perioden 1. januar 2018 – 31. december 2021. Såfremt der fortsat er ønske om politisk deltagelse i skovrejsningsrådet, skal Byrådet udpege to nye medlemmer til skovrejsningsrådet. Naturstyrelsens skovrider forventer, at skovrejsningsrådet kan mødes i efteråret 2023. Såfremt der ikke er interesse for politisk deltagelse i skovrejsningsrådet, repræsenterer administrationen Frederikssund Kommune i Skovrejsningsrådet.

Orientering om Skovrejsningsrådet for Hørup Skov

Naturstyrelsen Nordsjælland har også et skovrejsningsprojekt i Frederikssund Kommune. Det drejer sig om Hørup Skov ved Slangerup. Modsat Naturstyrelsen Midtsjælland, har Naturstyrelsen Nordsjælland ikke tidligere haft praksis for at invitere politikere med i deres skovrejsningsråd. De to lokale enheder i Naturstyrelsen har udviklet en forskellig praksis, og derfor er der i øjeblikket ikke anledning til at udpege udvalgsmedlemmer til deltagelse i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov.

Inddragelse

Foruden Frederikssund Kommune og Naturstyrelsen, har følgende lokale interessenter tidligere deltaget i skovrejsningsrådet:

Skibby Aktive

Det Danske Spejderkorps

Friluftrådet

Danmarks Naturfredningsforening.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• skovrejsningsprojektbeskrivelse 2017
• skovrejsningsråd - referat fra møde den 11-10 2017

Resume

I sagen redegøres for status på den kommunale vandløbsvedligeholdelse samt det oparbejdede efterslæb. I sagen anbefaler administrationen en tidsplan og forventet ressourcebehov for, at vandløbsområdet kan leve op til de gældende krav. Udgifterne hertil kan ikke afholdes indenfor den eksisterende ramme, og administrationen anbefaler derfor en ændret prioritering indenfor udvalgets område.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende administrationens anbefaling til tidsplan og ressourceforbrug til opmåling og oprensning af offentlige vandløb.
2. Godkende at vandløbsområdet bliver tilført driftsmidler svarende til 450.000 kr. pr. år til opgaven med opmåling og oprensning af offentlige vandløb samt 1/4 årsværk svarende til 162.500 kr. pr. år. Udgifterne hertil finansieres via tangberedskabet på 500.000 kr. og 112.500 kr. ud af 450.000 kr. fra puljen for sjældne plantearter.
3. Godkende administrationens anbefaling til tidsplan og ressourceforbrug til revision af regulativer for offentlige vandløb.
4. Godkende at vandløbsområdet bliver tilført anlægsmidler for 100.000 kr. det første år til opgaven med revision af regulativer og 500.000 kr. pr. år i syv år samt 1 årsværk svarende til 650.000 kr. pr. år. Udgifterne hertil finansieres via klimapuljen.
5. Godkende administrationens anbefaling til tidsplan og ressourceforbrug til omklassificering af vandløb.
6. Godkende at vandløbsområdet bliver tilført anlægsmidler for 400.000 kr. det første år til opgaven med omklassificering og 200.000 kr. pr. år i efterfølgende fem år samt 1/4 årsværk svarende til 162.500 kr. pr. år. Udgifterne hertil finansieres via klimapuljen.

Beslutning

Anbefales.

Udvalget ønsker at få screenet områder, hvor det er muligt at udvikle vådområder.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har på vandløbsområdet et efterslæb af opgaver, som kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til at gennemføre. Der er behov for, at dette arbejde systematiseres fremadrettet. Det drejer sig om:

• dele af den lovpligtige vandløbsvedligeholdelse af offentlige vandløb i kommunen (opmåling og oprensning),
• gennemgang og revidering af regulativerne for de offentlige vandløb og
• ensretning af klassificering af kommunens vandløb.

Alle vandløb i Danmark er klassificeret som enten offentlige eller private vandløb. Frederikssund Kommune er myndighed for alle vandløb, åer og dræn jf. vandløbsloven. Både offentlige og private vandløb ejes af den enkelte bredejer.

Frederikssund Kommune har pligt til at vedligeholde de ca. 120 km offentlige vandløb i Frederikssund Kommune. Ved offentlige vandløb forstås vandløb, der har offentlighedens interesse, hvilket kan dække over alt fra miljø, sikring af levesteder for flora og fauna, til sikring af afvanding. Det er et lovkrav, at der for alle offentlige vandløb findes et vandløbsregulativ, der beskriver vandløbets administrationspraksis. Regulativet kan betragtes som en kontrakt mellem bredejer og kommune særligt omhandlende vedligeholdelsen af vandløbet.

De private vandløb vedligeholdes af bredejer.

Opmåling og oprensning af kommunens offentlige vandløb

Frederikssund Kommune er jf. vandløbsloven forpligtet til at vedligeholde offentlige vandløb i kommunen. Vedligeholdelsen skal udføres som beskrevet i det enkelte vandløbsregulativ. Vandløbsvedligeholdelsen omfatter grødeskæring af de planter, der vokser i vandløbet samt evt. oprensning af aflejret sand og mudder. Det gøres for at sikre afstrømningen i oplandet og dermed forebygge oversvømmelser af marker, huse m.m.

Grødeskæring udføres 1 til 3 gange årligt, i fastlagte perioder. Oprensning af offentlige vandløb må kun ske på baggrund af en opmåling af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Der er i regulativerne beskrevet med hvilken frekvens, denne kontrol udføres. I Frederikssund Kommune varierer frekvens fra 1 til 3 år.

På nuværende tidspunkt er der alene afsat budget til at foretage grødeskæring. Opgaven med opmåling og oprensning bliver derfor kun udført sporadisk og ikke systematisk. Frederikssund Kommune risikerer at blive erstatningspligtigt for skader på fx boliger og afgrøder som følge af oversvømmelser fra vandløb, hvor manglende vedligehold er årsag til eller har forværret oversvømmelsen.

Et konservativt bud på omkostninger for at igangsætte et opmåling- og oprensningsprogram, jf. kommunens regulativer er 450.000 kr. årligt i drift + 1/4 årsværk årligt.

Revision af vandløbsregulativer

De ca. 120 km offentlige vandløb i Frederikssund Kommune er fordelt på 34 forskellige vandløbsregulativer. Regulativerne varierer meget i alder, det ældste gældende regulativ er fra 1946, de fleste regulativer er fra 90’erne. Frederikssund Kommune er i hvert regulativ forpligtiget til at fastsætte bestemmelser for revision af regulativet. Fælles for alle regulativerne for offentlige vandløb i kommunen er, at de er utidssvarende og er udløbet. De er dog stadig juridisk gældende, indtil de bliver revideret.

Med den foreslåede plan vurderer administrationen, at det kræver et årsværk og op imod syv år, før revideringen af kommunens vandløbsregulativer kan afsluttes. Dertil kommer udgifter til opmåling af vandløb og rådgiverbistand. Der er behov for 100.000 kr. i år 1 til at fastlægge grundlaget for nye regulativer og herefter i gennemsnit udgifter for ca. 100.000 kr. pr. regulativ (afhænger særligt af vandløbets størrelse og længde).

Vandløbsadministrationen forventer, at en revision af regulativer efterfølgende kan medføre besparelser på ca. 200.000 kr. årligt pga. en ensretning af frekvens for vedligeholdelse til både grødeskæring og tilsyn.

Ensretning af klassificering af vandløb

Indenfor en kommunes grænser skal kommunen jf. bekendtgørelse med klassifikation og registrering af vandløb tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret. Det er ikke tilfældet i Frederikssund Kommune, da klassificeringen er sket før kommunesammenlægningen. Der udestår derfor en vurdering af klassificeringsstatus af alle kendte vandløb, åbne som rørlagte og offentlige som private, ud fra en række endnu ikke fastsatte kriterier. Når kriterier er besluttet af Byrådet, anvendes de til vurdere alle vandløb og evt. at omklassificere vandløbene jf. kriterierne. Hvis et vandløb nedklassificeres fra offentligt til privat, skal det overleveres i funktionsdygtig stand. Hvis et vandløb opklassificeres fra privat til offentligt, skal der udarbejdes et regulativ.

Administrationen vurdere at omklassificering kan være gennemført ved tilførsel af 400.000 kr. år 1 til fastlæggelse af kriterier og vurdering af alle vandløb + ca. 200.000 kr. årligt i de efterfølgende 4 til 6 år til at udarbejde nye regulativer for nye offentlige vandløb og renovere nedklassificerede vandløb til funktionsdygtig stand. + et ¼ årsværk årligt i perioden.

Administrationen forventer, at omklassificering af vandløb i kommunen vil medføre færre offentlig vandløb og dermed besparelser generelt på vandløbsområdet på lang sigt, da der vil være færre udgifter bl.a. vandløbsvedligeholdelse, kontrol og regulativrevisioner.

Anbefaling til tilførelse af midler på vandløbsområdet

Administration anbefaler således, at vandløbsområdet bliver tilført midler til løsning af ovenstående lovpligtige opgaver i et omfang på:

• 450.000 kr. + 1/4 årsværk på driftsbudgettet samt
• 1 mio. kr. i år 1 og 700.000 kr. årligt i fem år + 1 1/4 årsværk i seks år og 500.000 kr. + 1 årsværk i yderligere et år på anlægsbudgettet (se tabel):

Herefter vil der fortsat være behov for driftsmidler til opmåling og oprensning, men disse kan delvist opvejes med forventede besparelser som følge af de to andre projekter.

På driftsområdet kan finansieringen findes inden for ikke-lovpligtige opgaver på udvalgets område. Der kan her peges på tangberedskabet (500.000 kr.), biodiversitetspuljen (300.000 kr.) og puljen til sjældne plantearter (450.000 kr.). På anlæg kan finansieringen findes på puljen til klimaindsatser eller på puljen til kystbeskyttelse.

Inddragelse

Både ved omklassificering af vandløb og revision af regulativer vil der være lovpligtig inddragelse af bredejere og andre interessenter. Der skal blandt andet faciliteres lodsejermøder, laves forhøringer af bredejere og interessenter og alt sendes i otte ugers høring inden vedtagelse.

Økonomi

I forhold til indstillingspunkt 2 har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifterne finansieres inden for eksisterende rammer.

I forhold til indstillingspunkt 4 og 6 vil anlægsønsket skulle overgå til arbejdet med investeringsplanen 2023-2032 i forbindelse med budget 2023, hvorfor der ville skulle udarbejdes et handlingskatalog hvor projekt og økonomi beskrives. Finansiering foreslås via klimahandlingsplanen, hvor der i oplægget til investeringsplanen er afsat 9,6 mio. kr. i 2023, 7,5 mio. kr. i 2024, 8 mio. kr. i 2025 og 8 mio. kr. i 2026. Derudover er der i 2027-2032 afsat 32 mio. kr. til klimahandlingsplanen. Finansiering kan ske via en nedskrivning af budget til klimahandlingsplan og en tilsvarende opskrivning af budget på et nyt anlægsprojekt.

Anlægsprojektet er estimeret til, at koste 1,8 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2024-2028 samt 1,2 mio. kr. i 2029. Samlet set 10,5 mio. kr. i perioden 2023-2029.

Resume

Udvalget vil under dette punkt blive præsenteret for de anbefalinger til mål og tiltag, der er kommet ud af inddragelsesprocessen med borgersamling og workshop med erhvervsliv. Kommunens rådgiver på mobilitetsplanen, Via Trafik, vil på mødet facilitere en proces, hvor udvalget tilkendegiver, hvorvidt de kan bakke op om de foreslåede mål og tiltag. Herefter vil der på baggrund af temadrøftelsen blive udarbejdet et udkast til mobilitetsplan, der indeholder konkrete og realiserbare løsninger, der viser vejen til målet om 70 % reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, Natur og Energi, at:

1. Drøfte de fremlagte mål og tiltag.

Beslutning

Drøftet. Sagen ønskes uddybet med CO2 beregninger og økonomi.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Baggrund

Frederikssund Kommune er i gang med at udarbejde en mobilitetsplan, der skal understøtte målet om at reducere CO₂-udledningen med 70 % i 2030og klimaneutralitet i 2045. For at nå det mål er der tre overordnede greb, der kan arbejdes med – 1) omstilling af bilparken til fossilfri brændsel, 2) overflytning til grønne transportformer og 2) begrænse behovet for at transportere sig.

Alle muligheder kræver en ændring af adfærden. Derfor har der været stor fokus på inddragelse i processen for mobilitetsplanen. Konkret er det foregået ved at inddrage udvalgte interessenter, herunder virksomheder, gennem interviews og workshops, mens borgerne er blevet inddraget gennem en åben spørgeskemaundersøgelse og et dybdegående forløb med repræsentativt udvalgte borgere (borgersamling).

Klima, natur og energi er på mødet den 5. april blevet præsenteret for borgersamlingens forslag til mobilitetsplanens temaer. Borgerne har indtil videre peget på, at mobilitetsplanen skal have fokus på at overflytte til grønne transportformer ved at styrke alternativerne cykel, kollektiv trafik og også samkørsel. I den forbindelse kom der rigtig mange gode konkrete forslag, som borgersamlingen har arbejdet videre med i de følgende 3 borgersamlinger. Et væsentligt budskab fra 1. borgersamling var, at overflytningen skal ske ved at forbedre alternativerne og ikke ved at bruge pisk overfor bilisterne. Det skal være et frivilligt valg, men det oplagte og naturlige valg. Herudover var der et fælles budskab om, at det er vigtigt at mobilitetsplanen arbejder med at styrke de mindre byer og sammenhængen i kommunen, så det bliver attraktivt at bo i de mindre byer. Konkret anbefaler borgersamlingen, at mobilitetsplanen skal indeholde en række tiltag inden for de nævnte temaer. Tiltagene er vedlagt som bilag og vil blive uddybet på mødet.

Borgersamlingen har haft deres sidste møde og overdrager nu deres anbefalinger til mobilitetsplanens mål og tiltag til politikerne. Kommunens rådgiver på projektet, Via Trafik, deltager under punktet og facilitere en proces, hvor udvalget tilkendegiver, hvorvidt de kan bakke op om de foreslåede mål og tiltag.

Den videre proces

Oversigten nedenfor viser den videre proces for Mobilitetsplanen

Inddragelse

Frederikssund Kommune har forbindelse med mobilitetsplanen gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse om borgernes transportvaner, som 7.200 borgere har besvaret og har afholdt 4 borgersamlinger med en fast gruppe af borgere, der er repræsentativt udvalgt blandt de borgere, som har deltaget i spørgeundersøgelsen. Formålet med borgersamlingerne er, at få borgernes bud på mobilitetsplanens indhold.

Udover borgersamlingerne er der også afholdt en workshop for kommunens erhvervsliv. På workshoppen deltog repræsentanter fra nogle af kommunens virksomheder og kulturinstitutioner og hvordan de i samarbejde med kommunen og hinanden kan nå vores klimamål på transportområdet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Borgersamlingens anbefalinger og videre proces
• Frederikssund Mobilitetsplan - Præsentation 07.06.22

Resume

Denne sag behandles i Unge, fritid og idræt med efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Samtidig sendes sagen til orientering i Klima, natur og energi samt Plan og teknik.

Byrådet skal træffe beslutning om justeret periodisering af anlægsudgifter for Maritimt Center Frederikssund.

I forbindelse med forberedelserne til arkitektkonkurrencen for Maritimt Center Frederikssund har administrationen i tæt dialog med følgegrupperne udviklet projektets fire hovedvisioner samt gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at opbevare både i vandet hele året rundt. Både visioner og undersøgelse af bådhåndtering er centrale forudsætninger for projektets videre udvikling. Med denne sag præsenteres Byrådet desuden for de videreudviklede visioner samt resultaterne fra undersøgelsen af bådhåndtering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi samt Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretningen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Fra idéfasen omkring et maritimt center i Frederikssund og frem til påbegyndelsen af et kommende konkurrenceprogram har visionen udviklet sig. Fem etablerede maritime foreninger med hver deres egne slidte faciliteter meldt klart ud, at de ville skabe et maritimt fællesskab sammen. Byrådet vedtog i december 2021 at igangsætte arbejdet med et konkurrenceprogram for Maritimt Center, hvor fire centrale visioner skulle videreudvikles. Samtidig godkendte Byrådet, at administrationen arbejder tæt sammen med Lokale- og Anlægsfonden med henblik på at udvikle et eksempelprojekt, fonden kan støtte med et fondstilskud.

I processen og dialogen med de maritime foreninger er visionerne videreudviklet med flere nuancer og beskrivelser. Visionen "Nytænkning af bådopbevaring" er blevet omformuleret til en mere ambitiøs titel: ”En moderne bæredygtig havn”. Denne visions justering deles med Frederikssund Lystbådehavn og elementer af visionen hører budgetmæssigt under Lystbådehavnens egen fremtidige investeringsplan. Som bilag til sagen er det oprindeligt vedtaget visionsdokument fra Byrådet i december 2021. Visionernes pejling ligger fast, men deres indhold og konkrete udformning vil være under fortsat udvikling under udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet i tæt dialog med brugerne. Den færdigudviklede vision skal sammen med det endelige konkurrenceprogram godkendes af Byrådet.

De fire visioner beskrives for nuværende som nedenstående:

1. Byrummet helt ned til havnen

Frederikssund Lystbådehavn ligger i dag for enden af en blind vej og med en lukket oplevelse for ankommende gæster. Visionen er, at Maritimt Center og de tilstødende arealer åbnes op og bliver lettere tilgængelige fra Frederikssund by samt tilgængelig for alle borgere. Når man ankommer til lystbådehavnen skal det maritime miljø møde øjet, gerne med tydelige sigtelinjer til fjorden og havnen. Man skal hurtigt kunne danne sig et overblik ved ankomstvejen over områdets muligheder.

2. Nytænkende maritime faciliteter

Samspillet mellem aktiviteter på land og i vand skal nytænkes. De eksisterende maritime faciliteter huser én forening pr. facilitet. Der er ingen synergi, samarbejde eller fælles udnyttelse. Samtidig er faciliteterne lukket for alle andre end medlemmerne. De nye fælles faciliteter skal åbne sig op for alle forbipasserende, og der må gerne være fælles, offentlige arealer i tæt sammenhæng med dedikerede foreningsarealer. Det skal være lettere at blive inviteret indenfor i en maritim forening i Frederikssund.

3. En åben havn for alle

Lystbådehavnen råder over et stort areal, der i dag har den primære funktion at opbevare både. Arealet skal sættes i spil med henblik på at åbne området op for rekreative aktiviteter. Der skal skabes muligheder for, at der kan opstå interessante aktivitetstilbud. Lystbådehavnen skal være et sted man besøger, bruger og taler om - uanset om man dyrker maritime eller rekreative aktiviteter på havnens område. Områderne omkring havnen skal invitere til igangsættelse af spontane og selvorganiserede fællesskaber, i synergi med de organiserede og strukturerede aktiviteter.

4. En moderne bæredygtig havn

Frederikssund Lystbådehavn skal være en moderne og bæredygtig havn. Det betyder, at havnen skal drives med fokus på minimal miljøbelastning på Roskilde Fjord og at landarealerne bruges fleksibelt hele året.

Lystbådehavnen i Frederikssund drives i dag som de fleste danske lystbådehavne. Bådene bruges primært i sommerhalvåret og sættes på land fra oktober til april. Det efterlader havnens område som et opbevaringsareal i seks måneder om året. For at kunne indfri projektets ambitiøse visioner for havnens transformation skal bådopbevaringen nytænkes, således majoriteten af bådene opbevares i havnebassinet året rundt. Et mindre areal disponeres til bådoplag på land i vinterhalvåret. Denne vision betyder, at havnens faciliteter skal optimeres til at kunne beskytte bådene mod vejrlig i havnebassinet. Samtidig skal havnens drift af bådoptagning og bådoplag forbedres sådan, at bådene på land opbevares tættere og behandles miljømæssigt forsvarligt med skyllepladser og klargøringspladser, der sikrer imod udvaskning af farlig kemi fra bådene.

Forundersøgelse af både i vinterhavn

Da Byrådet 15. december 2021 vedtog at godkende det videre arbejde med visionen om at nytænke bådopbevaring, igangsatte administrationen sammen med Lokale- og Anlægsfonden en forundersøgelse af, hvordan man kan sikre bådopbevaring i vandet om vinteren. Der var et behov for at indsamle viden og erfaringer, så visionen kunne skærpes og forudsætningerne for en realisering af visionen klargøres. Der blev nedsat en følgegruppe til forundersøgelsen som bestod af repræsentanter fra Frederikssund Lystbådehavn, Frederikssund Sejlklub, Direktøren i Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID), Lokale og Anlægsfonden og Center for Kultur og Fritid.

Forundersøgelsen har forløbet over tre faser:

• Fase 1 har været at afdække tekniske, forsikringsmæssige og driftsmæssige spørgsmål til bådopbevaring i vand hele året.
• Fase 2 har været en erfaringsindsamling med Frederikssund Lystbådehavn, Frederikssund Sejlklub og FLID. Foreningerne har været på studietur i Oslo for at besøge tre inspirationshavne, der arbejder med helårsopbevaring af både i vandet. Inspirationshavnene har også en stærk miljøprofil på håndtering af giftige bundmalinger, sortvand fra både og miljørigtige løsninger for bådejere. Der er generelt skabt en opmærksom omkring behovet for en fremtidig ambition om en miljømæssigt forsvarlig drift af lystbådehavne.
• Fase 3 har fokuseret på, sammen med Arkitektfirmaet JaJa Arkitekter, at samle den tekniske afdækning og erfaringerne fra Norge til en rapport. Rapporten indeholder inspiration, potentialer og scenarier som kan inkluderes i et konkurrenceprogram for arkitektkonkurrencen for Maritimt Center Frederikssund. Rapportens konklusioner, scenarier og potentialer er blevet fremlagt for lystbådehavnens andelshavere på et informationsmøde den 5. maj 2022. Der deltog 110 deltagere på mødet, og der var et stort engagement og interesse for projektet.

De tekniske delrapporter konkluderer, at der ikke er noget til hinder for at lade sin båd blive i vandet året rundt - så længe nogle forudsætninger omkring havnens faciliteter er opfyldt. Forsikringsmæssigt skal en lystbådehavn være kategoriseret som en A-havn af forsikringsbranchens organisation Forsikring og Pension for at kunne have både i havnen om vinteren. Frederikssund Lystbådehavn er i dag kategoriseret som en A-havn. Det vurderes i rapporten, at lystbådehavnen skal opgradere sit ydre værn mod syd, som ikke er dimensioneret til storme fra sydlige retning, for at kunne beholde sin plads i helårshavn kategorien.

En vinterhavn skal:

1. være godkendt som en Kategori A-havn.
2. være beskyttet af et ydre værn som en mole eller en kraftigt dimensioneret bølgebrydende flydebro.
3. være installeret med en form for is-værn i havnebassinet.
4. have flydebroer, der følger almindeligt tidevand og i særlige tilfælde stormflodstidevande.

Rapporten fremlægger igennem forskellige scenarier potentialerne ved at bruge havnens omkringliggende arealer til at invitere flere til rekreative aktiviteter på og ved fjorden. Rapporten viser, at potentialerne ved at nytænke vinteropbevaringen af både kan understøtte projektets øvrige visioner. Rapporten er vedlagt som bilag.

Som bilag til rapporten er udarbejdet fire videointerviews, som udvalget kan tilgå på nedenstående links:

• Sejler fra Nivå Havn https://vimeo.com/705718302/0e8b48d278
• Havnechef i Den Kongelig Norske Seilforening i Oslo https://vimeo.com/705719178/05670475c8
• Projektleder for udviklingen af Vollen Marina https://vimeo.com/705718888/70812f4ee7
• Direktør i Asker Marina som er oslofjordens største marina https://vimeo.com/705719702/2e9e34c7df

Rapporten, der sammenfatter forundersøgelsen, viser at visionen om en moderne bæredygtig havn er en forudsætning for realiseringen de øvrige 3 visioner i projektet - Byrummet helt ned til havnen,

Nytænkende maritime faciliteter og En åben havn for alle.

Realisering af en helårshavn

Omdannelse af de nuværende landarealer fra bådoplag til rekreative og maritime faciliteter kræver at havnens nuværende faciliteter forbedres. Administrationen samarbejder med lystbådehavnens bestyrelse og Lokale- og Anlægsfonden om at udvikle en model for, at havnen kan fungere som vinterhavn. En forudsætning for at sikre Frederikssund Lystbådehavn, er at havnen skal have etableret en bølgebrydende flydebro yderst i havnebassinet mod syd som værn mod dårligt vejr. Endvidere skal havnen have mulighed for at sætte et isværn op i tilfælde af en hård isvinter.

Dette er investeringer som Lokale og Anlægsfonden kan se som potentielle støtteelementer i projektet for at realisere visionen om en moderne bæredygtig havn. Det afgørende for at Lokale- og Anlægsfonden kan yde dette tilskud er, at man kan indfri ambitionen om at gøre Frederikssund Lystbådehavn til en foregangshavn for fremtidig havnedrift, hvor landarealerne inviterer til en større rekreativ mangfoldighed.

Nu hvor forundersøgelse er gennemført og fakta belyst, vil administrationen i dialog med Lokale og Anlægsfonden, projektets konkurrencesekretær og de maritime foreninger fremlægge en sag for byrådet i september 2022, der beskriver en model for realisering af visionen om en moderne bæredygtig havn.

Ny konkurrencesekretær

Administrationen har vurderet, at projektet havde behov for at tilknytte en ny konkurrencesekretær, som kunne løfte brugerinddragelsen og sikre at byrådets visioner med projektet tydeligt indgår i en kommende arkitektkonkurrence. Der er indgået en aftale med RUM Arkitekter om opgaven som konkurrencesekretær for arkitektkonkurrencen. Til byrådets godkendelser er i bilag vedhæftet en revideret tids- og procesplan for projektet. Projektet forventes afsluttet i 2025.

Unge, fritid og idræt afholder indledende workshop 23. august 2022.

Udvalgene Unge, fritid og idræt, Plan og teknik samt Klima, natur og energi bliver inviteret til en workshop om indholdet i konkurrenceprogrammet d.11. oktober 2022.

Ændret periodisering i investeringsplanen 2023-2032

Der er i oplægget til investeringsplanen 2023-2032 afsat 48,5 mio. kr. til Maritimt Center fordelt med 26,5 mio. kr. i 2023 og 22 mio. kr. i 2024.

Med nærværende sag indstilles der til en ændret periodisering på anlægsprojektet i investeringsplanen 2023-2032, således at bruttoanlægsudgifterne udgør 9,7 mio. kr. i 2023, 21,3 mio. kr. i 2024 og 17,5 mio. kr. i 2025. Dermed nedskrives bruttoanlægsudgifterne med 16,8 mio. kr. i 2023, 0,7 mio. kr. i 2024 og opskrives tilsvarende med 17,5 mio. kr. i 2025.

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Rapporten fra ekstern rådgiver med sammenfatning af forundersøgelse for vinteropbevaring af både på vand, fremtidige scenarier og potentialer tages til efterretning.
2. Orientering om ny konkurrencesekretær
3. Status på udvikling af vision for maritimt center tages til efterretning.
4. Godkendelse af revideret tids- og procesplan
5. Justere periodiseringen på de budgetlagte bruttoanlægsudgifter i investeringsplanen 2023-2032, således at bruttoanlægsudgifterne udgør 9,7 mio. kr. i 2023, 21,3 mio. kr. i 2024 og 17,5 mio. kr. i 2025.

Martin Hald og Anders Munch Skovgren deltager på mødet.

Inddragelse

Følgegruppen af maritime foreninger har været tæt inddraget i udviklingen af projektets visioner. Den tekniske forundersøgelse er udarbejdet i tæt dialog med Frederikssund Lystbådehavn og Frederikssund Sejlklub. Begge foreninger har endvidere deltaget i en studietur til Oslo Fjorden for at besøge eksempelhavne, der opbevarer både i vandet året rundt og har stærke miljøprofiler.

Økonomi

I oplægget til investeringsplanen 2023-2032 er der afsat 48,5 mio. kr. til Maritimt Center.

Med nærværende sag indstilles der til en ændret periodisering, således at bruttoanlægsudgifterne nedskrives med 16,8 mio. kr. i 2023 og 0,7 mio. kr. i 2024, mens bruttoanlægsudgifterne opskrives med 17,5 mio. kr. i 2025.

Dermed udgør budgettet til bruttoanlægsudgifterne 9,7 mio. kr. i 2023, 21,3 mio. kr. i 2024 og 17,5 mio. kr. i 2025. og det samlede budget for bruttoanlægsudgifterne udgør 48,5 mio. i 2023-2025.

Bilag

• MARITIM_PROCES OG MØDEPLAN_20220524
• Mere liv i lystbådehavnene - Forundersøgelse og inspirationsoplæg - interaktiv

Resume

Miljøstyrelsen har sendt forslag til de nye statslige Natura 2000-planer for perioden 2022 – 2027 i høring. I Frederikssund Kommune er udpeget fire Natura 2000-områder: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Kyndby Kyst, Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov samt Jægerspris Skydeterræn. Udvalget orienteres om indhold og proces. Administrationen forventer ikke at fremsende høringssvar.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Natura 2000-planerne fastsætter rammerne for, hvordan kommunerne kan sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper, arter og fugle indenfor Natura2000-områderne. Planerne opdateres hver 6. år, og Miljøstyrelsen har den 23. feb. 2022 sendt forslag til de nye statslige Natura 2000-planer for perioden 2022 – 2027 i høring frem til den 25. maj 2022. Når Natura 2000-planerne er endelig vedtagelse, skal de udmøntes i kommunale handleplaner. Administrationen har ikke bemærkninger til forslag til Natura 2000-planerne og forventer derfor ikke at fremsende høringssvar.

En Natura 2000-plan består blandt andet af en beskrivelse af mål for naturtilstanden i de enkelte Natura 2000-områder samt et indsatsprogram. Målsætningerne giver retning for indsatserne og er bindende for myndighederne. Indsatsprogrammet dækker den konkrete planperiode, og er ligeledes bindende for myndighederne. Hovedformålene med indsatserne i denne planperiode er blandt andet,

• at der ønskes fokus på naturlige processer og naturens robusthed,
• at sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder for arter,
• fokus på indsatser, der gavner truede arter og fugle og
• fortsat fokus på at bekæmpe invasive arter.

Frederikssund Kommune er berørt af fire Natura 2000-områder, hvoraf to af dem strækker sig ind i nabokommunerne (Roskilde Fjord og Øvre Mølleådal).

I to af områderne har Frederikssund Kommune ingen myndighedsrolle for så vidt angår handleplansudarbejdelse. Det drejer sig om Jægerspris Skydeterræn, som primært er statsejet og Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, hvor Frederikssund Kommune kun har meget få hektar ved Buresø.

Planforslagene 2022-2027 kan tilgås via følgende link:

• Nr. 136, Roskilde Fjord: https://mst.dk/media/232875/n136-natura-2000-plan-2022-27.pdf
• Nr. 139, Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov: https://mst.dk/media/232874/n139-natura-2000-plan-2022-27.pdf
• Nr. 244, Kyndby Kyst: https://mst.dk/media/232839/n244-natura-2000-plan-2022-27.pdf
• Nr. 235, Jægerspris Skydeterræn: https://mst.dk/media/232837/n235-natura-2000-plan-2022-27.pdf

Videre proces

Statens Natura 2000-planer forventes vedtaget i slutningen af 2022. Herefter har kommunerne et halvt år til at udarbejde forslag til konkrete handleplaner, som efterfølgende skal i mindst otte ugers offentlig høring. Disse handleplaner skal endeligt vedtages senest et år efter vedtagelsen af de statslige Natura 2000-planer (i slutningen af 2023). Handleplaner for de enkelte Natura 2000-områder udarbejdes i samarbejde med relevante nabokommuner og Naturstyrelsen. Handleplanerne konkretiserer målsætninger og indsatsbehov for de enkelte Natura2000-områder.

Det fremgår af Natura 2000-planernes indsatsprogram, at staten stiller virkemidler til rådighed til gennemførelse af planerne, samt at det forudsættes, at kommunerne i mindre omfang bidrager økonomisk. Frederikssund Kommune har via DUT-midler årligt budgetteret med knap 100.000 kr. til at sikre og forbedre naturkvaliteten indenfor kommunens Natura2000-områder. Administrationen forudsætter, at den kommunale plejeindsats fortsat finansieres via DUT, således at det aktuelle indsatsniveauet kan fastholdes.

Lov- og plangrundlag:

- Lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder.

- Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Inddragelse

Under udarbejdelse af de kommende kommunale handleplaner for de enkelte Natura 2000-områder vil forvaltningen samarbejde med relevante nabokommuner og Naturstyrelsen Nordsjælland.

Borgere vil kunne komme med høringssvar til de kommunale handleplaner i en 8 ugers høringsperiode, som vil ligge i andet halvår af 2023.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Efter Byrådets vedtagelse af Naturstrategien 2022-27 igangsættes arbejde med en handlingsplan for udmøntning af naturstrategiens indsatser for perioden 2022-2027. Der foreslås en bred tilgang til at aktivere idéer og viden fra lodsejere, borgere, frivillige, lokalsamfund, virksomheder og grønne organisationer m.v. For at igangsætte nye indsatser kræves tilført nye ressourcer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 27. april 2022 Naturstrategi 2022-27, herunder at naturstrategien udmøntes i en handlingsplan 2022-27, som skal beskrive retningslinjer for prioritering af indsatser, aktiviteter og økonomi og skal kunne skabe grundlag for realisering af de i handlingsplanen prioriterede indsatserne indenfor den ressourceramme, der i perioden afsættes til formålet. Nye indsatser foreslået i Naturstrategien vil kun kunne gennemføres med tilførsel af tilsvarende nye ressourcer eller omprioritering af den nuværende indsats.

Enkelte af de foreslåede nye indsatser i Naturstrategien er allerede ved at blive udmøntet i 2022, da der med budgetaftalen for 2022 blev tilført ressourcer til naturområdet. Derudover vil en fortsættelse af den eksisterende økonomiske ramme overvejende give en indsats svarende til det Frederikssund Kommune allerede gør, og som fremgår af naturstrategien i afsnittene "Hvad vi gør i dag for..".

Naturstrategiens vision skal opnås ved at samarbejde og indgå partnerskaber med lodsejere, borgere, frivillige, lokalsamfund, virksomheder og grønne organisationer m.v. samt udarbejde planer for, hvordan vi kan nå vores målsætninger. Det er derfor en naturlig følge at arbejdet med handlingsplanen søger bredt at aktivere borgernes ønsker og engagement i at beskytte og udvikle naturen og invitere natur og biodiversitet ind i vores byer i Frederikssund Kommune. Administrationen vil derfor igangsætte en proces, hvor de forskellige målgrupper har mulighed for at bidrage med forslag og konkrete aktiviteter inden for de fire indsatsområder fra Naturstrategien: Naturen på land, Vand og kyster, Bynatur og biodiversitet samt Naturoplevelser. Det kunne være arbejdsspørgsmål som:

• Hvordan kan vi overvåge planter og dyrearter, så vi får bedst muligt kendskab til særligt værdifulde naturområder i kommunen?
• Hvilke naturarealer skal vi prioritere først med plejeplaner?
• Hvordan kan vi opnå frivillighedsaftaler til genåbning af flere rørlagte vandløb?
• Hvad skal der til for at forbedre kystnaturen?
• Hvad skal der til for at borgere, lodsejere m.fl. bidrager mere med en frivillig indsats?
• Hvordan skaber vi levesteder og øger biodiversitet i byen uden at trafiksikkerheden og tilgængeligheden af byens grønne rum reduceres?
• Hvor skal vi forbedre tilgængeligheden i naturen, og hvor skal vi sikre forstyrrelsesfri zoner af hensyn til dyrelivet?

Tidsplan

Administrationen vil i løbet af sommerperioden invitere bredt til drøftelse af aktiviteter til handlingsplanen på den digitale platform "vi.skaber.frederikssund.dk". Herefter vil administrationen arbejde med de indkomne forslag og supplere med analyse af data, som kommunen ligger inde med og drøfte forslagene med blandt andre Grønt Forum. Administrationen forventer på denne baggrund at kunne fremlægge et udkast til en handlingsplan ultimo 2022.

Inddragelse

Der er allerede indsendt mange forslag til konkrete indsatser og prioritering af ressourcer i forbindelse med den offentlige høring af naturstrategien. Inddragelsen af kommunens borgere vil blandt andet tage udgangspunkt heri. Grønt Forum vil på møderne i 2022 blive inddraget i arbejdet med at skabe et prioriteringsgrundlag for konkrete indsatser i handlingsplan 2022-27. For at skabe en bredere forankring af udmøntningen af naturstrategiens indsatser blandt kommunens borgere, der ikke er organiseret i foreninger m.m., etableres et forum på den digitale platform "vi.skaber.frederikssund.dk". Herudover inddrages centrale samarbejdspartnere som Naturstyrelsen, Nationalpark Skjoldungernes Land, Destination Fjordlandet m.fl.

Når handlingsplanen er vedtaget kan Grønt Forum bidrage til opfølgning og evaluering af handlingsplanens aktiviteter.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Naturstrategi 2022-27 Godkendt den 27. april 2022

Resume

Forslaget til de statslige vandområdeplaner for 2021-2027 er i offentlig høring og udvalget orienteres med denne sag om indsatser og målsætninger, som vedrører Frederikssund Kommune. I dette dagsordenpunkt gives der en status for de indsatser, der er blevet fastlagt for denne tredje planperiode for vandløb, søer, kystvande og grundvand samt spildevandsindsatser.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi samt Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

De statslige vandområdeplaner har til formål, at sikre Danmarks søer, vandløb, kystvande og grundvand opnår mindst ”god tilstand” og fristen for målopfyldelsen er blevet forlænget frem til 2027. Miljøministeriet har den 22. dec. 2021 sendt forslaget til vandområdeplanerne for 2021-2027 i offentlig høring frem til 22. jun. 2022, og i denne forbindelse orienteres udvalget om indsatser og målsætninger som vedrører Frederikssund Kommune. Vandområdeplanerne for 2021-2027 er den tredje planperiode og planerne omfatter en periode på seks år. De to forudgående planperioder er 2009-2015 og 2015-2021. Vandområdeplanerne 2021-2027 udgør en opdatering og videreførelse af vandområdeplanerne 2015-2021, jf. § 27 i lov om vandplanlægning. Det samlede høringsmateriale ligger på Miljøministeriets hjemmeside: https://mim.dk/natur/vand/vores-vandmiljoe/hoering-af-vandomraadeplaner/ .

I den nye planperiode er der ikke blevet tilføjet mange nye indsatser på alle områder, men indsatser, som ikke er blevet færdiggjort fra de tidligere planperioder, er blevet overført til den tredje planperiode. I det følgende gives der en status for de indsatser, der er blevet fastlagt for den tredje planperiode for vandløb, søer, fjorde og grundvand og spildevandsindsatser, og hvor Frederikssund Kommune er forpligtet til at sikre målopfyldelse.

Vandløb

Der skal i kommende planperiode gennemføres 8 indsatser fordelt på 5 vandløb. Det drejer sig om: Skarndalsgrøften, Mademose Å, Lyngerup Grøft, Græse Å og Sillebro Å. De enkelte indsatser på vandløb er varierende fra etablering af sandfang, til mindre strækningsbaserede indsatser som genåbning og genslyngning. Der kan søges støtte til både forundersøgelse og etablering ved EU-ordninger eller nationale ordninger. I gældende vandområdeplan, anden planperiode fra 2015 til 2021, planlægger administrationen at få gennemført forundersøgelse til indsats på Vejlemølle Å i løbet 2022 med mulig etablering i 2023.

Søer

I Frederikssund Kommune er 4 søer omfattet af miljømål i Vandområdeplanerne 2021-2027. Det drejer sig om: Skenkelsø Sø, Buresø, Selsø Sø og Rørmose (sø på Eskilsø). De 3 af søerne har miljømålsætning om god økologisk tilstand, mens der for Skenkelsø er mål om moderat tilstand dvs. et mindre strengt miljømål som begrundes med ”uforholdsmæssigt store omkostninger”. Der er ikke krav om indsatser for søerne, og det betyder at miljømålene skal fastholdes og/eller opnås igennem anden lovgivning (bl.a. spildevandsregulering) og skal vurderes ved sagsbehandling mv., som kan påvirke søerne.

Grundvand

Indsatser fra vandområdeplanerne i forhold til grundvandsbeskyttelse varetages i forbindelse med andre indsatser/lovgivning. I forhold til planens vurdering af at grundvandsressourcen er overudnyttet i Nordsjælland med udnyttelsesgrad på mere 30 %, skal dette ses som et pejlemærke mere end en reel overudnyttelse. Bæredygtig indvinding håndteres konkret i indvindingstilladelser.

Fjorde

Indsatserne for kystvande i planperioden 2021-2027 har bl.a. fokus på kvælstoftilførslen fra dyrkede arealer. Der er et øget kvælstofreduktionsmål for Roskilde Fjord og Isefjord. Målet om kvælstofreduktion i fjordene kan give udfordringer ved spildevandhåndtering fra fremtidige byudvidelser/byudviklingsprojekter, da der ikke må ske en merudledning af kvælstof til fjordene.

Spildevand

Vandområdeplanerne for 2021-2027 har en ny spildevandsindsats for Isefjord (indre del), men spildevandsindsatsen vedrører ukloakerede ejendomme i Odsherred Kommune og Holbæk Kommune.

I den kommende vandområdeplan er der en ny indsats for en regnbetinget udledning fra overløb til Sillebro Å i Frederikssund Kommune. Der er stadig nogle udestående indsatser for regnbetingede overløb fra andre planperioder (udledninger af f.eks. spildevand eller regnvand, der via kloak løber til vandløb/sø i forbindelse med regnhændelser). Frederikssund Kommune prioriterer sammen med Novafos rækkefølgen for en indsats på de regnbetingede overløb. Denne prioriterede indsats er fremsendt til Miljøstyrelsen, og udvalget har tidligere været orienteret om dette.

Høringssvar til Ministeriet

Kommunernes Landsforening (KL) vil skrive et høringssvar til udkastet for vandområdeplanerne med de fælles inputs som kommunerne har bidraget med. Forvaltningen har dog endnu ikke set et udkast til KL's høringssvar. Forvaltningen forventer ikke at have yderligere bemærkninger, som konkret vedrører Frederikssund kommune, og forventer derfor alene at fremsende et individuelt høringssvar til Miljøministeriet med støtte om det fælles høringssvar fra KL.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Fredag d. 25 mats 2022 opdagede borgere døde fisk i Vandløbet Græse Å. I sagen orienteres om den efterfølgende undersøgelse af, hvad mulige årsager kan være. Administrationen kan på baggrund af undersøgelsen ikke pege på en entydig forklaring på hændelsen med fiskedød i Græse Å.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Hændelsesforløb:

Fredag den 25 mats 2022 opdages der døde fisk i Vandløbet Græse Å. På den baggrund undersøger medlemmer fra Havelse Å Vandplejegruppe strækningen nærmere, og de har efterfølgende oplyst til Frederikssund Kommune, at de konstaterer mange døde fisk. Frederiksborg Brand og Redning kontaktes lørdag den 26. marts 2022 og rykker ud til stedet, og kontakter DMR (Dansk Miljørådgivning). Indsatsleder konstaterer, at fiskedøden starter ved udløbet fra Slangerup Renseanlæg, og fortsætter ca. 500 meter nedstrøms. DMR vurderer på baggrund af oplysninger fra indsatsleder, at den akutte risiko er overstået og indsamling af analyseprøver udsættes til den efterfølgende mandag. Mandag den 28 marts udtager DMR flere vandprøver i samarbejde med administrationen i Frederikssund Kommune. Prøverne udtages både opstrøms Slangerup Renseanlæg, men primært nedstrøms for at forsøge at lave kildeopsporing. Derudover er der indhentet første hændelsesberetning fra både anmelder, Miljøstyrelsen og lokale borgere.

På baggrund af indsamlede materiale er DMR kommet til følgende konklusioner:

• At fiskedøden er opstået pga. den toksiske puls
• At den toksiske puls sandsynligvis kommer fra renseanlægget
• At det lave iltindhold fra industrien ikke har væsentligt påvirkning af vandløbet grundet opblanding
• At det ud fra analyseresultaterne af de udtagne vandprøver ikke er muligt at fastslå årsagen til fiskedøden
• At spildet ikke udgør en akut risiko for miljøet i beredskabsmæssig forstand på det tidspunkt, hvor miljøvagten blev kontaktet vedr. sagen.

Derudover anbefaler DMR, at Frederikssund Kommune går i dialog med Slangerup Renseanlæg for at undersøge, om kilden til den toksiske puls kan stamme herfra. Frederikssund Kommune har været dialog med Novafos om Slangerup renseanlæg og Novafos er kommet med følgende redegørelse.

Redegørelse fra Novafos:

Lørdag middag den 26. marts 2022 modtog Novafos en henvendelse fra Frederikssund Beredskab angående hændelsen i Græse Å. Efter henvendelsen undersøgte Novafos deres SRO-system, hvor ilt-, ammonium, nitrat og tørstofmålinger på Slangerup Renseanlæg bliver overvåget for den forringe uge og den igangværende uge. Novafos vurderede, at alle parametre i det elektroniske styringssystem (SRO-system) var fine. Desuden foretog Novafos en inspektion af renseanlægget og renseanlæggets udløb, men konstaterede, at alt var normalt. Regnvandsudløb fra industriområdet ved Slangerup Renseanlæg blev tjekket og det blev konstateret, at der ikke kan ses vand i regnvandsudløbet, men det kan ikke udelukkes, at der har været hændelser, der har medført udløb fx torsdag eller fredag af miljøskadelige stoffer.

Novafos monitorerer løbende værdier for ilt-, ammonium, nitrat, suspenderet stof (SS) samt vandmængder på Slangerup Renseanlæg. I forbindelse med hændelse udtog Novafos som supplement en stikprøve den 26. marts og døgnprøver fra renseanlæggets udløb fra den. 27 - 30 marts 2022.

Resultatet fra moniteringen og prøverne viste følgende:

• Der blev ikke observeret ”unormale” niveauer af ilt-, ammonium, nitrat og tørstof i perioden op til den 26. marts.
• Fredag og lørdag fra kl. 9 var der let forhøjede værdier af ammonium samt fald i iltniveau i tankene, men disse værdier lå indenfor normalen (morgenflush).
• Der blev ikke målt lave niveauer for ilt i udløbet
• Der blev ikke målt vandmængder i udløb/indløb, der varierer væsentligt fra normalen.

Novafos konkluderer, at der ikke er blevet registreret værdier af ilt, ammonium eller vandmængder i renseanlægget eller ved ind- eller udløb fra Slangerup Renseanlæg, som umiddelbart kunne forårsaget uheld som fiskedød i Græse Å. Driften på renseanlægget var normal hele uge og Novafos har ikke konstateret alarmer om forhøjede værdier af ammonium eller nitrat. Novafos oplyser, at i perioden op til hændelsen var der ikke blevet tømt eller renset bassiner, samt udført andre opgaver som kunne have indflydelse på udløbskvalitet.

Der ligger flere regnvandsudløb til Græse Å og Novafos mener, at miljøskadelige stoffer vil kunne være løbet ud i åen fra disse regnvandsudløb.

I hele marts var nedbørsmængden lav og Frederikssund Kommune havde registreret lav vandstand i åen, derfor blev Novafos bedt om at overveje fortynding af vandet fra renseanlægget. Novafos vurderede, at det ikke var påkrævet, da det udledte vand fra Slangerup Renseanlæg, overholdte kravene i udledningstilladelsen med god margin.

Administrationens vurdering:

Administrationen har vurderet, at stikprøve og døgnprøver fra Slangerup Renseanlæg overholdt kravene fra udledningstilladelsen for Slangerup Renseanlæg. Målinger af vandføring og ilt (SRO-systemet) i udløbet fra renseanlægget overholdte også kravværdierne i udledningstilladelsen. Administrationen kan på denne baggrund ikke pege på en entydig forklaring på hændelsen med fiskedød i Græse Å. Det er ikke muligt på bagkant at finde årsagen til den toksiske puls, som tilsyneladende har forårsaget fiskedøden.

Inddragelse

I kildeopsporing af forureningen har Frederikssund Kommune samarbejde med Dansk Miljørådgivning, Novafos og den lokale sportsfiskerforening Havelse Å vandplejegruppe.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Miljøvagtnotat - Fiskedød i Græse Å, Slangerup
• Novafos redegørelse i forhold til hændelse med fiskedød i Græse Å

Resume

Projektet ”Frederikssund møder vandet – livet mellem by og fjord” skal beskytte Frederikssund bymidte mod stormflod og havvandsstigninger og samtidig bidrage til et øget byliv. I juni igangsættes idéfasen, hvor borgere og brugere kan komme med ideer til hvordan et permanent kystbeskyttelsesanlæg kan bidrage positivt med nye rekreative kvaliteter til bylivet på havnen og i Bløden (Frederikssund bymidte). Derudover skal idéfasen være med til at skabe kendskab, forståelse og ejerskab til projektet. I sagen redegøres for inddragelsesaktiviteter. Sagen sendes til orientering i Plan og teknik samt i Klima, natur og energi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi samt Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har søgt og fået støtte til borgerinddragelse og udvikling af projektet fra partnerskabet ”Byerne og det stigende havvand”, som RealDania og Miljøministeriet står bag. Til at hjælpe os med at gennemføre idéfasen har vi indgået aftale med en rådgiver, der har kompetencer indenfor inddragelse, facilitering og samskabelse. Sammen med rådgiveren har administrationen udarbejdet en inddragelsesplan, der indeholder aktiviteter og kommunikation fra juni – november 2022. En del af opgaven bliver efterfølgende at samle og viderebringe resultater fra idéfasen til den næste fase, hvor et hold rådgivere (arkitekter/ landskabsarkitekter) skal formgive projektet, se bilag.

Formålet med inddragelsen er at indhente ideer til kystsikringsprojektet, som skal bidrage til byliv ved at indbyde til ophold og forbindelser mellem fjorden og byen. Herunder er oplistet nogle af de aktiviteter, der skal være med til at indhente ideer og skabe forståelse for projektet.

Inddragelses- og formidlingsaktiviteter:

• Byrumsskilte: placeres flere steder i byen med information om projektet, og om hvor man som borger kan komme med sine input.
• Digital kampagne på vi.skaber.frederikssund.dk.
• Spørgeguide: til at spørge borgere på gaden og til arrangementer.
• Spørgeskemaer: som tilsendes/ tilgås på citizenLab.
• Baggrundshistorier: til lokalavis om byens historie og vandet
• Et kommunikationsberedskab: der skal kunne besvare, hvis der kommer modstand på projektet.

I løbet af sommeren vil der blive afholdt forskellige arrangementer for både borgere, brugere og politikere i kommunen:

Kick off-arrangement på Bløden

Administrationen planlægger at etablere et mindre område med sand på Bløden. Sandstranden skal understøtte fortællingen om at Frederikssund midtby ligger lavt og er indvundet land - altså at Bløden (og en større del af byen) i virkeligheden er havbund. Sandarealet placeres i nærheden af legepladsen og indrettes med liggestole og store bolde, som et midlertidigt nyt byrum.

I juni vil startskuddet for inddragelsen ske ved et fællesarrangement på Bløden.

Der vil være en aktivitet for børn, som handler om at vise, hvor langt vandet faktisk vil komme til i byen, ved en havvandsstigning til 2,25. I praksis vil dette foregå i gågaden Jernbanegade, hvor børnene kan male vand og havdyr.

Borgmesteren byder efterfølgende velkommen til en fælles picnic for børnene og deres forældre, samt alle andre, der vil være med. Her vil både administrationen og rådgivere være til stede for at tale med borgere om projektet og indsamle input og ideer.

Byvandringer

Administrationen vil afholde byvandringer i samarbejde med lokale ildsjæle, så forskellige målgrupper nås.

Læringsforløb

I naturfagsugen, uge 39, afholdes der et undervisningsforløb i 6.-7. klasse i samarbejde med naturvejlederne og makerværket, hvor skoleeleverne skal lære om fjorden, Frederikssund by og kystbeskyttelse, og komme med deres ideer til multifunktionelle løsninger og drømme for deres by.

Seminar/workshop

En stor workshop for både borgere, brugere og politikere. Her skal de hidtil indsamlede ideer diskuteres, og nye ideer genereres.

Udstilling

En udstilling i byen, der formidler de indsamlede ideer til borgerne.

Opsamling og videreformidling

Præsentation for byrådet og overlevering til formgivningsrådgivere.

Inddragelse

Hele sagen handler om inddragelse. Der vil blive lagt vægt på både at inddrage de borgere, der bor i byen, men også de mange der bruger og besøger byen. Der er inddragelsesaktiviteter målrettet såvel børn, unge, familier som interesseforeninger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• TIDSPLAN_Frederikssund møder vandet

Resume

Klima, natur og energi orienteres af administrationen om resultaterne af den digitale politiske drøftelse af nye klimainitiativer på platformen 'Vi.skaber.frederikssund.dk'.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Byrådet blev på Temadrøftelsen om Klima d. 27. april 2022 introduceret til platformen 'Vi.skaber.frederikssund.dk', herunder et særligt klimarum til Byrådet. I perioden d. 28. april - 28. maj 2022 har Byrådet haft lejlighed til at afprøve en digital drøftelse af nye klimainitiativer i dette rum. Administrationen orienterer Klima, natur og energi om resultaterne af den digitale drøftelse mundtligt. Hele Byrådet vil modtage resultaterne i nyhedsbrevet 'Sammen om Klimaet'.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

• Orientering om planlægning af borgermøde om budget 2023-2026

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi - juni 2022

Beslutning

-